Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4055 - økofin Bilag 1
Offentligt

24. oktober 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. november

2024

1) Forslag om Moms i den digitale tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)482, KOM(2024)492

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 24. oktober 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 1 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dagsordenspunkt 1: Forslag om Moms i den digitale

tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)704, KOM(2022)703

1. Resume

Formandskabet ventes at søge politisk enighed om kompromisteksten for hele

eller dele af ViDA-lovpakken på ECOFIN den 5. november 2024, efter det ikke

lykkedes at opnå enighed på hverken ECOFIN den 14. maj 2024 eller 21. juni

2024. Lovpakken består overordnet af tre dele: (A) Indførelse af digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering, (B) Ændrede regler for

platformsøkonomien og (C) Én momsregistrering i EU. Formålet med

lovpakken er at modernisere og digitalisere momssystemet samt at håndtere

momsudfordringer i forbindelse med platformsøkonomien. De foreslåede

tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi dels opdatere det nuværende

momssystem til den digitale tidsalder, dels reducere de administrative byrder

og omkostninger for virksomhederne samt dels bekæmpe momssvig (dvs.

bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader at indberette korrekte

oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne og dermed øge

myndighedernes kontrol med, at den rette moms indbetales).

Drøftelsen på ECOFIN forventes at dreje sig om forslaget vedr.

platformsøkonomien (B). Det er muligt, at formandskabet på ECOFIN vil

lægge op til et kompromis, hvor der gives en tidsbegrænset mulighed, fx med

udløb ved udgangen af 2035, for ikke at anvende reglerne for at gøre

platformene ansvarlige for moms ved korttidsudlejning og levering af

personbefordring (dvs. en tidsbegrænset ”opt-out”-model).

Det forventes, at en

sådan model vil blive kombineret med en revisionsklausul. Revisionsklausulen

vil betyde, at Kommissionen i god tid før ”opt-out” muligheden udløber, skal

udarbejde en rapport om funktionen af de vedtagne regler vedrørende

platformenes ansvar og brugen af undtagelserne i den forbindelse.

Undtagelserne, der skal belyses i rapporten, er muligheden for at undtage

SMV-ydelser

fra reglen om platformes ansvar og ”opt-out”-modellen,

der

undtager alle ydelserne fra reglen i den tidsbegrænsede periode. På baggrund

af rapporten skal der tages stilling til evt. ændringer, herunder evt.

forlængelse af ”opt-out”-modellen.

Regeringen mener, at EU-landene bør have mulighed for at tilpasse reglerne

til de nationale forhold for ferieudlejning og konkurrencesituationen på

området. Regeringen finder det derfor positivt, at der i det seneste

kompromisforslag fastholdes fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer

af korttidsudlejning der pålægges moms, så sommerhusudlejning fortsat kan

momsfritages. Regeringen er dog samtidig skeptisk over for den del af

kompromisteksten vedrørende platformsøkonomien, som holder fast i en

Side 2 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

model, hvor platformene bliver momsansvarlige for korttidsudlejning og

levering af personbefordring, hvis disse ydelser nationalt er momsbelagte.

Den seneste kompromistekst giver dog EU-landene mulighed for at beslutte, at

hvis de underliggende udbydere af ydelserne har en momspligtig omsætning

under den nationale momsregistreringsgrænse (i Danmark 50.000 kr.), så

skal platformene ikke anses for momsansvarlige. Regeringen kan på den

baggrund støtte et kompromis på linje med det, ECOFIN drøftede 14. maj 2024

og 21. juni 2024. Alternativt kan regeringen støtte, at der indføres en

tidsbegrænset mulighed for ikke at anvende reglen om platformsansvarlighed

og en revisionsklausul, jf. ovenfor, hvis dette kan medføre enighed om hele

forslagspakken. Alle disse løsninger vurderes at ligge inden for rammerne af

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

For en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens forslag henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til

ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til

stigende grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale

udvikling samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår

Kommissionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering

(e-fakturering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som

hovedregel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en

udvidelse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem

leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke

over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det

i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke

er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for

indberetning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller

har iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og

B2G e-fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i

mellem, herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket

øger de administrative byrder for de virksomheder, der handler i og med flere

EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En

platform er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der

typisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.

Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige

udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere

af fx ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i

større europæiske byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et

stort udbud af privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via

Side 3 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

platforme. Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår

mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder

sikre at al korttidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i

opkrævning og indbetaling af momsen.

One-Stop-Shop systemet (OSS) blev den 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte

visse ydelser til at omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer. Hermed er det

muligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer og levering

af ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Herudover blev der indført en Import-One-Stop-Shop (IOSS) for salg af varer

fra virksomheder i lande uden for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at

indføre OSS og IOSS var at gøre det nemmere for virksomheder, i og uden for

EU, at sælge til private forbrugere (B2C) i EU, således at momsen i

forbrugslandene opkræves direkte ved salget og betales gennem OSS/IOSS

uden krav om momsregistreringer i forbrugslande eller betaling af

importmoms. En given virksomhed undgår således generelt at skulle lade sig

momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes varer eller ydelser

sælges.

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde fortsat

momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel

af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder

installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af

specialvarer som swimmingpool, eller et køkken, samt visse e-

handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en vare, som befinder sig i et

andet EU-land på salgstidspunktet mv.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via

One-Stop-Shop systemet (OSS)

Kilde:

Egen tilvirkning

Platforme har momspligt, når de videreformidler salg til private købere i EU fra

en underliggende

sælger uden for EU

(dvs. der er tale om varer fra tredjelande),

Side 4 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

uagtet af, hvor platformen er etableret. Platformene kan bruge OSS-ordningen

til salg til forbrugere i EU, når disse tredjelandsvarer befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme har derimod ikke momspligt, når de videreformidler salg af

varer fra en underliggende

sælger i EU til forbrugere i EU

(dvs. formidler EU-

varer), da momspligten i så fald tilhører den underliggende sælger af varen (eller

ydelsen) i EU. Hvem der i dag har momspligt afhænger således af, hvor den

underliggende sælger er etableret

–

dvs. om der er tale om tredjelandsvarer eller

EU-varer.

Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.

Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde

at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol

øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne,

indfører et generelt krav om e-fakturering ved grænseoverskridende EU-handel

mellem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer

regler, så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet set forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge

momsprovenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive

opkrævet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves

(”momsgabet”), samt reducerer virksomheders administrative byrder på sigt.

Side 5 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

E-fakturering bliver obligatorisk ved

grænseoverskridende B2B og B2G EU-

handel.

De enkelte EU-lande kan vælge, at det

alene er sælger, der skal indrapportere

oplysninger

vedrørende

grænseoverskridende transaktioner.

(A) Digitale

rapporterings-

krav

Anvendelse

e- E-fakturering bliver obligatorisk

fakturering forudsætter ved grænseoverskridende B2B og

modtageren

er B2G EU-handel.

indforstået.

Både køber og sælger skal

indrapportere oplysninger

vedrørende grænseoverskridende

transaktioner baseret på e-

fakturering.

Platforme har ingen

rolle i opkrævning og

indbetaling af moms på

personbefordring

korttidsudlejning.

Udlejere

fast

ejendom

momsfritaget undtagen

udlejere i hotelsektoren.

Platforme bliver momsansvarlige,

hvis den underliggende ydelse

(personbefordring

korttidsudlejning) er det.

(B) Platforms-

økonomi

Platforme bliver momsansvarlige, hvis

den

underliggende

ydelse

(personbefordring

på

land

korttidsudlejning) er det. Landene kan

beslutte, at hvis udbydere af ydelserne

har en momspligtig omsætning under den

Alt kortidsudlejning anses for nationale momsregistreringsgrænse (i

hotellignende

derfor Danmark 50.000 kr.), så skal platformene

momspligtig.

ikke anses for momsansvarlige. Det er

sandsynligt, at måden, hvorpå landene

kan give oplysninger om denne

beslutning, forenkles i forhold til tidligere

kompromistekster. Dette vil lette de

administrative

byrder

for

både

virksomheder,

platforme

myndigheder.

EU-landene får fuld fleksibilitet til at

fastsætte kriterier for, hvad der anses

som hotellignende korttidsudlejning og

derfor momspligtig.

Det er muligt,

tidsbegrænset

revisionsklausul

platforme bliver

korttidsudlejning

personbefordring

platforme.

at der foreslås en

”opt-out”

vedr. reglen om, at

momsansvarlige ved

levering

gennem

deres

OSS muliggør at betale

moms i forbrugslandet

med en

momsregistrering i et

andet EU land, dog

findes der fortsat

tilfælde, hvor

moms-

momsregistrering i flere

registrering

EU-lande er nødvendigt.

Udvidelse af OSS, så virksomheder Udvidelse af OSS, så virksomheder i

i følgende tilfælde kan nøjes med følgende tilfælde kan nøjes med én

én momsregistrering:

momsregistrering:

Overførsel af varer til eget -

lager i et andet EU-land.

Overførsel af varer til eget lager i et

andet EU-land.

Installering og montering af -

Installering og montering af varer.

varer.

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Kommissionen skal inden for tre år

Platforme etableret i EU gøres undersøge behovet for at gøre platforme

ansvarlige for momsbetaling af EU- ansvarlige for momsbetaling af EU-varer.

varer.

Side 6 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

A. Digitale rapporteringskrav

I Kommissionens forslag skulle e-fakturering gøres obligatorisk ved

grænseoverskridende B2B og B2G EU-handel. Efter det gældende

momssystemdirektiv forudsætter anvendelse af e-fakturering, at modtageren af

fakturaen er indforstået hermed. De enkelte EU-landene kan derfor ikke indføre

obligatorisk e-fakturering efter de gældende regler.

Kommissionens forslag indebar derudover, at det nuværende system for

udveksling af momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System”

–

VIES), der bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af

oplysninger fra sælger om det samlede salg pr. virksomhed til andre EU-lande,

skulle erstattes af et nyt centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database).

Indberetning til det nye VIES-system skulle efter Kommissionens forslag ske

hurtigere end tilfældet er i dag, ligesom indberetningen skulle være

transaktionsbaseret og skulle ske fra både sælger og køber. Virksomhedernes

rapportering skulle kanaliseres via en national database til den nye centrale EU-

database (”Central VIES”), hvilket kræver,

at EU-landene indfører obligatorisk

e-fakturering ud fra en fælles EU-standard. Central VIES skulle udvikles og

administreres af Kommissionen.

