Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6-12-2024
J nr.
2024 - 1135
Akt-id
538331
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 8 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 8
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (side 13), at ministeren vil fast-
sætte de nærmere »regler om en varmeforbrugers udtrædelse af leveringsfor-
holdet med en varmeforsyningsvirksomhed, herunder regler om beregning og
opkrævning af en udtrædelsesgodtgørelse« i en bekendtgørelse, men sådanne
regler bør vedtages af Folketinget ved lov. Vil ministeren derfor yde teknisk bi-
stand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at reglerne
vedrørende beregning og opkrævning af en udtrædelsesgodtgørelse fastsættes
i lovforslaget og ikke i en bekendtgørelse?
Svar
Det er ikke usædvanligt, at en lov indeholder bemyndigelser, der giver adgang
for en minister til at fastlægge nærmere regler på et område i en bekendtgø-
relse. Det giver fleksibilitet og reducerer antallet af detailbestemmelser. Når der
anvendes bemyndigelser, skal lovbemærkningerne til den pågældende bemyn-
digelsesbestemmelse beskrive, hvordan bemyndigelsen tænkes anvendt og ud-
møntet. Dette sikrer, at anvendelsen af bemyndigelsen har været genstand for
Folketingsbehandling.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil Folketinget have godkendt rammerne for at
udmønte bemyndigelsen. I det konkrete tilfælde fremgår, at
”Bemyndigelsen har
til hensigt at understøtte ensartethed og gennemsigtighed, herunder at forbru-
gere i samme varmeforsyningsvirksomhed sidestilles i tilfælde af udtrædelse”.
Endvidere vil bemyndigelsen ikke give mulighed for at afskære varmeforsy-
ningsvirksomhedernes adgang til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse.
Jeg er opmærksom på, der er behov for et analysearbejde for at kunne fast-
sætte de nærmere regler, og at resultaterne heraf ikke foreligger. Derfor indgår
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2