Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt
2951532_0001.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 1 -- [ BEOF_Hørringsvar_3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren
78 - endeligt svar på spørgsmål 14
L
] --
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Offentligt
Bornholms Energi og Forsyning A/S
CVR · DK 34 72 22 93
Skansevej 2
3700 Rønne
Telefon · 56 900 000
www.beof.dk
[email protected]
Nordea ·
0658 4384645289
IBAN · DK 5020004384645289
BIC/SWIFT · NDEADKKK
Energistyrelsen
Att: Rune Kvols Rasmussen
Carsten Niebuhrs
Gade 43 1577 København
Bornholms Energi & Forsynings høringssvar til 3 bekendtgørelser vedr.
fjernvarmesektoren om uafhængighed i øverste ledelsesorgan, mulighed for
forlængede afskrivningsperioder og markedsmæssighed
Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens
høring af tre bekendtgørelser, der sammen med
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning
implementerer den
Opfølgende aftale ifm. klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 og
Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren
af 28. juni 2024.
BEOF støtter intentionerne i den politiske aftale af 28. juni 2024 om mere grøn varme og bedre
forbrugerbeskyttelse. Vi ser dog udfordringer ved et kommende prisloft på varme, hvis ikke der tages højde
for lokale forhold på Bornholm samt de mange faktorer, der kan påvirke forbrugerprisen på varmepumper.
Der henvises til BEOFs høringssvar af 17. september 2024 (J.nr. 2024-7178).
For så vidt angår de tre bekendtgørelser, ønsker BEOF i dette høringssvar at adressere muligheden for
forlængede afskrivningsperioder, jf. bekendtgørelsen om indregning af driftsmæssige afskrivninger mv.
Afskrivningsperiode på rør og ventiler
BEOF bakker op om, at afskrivningsperioden for rør og ventiler forlænges til 45 år, jf. § 2 stk. 2, så
afskrivningsperioden afspejler aktivernes reelle levetid. Det har i flere år været kendt, at fjernvarmens
ledningsnet holder i mere end 45 år. Tiltaget kan dermed være med til at reducere forbrugerpriserne på
varme, da afskrivningerne bliver fordelt over en længere periode, hvilket vi grundlæggende støtter.
Konsekvenser for eksisterende anlæg
Det er uklart, hvorvidt den forlængede afskrivningsperiode på 45 år også vil omfatte allerede eksisterende
anlæg, eller om ændringen udelukkende gælder for nye investeringer. For BEOF er dette særligt vigtigt, fordi
vi i 2010'erne har foretaget massive investeringer i vores fjernvarmeforsyning. En forlængelse af
afskrivningsperioden med tilbagevirkende kraft vil derfor have stor betydning for muligheden for at fordele
omkostningerne over en længere periode og vil i sidste ende komme de bornholmske forbrugere til gode.
Vi ønsker det derfor præciseret i bekendtgørelsen – eller på anden vis bekræftet af Energistyrelsen – at den
nye afskrivningsperiode på 45 år også gælder for allerede eksisterende rør og dertilhørende ventiler.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0002.png
Bornholms Energi og Forsyning A/S
CVR · DK 34 72 22 93
Skansevej 2
3700 Rønne
Telefon · 56 900 000
www.beof.dk
[email protected]
Nordea ·
0658 4384645289
IBAN · DK 5020004384645289
BIC/SWIFT · NDEADKKK
Lånefinansiering og likviditetshensyn
Det fremgår af den politiske aftale af 28. juni 2024, at det skal "undersøges ... om forlængelsen af
afskrivningsperioden for rørledninger giver anledning til en forlængelse af lånebekendtgørelses maksimale
løbetid på lån til den pågældende investering, så den passer med afskrivningsperioden."
BEOF bemærker hertil, at det er afgørende at afstemme afskrivningsperioden med vilkårene for
lånefinansiering for at sikre en hensigtsmæssig likviditetsbalance samt tage højde for forskydningen mellem
afskrivninger og afdrag. Vi opfordrer derfor til, at låneperioden for investeringer ligeledes forlænges til 45 år.
Opsummering
Opsummerende ser BEOF positivt på ændringerne i bekendtgørelsen om indregning af driftsmæssige
afskrivninger mv., forudsat at den nye afskrivningsperiode også gælder for det eksisterende ledningsnet. Vi
understreger desuden vigtigheden af, at perioder for finansiering og afskrivning af investeringer afstemmes.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0003.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 2 -- [ Dansk Fjernvarmes høringssvar 3 bkg ] --
Energistyrelsen (j.nr. 2024-10297)
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes høringssvar til høring over be-
kendtgørelser om afskrivninger, uafhængige bestyrel-
sesmedlemmer og koncerninterne aftaler
Dansk Fjernvarme har følgende bemærkninger til høringen over de tre udkast til bekendt-
gørelser.
31. oktober 2024
Side 1/6
Hovedproblemstilling
Ændringer i reguleringen af fjernvarmesektoren bør indebære forbedringer. Ændringerne
bør resultere i forbedringer i fjernvarmeselskabernes rammebetingelser for at kunne le-
vere grøn varme til lave forbrugerpriser, forbedringer i varetagelsen af forbrugerhensyn
eller forbedringer i form af regelforenklinger og mindre bureaukrati.
Ændringen af afskrivningsbekendtgørelsen indebærer forbedringer i fjernvarmeselskaber-
nes rammebetingelser for at kunne levere grøn varme til lave forbrugerpriser. Vi bakker
op om denne ændring.
De nye regler om uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber
må antages at have til hensigt at forhindre dispositioner, der ikke er i fjernvarmeforbruger-
nes interesse. Det kan indebære forbedringer i varetagelsen af forbrugerhensyn, såfremt
der rent faktisk måtte være problemer herom i fjernvarmebranchen, og hvis det tilfører be-
styrelsernes forøgede kompetencer.
De nye regler om koncerninterne aftaler indebærer imidlertid ikke forbedringer i fjernvar-
meselskabernes rammebetingelser. De foreslåede regler er komplekse og vil derfor for-
øge selskabernes administrative byrder. Det indebærer ekstraomkostninger, der i sidste
ende skal betales af forbrugerne.
Vi opfordrer Energistyrelsen til at genoverveje, om der er et faktisk behov for ny regule-
ring heraf, og om en sådan ny regulering i givet fald kan udformes på en anden måde,
der dels vil indebære forbedringer i enten selskabernes rammebetingelser eller varetagel-
sen af forbrugerinteresser og dels vil kunne gennemføres uden at føre til administrative
byrder.
Justering af afskrivningsbekendtgørelsen
Vi bakker op om, at afskrivningsbekendtgørelsen nu bliver justeret, så den indeholder
den politisk aftalte udvidelse af afskrivningsperioden på op til 45 år for rørledninger, og at
dette træder i kraft 1. januar 2025.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0004.png
Vi har herudover en enkelt bemærkning til bekendtgørelsens § 10, stk. 2 om, at ”Bekendt-
gørelsen har virkning for virksomhedernes regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar
2025 eller senere.”
Vi går ud fra, at denne ordlyd skal forstås således, at (i) det er fra og med regnskabsåret
2025, at der for første gang kan justeres i afskrivningsprofiler i henhold til de nye regler i
bekendtgørelsen, og at (ii) de nye regler om mulighed for afskrivning over en periode på
op til 45 år for rørledninger kan anvendes
både
i forhold til nye investeringer fra 2025 og
frem og i forhold til tidligere investeringer foretaget før 2025.
Hvis det modsat vores forventning måtte være hensigten, at ændringen kun skal kunne
anvendes for fremadrettede investeringer, vil det efter vores opfattelse både være i strid
med det politisk aftalte og de politiske ønsker om at forbedre rammebetingelser for udrul-
ning af fjernvarme i naturgasområder.
På denne baggrund opfordrer vi Energistyrelsen til at slette § 10, stk. 2, uanset hvad der
måtte have været hensigten og mhp. at sikre udmøntning i overensstemmelse med det
politisk aftalte.
Vi imødeser desuden fortsat, at der bliver sat fart på processerne om at gennemføre en
tilsvarende justering af lånebekendtgørelsen, sådan som der er lagt op til i den politiske
tillægsaftale fra 28. juni 2024. En stor del af fjernvarmeselskaberne vil først kunne an-
vende udvidelsen af afskrivningsperioden til 45 år, når det bliver muligt også at låne over
45 år, og hvis ændringen skal være en fordel for disse selskaber, skal der derfor så hur-
tigt som muligt gennemføres den tilsvarende justering af lånebekendtgørelsen.
Endeligt skal det nævnes, at der er i udkast til bekendtgørelsen er indsat ”§ 9” to gange.
Side 2/6
To uafhængige bestyrelsesmedlemmer
Som anført ovenfor er det vores opfattelse, at de nye regler om uafhængige bestyrelses-
medlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber, vil kunne indebære forbedringer i vareta-
gelsen af forbrugerhensyn.
Det vil været tilfældet, hvis der i praksis måtte være problemer i kommunalt ejede fjern-
varmeselskaber om pres fra ejerne om at foretage dispositioner, der ikke er i fjernvarme-
forbrugernes interesse. Vi er dog ikke bekendt med, at der skulle være identificeret så-
danne problemer.
Det vil også være tilfældet, hvis de uafhængige bestyrelsesmedlemmer tilfører bestyrel-
sen kompetencer, som kan være med til at sikre en bedre varetagelse af forbrugernes in-
teresser.
Vi har desuden noteret os, at Klimaministeriet har oplyst forligskredsen om, at kravet om
to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunale fjernvarmeselskaber alene kommer
til at gælde for kommunale selskaber med selskabsformerne A/S, ApS og P/S. Vi foreslår,
at det kommer til at fremgå direkte af bekendtgørelsesteksten.
Ny regulering af koncerninterne aftaler
Efter vores opfattelse indebærer de nye regler om koncerninterne aftaler desværre ikke
forbedringer, hverken i fjernvarmeselskabernes rammebetingelser, i varetagelsen af for-
brugerhensyn eller i regelforenklinger og mindre bureaukrati.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0005.png
Vi opfordrer derfor Energistyrelsen til at genoverveje, om der er et faktisk behov for ny re-
gulering heraf, og om en sådan ny regulering i givet fald kan udformes på en anden
måde, der vil indebære forbedringer.
Til det konkrete indhold i udkastet til bekendtgørelse har vi følgende bemærkninger:
Samspil med andre regler er uklart
Indførelse af nye krav om markedsmæssighed, hvor der kan/skal indregnes avancer, rej-
ser en række spørgsmål ift. samspillet med de øvrige regler i varmeforsyningsloven, som
er baseret på hvile-i-sig-selv-princippet om nødvendige omkostninger og non-profit.
På de andre områder, hvor der allerede er indført regler med krav om markedsmæssig-
hed, skal reglerne om markedsmæssighed ikke anvendes sammen med regler om non-
profit samt det de-facto forbud mod opbygning af finansiel egenkapital, som følger af kra-
vet om udligning af over/underdækninger i efterfølgende år, der gælder på fjernvarmeom-
rådet.
Det er på fjernvarmeområdet uklart, hvordan nye krav om markedsmæssighed skal for-
stås og anvendes i samspillet med:
Princippet om nødvendige omkostninger og non-profit,
jf. varmeforsyningslovens §
20, stk. 1. Vil reglerne om markedsmæssighed i praksis kunne underminere princip-
pet om nødvendige omkostninger og non-profit? Og vil selskaber fremover vha. sel-
skabsopdeling og selskabsinterne handler kunne tilsidesætte princippet om nødven-
dige omkostninger og non-profit?
Affaldsvarmeprisreglerne.
Indtil nu har der været krav om anvendelse af den laveste
pris efter en af tre metoder om nødvendige omkostninger, substitutionsprisprincippet
og affaldsvarmeprisloftet. Vil krav om markedsmæssighed indebære et fjerde ele-
ment i prisreglerne herom, når et selskab har aktiviteter relateret til både affalds-
energi og fjernvarme? Og hvordan skal reglerne herom i givet fald forstås?
Overskudsvarmeprisreglerne.
Vil overskudsvarme fra fx et CO2-fangstanlæg på et
koncerninternt affaldsenergi eller kraftvarmeanlæg skulle leveres iht. både reglerne
om markedsmæssighed og overskudsvarmeprisloftet? Og hvordan skal reglerne i gi-
vet fald forstås?
Side 3/6
Vi opfordrer desuden Energistyrelsen til at orientere forligskredsen om det, hvis de nye
krav om markedsmæssighed vil indebære ændringer ift. reglerne om nødvendige omkost-
ninger, non-profit, affaldsvarme og overskudsvarme, så det ikke ender i utilsigtede virk-
ninger.
Kompleksiteten er ikke proportional
De foreslåede regler stiller store krav til både fjernvarmeselskabernes viden om markeds-
mæssighedsregler og store krav til selskabernes dokumentation for markedsmæssighed.
Som eksempel kan nævnes, at der i bekendtgørelsen henvises til OECD’s Transfer Pri-
cing Guidelines samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Førstnævnte er på mere
end 600 siders engelsksproget læsning, og det er ikke proportionalt med formålet med de
nye regler, at selskaberne henvises til så omfattende et materiale, som de fremover skal
prissætte koncerninterne aftaler ud fra.
I bilag 2 stilles der desuden en meget lang række krav til dokumentation, hvor overvejel-
ser om at begrænse de administrative byrder ved reguleringen må have været fravæ-
rende. En forkortet sammenskrivning af kravene i bilag 2 omhandler således (1) kopi af
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0006.png
aftaler, beskrivelse af aftaler og aftalebeløb, (2) koncern- og organisationsdiagram, de
koncern- og interesseforbundne parter, relationen til disse samt detaljeret sammenligne-
lighedsanalyse og funktions- og risikoanalyse af parter i aftaler, (3) oplysninger om trans-
fer pricing-metode, begrundelse for valget af metode, angivelse af den testede part, be-
grundelse for valget, beskrivelse af de forudsætninger/antagelser, begrundelse for flerårig
analyser, (4) beskrivelse af udvalgte sammenlignelige aftaler, information om finansielle
indikatorer for anvendte uafhængige virksomheder samt beskrivelse af udsøgningspro-
cesser og kilder til anvendt information, (5) oplysninger om anvendte finansielle data,
regnskabsdata, allokeringsskemaer til afstemning med til årsregnskab for testede parter
og (6) redegørelser for eventuelle sammenlignelighedsjusteringer og konklusioner om
prisfastsættelse efter armslængde-princippet.
Det forekommer ikke proportionalt at indføre en så stor stigning i bureaukrati og admini-
strative byrder, når der ikke er identificeret faktiske udfordringer om udnyttelse af kon-
cerninterne aftaler til skade for forbrugerne på fjernvarmeområdet.
Det eneste argument har efter det oplyste været, at Forsyningstilsynet som svar på kritik
af tilsynet fra Rigsrevisionen har ønsket sig nye regler.
Det skal ses i lyset af, at Forsyningstilsynet allerede med de nuværende regler kan ind-
hente alle de oplysninger, som tilsynet har brug for til at kontrollere, at koncerninterne af-
taler og aftaler mellem interesseforbundne selskaber ikke påfører fjernvarmeforbrugerne
unødvendige omkostninger.
Det skal også ses i lyset af, at der er forskel på selskabernes incitamenter til at udnytte
koncerninterne aftaler til optimering af indtjeningen på områder, hvor selskaber agerer
kommercielt og mhp. optimering af indtjeningen, og på fjernvarmeområdet, hvor selska-
ber er forbrugerejede non-profit-selskaber, der er etableret og drives med fokus på vare-
tagelse af forbrugernes interesser, og hvor den løbende demokratiske kontrol i selska-
berne har hovedfokus på at sikre dette. Der er kun argumenter for regulering af koncern-
interne aftaler for selskaber med kommercielle incitamenter til at optimere indtjeningen.
Virkningen af forslaget er, at fjernvarmeselskaber pålægges betydelige administrative
byrder og dermed ekstraomkostninger, som i sidste ende vil skulle betales af fjernvarme-
forbrugerne. Det vil derfor også imod den politiske hensigt indebære stigende forbruger-
priser.
Såfremt Energistyrelsen mod vores anbefaling går videre med planerne om at indføre de
foreslåede regler, bør henvisningerne til såvel OECD’s guidelines og Skatteforvaltningens
juridiske vejledning udgå og erstattes med kortfattede og lettilgængeligt regler, der er til at
forstå og anvende.
Anvendelsesområdet for reglerne bør desuden begrænses til at omfatte selskaber, der ud
over fjernvarme har kommercielle aktiviteter på andre områder.
Forslaget bør desuden alene omhandle aftaler mellem fjernvarmeselskaber og direkte
koncernforbundne selskaber, som er omfattet af tilsynet. Der vil her kunne anvendes
samme model som i reguleringen af elsektoren, hvor de særlige regler om markedsmæs-
sighed som udgangspunkt alene gælder for kontrollerede transaktioner, mens øvrige
transaktioner reguleres efter de almindelige regler (dvs. for fjernvarmens vedkommende
reglerne om nødvendige omkostninger). Det er efter vores opfattelse ikke proportionalt at
omfatte aftaler med alle selskaber, hvor ejere har blot en uanseelig ejerandel, af regler
om markedsmæssighed.
Side 4/6
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0007.png
Side 5/6
Energistyrelsen foreslår i § 7 krav til fjernvarmeselskaberne om årlige offentliggørelser af
lister over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, som ikke ses i tilsva-
rende regler for el- og vandsektoren. Efter vores opfattelse er der ikke begrundelser for at
indføre mere indgribende regulering af fjernvarmen, og vi foreslår derfor, at dette krav ud-
går.
Endeligt skal vi anerkende, at det nu foreslås indsat en bagatelgrænse i bekendtgørel-
sen, ligesom der også er bagatelgrænser i reguleringer om markedsmæssig i el- og
vandsektoren samt i reglerne om beskatning.
Bagatelgrænse bør dog efter vores opfattelse fastsættes til mindst samme beløb på
300.000 kr., som anvendes i reguleringen af vandsektoren. En anden mulighed kunne
være også at anvende bagatelgrænsen ift. dokumentationspligten for skattepligtige, som
gælder for koncernforbundne virksomheder med færre end 250 ansatte, en årlig samlet
balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.
Desuden bør bagatelgrænsen efter vores opfattelse ikke begrænses til at gælde ift. doku-
mentationspligten, men bør udvides til at gælde for reglerne om markedsmæssighed i sin
helhed.
Bødestraf
Det foreslås i udkastet, at fjernvarmeselskaber vil kunne pålægges bøde ved overtræ-
delse af reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3. En sådan bøde vil iht. Forsyningstil-
synets praksis skulle betales vha. eventuelle indtægter fra kommercielle aktiviteter, hvis
fjernvarmeselskabet har sådanne.
Fjernvarmeselskaber, der ikke har kommercielle aktiviteter, vil efter tilsynets nuværende
praksis ikke kunne betale en bøde, da det ikke betragtes som en nødvendig omkostning
og derfor ikke kan indregnes i fjernvarmeprisen.
Konsekvensen af tilsynets praksis er, at fjernvarmeselskaber, der uforvarende måtte
komme til at pådrage sig bødestraf, ikke kan betale bøden, og derfor kommer i store pro-
blemer, som kan føre til, at de i sidste ende må lukke. Sådanne virkninger må og skal
undgås, og det skal håndteres i bekendtgørelsen, så den ikke ender med at få helt utilsig-
tede negative virkninger for forbrugerne, som der ikke ses at være politisk opbakning til.
Såfremt Energistyrelsen agter at fastholde muligheden for bødestraf, må Energistyrelsen
samtidig sikre, at det bliver muligt for fjernvarmeselskaber uden kommercielle aktiviteter
at betale en sådan bøde, uden at det på nogen måde kan ende med risiko for lukning af
selskabet i direkte modstrid med både forbrugernes interesser og de politiske ønsker.
I forlængelse heraf er vi i øvrigt forundrede over, at bemærkningerne til lovudkastet på
side 43 fremgik, at evt. bøde ville omhandle manglende overholdelse af reglerne, mens
Klimaministeriets kommentarer herom i høringsnotatet alene omhandle
tvangsbøder
for
manglende opfyldelse af påbud.
Da det samtidig fremgår af udkast til bekendtgørelse, at bødestraffen kan pålægges for
tilsidesættelse af kravene i bekendtgørelsen § 5, stk. 2 og 3 om skriftlighed og ift. aftalebi-
lag, bedes Klimaministeriet oplyse, hvad der kan pålægges bøder for, hvorfor der er for-
skel på hvad der fremgår af bekendtgørelsesudkastet og høringsnotatet, og hvorfor risi-
koen for helt utilsigtede og politisk uønskede virkninger af bøder ikke har givet ministeriet
anledning til ændringer.
------
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0008.png
Side 6/6
Vi henviser desuden generelt til vores høringssvar til lovforslaget om ændringer af den
økonomiske regulering af fjernvarmen (Dansk
Fjernvarmes kommentarer til lovforslag om
ændringer i den økonomiske regulering af fjernvarmen
dateret 22. august 2024).
Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Rune Moesgaard
Politisk chef
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Mobil: 2490 4149
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0009.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Tre bekendtgørelser om varmeforsyning ] --
Rune Kvols Rasmussen ([email protected])
Dok. 316134
30. oktober 2024
Høringssvar – tre bekendtgørelser om
varmeforsyning
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring om følgende tre bekendtgørelser:
-
-
-
Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet
varmeforsyningsvirksomhed
Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern-
og interesseforbundne selskaber
Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og
med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.
Forbrugerrådet Tænk bakker helt overordnet op om indholdet i de tre bekendtgørelser.
Uafhængighed i ledelsen
Mere specifikt støtter vi, at der nu stilles krav om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan
i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed. Vi mener, at det er et vigtigt led i en effektiv og stabil drift
af varmeselskaberne, at de personer, der indsættes i ledelsen, besidder den nødvendige viden og
erfaring.
Forbrugerrådet Tænk har igennem den seneste tid desværre set nogle kedelige eksempler på store
økonomiske uhensigtsmæssigheder hos nogle fjernvarmeselskaber, som det er vigtigt, at vi undgår i
fremtiden, hvis forbrugerne også fremover skal se en mening i at tilslutte sig fjernvarmenettet. Det er derfor
vigtigt at sikre de nødvendige kompetencer i ledelsen til at forhindre, at fjernvarmeselskaber drives
ineffektivt eller uprofessionelt, med risiko for, at forbrugerne ender med at betale prisen via
fjernvarmeregningen eller, i de mest grelle tilfælde, ender med at stå tilbage uden varmeforsyning. Vi
mener derfor også, at kravet om uafhængighed i ledelsen bør gælde alle varmeforsyningsselskaber,
uanset ejerform og at det overvejes, hvordan der kan foretages yderligere foranstaltninger med henblik på
at sikre en professionel og effektiv drift af fjernvarmeselskaberne.
Markedsmæssighed af aftaler
Forbrugerrådet Tænk støtter også, at de aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern-
og interesseforbundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet nu får
mulighed for at føre tilsyn hermed, så et højere niveau af forbrugerbeskyttelse sikres. I den forbindelse
læner vi os op ad Rigsrevisionens rapport fra 2023 om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren, hvor man
bl.a. har konkluderet, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været utilstrækkeligt og
netop med risiko for, at forbrugerne har betalt overpriser til følge. Vi er derfor også tilfredse med, at der nu
skabes en klar hjemmel.
1
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0010.png
Venlig hilsen
Karin Breck
Politisk Chef
Nikola Kiørboe
Seniorrådgiver
Side 2 / 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0011.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 4 -- [ Forsyningstilsynets høringssvar til Energistyrelsen ] --
Til Energistyrelsen
(j.nr. 2024-10297)
Sendes pr. e-mail til
[email protected]
og c.c. til
[email protected]
Forsyningstilsynets høringssvar – høring over tre bekendtgø-
relser
Energistyrelser har den 26. september sendt udkast til høring over følgende bekendt-
gørelser:
-
bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders af-
taler med koncern- og interesseforbundne selskaber (ny bekendtgørelse)
bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i
en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed (ny bekendtgørelse)
bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskuds-
kapital (nyudstedelse af eksisterende bekendtgørelse)
30. oktober 2024
J.nr.: 24/02326
STRO
-
-
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til høringen over udkast til bekendtgø-
relser:
Ad bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders
aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber
§2
§ 2, nr. 1
Forsyningstilsynet bemærker, at kontrollerede transaktioner er mere end koncernfor-
bindelse, jf. ligningslovens § 2. Bestemmelsen gengiver til dels ordlyden i ligningslo-
vens § 2. Forsyningstilsynet foreslår at dette udelades således, at henvisningen til lig-
ningsloven står alene for ikke at skabe forvirring. Som følge heraf bør bekendtgørelse i
lighed ned netvirksomhedsbekendtgørelsen således omhandle kontrollerede transakti-
oner frem for koncernforbundne, som kun er en del af ligningslovens § 2. Det samme
gør sig gældende i de andre bestemmelser i bekendtgørelsen, hvor udtrykket koncern
– og interesseforbundne selskaber anvendes.
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via
virk.dk
Send via
borger.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0012.png
Side 2/3
§ 2, nr. 2
Forsyningstilsynet bemærker, at enhver interesserelation der skaber en økonomisk in-
teresse for parterne i at aftale priser og vilkår, som indebærer overførsel af midler mel-
lem parterne i strid med formålet i loven, herunder prisreguleringens formål, bør være
omfattet af markedsmæssighedsreglerne for at hindre krydssubsidiering fuldt.
Forsyningstilsynet henviser til vores høringsbemærkninger til lovforslaget.
Det bør fremgå tydeligere, hvornår § 2, nr. 2 adskiller sig fra § 2, nr. 1. F.eks. kan der
efter sidste punktum tilføjes: ”når virksomheden ikke er omfattet af nr. 1” eller det kan
på anden vis præciseres, at der i nr. 2 er tale om kapitalandele på op til 50 pct.
§4
§ 4, stk. 3
Det bør overvejes, om der skal være hjemmel til at fastsætte prisen til 0 kr., såfremt
dokumentationen for transaktionen er åbenlys mangelfuld, således som der også er
hjemmel til i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 46.
Forsyningstilsynet forstår det således, at § 4, stk. 3 også finder anvendelse på aftaler
under bagatelgrænsen (se Forsyningstilsynets bemærkning til § 5, stk. 1, jf. nedenfor),
så der skal her ikke kun henvises § 5 stk. 4, men også til § 5 stk. 1-3 og den foreslå-
ede § 21 b, stk. 2 i varmeforsyningsloven.
§5
§ 5, stk. 1
Forsyningstilsynet forudsætter, at bagatelgrænsen i stk. 8 ikke undtager fra, at alle de
aftaler, der er omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1 i varmeforsyningsloven skal ind-
gås på markedsmæssige vilkår uanset beløbsstørrelse. I forlængelse heraf undtager
bagatelgrænsen heller ikke fra den dokumentationsforpligtelse, der følger af varmefor-
syningslovens § 21 b, stk. 2 og bekendtgørelsens § 5 stk. 1-3. Transaktioner under
den foreslåede bagatelgrænse kan således stadig efter Forsyningstilsynets konkrete
vurdering vurderes væsentlige og skal kunne dokumenteres. Stk. 5-7 forudsættes
også at gælde også for aftaler under bagatelgrænsen i stk. 8.
Såfremt dette ikke er intentionen, bemærker Forsyningstilsynet, at det ikke vil være
muligt at kontrollere markedsmæssigheden af sådanne aftaler, når der ikke gælder
krav til dokumentation for aftaler under bagatelgrænsen.
Henvisningen i § 5, stk. 1, i slutningen til stk. 8 bør derfor udelades, da stk. 8 kun hen-
viser til de specifikke krav i bilag 2. Forsyningstilsynet henviser også til ovenstående
kommentar.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0013.png
Side 3/3
§6
§ 6, stk. 1
Forsyningstilsynet bemærker, at der med formuleringen i stk. 1, ”koncern- og interes-
seseforbundne selskaber” er en forskel til formuleringen i netvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 11, om definitionen af ”forbundne foretagender”.
§7
§ 7, stk. 1
Forsyningstilsynet bemærker, at der med formuleringen i stk. 1, ”koncern- og interes-
seseforbundne selskaber” er en forskel til formuleringen i netvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 11, om definitionen af ”forbundne foretagender”.
Ad bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan
i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed
Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke ses at være lagt op til, at Forsyningstilsynet
skal føre tilsyn med, om det øverste ledelsesorgan består af mindst 2 uafhængige
medlemmer. Forsyningstilsynet noterer sig samtidig, at der ikke lægges op til en udvi-
delse af Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter varmeforsyningslovens § 21, stk.
4. I lyset heraf har Forsyningstilsynet ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sidsel Thastum Rosenberg
Fuldmægtig, persondataambassadør
Tlf +45 41 71 53 56
[email protected]
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0014.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar vedr. bekendtgørelsesændringer fra Green Power Denmark ] --
31. oktober 2024
Høringssvar over høring over ændringer i
bekendtgørelser
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Energistyrelsen vedr. høring af ændring af de tre fremsendte bekendtgørelser som
følge af tidligere høring over ændring af Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
fremsendt
af
Klima-,
Energi-
og
Forsyningsministeriet.
Af de i denne høring tre fremsatte bekendtgørelser, har Green Power Denmark
imidlertid en række generelle bemærkninger til
bekendtgørelse om
markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber (ny bekendtgørelse),
som fremgår nedenfor.
Det er positivt, at markedsmæssighed på varmeområdet afstemmes med reglerne
om Transfer Pricing på skatteområdet. På denne måde kan de underlagte
virksomheder således henvise til, at Forsyningstilsynets praksis for vurdering af
aftalers markedsmæssighed skal være i overensstemmelse med Transfer Pricing
Guidelines samt i overensstemmelse med vejledning og praksis på skatteområdet
Green Power Denmark vil hertil gøre opmærksom på, at ændringer i Skatteloven i
2021 har medført, at transaktioner mellem danske parter som udgangspunkt er
undtaget fra dokumentationspligten i henhold til Transfer Price-reguleringen fra og
med indkomståret 2021. Dette betyder at størstedelen af varmevirksomheder ikke har
pligt til at udarbejde Transfer Price dokumentation, og derfor heller ikke gør det.
Det er væsentligt at sikre, at kravene til markedsmæssighed er proportionale i forhold
til hvad reglerne tilsiger. Bekendtgørelsen udmønter en række krav, som kan være en
væsentlig, og dermed omkostningsfuld, administrationsbyrde for mange
virksomheder, særligt mindre virksomheder. Da fjernvarmeselskaber er underlagt
hvile-i-sig-selv regulering er der således alt andet lige en risiko for, at reglerne kan
have konsekvenser for varmeprisen.
Green
Power
Denmark
vil
i
den
sammenhæng
fremhæve,
at
varmeproduktionsvirksomheder, herunder kraftvarmevirksomheder, er forpligtet til
at være selskabsmæssigt adskilt fra andre kommercielle aktiviteter, men alene skal
iagttage krav om regnskabsmæssig adskillelse i modsætning til de
monopolregulerede virksomheder på elnet- og gasområdet.