Det bemærkes, at Kommissionens oprindelige forslag alene lægger op til

obligatorisk e-fakturering for de

grænseoverskridende

transaktioner. Det er op

til de enkelte EU-lande, om de også vil indføre indrapporteringskrav vedrørende

nationale

momspligtige

transaktioner.

Evt.

nationale

indrapporteringsløsninger skal leve op til EU-standarden.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at EU-landene

nationalt kan fastsætte regler om, at det bliver obligatorisk at udstede e-

fakturaer for nationale momspligtige transaktioner, ligesom der vil kunne

fastsættes regler om, at køber ikke skal acceptere modtagelse af en e-faktura.

I Kommissionens forslag var fristen for udstedelse af en faktura to dage efter

den afgiftspligtige begivenhed. Oplysningerne skulle derefter indrapporteres to

arbejdsdage efter udstedelse af fakturaen.

Efter den seneste kompromistekst skal der indrapporteres oplysninger for hvert

enkelt transaktion i forbindelse med udstedelse af fakturaen eller på det

tidspunkt, hvor fakturaen skulle have været udstedt (som udgangspunkt 10 dage

efter den afgiftspligtige begivenhed).

Efter Kommissionens forslag skulle såvel sælger som køber indrapportere

fakturaoplysninger vedrørende grænseoverskridende transaktioner.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at det nationalt kan

besluttes, at køber ikke skal foretage indrapportering vedrørende

grænseoverskridende transaktioner. Det kompromis, der har kunnet opnås

under forhandlingerne, er begrænset ift. den harmonisering, der oprindeligt var

foreslået og giver ikke de tilsigtede muligheder for at gennemføre krydsrevision

Side 7 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

i den nye centrale VIES-database og for at bekæmpe den grænseoverskridende

momssvig i samme grad som efter Kommissionens oprindelige forslag.

Muligheden for at gennemføre krydsrevision og have adgang til både køber og

sælgers indrapportering udgør en væsentlig del af forslagets forretningsværdi

ift. at bekæmpe grænseoverskridende momssvig. Kompromisforslaget

indebærer dermed en begrænsning i forretningsværdien fsva. delelementet om

digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering.

For at øge incitamentet både for sælger og køber til at udstede korrekte e-

fakturaer

–

også i de tilfælde, hvor sælger ikke er forpligtet til at foretage

indrapporteringer

–

indeholder den seneste kompromistekst en bestemmelse

om, at køber kun har fradrag for købsmomsen, hvis vedkommende er i

besiddelse af en e-faktura for købet, der opfylder direktivets krav. Er der tale om

tilfælde, hvor det er køber, der på vegne af sælger udsteder faktura (udsteder

afregningsbilag), vil sælger dog skulle foretage indrapportering.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt

konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere

(fx hoteller og taxaselskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb

og udbud af taxakørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige

konkurrencevilkår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter

platforme ved at øge platformenes rolle i opkrævning og indbetaling af momsen.

Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen

udlejning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige

grunde har Kommissionen foreslået, at al korttidsudlejning af indkvartering på

under 30 dage, med eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som

udgangspunkt skal anses for ”hotellignende” og dermed bliver udlejningen

momspligtig. For udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte,

hvad der er

”hotellignende” eller ikke. I mange EU-lande,

herunder Danmark,

vil forslaget udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden

tilknyttede serviceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er

momspligtigt.

I den seneste kompromistekst fastholdes fuld fleksibilitet for EU-landene ift. at

fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende”

udlejning, hvilket vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a.

sommerhusudlejning vil kunne opretholdes,

jf. tabel 2.

For så vidt angår

personbefordring er forslaget om at gøre platforme momsansvarlige begrænset

til personbefordring på land. Hovedreglen i EU-landene er, at disse

transportydelser pålægges moms, men enkelte lande har en særbestemmelse

om momsfritagelse af indenlandsk personbefordring. Disse regler foreslås ikke

ændret, og Danmark kan derfor opretholde den gældende momsfritagelse for

indenlandsk personbefordring, som dog ikke gælder turistkørsel med bus.

Side 8 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Tabel 2. Pålægning af momspligt for korttidsudlejning i henhold til gældende regler og

kompromisteksten

National bestemmelse

Ansvarlig for momsbetaling

Gældende regler

ViDA

Platformen

Danmark fastholder momsfritagelse af al korttidsudlejning

Danmark indfører moms på korttidsudlejning udenfor

Sommerhusområder

Danmark indfører moms på al korttidsudlejning

Udlejer

1) I henhold til formandskabets seneste kompromistekst for ViDA

Anm.: Det bemærkes, at det fremgår af kompromisteksten, at det nationalt kan bestemmes, at platforme ikke vil blive gjort

momsansvarlig for ydelser leveret af SMV’er, hvis omsætning er under den nationale grænse for momspligt (i Danmark

50.000 kr. årligt).

Kilde: Skatteministeriet og Økonomiministeriet.

Kommissionen foreslår herudover for at skabe lige konkurrence mellem

traditionelle udbydere og udbud gennem platforme, at der indføres en model,

hvor det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der anses som leverandør

af ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de platforme, der formidler

ydelsen til forbrugeren.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen

–

fx ejeren af et sommerhus

–

ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det

platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet

mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Kommissionens forslag om at gøre platformene momsansvarlige indeholdt

momsneutralitetsproblemer, fordi momspligt ved salg og fradragsret for moms

af indkøb relateret til salget ikke hænger sammen, når platformene bliver

momsansvarlige. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville en

udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at fratrække

moms af omkostninger forbundet med udlejningen (købsmoms). Hvis

udlejeren selv er momsregistreret, vil vedkommende efter forslaget kunne

oplyse platformen om, at vedkommende som udlejer selv vil stå for alle

momsforpligtelser, og dermed vil platformen ikke blive momsansvarlig. Udlejer

vil dermed både betale salgsmoms og have fradragsret for købsmoms.

I tilfælde af at den underliggende udbyder af ydelserne har en momspligtig

omsætning under den nationale momsregistreringsgrænse som SMV-

virksomhed (fx i DK med årlig omsætning under 50.000 kr.), vil

Kommissionens forslag betyde, at platformen altid vil blive momsansvarlig,

hvorved leveringen uanset SMV-reglen vil blive momset, men ingen vil have

fradragsret for moms af indkøb.

I henhold til kompromisteksten vil platformene ikke skulle opkræve moms af

korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er omfattet af en

national momsfritagelse. Kompromisteksten foreslår desuden en undtagelse for

Side 9 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

SMV’er således, at landene kan undtage udlejere eller leverandører af

personbefordring, der har omsætning for mindre end den nationale

momsgrænse som SMV-virksomhed (dvs. i Danmark har en årlig omsætning

under 50.000 kr.). Platformen bliver således ikke momsansvarlig, når disse

underleverandører bruger platformen som formidler.

Kompromisteksten fastslår også, at reglen om at gøre platforme

momsansvarlige ikke vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den

danske sommerhuslovgivning.

Med gældende momsregler (og evt. anvendelse af undtagelsen for

underliggende udbydere med en årlig omsætning under 50.000 kr., i tilfælde af

beslutninger om hel eller delvis ophævelse af momsfritagelserne) forventes

ingen platforme i Danmark gjort momsansvarlige.

Det foreslås endvidere i forslaget, at opkrævning af moms på formidlingsydelser

i relation til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er

beliggende, og således der, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter

gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden

er etableret.

Forud for ECOFIN den 5. november 2024 forventes fremlagt et

kompromisforslag,

der indeholder en tidsbegrænset ”opt-out”, dvs. en

tidsbegrænset mulighed for

–

fx indtil udgangen af 2035

–

ikke at anvende

reglerne for at gøre platformene ansvarlige for moms ved korttidsudlejning og

levering af personbefordring, og en revisionsklausul. Revisionsklausulen

indebærer, at Kommissionen i god tid før udløbet af ”opt-out” muligheden skal

udarbejde en rapport om funktionen af de vedtagne regler vedrørende

platformenes ansvar og brugen af undtagelserne i den forbindelse, dvs.

muligheden for at undtage SMV-ydelser fra reglen om platformes ansvar og

”opt-out”-modellen,

der undtager alle ydelserne fra platforms-reglen i den

tidsbegrænsede periode. På baggrund af rapporten skal der tages stilling til evt.

ændringer, herunder evt. forlængelse af

”opt-out”-modellen.

Et sådant forslag

vil give mulighed for, at et land i den tidsbegrænsede periode kan vælge ikke at

anvende reglen om at gøre platformene momsansvarlige. Baggrunden er, at

Rådets Juridiske Tjeneste har oplyst, at en ”opt-out” er en undtagelse

fra

momsdirektivets hovedregel og derfor ikke kan gives uden tidsbegrænsning.

Herudover forventes det, at de EU-lande, der beslutter ikke at lade ydelser

foretaget af SMV´er være omfattet af reglen om platformsansvarlighed og

således vil holde disse ydelser momsfri, blot kan meddele denne beslutning til

Kommissionen (fremfor tidligere kompromistekst, hvor landene skulle

redegøre for undtagelser). Dette vil i forhold til hidtidige kompromistekster lette

de administrative byrder både virksomheder, herunder platforme, og

myndighederne.

Side 10 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

C. Én momsregistrering i EU

Selvom virksomheder, der sælger varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande, kan anvende den gældende One Stop Shop-ordning (OSS), hvor de med

én momsregistrering i ordning kan angive og betale moms i forbrugslandene, er

der fortsat tilfælde, hvor virksomheder skal momsregistreres i flere EU-lande.

Momsregistreringer i flere EU-lande medfører administrative byrder for

virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en række udvidelser af OSS ud

fra et princip om, at flere virksomheder skal kunne nøjes med at have én

momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke momspligtige transaktioner,

der er tale om.

Det foreslås for det første, at OSS-ordningen med én momsregistrering også

skal gælde virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land,

hvor de ikke er etableret og derefter foretager salg fra lageret til forbrugere og

virksomheder i dette land.

