Fremsat 05-11-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 19-11-2024
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Lovforslaget har til formål at ændre flere love inden for det finansielle område, herunder lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov om Danmarks Nationalbank. Ændringerne skal blandt andet fremme adgangen til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, forbedre tilsynet med europæiske grønne obligationer og fastsætte regler for åremålsansættelse af direktionen i Danmarks Nationalbank.
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025