De gældende regler om markedsmæssighed på energiområdet tager således ikke
hensyn til de forhold, der gør sig gældende for virksomheder, der varetager både
varmeforsyningsvirksomhed og kommercielle aktiviteter, hvor der skal tages hensyn
til, at sidstnævnte er konkurrenceudsatte aktiviteter.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0015.png
Derudover har Green Power Denmark følgende tekstnære bemærkninger:
Bekendtgørelsens § 2 præciserer, i overensstemmelse med bemyndigelsen,
hvornår aftaler mellem ”koncern- og interesseforbundne” selskaber gælder, jf.
lovforslagets § 21 b, stk. 1. Bekendtgørelsens § 2, nr. 1 følger ligningslovens
afgrænsning, mens § 2, nr. 2 går videre, idet den omfatter alle selskaber, som
varmevirksomheden eller dets moderselskab ejer kapitalandele i, uanset
andelens størrelse. Det kan være udfordrende at betragte parter som
”interesseforbundne”, når varmevirksomheden kun er minoritetsejer,
og dette
medfører betydelige administrative omkostninger. Der bør overvejes, om
denne regulering er nødvendig og, i så fald, om den kan præciseres, så den
ikke går ud over, hvad markedsmæssighedsreglerne kræver på
varmeområdet.
Det er positivt, at det præciseres i bekendtgørelsens § 3, der fastsætter, at både
metode og Forsyningstilsynets vurdering for at sikre markedsmæssighed skal
følge OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske
vejledning. For at sikre overensstemmelse med disse regler bør det også
fremgå, at praksis fra skatteområdet vedrørende disse regelsæt skal anvendes
ved markedsmæssighedsvurderingen på varmeområdet.
Ifølge lovbemærkningerne til § 21 b kan Energistyrelsen fastsætte regler om, at
oversigter over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber
offentliggøres på selskabets hjemmeside, hvis det vurderes nødvendigt og
forretningshensyn tillader det. Alligevel kræver bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at
varmeforsyningsvirksomheder skal offentliggøre en oversigt over aftalerne,
inklusive oplysninger om parter, genstand og kontraktsum. Der bør som
minimum tilføjes en bestemmelse om, at denne forpligtelse kun gælder, hvis
nødvendighed og forretningshensyn tilsiger det.
For bemærkninger til de øvrige bekendtgørelser i denne høring henvises til Green
Power Denmarks tidligere fremsendte høringssvar til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vedr. høring over forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning
og
lov
om
planlægning
(Gennemsigtighed
i
varmeforsyningsvirksomheder).
Henvendelser vedr. ovenstående rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Akseli Stech Carlander
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 46
2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0016.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar vedr 3 bekendtgørelser ift ny fjernvarmeregulering HOFOR ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Rune Kvols Rasmussen
Journalnummer: 2024-10297
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf.
27952785
E-mail
[email protected]
Dato
31. oktober 2024
Høring over 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren om
uafhængighed i øverste ledelsesorgan, mulighed for forlængede
afskrivningsperioder og markedsmæssighed
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på de tre bekendtgørelser vedrørende
ny regulering af fjernvarmesektoren. Grundlæggende støtter HOFOR op om både
uafhængighed i bestyrelser i fjernvarmesektoren, mulighed for forlænget
afskrivningsperiode og generelt markedsmæssighed. HOFOR har dog en række
kommentarer, som i stor udstrækning skyldes uklarhed i lovgivningen og
omkostningerne ved denne regulering for fjernvarmeforbrugerne. Dette peger endnu en
gang på en proces, hvor der ikke er sikret den fornødne tid til at konsekvensberegninger
og klarhed i lovgivningen. Denne pointe fremførte HOFOR også i forbindelse med
høringen for selve loven.
Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af
indskudskapital
HOFOR har ikke umiddelbart nogen kommentarer til denne bekendtgørelse, men vil blot
understrege vigtigheden af, at der stadig er mulighed for henlæggelser til skrotning og
nedlukning af anlæg. Disse omkostninger skal optimalt set betales, af de kunder som får
varme fra anlægget, derfor bør der laves henlæggelser til netop disse omkostninger, så
det ikke skal finansieres de fremtidige kunder.
Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en
kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed
HOFOR støtter grundlæggende op om denne bekendtgørelse. Dog vil HOFOR foreslå,
at det fremgår tydeligere, hvilken bestyrelse der skal opfylde kravet, når der er tale om
en virksomhed med flere selskaber og dermed flere bestyrelser. Der er mange
forskellige selskabskonstruktioner i fjernvarmesektoren afhængig af størrelse og type af
selskab, det betyder, at det ikke nødvendigvis er entydigt, hvilken bestyrelse der skal
opfylde reglerne.
HOFOR er et multiforsyningsselskab og har en række underselskaber og dermed
bestyrelser. Bl.a. ejer HOFOR Forsyning Holding P/S (moderselskabet på energidelen
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
af HOFOR), det konkrete driftsselskab HOFOR Fjernvarme P/S, som er vores
fjernvarmeselskab som driver det kollektive fjernvarmenet. Hvor HOFOR Forsyning
Holding P/S allerede overholder reglerne for uafhængige bestyrelsesmedlemmer, så er
dette ikke tilfældet for HOFOR Fjernvarme P/S. Det skyldes at datterselskabet er et rent
driftsselskab, hvor der ikke træffes strategiske beslutninger, dette sker i
moderselskabets bestyrelse.
HOFOR læser dog bekendtgørelsen således, at det er selve fjernvarmeselskabet, som
skal have en bestyrelse, som overholder de nye regler om to uafhængige
bestyrelsesmedlemmer. Det er her uklart, om det er muligt at overtage bestyrelsen fra
HOFOR Forsyning Holding P/S eller om der er behov for en separat bestyrelse, som
også er uafhængig fra ejeren (HOFOR Forsyning Holding P/S). Det må myndighederne
meget gerne præcisere.
HOFOR uddyber meget gerne, hvis der er behov for det.
Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler
med koncern- og interesseforbundne selskaber
HOFOR støtter i udgangspunktet op om regler for markedsmæssighed, som man også
ser hos mange sammenlignelige brancher, fx elsektoren og vandsektoren. HOFOR
finder dog, at der her er tale om en stor administrativ opgave, som må forventes at føre
til omfattende administrative omkostninger, der skal finansieres af fjernvarmekunderne.
Her mener vi at det er vigtigt at myndighederne sikrer proportionalitet mellem mængden
af administration og værdien for kunderne.
Det er ikke i sig selv et argument, at det er omfattende arbejde, hvis det tilsvarende sikre
kunderne mod overvæltning af omkostninger fra kommercielle dele af forretningen til
monopolforsyningen. Dette er HOFOR meget opmærksomme på og derfor støtter vi
grundlæggende også op om reguleringen. Men HOFOR er uforstående overfor at
omfanget behøver at blive betydeligt mere omfattende end for fx vandsektoren og
elsektoren. Der er HOFOR bekendt, ikke tale om et problem, hvor der har været store
udfordringer i fjernvarmesektoren eller at fjernvarmesektoren skulle adskille sig fra de
øvrigt sammenlignelige sektorer. Derfor finder HOFOR det uproportinalt, at sende en
særlig stor regning til fjernvarmekunderne for at løse et problem, hvor omfanget må
forventes at være begrænset.
Derudover undrer det, at alle de koncern- og interesseforbundene aftaler skal
offentliggøres på vores hjemmeside. Det er ikke et krav i andre brancher og det er
uklart, hvad formålet med dette er. Det er med til at tegne et billede af, at der skal
reguleres særlig stramt i fjernvarmen, hvilket HOFOR som nævnt ikke ser en
begrundelse for.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
2 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
HOFOR har noteret sig, at der i bekendtgørelserne henvises til bl.a. OECD’s Transfer
Pricing Guidelines samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Det er meget
komplicerede regler som der henvises til og det bør stå helt klart, hvordan
myndighederne forventer de skal implementeres for at sikre, at alle kan opfylde dem på
en fornuftig måde og igen for at sikre proportionalitet ift. arbejdet. HOFOR anbefaler
derfor, at myndighederne laver en grundig vejledning af reglerne.
Derudover vil HOFOR gerne gentage vores appel til, at myndighederne forholder sig til,
hvordan en bøde skal betales af et monopolselskab, som er reguleret under hvile-i-sig-
selv. Det kan få uforholdsvis store konsekvenser, hvis bøden ikke kan betales eller det
kan risikere at lede til at det betales af andre dele af forretningen eller i sidste ende af
fjernvarmekunderne selv. Alle løsninger som ikke er rimelige.
Til sidst vil HOFOR igen appellere til mere præcisering. Det er i udkastet uklart, hvad der
menes med interesseforbundne. Her er kun beskrevet som følger:
”En
varmeforsyningsvirksomhed anses som interesseforbunden med et andet selskab,
når virksomhederne har samme ejere eller varmeforsyningsvirksomheden selv ejer
kapitalandele i den virksomhed, der indgås aftaler med, uanset størrelsen af
kapitalandelen.”,
§2 stk. 2
Heraf fremgår det fx ikke om det også inkluderer selskaber, som ejeren (ofte
kommunen) ejer en andel af, som det fx er tilfældet med en del af de selskaber HOFOR
har aftaler med i hovedstadsområdet. Det er som sådan fornuftigt, hvis det ikke gør, da
det vil gøre administrationen endnu mere omfattende, men der er behov for præcisering,
hvis reglerne skal efterleves.
Derudover har HOFOR også noteret, at der i indledningen af bekendtgørelsen henvises
til §21 b, stk. 6 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 02.02.2024. Der fremgår ikke en paragraf
med dette nummer i den relevante bekendtgørelse.
Slutligt, vil HOFOR gentage den pointe, som også blev bragt i høringen af lovforslaget.
Blot fordi det er svært at opgøre, hvor store administrative omkostninger, dette forslag vil
medføre, er det ikke en rimelig begrundelse for helt at se bort for disse omkostninger.
Der er 400 fjernvarmeselskaber og der er tale om meget komplekse regler, så det er
ikke et ubetydeligt beløb. HOFOR bidrager gerne til at sikre et rimeligt estimat af
omkostningerne.
Med venlig hilsen
Amalie Strømgård Ewens
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
3 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0019.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 7 -- [ KL Høringssvar - 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren om uafhængighed i øv… --
NOTAT
Til: Energistyrelsen
Journalnummer: 2024-10297
Høringssvar - 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesek-
toren om uafhængighed i øverste ledelsesorgan, mu-
lighed for forlængede afskrivningsperioder og mar-
kedsmæssighed
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til de tre bekendtgørelser,
der omhandler uafhængighed i det øverste ledelsesorgan i kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder, markedsmæssighed i varmeforsyningsvirk-
somheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber samt reg-
ler for indregning af afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og for-
rentning af indskudskapital.
KL har i august 2024 afgivet høringssvar til udkastet til lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (gennemsigtighed i varmeforsy-
ningsvirksomheder), hvor KL udtrykte bekymring over de økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for kommunerne. Særligt advarede KL om, at det
foreslåede prisloft på fjernvarme kan belaste økonomien i de kommunalt
ejede selskaber og skabe en negativ prisspiral for de tilbageværende forbru-
gere.
I dette høringssvar ønsker KL at påpege en række punkter, som vurderes at
kunne have konsekvenser for kommunernes handlerum, økonomi og ledel-
sesansvar i forhold til de kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.
Uafhængighed i bestyrelserne for kommunalt ejede varmeforsynings-
virksomheder
Bekendtgørelsen om uafhængighed i bestyrelserne for kommunalt ejede
varmeforsyningsselskaber indfører et krav om, at mindst to medlemmer af
bestyrelsen skal være uafhængige. KL anerkender formålet med at sikre
transparens og upartiskhed i selskaberne, men vurderer også, at kravet kan
være unødigt restriktivt, særligt i interessentselskaber, hvor flere kommuner
samarbejder, og hvor der allerede findes mekanismer til at begrænse en-
kelte kommuners indflydelse over andre.
KL anbefaler derfor, at kravet om to uafhængige medlemmer alene bør
gælde for selskabsformerne A/S, ApS og P/S. Vi foreslår, at dette præcise-
res direkte i bekendtgørelsesteksten.
Markedsmæssighed i aftaler med koncern- og interesseforbundne sel-
skaber
Bekendtgørelsen om markedsmæssighed i aftaler mellem varmeforsynings-
virksomheder og koncern- eller interesseforbundne selskaber har til formål
at skabe større gennemsigtighed og sikre, at aftaler indgås på markeds-
mæssige vilkår. Ifølge udkastet skal varmeforsyningsvirksomheder anvende
en prisfastsættelsesmetode i overensstemmelse med OECD's Transfer Pri-
cing Guidelines samt følge krav til dokumentation, der omfatter detaljer som
Dato: 28. oktober 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3507559
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0020.png
NOTAT
koncernstruktur og prisfastsættelsesmetode, således at markedsmæssighe-
den kan dokumenteres overfor Forsyningstilsynet.
KL bakker op om intentionen, men vurderer også, at disse krav kan blive ad-
ministrativt byrdefulde, især for mindre forsyningsselskaber, som kan blive
nødt til at afholde udgifter til konsulenter og juridisk bistand for at udføre op-
gaven. Det vil i sidste ende skulle betales af forbrugerne, hvilket risikerer at
få forbrugerprisen på fjernvarmen til at stige. Derfor understreger KL, at det
bør overvejes grundigt, om der er proportionalitet mellem omkostningen ved
at indføre dette administrative arbejde for forsyningsselskaberne og det pro-
blem, som ønskes løst med lovforslaget. Hvis det vurderes, at der findes
problemer med at overholde markedsmæssigheden i praksis, anbefaler KL,
at selskabernes omkostninger ved at overholde kravene minimeres mest
muligt. Derfor anbefaler KL, at dokumentationskravene tilpasses efter virk-
somhedernes størrelse og kompleksitet, samt at reglerne begrænses til di-
rekte koncernforbundne selskaber.
Afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital
Bekendtgørelsen om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggel-
ser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital introducerer nye vil-
kår, der har potentiale til at styrke de kommunalt ejede varmeforsyningsvirk-
somheders økonomi. Forslaget muliggør afskrivning af anlæg, herunder rør-
ledninger, over en længere periode på op til 45 år, hvilket kan bidrage til
mere favorable økonomiske dispositioner for selskaberne.
KL ser positivt på dette forslag og understreger vigtigheden af klare retnings-
linjer for det. For at maksimere de økonomiske fordele for forbrugerne øn-
sker KL dog, at denne længere afskrivningsperiode også skal gælde for in-
vesteringer foretaget før 2025, da det vil kunne forbedre fjernvarmeselska-
bernes økonomiske rammebetingelser og sikre stabilitet i varmepriserne
uden unødige omkostninger for forbrugerne. KL påpeger desuden, at den
gældende lånebekendtgørelse begrænser kommunernes mulighed for at
stille garanti for lån ud over 30 år. KL opfordrer derfor Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til at ændre reglerne, så tilbagebetalingen af lån kan til-
passes den samlede afskrivningsperiode.
Afsluttende bemærkninger
KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse
med forslag til 3 bekendtgørelser vedr. fjernvarmesektoren om uafhængig-
hed i øverste ledelsesorgan, mulighed for forlængede afskrivningsperioder
og markedsmæssighed.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-
gende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Isak Dyrløv Klindt
Specialkonsulent, KL
Dato: 28. oktober 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3507559
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0021.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 8 -- [ Høring af bekendtgørelse om hhv markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomhe… --
ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)
Økonomiforvaltningen
Høringssvar
Til Energistyrelsen j.nr. 2024-10297
29-10-2024
Sagsnummer i F2
2024 - 19806
Høring vedr. bekendtgørelser om hhv. markedsmæs-
sighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler, uaf-
hængige bestyrelsesmedlemmer, samt forrentning af
indskudskapital og afskrivninger
Ad bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsy-
ningsvirksomheders aftaler med koncern- og interessefor-
bundne selskaber (ny bekendtgørelse)
Dokumentnummer i F2
6384833
Sagsnummer eDoc
2024-0346039
Sagsbehandler
Jesper Svensson
Af § 2 nr. 1 første punktum fremgår, at
”En
varmeforsyningsvirksomhed anses som koncernforbunden
med et andet selskab, når der foreligger en kontrolleret transaktion,
jf. § 2 i ligningsloven, og hvor juridiske personer med samme kreds
af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der
er fælles ledelse.”
Københavns Kommune vil gerne have bekræftet, at
referencen ’kon-
cernforbunden med et andet selskab’
skal forstås således,
at varmesel-
skabet ikke er koncernforbundet med en ejerkommune, da kommuner
ikke er selskaber.
Da Københavns Kommune deltager i flere selskaber og interessentska-
ber med forskellige ejerkonstellationer, vil kommunen derudover gerne
have bekræftet, at der med ’samme ejere’ alene menes de ejere, som er
interesseforbundet med varmeforsyningsvirksomheden.
Afslutningsvist anbefaler Københavns Kommune, at der indsættes en
undtagelse i definitionen af interesseforbundne selskaber, for så vidt
der er tale om ejerandele på under 5 pct. i børsnoterede selskaber. Det
vil mindske bureaukratiet ved midlertidige anbringelser af overskudsli-
kviditet i aktier.
Ad bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det
øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirk-
somhed (ny bekendtgørelse)
ØKF Kontoret for Selskaber og
Rettigheder (2389)
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0022.png
ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)
2/2
Københavns Kommune har allerede valgt en uafhængig formand og 2
uafhængige bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet for HOFOR, som
er multiforsyningsselskab i Københavns Kommune, herunder med
fjernvarme. Længere nede i koncernen består bestyrelserne af interne
bestyrelser, hvor HOFORs ledelse og direktion udgør bestyrelserne.
Københavns Kommune vurderer, at det er unødvendig bureaukratisk,
hvis datterselskabernes bestyrelser i en koncern skal udvides, når målet
om uafhængige bestyrelsesmedlemmer implementeres/er implemen-
teret i moderselskabet.
Københavns Kommune gør desuden opmærksom på, at Energistyrel-
sen antager, at kommunen er generalforsamling for varmeselskabet og
dermed kan vælger de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem-
mer. Det er ikke tilfældet i koncerner, fx i multiforsyningsselskaber som
HOFOR, hvor varmeselskabet er et datterselskab. Dette kan håndteres,
hvis det er moderselskabsbestyrelsen der forstås som det øverste ledel-
sesorgan, selvom moderselskabet ikke reguleres ved varmeforsynings-
loven.
Københavns Kommune anbefaler derfor, at det fremgår af bekendtgø-
relsen, at kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer også kan ind-
fries via den øverste bestyrelse i den koncern, som varmeselskabet er en
del af.
Ad bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivnin-
ger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsy-
nets tiltræden, forrentning af indskudskapital (nyudstedelse af
eksisterende bekendtgørelse)
Det Københavns Kommunes forståelse, at der alene er tale om en kon-
sekvensrettelse, som følge af, at det bliver muligt at afskrive rør og der-
tilhørende ventiler over 45 år, jf. Energistyrelsens oplysninger. Der æn-
dres således ikke i øvrigt i bekendtgørelsen.
Københavns Kommune har ikke bemærkninger til den forslåede æn-
dring.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0023.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 9 -- [ 20240926 - Høringssvar indregning af driftsmæssige afskrivninger ] --
28. oktober 2024
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Mail:
[email protected]
og
[email protected]
Termonet Danmarks høringssvar vedrørende bekendtgørelse om
indregning af driftsmæssige afskrivninger, mv. (J. nr. 2024-10297)
Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der som medlemmer optager offentlige og
halvoffentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, private virksomheder, repræsentanter fra
forskningsverdenen samt privatpersoner. Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme
udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige
løsninger.
Foreningens høringssvar omhandler alene § 2 stk. 2 i den fremsendte ”bekendtgørelse om indregning af
driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden,
forrentning af indskudskapital”.
Under antagelse af at ordet termonet bruges korrekt (som et ledningsnet), må termonettet antages at være
omfattet af bekendtgørelsen. En grafisk illustration fremgår af nedenstående
figur 1.
Figur 1 - Energikilder, termonet og varmevekslere i hhv. 4. (nederst) og 5. (øverst) generations fjernvarme
Et termonet er defineret som: et forsyningsnet af uisolerede rør, som transporterer termisk energi fra
forskellige typer af energikilder på tværs af flere matrikler ved en temperatur relativt tæt på
jordtemperatur.
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 1 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0024.png
Det følger heraf, at et termonet kan være (1) bindeled mellem energikilder og en række små varmepumper,
der forsyner en enkelt husstand (som vist øverst), som (2) bindeled mellem energikilder og en række større
varmepumper (som vist nederst) eller som (3) bindeled mellem energikilder og en række både små og store
varmepumper (ikke vist).
Et termonet distribuerer vand, der afkøles af de tilsluttede varmepumper, og sendes retur til energikilden
for genopvarmning. Dermed distribueres der opvarmet vand i et termonet, hvorfor et sådant net vil være
omfattet af § 2 stk. 2, i det omfang at anlægget er omfattet af varmeforsyningsloven.
De rør der typisk anvendes til etablering af et termonet er uisolerede PE-rør, der kan være af samme type
som anvendes til forsyning af drikkevand. Derved kan der ved fastsættelse af den økonomiske levetid for
selve termonettet skeles til de for vandforsyninger fastlagte regulatoriske levetider samt driftsøkonomiske
levetider. Disse er fastlagt i et ”pris- og levetidskatalog”, populært kaldet POLKA, og heraf fremgår det, at
den regulatoriske levetid på ledningsrør for drikkevand er 75 år.
Ifølge en undersøgelse foretaget af
European Association for Plastic Pipe and Fittings
har plastrør en levetid
der overstiger 100 år
1
.
Med tanke på at vandforsyningsselskaber har adgang til at afskrive PE-rør over 75 år, forekommer det
hensigtsmæssigt at opdele § 2 stk. 2 i bekendtgørelse i separate afskrivningsperioder for hhv. isolerede og
uisolerede PE-rør, hvor sidstnævnte bør kunne opnå en afskrivningsperiode på minimum 75 år.
Afsluttende kommentar
Vi er klar over at der hersker en misforståelse om, at et termonet altid etableres i sammenhæng med
varmepumper installeret hos forbrugeren. Vi håber med vores høringssvar at have gjort det klart, at dette
ikke altid er tilfældet. Vi appellerer til at denne misforståelse korrigeres, så lovgivningen er præcis i forhold
til termonet.
På vegne af Termonet Danmark
Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand
1
https://plast.dk/2019/10/plastroer-holder-i-over-100-aar/
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 2 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0025.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar Afskrivninger - Markedsmæssighed og Uafh bestyrelsesmedlemmer ] --
Energistyrelsen
ATT: [email protected], [email protected]
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K
TREFOR
Kokbjerg 30
6000 Kolding
Danmark
Tlf. 79 33 34 35
trefor.dk
29. oktober 2024
TREFOR høringssvar på udkast af 3 bekendtgørelser
TREFOR Varme A/S (TREFOR) takker for muligheden for at give høringssvar på
Energistyrelsen høring (j.nr. 2024-10297) af tre bekendtgørelser:
bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital
(nyudstedelse af afskrivningsbekendtgørelsen),
bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med
koncern- og interesseforbundne selskaber,
bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en
kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed,
der følger op på seneste klimaaftale og lovforslag for opdatering af varmeforsyningsloven.
Neden for følger TREFORs bemærkninger til de tre bekendtgørelsesudkast i rækkefølge.
1.
Opdatering af afskrivningsbekendtgørelsen
1.1. Forlænget afskrivningsperiode
TREFOR er positiv for udvidelsen af muligheden for at afskrive ledningsnet mv. over 45 år i
stedet for den eksisterende begrænsning på 30 år. Det vil som udgangspunkt give et bedre
økonomisk resultat for varmekunderne i form af lavere priser, da det nu i højere grad bliver
muligt at afskrive ledningsnettet over den tekniske levetid.
1.2. Behov for præcisering af forrentning af indskudskapital
TREFOR skal i forbindelse med revidering af afskrivningsbekendtgørelsen pege på behovet
for at præcisere bestemmelsen om forrentning af indskudskapital, jf.
bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 1.
Indskudskapital er egenkapital og (en risikojusteret) forretning af indskudskapital skal
afspejle dette. Den nævnte bestemmelse fortolkes og administreres af Forsyningstilsynet - i
forlængelse af grundlaget for seneste bekendtgørelsesændring i juni 2017 - som en WACC-
forrentning (sammenvejning af forrentning af fremmedkapital og forrentning af
egenkapital).
Efter TREFORs opfattelse skal forrentning af indskudskapital alene fastsættes ud fra en
markedsmæssig, systematisk risikojusteret forrentning af egenkapital. Egenkapital er mere
risikofyldt end fremmedkapital og skal dermed opnå en højere forrentning end
fremmedkapital.
Energistyrelsen anmodes om at præcisere dette i bestemmelsen.
Dok.nr. 2236641
Side 1/2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0026.png
2.
Bekendtgørelse om markedsmæssighed
TREFOR bakker op om, at kravene om dokumentation af interne koncernaftalers
markedsmæssighed på varmeområdet følger de samme principper, der kendes fra
regulering af elnetselskaberne. Herunder at vurderingen af beløb, der kan indregnes i
priserne, skal ske inden for
OECD’s Transfer Pricing Guidelines samt Skatteforvaltningens
juridiske vejledning.
Efter TREFORs opfattelse er det afgørende, at der tilstræbes en så høj ensartethed som
muligt i reguleringen af forsyningsarterne.
3.
Bekendtgørelse om uafhængighed af bestyrelsesmedlemmer
TREFOR har ikke kommentarer til selve bekendtgørelsen.
Men TREFOR finder det beklageligt, at der ikke er udarbejdet et bekendtgørelsesudkast for
udskillelse af kommunale varmeselskaber i A/S eller ApS, herunder §60 selskaber, som
opfølgning på lovforslag til opdatering af varmeforsyningsloven.
En udskillelse vil medføre mere gennemsigtighed i beslutningsprocesserne for kommunalt
ejede transmissionsselskaber og en adskillelse af varetagelsen af myndigheds- og
driftsopgaver.
Med venlig hilsen
TREFOR Varme
Dok.nr. 2236641
Side 2/2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0027.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar om bekendtgørelse om afskrivninger ] --
FABRIKSPARKEN 58A
2600 GLOSTRUP
+45 43 66 03 66
WWW.VEKS.DK
Dir.: +45 43 30 26 76
E-mail: [email protected]
Dato: 29/10-2024
Sag/Dok.nr.: 513 / D24-856914-1.0
ENS
journalnummer 2024-10297.
Ref.: tsm
Vedrørende Høringssvar om bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige
afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets
tiltræden, forrentning af indskudskapital
VEKS takker for muligheden for at indgive høringssvar til ovenstående bekendtgørelse.
Generelt finder VEKS, at afskrivningsperioden bør afspejle den reelle tekniske levetid for rør og
ventiler for at sikre omkostningsægte varmepriser. Den bør derfor fastsættes til minimum 50 år.
VEKS mener på den baggrund også, at forlængelsen af afskrivningsperioderne bør gælde
bagudrettet, så afskrivningstiden for allerede nedlagte rør fastsættes til den forventede tekniske
levetid med henblik på at sikre så omkostningsægte priser på fjernvarmen som muligt.
Teknisk levetid af rør og ventiler
Der er igennem de seneste år gennemført studier, som viser, at den tekniske levetid på
fjernvarmerør, der er lagt korrekt iht. gældende danske standarder, reelt er over 50 år og helt op til
60-80 år.
En rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco viser, at fjernvarmeledninger, der blev lagt
helt tilbage i 1950’erne,
har en forventet teknisk levetid på 60 år. Ledninger
lagt i 1990’erne og
fremefter forventes at have en levetid på mindst 80 år (Sweco: Analys av fjärrvärmemarknaden
Energimarknadsinspektionen, Slutrapport 14 augusti, 2023).
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0028.png
VEKS’ egne analyser peger på en teknisk levetid på min 55-60 år. VEKS’ stålrør har på nuværende
tidspunkt været i drift siden 1987 og der ses ikke tæringsskader eller sammenbrud i disse og det
vurderes, at disse kan leve yderligere 20 år.
Dette baserer sig på data indsamlet siden 1990’erne.
Med venlig hilsen
Trine Sannem Mønsted
Vicedirektør
Side
2 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0029.png
Side
3 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0030.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 12 -- [ PUBLISERET - Høringssvar om bekendtgørelse om uafhængighed af m D24-85691… --
FABRIKSPARKEN 58A
2600 GLOSTRUP
+45 43 66 03 66
WWW.VEKS.DK
Dir.: +45 43 30 26 76
E-mail: [email protected]
Dato: 29/10-2024
Sag/Dok.nr.: 513 / D24-856914-1.0
ENS
journalnummer 2024-10297.
Ref.: tsm
Vedrørende Høringssvar om bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i
det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed
VEKS takker for muligheden for at indgive høringssvar til ovenstående bekendtgørelse. VEKS
henviser samtidig til det indsendte høringssvar vedr. lovforslaget om øget gennemsigtighed i
varmeforsyningssektoren, hvoraf det fremgår, at vi ikke er enige i forslaget om en selskabsgørelse af
I/S-selskaber på varmeforsyningsområdet. I dette høringssvar er derfor medtaget kommentarer, der
både afspejler en selskabsgørelse af I/S og kommentarer, der vedrører bekendtgørelsen, hvis ikke
I/S-selskaber selskabsgøres.
Det bør fremgå af bekendtgørelsen, at kravet om uafhængige ledelsesmedlemmer kun gælder for
kommunale selskaber, der er organiseret som A/S eller ApS.
Hvis varmeforsyningsvirksomheder i interessentskabsform ikke undtages fra kravet om uafhængige
ledelsesmedlemmer, bør der samtidig fastsættes regler, som giver kommunale fællesskaber bedre
rammer for at hverve eksterne ledelsesmedlemmer. Desuden bør bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3
i givet fald tilpasses sprogligt, da interessentskaber ikke har aktionærer.
Hvis varmeforsyningsvirksomheder i interessentskabsform ikke undtages fra kravet om uafhængige
ledelsesmedlemmer, bør der samtidig fastsættes regler, som giver kommunale fællesskaber bedre
rammer for at hverve eksterne ledelsesmedlemmer. Desuden bør bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3
i givet fald tilpasses sprogligt, da interessentskaber ikke har aktionærer.
Bestyrelseshonorar
Den nuværende praksis om kommunale fællesskaber (§ 60-selskaber) indebærer, at bestyrelsens
medlemmer skal vederlægges med udgangspunkt i reglerne om mødediæter og/eller erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder, uanset om der er tale om kommunalbestyrelsesmedlemmer
eller eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Som følge af rammerne for vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesskaber er
det med de gældende regler ikke muligt at tilbyde eksterne bestyrelsesmedlemmer et
bestyrelseshonorar, som er på markedsniveau, dvs. som svarer til, hvad der kan opnås i tilsvarende
virksomheder, som er organiseret i aktie- eller anpartsselskaber.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0031.png
Med den nuværende regulering må det derfor forventes, at det vil være særdeles vanskeligt at
tiltrække kvalificerede uafhængige bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen i
varmeforsyningsvirksomheder, som er organiseret som interessentskaber (kommunale
fællesskaber). Hvis kravet om uafhængige ledelsesmedlemmer skal gælde for kommunale
fællesskaber, bør der samtidig gives mulighed for, at eksterne bestyrelsesmedlemmer kan modtage
et markedsmæssigt honorar.