I forbindelse med overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land foreslås

det, at der laves et nyt OSS-modul, hvor virksomheder (eller platforme, hvis de

står for overførslen) skal kunne registreres og afgive oplysninger om de

overførte varer. Der skal ikke betales moms ved denne transaktion. Efter

gældende regler skal virksomheder/platforme momsregistreres i det land, hvor

lageret er beliggende, for at de kan angive og betale moms i dette lande, når

varerne efterfølgende sælges ”nationalt” til en forbruger (B2C-salg)

eller en

virksomhed (B2B-salg).

For at denne momsregistrering kan undgås foreslås det, at

virksomhederne/platformene kan bruge OSS til angivelse og betaling af

momsen ved salg til forbrugere, og at de kan anvende regler om omvendt

betalingspligt ved salg til virksomheder

–

fx en butik,

jf. figur 2.

Omvendt

betalingspligt betyder, at det er køber, der skal angive og indbetale momsen via

sin momsregistrering i sit eget land. Samlet set betyder forslaget, at den

virksomhed, der sælger overførte varer, kun behøver at være momsregistreret i

ét EU-land.

Side 11 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Figur 2. Eksempel på Kommissionens forslag til én momsregistrering i relation til overførsel af varer

til eget lager og efterfølgende salg derfra.

Anm.: Ved Kommissionens forslag vil virksomhed A, som er etableret i Sverige og ejer et lager i Danmark, ikke skulle blive

momsregistreret i Danmark ved overførelse af egne varer til lager og videresalg til virksomhed B eller forbruger i

Danmark. Virksomhed A kan således nøjes med én momsregistrering i Sverige. Dette gælder også, hvis virksomhed

A overfører varen til eget lager ved brug af en platform.

Kilde: Skatteministeriet

For det andet foreslår Kommissionen mindre udvidelser af anvendelsesområdet

for OSS-ordningen til også at inkludere tilfælde med installering og montering

af varer i et andet land, end der hvor sælgeren er registreret, bespisning på

skibe/fly mv., handel med gas/el mv.

For det tredje indeholdt Kommissionens forslag bl.a. også forslag om at gøre

platforme etableret i EU ansvarlige for momsbetalingen af de EU-varer, som de

formidler salget af til forbrugere i andre EU-lande. Hermed ville disse platforme

blive momsansvarlige i stedet for sælgeren.

Den seneste kompromistekst indeholder ikke dette forslag, men i stedet en

bestemmelse om, at Kommissionen inden for 3 år skal evaluere de gældende

regler og undersøge behov for evt. udvidelse af reglen om at gøre platforme

momsansvarlige for salg inden for EU.

For det fjerde foreslog Kommissionen i relation til fjernsalg af varer fra lande

uden for EU solgt via platforme til forbrugere i EU, at det blev obligatorisk at

anvende Import One Stop Shop-ordningen IOSS, i stedet for at platformene

efter gældende regler kan undlade at bruge IOSS, hvorefter der vil blive

opkrævet importmoms af forbrugerne ved varernes ankomst. Flere EU-lande

var dog betænkelige ved dette forslag, idet man fandt det svært at håndhæve evt.

sanktionsbestemmelser. Samtidig var der dog enighed omkring, at forbrugerne

ikke længere skulle opkræves importmoms ved ankomst af varen.

Kommissionen fremsatte i maj 2023 en forslagspakke til reform af toldreglerne.

Et af forslagene vedrører momsreglerne (KOM (2023) 262). Den gældende

beløbsgrænse på 150 euro, hvor der for varer af værdi under grænsen kan bruges

Side 12 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

IOSS og forenklede regler for importmoms, foreslås ophævet, så der for varer

uanset værdi kan benyttes IOSS. Forslaget er beskrevet i grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. september 2023

og skal ses i sammenhæng med, at grænsen på 150 euro for toldfri import, også

foreslås ophævet, således at al import pålægges told uanset værdi.

Det er besluttet, at de videre drøftelser af nye momsregler for fjernsalg af varer

fra lande uden for EU bør ses i lyset af toldreglerne, og derfor vil nye regler på

momsområdet blive indarbejdet i momsforslaget fra maj 2023. Der vil blive

taget særskilt forhandlingsmandat i relation til dette forslag.

Endelig indeholder forslaget nogle mindre tekniske forbedringer og justeringer

af OSS og IOSS. Kommissionens forslag indeholdt regler vedrørende brugte

varer og kunstgenstande, men disse er udgået i kompromisteksten.

Der er i forslaget forskellige frister for, hvornår elementerne skal være

gennemført nationalt, hovedsageligt afhængigt af, hvorvidt og i hvilket omfang

elementet kræver it-udvikling, hvor der afsættes længst implementeringstid til

elementer, der indebærer omfattende it-udvikling. Det foreslås, som tidligste

gennemførelsesfrist, at EU-landene nationalt kan indføre regler om obligatorisk

e-fakturering i den nationale handel allerede fra forslagets vedtagelse og

offentliggørelse, sådan at der ikke som i dag kræves særlig EU-tilladelse til det.

Seneste gennemførelsesfrist for elementet om obligatorisk e-fakturering og

indrapportering i den grænseoverskridende handel er blevet forlænget af

hensyn til at sikre til tilstrækkelig tid til implementering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113. I en

udtalelse af 22. november 2023 støttede Europa-Parlamentet Kommissionens

forslag, idet man dog anbefalede at alle ikrafttrædelsesdatoer blev udskudt med

1 år således, at erhvervslivet får god tid til at indrette sig. Europa-Parlamentet

har anmodet om fornyet høring grundet kompromisforslagets mange

ændringer ift. det oprindelige forslag. Denne høring er igangsat og forventes

tilendebragt medio december 2024.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå

målene med initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt

og velfungerende marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være

konkurrenceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel internt

i EU, samt medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for

koordinerede EU-tiltag.

Side 13 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at

nærhedsprincippet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter

være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver

grænseoverskridende forretning, og af hensyn til skattemyndighedernes

kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-

fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende

handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra

Rådet. Der er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De

gældende danske indberetningskrav til systemet VIES om grænseoverskridende

handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-regler. Det gældende

system har længe været kritiseret for ikke at være hensigtsmæssigt i relation til

fx kontrolformål ifm. momsafregning.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den

grænseoverskridende handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og

hvordan der skal foretages indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,

undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast

ejendom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, hvis der ikke i forbindelse

med udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i

hotelsektoren

–

fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det

betyder, at udlejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være

hotellignende og dermed ikke momspligtig.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af

indkvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene

anses derfor som formidler.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige

regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i

EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve

dansk implementering.

Side 14 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Skatteforvaltningen vurderede, at Kommissionens forslag om digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering (A) ville have en positiv effekt på

momsprovenuet på grund af større regelefterlevelsen og markant bedre

muligheder for effektivt at kontrollere den grænseoverskridende EU-handel.

Merprovenuet kan dog ikke kvantificeres nærmere. Med den seneste

kompromistekst vurderes forslaget ikke at ville medføre en så stor

regelefterlevelse, som oprindeligt skønnet, ligesom forslaget heller ikke

vurderes at ville bidrage til effektivisering af kontrollen af den

grænseoverskridende EU-handel i så stort omfang, som Kommissionens forslag

ville have gjort.

Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende platformsøkonomien (B) vil

medføre et betydeligt merprovenu på europæisk plan. Efter kompromisteksten

vil den danske momsfritagelse af indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning kunne bevares, og forslaget vil derfor ikke påvirke det dansk

momsprovenu.

Forslaget om én momsregistrering (C) vil ikke påvirke dansk momsprovenu i

nævneværdig grad.

Skatteforvaltningen har foreløbigt og med stor usikkerhed skønnet, at

Kommissionens forslag vil medføre administrative konsekvenser for

Skatteforvaltningen for samlet op til 365 mio. kr., som især kan henføres til

udvikling af nyt it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering (A) og i mindre omfang én

momsregistrering (C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på

nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne

har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici. It-

understøttelsen skal desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede

it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Derfor er det også positivt, at fristen

for gennemførelse af reglerne om obligatorisk e-fakturering og indberetninger i

den grænseoverskridende EU-handel mellem virksomheder i det seneste

kompromisforslag er blevet forlænget.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger.

Side 15 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreliggende kompromistekst vedrørende platformsøkonomien (B), som

giver EU-landene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig

korttidsudlejning af indkvartering, vurderes at indebære, at forslaget ikke

umiddelbart vil have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og

administrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at

kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift.,

hvordan de konkrete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

indførslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den

grænseoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige

omstillingsomkostninger for danske virksomheder.

Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med

forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at

være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen

vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil

medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i

flere EU-lande.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 13. december

2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. januar 2023. Høringen er

foretaget på baggrund af den engelske sprogversion af forslaget. Der er

modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Danske Advokater/Danmarks

Skatteadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd,

EjendomDanmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,

FSR

–

danske revisorer, Horesta og ITD

–

Brancheforeningen for den danske

vejgodstransport. Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.

A. Digitale indberetningskrav

Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer og ITD - Brancheforeningen for den danske vejgodstransport

har i deres høringssvar adresseret forslaget om e-fakturering og digitale

indberetninger. Generelt udtrykkes forståelse for hensigterne bag forslaget og

opbakning til større ensartethed af reglerne

–

også hvis medlemslandene har

nationale indberetningskrav. Der gives dog bl.a. udtryk for, at forslaget vil

medføre ændringer hos virksomhederne med deraf følgende administrative

byrder.

Side 16 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dansk Erhverv og Finans Danmark anfører, at også forslaget om at fjerne

adgangen til at udarbejde summariske fakturaer vil øge de administrative

byrder og omkostninger for virksomhederne, når fakturaer fremadrettet skal

udstedes enkeltvis og reelt på daglig basis.

Dansk Industri er positiv over for et samlet realtidsrapporteringssystem, men

ikke den obligatoriske e-fakturering som skitseret. Det anføres, at fokus bør

være på de påkrævede datapunkter, som bør være harmoniserede, og som ikke

nødvendigvis bør følges op af obligatorisk e-fakturering. Mange virksomheder

har i dag velfungerende elektroniske interfaces med deres samhandelspartnere,

og her vil obligatorisk e-fakturering være en unødvendig byrde.

Danske Advokater anfører, at det ikke bør være de enkelte medlemslande, der

udvikler nye it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles EU-system,

hvilket vil gøre det lettere at udveksle oplysninger mv. medlemslandene

imellem.

