Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
02-12-2024
J nr.
2024 - 142
Akt-id
550461
Svar på L 77 – spm. 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 29. november 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 3, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 3
Hvornår kommer affaldsudbuddet til at ske, og hvordan ligger det i forhold til de
investeringer i CO
2
-fangstanlæg, som selskaberne står over for?
Svar
Det følger af lov 745 fra 2023 vedr. ny organisering af affaldsforbrændingssekto-
ren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald, at der indføres krav
om, at kommunerne udbyder behandlingen af det indsamlede forbrændingseg-
nede affald.
Kommunalbestyrelsen skal have gennemført udbud og indgået kontrakt med
vinderen af udbuddet, så kontrakten kan have virkning senest d. 1. juli 2025.
Den fremtidige frekvens af udbud og kontraktlængder reguleres ikke nærmere i
loven. Det fremgår dog af Forsyningstilsynets konkurrencefremmende tiltag ved
udbud af affaldsforbrænding, at ”Udbud
af forbrænding af kommunalt indsamlet
affald bør ikke have kontraktlængder på mere end 4 år”.
I forhold til muligheden for at søge støtte fra CCS-puljen til fuldskala CCS-pro-
jekter, herunder etablering af fangstanlæg, kan følgende tidsplan oplyses:
•
•
•
•
Marts 2025: Frist for prækvalifikation
August 2025: Frist for indledende bud
December 2025: Frist for endeligt bud
April 2026: Kontrakttildeling
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2
Projekterne forventes tidligst idriftsat fra 2029.