Skatteudvalget 2024-25
L 80
Offentligt
2948464_0001.png
4. december 2024
J.nr. 2023-6455
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 80 - Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre
love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat
efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til
modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 26. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Annemette Ottosen
L 80 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at uddybe bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Industri, der har peget på en formentlig utilsigtet virkning af lov nr. 832 af 14. juni 2022 i relation til virksomhedernes håndtering af fradrag for købsmoms
2948464_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Industri, der har peget
på en formentlig utilsigtet virkning af lov nr. 832 af 14. juni 2022 i relation til virksomhe-
dernes håndtering af fradrag for købsmoms, herunder oplyse hvordan problemstillingen
forventes løst, og hvilke dele af problemstillingen, som ikke løses ved L 79 og en be-
kendtgørelsesændring? Der henvises til L 80
bilag 1, side 3.
Svar
Ved lov nr. 832 af 14. juni 2022 blev der indført et princip om at beregne renter tilbage i
tid ved for sene angivelser og ved efterangivelser af bl.a. moms, idet renter skal beregnes
fra udløbet af den betalingsfrist, der skal anvendes ved korrekte og rettidige angivelser.
Virksomheder, der ikke rettidigt og korrekt angiver bl.a. moms, skal således rentemæssigt
ikke stilles bedre end virksomheder, der angiver rettidigt og korrekt, men blot ikke kan
betale inden for betalingsfristen. Der blev dog samtidig indført en hjemmel for Skattefor-
valtningen til efter ansøgning at kunne fritage for renter tilbage i tid, hvis det på grund af
særlige omstændigheder findes rimeligt med en sådan fritagelse.
Som det fremgår af høringsskemaet til L 80, jf. L 80
bilag 1, falder Dansk Industris hen-
vendelse om fradrag for købsmoms uden for lovforslaget. Jeg kan dog oplyse, at jeg den
6. november 2024 har fremsat et lovforslag, L 79, der bl.a. skal afhjælpe den af Dansk In-
dustri rejste problemstilling med periodisering af momsfradrag.
Virksomheder kan vælge at bogføre et fradragsberettiget køb i momsregnskabet, når kø-
bet er leveret og fakturaen er modtaget, eller når fakturaen er betalt, jf. momsbekendtgø-
relsens § 81, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Mange virksomheder vælger dog først at håndtere
købsmoms i forbindelse med en godkendelse og bogføring af momsen i forretningsregn-
skabet, hvorved risikoen for, at virksomheden fejlagtigt tager et fradrag for købsmoms,
som ikke skulle være taget, minimeres. Godkendelsesprocessen og bogføringen fuldføres
dog ofte i en senere momsperiode end den, hvor købet er leveret, hvorfor virksomheden
først tager fradrag for købsmoms i den efterfølgende momsperiode.
Der foreslås derfor i L 79 en præcisering af skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om regnskabsføring, således at der kan fastsættes regler for tidspunkter
for bogføring af købsmoms. Det er hensigten, at præciseringen skal anvendes til at fore-
tage en ændring i momsbekendtgørelsens § 81, så momspligtige personer får mulighed for
at tage fradrag for købsmoms på et senere tidspunkt, end hvad det er muligt i dag. Så-
fremt en virksomhed ikke når at tage fradraget på dette senere tidspunkt, vil virksomhe-
den fortsat blive pålagt en renteudgift, hvis virksomheden først opdager dette på et tids-
punkt, der kræver genoptagelse af den periode, hvor fradraget er bogført for sent. Det er
forventningen, at ændringen vil overflødiggøre en genoptagelse i langt de fleste tilfælde.
L 79 blev 1. behandlet den 20. november 2024, og loven foreslås at skulle træde i kraft
den 1. januar 2025. Udmøntningen af bemyndigelsen ved en bekendtgørelsesændring for-
ventes tilsvarende at træde i kraft den 1. januar 2025.
Side 2 af 2