Det anføres samstemmende, at den foreslåede frist for virksomhederne på 2

dage fra fakturaudstedelse til indberetning af oplysninger til

skattemyndighederne er alt for kort, da virksomhedernes interne kontroller

sættes under et for stort tidspres, og fejl/korrektioner bliver vanskelige at

håndtere samtidig med et meget broget billede ift. de forskellige medlemslandes

sanktioner. Dansk Industri foreslår, at fristen kan fastsættes til fx 7 dage, og

desuden bør der være en løsning i forhold til ferieperioder særligt af hensyn til

SMV-segmentet.

ITD anfører, at der med digital indberetning følger et øget ansvar for staten til

at understøtte virksomhedernes digitalisering. Dette gælder ikke mindst

SMV´er, som langt fra er digitaliserede alle sammen. I denne sammenhæng ser

ITD gerne, at transportvirksomheder også kan få støtte til fysisk IT-udstyr, IT-

softwareprogrammer og til cybersikkerhedssystemer mv.

Dansk Industri efterspørger mere fokus på skattemyndighedernes forpligtelse

til at gøre brug af/udnytte de nye indberettede data til kontrolformål, herunder

også at de bør være forpligtede til at anvende dataene hurtigt, især henset til de

korte frister virksomhederne bliver stillet over for.

ITD påpeger, at den digitale udvikling af myndighedssystemer skaber et øget

behov for klarere retningslinjer for, hvad myndigheder må indsamle af data, og

hvad disse data må anvendes til.

Dansk Industri anfører, at udover at sløjfe listeindberetningerne til det

nuværende VIESsystem, bør det også overvejes at fjerne Intrastat-

indberetningerne.

FSR og Finans Danmark ønsker information om, hvorvidt Danmark forventer

at indføre krav om digitale indberetninger af nationale transaktioner af hensyn

til implementering af virksomhedernes it-systemer og virksomhedernes

administrative byrder.

Side 17 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Af de høringsparter, der adresserede forslaget om platformsøkonomien udtalte

HORESTA, FSR og EjendomDanmark sig overvejende positivt. HORESTA

anfører, at der med de gældende regler er ulige konkurrenceforhold mellem

kortidsudlejning af helårs-boliger og anden korttidsudlejning

–

hoteludlejning. HORESTA bakker derfor op om forslaget om ”deemed

supplier”-modellen

og er enige i, at korttidsudlejning af private boliger til

helårsbeboelse skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtig. FSR har

overordnet forståelse for hensynet til ensartethed i EU ift. håndtering og kontrol

af de store platforme, men at der med fordel kan være plads og tages hensyn til

mindre udlejningsportaler, der via en hjemmeside handler i eget navn og for

fremmed regning via en hjemmeside. FSR og EjendomDanmark finder, at der

bør være en nedre grænse for momspligt ved korttidsudlejning bl.a. af hensyn

til forskellene mellem medlemslandene eller på anden måde tages hensyn til

mindre udlejningsportaler, der handler i eget navn og for fremmed regning via

en hjemmeside.

Andre høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk

Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Feriehusudlejernes

Brancheforening

udtalte

bekymringer

vedrørende

forslaget

platformsøkonomien

–

i særdeleshed forslaget om momspligt for udlejning af

sommerhuse og platformenes rolle i forhold hertil.

Som en væsentlig og generel bekymring anføres af flere, at forslaget kan bringe

den dansk sommerhusregel, som har til formål at afskære andre EU-borgere fra

at erhverve sommerhuse i Danmark, i fare.

Advokatrådet, Danske Advokater og Dansk Erhverv stiller spørgsmålstegn ved,

om forslaget om momspligt af lejeindtægter fra fx udlejning af et sommerhus

gennem en platform eller et bureau, er den faglige eller saglige rette løsning,

hvis problemet er utilfredshed med, hvordan platformsøkonomien fungerer. De

er af den opfattelse, at forslaget vil gøre reglerne uigennemskuelige og dermed

gå på tværs af retssikkerhedsmæssige hensyn.

Flere høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv

og Feriehusudlejernes Brancheforening anfører, at det vurderes at være i

konflikt med momssystemet og neutralitetsprincippet, at lejeindtægter skal

beskattes fra første krone uanset nationale registreringsgrænser, og at der ikke

er fradragsret for købsmoms ved udlejning gennem platforme.

Særligt Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og

Feriehusudlejernes

Brancheforening

anfører,

momspligt

på

korttidsudlejning af sommerhuse vil medføre højere priser og mindre udbud

med den konsekvens, at turismeindustrien i Danmark vil blive negativt berørt,

da Danmark vil kunne tiltrække færre turister, hvilket igen vil gå ud over en lang

række erhverv, herunder detailhandel, forlystelser mv., der er placeret i

sommerhusområderne.

Side 18 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening giver desuden udtryk

for, at sommerhuse kun i ringe omfang er i konkurrence med fx hoteller, idet

der er tale om to forskellige oplevelser bl.a. på grund af beliggenhed og

omgivelser samt medfølgende ydelser.

Endelig mener Advokatrådet, at den danske momsfritagelse

personbefordring kunne være i risiko for at blive undermineret.

for

Danske Advokater foreslår konkret, at såfremt det besluttes, at der skal betales

moms af formidlingsaktiviteten ved udlejning, kan der indføres en

fortjenstmargenordning på sommerhusområdet, som der findes ift.

rejsebranchen.

C. Én momsregistrering

Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR

–

danske revisorer giver udtryk for en

overordnet positiv holdning til forslaget.

Dansk Industri anfører, at forslaget om at udvikle momssystemet hen imod én

momsregistrering i EU, er et skridt i den rigtige retning, da udenlandske

registreringer giver virksomhederne en ikke uvæsentlig byrde. Dansk Industri

anfører, at der stadig ved en gennemførelse af forslaget vil være tilfælde, hvor

flere registreringer er nødvendige og/eller fordelagtige. Fx vil en række

virksomheder have en fordel ved en eller flere lokale momsregistreringer,

særligt hvis de har købsmoms i de pågældende lande som de ellers skal søge

tilbage på grund af, at den gældende OSS ikke indeholder mulighed for fradrag

af købsmoms. Dansk Industri efterlyser derfor en mere ambitiøs tilgang.

FSR

–

danske revisorer bakker op om forslaget om en obligatorisk omvendt

betalingsordning for B2B-leverancer af varer og ydelser, hvor leverandøren ikke

er etableret eller har et momsregistreringsnummer i det land, hvor momsen er

skyldig, men kunden er momsregistreret i det pågældende land. Der bakkes

ligeledes op om at gøre IOSS obligatorisk for platforme, der formidler handel

med varer fra tredjelande. Herudover anfører FSR

–

danske revisorer, at man

på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om de foreslåede regler for

overførsel af egne varer de facto vil være en forenkling for handlende.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med

betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større

fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx

sommerhusudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været

betænkeligheder ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for

momsbetalingen, hvilket bl.a. vurderes at være i strid med

neutralitetsprincippet

og desuden bevirker, at virksomheder med lav

omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i henhold til særordningen

Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de

momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte

købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.

Side 19 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

for små virksomheder. Forhandlingerne har medført væsentlige ændringer af

Kommissionens forslag.

Der var på ECOFIN den 14. maj og 21. juni 2024 enighed om kompromisteksten

fra maj 2024 vedr. digitale rapporteringskrav (A) og én momsregistrering (C)

men fortsat ikke enighed om reglerne for platformsøkonomien (B).

EU-landene kunne på ECOFIN i maj og juni 2024 acceptere den del af

kompromisteksten, som giver EU-landene fuld fleksibilitet til at sikre national

momsfritagelse af korttidsudlejning. Der var desuden støtte til, at EU-landene

får mulighed for at beslutte nationalt at undtage underliggende udbydere med

en momspligtig omsætning under den nationale omsætningsgrænse

(SMV’er)

fra reglen om at gøre platforme momsansvarlige således, at SMV´er fortsat kan

være momsfritaget under de nationale grænser derfor. Estland blokerede dog

for enighed om pakken og foreslog, at pakken enten deles op, så reglerne om

digitale rapporteringskrav og om én momsregistrering vedtages, mens

platformreglerne udgår, eller at platformreglerne gøres frivillige for EU-landene

at anvende.

Det er uvist, om Estland vil acceptere en tidsbegrænset opt-out, hvor EU-

landene i en periode kan vælge om de vil gøre platforme momsansvarlige for

korttidsudlejning og personbefordring. Det er ligeledes uvist, om alle øvrige EU-

lande kan acceptere at gå væk fra den obligatoriske regel, som alle EU-lande på

nær Estland hidtil har støttet.

10. Regeringens generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige

fører til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og

momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er

effektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til

implementering efter vedtagelse. Regeringen kan støtte kompromisforslaget

vedr. digitale rapporteringskrav (A) og én momsregistrering (C), jf. samlenotat

oversendt 30. april 2024.

Kompromisteksten om nye regler for (B) platformsøkonomien indebærer, at

den nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.

Regeringen kan støtte en obligatorisk regel om at gøre platforme

momsansvarlige med mulighed for nationalt at undtage underliggende

udbydere med en momspligtig omsætning under den nationale

momsregistreringsgrænse

(SMV’er), som der var lagt op til i kompromisteksten

forelagt ECOFIN både den 14. maj og 21. juni 2024.

Regeringen kan derfor fortsat støtte et kompromis på linje med det

kompromisforslag for hele forslagspakken, som var forelagt ECOFIN

henholdsvis den 14. maj og 21. juni 2024, og som vurderes at ligge inden for

Side 20 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

rammerne af mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

Alternativt kan regeringen støtte, at der indføres en tidsbegrænset ”opt-out”

for

reglen om platformsansvarlighed og en revisionsklausul i forslagspakkens

element B, hvis dette kan medføre enighed om hele forslagspakken. Denne

løsning vurderes også at ligge inden for rammerne af mandatet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN den 8. december 2023 og til orientering forud for ECOFIN

16. juni 2o23 samt 14. maj og 21. juni 2024. Der henvises til samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg hhv. 23. november og 6. juni 2023, 30.

april og 7. juni 2024 samt Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Side 21 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dagsordenspunkt 2: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)482, KOM(2024)492

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes

genopretningsplaner og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede

planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og

mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 5. november 2024 at behandle Kommissionens forslag til

reviderede rådsbeslutninger vedr. Nederlandenes og Tjekkiets reviderede

genopretningsplaner. Nederlandene og Tjekkiet har lavet målrettede

justeringer af deres planer, der allerede indeholder REPowerEU-kapitler.