Instruktionsbeføjelse
Tilsynspraksis om kommunale fællesskaber (§ 60-selskaber) forudsætter, at alle
bestyrelsesmedlemmer skal være underlagt en kommunes instruktionsbeføjelse.
Som følge af kravet om instruktionsbeføjelse, er det tvivlsomt, om de deltagende kommuner i et
kommunalt fællesskab kan vælge eksterne bestyrelsesmedlemmer. I praksis vil det ikke være
hensigtsmæssigt, hvis det skal overlades til en eller flere udvalgte kommuner at vælge eksterne
medlemmer til bestyrelsen.
Kravet om instruktionsbeføjelse må desuden forventes at være en væsentlig hindring for adgangen
til at rekruttere eksterne bestyrelsesmedlemmer, da det for mange må antages at være en
forudsætning for at påtage sig hvervet, at de kan stemme efter sin egen opfattelse.
Hvis kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal gælde for kommunale fællesskaber, bør det
samtidig bestemmes, at eksterne medlemmer ikke skal være underlagt en kommunes
instruktionsbeføjelse.
Generelle bemærkninger
Det bør i relation til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3 præciseres, at der ved kontrollerende
aktionær forstås en ejer, der har bestemmende indflydelse i henhold til principperne i
selskabslovens §§ 6 og 7.
Der synes at være en sproglig fejl i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4, der forudsætter, at man kan
have haft en
”forretningsrelation … som er væsentlig for … forretningsrelationen”.
Det må være en fejl, at bekendtgørelsen flere steder anvender betegnelsen ”bestyrelsen”, og ikke
”det øverste ledelsesorgan”.
Det øverste ledelsesorgan kan ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 3 beslutte, at et medlem er
uafhængigt, selvom medlemmet ikke er omfattet af de anførte kriterier. Hvis et medlem er udpeget
til bestyrelsen med henblik på at være uafhængigt, vil det være betænkeligt, hvis et flertal
f.eks. i
tilfælde af divergerende opfattelser
kan beslutte, at vedkommende ikke er uafhængig, og
derigennem udelukke vedkommende fra bestyrelsen.
Bekendtgørelsen bør tage stilling til, om medarbejderrepræsentanter kan være uafhængige.
Med venlig hilsen
Trine Sannem Mønsted
Vicedirektør
Side
2 af 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0032.png
Side
3 af 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0033.png
Side
4 af 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0034.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar ] --
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dato: 31.10.2024
Sags ID.: 2024-2880
Telefon: 9982 8299
Initialer: CAKJ
J.nr. 2024-10297 - Høring over bekendtgørelse om markedsmæs-
sighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern-
og interesseforbundne selskaber
Energistyrelsen har den 26. september 2024 sendt bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsynings-
virksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber i høring (herefter ”bekendtgørelsen”).
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.
Aalborg Varme stiller sig uforstående over for, hvordan reglerne for markedsmæssighed foreslås implementeret,
idet det ud fra de fastsatte regler i bekendtgørelsen ikke vil forbedre betingelserne for varmeforsyningsvirksom-
hederne i forhold til at kunne tilbyde lave forbrugerpriser, og reglerne vil skabe meget mere bureaukrati, idet var-
meforsyningsvirksomhederne pålægges yderligere administrative byrder, som i sidste ende vil blive pålagt var-
meforbrugerne i form af øgede omkostninger.
I overordnede træk ser Aalborg Varme følgende hovedproblemer i lovforslaget:
De nye regler om markedsmæssighed medfører ikke, at varmeforsyningsvirksomhederne kan tilbyde lavere
forbrugerpriser
De foreslåede regler er komplekse og vil forøge varmeforsyningsvirksomhedernes administrative byrder,
som vil betyde ekstraomkostninger, der i sidste ende skal betales af varmeforbrugerne
Sammenspillet mellem kravene til markedsmæssighed og de gældende regler i varmeforsyningslovens § 20,
stk. 1, der er baseret på hvile-i-sig-selv-princippet, om nødvendige omkostninger forekommer uklart
Det er uklart, hvordan kravet om markedsmæssighed skal anvendes i forhold til reglerne om affaldsvarme-
prisloftet og overskudsvarmeprisloftet
Kravet om offentliggørelse af kontraktsummen kan potentielt påvirke varmeforsyningsvirksomhedernes for-
handlingsposition hvorved det risikeres, at konkurrenceevnen bliver påvirket
Aalborg Varme skal derfor kraftigt opfordre Energistyrelsen til at vurdere behovet for reguleringen og udformnin-
gen heraf.
Aalborg Varme har følgende bemærkninger til bekendtgørelsen:
Interesseforbundne selskaber
Der er i bekendtgørelsens § 2 fastsat definitioner for, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed anses som hen-
holdsvis koncernforbunden og interesseforbunden med et andet selskab. Definitionen af hvornår en varmeforsy-
ningsvirksomhed anses som interesseforbunden med et andet selskab forekommer dog uklar.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at en varmeforsyningsvirksomhed anses som interesseforbunden med et andet
selskab, når virksomhederne har samme ejere, eller varmeforsyningsvirksomheden selv ejer kapitalandele i den
virksomhed, der indgås aftale med. Det er dog ikke nærmere præciseret, hvad der skal forstås ved
”samme
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
ejere”.
Det bør præciseres, hvorvidt der skal være tale om juridiske personer, der helt eller delvist, direkte eller
indirekte ejes af eller helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds som varmeforsyningsvirksom-
heden for, at der er tale et interesseforbundet selskab.
Det er Aalborg Varmes opfattelse, at bekendtgørelsen alene bør finde anvendelse på virksomheder, der har
samme direkte ejer.
Fastsættelse af den markedsmæssige pris
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at varmeforsyningsvirksomhederne skal anvende en anerkendt prisfast-
sættelsesmetode inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridi-
ske vejledning til sikring af markedsmæssigheden af aftalerne. Det fremgår dog ikke, hvad der ligger i, at meto-
den skal være anerkendt. Såfremt metoden alene anses for at være anerkendt, såfremt varmeforsyningsvirk-
somheden anvender en af de fem transfer pricing-metoder, som OECD anbefaler, bør det specificeres. Det er
dog Aalborg Varmes opfattelse, at der bør indføres en prisfastsættelsesmetode, der er mere ligetil for varmefor-
syningsvirksomhederne at administrere efter.
Det forekommer derudover uklart, hvordan kravene om markedsmæssighed harmonerer med varmeforsynings-
lovens § 20, stk. 1, hvorefter varmeforsyningsvirksomheder er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet og alene kan
indregne nødvendige omkostninger i varmepriserne. Ved at indføre kravene om markedsmæssighed er det
uklart, hvordan princippet om nødvendige omkostninger kan/skal tilsidesættes. Derudover forekommer det
uklart, hvordan reglerne om markedsmæssighed harmonerer med reglerne om affaldsvarmeprisloftet og over-
skudsvarmeprisloftet. Som lovgivningen er i dag, kan varmeforsyningsvirksomhederne indregne den laveste pris
ud fra 1) princippet om nødvendige omkostninger, 2) substitutionsprincippet og 3) prisloftet. Aalborg Varme stiller
sig uforstående overfor, hvordan kravene om markedsmæssighed skal forstås i denne sammenhæng. Energisty-
relsen bør sikre, at kravene om markedsmæssighed ikke giver utilsigtede virkninger i forhold til den øvrige lov-
givning.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 4, at Forsyningstilsynet skal følge den prisfastsættelsesmetode, som
varmeforsyningsvirksomheden har valgt, medmindre væsentlige forhold taler for en anden metode. Forsynings-
tilsynet skal udøve sit skøn inden for OECD’s Transfer Pricing Guideline og Skatteforvaltningens juridiske vejled-
ning, når der skal træffes en afgørelse. Det fremgår ikke klart, hvordan Forsyningstilsynet kan udøve dette skøn.
Hvis varmeforsyningsvirksomheden har anvendt den prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomhe-
den finder mest egnet, forekommer det uklart, ud fra hvilke forudsætninger, som Forsyningstilsynet kan erklære
den valgte prisfastsættelsesmetode uegnet, samt hvordan Forsyningstilsynet vil foretage et skøn inden for alle-
rede fastsatte prisfastsættelsesmetoder.
Dokumentation for markedsmæssighed
Det fremgår af bekendtgørelsen, at varmeforsyningsvirksomheder skal udfærdige og opbevare skriftlig doku-
mentation for markedsmæssigheden af koncern- og interesseforbundne aftaler. Dette skal ske på tidspunktet for
aftaleindgåelsen. Eftersom bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025, er det Aalborg Varmes opfattelse,
at dokumentationskravet alene gælder for aftaler, der er indgået efter den 1. januar 2025. Dette bør dog klart
fremgå af bekendtgørelsen.
Derudover bør det præciseres, hvad der ligger i, at varmeforsyningsvirksomheden ”løbende” skal udfærdige do-
kumentationen. Idet dokumentation for markedsmæssighed skal foreligge skriftligt på aftaletidspunktet, forekom-
mer det uklart, hvilken ”løbende” dokumentation, som varmeforsyningsvirksomheden skal udfærdige.
Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at varmeforsyningsvirksomheden skal lade aftaler ledsage af aftalebi-
lag, der indholdsmæssigt opfylder kravene i bilag 1. Aalborg Varme skal hertil bemærke, at en del af oplysnin-
gerne i bilag 1 allerede vil fremgå af selve aftalen, hvorfor udarbejdelse af et selvstændigt bilag vil være en gen-
tagelse af oplysningerne i aftalen, hvilket forekommer ineffektivt og vil medføre yderligere administrative byrder.
Side 2 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
I bilag 2 stilles der en lang række krav til dokumentation, hvilket ikke forekommer proportionelt set i forhold til de
store administrative byrder, som det vil medføre for varmeforsyningsvirksomhederne. Forsyningstilsynet har alle-
rede efter de nuværende regler mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrol-
lere, at koncerninterne aftaler ikke pålægger varmeforbrugerne unødige omkostninger.
Indsendelse og offentliggørelse af oplysninger
Det er i bekendtgørelsen § 7 fastsat, at varmeforsyningsvirksomheden årligt skal offentliggøre en oversigt over
aftaler indgået mellem koncern- og interesseforbundne selskaber på varmeforsyningsvirksomhedens hjem-
meside, hvor der angives oplysninger om aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsummen. Det er Aalborg
Varmes opfattelse, at et krav om offentliggørelse af kontraktsummen vil betyde, at Aalborg Varme skal offentlig-
gøre kommercielt følsomme forretningsoplysninger, som vil medføre en nærliggende risiko for, at Aalborg Var-
mes forhandlingsposition svækkes, hvis modparten på forhånd er bekendt med kontraktsummen i sammenligne-
lige kontrakter. Aalborg Varmes konkurrenceevne risikerer således at blive påvirket.
I den forbindelse henvises der til, at netop drifts- og forretningsforhold, der er af væsentlig økonomisk betydning
for den virksomhed, som oplysningerne angår, kan undtages fra retten til aktindsigt i henhold til 1985-offentlig-
hedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 2013-offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 2. Det er Aalborg Varmes opfattelse,
at oplysninger om kontraktsummen har væsentlig økonomisk betydning for Aalborg Varme, hvorfor oplysnin-
gerne som udgangspunkt vil kunne undtages en anmodning om aktindsigt.
På den baggrund er det Aalborg Varmes opfattelse, at hensynet til konkurrencen på markedet ikke er afvejet i
forhold til ønsket om øget gennemsigtighed, hvorfor kravet bør udgå.
Straf
Det fremgår af bekendtgørelsen § 10, at varmeforsyningsselskaber vil kunne pålægges bøde ved overtrædelse
af reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3.
En eventuel bøde vil skulle betales af indtægter fra varmeforsyningsvirksomhederne kommercielle aktiviteter,
hvis varmeforsyningsvirksomheden har sådanne aktiviteter. Såfremt det ikke er tilfældet, vil Forsyningstilsynets
nuværende praksis indebære, at varmeforsyningsvirksomheder, der ikke har kommercielle aktiviteter, ikke kan
betale bøden, da en bøde ikke er en nødvendig omkostning i varmeforsyningslovens forstand, og derfor ikke kan
indregnes i varmeprisen.
Dette vil potentielt betyde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke kan betale bøden, hvorved det kan føre til, at
Varmeforsyningsvirksomheden må lukke. Energistyrelsen bør sikre, at det bliver muligt for hvile-i-sig-selv selska-
ber at betale en potentiel bøde, så varmeforsyningsvirksomheden ikke risikerer at lukke, hvilket vil komme var-
meforbrugerne til skade.
oo0oo
Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, stiller Aalborg Varme sig gerne til rådighed.
Venlig hilsen
Jesper Høstgaard-Jensen
Teknisk direktør
Camilla Kjeldsen-Fladkjær
Advokat
Side 3 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0037.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 14 -- [ Hoeringsvar vedr. eksterne deltagere i ledende organer ] --
30. oktober 2024
Journalnr.: 11.1.81
Energistyrelsen
[email protected] med kopi til
[email protected]
ang. journalnummer 2024-10297.
Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om
uafhængighed af medlemmer i det øverste
ledelsesorgan i en kommunalt ejet
varmeforsyningsvirksomhed
Vi har i Brancheforeningen Cirkulær læst ovennævnte udkast til bekendtgørelse og
har følgende konkrete spørgsmål:
Gælder kravet om uafhængige medlemmer i øverste ledelse også kommu-
nalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, som jo skal selskabsgøres efter lov nr
745 af 13/06/2023?
Er de kommunalt ejede forbrændingsanlæg omfattet af bekendtgørelsens
§2 stk. 3, hvorefter kravet skal være opfyldt senest ved førstkommende valg
til bestyrelsen efter den 1. januar 2027
Venlig hilsen
Hanne Ørbæk Johnsen
Specialkonsulent
T: +45 23472678
E: [email protected]
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
DK-1606 København V
+ 45 72 31 20 70
[email protected]
cirkulaer.dk
1
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0038.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 15 -- [ CTR_DM-#113871-v2-CTR_høringssvar_bekendtgørelser_om_markedsmæssighe… --
Energistyrelsen
Center for Forsyning
[email protected] [email protected]
Att.: Rune Kvols Rasmussen
31. oktober 2024
J.nr. 260400/DM#113871
MA/RASK
Høringssvar fra CTR I/S:
Høring af Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmefor-
syningsvirksomheders aftaler med koncern- og interessefor-
bundne selskaber
og
Høring af Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det
øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirk-
somhed (ENS ID 2024-10297)
Indledning
CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S – takker for
muligheden for at indgive høringssvar til
Udkast til bekendtgørelse om
indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinveste-
ringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, Udkast til bekendtgø-
relse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan
samt
Udkast til bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler
med koncern- og interesseforbundne selskaber.
CTR er et fælleskommunalt interessentskab, ejet af København, Fre-
deriksberg, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby kommuner. CTR er et
fjernvarmeselskab, der er leverandør af en grøn og sammenhæn-
gende varmeforsyning på tværs af de fem ejerkommuner i hoved-
stadsområdet. CTR omsætter for knapt 2,8 mia. kr. årligt og håndte-
rer årligt en varmemængde svarende til ca. 15% af al dansk fjern-
varme.
Vi er repræsenteret af Dansk Fjernvarme og vil udover nærværende
høringssvar henvise til Dansk Fjernvarmes høringssvar.
Uafhængighedskrav
Det udsendte
Udkast til bekendtgørelse om uafhængighed af med-
lemmer i det øverste ledelsesorgan
introducerer krav om, at mindst to
medlemmer af ledelsesorganet skal være uafhængige i en kommu-
nalt ejet varmeforsyningsvirksomhed.
Definition af uafhængighed
Uafhængighedskriterierne er defineret i bekendtgørelsens § 1 stk. 2
og er taget fra
Anbefalingerne for god Selskabsledelse
fra 2. decem-
ber 2020. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at DANVAs
Centralkommunernes
Transmissionsselskab I/S
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Tlf. 3818 5777
E-mail: [email protected]
www.ctr.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Kodeks for god selskabsledelse for kommunale forsyningsselskaber
fra 2017 ikke fremstår som inddraget i forarbejderne til bekendtgørel-
sen. Varmeforsyningsvirksomheder er ikke børsnoterede selskaber,
og derfor er de ikke underlagt samme investorkrav som virksomheder
på Nasdaq Copenhagen A/S, hvortil
Anbefalingerne for god Sel-
skabsledelse
primært er rettet. Anbefalingerne fra december 2020,
der er udviklet til børsnoterede selskaber, kan ikke direkte overføres
til kommunalt ejede forsyningsvirksomheder, som det netop fremgår
af
Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber.
Dette kodeks understreger, at forsyningsselskaberne opererer i en
ramme, der kræver en mere specifik tilgang til selskabsledelse, og
her mangler det fremlagte udkast til bekendtgørelse at afspejle disse
særlige forhold.
Bekendtgørelsens definition af uafhængighed ser ud til at se bort fra
det særlige forhold, at varmeforsyningsvirksomheder er hvile-i-sig-
selv selskaber, som i høj grad er drevet af forsyningssikkerhed, stabi-
litet og de lokale kommuners klimamål, snarere end profit.
For eksempel foreskriver bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at personer
med tilknytning til en kontrollerende aktionær ikke må anses som uaf-
hængige. Her afviger varmeforsyningsvirksomheder markant fra de
børsnoterede selskaber, som uafhængighedskravene er tiltænkt.
Ifølge
Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselska-
ber
bør bestyrelsesstrukturen være fleksibel og afspejle de særlige lo-
kale hensyn og samfundsøkonomiske interesser, som kommunerne
varetager. Det forekommer ikke passende at vurdere de 2 uaf-
hængige bestyrelsesmedlemmer i varmeforsyningsvirksomheden ef-
ter samme kriterier som private aktionærer, da deres rolle jo netop er
anderledes fokuseret på samfundsøkonomisk balance og klimamæs-
sige hensyn.
De specifikke uafhængighedskriterier i bekendtgørelsen kan komme
til at afskære kompetente og kvalificerede kandidater fra at deltage i
det øverste ledelsesorgan ved at udelukke fx personer, der har haft
en tæt tilknytning til varmeforsyningsvirksomheden eller kommunen,
herunder rådgivere, tidligere tekniske direktører, økonomiansvarlige,
ledere af kommunale energiprojekter eller medlemmer af kommunal-
bestyrelser, som har arbejdet med energiplanlægning.
Hertil skal det bemærkes, at uafhængighedskravene til varmeforsy-
ningsvirksomheder, som de er defineret i Bekendtgørelsen, vil være
væsentligt mere omfattende end der krav, som i dag findes for elnet-
virksomheder:
Mens bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse
af netvirksomhedsaktiviteter (herefter ”Netvirksomhedsbekendtgørel-
sen”) kun kræver uafhængighed for at beskytte mod specifikke risici
for sammenblanding med konkurrenceudsatte aktiviteter, kræver for-
slaget til Bekendtgørelsen på varmeområdet uafhængighed for med-
lemmer generelt, uden nogen specifik kobling til en risiko for interes-
sekonflikt.
2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0040.png
Forslaget til Bekendtgørelsen opstiller en lang række kriterier, der kan
udelukke potentielle medlemmer fra at blive betragtet som uaf-
hængige, fx tidligere ansættelse eller forretningsrelationer inden for
de seneste fem år. Tilsvarende krav findes ikke i Netvirksomhedsbe-
kendtgørelsen.
Anbefalingerne for god Selskabsledelse, som udkastet til bekendtgø-
relsen læner sig op ad, er ikke udviklet med henblik på kommunalt
ejede forsyningsvirksomheder, og de særlige forhold for disse selska-
ber kræver mere tilpassede reguleringsforanstaltninger. Vi opfordrer
derfor til, at bekendtgørelsesudkastet tilpasses, så det i højere grad
ligner reglerne for elnetselskaber og afspejler varmeforsyningsvirk-
somhedernes særlige forhold og praktiske realiteter.
Instruktionsbeføjelse
Det følger af tilsynspraksis for kommunale fællesskaber (§ 60-selska-
ber) at kommunalbestyrelsen har instruktionsbeføjelse over for med-
lemmerne af bestyrelsen.
Kravet om eksterne bestyrelsesmedlemmer kan vanskeligt kombine-
res med kravet om instruktionsbeføjelse, det det er tvivlsomt, om de
deltagende kommuner i et kommunalt fællesskab kan vælge eksterne
bestyrelsesmedlemmer, og da man i givet fald skulle finde eksterne
bestyrelsesmedlemmer, der ville være villige til, som et vilkår for de-
res virke i bestyrelsen, af være underlagt instruktionsbeføjelsen.
Hvis kravet om uafhængige bestyrelsesmedlemmer skal gælde for
kommunale fællesskaber, bør det samtidig bestemmes, at eksterne
medlemmer ikke skal være underlagt en kommunes instruktionsbefø-
jelse.
Kravene til markedsmæssighed
I forslaget til ændring af Lov om varmeforsyning og lov om planlæg-
ning lægges der op til, at der skal være ensartet regulering på tværs
af forsyningssektorerne, herunder elnetvirksomheder. Formålet er at
skabe sammenhængende og lige vilkår for regulering og tilsyn i sek-
torer som varmeforsyning, elnetvirksomheder og andre forsynings-
sektorer.
Til trods for denne intention om ensartet regulering, stilles der i
Ud-
kast til bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler med kon-
cern- og interesseforbundne selskaber
væsentligt strengere krav til
varmeforsyningsvirksomheder, end det er tilfældet for elnetvirksom-
heder. Dette skaber en skævvridning i reguleringen og fører til en
uforholdsmæssig administrativ byrde for varmeforsyningsvirksomhe-
derne - og dermed en økonomisk byrde for varmeforbrugerne - uden
en tilsvarende forbedring af gennemsigtigheden.
I Netvirksomhedsbekendtgørelsen kræves det alene, at der forud for
indgåelsen af
kontrollerede transaktioner
udarbejdes dokumentation
3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0041.png
for markedsmæssigheden. Dette gør det muligt for netvirksomheder
at håndtere transaktioner med andre, herunder interesseforbundne
selskaber, uden at blive pålagt unødvendige krav om at udarbejde
omfattende detaljeret dokumentation for hver enkelt aftale.
I modsætning hertil kræver
Udkast til bekendtgørelse om markeds-
mæssighed af aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber,
at der udarbejdes omfattende skriftlig dokumentation for alle koncern-
og interesseforbundne aftaler, herunder detaljeret markedsanalyse og
bilag, der skal kunne forelægges Forsyningstilsynet ved anmodning.
Dette stiller varmeforsyningsvirksomhederne over for en potentielt
langt tungere administrativ byrde sammenlignet med elnetvirksomhe-
derne.
Det fremstår klart, at de foreslåede krav i bekendtgørelsen går væ-
sentligt videre end de krav, der stilles til elnetvirksomheder i en tilsva-
rende kontekst. Mens intentionen bag lovforslaget er at skabe ens re-
gulering på tværs af forsyningssektorerne, er der i realiteten skabt en
regulering, der er mere byrdefuld for varmeforsyningsvirksomhe-
derne.
Vi opfordrer til, at der foretages en revision af bekendtgørelsen med
henblik på at bringe reguleringen af varmeforsyningssektoren i over-
ensstemmelse med den eksisterende regulering for elnetvirksomhe-
der, herunder en lempelse af dokumentationskravene.
Dette vil sikre en mere retfærdig og harmoniseret regulering på tværs
af forsyningssektorerne, som i sidste ende vil være til gavn for både
virksomhederne og forbrugerne.
Vi opfordrer desuden til at undtage varmekøbsaftaler og varmesalgs-
aftaler fra dokumentationspligten i bekendtgørelsen, idet disse indgås
i et i forvejen gennemreguleret miljø omfattet af regler om prisbestem-
melser og krav om priseftervisninger efter varmeforsyningsloven.
Også af ressourcemæssige årsager opfordres hertil, idet sådanne af-
taler i forvejen ifølge lovgivningen skal indsendes til myndighederne til
brug for kontrol før de kan træde i kraft.
Venlig hilsen
Adm. chef
Marianne Andersen
[email protected]
4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0042.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar bekendtgørelser varme - journalnummer 2024-10297 ] --
31. oktober 2024
CHGR
DI: 2024-01318
ENS: 2024-10297
Til Energistyrelsen
Sendt på mail til
[email protected]
og i kopi til
[email protected]
DI’s bemærkninger til høring over tre bekendtgørelser vedr. 1) Regler om uafhængighed af med-
lemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed, 2) Mulig-
hed for forlængede afskrivningsperioder på rør, 3) Markedsmæssighed af varmeforsyningsvirk-
somheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber
Energistyrelsen har d. 26. september 2024 sendt ovenstående tre bekendtgørelser i høring med hø-
ringsfrist d. 31. oktober 2024. DI takker for muligheden for at kommentere.
DI bakker generelt op om indholdet af de tre bekendtgørelser. DI finder det fornuftigt, at det øverste le-
delsesorgan i varmeforsyningsvirksomhederne skal bestå af mindst to uafhængige medlemmer, hvilket
vil bidrage til en professionalisering af fjernvarmesektoren, til gavn for forbrugerne. DI finder det ligele-
des fornuftigt, at der gives mulighed for længere afskrivningsperioder på op til 45 år med henblik på at
understøtte udrulning af fjernvarme og potentielt sænke fjernvarmeprisen for forbrugerne. Det er imid-
lertid uklart i bekendtgørelsen, om det kun vil gælde for nye projekter eller også for eksisterende pro-
jekter.
DI bakker desuden op om et styrket tilsyn med koncern- og interesseforbundne selskaber, og at aftaler
indgås på markedsmæssige vilkår med henblik på at beskytte forbrugerne. DI bemærker imidlertid, at
det er vigtigt, at Forsyningstilsynet anvender OECD Transfer Pricing guidelines og vejledningen hertil
udstedt af skattemyndighederne, som der også lægges op til i bekendtgørelsen, så selskaberne ikke
skal dokumentere markedsmæssighed på én måde overfor skattemyndighederne og på en anden
måde overfor Forsyningstilsynet.
DI har ikke yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Christina Graaskov Ravn
Sekretariatsleder Bioenergy Denmark
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0043.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 17 -- [ H263-24_Udkast til tre bekendtgørelser_281024 ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Specialkonsulent Rune Kvols Rasmussen
Pr. e-mail:
[email protected];
cc:
[email protected]
28. oktober 2024
Høring over bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsynings-
virksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber,
bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelses-
organ i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed og bekendtgø-
relse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyin-
vesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af ind-
skudskapital
journalnummer: 2024-10297
Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:
FSR
danske revisorer har som udgangspunkt ingen bemærkninger af revisions- og
regnskabsmæssig karakter. Vi har dog nogle bemærkninger set i lyset af, at vi som revi-
sorer skal udtale os om dels varmeværkers eksterne årsregnskab dels varmeværkernes
indberetning til Forsyningstilsynet. I den henseende er det vigtigt for os, at lovgivningen
på området er klar og utvetydig, for at undgå at der kan opstå fortolkningsmæssige for-
skelle.
Med udgangspunkt i dette skal vi derfor bemærke følgende forhold:
Efter bekendtgørelse om markedsmæssighed § 3 skal prisfastsættelsen ske i henhold
til OECD’s regler, hvilket normalt vil betyde, at prisen skal fastsættes til markedspris.
Dette er i modsætning til, hvad der i dag er gældende, da f.eks. serviceselskaber i dag
vil skulle fakturere til kostpriser. Det fremsendte forslag kan skabe tvivl om, hvilken lov-
givning der har forrang, og dermed også hvilke krav der er gældende ved prisfastsættel-
sen. Vi skal anbefale, at det gøres klart, hvilke forhold der gør sig gældende, således at
der ikke opstår tvivl om, hvilken prisfastsættelsesmetode lovgivningen kræver.
I bekendtgørelse om uafhængighed i bestyrelsen står der i § 1, at uafhængighed blandt
andet kan være nævnte forhold. Vi anbefaler,
at man sletter ”blandt andet”,
da det kan
skabe usikkerhed om, hvem der er omfattet. I samme § fremgår det under stk. 2, pkt.
4, at vedkommende ikke må have en væsentlig forretningsmæssig relation med selska-
bet. Dækker dette også køb af varme fra selskabet? F.eks. vil det udelukke repræsenta-
tion fra boligselskaber mv. Vi anbefaler, at det præciseres, om sådanne forhold også
skal dækkes af denne bestemmelse.
Af bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger § 2, stk. 2, fremgår det, at rørlednin-
ger m.v. fremover kan afskrives over 45 år. Der synes ikke at være etableret tilsvarende
hjemmel til, at lån kan optages over 45 år. F.eks. er grænsen i lånebekendtgørelsen 30
år for varmeværker, men 40 år for vandværker. Vi anbefaler, at der sker en tilsvarende
FSR
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0044.png
tilpasning på låneside, således at varmeværkerne fortsat kan have en sammenhæng
mellem afvikling af lån og opkrævning af afskrivninger hos forbrugerne.
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-
mål eller uddybning.
På vegne af FSR
danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Chef for revision og regnskab, statsaut. revisor
Side 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0045.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 18 -- [ BEOF_Hørringsvar_Bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat ] --
Bornholms Energi og Forsyning A/S
CVR · DK 34 72 22 93
Skansevej 2
3700 Rønne
Telefon · 56 900 000
www.beof.dk
[email protected]
Nordea ·
0658 4384645289
IBAN · DK 5020004384645289
BIC/SWIFT · NDEADKKK
Energistyrelsen
Att: Rune Kvols Rasmussen
Carsten Niebuhrs
Gade 43 1577 København
Bornholms Energi & Forsynings høringssvar til Energistyrelsens udkast til
bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat
Bornholms Energi & Forsyning A/S (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Energistyrelsens høring af bekendtgørelse og metodenotat, der skal indføre et prisloft på varmeområdet
baseret på individuel varmeforsyning (j.nr. 2024-10297). BEOF støtter intentionerne i den politiske aftale af
28. juni 2024 om mere grøn varme og bedre forbrugerbeskyttelse, men ser nogle udfordringer ved den lov,
der skal implementere aftalen. Der henvises til BEOFs høringssvar af 17. september 2024 (J.nr. 2024-7178).
Indledende kommentar
BEOF bakker op om ønsket om transparens og konkurrence på varmeområdet, men er bekymrede for, at det
aktuelle forslag til prisloftsregulering ikke er den rigtige løsning, jf. udkast til bekendtgørelse og metodenotat.
I den nuværende model for prisloftet mener vi grundlæggende ikke, at prisloftet kommer til at udgøre et
retvisende og sammenligneligt grundlag, der afspejler relevante omkostninger hos de fjernvarmeforbrugere,
som vil kunne have varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarmningsform.
Samtidig er vi bekymrede for, at prisloftsmekanismen vil betyde færre investeringer i grønne løsninger, idet
prisloftet kan virke som en hindring for større investeringer på grund af risikoen for at komme over loftet.
BEOF skal inden for en årrække tage stilling til, om der skal investeres yderligere i fjernvarmenettet, f.eks. for
at kunne udnytte overskudsvarmen fra Energiø Bornholms landanlæg. Store opstartsomkostninger i grønne
fjernvarmeprojekter kan betyde, at BEOF i en periode vil ligge over et eventuelt prisloft. Derfor kan
prisloftsreguleringen i sin nuværende udformning reducere incitamentet til at foretage grønne investeringer.
