L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

12. december 2024

J nr.

2024 - 4798

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 10. december 2024 stillet

mig følgende spørgsmål 16 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet på udvalgets vegne af udvalgsformand Rasmus Horn Langhoff (S).

Spørgsmål 16

Vil ministeren kommentere henvendelse af 10. december 2024 fra Termonet

Danmark, jf. L 78 - bilag 16?

Svar

Termonet Danmarks henvendelse indeholder en række bemærkninger vedrø-

rende svar på KEF L 78 spørgsmål 2 og 6. Hvad angår bemærkningerne til

Energistyrelsens analysearbejde vedrørende økonomi i termonet har jeg fore-

lagt dette for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvilket jeg kan henholde

mig til:

”Termonet Danmark skriver bl.a., at de ikke kan tages til indtægt for og ikke kan

validere de økonomiske beregninger foretaget af Energistyrelsen, og at Termo-

net Danmark har oplyst Energistyrelsen om, at de betragter beregningerne som

misvisende. Der fremføres i den forbindelse kritik af, at Energistyrelsen i analy-

sen har anvendt egne beregninger baseret på anlægspriser ”plukket fra det

fremsendte materiale”.

Energistyrelsen bemærker, at det ikke er hensigten at tage Termonet Danmark

eller andre til indtægt for den økonomiske analyse. Energistyrelsen er ansvarlig

for den økonomiske analyse, der blev forelagt aftalepartierne i vedlagte notits 7

af 11. juni 2024 forud for indgåelse af den politiske aftale af den 28. juni 2024,

som ligger til grund for lovforslaget.

Energistyrelsens analyse bygger på samtlige 19 anlægsbudgetter vedrørende

forslag til nye termonet, som forud for analysen i 2023 blev fremlagt for Energi-

styrelsen af Termonet Danmark og andre aktører. Analysen omfatter beregnin-

ger over total, årlig varmepris med termonet på grundlag dels af ovennævnte

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark

anlægspriser og dels de forudsætninger mht. elpriser, rente, varmepumpers le-

vetid og virkningsgrad, afskrivningstid på anlæg i jord og andre forhold, som

Energistyrelsen helt generelt anvender til beregning og sammenligning af var-

mepriser. Denne metode sikrer konsistens i vurderingen af varmepriser på

tværs af projekter og teknologier, og det er således rigtigt, at der kan være afvi-

gelser ift. de forudsætninger, som er anvendt af rådgiverne bag de enkelte pro-

jekter.

Det bemærkes endvidere, at Termonet Danmarks kritikpunkter vedrørende ana-

lysearbejdet blev forelagt aftalepartierne, jf. vedlagte notits nr. 17 af 26. juni

2024.

I kritikken fra Termonet Danmark i henvendelse til KEF-udvalget af 10. decem-

ber 2024 sammenblandes Energistyrelsens analyse og en præsentation fra

Teknologisk Institut. Der er tale om to forskellige ting. Termonet Danmark citerer

bl.a. fra et kritisk brev, som en række rådgivere sendte til formanden for NEKST-

arbejdsgruppen. Hertil bemærkes, at brevet refererer til en præsentation, som

Teknologisk Institut fremførte for NEKST-arbejdsgruppen den 10. oktober 2023.

Teknologisk Institut besvarede denne kritik i et brev til NEKST-arbejdsgruppen,

som efter aftale med Teknologisk Institut er vedlagt svaret her. I brevet påpeger

Teknologisk Institut blandt andet, at det bygger på en misforståelse, når rådgi-

verne beskriver Energistyrelsen som medansvarlig for præsentationen. Den blev

udarbejdet og leveret af Teknologisk Institut, ikke af Energistyrelsen. Men på

baggrund af præsentationer og drøftelser ved mødet, herunder den usikkerhed

om økonomi, som Teknologisk Institut fremhævede, blev Energistyrelsen bedt

om at udarbejde en nærmere analyse af spørgsmålet.

