Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 78
Offentligt
2951618_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6-12-2024
J nr.
2024 - 1135
Akt-id
538331
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 9 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 9
Vil ministeren oplyse, om der inden for rammerne af det aftalte i »Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022«, den 25. juni 2022, og »Opfølgende aftale ifm. kli-
maaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren«, den 28. juni 2024, vil kunne medregnes et til-
læg for skifteomkostninger, som er opgjort som en gennemsnitsberegning? På
den måde kan der tages højde for de store forskelle i skifteomkostninger, og der
sikres samtidig mere transparens i forhold til de faktiske omkostninger ved at
skifte varmeforsyning.
Svar
Rammerne for prisloftet er velbeskrevet i de to politiske aftaler
Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022
samt
Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsy-
ningssektoren, som er indgået i aftalekredsen S, V, SF, RV, EL, K, DF, KD, LA
og ALT.
I forbindelse med den opfølgende aftale blev vi i aftalekredsen enige om:
”at udmønte tidligere aftale ved at indføre regler i varmeforsyningsloven om
fastsættelse af et prisloft, som vil tage afsæt i omkostningerne for en indivi-
duel luft-tilvand varmepumpe. Mhp. at prisloftet skal udgøre et retvisende
og sammenligneligt grundlag for de varmepriser, der skal overholde prislof-
tet, skal prisloftet retvisende afspejle relevante forbrugeromkostninger, her-
under også omkostninger til el, ved at købe og anvende en individuel lufttil-
vand varmepumpe til opvarmning af et standardhus.”
”Der er tale om et nationalt prisloft”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der inden for rammerne af det aftalte i »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, den 25. juni 2022, og »Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren«, den 28/6-24, vil kunne medregnes et tillæg for skifteomkostninger, som er opgjort som en gennemsnitsberegning
2951618_0002.png
”Prisloftet vil ikke begrænse, hvor mange omkostninger selskaberne må
opkræve over varmepriserne hos forbrugerne, men en overskridelse vil in-
debære krav om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af varmeprisen,
et offentliggørelseskrav og ultimativt en ophævelse af eventuelle forbruger-
bindinger.”
Det er vigtigt at holde sig for øje, at prisloftet ikke alene kan informere den en-
kelte forbruger om, hvilken varmeløsning der vil være mest økonomisk fordelag-
tig for forbrugeren. Det skyldes, at prisen for opvarmning med forskellige varme-
løsninger vil variere for den enkelte forbruger og afhænge af en række forhold
som fx karakteristika ved den konkrete bolig, der skal opvarmes, kvaliteten af
forbrugerens eget varmeanlæg mv. Der vil endvidere være omkostninger for-
bundet med at skifte eller etablere varmeløsning, som ikke er inkluderet i prislof-
tet. Det kan fx være omkostninger for en fjernvarmekunde, der ønsker at ud-
træde af kundeforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed eller eventuelle
omkostninger ved at tilslutte sig fjernvarme, som ikke er fuldt afspejlet i den be-
regnede forbrugerpris på fjernvarme, som sammenlignes med prisloftet.
Herudover kan andre forhold, som fx bebyggelsens tæthed, pladsbegrænsnin-
ger og adgang til fjernvarme være relevante i forhold til valg af varmeløsning.
Der er således en række individuelle forhold, som kan påvirke, hvilken varme-
løsning der er mest fordelagtig for den enkelte forbruger, som det ikke vurderes
muligt at tage højde for på en hensigtsmæssig måde i udarbejdelsen af et natio-
nalt prisloft.
Jeg vil derfor også gøre opmærksom på, at det er indlejret i den aftalte model, at
forbrugerne har et valg, og at det er forbrugerne selv, der bedst kan vurdere, om
de vil blive på fjernvarmen eller skifte til en anden varmeløsning.
Under 1. behandlingen af lovforslaget blev det ligeledes drøftet, hvordan det sik-
res, at forbrugeren forstår sammenhængen mellem prisloftet og de alternative
opvarmningsmuligheder, herunder de fulde omkostninger ved et skifte. Her er
det vigtigt at være opmærksom på, at det er varmeforsyningsvirksomhederne,
der som i dag har den direkte kommunikation med deres kunder. Det ændrer
modellen ikke ved. Lovforslaget stiller krav om, at fjernvarmevirksomhederne
skal orientere deres kunder om, at de fremgår af Forsyningstilsynets årlige over-
sigt over virksomheder, der gennemsnitligt har beregnede forbrugerpriser over
prisloftet over en treårig periode. Dette skal som minimum ske på deres hjem-
meside eller en tilsvarende online platform. Virksomhederne kan selv beslutte,
hvor og hvordan, de herudover kommunikerer om prisloftet, og de kan selv be-
slutte, om sådan information indeholder skifteomkostninger.
Jeg er helt enig i, at der skal være transparens om prisloftet. Derfor vil Energi-
styrelsen udarbejde relevant information om, hvordan prisloftet skal forstås, her-
under at der kan være andre forhold som skifteomkostninger, som det vil være
relevant for forbrugerne at undersøge i forbindelse med valg af varmeløsning.
Side 2/3
L 78 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der inden for rammerne af det aftalte i »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, den 25. juni 2022, og »Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren«, den 28/6-24, vil kunne medregnes et tillæg for skifteomkostninger, som er opgjort som en gennemsnitsberegning
2951618_0003.png
Denne information vil blive gjort tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.
Varmeforsyningsvirksomheden vil kunne henvise hertil, ligesom det er forvent-
ningen at Forsyningstilsynet vil henvise til Energistyrelsens hjemmeside, når de
udmelder de årlige prislofter.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3