Model for prisloftet
Manglende skifteomkostninger i beregning af prisloft
BEOF mener, at den foreslåede model i metodenotatet indeholder mange af de rigtige elementer for
beregning af prisloftet ud fra en individuel varmepumpe. Omkostningerne for en individuel varmepumpe kan
dog ikke stå alene som prissignal over for kunderne. Idet formålet med prisloftsreguleringen også er at
informere kunderne om priser ved at skifte forsyningsart, må skifteomkostningerne ved at skifte fra
fjernvarme til en individuel varmepumpe også være en del af prisloftet.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0046.png
Bornholms Energi og Forsyning A/S
CVR · DK 34 72 22 93
Skansevej 2
3700 Rønne
Telefon · 56 900 000
www.beof.dk
[email protected]
Nordea ·
0658 4384645289
IBAN · DK 5020004384645289
BIC/SWIFT · NDEADKKK
Omkostningerne for en kunde ved at træde ud af fjernvarmen, hvor en udtrædende kunde betaler for både
sin andel af den tilbageværende gæld og opgravning af stikledning, bør således også indregnes i prisloftet for
at give et korrekt billede af, hvad det faktuelt vil koste kunden at skifte til en individuel varmepumpe. Derfor
henstiller BEOF til, at disse omkostninger også indregnes i prisloftet.
Manglende korrigering af lokale forhold i prisloftet
Fjernvarmeselskabernes forbrugerpris skal udregnes ud fra opkrævede indtægter delt med varmesalget for
det enkelte fjernvarmeselskab. Her mener vi, at et prisloft, når den måles op mod en lokal forbrugerpris, også
skal tage højde for lokale omkostningsforskelle. På Bornholm er vi f.eks. underlagt meget høje net-tariffer,
der påvirker omkostningen ved at anvende en individuel varmepumpe. Dette bør også indregnes i prisloftet
for at give et retvisende billede af, hvad det vil koste en kunde lokalt at skifte fra fjernvarme til varmepumpe.
BEOF har indhentet aktuelle tarifpriser for C-kunder gældende fra 1. oktober 2024 for vinterhalvåret. Der er
udregnet et gennemsnit af priserne på 14 DSO’er. Her viser beregninger, at tarifferne på Bornholm ved
TREFOR El-net Øst er ca. 1.600 kr. højere end gennemsnittet for en individuel varmepumpe med et forbrug
på 6.000 kWh. Der henvises til det vedlagte bilag for antagelser og fremgangsmåde ved beregninger.
Vi mener derfor, at der er forkert prissignal, når et generelt prisloft uden korrektion for lokale forhold holdes op
imod en lokal forbrugerpris. Derfor bør der i beregningen af prisloftet være en opdeling af prisloftet i
geografiske områder, hvor der tages højde for lokale forskelle, der påvirker omkostningen ved en individuel
varmepumpe – f.eks. net-tarifferne, der spiller en langt fra ubetydelig rolle for prisen på en varmepumpe.
Opsummering
BEOF støtter målet om transparens og konkurrence på varmeområdet, men udtrykker bekymring over, at
den foreslåede prisloftsregulering ikke afspejler relevante forbrugeromkostninger og kan hæmme
investeringer i grønne løsninger. BEOF anbefaler som minimum en justering af prisloftsberegningen, så
skifteomkostninger og lokale forhold medtages, herunder væsentlige geografiske forskelle i net-tariffer.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0047.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 19 -- [ Bilag_Beregning af tariffer og omkostninger ved brug af individuel varmepumpe ] --
Beregning af tariffer og omkostninger ved brug af individuel varmepumpe
BEOF har set på prisforskellen på tværs af DSO’erne i Danmark, og hvordan forskellen vil påvirke
omkostningen ved et forbrug fra en varmepumpe på Bornholm sammenlignet med resten af landet.
Der er hentet priser på tværs af 14 DSO’er med de aktuelle tarifpriser for C-kunder gældende fra 1. oktober
2024 for vinterhalvåret. Analysen tager alene udgangspunkt i tarifpriser og den rene besparelse, der ligger
ved forskellige DSO’er. Over 24 t antages det, at varmepumpen kører med en konstant effekt.
Middelprisen over 24 t for de 14 DSO’er er sammenholdt med middelprisen for TREFOR El-net øst:
Besparelse pr. kWh
0,27 kr.
Besparelse %
45%
Omkostningerne ved et forbrug fra en varmepumpe på 6000 kWh. er efterfølgende beregnet:
Forbrug
Gennemsnitlig omkostning ved øvrige DSO’er
Omkostning ved Trefor Elnet Øst
Forskel
6.000 kWh
1.987,76 kr.
3.602,20 kr.
Ca. 1.6000 kr.
Liste over de 14 DSO’er som TREFOR El-net Øst A/S sammenlignes med:
El-net Kongerslev A/S
Hjerting Transformatorforening
Kimbrer Elnet A/S
Hammel Elforsyning Net A/S
N1 A/S - 131
Cerius A/S - 853
NKE-Elnet A/S
Ravdex A/S
Dinel A/S
TREFOR El-net A/S
RAH Net A/S
N1 A/S
344
Cerius A/S
740
Radius Elnet A/S
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0048.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 20 -- [ Dsnk Fjernvarmes høringssvar til bkg om forbrugerprisloft ] --
Energistyrelsen (j.nr. 2024-10297)
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes kommenterer til høring over udkast
til bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat
Dansk Fjernvarme har følgende bemærkninger til høringen.
5. november 2024
Side 1/7
Generelle kommentarer til den nye prisloftregulering
Når der indføres ny regulering, bør det føre til forbedringer. Det kan være forbedringer i
fjernvarmeselskabernes rammebetingelser for at kunne levere grøn varme til lave forbru-
gerpriser, forbedringer i varetagelsen af forbrugerhensyn eller forbedringer i form af regel-
forenklinger og mindre bureaukrati.
Vi er ærgerlige over, at det med udkastet til bekendtgørelse og det bagvedliggende lov-
forslag endnu ikke lykkedes at sammensætte en ny forbrugerprisloftregulering, der kan
forventes at indebære forbedringer.
Udkastet til bekendtgørelsen er desuden ikke i overensstemmelse med kravene i den po-
litiske tillægsaftale fra 28. juni 2024, hvor det fremgår (vores understregninger),
”at
fjernvarme i dag er en god prismæssig løsning for størstedelen af fjernvarmeforbru-
gerne, og at fjernvarmen bidrager til en robust forsyningssektor og en grøn omstilling af
samfundet. Der er dog en mindre del af fjernvarmeforbrugere, som vil kunne have varige
økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarmningsform”
og
”Der er derfor behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen i fjernvarmereguleringen under
hensyntagen til sektorens vilkår […] Mhp. at prisloftet skal udgøre et retvisende og sam-
menligneligt grundlag for de varmepriser, der skal overholde prisloftet, skal prisloftet retvi-
sende afspejle relevante forbrugeromkostninger”
Det, der lægges op til i udkastet til bekendtgørelse, indebærer efter vores opfattelse ikke,
at prisloftet kommer til at udgøre et retvisende og sammenligneligt grundlag, der retvi-
sende afspejler relevante forbrugeromkostninger hos fjernvarmeforbrugere, som vil
kunne have varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte opvarm-
ningsform.
Argumenterne for vores opfattelse herom uddybes i det følgende.
Retvisende oplysninger om pris for VE-alternativet
Det fremgår af metodenotatet, at omkostningerne til køb og installation af en varme-
pumpe i første omgang vil blive fastsat på baggrund af data fra varmepumpepuljen. Det
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0049.png
fremgår desuden, at der vil blive anvendt data fra forskellige perioder for de forskellige år,
uden nærmere forklaring af baggrunden for det.
Vi går ud fra, at intentionen med at anvende data fra varmepumpepuljen må være at
fremskaffe bedre data, som er både mere retvisende og mere opdaterede end data fra
teknologikataloget. Denne intention bakker vi op om.
Desuden fremgår det af et bilag til metodenotatet, hvordan sorteringen af varmepumpe-
puljedata vil blive foretaget. Vi bakker generelt også op om de anførte kriterier for det,
dog med en enkelt undtagelse.
Det tredje kriterium om boligstørrelsen skal efter vores opfattelse præciseres, så det af-
gørende bliver,
at varmepumpen har en tilstrækkelig kapacitet til at kunne opvarme et standardhus.
Sådan som kriteriet i udkastet er formuleret lægges der alene vægt på, at der anskaf-
fes varmepumpe til et hus på 110-150 m2, men ikke at varmepumpen skal kunne op-
varme hele boligen (den foreslåede formulering kan således opfyldes ved anskaffelse
af varmepumpe til opvarmning af en mindre del af boligen). Det bør derfor i stedet
fremgå, at varmepumpens kapacitet skal kunne opvarme et standardhus, hvilket iht.
teknologikataloget indebærer en varmepumpe på 7kW ved minus 7 grader udetem-
peratur og 55 grader fremløb, og
at der anvendes en varmepumpe af en bedre kvalitet, sådan som det er forudsat i de
COP-værdier, der fremgår af teknologikataloget (ved billige varmepumper kan der
ikke opnås samme COP-værdier som ved varmepumper af bedre kvalitet). Hvis der
ikke anvendes kriterier til at sikre dette, vil der i stedet skulle anvendes lavere COP-
værdier, hvis opgørelsen skal være retvisende.
Side 2/7
I forhold til anvendelse af varmepumpepuljedata har vi efterspurgt åbenhed og transpa-
rens omkring indholdet og kvaliteten af data. Da vi pt. ikke har indsigt i disse data, rejser
det en række spørgsmål:
Hvorfor anvendes der data fra en mindre del af de pågældende år og ikke alle rele-
vante data for hvert enkelt af årene?
Hvad er baggrunden for, at der ikke er valgt den samme periode for de forskellige år?
Og hvad er baggrunden for de konkrete valg af perioder? Hvordan sikres, at de
valgte perioder er repræsentative?
Hvordan sikres det, at alle relevante forbrugeromkostninger til køb og installation bli-
ver medregnet, herunder fx de omkostningstyper, der indgår i den nuværende opgø-
relse af varmepumpepriser i teknologikataloget baseret på tal fra EA Energianalyse
(dvs. omkostninger til køb af udedel og indedel af varmepumpe, VVS standardinstal-
lation, elarbejde, nedtagning, indregulering og buffer, jf. følgende tabel over nyere tal
fra EA Energianalyse efter samme metode, som er anvendt i teknologikataloget)?
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0050.png
Side 3/7
Er alle disse forskellige typer af omkostninger medtaget i indberetningerne til varme-
pumpepuljen, eller laves der justeringer i de indberettede priser for de omkostningsty-
per, der ikke er medtaget i indberetningerne?
Hvordan sikres det, at oplysningerne fra varmepumpepuljen er retvisende?
Hvordan vil Energistyrelsen sikre, at der ikke kan være tvivl om tilliden til de data fra
varmepumpepuljen, som anvendes?
Vil Energistyrelsen offentliggøre det fulde datagrundlag (selvfølgelig med anonymise-
ring af personoplysninger)? Og hvis ikke, hvorfor ikke?
Branchen er, som vi tidligere har oplyst Energistyrelsen om, bekymrede for, at det ifm.
med den nye regulering og hastværket med at indføre denne med virkning allerede fra 1.
januar 2025 ikke på tilfredsstillende vis bliver sikret, at der bliver anvendt retvisende data.
Denne bekymring forstærkes yderligere af, at der lægges op til at afskære, at branchen
kan klage over prisloftet.
Retvisende oplysninger ved anvendelse af teknologikataloget
Det er vores opfattelse, at oplysningerne i teknologikataloget om bl.a. COP-værdier des-
værre ikke afspejler virkeligheden. Det har både vi og en række andre påpeget gennem
længere tid.
Energistyrelsen har selv fået foretaget undersøgelser, hvor effektiviteten af varmepumper
under danske forhold er dokumenteret fra varmepumper, der både har en særskilt elmå-
ler og varmemåler. Den nyeste og mest robuste er COWI’s evaluering af varmepumper
på abonnement, der viste en gennemsnitlig årsvirkningsgrad for en kvalitets luft-vand var-
mepumper på 3,0 for et miks mellem bygninger med gulvvarme og radiatorer.
På trods heraf anvendes der i teknologikataloget en tysk undersøgelse fra Frauenhofer,
som var bestilt af varmepumpeproducenter. Denne undersøgelse, der delvist er baseret
på hybridløsninger med både varmepumper og oliekedler, viser en gennemsnitlig SCOP
på 3,1 ved fremløbstemperatur er 36,9 grader (gulvvarme) og ved koldeste temperatur i
perioden på minus 3 grader.
Da temperaturerne i Danmark ofte er lavere end dette, og der samtidig er mere fugt i luf-
ten i Danmark end i Tyskland, er det efter vores opfattelse ikke retvisende, når man i tek-
nologikataloget forventer en COP på 3,15 for radiatorer baseret på oplysninger fra denne
tyske undersøgelse.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0051.png
Ud over at COP-værdierne i teknologikataloget efter vores opfattelse ikke er retvisende,
antages der desuden i teknologikataloget, at udviklingen i årene fra 2025 og fremefter vil
indebære forbedringer ift. de nuværende udgangspunkter for både COP-værdier og ud-
gifter til drift og vedligeholdelse. Disse forventninger om forbedringer har teknologikatalo-
gerne anvendt i en årrække, uden at udviklingen har vist sig at understøtte det i praksis.
Da der ikke foretages løbende opdateringer af oplysningerne i teknologikatalogerne, men
interpolation ift. sådanne positive forventninger, udgør det yderligere en grund til, at pris-
loftet ikke kan forventes at blive retvisende.
Der er til brug for en bebyrdende regulering som denne behov for at gennemføre grun-
dige undersøgelser af, hvilke COP-værdier og faktiske omkostninger, der i praksis opnås
i Danmark, så reguleringen kan blive retvisende.
Side 4/7
Retvisende oplysninger om forbrugets størrelse
Definitionen af et standardhus på 130 m
2
med et varmeforbrug på 18,1 MWh er lavet for
mere end 40 år siden og svarer ikke til virkeligheden i 2024.
I udkastet til bekendtgørelse lægges der op til i første omgang at anvende et forsigtig-
hedstillæg på 15 pct. for årene 2023, 2024 og 2025 samt herefter lave en opdatering af
forudsætningerne for et repræsentativt varmeforbrug i prisloftet for 2026.
Vi har i den forbindelse følgende bemærkninger.
Vi har på baggrund af en grundig analyse vurderet og foreslået, at der fremover anven-
des et standardforbrug på 13,7 MWh. Hvis Energistyrelsens opdatering måtte nå frem til
samme konklusion som i vores vurdering, vil det indebære, at prisloftet skal forøges med
omkring 20 pct. årligt.
Efter vores vurdering er et forsigtighedstillæg på 15 pct. således allerede en undervurde-
ring af virkningen af en opdatering herom. Efter vores opfattelse bør Energistyrelsen ori-
entere forligskredsen om dette og opfordre forligskredsen til enten at justere det såkaldte
forsigtighedstillæg til at udgøre 20 pct. eller at udskyde indførelsen af prisloftet indtil, at
der kan anvendes retvisende opdaterede forudsætninger til fastsættelsen af prisloftet.
Som vi tidligere har oplyst, fordeler de danske husstande med fjernvarme sig på ca.
550.000 parcelhuse (29 pct.), 300.000 rækkehuse (16 pct.) og 1.050.000 lejligheder (55
pct.) med fjernvarme. En individuel varmepumpe vil kun være et realistisk alternativ for
parcelhuse og visse rækkehuse.
Når et prisloft for fjernvarme tager udgangspunkt i omkostningerne til en varmepumpe,
som kan være det realistiske alternativ for en tredjedel af fjernvarmeforbrugerne, men at
det også skal gælde for de øvrige to tredjedele af fjernvarmeforbrugerne, bør der tages
hensyn til det. Normalt vil myndigheder i en tilsvarende situation tage yderligere betyde-
lige forsigtighedshensyn. Det er der ikke gjort her i en bebyrdende regulering, som i sid-
ste ende kan føre til lukning af fjernvarmeselskaber.
Fra branchens side ønsker vi at udtrykke forundring over fraværet af forsigtighedshensyn,
og vi opfordrer Energistyrelsen til at orientere forligskredsen om denne problemstilling
samt forklaringerne på, at der ikke tages de normalt anvendte forsigtighedshensyn i regu-
leringen af fjernvarmen.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0052.png
Retvisende oplysninger om el-omkostninger
I udkastet lægges der op til, at el-omkostningerne fastsættes ud fra elpriser, tariffer og af-
gifter. Vi er enige i, at disse elementer skal indgå i opgørelsen, og vi bakker også op om
de opgørelsesmetoder, der fremgår af metodenotatet.
Der tages ved opgørelsen imidlertid ikke hensyn til, at der i Danmark er betydelige geo-
grafiske forskelle i forbrugernes el-omkostninger, og at der typisk er højere omkostninger
på fx Bornholm end i Jylland.
Der bør ved opgørelsen af el-omkostningerne tages hensyn til disse geografiske for-
skelle. Vi foreslår, at det ud fra forsigtighedshensyn sker ved anvendelse oplysninger for
det geografiske område med de højeste priser og tariffer.
Side 5/7
Retvisende oplysninger om relevante forbrugeromkostninger
Som nævnt ovenfor fremgår det af tillægsaftalen fra 28. juni 2024, at prisloftet retvisende
skal afspejle relevante forbrugeromkostninger, og at prisloftet indføres mhp. at give fjern-
varmeforbrugere bedre mulighed for at skifte opvarmningsform, når de vil kunne have va-
rige økonomiske fordele ved at skifte.
Det er vores opfattelse, at det må indebære, at alle relevante omkostninger for fjernvar-
meforbrugere, som måtte overveje at skifte til opvarmning med varmepumpe, skal indreg-
nes i prisloftet.
Det indebærer, at der i prisloftet skal indregnes følgende omkostninger:
Alle omkostninger til anskaffelse, installation, indstilling, vedligeholdelse og drift af en
varmepumpe, der kan opvarme en standardbolig, og hvor der anvendes retvisende
oplysninger og beregningsforudsætninger, der til enhver tid afspejler virkeligheden.
Fjernvarmeforbrugernes omkostninger ved at skifte fra fjernvarme til varmepumpe.
Det omfatter omkostninger til udtrædelsesgodtgørelse og til afkobling fra fjernvarme-
nettet.
I udkastet til bekendtgørelse er der ikke lagt op til at inddrage sidstnævnte punkt om for-
brugeres skifteomkostninger. Udkastet til bekendtgørelse er derfor ikke i overensstem-
melse med kravet i tillægsaftalen fra 28. juni 2024, da det ikke retvisende afspejler rele-
vante forbrugeromkostninger.
Den manglende inddragelse af skifteomkostninger indebærer herudover,
at prisloftet fastsættes på en måde, som ikke passer til sanktionen om ophævelse af
forbrugerbindinger – sanktionen vil derfor blive meget bredere anvendt end politisk
ønsket
at staten med prisloftet kommer til at sende et forkert prissignal til forbrugerne, hvor
hovedparten af forbrugere i selskaber over prisloftet ikke vil have varige fordele ved
at skifte fra fjernvarme til varmepumper – det vil indebære, at staten ender med at
vildlede (og ikke vejlede) forbrugerne med prisloftet.
Vi skal derfor opfordre Energistyrelsen til at ændre i udkastet til bekendtgørelse, så for-
brugernes relevante omkostninger ved at skifte fra fjernvarme til varmepumper kommer til
at indgå i prisloftet, og så prisloftet kommer til at opfylde kravet herom i tillægsaftalen fra
28. juni 2024.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0053.png
Vi skal desuden opfordre Energistyrelsen til at orientere forligskredsen om, at prisloftet
kan fastsættes inkl. forbrugeres skifteomkostninger, og at denne løsning vil være i over-
ensstemmelse med og inden for rammerne af det politisk aftalte i såvel klimaaftalen fra
2022 og tillægsaftalen fra 2024.
Side 6/7
Ikke muligt at sætte retvisende prisloft for 2025
Det fremgår af § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3 i udkast til prisloftsbekendtgørelse, at Energisty-
relsen skal beregne prislofter for 2023, 2024 og 2025 samt udmelde disse 1. januar 2025.
Efter vores opfattelse vil det være umuligt for Energistyrelsen at kunne nå at sikre, at
disse prislofter bliver baseret på retvisende data og beregningsforudsætninger allerede
ved udgangen af indeværende år. Det er derfor ud fra de foreliggende oplysninger vores
forventning, at Energistyrelsens udmeldinger herom ikke vil blive retvisende.
Det rejser to spørgsmål:
Hvad sker der, hvis det viser sig, at prislofterne for de efterfølgende år ender med at
blive opgjort ud fra data og beregningsforudsætninger, der adskiller sig fra det, som
Energistyrelsen har anvendt til fastsættelsen af prisloftet for 2023, 2024 og 2025? Vil
Forsyningstilsynet efterfølgende skulle foretage en genberegning af prislofterne for
disse år?
Hvordan kan man fra branchens side klage over prislofter, som måtte være sat ud fra
ikke-retvisende data/beregningsforudsætninger, og som i givet fald kan få alvorlige
negative virkninger for både selskaber og forbrugere?
o
Er man fx nødt til at gå til domstolene?
o
Er der andre muligheder for at klage eller på anden måde sikre anvendelse
af retvisende data og beregningsforudsætninger?
Det er vanskeligt at se, at der her er tale om så tungtvejende hensyn, at det kan retfær-
diggøre, at en myndighed først kan fastsætte regler og dernæst kan anvende ikke-retvi-
sende data og beregningsforudsætninger i en bebyrdende regulering, som der ikke kan
klages over.
Vi skal opfordre Energistyrelsen til at sikre, at der kommer svar på disse spørgsmål, og at
forligskredsen oplyses om såvel problemstillingerne hermed, samt hvordan der i regule-
ringen sikres tilfredsstillende retssikkerhedsmæssige vilkår for fjernvarmeselskaberne.
Samling af ansvaret for retvisende prisloft
Det fremgår af § 2, stk. 2 i udkast til prisloftsbekendtgørelse, at Energistyrelsen skal an-
give de data, som Forsyningstilsynet skal anvende til fastsættelse af prisloftet.
Det må følge heraf, at Forsyningstilsynets opgave egentlig blot er at foretage en simpel
udregning, hvor data fra Energistyrelsen skal anvendes til at opgøre prisloftet iht. reglerne
i bekendtgørelsen. I praksis bliver det derfor Energistyrelsen, der står for den egentlige
fastsættelse af prisloftet og har ansvaret for at sikre, at alle oplysninger til brug for tilsy-
nets udregning er retvisende.
Som vi ser det, lægges der således op til en rollefordeling, hvor Forsyningstilsynet skal
administrere en automatisk ordning, som er udformet og fastlagt af Energistyrelsen. Og
hvis prisloftet, sådan som vi forventer, ender med ikke at blive retvisende og mere vildle-
dende end vejledende, bliver det derfor op til Forsyningstilsynet at stå på mål for det.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0054.png
Efter vores opfattelse vil det være mere hensigtsmæssigt, at det er den samme myndig-
hed, som har ansvaret for at sikre, at oplysningerne til brug fastsættelsen af prisloftet er
retvisende, og som også står for selve fastsættelse af prisloftet.
Vi skal derfor opfordre til, at begge disse opgaver placeres i samme myndighed, uanset
om det så skal være i Energistyrelsen eller Forsyningstilsynet. En sådan samling af an-
svaret vil sikre afklaring af, hvem der har ansvaret, og hvem der skal klages over, hvis
data til brug for prisloftet og dermed også prisloftet ikke måtte være retvisende.
Side 7/7
Krav om retvisende oplysninger bør fremgå af bekendtgørelsen
Vi foreslår desuden, at bekendtgørelsen ændres, så det kommer til at fremgå, at Forsy-
ningstilsynet og Energistyrelsen skal sikre, at prisloftet til enhver tid er retvisende, sådan
som det er aftalt i den politiske tillægsaftale fra 28. juni 2024.
Hvis den foreslåede model om, at Forsyningstilsynet skal fastsætte prisloftet ud fra oplys-
ninger leveret af Energistyrelsen, indføres, foreslår vi, at Forsyningstilsynet får til opgave
at sikre, at oplysningerne fra Energistyrelsen er retvisende. Hvis det ikke er tilfældet, bør
det fremgå af bekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet ikke skal anvende de pågældende
oplysninger, men i stedet selv fremskaffe retvisende data og beregningsforudsætninger.
Andre bemærkninger
Ud over ovenstående har vi følgende spørgsmål og bemærkninger:
Det fremgår af § 8, at det er forbrugerprisen opgjort efter varmeforsyningslovens §
20, stk. 1, der skal nedsættes. Hvad er begrundelsen for, at det ikke er den bereg-
nede forbrugerpris iht. § 4 udkastets til prisloftbekendtgørelse, der skal bringes ned?
Omkring en fjerdedel af fjernvarmeselskaberne anvender forskudt regnskabsår. Det
fremstår ikke klart, hvordan bestemmelserne i § 9 kan forventes anvendt for fjernvar-
meselskaber med regnskabsår, der ikke følger kalenderåret.
Hvordan sikres det, at de oplysninger, der iht. bilag 1 skal hentes i teknologikataloget,
til enhver tid vil være retvisende, når det indtil videre langt fra har været tilfældet, og
når Energistyrelsen ikke prioriterer opdatering af disse for nærværende?
------
Vi henviser desuden generelt til vores høringssvar til lovforslag om ændringer af den øko-
nomiske regulering af fjernvarmen (Dansk
Fjernvarmes kommentarer til lovforslag om
ændringer i den økonomiske regulering af fjernvarmen
dateret 22. august 2024).
Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Rune Moesgaard
Politisk chef
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Mobil: 2490 4149
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0055.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - bekendtgørelse om forbrugerprisloft ] --
Energistyrelsen
Rune Kvols Rasmussen ([email protected])
Dok. 315651
5. november 2024
Høringssvar - Bekendtgørelse om omkostninger
baseret på individuel varmeforsyning og beregnede
forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder,
Journalnummer 2024-10297
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel
varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder, herunder det
medfølgende metodenotat. Vores bemærkninger er opsummeret i det følgende:
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der med bekendtgørelsen indføres et prisloft over
forbrugerpriserne på fjernvarme, og at prisloftet er knyttet op på alternative VE-varmekilder.
Vi mener, at det nye prisloft stiller ganske beskedne krav til fjernvarmeselskaberne og leverer et
absolut minimum af gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse for en sektor bestående af
naturlige monopoler.
Vi vil understrege, at der i praksis er tale om et meget blødt prisloft, da der vil gå op til seks år, før
de første forbrugere kan få ophævet deres eventuelle kommunalt pålagte forbrugerbindinger. Vi
ønsker fortsat, at denne tidsperiode bør nedbringes for at øge forbrugerbeskyttelsen.
Vi bakker naturligvis op om, at de kriterier, der indgår i beregningerne af prisloftet, hele tiden er
så opdaterede og korrekte, som det er muligt, så det beregnede prisloft bliver et relevant og
tillidsskabende værktøj for forbrugerne. Det har vi tillid til, at myndighederne sørger for.
Vi mener, at den foreslåede model for offentliggørelse og orientering om eventuel overskridelse
af prisloftet er utilstrækkelig. I stedet mener vi, at slutkunden proaktivt skal orienteres ved
individuel kommunikation, som fx en e-mail eller et personligt brev, sådan som det f.eks. også
kræves ifm. elhandelsselskabers varsling af ændringer i elaftaler. En skærpende omstændighed
er, at et fjernvarmeselskab er et naturligt monopol, og forbrugerne derfor ikke, som på
elmarkedet, kan vælge en anden elhandelsvirksomhed.
Endelig noterer vi os, at der indføres et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-
2025, indtil der foreligger opdaterede forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug.
Forsigtighedsprincippet kommer fjernvarmeselskabernes til gode, og det procentuelle niveau skal
ikke øges. Vi opfordrer til, at forudsætningerne opdateres snarest muligt.
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0056.png
Vigtigt med regulering der sikrer gennemsigtighed og ansporer til øget effektivitet
Danmark skal ifølge regeringen udfase gas som opvarmningskilde. Det betyder, at ca. 300.000 husstande
i de kommende år skal overgå til en anden varmekilde. Som beskrevet i tidligere høringssvar, anbefaler
Forbrugerrådet Tænk de danske forbrugere at tilslutte sig fjernvarme, hvor det er muligt, og hvor det giver
mening, idet fjernvarme generelt er en effektiv, billig og stabil varmekilde, der understøtter den grønne
omstilling.
Men opfordringen kommer med modkrav, der skal sikre gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Som
forbruger kan man ikke frit vælge hvilket fjernvarmeselskab, man vil have sin varme fra. Da der er tale om
naturligt monopol, er det nødvendigt, at forbrugerne kan stole på, at markedet for rumopvarmning er
gennemsigtigt, at priserne på fjernvarme forbliver relativt stabile, og at fjernvarmeselskaberne drives
effektivt, uanset set størrelse, og med et løbende fokus på effektiviseringsmuligheder. Idet der pt. ikke er
et stærkt prisincitament til at udfase gas, bliver forbrugertilliden, og mekanismer, der kan fremme denne,
endnu mere afgørende i arbejdet med at indfri regeringens ambition om at udfase gas. Denne
gennemsigtighed, forbrugertillid og forbrugerbeskyttelse er prisloftet med til at sikre.
Ifølge Forsyningstilsynets seneste prisstatistik er der stor forskel på, hvor attraktiv fjernvarmeløsningen
reelt er for forbrugeren, men med det nye prisloft forventer vi, at forbrugeren kan træffe et mere informeret
valg, når de står over for at skulle overgå til en ny varmekilde. Prisen for opvarmning af et standardhus
med fjernvarme varierer fra 6.000 kr. til næsten 44.000 kr. årligt. Det kan der være flere grunde til. Men
størrelsen af prisforskellene understreger, hvorfor der skal være en større gennemsigtighed i
fjernvarmeselskabernes priser og mulige forklaringer herpå. Almindelige forbrugere med gasfyr kigger på
prisen, når fjernvarmen udrulles i deres lokalområde.
Forbrugerrådet Tænk ser således positivt på bekendtgørelsen om at indføre et prisloft for forbrugerprisen
på fjernvarme, og vi vurderer, at prisloftet er et vigtigt skridt i netop at fremme tilliden til markedet for
fjernvarme. Efter vores overbevisning er der er tale om urigtige skræmmebilleder, når det hævdes, at
prisloftet vil have betydelige skadelige virkninger på fjernvarmesektoren og medføre store ekstraregninger
for forbrugerne. Vi mener derimod, at det nye prisloft stiller ganske beskedne krav til
fjernvarmeselskaberne og leverer et absolut minimum af gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse for en
sektor bestående af naturlige monopoler.