Kommissionen har fremlagt samlede positive vurderinger af Nederlandenes

og Tjekkiets reviderede planer, herunder ift. at planerne fortsat lever op til

genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og

digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Nederlandenes og Tjekkiets reviderede genopretningsplaner. Det gør

regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række

principper

overensstemmelse

med

forordningen

genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-

lånoptagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-

programmer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience

Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia.

euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro

(alle 2018-priser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. november 2024 at behandle Kommissionens forslag til

reviderede rådsbeslutninger vedr. Nederlandenes og Tjekkiets opdaterede

genopretningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en

generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Revisionerne af de oprindelige genopretningsplaner for Nederlandene og

Tjekkiet indeholder målrettede justeringer, som er retfærdiggjort af objektive

forhold.

Side 22 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Nederlandenes

reviderede genopretningsplan vedrører 16 ændringer. For 4

tiltag er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål, bl.a. vedrørende

tiltag på digitaliseringsområdet. For 11 tiltag er der fundet alternativer, hvor de

administrative omkostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares,

bl.a. vedrørende en energibeskatningsreform. 1 tiltag justeres på grund af

manglende efterspørgsel. Omkostningerne ved planen er uændret med

revisionen (5,4 mia. euro).

Tjekkets

reviderede genopretningsplan vedrører 40 ændringer. For 22 tiltag

er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål, bl.a. vedrørende tiltag

på transportområdet. For 11 tiltag er der fundet alternativer, hvor de

administrative omkostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares,

bl.a. vedrørende digitaliseringsområdet. 2 tiltag opjusteres med frigjorte midler

fra andre tiltag. 5 tiltag justeres, fordi de vurderes delvist urealiserbare på

baggrund af objektive omstændigheder, særligt på digitaliseringsområdet.

Omkostningerne ved planen er uændret med revisionen (9,2 mia. euro).

Planerne tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de

skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af

kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det

europæiske semester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt

krav om kontrol- og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Nederlandenes og Tjekkiets reviderede genopretningsplaner

Nederlandene

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til

energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov

vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan

under særlige tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige

konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt

med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-

kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i

udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til

REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede

grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Tjekkiet

Side 23 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Nederlandenes og Tjekkiets

genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om

implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af

Kommissionens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes

genopretningsplaner,

herunder

med REPowerEU-kapitler.

Europa-

Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og

retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og

digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de

enkelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Nederlandenes og Tjekkiets

genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr.

opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på

baggrund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret

flertal ifm. ECOFIN 21. juni 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af

genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske

Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Side 24 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således

bidrager til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om

tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt

med, at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle

REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række

principper

overensstemmelse

med

forordningen

genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift.

ECOFIN 5. november 2024 gælder det de reviderede rådsbeslutninger for

Nederlandene og Tjekkiet.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene

efterlever EU’s

fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at

Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen

implementering

genopretningsfaciliteten,

herunder

rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13.

juli, samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober,

4. november og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5.

oktober, 28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18.

januar, 2. maj, 17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I

2023 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret

forhandlingsoplæg 12. maj forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud

for ECOFIN 17. januar, 14. februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8.

november og 8. december 2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12.

juni, 16. juli, 8. oktober 2024. Samlenotat om implementering af

genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog

efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til

forhandlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19.

januar, 16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Side 25 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til

Europaudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt

til orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og

nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget

22. juni 2022.

Side 26 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den

økonomiske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2)

digital omstilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser,

produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med

stærke SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og

institutionel robusthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6)

politikker for den næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages

højde for de berørte EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra

genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og

sociale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt

konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være

energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug

og transport mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og

infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af

genopretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder

dobbeltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og

energieffektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før

2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer

energiefterspørgslen.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 27 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

medio oktober 2024

Finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

130,0

68,4

1,6

4,0

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,6

1,4

0,1

0,7

0,4

0,2

25,2

6,1

0,3

35,2

2,8

0,5

0,6

0,02

0,1

1,3

2,7

4,8

3,6

1,8

0,3

37,9

0,3

3,6

1,3

1,7

0,4

52,9

0,3

8,0

Lån

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Seneste revideret

beslutningsforslag

16. november 2023

21. november 2023

16. juli 2024

19. oktober 2023

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

16. juli 2024

21. maj 2024

26. april 2024

21. november 2023

16. november 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

14. oktober 2024

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

29. september 2023

22. april 2024

19. oktober 2023

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens

pressemeddelelser

indleverede

genopretningsplaner

udbetalinger

samt

Kommissionens

genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 28 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dagsordenspunkt 3: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 5. november 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang

særligt at omhandle forordningen om oprettelsen af et nyt ekstraordinært

MFA-lån og etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine som

opfølgning på G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de forventede

fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på blandt andet

Ukraines økonomiske situation og

finansieringsbehov samt EU’s sanktioner

mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk

assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

Regeringen har støttet vedtagelsen af MFA-lånet og etableringen

samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at

immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet

krigsskadeerstatning.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar

2022. Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de

økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle

støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s

sanktioner mod Rusland. Der henvises

generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser

af Ruslands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 8. oktober 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 5. november 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne

berøre:

•

Forordningen om oprettelsen af et nyt ekstraordinært MFA-lån og

etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine som

opfølgning på G7-aftalen

Den øvrige internationale støtte til Ukraine

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehovet

EU’s sanktioner mod Rusland

•

Drøftelserne ventes især at fokusere på forordningen vedrørende ekstraordinær

makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine og etableringen af

Side 29 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine baseret på de fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver som opfølgning på G7-

initiativet. Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på

Ukraines økonomiske situation og det forventede finansieringsbehov. Der kan

også blive drøftelse af økonomiske aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

MFA-lån til Ukraine og etablering af samarbejdsmekanisme

Den 21. maj 2024 blev det vedtaget, at ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske aktiver, som optjenes efter 15. februar 2024, skal gå til

at støtte Ukraine. Bidraget fra de ekstraordinære indtægter forventes årligt at

være på 2,5-3 mia. euro. I 2024 er støtten fortrinsvis gået til indkøb af militært

udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre del er gået

til Ukraine-faciliteten.

På G7-topmødet i Apulien 13.-15. juni 2024 blev der opnået enighed om at yde

lån på samlet op til 50 mia. dollar til Ukraine baseret på de forventede

fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Ifølge G7-

ledernes erklæring skal udbetalingen af lånene begynde inden udgangen af

2024 og tilbagebetales med de forventede fremtidige indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver. Dermed bygger aftalen videre på

det tidligere arbejde med at bringe de ekstraordinære indtægter i anvendelse til

fordel for Ukraine.

Rådet har 23. oktober 2024 godkendt forslaget til forordning om oprettelsen af

et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine på op til 35 mia. euro samt

etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine (’Ukraine Loan

Cooperation Mechanism’), som vil kunne understøtte bilaterale lån fra EU og

G7-partnere på samlet op til 45 mia. euro. Lånene tilbagebetales via

mekanismen med fremtidige ekstraordinære indtægter fra de russiske aktiver.

Dermed skal langt størstedelen af de ekstraordinære indtægter fra 2. halvår

2025 og frem kanaliseres hen i samarbejdsmekanismen med henblik på at

dække afdrag, renter og øvrige udgifter på EU’s MFA-lån

og lån fra øvrige

partnere i G7-initiativet.

Lånebeløbet på 35 mia. euro kan senere hen tilpasses og evt. nedjusteres

afhængigt af størrelsen på de bilaterale lånebidrag fra G7-partnere. Den 23.

oktober 2024 har USA valgt at tiltræde G7-aftalen med et lånebidrag på 20 mia.

dollar.

For at skabe større juridisk sikkerhed omkring de fremtidige ekstraordinære

indtægter er der fremlagt et særskilt forslag om at forlænge immobiliseringen af

de russiske aktiver med 36 måneder frem til den 31. januar 2028 frem for de

nuværende 6 måneders løbende fornyelser. Det forslag kræver dog i

modsætning til forordningen om MFA-lånet og samarbejdsmekanismen

enstemmighed i Rådet og er endnu ikke vedtaget. I juni konkluderede Det

95 pct. af de ekstraordinære indtægter vil efter 1. halvår 2025 blive kanaliseret til den nye

samarbejdsmekanisme, mens 5 pct. vil gå til militær støtte gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).

Side 30 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Europæiske Råd, at Ruslands aktiver skulle forblive immobiliserede, indtil

Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og yder kompensation for de

skader, som krigen har forårsaget. Dette svarer ifølge forslaget om MFA-lån og

samarbejdsmekanismen til et tilsagn om at opretholde immobiliseringen af

aktiverne og dermed opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en

finansieringskilde til at servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der

foreligger kompensation fra Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale

lånene.

EU’s MFA-lån

garanteres via EU-budgettets såkaldte

headroom,

dvs. margen

mellem

EU’s betalings-

og indtægtsloft, og finansieres ved udstedelse af

obligationer på kapitalmarkederne. Garantien via headroom vil være med til at

sikre de lavest mulige låneomkostninger på grund af EU’s høje kreditværdighed.

Lånet vil ikke være knyttet til bestemte udgiftstyper og giver dermed Ukraine

det finanspolitiske manøvrerum til gennem omprioriteringer at dække de mest

akutte udgiftsbehov, såsom til genopbygning og forsvar. Der vil i samarbejde

med Ukraine blive udarbejdet et aftalememorandum, som angiver

betingelserne for udbetalingen af MFA-lånet i overensstemmelse med

reformprogrammet fastlagt i Ukraine-planen. Ukraine-planen er knyttet til

Ukraine-faciliteten for støtte til Ukraine på samlet 50 mia. euro i 2024-2027, jf.

nedenfor. Derudover ventes memorandummet at indeholde en forpligtelse for

Ukraine til at fremme samarbejdet med EU om moderniseringen af

forsvarsindustrien i tråd med målsætningerne i relevante EU-programmer.