Af henvendelsen fra Termonet Danmark til KEF-udvalget af 10. december 2024

fremgår fire nye kritikpunkter. Det første kritikpunkt er, at der i vedlagte udleve-

ringsnotits nr. 7 til aftalepartierne fra 11. juni 2024, for så vidt angår et realiseret

termonet-projekt, bl.a. tages udgangspunkt i ”det lavest tænkelige antal tilslut-

tede forbrugere”. Hertil bemærkes, at der ifølge Energistyrelsens oplysninger er

tale om Danmarks nyeste og største termonet realiseret i eksisterende bebyg-

gelse, og at anlægsprisen pr. bolig er beregnet med den anlægspris og det antal

tilslutninger, som bygherre i 2023 oplyste over for Energistyrelsen. Det er dog

rigtigt, at såfremt der tilsluttes flere forbrugere end oplyst af bygherre, kan det

medføre en gunstigere økonomi i projektet. Energistyrelsen vurderer dog ikke,

at dette ændrer på den samlede analyses grundlæggende konklusioner.

Det andet nye kritikpunkt er, at de beregnede anlægspriser pr. bolig med termo-

net er lavere end den budgetterede anlægspris i et fjernvarmeprojekt i Dragør.

Hertil bemærkes, at termonet som udgangspunkt vurderes som et opvarmnings-

alternativ ikke til fjernvarme, men til individuelle varmeløsninger uden for fjern-

varmeområder. Energistyrelsens økonomiske analyse har på den baggrund

Side 2/5

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark

sammenlignet termonet med en individuel jordvarme- hhv. luft/vand-varme-

pumpe. Energistyrelsen har ikke nærmere kendskab til fjernvarmeprojektet i

Dragør, men anerkender, at der også kan være tilfælde med høje anlægsom-

kostninger pr. forbruger ved fjernvarmeprojekter.

Det tredje kritikpunkt er, at Energistyrelsens analyse tager udgangspunkt i samt-

lige 19 modtagne anlægsbudgetter, og ikke kun de fem, som Termonet Dan-

mark efterfølgende har peget på som mest retvisende. Hertil bemærkes det, at

Energistyrelsen har fundet det retvisende at analysere på samtlige projekter og

anlægsbudgetter, netop for at undgå at plukke fra det fremsendte materiale.

Endvidere er det Energistyrelsens opfattelse, at det tilsendte materiale generelt

har udgjort en vigtig del af grundlaget for drøftelser om termonet lokalt, hvor pro-

jekterne har været overvejet.

Det fjerde kritikpunkt er, at Energistyrelsen angiver, at der ikke er fundet indikati-

oner af, at termonet er mere energieffektivt end individuelle jordvarmepumper.

Det fremføres, at der rundt om i Europa er etableret adskillige termonet, hvor

der udnyttes spildvarme, som gør termonet mere energieffektive end individuelle

anlæg, hvor spildvarme ikke kan udnyttes. Energistyrelsen bekræfter, at der,

hvis der udnyttes spildvarme, kan være potentiale for energieffektivisering i for-

hold til individuelle anlæg. Energistyrelsens analyse har dog fundet det retvi-

sende at basere analysen på de danske projekter, som Termonet Danmark og

andre aktører har fremsendt budgetmæssig og anden information om. I disse

projekter indgår udnyttelse af spildvarme ikke. På den baggrund forekommer det

ikke realistisk, at der som hovedregel skulle være spildvarme til rådighed, der

kan forbedre termonets energieffektivitet og økonomi ved etablering i eksiste-

rende bebyggelse. Videre bemærkes det, at der i alle enfamiliehuse omfattet af

de forslag til termonet, som Energistyrelsen har modtaget, benyttes samme type

jordvarmepumper som til rent individuel jordvarme. På den baggrund kan der ef-

ter Energistyrelsens vurdering ikke forudsættes anden virkningsgrad for disse

jordvarmepumper end den, der gælder ved sædvanlig individuel jordvarme.”

I tillæg til Energistyrelsens redegørelse ovenfor vedrørende det gennemførte

analysearbejde vil jeg understrege, at der med lovforslaget lægges op til en løs-

ning, hvor termonet-projekter netop kan gennemføres, hvis de er konkurrence-

dygtige.