I vores øjne er prisloftet positivt, da det øger forbrugernes indsigt i priser og omkostninger hos deres lokale
fjernvarmeselskab og derigennem ansporer fjernvarmeselskaberne til at effektivisere og holde priserne
nede. Vi mener, at prisloftet er et vigtigt skridt på vejen til en mere gennemsigtig fjernvarmesektor, der
muliggør en løbende offentlig debat om fjernvarmesektorens forbrugerpriser baseret på fakta. Vi vil dog
fortsat understrege, at der i praksis er tale om et meget blødt prisloft, da der vil gå op til seks år, før de
første forbrugere kan få ophævet deres eventuelle kommunalt pålagte forbrugerbindinger. Vi ønsker derfor
fortsat, at denne tidsperiode bør nedbringes for at øge forbrugerbeskyttelsen.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at det som udgangspunkt vil være omkostningsfuldt for forbrugerne at
skifte væk fra fjernvarmen, da der stadig skal betales en udtrædelsesgodtgørelse og indkøbes en ny
varmekilde, fx en varmepumpe. En udtrædelsesgodtgørelse kan løbe op i omegnen af 30.000-40.000 kr.,
og en ny varmekilde, fx en varmepumpe, kan koste op mod 150.000 kr. Ikke desto mindre er prisloftet et
vigtigt første skridt på vejen til en mere gennemsigtig fjernvarmesektor med højere forbrugertillid.
Side 2 / 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0057.png
Forbrugerne skal kunne stole på, at deres fjernvarmeselskab er drevet så effektivt som muligt af personer
med de rette kompetencer, og at priserne forbliver så lave som mulige. Det er i forbrugernes interesse.
I det tilfælde, at et fjernvarmeselskab efter seks år får ophævet forbrugerbindinger, og en del af selskabets
forbrugerne udskifter deres varmekilde, er det vigtigt at sikre politisk, at de tilbageværende forbrugere,
som er tilkoblet en dyr fjernvarmeordning og som ikke kan rejse midlerne til at skifte til en anden
varmekilde, sikres muligheden herfor, så ingen forbrugere efterlades i kulden hos et ineffektivt drevet
fjernvarmeselskab.
Kriterier og beregninger
Som det fremgår af fremlagte høringsbrev, er der mulighed for, at kriterierne for et standardhus opdateres.
Hos Forbrugerrådet Tænk bakker vi naturligvis op om, at kriterier som størrelsen på et standardhus, det
gennemsnitlige varmeforbrug per m
2
, samt de øvrige elementer, der indgår i beregningerne af prisloftet,
hele tiden er så opdaterede og korrekte, som det er muligt. Opdaterede og retvisende kriterier er
afgørende for, at det beregnede prisloft bliver et relevant og tillidsskabende værktøj for forbrugerne. Det
har vi tillid til, at myndighederne sørger for.
Offentliggørelse og orientering
Skulle en varmeforsyningsvirksomhed have en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den
gennemsnitlige omkostning, jf. bekendtgørelsens §5, skal virksomheden ifølge bekendtgørelsens §7
orientere sine slutkunder om, at dette er tilfældet på enten varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmeside
eller tilsvarende online platform. Denne form for orientering er i vores øjne vigtig og basal
forbrugerbeskyttelse, der skaber gennemsigtighed, men vi mener, at den foreslåede formulering er
utilstrækkelig og uacceptabel, idet den giver mulighed for, at oplysningen kan gemme sig langt væk på en
hjemmeside og dermed reelt ikke nå slutkunden.
Vi mener derfor i stedet, at slutkunden proaktivt skal orienteres ved individuel kommunikation, som fx en e-
mail eller et personligt brev. Til sammenligning fastsætter elleveringsbekendtgørelsen regler om, at
elhandelsselskabers varsling af ændringer i elaftaler i pris eller vilkår til ugunst for elkunderne varsles på
denne vis, og vi mener derfor, at det også bør være gældende for fjernvarmeområdet. En skærpende
omstændighed er i den forbindelse, at et fjernvarmeselskab er et naturligt monopol, og forbrugerne derfor
ikke, som på elmarkedet, kan vælge en anden elhandelsvirksomhed.
Vi vil i den forbindelse ydermere bemærke, at vi heller ikke finder det acceptabelt, hvis
fjernvarmeselskaber kan efterkomme vores ønske om et krav om at orientere via individuel kommunikation
gennem fx beskeder på en hjemmeside, hvor der skal logges ind på ”Min Side” eller lignende
selvbetjeningsløsning. Hvis ikke, at vores foreslåede ændringer om, at der skal være tale om ”individuel
kommunikation” tager højde herfor, anmoder vi om, at det justeres, så varsling via selvbetjeningsløsninger
eller en såkaldt ”Min Side” ikke lever op til kravet.
Derudover støtter vi, at Forsyningstilsynet jf. §6 årligt offentliggør en oversigt over de
varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige
omkostning på sin hjemmeside. Vi opfordrer til, at det indskrives i §6, at Forsyningstilsynet også orienterer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen årligt herom.
Side 3 / 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0058.png
Forsigtighedshensyn
Endelig bemærker vi, at der indføres et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-2025, indtil
der foreligger opdaterede forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug. Dette forsigtighedsprincip
kommer fjernvarmeselskaberne til gode. Forsigtighedsprincippet er på et passende niveau og skal ikke
øges procentuelt. Vi forventer, at dette forsigtighedsprincip revurderes, så snart at der er opdaterede
forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug.
Venlig hilsen
Karin Breck
Politisk chef
Nikola Kiørboe
Seniorrådgiver
Side 4 / 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0059.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 22 -- [ FSTS høringssvar til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmef… --
Notat |
Forsyningstilsynet den 7. november 2024
7. november 2024
J.nr.: CaseNo
BOKR
Forsyningstilsynets svar på høring over bekendtgørelse om omkostninger
baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for var-
meforsyningsvirksomheder samt metodenotat
Forsyningstilsynet har modtaget udkast til bekendtgørelse om omkostninger baseret
på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirk-
somheder samt metodenotat i interministeriel høring den 14. oktober 2024.
Forsyningstilsynet har nedenstående bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse og
metodenotatet.
Generelt bemærkninger Forsyningstilsynet, at indførelsen af en generel beregnet om-
kostning til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af indivi-
duel varmeforsyning ikke vil have den effekt, at forbrugerpriserne på fjernvarme skal
holdes under denne omkostning, men tjener som et ”fikspunkt”, over for hvilket der kan
skabes transparens om fjernvarmevirksomhedernes beregnede forbrugerpris.
Forsyningstilsynet noterer sig i øvrigt, at udkastet til bekendtgørelses Bilag 1 vil blive
opdateret på et senere tidspunkt. Dermed har Forsyningstilsynet ikke forholdt sig til Bi-
lag 1 og tager dermed forbehold for bemærkninger til den endelige udformning.
Forsyningstilsynets bemærkninger
Bemærkninger til udkastets § 1
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 1, at ”…bekendtgørelsen finder anven-
delse på varmeforsyningsvirksomheder…”.
Da den beregnede forbrugerpris skal beregnes på fjernvarmevirksomhedsniveau er
det afgørende, at der foreligger en præcis definition af det selskabsniveau, som forbru-
gerprisen beregnes på. Visse varmeforsyningsvirksomheder har flere priser for forskel-
lige forsyningsområder, flere varmeforsyningsenheder og evt. datterselskaber, der le-
verer varme. Derfor vil der i visse tilfælde ikke være sammenhæng mellem den enkelte
priseftervisning og den enkelte pris/varmevirksomhed.
Derfor vil det være nødvendigt, at bekendtgørelsen fastlægger, for hvilke enheder, der
skal beregnes forbrugerpriser.
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
[email protected]
www.forsyningstilsynet.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Side 2/5
Forsyningstilsynet foreslår, at det i bekendtgørelsens § 4 nærmere defineres, at forbru-
gerprisen beregnes for de enheder/priser/virksomheder, for hvilke der er anmeldt en
priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, og den tilhørende an-
meldelsesbekendtgørelses § 3, stk. 2.
Bemærkninger til udkastets § 2, stk. 2
Af bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 2, fremgår det at: ”Energistyrelsen angiver de
seneste data, som Forsyningstilsynet skal anvende til beregningen efter stk. 1, senest
den 1. oktober.”
Udkastet er enslydende med de gældende regler i § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om et
prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
(BEK nr. 1066 af 27. september 2024). Forsyningstilsynet forudsætter dermed, at det
eksempelvis i udkastets Bilag 1 præciseres, hvilke konkrete data, ENS angiver til For-
syningstilsynet samt præcist anviser, hvilke beregninger, Forsyningstilsynet skal lægge
til grund for eventuelle øvrige inputdata til brug for beregning af prisloftet.
Samtidig bemærker Forsyningstilsynet, at den fastsatte frist for angivelse af data den
1. oktober efterlader kort tid for Forsyningstilsynets beregning af omkostningen, der
skal være i høring 14 dage forud for udmeldelsen den 1. november. Det foreslås der-
med, at fristen for angivelse af data rykkes frem til den 15. september.
Bemærkninger til udkastets § 4, stk. 2
Forsyningstilsynet bemærker, at de indberetningsdata fra anmeldte priseftervisninger
der vil blive benyttet til beregning af forbrugerpriserne for 2023, 2024 og 2025 vil være
priseftervisninger vedr. regnskabsårene 2023, 2024 og 2025. Dermed lægges data til
grund for beregningerne, der for de første års vedkommende ikke har været anmeldt
med formålet om beregning af forbrugerpriser. Det betyder, at der ved beregningen
forbrugerpriserne må påregnes et ikke ubetydelig antal henvendelser og spørgsmål fra
varmeforsyningsvirksomhederne med ønske om validering eller korrektion af de an-
meldte data og følgelig potentielt ændringer i beregningerne.
På ovenstående baggrund gentager Forsyningstilsynet de bemærkninger, som blev af-
givet ved høringen over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) af 22. august 2024.
Dermed foreslår Forsyningstilsynet, at det i bekendtgørelsen præciseres hvilke data fra
hvilke år, der lægges til grund for beregningerne, og at Forsyningstilsynet dermed ikke
skal validere eller korrigere de indberettede data for de pågældende år i forbindelse
med prisloftsarbejdet.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0061.png
Side 3/5
Uddrag af Forsyningstilsynets høringssvar
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til
grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser,
inden loven træder i kraft, ikke har været offentliggjort, og varmeforsyningsselska-
berne dermed ikke har haft mulighed for at gøre Forsyningstilsynet opmærksom
på eventuelle fejl eller mangler, som forudsat i den foreslåede i § 22 b, stk. 2.
På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget
ressourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side
105 i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyn-
dighed har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgø-
relse og at en løbende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til
hensigt at sikre, at der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle
træffe afgørelse efter den § 22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder af-
skæring af klageadgang.
Bemærkninger til udkastets § 4, stk. 3
Af bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 3, fremgår det at ” Forsyningstilsynet udmelder
senest samtidig med udmeldingerne efter stk. 1 og 2 grundlaget for beregningerne.”.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det er uklart, hvad der menes med ”grundlaget
for beregningerne”.
En del af de oplysninger, som fjernvarmevirksomhederne anmelder i priseftervisnin-
gerne er oplysninger, som normalt betragtes som fortrolige. Dermed vil offentliggørel-
sen af grundlaget for beregningerne kunne medføre, at der vil skulle foretages en for-
udgående høring hos hvert enkelt virksomhed over offentliggørelsen af oplysningerne.
Det vil ikke være muligt under hensyn til de tidsfrister, der er angivet i udkastet til be-
kendtgørelse.
Forsyningstilsynet foreslår derfor, at det præciseres, at ”grundlaget for beregningerne”
defineres ved selskabernes anmeldte ”realiserede samlede indtægter fra forbrugsaf-
regningen” og ”realiseret varmesalg fra samme periode”.
Bemærkninger til udkastets § 5
Af udkastets § 5 fremgår det, at Forsyningstilsynet skal foretage en pristalskorrektion
af de årlige omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det bør præciseres i Bilag 1 til bekendtgørelsen,
hvilket prisindeks, der skal benyttes til pristalskorrektionen.
Bemærkninger til udkastets § 9, stk. 1
Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, hvilken afgørelse Forsyningstilsynet skal
træffe, når ”Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder
omfattet af § 8…”.
Dermed foreslår Forsyningstilsynet, at det præciseres, at afgørelsen alene omfatter en
konstatering af, at en fjernvarmevirksomhed ligger over den gennemsnitlige omkost-
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Side 4/5
ning i en given periode. Der træffes således ikke afgørelser for det tilfælde, at fjernvar-
mevirksomheden ligger under eller på den gennemsnitlige omkostning. Ligeledes træf-
fer Forsyningstilsynet ikke afgørelse om forbrugerbindinger eller kommunalbestyrel-
sens håndtering heraf.
I forhold til den treårige periode for beregning af en virksomheds placering ift. omkost-
ningen, er Forsyningstilsynet i tvivl om, hvordan beregningen skal foretages for virk-
somheder, der benytter forskudt regnskabsår.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at den treårige periode regnes i fulde kalenderår. Det
vil i praksis betyde, at virksomheder med forskudt regnskabsår enten ikke vil have
fulde tre kalenderår til at gennemføre forventede tiltag for nedbringelse af varmeprisen.
Eller at beregning af det årige gennemsnit vil skulle udskydes til det efterfølgende år,
når Forsyningstilsynet har modtaget den seneste priseftervisning.
Det bør således præciseres i bekendtgørelsen, for hvilken periode den gennemsnitlige
beregning skal foretages for virksomheder med forskudt regnskabsår.
Det anbefales, at der i bilaget indsættes en skematisk oversigt (tidslinje).
Forsyningstilsynets bemærkninger til metodenotat
Forsyningstilsynet læser metodenotatet således, at det for så vidt er et internt notat,
der vil blive lagt til grund for udformningen af bekendtgørelsens Bilag 1. I det lys har
Forsyningstilsynet følgende bemærkninger.
Det fremgår af notatet, at Forsyningstilsynet skal beregne den lange byggerente som
et gennemsnit på enten måneds- eller ugebasis. Forsyningstilsynet forudsætter her-
med, at metoden for beregningen kan fastsættes af Forsyningstilsynet afhængig af til-
gængelige data.
Ifølge notatet fastsættes data vedr. varmepumpens levetid, COP-faktoren og omkost-
ninger til drift og vedligeholdelse ud fra Energistyrelsens teknologikatalog. Data vil i til-
fælde hvor der ikke er opdaterede data skulle interpoleres. Forsyningstilsynet forud-
sætter i den forbindelse af både angivelse og eventuel interpolation af data foretages
af Energistyrelsen forud for Forsyningstilsynets beregning af omkostningen.
Til beregning af elprisen fremgår det af notatet, at der benyttes Forsyningstilsynets
data. Det er ikke af notatet klart, hvilke data der betragtes som Forsyningstilsynets
data. Dette bør præciseres i notatet.
Forsyningstilsynet bemærker tillige, at det bør præciseres, hvilket nettoprisindeks, der
skal lægges til grund for justeringen af prislofterne.
Endelig noterer Forsyningstilsynet, at der i beregningerne af den gennemsnitlige om-
kostning indgår omkostninger til køb, installation og anvendelse af en individuel varme-
pumpe. Dermed indgår også initialomkostninger til etablering af varmekilden. Denne
initialomkostning er imidlertid ikke altid (fuldt ud) afspejlet i beregningen af forbrugerpri-
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Side 5/5
sen, hvor omkostninger til eksempelvis stikledninger og fjernvarmeunits ikke nødven-
digvis indgår i de realiserede samlede indtægter fra forbrugsafregningen i fjernvarme-
virksomhedernes priseftervisninger.
Således kan tarifering af f.eks. tilslutningsbidrag og etableringsbidrag enten være af-
holdt af kunden selv, være opkrævet af et givet værk/distributør i et enkelt års indtægt,
eller blive opkrævet til nye kunder over f.eks. 30 år (hvorefter det stopper). En ”ældre”
forsyning med udelukkende etablerede kunder vil således se meget billig ud, både re-
lativt til andre nyere forsyninger med nyetablerede udstykninger/byområder, men også
relativt til etablering af en individuel varmepumpe.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0064.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar Green Power Denmark 9.0 ] --
Høringssvar vedr. høring over bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder samt metodenotat
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Energistyrelsens høring over Bekendtgørelse om omkostninger baseret på
individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder samt metodenotat.
Green Power Denmark har nedenstående kommentarer til de i høringen fremsatte
dokumenter.
Green Power Denmark ser det helt centralt, at det politiske fokus er på udfasningen
af gas i rumopvarmningen. Så længe gas er den mest rentable løsning for både
private og virksomheder, hindres investeringer i kollektive og individuelle
varmepumper. Det er vigtigt, at der sendes de rette investeringssignaler til både
fjernvarmeselskaber og forbrugere til at vælge den grønne vej og ikke gas, som det
er i tilfældet i dag. Dette har Green Power Denmark påpeget ved flere lejligheder
sammen med en række andre organisationer.
Uden politisk handling risikeres investeringer, som udsætter omstilling og i sidste
ende er uhensigtsmæssige for forbrugere, fjernvarmeselskaber, klimaet og
samfundet som helhed. Skal den grønne omstilling ikke forsinkes, er det nødvendigt
at gassen bliver udfaset særligt for private og mindre erhvervskunder. Green Power
Denmark bistår gerne i arbejdet med at finde den mest hensigtsmæssige
fremgangsmåde herfor.
Green Power Denmark noterer sig, at det er lovgivningens hensigt at øge
forbrugerbeskyttelsen, som først og fremmest skal sikres via en fair og transparent
metode for fastsættelse af fjernvarmeprisloftet. Vi er enige i, at dette hensyn er
vigtigt for at sikre forbrugerne kan træffe et valg på et oplyst grundlag.
Ligeledes mener Green Power Denmark, at danske boliger i et grønt og elektrificeret
Danmark skal varmes op af enten kollektive eller individuelle varmepumper.
Tilvejebringelsen af dette, kræver økonomisk solide fjernvarmeprojekter, til gavn for
forbrugerne og den grønne omstilling. Samtidig skal reguleringen anspore
udbredelsen af fjernvarmen i de områder, hvor den netop kan bidrage til at
understøtte et grønt og elektrificeret Danmark. For at prisloftet reelt sikrer
forbrugerbeskyttelse, er det centralt, at loftet kommer de borgere til gavn, som vil
have en varig og reel privatøkonomisk fordel ved at udtræde af fjernvarmen samt
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0065.png
ligeledes sikrer de kunder, som ønsker at forblive tilsluttet fjernvarmen. Green Power
Denmark ser på den baggrund frem til høringen af bekendtgørelse om de nærmere
regler for udtrædelser.
For så vidt angår metoden til fastsættelsen af prisloftet, finder Green Power
Denmark det positivt, at der er gennemsigtighed for de forudsætninger, der
anvendes i metoden for beregning af prisloftet. Green Power Denmark finder
metoden balanceret for så vidt angår kombinationen af tekniske værdier fra
Teknologikataloget for individuelle opvarmningsanlæg med realiserede
investeringer fra Varmepumpepuljen, samt elpriser og tariffer, der tilsammen
afspejler et reelt og aktuelt markedsniveau.
Green Power Denmark undrer sig imidlertid over metoden for opgørelsen af
forbrugerprisen, hvor den samlede omkostning til individuel varmeforsyning jf. §2
regnes ud fra et standardhus, hvorimod det for forbrugerprisen på fjernvarme jf. §4,
umiddelbart fremstår uklart om man ligeledes relaterer denne til standardhuset, da
det i udgangspunktet fremgår, at det er varmeforsyningsvirksomhedens samlede
realiserede indtægter delt med det tilsvarende varmesalg. Metoden hvor man deler
indtægter fra varmesalg med de solgte varmemængder fra en
varmeforsyningsvirksomhed, risikerer at skævvride sammenligningsgrundlaget
både ift. sammenligning med varmepumpen men også for priserne mellem
fjernvarmeselskaber. Green Power Denmark finder, at en afklaring herom kan gavne
forståelsen og opbakningen til metoden.
Hertil ser Green Power Denmark frem til offentliggørelsen af Energistyrelsens
analyse om en evt. opdatering af standardhusbegrebet og et repræsentativt
varmeforbrug.
Green Power Denmark noterer sig ligeledes bekendtgørelsens §8, hvor det fremgår,
at fjernvarmeselskaber har tre år til udformning og effektuering af en plan, der vil
nedbringe varmeprisen, hvilket er en kort tidshorisont for en
varmeforsyningsvirksomhed.
Som bemærket ifm. høringen vedr. Lovforslaget vil Green Power Denmark påpege,
at navnet ”prisloft” bør genovervejes. Dels er der allerede på varmeområdet en
række prislofter, og dels afspejler dette ”prisloft” mere en indikativ markedspris for
varmepumper, som forbrugeren kan orientere sig mod fremfor et decideret loft som
det ellers forstås i varmeregulatorisk sammenhæng, hvor det ikke er tilladt at
opkræve en højere pris end det pågældende loft. Det vil fortsat være muligt at
overgå
dette ”prisloft”, om end
forbrugeren i sidste ende kan fritstilles.
Med venlig hilsen
Akseli Stech Carlander
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 46
2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0066.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar vedr bekendtgørelser ift prisloft på fjernvarmeprisen HOFOR ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Rune Kvols Rasmussen
Journalnummer: 2024-10297
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf.
27952785
E-mail
[email protected]
Dato
5. november 2024
Høringssvar over bekendtgørelse om omkostninger baseret på
individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på udkastet til bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder. Grundlæggende støtter HOFOR op om et prisloft på
fjernvarmen og skal kun være varmeløsningen når det giver økonomisk mening.
HOFOR havde gerne set, at man i fastsættelsen af metode til beregning af prisloftet
havde rakt ud til branchen. Det mener HOFOR kunne have bidraget til at gøre loftet
mere robust, mere gennemsigtigt og mere retvisende.
Et robust, retvisende og gennemsigtigt prisloft
Det blev allerede i den politiske tillægsaftale i juni 2024 besluttet, at prisloftet skal laves
som et rullende gennemsnit hen over tre år. Dette er vigtigt ift. at sikre robusthed i
prisloftet, men HOFOR er i tvivl om det rullende gennemsnit er nok til give
varmekunderne den transparens, som er hensigten med loven og som kan bruges til at
vurdere om den valgte varmeløsning er den billigste.
Med afsæt i bekendtgørelsen og offentliggørelse af metoden for beregning af prisloftet
har Dansk Fjernvarme, lavet forskellige beregninger af prisloftet med afsæt i historiske
data herunder forwardpriserne. Beregningerne kræver at der gøres visse antagelser,
men de viser
indikative
tal for, hvor prisloftet ville være placeret historisk og at der er tale
om meget store udsving.
Eksempelvis ville prisloftet for 2021 ligge på omkring 15.000 kr./år for et standardhus,
mens det til gengæld ville ligge lige under 40.000 kr. i 2023. Det er spændet og
ændringen år for år, som kan give udfordringer og som især blive påvirket af en volatil
elpris. I priseksemplet for 2023 udgør elprisen mere end 50 procent af prisloftet på de
knap 40.000 kr.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Varmeselskaber arbejder med lange investeringshorisonter og investerer i store anlæg
med meget lange levetider for at sikre stabile lave varmepriser. Et forbrugerprisloft, der
baseres på en individuel varmepumpe og en volatil pris for el kan risikere at give
varmekunderne et misvisende billede af, hvad der er den billigste varmeløsning. Det kan
få varmekunderne til at skifte til en varmeløsning, som over tid viser sig at være dyrere
end den de havde.
Hvis det skal sikres, at fjernvarmekunderne skal have en varig gevinst ved at skifte
varmeløsning, bør loftet inkludere alle omkostninger ved et skifte, det gælder såvel de
omkostninger til fysisk frakobling af fjernvarmen, som vil kræves ved udtræden, men
også de udtrædelsesgodtgørelser der følger. Derudover kunne det overvejes at gøre
varmekunderne opmærksom på at det årlige prisloft er følsomt over for elprisens
udsving så kunderne ikke træffer valget på baggrund af elpriser i et særlig gunstigt år.
Udover den mere generelle diskussion af prisloftet ift. elpriser har HOFOR også
følgende punkter bør adresseres inden prisloftet skal finde anvendelse:
Det er uhensigtsmæssigt at prisloftet baseres på forventede priser, mens
varmeselskaberne baserer deres priser på realiserede priser. Det kan i år, hvor
der sker store ændringer i løbet af året, få stor betydning. HOFOR foreslår
derfor, at der sikres mulighed for at efterregulere prisloftet ift. elpriser, hvis der et
år er meget stor divergens mellem de forventede priser og de realiserede priser.
Ikke mindst fordi dette er et problem, som forventes at blive større med
elektrificeringen af varmeproduktionen.
Ift. nettariffer vil der være en manglende præcision. Især i de tilfælde, hvor
Energinet og netvirksomheder ikke har udmeldt det kommende års tariffer før
beregningen af prisloftet.
Der er flere elementer i prisloftet, hvor der vil være betydelige afvigelser
afhængig af, hvor i landet kunden befinder sig. Der er fx markant forskel på
tarifferne eldistributionsselskaberne imellem alt efter hvor man er bosat. I
hovedstaden har tarifferne historisk ligget højere end i resten af Danmark, den
forskel vil ikke blive reflekteret i prisloftet.
I metodeafsnittet fremgår det, at prislofterne vil blive indekseret med
nettoprisindekset, her foreslår HOFOR at myndighederne benytter
forbrugerprisindekset, som også indeholder ændringer i skatter og afgifter, da
det er forbrugerpriser prisloftet forholder sig til.
HOFOR støtter myndighederne i, at der ses på en opdatering af standardhuset
og -lejligheden. Det nationale standardhus og -lejlighed er ikke repræsentativt
længere og derfor har HOFOR valgt en anden standard, når der skal
varmeplanlægges i hovedstaden. Det er derfor glædeligt, at der nu kan forventes
en opdatering,
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
2 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Til sidst vil HOFOR igen understrege problemet med retssikkerheden. Begrundelsen for,
at der ikke kunne klages over hverken prisloft eller den udregnede varmepris var i
forbindelse med høringen af loven var, at der var tale om kendte tal og data. Det
fremgår nu at fx priserne på varmepumpen ikke baseres på offentlig kendte eller
tilgængelige data. For at sikre retssikkerheden opfordrer HOFOR til der åbnes for
klageadgang.
Med venlig hilsen
Amalie Strømgård Ewens
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
3 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0069.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 25 -- [ KL's høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individue… --
NOTAT
Til: Energistyrelsen
Journalnummer: 2024-10297
KL's høringssvar til Bekendtgørelse om omkostninger
baseret på individuel varmeforsyning og beregnede
forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder og
metodenotat
Generelle bemærkninger:
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for prisloftet på forbrugerprisen
på varmeforsyning. Ifølge bekendtgørelsen skal Forsyningstilsynet årligt be-
regne omkostningerne ved individuel varmeforsyning baseret på vedvarende
energi og forbrugerpriserne for varmeforsyningsvirksomheder og offentlig-
gøre oplysningerne fra november 2025. Varmeforsyningsselskaber med hø-
jere priser end gennemsnitsomkostningerne ved individuel varmeforsyning
skal udarbejde handlingsplaner for at reducere omkostningerne.
Bekendtgørelsen stammer fra lovændringer om gennemsigtighed i varmefor-
syningssektoren, som KL tidligere har forholdt sig til i et høringssvar. KL har
udtrykt bekymring over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, der
kan presse de kommunalt ejede selskabers økonomi og modarbejde udrul-
ningen af fjernvarme i Danmark.
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til nærværende bekendt-
gørelse. KL anerkender, at bekendtgørelsen skal sikre gennemsigtighed og
forbrugerbeskyttelse, men vil gerne fremhæve følgende bemærkninger.
Specifikke bemærkninger
KL udtrykker bekymring over den usikkerhed, der er forbundet med bereg-
ningsmetoderne bag prisloftet, især i forhold til det fremtidige datagrundlag. I
høringsbrevet fremgår det, at Energistyrelsen vil offentliggøre beregningerne
for 2023, 2024 og 2025 allerede den 1. januar 2025, selvom opdateringen af
forudsætningerne først forventes afsluttet i første halvdel af 2025. Det bety-
der, at prisloftet pr. 1. januar 2025, som varmeforsyningsselskaberne base-
rer deres handlingsplaner og udmeldinger til forbrugerne på baggrund af,
kan blive beregnet på et ufuldstændigt datagrundlag.
Som et eksempel kan en opdatering af antagelsen om energiforbruget for et
standardhus resultere i væsentlige ændringer i fastsættelsen af prisloftet,
fordi analyser indikerer, at forbruget har ændret sig siden sidste fastsættelse
af antagelsen. Ændringer i beregningsgrundlaget af prisloftet efter offentlig-
gørelsen kan skabe usikkerhed i branchen og svække tilliden til informatio-
ner om prisloftet blandt forbrugerne. Dette gælder på trods af, at der lægges
op til at indføre et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-
2025.
KL opfordrer til, at forligskredsen orienteres om de nuværende usikkerheder
i datagrundlaget for prisloftet, og at planen ifølge nærværende forslag er at
offentliggøre prisloftet og informere forbrugerne om det, før Energistyrelsen
har færdiggjort sin analyse af beregningsforudsætningerne. Det bør herefter
Dato: 1. november 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3509738
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0070.png
NOTAT
være en politisk beslutning, om tempoet i implementeringen skal prioriteres
højere end præcisionen i beregningsgrundlaget. KL håber, at nøjagtigheden
af prisloftet vægtes højest for at sikre legitimiteten på lang sigt.
Afsluttende bemærkninger
KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse
med Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning
og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder og metode-
notat.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-
gende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Isak Dyrløv Klindt
KL
Dato: 1. november 2024
Sags ID: SAG-2024-02494
Dok. ID: 3509738
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0071.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 26 -- [ Høring over bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning … --
ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)
Økonomiforvaltningen
Høringssvar
Til Energistyrelsens j.nr. 2024-10297
Att.: Rune Kvols Rasmussen
Høringssvar til Bekendtgørelse om omkostninger base-
ret på individuel varmeforsyning og beregnede forbru-
gerpriser for varmeforsyningsvirksomheder
Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar
til bekendtgørelsen.
Københavns Kommune skal henlede opmærksomheden på kommu-
nens høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsy-
ning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirk-
somheder) af 15. august 2024.
København Kommune vurderer forsat, at det forslåede system med år-
ligt beregnede omkostninger til køb og anvendelse af individuel varme-
forsyning samt beregnede forbrugerpriser, vil være misvisende og po-
tentielt direkte vildledende overfor borgere og forbrugere.
Dette skyldes, at det forslåede prisloft beregnes ud fra anvendelse af in-
dividuel varmeforsyning baseret på luft til vedvarende energi. Største-
delen af borgerne i større byområder, som København, er imidlertid
ikke individuelle kunder, men del i en ejer-, andels-, eller lejerforening
eller lejer hos en privat udlejer. Hertil kommer erhvervs- og kontorkun-
der.
De fleste borgere i København er således ikke varmekunder i en varme-
forsyningsvirksomhed. De afregner derimod fjernvarme i forhold til
ejer-, andel, eller udlejeres fordelingsregnskab. Det er således lejer-,
ejer-, andelsforeningen eller udlejer, der for den samlede boligblok/for-
ening, er kunde i varmeforsyningsvirksomheden.