Kommissionen har tidligere vurderet, at centralbankaktiver til en værdi af i alt

260 mia. euro er immobiliserede på tværs af EU, G7-landene og Australien som

følge af sanktionerne mod Rusland, hvoraf omkring 210 mia. holdes af

værdipapircentraler i EU. Langt størstedelen af aktiverne i EU holdes af

værdipapircentralen Euroclear i Belgien. De russiske centralbankaktiver er

immobiliserede, men efterhånden som aktiverne udløber, skaber det en stor

mængde

kontantbeholdninger

for

værdipapircentralerne.

Værdipapircentralerne er forpligtede til at forvalte denne likviditet mhp. at

bevare hovedstolens værdi ved at placere likviditeten i sikre værdipapirer ofte

med kort løbetid, hvilket genererer et afkast. Forvaltningen skaber dermed

ekstraordinære indtægter, som blandt andet skal ses i lyset af de seneste års

rentestigninger. Ifølge Kommissionen tilkommer disse ekstraordinære

indtægter ikke den russiske centralbank, men værdipapircentralerne.

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter

skal ses i lyset af de store negative konsekvenser Ruslands krig har for Ukraines

økonomi, herunder for Ukraines offentlige finanser,

jf. tabel 1.

Ifølge Ukraines

nylige budgeterklæring udarbejdet i samarbejde med IMF er der et betydeligt

finansieringsbehov på omkring 35 mia. euro alene i 2025, som blandt andet skal

dækkes af de planlagte lån fra EU og G7-partnere. Den internationale støtte er

derfor afgørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og

modstandsevne mod den russiske aggression.

Side 31 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og

produktionskapacitet. Det vurderes således, at de direkte ødelæggelser som

følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro, mens en

fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at kræve mere

end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Tabel 1

Ukraine

–

økonomiske nøgletal

2021

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

Kilde:

IMF’s

World Economic Outlook,

oktober 2024.

Betalingsbalancens

løbende poster.

2022

-28,8

20,2

24,5

-15,6

77,7

5,0

2023

5,3

12,9

19,1

-19,6

82,3

-5,4

2024

3,0

5,8

14,2

-18,7

95,6

-8,1

2025

2,5

9,0

12,7

-19,2

106,6

-14,3

3,4

9,4

9,9

-4,0

48,9

-1,9

Ukraine-faciliteten

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel assistance til Ukraine har EU som

led i en revision af MFF’en etableret en

Ukraine-facilitet.

Ukraine-faciliteten

skal yde støtte til landets genopretning, genopbygning og modernisering med

henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten tager form af lån og tilskud

på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17

mia. euro i tilskud. Lånene under faciliteten finansieres ved udstedelse af EU-

obligationer og garanteres ligesom MFA-lånene via EU-budgettets headroom.

Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at Ukraine løbende

efterlever betingelserne angivet i

Ukraine-planen.

Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og

investeringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen

med en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt

andet offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system,

uddannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover

lægges der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til

energiforsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig det indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Der blev i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9

mia. euro under Ukraine-faciliteten. Den første egentlige kvartalsbetaling på

omkring 4,2 mia. euro blev udbetalt i august 2024 og dækker 2. kvartal 2024.

Udbetalingen afspejler Kommissionens vurdering af, at Ukraine i 2. kvartal

fuldt ud efterlevede sine forpligtelser ifølge Ukraine-planen. De samlede

Needs Assessment

(RDNA3) fra februar 2024. Rapporten er udarbejdet i samarbejde

mellem Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder.

Ifølge seneste

Rapid Damage

Side 32 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

udbetalinger gennem Ukraine-faciliteten ventes at nå omkring 16 mia. euro i

2024, når kvartalsbetalingen for 3. kvartal på tilsvarende omkring 4,2 mia. euro

forventeligt bliver udbetalt inden udgangen af året. Vedtagelsen af det nye

ekstraordinære MFA-lån til Ukraine kan indebære en justering af Ukraine-

facilitetens betalingsplan med henblik på at udglatte udbetalingsprofilen for

EU’s samlede støtte til Ukraine.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 14 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands

invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af

Udenrigsrådet den 24. juni 2024. Pakken indeholdte en række initiativer,

herunder tiltag mod ”skyggeflåden”, samt forbud på energiområdet mod blandt

andet genlastning af russisk flydende

naturgas (LNG) på EU’s område.

EU’s sanktioner har indtil videre blandt andet også omfattet vidtgående

restriktioner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder

eksempelvis forbud mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket

begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver. Der er desuden

indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker, samt indført

udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem SWIFT, hvilket

nu suppleres af forbud mod anvendelse af det russiske SPFS system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom

restriktioner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod

import af russisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Den 8. oktober 2024 godkendte Rådet et nyt sanktionsregime rettet mod

Ruslands globale destabiliserende og hybride aktiviteter. Med det nye

sanktionsregime kan EU blandt andet målrette indsatsen mod individer og

enheder, som er involveret i Ruslands handlinger, der underminerer

EU’s og

medlemsstaternes grundlæggende værdier, deres sikkerhed, uafhængighed og

integritet, samt lignende ondsindede handlinger rettet mod internationale

organisationer og tredjelande. Dermed vil EU nu kunne imødegå en række

såkaldte hybride trusler, herunder desinformation, undermineringen af

valgprocesser og demokratiske institutioners funktionsevne, samt sabotage af

økonomiske aktiviteter og kritisk infrastruktur, ondsindet cyberaktivitet mv.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

Selvom de internationale sanktioner er med til at lægge et betydeligt pres på

økonomien og Ruslands kapacitet til at føre krig, er den russiske økonomi ifølge

blandt andet Kommissionen og IMF ikke i samme omfang som Ukraine ramt af

krigens konsekvenser. En markant stigning i det offentlige forbrug og

omstillingen til krigsøkonomi har været med til at holde hånden under

aktiviteten i økonomien, mens arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt

niveau. Det aktuelt meget høje kapacitetspres bidrager blandt andet til en

stigende inflation. I et forsøg på at tøjle det inflationære pres har den russiske

centralbank gennemført markante pengepolitiske stramninger gennem det

Side 33 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

seneste år, der sammen med en tiltagende mangel på arbejdskraft forventes at

medføre en vækstafmatning på kort sigt.

Flere analyser peger på, at

omlægningen til krigsøkonomi og krigsindustriens stigende træk på

økonomiens ressourcer især på længere sigt vil svække Ruslands

produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.

Ifølge

Stockholm Institute of Transition Economics (SITE),

der efter bestilling

fra den svenske regering 1. oktober 2024 har offentliggjort en omfattende

rapport om Ruslands økonomi og effekten af sanktionerne mod Rusland, er den

russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end

det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I

rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk

BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle

have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året,

jf. figur 1.

Selvom den efterfølgende BNP-vækst i 2023 lå overraskende højt,

ændrer det dog ikke på, at den opgjorte BNP-vækst i perioden 2022-2023

samlet set har ligget lavere end en forudsigelse udelukkende baseret på

olieprisen ville tilsige,

jf. figur 2.

Det er dermed ifølge rapporten et tydeligt tegn

på, at krigen og de internationale sanktioner har haft en mærkbar negativ effekt

på væksten i russiske økonomi. Det skal samtidig ses i lyset af effekterne fra en

kraftig stigning i det offentlige forbrug og det meget stramme arbejdsmarked,

som har medvirket til at holde aktiviteten oppe.

I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er

det endvidere nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed

forbundet med de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige

nationalregnskabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at

Ruslands offentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt

undervurderer den faktiske inflation i russisk økonomi.

Se fx seneste prognose for Ruslands økonomi (oktober 2024) fra The Bank of Finland Institute for Emerging

Economies (BOFIT).

Se fx ”The Russian Economy in the Fog of War” (september 2024) fra The Stockholm Institute of Transition

Economics (SITE)

Side 34 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Figur 2

Lavere russisk BNP-vækst i 2022-23

(samlet set) end den normale sammenhæng

mellem oliepris og BNP-vækst tilsiger

Ændring i pris på Brent-olie, pct.

Figur 3

Tegn på lavere russisk BNP-vækst pga.

sanktioner mv.

Indeks (2021=100)

112

110

Indeks (2021=100)

112

110

2022

108

106

104

102

100

2021

Real BNP

2022

2023

108

106

104

102

100

-20

-40

-60

2023

-20

-40

-60

-10

-5

Real BNP-vækst (pct.)

Real BNP, scenarie uden sanktioner mv.

Anm.: Figur 1 viser sammenhængen mellem ændringer i oliepris (Brent) og Ruslands BNP-vækst i 1996-2023. Figur 2 viser den

faktiske udvikling i Ruslands reale BNP i 2022-2023 baseret på offentliggjorte nationalregnskabstal sammenlignet med et

”kontrafaktisk” scenarie

baseret på sammenhængen mellem olieprisen og russisk BNP-vækst i 1996-2021 dvs. før

fuldskalainvasionen og de efterfølgende sanktioner.

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) og egne beregninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for MFA-lånet via EU-budgettets

indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lånet.

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Danmark hæfter for omkring 2 pct. af EU’s samlede

forpligtelser under EU’s indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for

Danmark gennem det danske EU-bidrag. Den ikke-tilbagebetalingspligtige

støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17 mia. euro svarende til omkring

127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr. over

hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Side 35 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine. Der har

desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af G7-

aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etableringen

af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Særskilt forslag vedrørende

forlængelse af immobiliseringen af de russiske aktiver har opbakning fra næsten

alle EU-lande, men kræver enstemmighed.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel

assistance til Ukraine på kort og lang sigt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån samt

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Regeringen støtter det

særskilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliseringen af de russiske

aktiver for at skabe større forudsigelighed omkring de fremtidige

ekstraordinære indtægter og sikre G7-partneres deltagelse i lån under

samarbejdsmekanismen.

Regeringen har støttet forslaget vedtaget i maj 2024 vedr. anvendelse af

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver

optjent efter 15. februar 2024 til at støtte Ukraine.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine,

herunder senest 4. oktober 2024 forud for ECOFIN 8. oktober 2024.

Side 36 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dagsordenspunkt 4: Det Europæiske Finanspolitiske

Råds årsrapport 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske

finanspolitiske råd (European Fiscal Board

–

EFB), et rådgivende organ

oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den løbende

anvendelse af EU’s finanspolitiske regler.