Med L 78 sikres den fornødne klarhed om rammevilkårene for den fremadret-

tede drift af virksomhed med termonet, herunder kommunal garantistillelse. Det

sikres tillige, at de projekter for termonet, der har været idriftsat med kommunal

garantistillelse, og hvortil der er optaget lån, inden den 1. juli 2024, kan drives

videre i en periode frem til den 1. januar 2035. Det er Energistyrelsens vurde-

ring, at lovforslaget udgør en udvidelse af kommunernes adgang til at arbejde

med termonet, som vil skulle ske i tilknyttet virksomhed. Det vil endvidere være

Side 3/5

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark

muligt for kommunale fjernvarmeselskaber at bidrage til finansiering af termo-

net-projekter, såfremt der er frie midler, og disse lovligt kan trækkes ud af ho-

vedvirksomheden.

I forlængelse heraf vil jeg henvise til svar på spørgsmål 6 til L78, hvor det frem-

går, at Energistyrelsen er opmærksom på, at der tidligere har været forskellige

fortolkninger af, om termonet har været omfattet af den gældende varmeforsy-

ningslov, herunder om der kunne stilles kommunal garanti. At retstilstanden for

virksomhed med termonet har været uklar, fremgår også af bemærkningerne til

L 78.

Kammeradvokatens udtalelser af hhv. 21. december 2023 og 12. marts 2024 er

udarbejdet på et tidspunkt, hvor der pågik en politisk proces om den fremadret-

tede regulering af virksomhed med termonet og omhandler den

mulige procesri-

siko,

der på daværende tidspunkt – dvs. forud for L 78 – kunne være for kom-

muner forbundet med garantistillelse og for lånefinansiering hos KommuneKre-

dit. Notaterne, som er offentligt tilgængelige, er udtryk for Kammeradvokatens

vurdering og fortolkning.

Til bemærkningen om, at KEF-udvalget ikke skulle være blevet forsikret om, at

der ikke er tale om singulær lovgivning, henviser jeg til mit svar på spørgsmål 6,

hvor jeg har kommenteret på henvendelsen af 19. november 2024 fra Termonet

Danmark. I henvendelsen af 19. november 2024 henviser Termonet Danmark til

Tvind-sagen (UfR 1999.841 H) i forhold til spørgsmålet om singulær lovgivning,

der afskærer en potentiel retstvist.

I mit svar på spørgsmål 6 beskrives Tvind-sagen. Endvidere fremgår det, at de

foreslåede ændringer af varmeforsyningsloven, der fremadrettet får betydning

for, i hvilket omfang termonet reguleres i varmeforsyningsloven, ikke er rettet

mod konkret navngivne aktører i modsætning til i Tvind-sagen. Der er derimod

tale om en

generel

regulering, der får betydning for reguleringen af termonet

fremadrettet. Derudover har Energistyrelsen oplyst, at lovforslaget ikke i sig selv

afskærer klageadgang eller domstolsprøvelse på dette område.

Til bemærkningen om, at der skal være en ”tidlig og reel dialog på flere niveauer

i forhold til scenarier for national klima- og energipolitik”, henviser jeg tilsvarende

til mit svar på KEF L 78 spørgsmål 6. Jeg vil herudover uddybe, at de udtalelser

fra EU-Kommissionen (i form af to såkaldte ”Commission Staff Working Docu-

ments” fra hhv. 2020 og 2023), som Termonet Danmark henviser til, vedrører

udarbejdelse af nationale energi- og klimaplaner (NECP), herunder Danmarks

brug af dialog på flere niveauer og inddragelse af interessenter og civilsamfund i

den forbindelse. Bemærkningerne i de pågældende dokumenter fra EU-Kom-

missionen er dermed ikke møntet på en dialog specifikt om termonet.

Side 4/5

L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark

Det er helt sædvanligt, at der som en del af det almindelige lovforberedende ar-

bejde og ved udarbejdelse af nye regler sker en dialog og inddragelse af rele-

vante myndigheder, brancheorganisationer m.v. Det kan ske på flere og forskel-

lige tidspunkter i lovarbejdet, sådan som det også er sket for så vidt angår L 78.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 5/5