Derudover noterer Københavns Kommune, at det er på tale at opdatere
standardforbruget for et standardhus. Det antages også at gælde for en
standardlejlighed. Københavns Kommune finder, at en opdatering kan
være relevant, da de nuværende standardforbrug er forældet. Det er
særligt relevant, når det reelle forbrug er lavere end det nuværende
standardforbrug, da de faste omkostninger til individuelle løsninger skal
fordeles på et mindre energiforbrug.
04-11-2024
Sagsnummer i F2
2024 - 20770
Dokumentnummer i F2
6473367
Sagsnummer eDoc
2024-0362124
Sagsbehandler
Jesper Svensson
ØKF Kontoret for Selskaber og
Rettigheder (2389)
Specifikke bemærkninger
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
TMF Klima og Byudviklingssekretariatet (4098)
2/2
§ 3, stk. 1 og stk. 3.
Københavns Kommune vurderer, at Energistyrelsen/Forsyningstilsy-
nets beregnede priser vil være misvisende og vildledende for alminde-
lige borger og erhverv, særligt i by- og etageejendomme, hvor indivi-
duel VE-varmeforsyning ikke er en mulighed for flertallet af lejligheder
og erhverv.
Det bør derfor fremgå af bekendtgørelsen, at Energistyrelsen, hen-
holdsvis Forsyningstilsynet, skal ledsage udmeldingen af omkostninger
med en udførlig redegørelse om, at udmeldingen af omkostningsni-
veau kan være misvisende for fx etageejendomme, kontorejendomme,
erhvervsejendomme m.m.
Bilag 1 og metodenotatet
Af bilaget og metodenotatet fremgår det, at der sammenlignes elpris
for det kommendes års forwardpris, justeret til forbrugsniveau.
I tørre år, eller som ved gaskrisen, øges elpriserne markant. Dette indgår
nødvendigvis ikke når metoden for beregningen af det kommende års
elpris anvendes.
Varmevirksomheder med andre brændsler sættes dermed i et dårligere
lys i de våde/billige el år, uden nødvendigvis at få kredit for, at priserne
kan holdes i ro under høje og fluktuerende elpriser. Energistyrelsen bør
i prissammenligningen regulere for de ulemper, der er ved periodiske
tørre år og kraftige elprisudsving.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0073.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 27 -- [ 20241105 - Høringssvar bekendtgørelse om omkostninger individuel varmeforsyning ] --
5. november 2024
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Mail:
[email protected]
og
[email protected]
Termonet Danmarks høringssvar vedrørende bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede
forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder samt metodenotat
(J. nr. 2024-10297)
Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der som medlemmer optager offentlige og
halvoffentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, private virksomheder, repræsentanter fra
forskningsverdenen samt privatpersoner. Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme
udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige
løsninger.
Opsummering
Termonet Danmark forventer, at prisloftet vil blive brugt aktivt af både professionelle og forbrugere til at
vurdere attraktiviteten af kollektive forsyningsløsninger generelt. Det vil være tilfældet, uanset om
fjernvarme baseret på termonet (dvs. fremføring er termisk energi i uisolerede rør) helt eller delvist, er
omfattet af varmeforsyningsloven og dermed af prisloftet.
Foreningen er generelt positiv overfor forbrugeroplysning og transparent beslutningstagning. Prisloftet
forekommer dog på flere måder at kunne give anledning til forsimplede økonomiske sammenligninger, der
risikerer at medvirke til uhensigtsmæssige beslutninger. Efter foreningens opfattelse vil det derfor være
nødvendigt med justeringer af prisloftet, hvis man politisk ønsker at arbejde videre med denne model.
I den simple ende foreslår vi, at prisloftet kommunikeres i en enhed, som forbrugerne kender fra
dagligdagen. Dernæst argumenterer vi for, at forudsætninger der anvendes i metodenotatet i størst muligt
omfang baseres på reelle driftsdata. Herefter peger vi på en række eksternaliteter, som bør indregnes i
prisloftet for at undgå, at de fejlagtigt og implicit indregnes til 0 kr. Endelig påpeger vi en svaghed ved
annuitetsmetoden omkring sammenligning af anlæg med forskellige levetider, som bør adresseres. Vi
slutter af med at foreslå, at forsigtighedshensynet gøres permanent og evt. revurderes fra år til år.
Oversigt over vores kommentarer bekendtgørelsen og metodenotatet
1.
2.
3.
4.
5.
Opgørelse af prisloft i MWh fremfor GJ
Anvendelse af reelle driftsdata i videst mulige omfang
Inkludering af forskellige eksternaliteter i beregning af prisloftet
Hensyntagen til teknisk levetid på kollektiv infrastruktur
Forsigtighedshensynet.
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 1 af 5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0074.png
1. Opgørelse af prisloftet i MWh fremfor GJ
I § 2 og § 4 af bekendtgørelsen beregnes en omkostning, der skal opgøres i hele kr. pr. GJ. Det er Termonet
Danmarks opfattelse, at de fleste forbrugere kan forstå og forholde sig til el- og varmepriser, der er opgjort
i Watt-timer (Wh) enten i multipla af tusinde (kWh) eller multipla af millioner (MWh).
Idet 1 GJ udgør ca. 27,78% af 1 MWh foreslås det af hensyn til forbrugernes forståelse, at omkostningen
opgøres i kWh og MWh.
2. Anvendelse af reelle driftsdata samt opdatering af teknologikataloget
Af metodenotatet fremgår, at hensigten er at basere prisloftet på de bedste tilgængelige data. I den
henseende bruges data fra varmepumpepuljen underlagt en sorteringsmetode til at fastlægge
anlægsprisen. Ambitionen om at anvende reelle etableringspriser bifaldes, da der tidligere er blevet påvist
markante forskelle på teknologikatalogets etableringspris og markedspriser på etablering af en individuel
luft/vand-varmepumpe
1
. Det angives i bekendtgørelsen, at værdier for levetid, COP samt drift og
vedligeholdelse hentes fra teknologikataloget. I den forbindelse anbefaler Termonet Danmark at
teknologikataloget opdateres med udgangspunkt i reelle driftsdata.
Et medlem af Termonet Danmark råder over reelle driftsdata på en række individuelle luft/vand-
varmepumpeanlæg og har erfaret en gennemsnitlig COP på 2,7 fremfor de i teknologikataloget oplyste
3,15. Et andet medlem med kendskab til tests af varmepumper, oplyser at de virkningsgrader, der fremgår
af varmepumpelisten, ikke giver et fuldstændigt billede af de reelle driftsbetingelser. De fleste luft/vand-
varmepumper lader til at være optimeret til lige netop ikke at starte en strømkrævende afrimningsproces
ved en specifik temperatur, som varmepumpen laboratorietestes ved. Det fremgår ligeledes af
teknologikataloget for luft/vand-varmepumper i eksisterende boliger, at der ikke forventes brug af den
installerede elpatron ned til udetemperaturer på -7 grader. Det er ikke unormalt at temperaturen i
Danmark kan komme under -7 grader, og derfor afspejler teknologikataloget ikke en reel driftssituation.
Der mangler desuden i teknologikataloget en kildehenvisning på den estimerede levetid på individuelle
luft/vand-varmepumper.
Det anbefales, at der til teknikkataloget indhentes reelle driftsdata fra et repræsentativt udsnit af luft/vand-
varmepumper, og lade dette danne grundlag for en løbende opdatering af teknologikataloget fremadrettet.
3. Inkludering af forskellige eksternaliteter i beregning af prisloftet
Metodenotatet lægger op til, at prisloftet beregnes med udgangspunkt i forhold, der er afgrænset til den
forbruger, der installerer en luft/vand-varmepumpe, herunder investeringens størrelse, renten, drifts- og
vedligeholdelsesudgifter samt prisen på el inkl. transportomkostninger og afgifter. Der vil imidlertid opstå
flere forskellige eksternaliteter ved en større udbredelse af individuelle luft/vandvand-varmepumper. Når
disse eksternaliteter ikke prissættes, bliver de implicit prissat til 0 kr., hvilket under alle omstændigheder er
forkert.
Termonet Danmark foreslår, at Energistyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der kan kvantificere de
oplistede eksternaliteter, så de kan indregnes, når prisloftet udarbejdes. Derved vil en række overordnede
samfundshensyn være repræsenteret i prisloftet.
1
https://www.sweco.dk/wp-content/uploads/sites/4/2024/03/Notat-om-prisudvikling-for-luft-vand-varmpepumper-
for-enfamiliehuse-2024.pdf
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 2 af 5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0075.png
3.1 Inkludering af udgifter til opgradering af elnettet
Figur 4.3 på side 32 i «Den Lille Blå om Varmepumper» ser således ud
2
:
Figuren udtrykker, hvordan varmebehov for et hus stiger ved faldende udetemperaturer. Figuren viser kun
data for ned til -10 grader, men det er ikke utænkeligt at temperaturen i Danmark kan komme helt ned på
-15 eller mere på ekstreme dage. Nogle luft/vand-varmepumper har den egenskab, at deres ydelser falder
med udetemperaturen. For at kompensere aktiveres en elpatron, som leverer tilskudsvarme, men med en
virkningsgrad på blot 1.
Antager vi ud fra figuren, at et hus har 9 kW i varmetab ved -7 grader, kan vi se, at dette stiger til omkring
10 kW ved -10 grader. Antager vi at behovet stiger til 12 kW ved -15, og at varmepumpens ydelse falder til
7 kW med en virkningsgrad på 2, så vil belastningen blive 5 kW fra elpatron og 3,5 kW via kompressoren.
Samlet giver det ved -15 grader en belastning på 8,5 kW på elnettet, hvilket er en markant højere
belastning end de 9 kW / 3,15 = 2,86 kW, der kan udledes fra teknologikataloget.
Man kan argumentere for at elbiler, der typisk lader med 11-22 kW i en privat husstand i højere grad vil
blive en dimensionerende faktor for elnettet end udbredelsen af individuelle luft/vand-varmepumper. Der
er dog den forskel, at en elbil har et batteri og relativt let via prissignal eller teknisk foranstaltning kan
forhindres i at lade på matriklen i ekstreme situationer. Dette er ikke muligt i forhold til en luft/vand-
varmepumpe, der – i modsætning til kollektive varmeløsninger – ikke har fleksibilitet til rådighed i
spidslastperioder.
Vi forslår derfor, at man laver en analyse baseret på faktiske dage, hvor temperaturen har været
ekstraordinært lav. I februar 2021 var temperaturen f.eks. nede på -20 grader nogle steder i landet. Ved at
udvælge en samling huse, der i referenceperioden havde installeret individuelle luft/vand-varmepumper,
får man en brugbar indikation af, hvordan luft/vand-varmepumper belaster elnettet ved meget lave
udetemperaturer.
Analyser som disse kendes fra UK og USA. De viser, at grøn omstilling baseret på luft/vand-varmepumper
kontra jordvarmepumper stiller ekstra og høje krav til både eldistributions- og elproduktionskapacitet:
2
https://elforsk.dk/files/media/dokumenter/2019-04/Den_Lille_Blaa_Om_Varmepumper.pdf
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 3 af 5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0076.png
UK, se analyse udarbejdet af Element Energy (for Kensa):
https://www.kensaheatpumps.com/news-blog/element-energy-low-carbon-heat-study/
USA, se analyse udarbejdet af Oak Ridge National Laboratory:
https://www.osti.gov/biblio/2224191
Da tilsvarende må formodes at gælde i Danmark, vil en stor udbredelse af luft/vand-varmepumper fremfor
alternativerne medføre en øget nettarif, som vil blive betalt af alle forbrugere i det tilsluttede netselskab.
Denne eksternalitet bør indregnes i prisloftet til en værdi, der er større end 0.
3.2 Inkludering af udgifter til øget produktionskapacitet
Ligesom en luft/vand-varmepumpe trækker hårdere på elnettet i en spidslastsituation, vil det generelle
træk fra elnettet være større end for alternativerne. Det betyder, at luft/vand-varmepumper øger
efterspørgslen efter elproduktion sammenlignet med alternativerne. Denne øgede efterspørgsel vil
udtrykke sig i form af øgede elpriser på spotmarkedet og udgør dermed en eksternalitet, der betales af
samtlige forbrugere og ikke blot indehaveren af den enkelte luft/vand-varmepumpe. Denne eksternalitet
bør indregnes i prisloftet til en værdi, der er større end 0.
Det øgede elforbrug ved valg af individuelle luft/vand-varmepumper, bør udregnes relativt til en stor
kollektiv varmepumpe, der er koblet på en spildvarmekilde.
3.3 Inkludering af et genetillæg relateret til støj
Moderne luft/vand-varmepumper giver minimale støjgener, når de monteres og opsættes korrekt. De vil
dog, uagtet hvor støjsvage de er, uomtvisteligt være til større støjmæssig gene for omgivelserne end en
kollektiv varmeforsyningsløsning, der er lydløs på matriklen. Prisloftet påtænkes anvendt generelt, og kan
således påvirke forbrugere i tæt byggeri, der ikke har mulighed for at placere en luft/vand-varmepumpe
uden at forårsage støjgener eller foretage en afhjælpning, der indebærer en økonomisk merudgift. Denne
eksternalitet bør indregnes med en værdi, der er større end 0.
3.4 Inkludering af et genetillæg relateret til æstetik
Der hvor en udedel til en luft/vand-varmepumpe erstatter en overjordisk olietank, vil der formentligt for de
fleste være tale om en æstetisk opgradering. Uanset design vil en udedel, dog være til større æstetisk gene
for omgivelserne end en kollektiv varmeforsyningsløsning, der ikke har nogen synlige dele på matriklen.
Prisloftet påtænkes anvendt generelt og kan således påvirke forbrugere, der vil være nødsaget til at placere
udedelen, hvor den er til æstetisk gene. Denne eksternalitet bør indregnes med en værdi, der er større end
0.
4. Hensyntagen til teknisk levetid på kollektiv infrastruktur
Det angives i metodenotatet, at investeringen i en individuel luft/vand-varmepumpe omregnes til en årlig
annuitet. Denne metode giver et simpelt sammenligningsgrundlag, der er let at forstå. Metoden er
imidlertid ikke retvisende når det, der sammenlignes, har forskellige levetider.
Ifølge teknologikataloget har en luft/vand-varmepumpe en forventet levetid på 16 år. Til sammenligning
har kollektive ledningsnet en markant længere levetid. Isolerede stålrør forventes at holde mere end 80 år
3
og uisolerede plastikrør forventes at holde i mere end 100 år
4
. Idet den økonomiske afskrivningsperiode for
både isolerede og uisolerede ledningsnet er markant kortere, vil især nyetablerede
3
4
https://danskfjernvarme.dk/aktuelt/nyheder/2024/saa-laenge-holder-et-fjernvarmeroer
https://plast.dk/2019/10/plastroer-holder-i-over-100-aar/
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 4 af 5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0077.png
varmeforsyningsselskaber rapportere en højere varmepris, end den som vil gælde, når prisen efter endt
afskrivning nedjusteres pga. hvile-i-sig-selv princippet.
Der bør i beregningen af prisloftet tages hensyn til denne svaghed i anvendelsen af annuitetsmetoden.
5. Forsigtighedshensynet
I § 2 stk. 3 introduceres et forsigtighedshensyn i det første udmeldte prisloft for 2023, 2024, 2025 på 15%.
Termonet Danmark anbefaler, at der indarbejdes et permanent forsigtighedshensyn i bekendtgørelsen.
Størrelsen på tillægget kan enten fastsættes permanent på de 15% eller være op til Forsyningstilsynet at
justere fra år til år. Et permanent eller løbende justeret tillæg skal sikre, at pludselige begivenheder ikke
utilsigtet fjerner grundlaget for kollektiv varmeforsyning i områder, hvor den på længere sigt end tre år vil
være mere rentabel at fastholde, både specifikt for forbrugeren og for samfundet som helhed.
Det skal i denne sammenhæng medtænkes, at energitætheden i et område er afgørende for rentabiliteten
af traditionelle kollektive varmeforsyningsanlæg. Prisloftet kan risikere at udtynde energitætheden og vil
dermed kunne medvirke til at sende et forsyningsselskab ind i en dødsspiral pga. kortsigtede forhold, der er
uden for forsyningsselskabets kontrol.
Afsluttende kommentar
Afslutningsvis ønsker Termonet Danmark at understrege betydningen af at skabe en regulering, som både
sikrer gennemskuelighed for forbrugerne og samtidig understøtter langsigtet energieffektiv varmeforsyning
i Danmark. Vi opfordrer til, at de foreslåede tilpasninger i prisloftet og beregningsmodellen tages med i
overvejelserne for at undgå utilsigtede konsekvenser, som kunne påvirke udbredelsen af kollektive
varmeforsyningsløsninger negativt.
Termonet Danmark anerkender behovet for økonomisk gennemsigtighed og effektivitet i
varmeforsyningen, og vi mener, at reguleringen skal afspejle en retfærdig og balanceret vurdering af de
økonomiske og miljømæssige omkostninger, herunder eksterne påvirkninger som støj, æstetik, og øgede
nettariffer samt tekniske forhold såsom levetid og faktiske driftsdata. En sådan balance vil kunne bidrage til
både en styrket forbrugersikkerhed og til en grøn omstilling, hvor kollektive løsninger fortsat kan spille en
vigtig rolle.
Vi stiller os gerne til rådighed for yderligere drøftelser eller samarbejde i processen.
På vegne af Termonet Danmark
Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand
Termonet Danmark –
termonet.dk
[email protected]
Side 5 af 5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0078.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar Prisloft ] --
Energistyrelsen
ATT: [email protected], [email protected]
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K
TREFOR
Kokbjerg 30
6000 Kolding
Danmark
Tlf. 79 33 34 35
trefor.dk
5. november 2024
TREFOR høringssvar på udkast bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning
og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder
TREFOR VARME A/S (TREFOR) takker for muligheden for at give høringssvar på
Energistyrelsen høring (j.nr. 2024-10297) af bekendtgørelsen, der skal indføre et prisloft på
varmeområdet baseret på individuel varmeforsyning. Høringen dækker:
Selve bekendtgørelsen
Metodenotat til beregning af prisloft
TREFOR har følgende kommentarer til høringsudkastet.
1.
Indledende kommentar
Overordnet bakker TREFOR op om ønsket om transparens og konkurrence på
varmemarkedet.
Vi finder det imidlertid naturligt og nødvendigt, at reguleringen af fjernvarmeselskaberne
også indeholder positive incitamenter for selskaberne til at foretage forretningsmæssige
dispositioner, der påvirker selskabernes afkast. Disse incitamenter er ikke-eksisterende i
reguleringen af fjernvarmeselskaberne i dag, og indførelse af prisloftsreguleringen som
fastlagt i udkast til bekendtgørelse skærper efter TREFORs opfattelse behovet for at indføre
det.
Det skal også påpeges, at TREFOR via kommunale beslutninger er bundet til at aftage al
varmen fra transmissionsselskabet TVIS I/S. En væsentlig del af den samlede varmeregning
over for kunden er således uden for TREFORs indflydelse.
TREFOR mener derfor, at prisloftsreguleringen med planer for nedbringelse af varmeprisen
under et prisloft giver meget lidt mening for selskaber som TREFOR, der ikke har mulighed
for at påvirke en stor del af varmeprisen.
Regulatoriske bindinger til varmeleverandører som f.eks. TVIS bør også af den grund ophøre.
Dok.nr. 2236641
Side 1/2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0079.png
2.
Model for prisloftet
TREFOR vurderer, at modellen i metodenotatet i det store hele indeholder elementerne for
beregning af omkostningerne for en individuel varmepumpe.
Men TREFOR mener ikke, at modellen giver et korrekt indtryk af, hvad det vil koste en
nuværende fjernvarmekunde at skifte fjernvarme med en individuel varmepumpe, når
skifteomkostningerne ikke indregnes i modellen.
Det anerkendes, at udtrædelsesgodtgørelsen vil være forskellige fra fjernvarmeselskab til
fjernvarmeselskab. Men det burde alligevel være muligt at fremskaffe et fælles tal for dette,
som kan være dækkende for branchen. Derfor henstiller TREFOR til, at disse omkostninger
også indregnes.
I henhold til bilag til bekendtgørelse og metodenotat skal følgende data for en individuel
varmepumpe hentes fra Energistyrelsen teknologikatalog:
-
-
-
Varmepumpens levetid
COP
Omkostninger til drift og vedligeholdelse
Energistyrelsens teknologikatalog er i sin tid udviklet til at udarbejde forskellige overordnede
analyser/scenarier for det danske energisystem. Derfor har de forskellige data i
teknologikatalogerne i høj grad været baseret på estimater/bedste bud.
I forhold til at de ovennævnte data skal bruges til at bestemme et prisloft, der kan have
væsentlige konsekvenser for de berørte fjernvarmeselskaber og kunderne, henstiller vi til at
Energistyrelsen lægger en særlig indsats i at få korrekte data ind vedrørende individuelle
varmepumper.
3.
Ujævnheder selv ved 3-års gennemsnitsberegning af varmeprisen
I forhold til beregning af en gennemsnitlig forbrugerpris skal TREFOR gøre opmærksom på, at
mange års forsinkelse af myndighedernes behandling af selskabets løbende ansøgninger af
forrentning af indskudskapital medfører en ekstra forhøjet varmepris i den gennemsnitlige
forbrugerpris for selskabet i årene 2023, 2024 og 2025. Der sker således i de nævnte år efter
Forsyningstilsynets anvisninger en fortsat opkrævning af efterslæbet af godkendt forrentning.
Det vil efter TREFORs opfattelse være forkert, at varmeselskaber skal udstilles og opkræves
planer m.v. på baggrund af disse ujævnheder.
TREFOR har ikke yderlige kommentarer.
Med venlig hilsen
TREFOR Varme
Dok.nr. 2236641
Side 2/2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0080.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 29 -- [ Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel var… --
FABRIKSPARKEN 58A
2600 GLOSTRUP
+45 43 66 03 66
WWW.VEKS.DK
Vedrørende Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om omkostninger baseret på
individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmevirksomheder
VEKS takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående bekendtgørelse om et
forbrugerprisloft i fjernvarmen.
Generelt finder VEKS, at set fra et politisk synspunkt kan man undre sig over behovet for at indføre
en model med et forbrugerprisloft, hvor man risikerer, at forbrugerne fravælger en grøn
opvarmningsløsning. Dette gælder særligt, hvis ikke prisloftet er retvisende og medregner de reelle
fordele for forbrugeren.
Samtidig understreges vigtigheden af den langsigtede investeringssikkerhed for
fjernvarmeselskaberne. Kontrakterne med producenterne af varme har typisk en relativt lang løbetid
for at sikre tilstrækkeligt med tid til at kunne afskrive investeringerne uden meget store
prisstigninger. Introduktionen af et prisloft med den sanktion at ophæve forbrugerbindingerne
introducerer en usikkerhed om afsætningsgrundlaget for fjernvarmeselskaberne, der kan (mod
intentionen) bidrage til højere priser i fjernvarmesektoren.
For mange fjernvarmevirksomheder er de primære håndtag til prisreduktioner at se på
brændselsomkostningerne eller investere i nye teknologier med henblik på at opnå en anden
balance mellem elproducerende og elforbrugende teknologier. Dermed vil man kunne udnytte
udsvingene i elprisen til at opnå en lavere varmepris.
Prisloftet kan dog føre til, at varmeforsyningsvirksomheder foretager færre investeringer, og det
gælder for varmeforsyningsvirksomheder på begge sider af grænsen for prisloftet:
-
Hvis en varmeforsyningsvirksomhed har priser over prisloftet, vil omkostningerne skulle
nedbringes for at kunne reducere varmeprisen. Dette giver ikke incitament til investeringer.
-
Hvis en varmeforsyningsvirksomhed har priser under prisloftet, vil
varmeforsyningsvirksomheden ønske at forblive under grænsen, hvilket kan skabe incitament
til at begrænse investeringer for at forblive under prisloftet.
Ovenstående ser vi som uhensigtsmæssigt i forhold til den grønne omstilling og investeringer for at
sikre lavere priser for varmeforsyningerne.
Økonomien i en varmeforsyningsvirksomhed med kollektive systemer afhænger i høj grad af
tilslutningen til fjernvarme - jo større tilslutning, des flere forbrugere til at dele omkostningerne, og
dermed grundlag for lavere varmepriser. Der er altså behov for en vis kritisk masse for at sikre de
kollektive løsninger.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0081.png
Generelt støtter VEKS Dansk Fjernvarmes høringssvar, herunder særligt ift. at sikre et retvisende
prisloft. Det vil være helt centralt at sikre, at standardshusbegrebet opdateres, så fjernvarmen
sammenlignes med individuel opvarmning på lige vilkår. VEKS finde endvidere, at det foreslåede
prisloft for distributionsselskaberne bør indregne et tillæg for, at der er en række positive
eksternaliteter ved fjernvarmen, fx mindre støjgener, komfort for forbrugerne, prisstabilitet via
reguleringen, samspil med elmarkedet (sektorkobling) mv. Samlet finder VEKS således, at det
nuværende tillæg på 15 pct. er for lavt og at et tillæg bør gøres permanent.
Ydermere bemærker VEKS følgende problematikker ved metodenotatet, som gør fastsættelse af et
prisloft besværligt:
-
Investering: Realiseret data fra varmepumpepuljen
her fremgår det ikke, om en ny
varmepumpe modtager tilskuddet.
-
Elpris: Det beskrives ikke, hvordan spotprisen beregnes præcist. Det er uklart, hvad det
betyder, når det nævnes, at prisen skal justeres til forbrugsniveau. Er det gennemsnittet for
en given periode, eller er den også forbrugsvægtet, således den bedre afspejler de priser,
varmepumpen reelt vil have?
-
Tarif på el: Det angives ikke tydeligt, hvordan tariffer skal vægtes. Der er et sommer- og et
vinterniveau, men ikke en vægtning af fx lavlast, højlast, spidslast.
-
Luft-vand varmepumpe: Der angives ikke tydeligt, hvor stor en varmepumpe der skal
installeres.
-
Frasortering af priser, der ikke vurderes realistiske. Her er det uklart, hvad der menes
VEKS ser el- og tarifomkostninger som værende af stor betydning for et endeligt prisloft, og det skal
derfor være meget tydeligt, hvordan de skal fastsættes.
Generelt ses det ikke som værende muligt at udregne et præcist prisloft ud fra det nuværende
udkast til metode for beregning af prisloft. Det bør med et opdateret metodenotat være muligt at
reproducere det prisloft, som Forsyningstilsynet pålægger hver enkelt fjernvarmevirksomhed.
Med venlig hilsen
Trine Sannem Mønsted
Konst. direktør
Side
2 af 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0082.png
Side
3 af 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0083.png
Side
4 af 4
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0084.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 30 -- [ Høringssvar ] --
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dato: 05.11.2024
Sags ID.: 2024-2951
Telefon: 9982 8299
Initialer: CAKJ
J.nr. 2024-10297 - Høring af bekendtgørelse om omkostninger ba-
seret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser
for varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat
Energistyrelsen har den 11. oktober 2024 sendt bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varme-
forsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder (herefter ”bekendtgørelsen”) og meto-
denotat i høring.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.
Aalborg Varme A/S (herefter ”Aalborg Varme”) stiller sig uforstående over for, hvordan reglerne om forbruger-
prisloftet foreslås implementeret. Det er Aalborg Varmes opfattelse, at det kræver ændringer i bekendtgørelsen,
såfremt reglerne om forbrugerprisloftet skal afspejle ambitionen i den politiske tillægsaftale af 28. juni 2024 i for-
hold til styrket forbrugerbeskyttelse i fjernvarmereguleringen under hensyntagen til sektorens vilkår.
I overordnede træk ser Aalborg Varme følgende hovedproblemer i bekendtgørelsen:
Der skabes ikke gennemsigtighed for varmeforbrugerne, da forbrugerprisloftet ikke kommer til at udgøre
et retvisende sammenligningsgrundlag, der afspejler de relevante omkostninger, som de varmeforbru-
gere, der vil kunne have varige økonomiske fordele ved at få bedre mulighed for at skifte væk fra fjern-
varmen, ville skulle afholde
Der mangler retssikkerhed for varmeforsyningsvirksomhederne, da klageadgangen afskæres
Aalborg Varme har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Beregning af omkostninger til individuel varmeforsyning
Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at Forsyningstilsynet med virkning for 2026 årligt beregner omkostningerne
til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret på
vedvarende energi. Energistyrelsen foretager beregninger for 2023, 2024 og 2025. Beregningen sker efter meto-
den i bilag 1, som er nærmere uddybet i det medsendte metodenotat.
Det er i metodenotatet beskrevet, at omkostningerne til køb af en varmepumpe i første omgang vil blive fastsat
ud fra prisen til en individuel luft-til-vand varmepumpe på baggrund af data fra varmepumpepuljen. Aalborg
Varme bemærker i den forbindelse, at det af metodenotatet fremgår, at der vil blive anvendt data fra forskellige
perioder for de forskellige år. Det fremgår dog ikke, hvad baggrunden herfor er, samt hvordan det sikres, at den
valgte periode er repræsentativ. Det er Energistyrelsen, der skal angive de data, der skal anvendes ved bereg-
ningen, men det fremgår ikke, hvordan Energistyrelsen vil sikre, at dataene der anvendes, er retvisende for de
reelle omkostninger, der er forbundet med skift til en varmepumpe.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0085.png
Det er Aalborg Varmes vurdering, at de anvendte data fra varmepumpepuljen skal være tilgængelige for varme-
forsyningsvirksomhederne for at sikre gennemsigtighed.
For at beregningsforudsætningerne af forbrugerprisloftet kan afspejle virkeligheden, er det væsentlig, at det sik-
res, at alle omkostningerne til anskaffelse, installation, vedligeholdelse og driftsomkostninger af en varmepumpe,
der kan opvarme et standardhus, er medtaget. Aalborg Varme forstår bilag 1 og metodenotatet således, at var-
meforbrugernes omkostninger, der er forbundet ved at skifte fra fjernvarme til en varmpumpe, ikke er medtaget i
beregningen af omkostningerne til individuel varmeforsyning, da omkostningerne til udtrædelsesgodtgørelse
samt afkobling til fjernvarmenettet ikke fremgår heraf.
Det er på den baggrund Aalborg Varmes opfattelse, at beregningen af omkostningerne til individuel varmeforsy-
ning ikke vil være retvisende, da beregningen ikke vil komme til at afspejle alle de relevante forbrugeromkostnin-
ger. Det er væsentligt at beregningerne i bekendtgørelsen er i overensstemmelse med virkeligheden, således
der er gennemsigtighed for varmeforbrugerne i forhold til, hvorvidt de vil have varige fordele ved at skifte væk fra
fjernvarmen. Derudover er det for varmeforsyningsvirksomhederne særdeles vigtigt, at beregningen afspejler vir-
keligheden, da fastsættelsen af prisloftet har stor betydning for varmeforsyningsvirksomhederne, da en overskri-
delse af forbrugerprisloftet vil indebære krav om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af varmeprisen, et of-
fentliggørelseskrav, hvor varmeforsyningsvirksomheden sættes under skærpet tilsyn og ultimativt en ophævelse
af eventuelle forbrugerbindinger.