Der er ikke lagt op til konkrete

beslutninger.

EFB’s årsrapport

2024 gør bl.a. status for den makroøkonomiske og

finanspolitiske udvikling i 2024, hvor BNP-væksten og inflationen aftog, mens

den offentlige udgiftsvækst generelt var høj på trods af udfasning af

midlertidige støttetiltag.

I årsrapporten evalueres også implementeringen af EU’s

finanspolitiske

regler i 2023, hvor EFB bl.a. nævner afvigelser ift. normal praksis som følge

af anvendelsen af den generelle undtagelsesklausul. Der kommenteres

desuden på genaktiveringen af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud for en række lande i 2024 pba. underskud i 2023. Det bemærkes i

den forbindelse bl.a., at processen i 2024 afviger fra tidligere anvendt praksis

sfa. overgangen til de nye finanspolitiske regler, og at dette ikke bør danne

præcedens.

Derudover berører rapporten de nationale uafhængige finanspolitiske råds

rolle i 2023, bl.a. med fokus på Det Økonomiske Råd i Danmark, samt

euroområdets samlede finanspolitiske stilling i 2023.

Endelig fremfører EFB overvejelser vedr. reformen af de finanspolitiske

regler, som de vurderer medfører positive justeringer sammenlignet med de

tidligere regler. EFB fremhæver desuden behov for en effektiv implementering

mhp., at reformen får den tilsigtede effekt.

Regeringen noterer sig rapporten fra EFB. Rapporten ventes generelt at blive

positivt modtaget af EU-landene som et nyttigt bidrag til debatten om det

finanspolitiske samarbejde i EU. Fsva. Det Økonomiske Råd kan regeringen

notere sig EFB’s gennemgang, der viser, at institutionen er kendetegnet ved

høj grad af integritet og troværdighed i den offentlige debat. Regeringen tager

til efterretning, at institutionens rolle som finanspolitisk vagthund ifølge

rapporten kunne styrkes ved at give institutionen et eksplicit mandat til

efterfølgende overvågning af de nationale finanspolitiske regler.

2. Baggrund

Kommissionen oprettede det europæiske finanspolitiske råd (European Fiscal

Board

–

EFB) i oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen af de

Side 37 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

finanspolitiske regler i EU. EFB er uafhængig af Kommissionen og Rådet og er

et rådgivende organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen

af EU’s finanspolitiske

regler, navnlig overvågningen af landenes nationale finanspolitikker i forhold til

de finanspolitiske regler og eventuelle beslutninger vedr. håndhævelsen af

reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige udvikling af de

finanspolitiske regler og deres anvendelse. EFB skal desuden vurdere

hensigtsmæssigheden af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som

helhed (dvs. om euroområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper

finanspolitikken eller holder

den neutral) i lyset af konjunkturer, ECB’s

pengepolitik mv.

Som følge af reformen af EU’s finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april

2024, har EFB yderligere fået til opgave at rådgive Kommissionen i forbindelse

med aktivering af den generelle undtagelsesklausul.

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De

Økonomiske Råd rollen som finanspolitisk råd).

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes orienteret om EFB’s årsrapport

af 2. oktober 2024 vedr.

implementeringen af EU’s

fælles finanspolitiske regler. Rapporten fokuserer på

følgende hovedtemaer:

EU-landenes makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i 2023

Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2023

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2023

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2023

EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske regler

fremadrettet

1. EU-landenes makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i 2023

EFB fremhæver, at den makroøkonomiske udvikling og den førte finanspolitik i

2023 i EU som helhed fortsat var præget af stødet forårsaget af Ruslands

invasion af Ukraine. BNP-væksten aftog i både euroområdet og EU som helhed

til 0,5 pct. i 2023 fra et niveau på over 3 pct. i 2022. Den lavere BNP-vækst kan

til dels begrundes med en forringelse af bytteforholdet udløst af høje

energipriser i EU, som medvirkede til en træg inflationsudvikling, hvilket,

sammenholdt med stigende låneomkostninger og geopolitisk fragmentering,

bidrog til reduceret privatforbrug og investeringsniveau. Det europæiske

arbejdsmarked udviste bemærkelsesværdig modstandsdygtighed gennem

fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau, samt et højt antal ledige stillinger.

De offentlige underskud blev i gennemsnit fastholdt på et omtrent uændret

niveau på tværs af EU i 2023. Fortsat udfasning af Covid-19-støttetiltag

medvirkede til at forbedre de offentlige finanser, som dog blev modvirket af svag

udvikling i den økonomiske aktivitet kombineret med et øget offentligt forbrug

på andre områder. Det offentlige forbrug korrigeret for renteudgifter voksede

Side 38 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

med 5,1 pct. og 5,7 pct. i hhv. euroområdet og EU, særligt drevet af højere

udgifter til socialområdet. EFB vurderer, at udgiftsvæksten oversteg de

potentielle vækstrater på mellemlangt sigt. De offentlige indtægter voksede til

sammenligning med omtrent 5,5 pct. i både euroområdet og EU.

Gældskvoten blev reduceret med omtrent 2 pct.-point i både euroområdet og

EU til at udgøre hhv. 90 og 82,9 pct. af BNP i gennemsnit. Udviklingen blev

drevet af fortsat høj inflation, som medvirkede til et gældsreducerende bidrag

fra den såkaldte merrente (r-g), idet den nominelle BNP-vækst (g) oversteg

renteniveauet på den offentlige gæld (r).

2. Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2023

EFB nævner, at den generelle undtagelsesklausul

fandt anvendelse i 2023. EFB

finder, at BNP i euroområdet og EU i 2023 oversteg niveauet fra før Covid-19-

pandemien, og at den fortsatte anvendelse var motiveret af økonomisk

usikkerhed, hvilket Kommissionen ikke tidligere har anvendt som grundlag.

Beslutningen påvirkede

Kommissionens implementering af EU’s

finanspolitiske regler i 2023. Det kom bl.a. til udtryk ved, at kravene til gæld og

underskud under Stabilitets- og Vækstpagten ikke blev håndhævet. Dertil

kommer, at de landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes finanspolitik i

2023, fastlagt under Det Europæiske Semester i 2022, primært var af kvalitativ

karakter. Anbefalingernes primære fokus var på styrkelse af den økonomiske

aktivitet og i mindre grad på holdbarheden af de offentlige finanser.

Anbefalingerne omfattede dog øvre grænser for væksten i de offentlige

udgiftsniveauer. EU-landene blev ifm. Det Europæiske Semester anbefalet at

sikre en neutral finanspolitisk stilling gennem styring af løbende offentlige

udgifter og støtte til flere investeringer. Anbefalingerne var kun i begrænset

omfang differentierede mellem landene og de respektive gældsniveauer.

Anbefalingerne medførte i praksis, at højtgældslande ikke behøvede at føre

strengere finanspolitik sammenlignet med de resterende lande.

EFB fremhæver, at EU-landene generelt ikke har udnyttet indtægter fra

beskatning af visse virksomheders ekstraordinære indtjening i 2022 og 2023 til

at reducere gældsniveauer, men i stedet anvendt provenuet til at finansiere et

højere udgiftsniveau. Den offentlige udgiftsvækst i EU voksede i 2023 hurtigere

end forudgående år og oversteg det besparede provenu fra udfasning af

midlertidige støttetiltag.

EFB noterer sig, at Kommissionen vurderer, at i alt 8 lande overskred det

anbefalede offentlige udgiftsniveau i 2023 (fastlagt under Det Europæiske

Semester i maj 2022). EFB konstaterer, at Kommissionens vurdering var

lempelig, og at flere lande havde overskredet anbefalingen, såfremt vurderingen

I tilfælde af alvorlig økonomisk tilbagegang i EU og/eller euroområdet som helhed, kan Kommissionen anbefale, at Rådet

aktiverer den generelle undtagelsesklausul, hvilket tillader landene at afvige fra de finanspolitiske regler under klausulens

aktivering, forudsat det ikke hæmmer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. En anbefaling fra Kommissionen

om at aktivere undtagelsesklausulen beror på en samlet vurdering og skal således ikke ske med afsæt i fastlagte kriterier. Rådet

skal angive en etårig tidsgrænse for en sådan afvigelse, som dog kan forlænges pba. en ny anbefaling til Rådsbeslutning fra

Kommissionen.

Side 39 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

var blevet baseret på skønnede BNP-niveauer for 2023, tilsvarende dem der i

2022 dannede grundlag for retningslinjerne, frem for realiserede BNP-tal for

2023, som kun er tilgængelige på bagkant.

EFB noterer sig ligeledes, at Kommissionen i juni 2024 kom med en anbefaling

om at åbne proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud (EDP) for 7

EU-lande pba. udviklingen i 2023. Det fremhæves, at det for første gang under

de finanspolitiske reglers levetid blev besluttet at opdele proceduren, hvilket

skyldes overgangen til de nye finanspolitiske regler. Opdelingen betød, at de to

trin om dels anbefaling til rådsbeslutning om eksistensen af uforholdsmæssigt

store underskud og dels anbefaling til rådsbeslutning om henstilling til de

pågældende lande om finanspolitiske tilpasninger, ikke fandt sted på samme

tidspunkt. Anbefalingerne om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud

er således fremlagt af Kommissionen og vedtaget af Rådet, mens henstillingerne

først ventes fremlagt senere i 2024 mhp. vedtagelse primo 2025. EFB

bemærker, at denne beslutning ikke bør danne præcedens for processen under

fremtidige EDP’er. EFB bemærker

desuden, at Spanien ikke er genstand for en

anbefaling fra Kommissionen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud. Det til trods for, at Spanien ”opfylder” betingelserne for en åbning

af proceduren, herunder underskud på de offentlige finanser, der i 2023

overskred traktatens 3 pct. grænse markant, og som ikke kunne betragtes som

midlertidigt. Begrundelsen er, at Spanien i 2024 ifølge Kommissionen skønnes

at bringe sit underskud ned på 3 pct. af BNP uden yderligere finanspolitiske

tiltag. Herved indførte Kommissionen et element af skøn i sin håndhævelse af

reglerne, der ifølge EFB ikke tjener noget gavnligt formål.

