Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt
2954934_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
17. Svar på kritikpunkter vedr. analysearbejde ifm. termonet
26. juni 2024
Spørgsmål
Ifm. de politiske drøftelser om opfølgning på
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,
herunder afklaring om termonet, har Termonet Danmark fremsendt en række kri-
tikpunkter vedr. det gennemførte analysearbejde ifm. termonet og de faglige vurde-
ringer i oplægget til regulering af termonet. Det er efterspurgt, at der udarbejdes et
svar på bemærkningerne.
Svar
Indledningsvist gøres der opmærksom på, at regeringens oplæg til regulering af ter-
monet er en opfølgning på
Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022,
hvor det fremgår,
at
”Der
tages endvidere stilling til, om løsninger som termonet bedst håndteres i varmeforsynings-
loven eller andre steder”.
Regeringen lægger op til
på baggrund af et analysearbejde
at det bliver muligt
for kommunale fjernvarmevirksomheder at etablere og drive termonet på kommer-
cielle vilkår. Det er tilsvarende i dag muligt for private og forbrugerejede selskaber
at drive termonet kommercielt. Der henvises til udleverede notits 7 vedr.
’Gennemført
analysearbejde
ifm. termonet’
og notits 8 vedr.
’Afklaring om regulering af termonet’.
De fremsendte kritikpunkter vedrører overordnet to temaer;
beskrivelsen af termonet
som koncept
og
økonomiske forhold vedrørende termonet.
Disse besvares nedenfor.
Tema 1: Beskrivelsen af termonet som koncept
Det er fremført i Termonet Danmarks kritik, at beskrivelsen af termonet som en
jordvarmeløsning er forkert og bør betegnes som
”5. generations fjernvarme”
eller
”kold fjernvarme”.
Energistyrelsen bemærker hertil, at selve betegnelsen ikke er afgørende for regerin-
gens oplæg, som er baseret på analysen fremført i de udleverede notitser. Det kan
desuden oplyses, at det er Energistyrelsens opfattelse, at de foreliggende termonet-
projekter har en lang række fællestræk med individuel jordvarme:
I de fremlagte termonet-projekter produceres varmen altovervejende af en sæd-
vanlig, individuel jordvarmepumpe i hver bygning, ligesom ved individuel jord-
varme.
I projekterne er der behov for et større, frit areal til slanger i jorden (typisk 1�½-
3 gange det opvarmede bygningsareal), ligesom ved individuel jordvarme.
Varmeforsyningen i de fremlagte projekter afhænger af forsyning via elnettet.
Den afgørende forskel mellem de fremlagte termonet-projekter og individuel jord-
varme er, at jordvarmepumperne i termonet ikke er forbundet direkte til jordslan-
ger på eller nær egen matrikel. I stedet er jordvarmepumperne i termonet forbun-
det via et tostrenget net, som skal graves ned i bebyggelsen på tværs af matrikler.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark
Side 2 af 3
Energistyrelsen bemærker, at der fra jordslangerne fremføres en væske, der ikke er
varmere end jorden, og som dermed har samme temperatur som vand fra den kolde
hane. Væsken kan ikke anvendes til at opvarme bygninger eller brugsvand, og der
skabes kun anvendelig varme, fordi der indgår jordvarmepumper i bygningerne. I
de fremlagte termonet-projekter anvendes altovervejende jordvarmepumper i hver
tilsluttet bygning og af samme type som ved individuel jordvarme.
Tema 2: Økonomiske forhold vedrørende termonet
Det er fremført i Termonet Danmarks kritik, at Energistyrelsens analyse af de øko-
nomiske forhold vedrørende termonet, herunder særligt beregningerne, ikke afspej-
ler de tilsendte projektforslag for termonet.
For det første hævder Termonet Danmark, at Energistyrelsens analysearbejde ikke
medtager al information, herunder to budgetter indsendt af Termonet Danmark i
efteråret 2023. Energistyrelsen bemærker hertil, at de økonomiske forhold, som er
gennemgået i analysearbejdet, jf. udleverede notits 7 vedr.
’Gennemført analysearbejde
ifm. termonet’,
er baseret på 19 budgetter vedrørende forslag til termonet. Disse om-
fatter alle forslag til nye termonet modtaget fra Termonet Danmark og andre aktø-
rer, herunder også to budgetter for forslag til termonet-projekter, som Energisty-
relsen modtog i oktober. Sidstnævnte var dog ikke muligt at indregne i materialet til
NEKST-arbejdsgruppen inden for den givne tidshorisont, men budgetterne er ef-
terfølgende blevet gennemgået og indgår således i de analyser, der beskrives i de
udleverede notitser.
For det andet fremfører Termonet Danmark, at
”Den
høje pris skyldes, at man har taget
udgangspunkt i screeninger, hvoraf mange har brugt jordvarmeboringer som energikilde. Jordvar-
meboringer er markant dyrere end vandretliggende jordvarmeslanger. Det eneste projekt med
vandretliggende slanger, man har inkluderet,
viste sig også at være projektets billigste.”
Det be-
mærkes hertil, at de 19 budgetter vedr. forslag til termonet, som Energistyrelsen har
gennemgået, omfatter 10 budgetter med vandretliggende jordslanger og 9 budgetter
med jordslanger i lodrette boringer. I budgetterne ses eksempler på meget høj an-
lægspris også med vandrette jordslanger. I de mest detaljerede budgetter, hvor pri-
sen for ledningsnet og stikledninger fremgår specifikt, fremgår det, at ledningsnet
og stikledninger er den afgørende årsag til merprisen per bolig sammenlignet med
individuel jordvarme og andre individuelle løsninger.
Det bemærkes yderligere, at ovenstående er baseret på budgetter, og det bemærkes
i forlængelse heraf, at det eneste
realiserede
termonet-projekt af nyere dato i eksiste-
rende bebyggelse, som Energistyrelsen har modtaget prisoplysninger om, har højere
anlægspris per bolig end samtlige af de nævnte budgetter.
Det bemærkes endvidere, at der i den økonomiske analyse også indgår flere forslag
med meget lave anlægspriser. Den gennemsnitlige anlægspris set over alle budgetter
er imidlertid væsentligt højere end for disse anlæg. Samtlige budgetter angiver des-
uden lavere anlægspris end den, der er fremlagt for det eneste realiserede projekt af
nyere dato i eksisterende bebyggelse.
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-24, fra Termonet Danmark
Side 3 af 3
Uanset om der anvendes en anlægspris fra det realiserede projekt eller gennemsnit-
lig budgetteret anlægspris for de nævnte 19 forslag, bliver varmeprisen med termo-
net væsentligt højere end med rent individuelle varmepumpeløsninger, når der i
øvrigt anvendes samme forudsætninger mht. elpriser, rente og andre forhold.
Endelig bemærker Energistyrelsen, at Energistyrelsens analyse af økonomi i termo-
net har medtaget al information om konkrete anlægsomkostninger i nyere projekter,
som er modtaget i forbindelse med dialogen med Termonet Danmark og andre
aktører. Resultaterne er løbende fremlagt for Termonet Danmark, som imidlertid
ikke er vendt tilbage med ny information, der har givet anledning til at revidere
analysens hidtidige konklusioner.