Beregningsmetoden i bekendtgørelsens bilag 1 tager udgangspunkt i et standardhus. Hertil bemærkes det, at
definitionen af et standardhus på 130 m
2
med et varmeforbrug på 18,1 MWh ikke svarer til, hvad der må beteg-
nes som et standardhus i 2024. Aalborg Varme finder det afgørende, at definitionen på et standardhus tilpasses
tiden, da det er afgørende for fastsættelsen af forbrugerprisloftet, da det har stor betydning i forhold til sammen-
ligningen mellem prisen for fjernvarme og prisen på en varmepumpe. Såfremt forbrugerprisloftet bliver fastsat
forkert, vil det være svært for varmeforbrugerne at gennemskue, hvorvidt de vil få varige fordele ved at skifte
væk fra fjernvarmen.
Der lægges i bekendtgørelsen op til, at der anvendes et forsigtighedshensyn på 15 % for årene 2023, 2024 og
2025. Det fremgår dog ikke, hvordan Energistyrelsen kommer frem til, at forsigtighedshensynet skal udgøre 15
% samt hvordan dette forsigtighedshensyn fremadrettet får betydning i forhold de opdaterede forudsætninger for
et repræsentativt forbrug.
I forhold til beregningsmetoden bemærkes det ligeledes, at det af bilag 1 samt metodenotatet fremgår, at forud-
sætningerne for levetid, COP og drift og vedligeholdelse skal fastsættelse ud fra teknologikataloget. Det er dog
ikke beskrevet, hvordan Energistyrelsen vil sikre, at oplysningerne heri er retvisende. Dette er relevant at få op-
lyst, da opdatering af teknologikataloget ikke tidligere har været prioriteret.
Beregnet forbrugerpris
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt senest den 1. november
en beregnet forbrugerpris for det forudgående kalenderår for hver varmeforsyningsvirksomhed, hvor forbruger-
prisen angives i hele antal kroner pr. GJ. Aalborg Varme stiller sig uforstående over for, at både omkostningerne
til en individuel varmeforsyning og den beregnede forbrugerpris udmeldes i kroner pr. GJ frem for kroner pr.
MWh, da dette vil være mere gennemsigtigt for forbrugerne.
I forhold til beregningen af forbrugerprisen fremgår det, at Forsyningstilsynet tager udgangspunkt i varmeforsy-
ningsvirksomhedernes anmeldelse til Forsyningstilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, hvor de
realiserede samlede indtægter fra forbrugsafregningen, deles med det realiserede varmesalg fra samme peri-
ode. Hertil skal det bemærkes, at når varmeforsyningsvirksomheder foretager acontoopkrævninger, vil beregnin-
gen ikke vise den realiserede mængde og indtægt for det pågældende år, da der vil være forskydninger i forhold
Side 2 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0086.png
til den enkelte varmeforbrugers årsafslutning. Dette bør der tages højde for i forbindelse med beregningen af for-
brugerprisen.
Det samme gør sig gældende i forhold til bekendtgørelsens § 9, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet træffer
afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder, når den gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger
den gennemsnitlige omkostning i en treårig periode, som regnes i fulde kalenderår. Det fremgår ikke klart, hvor-
dan bestemmelsen skal anvendes på de varmeforsyningsvirksomheder, hvor acontoopkrævningerne ikke følger
kalenderåret.
Udarbejdelse af plan for nedbringelse af varmepriser
Såfremt en varmeforsyningsvirksomhed har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige
omkostning til individuel varmeforsyning, skal varmeforsyningsvirksomheden i henhold til bekendtgørelsens § 8
udarbejde og offentliggøre en plan for nedbringelse af varmeprisen, som opgjort i medfør af varmeforsyningslo-
vens § 20, stk. 1. Aalborg Varme stiller sig uforstående over for, at det ikke er den beregnede forbrugerpris i
henhold til bekendtgørelsens § 4, der skal nedbringes.
Derudover bemærkes det, at en periode på 3 år til at nedbringe varmeprisen er meget kort henset til den inve-
steringshorisont, som varmeforsyningsvirksomhederne har, og som er nødvendige for at sikre de grønne og kli-
mavenlige varmeforsyningsløsninger.
Klageadgang og Ikrafttræden
Aalborg Varme finder det bekymrende, at reglerne skal gælde for 2025, da det ikke vurderes muligt at fastsætte
et retvisende prisloft for 2025. Det fremgår af § 2, stk. 3, at Energistyrelsen skal beregne omkostningerne til indi-
viduel varmeforsyning for 2023, 2024 og 2025, samt at udmeldingen sker den 1. januar 2025. Såfremt det viser
sig, at de anvendte data ikke er retvisende, vil det have betydning for fastsættelsen af prisloftet for disse år.
Såfremt det viser sig, at forbrugerprisloftet for 2026 og fremefter adskiller sig væsentlig for fastsættelsen af for-
brugerprisloftet for 2023, 2024 og 2025, som følge af, at beregningsforudsætningerne samt de anvendte data
ikke er retvisende, er det uklart, hvilken konsekvens det vil få. Der bør således tages stilling til, hvorvidt Forsy-
ningstilsynet kan foretage en genberegning af prisloftet tilbage i tid, såfremt det måtte vise sig, at Energistyrel-
sens fastsættelse af forbrugerprisloft for 2023, 2024 og 2025 ikke er retvisende.
Dette er særlig relevant henset til, at det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at varmeforsyningsvirksomhedernes
klageadgang er afskåret. Aalborg Varme finder det meget indgribende, at der ikke er klageadgang, da klagead-
gangen er vigtig henset til retssikkerheden. Det vil få negative konsekvenser for såvel varmeforbrugerne og var-
meforsyningsvirksomhederne, såfremt prisloftet fastsættes ud fra ikke-retvisende data og beregningsforudsæt-
ninger, hvorfor det eventuelt vil være nødvendigt at gå til domstolene.
oo0oo
Der kan i det hele henvises til Aalborg Varmes høringssvar til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning
og lov om planlægning (j.nr. 2024-7178). Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, stiller Aalborg
Varme sig gerne til rådighed.
Venlig hilsen
Jesper Høstgaard-Jensen
Teknisk direktør
Camilla Kjeldsen-Fladkjær
Advokat
Side 3 af 3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0087.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 31 -- [ Høringssvar - Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyni… --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 5. november 2024
Høringssvar
Bekendtgørelse om omkostninger baseret på
individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat
BL
Danmarks Almene Boliger har den 14. oktober 2024 modtaget høring over Bekendtgørelse
om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat.
BL henviser til tidligere afgivet høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning.
Fjernvarmen udgør en stor del af opvarmningen af de almene boliger i Danmark, og anvendes
som opvarmning i 92 pct. af de almene boliger. Det er vigtigt at beskytte beboerne imod store
prisstigninger og BL bakker generelt op om tiltag, der kan medføre løbende incitamenter til
effektivisering og større gennemsigtighed i priserne på fjernvarme.
Det fremgår af metodenotatet, at prisloftet beregnes med udgangspunkt i omkostningerne for
opvarmning med en individuel luft-til-vand varmepumpe for et standardhus. Standardhuset er
ifølge Forsyningstilsynet et fritliggende enfamiliehus på 130 m2.
Der er en betydelig risiko for, at forslaget kan skabe en økonomiske ulighed, mellem de
forskellige boligformer, særligt mellem parcelhuse og etageboliger, som ikke har samme
muligheder for at skifte til alternative varmekilder. Ejere af parcelhuse har mulighed for at
installere individuelle varmepumper, hvilket kan være en økonomisk attraktiv løsning, når
fjernvarmepriserne stiger.
Derimod er varmepumper ikke en effektiv løsning i etageboliger, hvor den fysiske konfiguration
af bygningerne ofte ikke tillader installation af varmepumper. Det kan føre til en skævhed i
omkostningerne for forbrugerne, hvor de tilbageværende kunder, som primært består af
etageboliger, risikerer at betale en uforholdsmæssig stor del af omkostningerne ved
fjernvarmeforsyningen.
Dette er særligt et problem i forhold til nye investeringer i fjernvarmeinfrastruktur, som ikke kan
afskrives, hvis en større andel af kunderne vælger at skifte til alternative varmekilder. For
etageboliger, som ikke kan vælge varmepumpe, vil dette resultere i en højere andel af
omkostningerne, der bliver fordelt på en mindre gruppe forbrugere, hvilket vil føre til urimelige
prisstigninger.
Bekendtgørelsen bør altså indeholde bestemmelser om, hvordan strandede omkostninger
håndteres, så de ikke medfører urimelige prisstigninger for de tilbageværende
fjernvarmekunder, som ikke kan vælge alternative varmekilder.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0088.png
side 2
BL henstiller derfor til, at konsekvenserne af ophævelse af tilslutningsforpligtelsen følges tæt.
Viser erfaringerne, at ordningen medfører højere priser til de tilbageværende fjernvarmekunder
må nødvendige regelændringer ske hurtigt.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0089.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 32 -- [ Horingssvar fælles underskrevet ] --
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0090.png
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0091.png
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0092.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 33 -- [ 186120-24 Høringssvar fra Hvidovre Kommune - Bekendtgørelse om omkostninger … --
Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre
Energistyrelsen
Att.: Rune Kvols Rasmussen
[email protected]
Hvidovre Kommune
Høvedstensvej 45
2650 Hvidovre
Center for Plan og Miljø
Miljø
Miljø- og Klimamedarbejder:
Charlotte von Hessberg
E-mail: [email protected]
Sagsnr.: 24/25480
Doknr.: 186120/24
Dato: 05-11-2024
Rådhusets åbningstider:
Mandag-onsdag: 10:00-14.30
Torsdag:
13:00-17.30
Fredag:
10:00-13.30
Udkast til høringssvar vedrørende bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder
Hvidovre Kommune takker for muligheden for at kommentere forslag til
bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder.
I Hvidovre Kommune er fjernvarmeselskaberne forbrugerejede, og der er kun
i ringe grad pålagt tilslutningspligt. Der er derfor et naturligt fokus på at holde
varmepriserne så lave som muligt og optimere fjernvarmen.
Projektbekendtgørelsens krav om bedst mulig samfundsøkonomi ved
udbygning af fjernvarmen betyder i langt de fleste tilfælde, at prisen for
fjernvarme hos de fjernvarmeselskaber, der udbygger fjernvarmen, er lavere
end for individuelle varmepumper.
Der er ingen der er interesserede i, at borgere og virksomheder skal betale
for meget for deres opvarmning. Men det er en unødvendigt dyr løsning at
beregne prisen for alle fjernvarmeselskaber hvert år, for at få ophævet
tilslutningspligten i de områder hvor varmen er for dyr.
”Klimaaftalen om grøn strøm og varme” fra 2022, har med udmeldingen om,
at al fjernvarme skal være udbygget i 2028, været årsag til en stigning i
prisen på materialer og entreprenører. Det har gjort det dyrere at gennemføre
den nødvendige udbygning.
Prisen på fjernvarme er derfor allerede nu så høj, at nogle af de nye kunder
vælger fjernvarmen fra, hvilket blot forstærker udfordringerne med at holde
prisen lav. Et yderligere gebyr til Forsyningstilsynet vil blot forværre dette
billede.
I lovbemærkningerne til ”Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov
om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)” står
der:
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
”Det skønnes at ville medføre en samlet forbrugergevinst på 9 mio. kr. årligt
som følge af prisloft og ophævelse af forbrugerbindinger. De administrative
omkostninger på 6,7 mio. kr. årligt for prisloftet samt 2 mio. kr. årligt for
markedsmæssighedstilsynet påhviler Forsyningstilsynet, og vil blive dækket
gennem en gebyrforhøjelse, der vil blive pålagt
varmeforsyningsvirksomhederne.”
Dermed bliver der stort set ingen samlet besparelse for fjernvarmekunderne,
og de fjernvarmeselskaber, der ikke har tilslutningspligt, får en unødvendig
udgift, der gør det sværere at fastholde kunderne.
I stedet bør der indføres en mere simpel model, f.eks. at fjernvarmekunder
med tilslutningspligt kan anmode forsyningstilsynet om at beregne om
prisloftet er overholdt.
Med venlig hilsen
Charlotte von Hessberg
Side 2 af 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0094.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar ang. Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmefors… --
Notatark
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Att.: Energistyrelsen
[email protected]
&
[email protected]
Journalnummer 2024-10297
Sagsnr. 13.03.01-K05-1-24
Sagsbehandler
Hedensted Kommunes varmeteam
[email protected]
04.11.2024
Høringssvar
fra Hedensted Kommune
Vedrørende ”Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmefor-
syning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder”
Hedensted Kommune ser positivt på ovennævnte bekendtgørelses fokus på, at varmevær-
kernes forbrugere får så konkurrencedygtig en pris som mulig. Dog giver bekendtgørelse
i dens nuværende udformning anledning til to væsentlige bekymringspunkter.
1. Investeringer i grønne initiativer
Manglende mulighed for kommunens varmeværker til at investere i klimavenlige
varmekilder, gaskonverteringer og nyt kundegrundlag.
Prisloftet for varmeværkernes forbrugerpriser kan gøre det vanskeligt for varmeværkerne
at investere i nye grønne varmekilder, da dette ofte kræver store kapitallån, som for en
periode kan påvirke forbrugernes varmepris. Prisloftet i bekendtgørelsens nuværende ud-
formning kan derfor bremse varmeværkernes villighed og mulighed til at omstille til mere
klimavenlig forsyning, som ellers er et af målene i ”Klimaaftalen om grøn strøm og varme
2022”.
Ovennævnte vil ligeledes påvirke varmeværkernes villighed og mulighed for at indgå i
projekter med naturgas-konverteringer, som kræver store investeringer, der kun langsomt
tilbagebetales over en lang årrække. Derudover understreger kommunens varmeværker,
at det også vil sætte en bremse for varmeværkernes naturlige udbredelse til deres nær-
områder, da varmeværkerne ikke har ”råd” til at tilbyde fjernvarme til nye kunder, trods
muligheden for at etablere en rørforbindelse.
Dette er et bekymringspunkt for Hedensted Kommune, da det kan bremse den grønne
omstilling af varmesektoren i kommunen. Det foreslås derfor, at bekendtgørelsens rammer
gøres mere fleksible, så varmeværkerne får mulighed for at foretage grønne investeringer
til borgernes bedste inden for reglerne om prisloft.
Nye administrative krav i Lov om beredskab i energisektoren forstærker effekten
Den nye Lov om beredskab i energisektoren, som i sig selv er meget relevant, stiller større
administrative krav til varmeværkerne end de har i dag og vil dermed kræve flere ressour-
cer ved det enkelte værk. Det foreslås, at omkostninger for dette indregnes i den omkost-
ningsbestemte varmepris, og det vil dermed kunne begrænse ovenstående yderligere.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2. Skævvridning af ”konkurrenceforholdet”
Sammenligningsgrundlaget giver en unfair benchmarking og spænder ben for de
fælles løsninger
Hedensted Kommune ser desuden en udfordring i, at den stramme regulering af varme-
værkerne via Varmeforsyningsloven, som ikke gælder for virksomheder, der sælger var-
mepumper, skaber en skævvridning mellem varmeværkerne og den benchmarking de hol-
des op imod. En sådan skævvridning risikerer at spænde ben for de fælles løsninger og
gøre det endnu sværere at udrulle fjernvarmeløsninger i landdistrikterne.
Ifølge Projektbekendtgørelsen er det på nuværende tidspunkt kun muligt at tilbyde fjern-
varme til områder, hvor det samfundsøkonomisk er et bedre alternativ end individuelle
varmepumper holdt op imod den langsigtede investering og de aktuelle forhold.
Ud fra den nuværende udformning af bekendtgørelsen vil en sådan fjernvarmeinvestering
skulle sammenlignes med markedsforhold (teknologiske og økonomiske) for individuelle
varmepumper, som ligger år ude i fremtiden og er ukendt i investeringsøjeblikket. Det kan
medføre, at varmeværkerne er tilbageholdne for denne type investeringer, grundet en
usikkerhed om, at blive ”ramt” af prisloftet under tilbagebetalingsperioden, fordi markeds-
forholdene har ændret sig i løbet af denne.
Hedensted Kommune foreslår, at denne skævvridning i konkurrenceforholdet mellem de
to parter medregnes, ved at der tages højde for de konkurrencebegrænsninger, der for
varmeværkerne er indlejret i Varmeforsyningsloven, og at disse udlignes i den udstræk-
ning, det er muligt, samt at der evt. sættes en begrænsning for, hvor mange år frem dén
benchmarking, et investeringsprojekt sammenlignes med, kan ligge.
Reinvestering i varmepumpen skal medregnes i sammenligning med fjernvarme
Dertil er det vigtigt, at Energistyrelsen i deres prissammenligning indregner den/de rein-
vestering(er) af den individuelle varmepumpe, som vil skulle foretages i løbet af et fjern-
varmenets levetid. Det fremgår ikke tydeligt af det fremsendte, hvorvidt dette er medreg-
net.
Spænd for varmepumpeprisen bør ændres fra en start på 50.000 kr. til minimum
100.000 kr.
Hedensted Kommune foreslår yderligere, at man gentænker det spænd på varmepumpe-
prisen, som bekendtgørelsens nuværende udformning lægger op til, sådan at spændet som
minimum begynder ved 100.000 kr. og ikke 50.000 kr., da sidstnævnte pris ikke er et
realistisk sammenligningspunkt ud fra de beregninger, som kommunen ser udarbejdet af
rådgivningsvirksomheder som Dansk Fjernvarme Projektselskab, Plan og Energi og COWI.
Med venlig hilsen
Hedensted Kommune
2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0096.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 35 -- [ Høringssvar fra Fors A_S - Journalnr. 2024-10297 ] --
Til:
Energistyrelsen
Høringssvar fra Fors A/S - Journalnr. 2024-10297
Bekendtgørelse om forbrugerprisloft og metodenotat
Fors A/S er et kommunalt ejet multiforsyningsselskab med forsyningsområde i Holbæk, Lejre
og Roskilde kommuner. Fors-koncernen distribuerer gennem to varmeselskaber
Fors Varme
Roskilde A/S og Fors Varme Holbæk A/S
varme til 11.000 kundeforhold.
Indledningsvist takker Fors A/S for muligheden for at afgive høringssvar. Fors A/S tilslutter sig
bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme og vil i det følgende høringssvar komme med et par
supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.
Opsummering og konklusion
Fors A/S vil gerne påpege følgende problematiske forhold, som uddybes nedenfor:
At Energistyrelsen sætter lighedstegn mellem vedvarende energi (VE) og el
særligt
idet eget ministerium blandt andet definerer biomasse som VE, mens ministeren i mi-
nistersvar af 4. juni 2024 påpeger, at gas er at betegne som grøn energi, når andelen af
biogas i 2029 overstiger andelen af naturgas i ledningsnettet.
At en ureguleret teknologi og branche (varmepumpeindustrien) bruges som målestok
for en gennemreguleret branche (fjernvarme) uden hensyn til de meget forskellige
byrder, forpligtelser og forbrugerhensyn, brancherne pålægges.
At prisloftet for 2025 beregnes og udmeldes på anden vis (af Energistyrelsen) end
fremadrettet (af Forsyningstilsynet) uden nogen videre begrundelse.
At armslængdeprincippet mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsynet sættes ud af
spil, når Forsyningstilsynet tilsyneladende skal træffe afgørelse per automatik
uden
rum til fortolkning eller fagligt skøn. Det er svært at forstå Forsyningstilsynets funktion
i denne henseende.
At selskaber over prisloftet afkræves en redegørelse for nedbringelse af pris, når resul-
tatet af Forsyningstilsynets afgørelse er automatisk jf. ovenfor, og redegørelsen der-
med er irrelevant for udkommet.
Fors A/S har i høringssvar til lov om ændring af lov om varmeforsyning fremhævet, at Fors A/S
er enig i intentionen i den politiske aftale, som bekendtgørelsen udspringer af. Uagtet hvad
man måtte mene om intentionen bag prisloftet, så gør høringsudkastet til bekendtgørelsen det
dog svært ikke at sidde tilbage med det indtryk, at der er tale om et stykke regulering, hvis
reelle formål er at promovere én specifik opvarmningsform
ovenikøbet på bekostning af en
anden. Dels er det vanskeligt at se, hvordan dette formål kan være foreneligt med de politiske
udtalelser om fjernvarmens rolle i udfasningen af gas fra opvarmning af private hjem, og dels
virker det mærkværdigt, at man fra statslig side vælger at fremhæve én VE-baseret løsning
frem for andre. Det vidner om en vis signalforvirring mellem politikere og embedsværk.
30-10-2024
Kontakt
+45 70 20 20 66
[email protected]
fors.dk
Ring til os
Man–Tor: 09–15
Fre: 09–14
CVR: 33 03 28 38
Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores
kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og
overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan
løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.
Fors A/S, Holbæk
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Fors A/S, Roskilde
Betonvej 12
4000 Roskilde
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0097.png
Uddybning af kritikpunkter
Lighedstegn mellem VE og elektricitet
Udkastet til bekendtgørelsen siger i § 2, at der skal ske sammenligning med individuel opvarm-
ning baseret på VE. Her savnes først og fremmest en klar definition af, hvad der forstås ved VE.
En sådan definition findes dog på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside. Her
kan man læse, at VE dækker over energi fra sol og vind, men også omfatter geotermi, biogas
og biomasse
1
. Det ligger dog implicit i bekendtgørelsen, at der med VE reelt menes elektricitet.
Dette uagtet, at elektricitet ikke består af 100 % VE, jf. Energinet
2
og at eksempelvis et pillefyr
også må
klassificeres som individuel opvarmningsform baseret på VE jf. KEFM’s definition.
Ydermere har Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard i ministersvar af 4. juni 2024
påpeget, at ledningsgasforbruget opgørelsesmæssigt er 100% grønt fra 2029
3
, hvorfor gasfyr i
den henseende også må være at betragte som individuel opvarmning baseret på VE.
Det følger af Bilag 1 til bekendtgørelsen, at elektricitet
og ikke VE, som anført i bekendtgørel-
sesteksten
er det definerende:
”Omkostningen til køb,
installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af indivi-
duel varmeforsyning beregnes med udgangspunkt i omkostningerne for opvarmning med en
individuel luft-til vand varmepumpe
(…)”.
Denne sammenstilling af VE og elektricitet (individuel varmepumpe) virker på baggrund af
ministeriets og Energinets definitioner således arbitrær. Samtidigt føder ovenstående kritik ind
i den næste problematik, nemlig at en individuel varmepumpe fremføres som udgangspunkt
og standard for opvarmning i Danmark.
Varmepumpe som målestok for et diverst marked
Varmepumper er en af flere mulige opvarmningsformer, man som forbruger i Danmark kan
vælge. Almindeligvis afholder danske styrelser sig fra at favorisere én teknologi over andre på
et ellers frit marked. Med den foreslåede bekendtgørelse vil man lade én individuel løsning,
sætte prisen for hele markedet. Man vil med offentlig regulering fremme én VE-teknologi på
bekostning af andre - herunder biomassekedler, gasfyr (VE fra 2029) eller andre teknologier.
Beregning af forbrugerprisloft for hhv. 2025 og alle andre år
Fors A/S finder det uhensigtsmæssigt, at Energistyrelsen skal udmelde et prisloft det første år,
hvorefter ansvaret ligger hos Forsyningstilsynet. Det er ønskværdigt for branchen, at beregnin-
gen foregår på et kvalitetssikret grundlag, som ikke skifter metode eller hænder fra år til år.
Fors A/S er som Dansk Fjernvarme bekymrede for, om prisloftet udmeldes pba. retvisende
data, og Fors A/S stiller sig uforstående over for, at prisloftet partout skal udmeldes første
gang, før den ansvarlige instans (altså Forsyningstilsynet) har metode og datagrundlag på
plads. Der mangler fortsat en overbevisende begrundelse for denne insisteren på at dispense-
1
2
https://www.kefm.dk/energi/vedvarende-energi
https://energinet.dk/data-om-energi/
3
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/spm/416/svar/2054676/2878157.pdf
2/3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0098.png
re fra den fremadrettede fastsættelse af prisloft såvel som den fastsættende instans for året
2025. Fors A/S opfordrer til, at prisloftet udmeldes første gang i 2025 (for 2026), således at
både ansvar og metode er overensstemmende mellem 2025 og fremtidige år.
Armslængde og funktioner
Som beskrevet ovenfor finder Fors A/S fordelingen mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsy-
net uklar og uhensigtsmæssig. Det følger af bekendtgørelsens §2 stk. 1 og 2, at Forsyningstilsy-
net skal udmelde forbrugerprisloftet pba. data fra Energistyrelsen. Det fremgår af både lov-
forslag og bekendtgørelse, at afgørelse vedr. en varmeforsyningsvirksomheds placering over
eller under prisloftet træffes uden mulighed for forhandling, uden fagligt skøn, og uden
dispensations- eller klagemulighed. Derfor er det svært at forstå, hvilken rolle Forsyningstilsy-
net reelt spiller ifm. forbrugerprisloftet
udover at administrere en automatisk ordning under
Energistyrelsen.
Redegørelse for nedbringelse af pris
Fors A/S vurderer, at kravet om en redegørelse efter §9 er irrelevant, idet det hverken påvirker
afgørelsen, udkommet eller prisen. Kravet om redegørelse efter §9 bør som minimum ikke
gælde for nyetablerede anlæg, som ikke kan effektiviseres. Dertil bør der indføres klageadgang
og mulighed for forhandling, hvis kravet om redegørelse skal give mening og ikke blot være
unødig bureaukrati.
Venlig hilsen
Steen Lindhardt
Adm. direktør i Fors A/S
3/3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0099.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 36 -- [ Høringsvar Prisloft fjernvarme j.nr. 2024-10297_458713_5.0 ] --
Energistyrelsen
Att. Rune Kvols Rasmussen
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Journal nr. 2024-10297
Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder og metodenotat
Frederiksberg Forsyning har modtaget ovenstående høring og takker for muligheden for at
kommentere den kommende bekendtgørelse og tilhørende metodenotat.
Tidslighed
Frederiksberg Forsyning finder det komplekst og forvirrende med den tidsmæssighed der er
præsenteret i bekendtgørelsen. Der fremgår at prisloftet for det næstkommende år præsenteres
1. november i det pågældende år. Forbrugerprisen for fjernvarmeselskaberne bliver også
offentliggjort den 1. november i det pågældende år. Oversigten over de fjernvarmeselskaber der
har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige omkostning bliver
offentliggjort den 1. december. Hvorfor offentliggøres alle 3 beregninger ikke samtidigt?
Fjernvarmeselskaberne vil højest sandsynligt selv lave beregningerne for hvorvidt de er over
loftet i perioden 1. november til 1. december. Hvilket medfører erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Det fremgår af §3 stk. 2 at der afholdes en høring på 14 dage for den fastsatte omkostning.
Dette er en meget kort høringsperiode for så vigtig en parameter. Udover dette vækker det
undren at det den omkostning som Energistyrelsen offentliggør jf. §3 stk. 3 ikke sendes i
høring. Det er jo netop her beregningerne bliver præsenteret første gang, så det er mærkeligt at
Energistyrelsen udelader høringen for deres beregninger.
Selve tidspunktet (1. december) for offentliggørelsen af oversigten over de
varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den
gennemsnitlige omkostning, virker uhensigtsmæssig.
Fjernvarmeselskaber plejer at melde nye priser i slutningen af året, hvis selskabet offentliggør
nye priser i november, vil de potentielt skulle melde endnu en prisændring efter oversigten er
blevet offentliggjort. Derudover skal prisændringer af en vis størrelse varsles 3 måneder før de
kan træde i kraft. Desuden giver § 8 stk. 2 meget kort tid til at udarbejde en plan, som er
meget vagt beskrevet, for at kommer under prisloftet. I mindre fjernvarmeselskaber kan det
være et stort administrativt arbejde, som muligvis ikke kan håndteres internt, hvor selskabet
muligvis skal have ekstern hjælp til arbejdet. Dette vil medføre et udbud, som kan være
tidskrævende. Desuden løber de tre måneder hen over julen, hvis oversigten offentliggøres den
1. december, hvorfor der i realiteten kun er 2,5 måneder til at lave planen.
Prisloftet
Frederiksberg Forsyning undrer sig over hvorfor prisloftet bliver offentliggjort i kr./GJ. Det
fremgår af bilag 1, at prisloftet sættes med udgangspunkt i omkostningerne for opvarmning
med en individuel luft-til vand varmepumpe for et standardhus og omregnes til kr./GJ.
Hvorfor skal denne omregning laves når standardhusets varmeforbrug er opgjort i MWh? Hvis
man ønsker gennemsigtighed og gøre det klart for kunderne om deres fjernvarme er dyr, vil det
give mere mening at offentliggøre den i kr./MWh, da dette er en enhed kunderne bedre kan
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Tlf.nr 38 18 50 00
[email protected]
www.frb-forsyning.dk
CVR-nr. 28500769
- en virksomhed i Frederiksberg
Kommune
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
forstå. Alternativt kan man offentliggøre prisloftet både i kr./GJ og kr./MWh, så kunderne
nemt kan gennemskue priserne ift. den prisstruktur de forskellige fjernvarmeselskaber har.
I nogle selskaber er andelen af lejlighedskomplekser betydeligt større end andelen af huse. Det
vil derfor være vigtig forbrugerinformation at inkludere standardlejligheden i beregningerne.
Bilag 1 og metodenotat
I bilag 1 og metodenotatet fremgår der at meget data hentes fra Teknologikataloget f.eks.
Levetid, COP og D&V. I Teknologikataloget er dog beskrevet flere forskellige typer af
varmepumper f.eks. ”HP
air-water,new single”,
”HP
air-water,
ex single”
eller
”HP
air-water
LPP, ex single”.
Der er betydelig forskel på hvilken der bruges i Teknologikataloget, så
det bør
fremgå, hvilken der bruges.
Elpris og forbrugerpristillæg: Her fremhæves ikke, at størstedelen af elforbruget ligger i
vinterhalvåret, som ellers fremhæves i afsnittet om Tarif på el. Vil elprisen være en
gennemsnitspris over året? Dette vil ikke være repræsentativt når elektriciteten bliver brugt om
vinteren, som også står beskrevet i afsnittet om tarif på el:
Pga. det højere elforbrug til varmepumpen om vinteren, fastsættes tariffen som et gennemsnit
af første og andet kvartals realiserede tariffer, hvor første kvartal (vinter) vægter 80% og andet
kvartal (sommer) vægter 20%.
Klageadgang
Slutteligt vil Frederiksberg Forsyning stille spørgsmål til hvorfor der ikke er klageadgang til
afgørelser vedtaget jf. den foreslåede bekendtgørelse. Især når Energistyrelsen selv jf. §2 stk. 3
vælger at placere et forsigtighedshensyn på deres beregninger, som så efterfølgende bortfalder
når Forsyningstilsynet skal foretage beregningerne. Dette forsigtighedshensyn signalerer at
Energistyrelsen er usikre på kvaliteten af den data prisloftet sættes ud fra. Denne usikkerhed og
fritagelse af klageadgang er meget bekymrende når der er tale om så gennemgribende en
bekendtgørelse der bliver præsenteret.
Frederiksberg Forsyning referer også til Dansk Fjernvarmes høringssvar og er selvfølgelig til
rådighed, hvis der er behov for uddybning eller der er afklarende spørgsmål.
