Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2950752_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
941716
Dato
05-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 6. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2024 fra Delebarnets Vilkår,
jf. L 66 - bilag 5?”
Svar:
I forhold til aftalen om et forbedret familieretligt system indeholder
henvendelsen af 5. november 2024 fra Delebarnets Vilkår, som jeg bliver bedt
om at kommentere, bemærkninger om begrebet forældrefremmedgørelse,
barnets bedste i et langsigtet perspektiv, faglig guideline om ”fremmedgørende
adfærd” og opkvalificering af nogle af Familieretshusets medarbejdere.
Henvendelse berører også Danmarks forpligtelser efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention i relation til sager efter forældreansvarsloven,
navnlig at ophævelse af samvær forudsætter, at det er dokumenteret, at der
foreligger tungtvejende grund til ophævelse, og at afgørelser skal være til
barnets bedste og ikke må skade barnets sundhed og udvikling.
Jeg skal i den anledning understrege, at forældreansvarsloven indeholder de
juridiske rammer for behandling af sager efter for forældreansvarsloven, og at
disse rammer er i overensstemmelse med konventionen. Jeg henviser her
navnlig til, at det er de grundliggende principper i loven, at barnets forbindelse
med begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos, og at alle afgørelser efter loven skal
træffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Der skal
således tungtvejende grunde til at ophæve et samvær.
Ved vurderingen af barnets bedste tages der både hensyn til barnets aktuelle
situation, men samtidigt anlægges der et mere fremtidsorienteret perspektiv.
En afgørelse om ophævelse af et samvær, der er baseret på en vurdering af
barnets helt aktuelle situation, vil således kunne indeholde overvejelser om
genetablering af samværet.
Ved alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal det sikres, at Danmarks
forpligtelser i forhold til barnets bedste og respekt for retten til familieliv efter
FN’s konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention overholdes.
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2950752_0002.png
Jeg kan videre oplyse, at det fremgår af aftalen om et forbedret familieretligt
system, at der som et forebyggende initiativ i relation til bl.a.
forældrefremmedgørelse skal udarbejdes en faglig guideline til
Familieretshusets håndtering af disse sager, som sætter Familieretshusets
medarbejdere i stand til at afdække problematikkerne og balancere
kompleksiteten i de omhandlede sager, med afsæt i barnets perspektiv.
Guidelinen udarbejdes af børnesagkyndige psykologer med de nødvendige
kompetencer i forhold til forståelse af barnets samlede situation. Formålet med
guidelinen er at højne fagligheden og hurtigere kunne afdække, hvorfor der er
modstand mod samvær, for på den måde at kunne arbejde med familien, inden
situationen bliver mere kompleks og fastlåst og sikre, at barnet ikke mister
kontakten til den ene forælder.
Samtidig følger det af aftalen, at det gennem efteruddannelse skal sikres, at
Familieretshuset har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne spotte
psykisk vold og forældrefremmedgørelse samt på relevant vis støtte forældrene
i at håndtere de udfordringer, psykisk vold medfører for familiens relationer og
for barnet.
Endelig kan jeg oplyse, at det fremgår af lovbemærkningerne, at den definition
af forældrefremmedgørelse, der anvendes i lovforslaget, er et faktabaseret
begreb, og ikke et psykologisk begreb.
For det andet indeholder henvendelsen forslag til en række initiativer i relation
til navnlig ændring af betydningen af krisecentererklæringer, reetablering af
brudte kontakter, herunder ved midlertidigt kontaktbevarende samvær,
fastsættelse af kontaktbevarende samvær under overvågning, iværksættelse af
psykopatologiske udredninger, behandling af påstande om anvendelse af
rusmidler, nye retsmidler til sikring af barnets kontakt med begge forældre og
fuldbyrdelse af samvær.
Jeg skal i den anledning understrege, at vi hele tiden skal have for øje, hvordan
vi bedst muligt hjælper de børn, der kommer i klemme i forældrenes konflikter
om eksempelvis samvær. Det er dog først og fremmest forældrenes pligt at
passe på barnet og skærme barnet mod deres konflikter. Jeg kan ikke på
nuværende tidspunkt lægge mig fast på bestemte initiativer som eksempelvis
dem, der nævnes i henvendelsen. Det vil i min optik mest hensigtsmæssigt
kunne indgå i mere grundlæggende overvejelser om og drøftelser af det
familieretlige system. I den forbindelse bemærker jeg, at der som led i
opfølgningen på den kommende evaluering af det familieretlige system også vil
kunne være behov for en samlet prioritering af, hvilke initiativer til forbedring af
det familieretlige system, der skal iværksættes, og hvilke undersøgelser og
afdækninger der i den forbindelse vurderes at kunne være behov for.
For det tredje vedrører henvendelsen spørgsmål om bopælsforælderens
ansvar for at aflevere barnet til samvær samt samværschikane og
”fremmedgørende adfærd” som udtryk for psykisk vold.
Med hensyn til transport af barnet i forbindelse med samvær kan jeg oplyse, at
det fremgår af § 19, stk. 2, i forældreansvarsloven, at forældrene har et fælles
ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl
hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær. Tilrettelæggelsen
af transporten af barnet er således overladt til forældrene, og Familieretshuset
og familieretten skal som udgangspunkt ikke løse tvister mellem forældrene om
transporten.
2
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2950752_0003.png
Videre kan jeg oplyse, at straffelovens bestemmelse om psykisk vold hører
under Justitsministeriet. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af
SOU L 66, spørgsmål nr. 10.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Besvarelse af SOU L 66, spørgsmål nr. 10
3