Venlig hilsen
Frederiksberg Forsyning A/S
Side 2
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0101.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 37 -- [ J.nr. 2024-10297 Høringssvar fra Kalundborg Forsyning ] --
Energistyrelsen (j.nr. 2024-10297)
Dato:
Ansvarlig:
05.11.2024
Lars Lundgaard
Kalundborg Forsyning´s høringssvar til
”udkast
til bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede
forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder”.
Kalundborg Varmeforsyning A/S vil indledningsvis understrege at vi er enige i og bakker op om
intensionerne omkring en forbrugerbeskyttelse af prisen for fjernvarme, men er uenige i
metode og omfanget i det pågældende lovforslag, hvor vi mener at varmeselskabernes
individuelle forhold skal behandles individuelt og ikke på en ensidig og generel facon, som
bekendtgørelsen lægger op til.
Vi bakker ligeledes op om NEKST-gruppens forslag om udvidelse af afskrivningsperioden på op
til 45 år for rørledninger.
Konklusion
Bekendtgørelsen vil i nuværende format bidrage til usikkerhed hos en større del af de danske
varmeselskaber som tilbyder kollektiv varme samt deres kunder, som uanset individuel
likviditet, vil kunne ende i en ny situation som ikke er efter eget valg.
Der er ingen tvivl om at bekendtgørelsen i nuværende format vil bidrage til lukning af mange
gode selskaber, da deres økonomi i forvejen er reguleret, og det kan derfor være umuligt at
opnå yderligere reducering i forbrugerprisen.
Landets kommuner er lige så usikre på hvor mange varmeselskaber som går konkurs, og
hvordan varmen så sikres til landets borgere.
Der findes privatiserede og kommercielle parter på markedet, som sikkert kan overtage et
fjernvarmenet, men så er spørgsmålet om det stadig er forbrugerbeskyttelse som driver
værket. Forbrugerbeskyttelsen er også vanskelig at identificere når de kommercielle KV-
selskaber tilsyneladende ikke påvirkes af denne bekendtgørelse.
Udfasning af gas
Statsministeriet meldte i 2022 ud at gas skulle udfases som kilde til boligopvarmning, sådan at
forstå at naturgas skulle være udfaset i 2030, og biogas i 2035. Den udmelding var ret massiv,
og mange kommuner og varmeselskaber har siden brugt mange midler i god tro om at
meldingen fra 2022 stod ved magt.
Bygge og anlægsbranchen er i forvejen overophedet, og at lave ny infrastruktur til fjernvarme
er en kostbar affære, som nu er truet af både varmeprisloft samt usikkerheden om hvorvidt
der fortsat kommer gas i rørene til de nuværende gaskunder.
Udover et enormt spild af økonomiske midler til udfasning af gas, virker prisloftet nærmest
som en straf for de selskaber, for hvem det lykkes at gøre hvad statsministeriet sagde.
Udvidelse af afskrivningsperioden på rørledninger, kan måske være en del af redningen, hvis
afskrivningsprofilen kan ændres .
Kalundborg Forsyning
Dokhavnsvej 15
4400 Kalundborg
tlf. 59 57 17 00
[email protected]
www.kalfor.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0102.png
Varmeforsyningsselskabernes virkemidler
Varmeforsyningsloven definerer klart og tydeligt
”hvile i sig selv” princippet,
hvilket beskriver
de rammer som de kollektive varmeselskaber skal efterleve, og disse bliver eftervist årligt med
Forsyningstilsynet.
Bekendtgørelsen nævner at der ved overskridelse af prisloftet, skal udarbejdes en handleplan
for at komme under prisloftet.
Flere forhold i nuværende lovgivning gør det dog vanskeligt at efterleve dette nye påbud, da et
varmeselskab fungerer som et nonprofit selskab, reguleret af Forsyningstilsynet gennem årlig
priseftervisning, samt at forbrugerprisen skal afspejle de nødvendige omkostninger og intet
andet.
Nogle varmeselskaber sidder fast i lange uopsigelige aftaler med kommercielle KV-selskaber,
som ikke nødvendigvis er til forbrugernes fordel.
Varmeselskabernes økonomiske rammer i fremtiden
Tænker at den økonomiske situation for landets varmeselskaber er ligeså varieret som antallet
af selskaber, og det er en påstand på baggrund af følgende elementer.
Alder på fjernvarmeanlægget
Vedligeholdelsesstrategi
Teknologivalg
Ejerskab iblandt forbrugere
Køb af varme fra kommerciel partner (langtidskontrakter)
Udvidelser til boliger/erhverv og industri
Kommunalt krav om udfasning af gas
Mv.
Der findes varmeselskaber som holder forbrugerprisen nede ved at holde igen på vedligehold,
men på et tidspunkt kan det så blive meget dyrt, grundet nedbrud og vil udfordre
forsyningssikkerheden.
Der findes varmeselskaber som må holde igen på vedligehold, da køb af varme fra et
kommercielt KV-selskab, er så omkostningstungt, at der må spares et sted, hvilket kan få
samme konsekvens som ovenstående.
Der findes varmeselskaber som bruger mange ressourcer på udfasning af gas, men møder
megen modstand, som bygger på den manglende slutdato for gassen, og ikke mindst de
politiske udmeldinger om at biogassen nok bliver i rørene. Altså en masse spildt arbejde som
jo kun kan finansieres af forbrugerne.
Der findes varmeselskaber som har etableret nye anlæg, stiftet ny gæld som skal afskrives, og
de vil potentielt blive ramt af prisloftet, uden at kunne gøre noget som helst ift. en handleplan.
Den ensidige og generelle vinkel med et prisloft er rigid og det vil ramme på en meget ulig
facon.
Hvordan skal varmeselskaberne få finansieringen på plads, når selskabernes rammebetingelser
reelt ændres hvert år, og eksistensgrundlaget kan blive frataget dem over tre år?
Essentielle elementer som mangler korrekthed, er undtaget eller ikke er nævnt
Hermed nogle enkeltstående nedslagspunkter som enten direkte er skævvridende eller måske
bare ikke nævnt i høringsmaterialet, og Energistyrelsen ville ikke besvare nedenstående, men
henviste til høringssvaret.
Side
2
af
5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0103.png
Referenceprisen for en luft/vand varmepumpe
der tages udgangspunkt i
varmepumpepuljen, men det er jo langtfra alle som får del i den pulje.
Levetid
Er dette afskrivning af investeringen, opsparing til næste varmepumpe eller
hvordan? Nogle låner i banken, andre anvender deres opsparing eller friværdi, men
sikkert er det at der efter ca. 15 år skal investeres i en ny varmepumpe.
D&V
Synes ikke at have set det lovpligtige eftersyn nævnt i denne sammenhæng
COP
bør være SCOP som dækker virkningsgraden over året
Data
De forskellige indgående data trækkes på ret forskellige tidspunkter, hvad er
begrundelsen?
Efter tre år uden at kunne komme under prisloftet, kan kunderne træde ud af
tilslutnings- og forblivelsespligt, men hvordan med udtrædelsesgodtgørelsen?
Bekendtgørelsens sociale betydning
Kollektiv varme har været kendt i Danmark i mere end 100 år, og har den grundlæggende
fornuftige egenskab, at økonomien er kollektivt fordelt over alle tilsluttede kunder, hvilket som
udgangspunkt betyder et langt mere stabilt og forudsigeligt omkostningsniveau for den enkelte
forbruger, også understøttet af at varmeforsyningsloven sikrer at det kun er de faktiske
omkostninger for varmen som ender hos forbrugerne.
Varmeprisen i de forskellige kollektive anlæg i Danmark varierer, men kollektiv fjernvarme
giver stadig en økonomisk tryghed og stabilitet for de mere udsatte borgere i vores samfund.
Den gruppe borgere vil ikke i samme grad, kunne skifte over på en elektrificeret løsning som
f.eks. individuel luft/vand varmepumpe, både grundet køb og installationspris, samt drift &
vedligehold som faktureres direkte til husstanden.
Dette kan blive socialt skævvridende.
Bekendtgørelsens miljømæssige betydning
Der er vel omkring 2 mio. forbrugere på den kollektive varme i Danmark i dag, og den ensidige
udskilning indenfor den kollektive varmeforsyning, vil presse borgere ud i omkostningstunge
individuelle løsninger.
Det kan få konsekvenser i paratheden for elektrificering i Danmark, og ikke mindst det
nationaløkonomiske perspektiv i denne ønskede udvidelse.
Ender det alligevel med en større udvidelse af luft/vand varmepumpe installationer, står vi
overfor den næste udfordring, nemlig støj. Der findes i forvejen støjkrav på disse teknologier
på maks. 35 dB ved skel, men har endnu ikke hørt om at denne regel reelt håndhæves.
Det vil betyde at varmepumpe-områder vil være rimelig støjende, og vil i mange tilfælde
bringe parter i konflikt.
Bekendtgørelsens lovmæssige betydning
Ingen klageadgang til Energiklagenævnet (§ 10 i bekendtgørelsen):
Bekendtgørelsen udelukker klageadgang til Energiklagenævnet.
Mulig konflikt: Varmeforsyningsloven giver i andre sammenhænge mulighed for klageadgang
ved uenighed i afgørelser. Ved at fratage virksomhederne mulighed for at klage over
Forsyningstilsynets beslutninger, kan dette være i modstrid med retssikkerhedsprincipper. Det
kan blive et problem, hvis beslutninger træffes, som er indgribende for virksomheden, uden
mulighed for at appellere.
Side
3
af
5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0104.png
Krav om nedbringelse af varmeprisen
Bekendtgørelsen stiller krav til selskaber, som optræder på listen over dem med højere
forbrugerpriser end prisloftet, om at udarbejde og præsentere en plan for nedbringelse af
varmepriser (§ 8). For selskaber, der er bundet af langsigtede aftaler, kan der være
begrænsede muligheder for omkostningsreduktion, hvilket gør det vanskeligt at udarbejde en
realistisk plan, der både overholder bekendtgørelsens krav og samtidig respekterer de
eksisterende kontraktmæssige forpligtelser.
Desuden kan de ekstra administrative krav om årlige rapporteringer til Forsyningstilsynet
udgøre en betydelig byrde for selskaber, der allerede har fastlagte prisstrukturer og udgifter.
Særligt når disse data potentielt kan fremvise selskabet som en dyrere aktør, hvilket kan
skade kundetilfredshed og omdømme.
Herunder et eksempel på omkostningsfordeling af en realiseret forbrugerpris.
En hypotetisk tilgang til at nedbringe ovenstående varmepris, kunne være følgende:
Det kollektive varmeselskab
Køb af varme fra varmepumpe, en spildevandsbaseret varmepumpe som det
kommercielle KV-selskab kontrollere
o
Det giver ikke mening at reducere denne post, da den i forvejen er mere
kosteffektiv end varmen fra KV-selskabet
Distribution/Drift
o
Det drejer sig om minimal drift og vedligehold af fjernvarmenettet til mere end
5.000 forbrugere, og spares dette væk, mistes en stor grad af
forsyningssikkerhed
Afskrivning/renter & garantier
o
Er umiddelbart ikke muligt at justere
Administration
o
Krav fra kommune og industri om store udvidelser, også indenfor boliger, hvilket
kræver investeringer i fjernvarmenettet. Spares dette væk, deltager
varmeselskabet ikke i udviklingen
Det kommercielle KV-selskab
Er ikke underlagt denne bekendtgørelse, og hvorvidt KV-selskabet ønsker at reducere
deres profit, for at fastholde dette kundeforhold er op til dem.
Side
4
af
5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0105.png
Forbrugerprisloftet og mulige alternativer
Aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022 om indførelse af et nyt forbrugerprisloft fremgik under
overskriften om øget forbrugerbeskyttelse.
Det er vel en overdrivelse at kalde følgende elementer som værende forbrugerbeskyttelse, da
lovforslaget kan betyde lukning af flere varmeselskaber, og derved presse forbrugerne ud i
individuelle løsninger, som i større grad kan udfordre privat- og samfundsøkonomien;
At undlade at tage en helhedsvurdering på fjernvarmesektorens omkostninger, som i
forvejen er reguleret, men er individuelt økonomisk belastet ifm. investeringer og
afskrivninger, som har direkte effekt på varmeprisen, som så i sidste ende kan betyde
lukning af den kollektive varmeforsyning.
At undlade at tage en helhedsvurdering som inkluderer de kommercielle selskaber som
byder ind som varmeleverandører på andre vilkår end varmeselskaberne. Det er jo reelt
de kommercielle selskaber som har størst mulighed for at imødekomme et prisloft.
At undlade at tage en helhedsvurdering ved at tage en fiktiv pris og anvende denne
som benchmark, fremfor at anvende allerede eksisterende statistik til at evaluere og
sammenligne omkostningsniveauer.
Forslag til ændringer
Prisloftet erstattes af en metode til individuel og skærpet vurdering af de
varmepriser som f.eks. ligger over det vægtede landsgennemsnit. Den udførende
part kunne her være forsyningstilsynet, i både udførende og vejledende rolle.
Forsyningstilsynet udfører i forvejen årlig priseftervisning.
o
Der tages individuelle vurderinger med formålet at sikre en rimelig og
omkostningstro varmepris ud fra en helhedsbetragtning som omhandler:
Det enkelte varmeselskabs omkostninger.
Det eventuelle varmeproducerende kommercielle selskabs mulighed
for påligning af omkostninger og et loft for salgspris. Tillige burde
det være en mulighed at bringe så ugunstige og ofte langsigtede
aftaler til ophør, i forbrugernes interesse.
At reglerne om substitutionspris som kan nedbringe
forbrugervarmeprisen skal ændres, og simplificeres.
Side
5
af
5
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0106.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 38 -- [ Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregne… --
3
Energistyrelsen
Sendt til [email protected] med kopi til [email protected]
Journalnummer 2024-10297
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: + 45 25291932
Email: [email protected]
Dato: 5. november 2024
Side 1/3
TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på høring af bekendtgørelse om omkostninger ba-
seret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsynings-
virksomheder samt tilhørende metodenotat
Energistyrelsen har med høringsbrev dateret 11. oktober 2024 sendt bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for var-
meforsyningsvirksomheder samt tilhørende metodenotat i høring og anmodet om at mod-
tage høringssvar senest 5. november 2024.
Høringen vedrører beregning og udmelding af omkostninger til individuel varmeforsyning,
beregnet forbrugspris og gennemsnit, populært kaldet forbrugerprisloftet. TEKNIQ Ar-
bejdsgivernes medlemmer tæller mange af de virksomheder der installerer og vedligehol-
der såvel fjernvarme som varmepumper. Høringen berører derfor vigtige arbejdsområder
for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer.
Udkastet til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og be-
regnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder, herefter benævnt ”bekendtgø-
relsen”
samt
metodenotat, giver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærk-
ninger.
Generelle bemærkninger
Transparens
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at det vigtigste er at sikre, at borgerne/varmeforbrugerne
har tillid til forbrugerprisen uanset opvarmningsform, og at der er fuld transparens i den
oplyste pris. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener også, at det er vigtigt for alle parter, at meto-
den er robust og har høj troværdighed.
Beregning af årlige omkostninger
Af bekendtgørelsen fremgår det, at Forsyningstilsynet fastsætter de årlige omkostninger
til køb, installation, drift og vedligeholdelse, og at beregningen sker i hele antal kroner pr.
GJ TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det er bedre at anvende MWh eller MW, da det er et
begreb borgere forstår, bedre end GJ.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0107.png
3
Energistyrelsen benytter rådata fra Varmepumpepuljen for udbetalinger foretaget de se-
neste 6 måneder i det pågældende år, hvor der er foretaget en række metodiske priorite-
ringer. Bl.a. er de dyreste og billigste varmepumpeinstallationer frasorteret. Det er TEKNIQ
Arbejdsgivernes vurdering, at denne fremgangsmåde umiddelbart er hensigtsmæssig og
må betragtes som objektiv.
Elpris og forbrugerpristillæg
Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energistyrelsen fastsætter elprisen ved en kombina-
tion af de realiserede forbrugerpriser og forwardprisen med et tillæg, som er forskellen
mellem den kommercielle elpris og den gennemsnitlige spotpris. Det er TEKNIQ Arbejdsgi-
vernes vurdering, at denne fremgangsmåde umiddelbart er hensigtsmæssig og må betrag-
tes som umiddelbart objektiv. Dog mener vi, at det er nødvendigt at tage højde for, at de
fleste varmepumper er designet med styring, som gør det muligt at mindske tilpasse elfor-
bruget efter om elprisen er høj eller lav. Dette har selvsagt stor betydning for prisen for
opvarmning for den enkelte varmepumpeejer.
Rente
Det fremgår af bekendtgørelsen, at renten fastsættes som byggerenten + 1 dvs. den lange
obligationsren tillagt 1 procentpoint. Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at spå
om den fremtidige udvikling i renterne, men når renterne opgøres på årlig basis, vurderer
TEKNIQ Arbejdsgiverne at et tillæg på 1 procentpoint giver et realistisk billede af den frem-
tidige renteudvikling.
Forsigtighedshensyn i forhold til varmepumper
Prisloftet er fastsat ud fra en beregning af årlig omkostning til køb, installation og anven-
delse, herunder drift og vedligeholdelse af individuel luft/vand varmepumpe.
I tillæg til priserne lægger Energistyrelsen hvad der i bekendtgørelsen betegnes som et for-
sigtighedshensyn på 15% på omkostningerne.
Brugen af forsigtighedshensyn stemmer ikke overens med Energistyrelsens Teknologikata-
log for individuel opvarmning. Af Teknologikataloget fremgår det at priserne på varme-
pumper forventes at falde over tid mens effektiviteten forventes at stige. Alt andet lige vil
omkostningerne ved at eje og drive en varmepumper ifølge Teknologikataloget være la-
vere i den efterfølgende periode end i den foregående
Af Teknologikataloget fremgår:
Similar to air-to-water heat pumps, the installation costs in households are expected
to decrease by 25% in existing buildings and 15% in new single-family households.
The installation is more expensive than a pure air-to-water heat pump system since a
gas boiler also needs to be installed. For integrated solutions, the installation cost
may be closer to that of a pure heat pump system. For both new and existing building
complexes, the installation costs are expected to decrease by 25%.”.
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: + 45 25291932
Email: [email protected]
Dato: 5. november 2024
Side 2/3
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0108.png
3
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at brugen af de objektive data, tilskudspris sammenholdt
med teknologikatalogets priser generelt giver et mere objektivt og dækkende billede af
omkostningerne ved at eje og drive en varmepumpe.
Energistyrelsen har valgt at frasorterer de 2,5% billigste og 2,5% dyreste varmepumper i
grundlagt for prisfastsættelsen. Vi mener dermed at usikkerheden stort set er fjernet og
det ikke kan retfærdiggøres at lægge 15% oven i investeringer.
Beregninger af årligt gennemsnit
Det fremgår af udkastet at de 2,5% billigste og 2,5% dyreste varmepumper frasorteres
Vi vurderer at det ikke er nødvendigt at anvende et bagudrettet 3-års gennemsnit. Da der
allerede re frasorteret det 2,5 procent billigste og 2,5 procent dyreste. Hvis man vælger at
anvende 3 år bagudrettet, skal priserne inflationskorrigeres.
Anvendelse af et standardhus
I Teknologikataloget for individuel opvarmning fastsættes individuel opvarmning til 18,1
MWh/år. Derfor mener vi at der skal anvendes Teknologikataloget, så alle anvender de
samme forudsætninger.
Fastsættelse af investeringen
Af bekendtgørelsen fremgår det, at man vil anvende omkostningerne til køb, installation,
drift og vedligehold af individuel opvarmning med en individuel luft-til-vand-varmepumpe
for et standardhus.
Vi er i tvivl om hvorvidt der er taget højde for større varmepumper f.eks. til etagebyggeri,
rækkehuse eller alene til enfamiliehuse. Vi mener at der bør indgå investering på udskift-
ning varmepumpen, idet andengangsinvesteringen er det halve af en ny investering.
Definition af installation
Vi anbefaler, at man anvender en ny installation af varmepumpe og ikke en udskiftning.
Det samme bør gælde for fjernvarme, så der også her er tale om en ny installation eller en
ny udbygning af fjernvarmen. I forhold til ny udbygning af fjernvarme er det vigtigt, at om-
kostningerne ved tilslutning af nye kunder lægges til grund for sammenligningen og ikke
omkostningerne fordelt på alle tilsluttede kunder, da dette ikke giver et retvisende billede.
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Mobil: + 45 25291932
Email: [email protected]
Dato: 5. november 2024
Side 3/3
Richard Schalburg
Specialkonsulent
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0109.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 39 -- [ VE-om--varmepumpe-omk-bkg ] --
VedvarendeEnergis kommentarer til Bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder
5.november 2024
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi,
som giver alle adgang til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og
styrker lokal deltagelse, forståelse og engagement i omstillingen.
Derfor er vi bekymrede for at den foreslåede metode til beregning af varmeomkostninger med
individuelle varmepumper i nogle situationer vil give urealistisk lave priser for individuelle
varmepumper. Det vil give et urealistisk sammenligningsgrundlag med kollektive varmeforsyning.
Konsekvensen vil så være en den kollektive varmeforsyning ikke realiseres. Det betyder enten at
forbrugerne får en unødvendig dyr varme (i de tilfælde, hvor varmepumpeløsninger er dyrere end den
beregnede nationale varmpumpepris og samtidig er dyrere end den kollektive varmeløsning) eller slet
ikke kan skifte fra fyr (i de tilfælde hvor individuelle varmepumper ikke kan etableres af fx støjhensyn).
I begge situationer fås en unødvendig samfundsøkonomisk dyr løsning.
Konkret har vi følgende indvendinger imod den foreslåede metode:
- Effektiviteten af individuelle varmepumper testes efter en europæisk standard (DS/EN14825),
som overvurderer deres effektivitet. En række lande inkl. Danmark arbejder for at ændre testen,
så den viser en mere korrekt og lavere effektivitet. Det bør tages med i beregningerne af
varmepumpernes totaløkonomi. Der skal bruges en lavere års-COP end testen viser og som er
angivet i EU's energimærke for varmekilder.
-
Der vil være forskellige varmepumpeomkostninger i forskellige områder og på forskellige
placeringer. Den nationale omkostningsberegning for varmepumper bør derfor afviges ved
beslutninger om kollektive varmeløsninger, hvis der er forhold, som lokalt fordyrer individuelle
varmepumper.
-
Der er områder, hvor hverken luft-vand eller jordvarmepumper er acceptable af støj-og
pladshensyn, typisk i tætte bebyggelser. Her bør varmeprojekter undtages fra en økonomisk
sammenligning med varmepumper med de nationalt fastsatte varmepumpeomkostninger.
Sammenligningen er irrelevant da varmeforbrugerne ikke kan installere individuelle
varmepumper.
Desuden tilsluttet vi os de kommentarer til metoden, som er angivet i Termonet Danmarks
høringssvar.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt
politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email [email protected] eller ovenstående tlf.
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
R Gunnar Boye Olesen
E [email protected]
Tel.: +4586227000
Mob. +4524269933
1
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
2951532_0110.png
-- AKT 3753185 -- BILAG 40 -- [ VPI Hørringssvar vedr forbrugerprisloft 05112024 ] --
Journalnummer 2024-10297
Varmepumpeindustrien, VPI’s, høringssvar på høring af bekendtgørelse om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede
forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder samt tilhørende
metodenotat
Med høringsbrev dateret 11. oktober 2024 har Energistyrelsen sendt bekendtgørelsen om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder samt tilhørende metodenotat i høring. Energistyrelsen anmoder om at
modtage høringssvar senest den 5. november 2024.
Høringen omfatter beregningen og udmeldingen af omkostninger forbundet med individuel
varmeforsyning samt den beregnede forbrugspris og gennemsnitspris, ofte refereret til som
forbrugerprisloftet. Varmepumpeindustriens medlemmer inkluderer en bred vifte af virksomheder,
der leverer store og små varmepumper til både fjernvarme- og individuelle varmeløsninger. Denne
høring berører derfor væsentlige aspekter af Varmepumpeindustriens medlemmers arbejdsområder.
På baggrund af udkastet til bekendtgørelsen om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning
og de beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder samt det tilhørende
metodenotat, ønsker Varmepumpeindustrien at fremkomme med følgende bemærkninger.
Transparens i forbrugerpriser
Varmepumpeindustrien anser det som afgørende, at varmeforbrugerne har fuld tillid til de oplyste
forbrugerpriser, uanset opvarmningsform, og at der sikres maksimal transparens i prisoplysningerne.
Dette giver boligejere den nødvendige tryghed til at træffe beslutninger om valg af varmeløsning på
et oplyst grundlag.
Historisk har der været flere initiativer fra myndigheder, brancheorganisationer og private aktører
for at skabe større prisgennemsigtighed. Dog oplever vi, at ønsket om transparens ofte er blevet
bremset. Dette er uheldigt, da den grønne omstilling kræver, at boligejere kan forstå og vurdere
konsekvenserne af forskellige opvarmningsformer.
Udkastet til bekendtgørelsen adresserer dette behov for transparens ved at forpligte aktører til at
levere data, som muliggør objektive pris- og energisammenligninger. Som et yderligere skridt
foreslår vi, at Energistyrelsen udvikler og stiller et opdateret beregningsværktøj til rådighed, fx på
Sparenergi, som gør det muligt for bygningsejere at sammenligne priser på adresseniveau.
Varmepumpeindustrien stiller os meget gerne til rådighed for et samarbejde med Energistyrelsen og
andre brancheaktører om et beregningsværktøj.
Behovet for en troværdig metode til sammenligning af forbrugerpriser
For at sikre forbrugerne en fair sammenligning af forbrugerpriser på individuel varmeforsyning, som
danner grundlag for varmeprisloftet for varmeforsyningsvirksomheder, er det essentielt med en
VarmepumpeJndustriens Sekretariat
·
Åboulevard 7, 1. tv. · 1635 København V · Telefon: 4030 3075
[email protected] · www.varmepumpeindustrien.dk
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
metode, der muliggør en reelt sammenlignelig pris mellem fjernvarme og den individuelle
varmepumpe
Det er ligeledes afgørende, at prisfastsættelsen fremadrettet afspejler virkelige omkostninger så
præcist som muligt, hvilket kalder på løbende justeringer af beregningsgrundlaget, så forbrugerne
kan basere deres valg på pålidelige
og ”up to date”
prisoplysninger.
Varmepumpeindustrien opfordrer derfor til, at bl.a. Teknologikataloget hyppigt opdateres og stiller
os gerne til rådighed for et samarbejde i den forbindelse.
Omkostninger til køb af individuelle varmepumpe
Varmepumpeindustrien vurderer, at Energistyrelsens metode, som anvender rådata fra
Varmepumpepuljen med frasortering af de dyreste og billigste installationer, er en hensigtsmæssig
og objektiv fremgangsmåde for prissætning af konvertering til varmepumpe fra anden eksisterende
varmeløsning. Dette sikrer en repræsentativ vurdering af installationsomkostningerne for den
individuelle varmepumpe.
Omkostningssammenligninger (TCO) og økonomiske sammenligninger
Varmepumpeindustrien anbefaler, at fjernvarme og individuelle varmepumper sammenlignes ud fra
princippet om ”total cost of ownership” (TCO), som medregner alle omkostninger forbundet med
boligopvarmning. En retvisende og forbrugervenlig sammenligning bør tage højde for TCO-udgifterne
for både nyudlagt og eksisterende fjernvarme sammenholdt med en individuel varmepumpe.
Ved brug af TCO-metoden skal alle relevante udgifter til boligopvarmning indgå i beregningen. Da
fjernvarmeanlæg ofte har lange afskrivningsperioder og tekniske levetider, bør der tages højde for, at
en individuel varmepumpe vil kræve geninvestering efter ca. 16 år til en langt lavere pris end
konverteringsomkostningerne ved første varmepumpeinvestering (fx fra naturgas til varmepumpe).
Desuden forventes ifølge Teknologikataloget varmepumpens virkningsgrad at stige over tid som følge
af teknologisk udvikling, hvilket derfor også bør indgå i beregningen.
Forsigtighedshensyn
Varmepumpeindustrien stiller os højest uforstående overfor, at der i bekendtgørelsen lægges op til
at indføre et forsigtighedstillæg på 15% af prissammenligningen, samt tillæg af et procentpoint på
renten.
Med udgangspunkt i allerede omtalte beregningsforudsætninger, mener Varmepumpeindustrien at
der kan opstilles et tilstrækkeligt retvisende sammenligningsgrundlag mellem fjernvarme og
individuelle varmeløsninger, som ikke nødvendiggør et forsigtighedshensyn.
Varmepumpers høje virkningsgrad gør dem reelt mindre følsomme for prisudsving i energipriserne
end fjernvarme generelt vil være. Sammenholdt med den - jf. Teknologikataloget – positive
teknologiske udvikling af virkningsgrader og den forventede prisreduktion for investering i
varmepumper, mener Varmepumpeindustrien tværtimod, at priserne for varmepumper er mindre
usikre end de tilsvarende for fjernvarme generelt.
Side 2/3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorfor høringssvarene ikke offentliggøres på høringsportalen umiddelbart efter modtagelsen, så der hurtigt kan skabes transparens i kommentarerne til udkast til lovgivning og bekendtgørelser
Elpriser og tarifer.
Varmepumpeindustrien støtter generelt metoden for fastsættelse af retvisende elpriser. Det er dog
vigtigt at tage højde for, at størstedelen af elforbruget til varmepumper sker i de kolde perioder,
primært om vinteren og ofte om natten, hvor el-spotprisen typisk er lavere. Varmepumpeindustrien
er også overordnet enig i metoden for tarif-fordeling mellem sommer- og vinterpriser, men ønsker
at gøre opmærksom på, at mange varmepumper allerede i dag styres af intelligent software, som
optimerer driften og elforbruget, så både høje spotpriser og tarifperioder for størstedelen udgås.
Omkostninger forbundet med afkobling fra fjernvarmeforsyning
Varmepumpeindustrien finder det vigtigt, at boligejere får mulighed for at tilgå information om
omkostningerne ved udtrædelse af deres fjernvarmeløsning, samt at omkostninger ikke bliver
uforholdsmæssigt store.
Problemstillingen bør efter vores overbevisning adresseres i bekendtgørelsen.
Afsluttende bemærkninger
Da Varmepumpeindustrien både repræsenterer leverandører af produkter til fjernvarme og
individuelle løsninger, er vi som udgangspunkt teknologineutrale.
Vi er optaget af at hver boligejer har mulighed for at vælge den rette grønne varmeløsning, som
opfylder deres behov bedst muligt.
En neutral, myndighedsudarbejdet sammenligning uden interesse i udfaldet vil styrke
troværdigheden og sikre, at boligejerne får klar og pålidelig information.
Varmepumpeindustrien er af den overbevisning, at en transparent sammenligning vil motivere alle
parter til at arbejde målrettet for lavere varmeregninger til gavn for boligejerne.
Grundlæggende hilser Varmepumpeindustrien derfor bekendtgørelsen velkommen som en
afgørende forudsætning for forbrugerbeskyttelse og konkurrenceudsættelse af
varmeforsyningsområdet, som dels sikrer den enkelte boligejer større indsigt og handlemuligheder
for valg af varmeløsning – men vigtigst af alt rette varme rette sted.
Venlig hilsen
Pbv.
Christian Petersen
Næstformand VPI
Side 3/3