3. De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2023

EFB vurderer i rapporten EU-landenes anvendelse af nationale uafhængige

finanspolitiske råd (”Independent Financial Institutions” – IFI’er) med fokus

på deres rolle i makroøkonomiske prognoser i EU samt en nærmere beskrivelse

af IFI’erne i hhv.

Belgien og Danmark.

Beskrivelsen er en del af EFB’s

tilbagevendende gennemgang,

som hvert år dykker ned i to europæiske IFI’er.

Ift. de makroøkonomiske prognoser indebærer EU-reglerne,

at IFI’erne med

jævne mellemrum skal evaluere landenes nationale økonomiske prognoser,

mens det for eurolandene yderligere er et krav, at de nationale

makroøkonomiske prognoser skal udføres eller endosseres

af IFI’erne.

Med

reformen af de finanspolitiske regler bliver det desuden et krav fra udgangen af

2025, at IFI’er i alle EU-lande

skal udarbejde, godkende eller vurdere de

makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til grund for landenes

mellemfristede finanspolitiske planer. EFB noterer, at de europæiske IFI’er

generelt lever op til kravene om uafhængighed, mens institutionernes funktion

på andre punkter kan styrkes. Det vedrører fx adgangen til den fornødne

information og tilstrækkelige ressourcer mhp., at kunne foretage den optimale

overvågning. Rapporten efterspørger på den baggrund og i anledning af de

reviderede finanspolitiske regler, at Kommissionen påtager sig en mere proaktiv

Side 40 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

rolle i håndhævelse af EU-reglerne på området. Det anbefales konkret, at

Kommissionen udarbejder retningslinjer og uddybende dokumenter der kan

vejlede EU-landene.

EFB beskriver derudover IFI’erne i

Belgien og Danmark. Det belyses bl.a., at der

i Belgien er etableret

to separate IFI’er, hvor den ene er ansvarlig for at

producere makroøkonomiske prognoser samt at bidrage med teknisk viden til

udarbejdelse af finanspolitikken, og ifølge EFB har et bredere mandat

sammenlignet med de fleste andre europæiske IFI’er. IFI’en

har traditionelt

tætte bånd til den belgiske regering, men anses generelt som uafhængig i

praksis. Den anden belgiske IFI agerer finanspolitisk vagthund, og har som

hovedopgave at overvåge landets overholdelse af finanspolitiske regler. EFB

vurderer, at

denne IFI’s rolle generelt er blevet svækket de senere år.

Den danske IFI (Det Økonomiske Råd) repræsenterer ifølge EFB en unik

kombination af høj teknisk ekspertise og en fremtrædende rolle i rådgivning på

en bred vifte af økonomisk politiske problemstillinger. Ifølge rapporten vil Det

Økonomiske Råds rolle som finanspolitisk vagthund imidlertid kunne

præciseres ved at give institutionen et mere eksplicit mandat til efterfølgende

overvågning af de nationale finanspolitiske regler. Det Økonomiske Råds

finansiering over finansloven giver ikke umiddelbart sikkerhed for bevillingen i

et flerårigt perspektiv, hvilket kan rejse et spørgsmål om formel uafhængighed.

EFB vurderer dog, at Det Økonomiske Råd i praksis er kendetegnet ved et

gennemtestet niveau af integritet og et gennemgående succesfuldt

formandskab. Det Økonomiske Råd vurderes endvidere at have et højt niveau

af troværdighed i den offentlige debat.

4. Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2023

EFB vurderer, at den finanspolitiske stilling i euroområdet i 2023 var omtrent

neutral, mens et højt renteniveau bidrog til at pengepolitikken var stram. Fsva.

finanspolitikken fremhæves det, at udfasning af midlertidige støttetiltag

medvirkede til en finanspolitisk opstramning, mens det strukturelle underskud,

som endte på 3,5 pct. af BNP i EU i gennemsnit, modsat trak i en ekspansiv

retning. Det fremhæves, at de strukturelle underskud var drevet af en høj

udgiftsvækst, som af EFB ikke vurderes holdbar på langt sigt.

EFB noterer sig, at den førte finanspolitik i 2023 med fordel kunne have været

mere restriktiv, og bidraget til det pengepolitiske mål om at reducere

prispresset, hvilket havde reduceret det renteniveau, der var nødvendigt for at

bringe inflationen ned mod ECB’s målsætning.

Denne vurdering skal ses i lyset

af et stramt arbejdsmarked og et inflationært pres, der oversteg ECB’s

målsætning. EFB udtrykker særligt bekymring for eurolande med meget høj

gæld, som samlet bidrager med over halvdelen af den samlede økonomisk

aktivitet i euroområdet, men kun bidrog med ¼ af den samlede reduktion af de

offentlige underskud. Det fremhæves, at disse lande med fordel kunne have

reduceret de offentlige underskud yderligere i 2023.

Side 41 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske

regler fremadrettet

EFB vurderer, at reformen af EU’s finanspolitiske regler medfører positive

justeringer i forhold til det tidligere regelværk, men at en effektiv

implementering er en forudsætning for, at reformen får den tilsigtede effekt.

Rapporten peger bl.a. på, at reformen indeholder justeringer, som tidligere har

været foreslået af EFB, herunder reduktion af antal finanspolitiske indikatorer

til én (offentlige nettoudgifter), et mere mellemfristet fokus og mere nationalt

ejerskab med individuelle tilpasningsstier. Der vurderes dog at være risiko for

gentagelse af tidligere håndhævelsesproblemer, da reformen kun indeholder

mindre justeringer ift. beføjelser og værktøjer til håndhævelse.

Ifølge EFB er de nationale uafhængige finanspolitiske institutioners

(IFI’er)

rolle fortsat begrænset under de nye regler, og kunne med fordel have været

mere fremtrædende.

EFB gentager sin pointe fra sidste års rapport om et behov for en fælles

finanspolitisk kapacitet i EU, som kan understøtte fælles europæiske offentlige

goder på længere sigt, herunder samhørighedspolitik og offentlige investeringer

i grænseoverskridende projekter. Formålet er desuden at afhjælpe presset på

nationale offentlige finanser i lyset af aktuelle og fremtidige finanspolitiske

udfordringer, herunder aldersrelaterede udgifter, klimaforandringer og

geopolitiske spændinger. Det er ifølge EFB ikke realistisk, at EU-landenes

nationale offentlige finanser kan bære det yderligere investeringsbehov. EFB

fremhæver, at offentlige investeringer på EU-niveau bør suppleres med

mobilisering af flere private investeringer, hvilket bl.a. forudsætter udviklingen

af kapitalmarkedsunionen (CMU), samt at offentlige investeringer indrettes

således, at de bidrager til at tiltrække privat kapital (crowd-in)

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Side 42 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten ventes generelt at blive positivt modtaget af EU-landene som et

nyttigt bidrag til debatten om det finanspolitiske samarbejde i EU.

De nordeuropæiske lande lægger traditionelt mere vægt på konsistent

håndhævelse og efterlevelse af de gældende finanspolitiske regler end de

sydeuropæiske lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan notere sig EFB’s rapport

og drøftelsen på ECOFIN.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske

politikker, der sikrer grundlag for vækst, velfærd, beskæftigelse,

konkurrenceevne og grøn omstilling, herunder ved at fremme robuste

økonomier, forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt på hele EU, samt

skabe råderum for at understøtte økonomien under økonomiske tilbageslag og

mulighed for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd,

konkurrenceevne og grøn omstilling.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at der sikres effektiv implementering,

efterlevelse og håndhævelse af de nye finanspolitiske regler, herunder reformer

og investeringer der fremmer finanspolitisk holdbarhed og vækstpotentiale

samt overholdelse af reglernes grænser for faktiske underskud og gældskvoten.

Fsva. Det Økonomiske Råd kan regeringen notere sig EFB’s gennemgang, der

viser, at institutionen er kendetegnet ved høj grad af integritet og troværdighed

i den offentlige debat. Regeringen tager til efterretning, at institutionens rolle

som finanspolitisk vagthund ifølge rapporten kunne præciseres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EFB’s årsrapport 2024 er ikke tidligere forelagt Folketingets

Europaudvalg. Sagen

om EFB’s årsrapport 2023

blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering 3. november 2023 forud for ECOFIN 9. november

2023.

Side 43 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner vedr. EU-

statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at behandle de årlige rådskonklusioner om EU-statistik.

Udkastet til konklusionerne følger op på prioriteterne i rådskonklusionerne

fra november 2023. Konklusionerne tager derudover hensyn til den

nuværende Kommissionsdagsorden for 2019-2024 og de statistiske behov.

Udkastet til konklusionerne redegør bl.a. for de seneste fremskridt vedr.

opfyldelse af

informationsbehov i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt

store underskud, overvågning af makroøkonomiske ubalancer og strukturelle

statistikker. Rådskonklusionerne anerkender behovet for tilstrækkelige

ressourcer til Eurostat og nationale statistikmyndigheder i forbindelse med

indsamling af data og udarbejdelse af nye statistikker.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som ventes bredt støttet i

ECOFIN.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til

statistikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte tiltag, som

har til formål at udvikle de europæiske statistikker og deres kvalitet. Statistikker

af høj kvalitet er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske

politik samt et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik

og vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere

udstukne prioriteter og dels fastlæggelse af prioriteter for det videre arbejde.

3. Formål og indhold

Udkastet til dette års rådskonklusioner om EU-statistik vedrører:

Fremtidssikring af EU’s

statistik og det europæiske statistiksystem

Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion

EFC ’s statusrapport om informationsbehov i ØMU’en

Ejendomsstatistik

Statistik vedr. de nye finanspolitiske regler og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer (MIP).

Energistatistik

Statistik vedr. bæredygtighedsmål og bæredygtig vækst

Erhvervsstatistik

Demografi- og socialstatistik

Ad 1)

Fremtidssikring af EU’s statistik og det europæiske statistiksystem

Rådet bifalder den nylige revision af forordning (EC) 223/2009 om europæisk

statistikker. Revisionen tydeliggør, at ESS kan udnytte adgang til eksisterende

Side 44 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

digitale datakilder og teknologier fuldt ud og kan sikre adgang til nye datakilder

såsom data i privat besiddelse. Rådet opfordrer desuden ESS til at bruge de nye

tilgængelige værktøjer til at udvikle

og udgive statstik, der vil bidrage til EU’s

strategiske prioriteter. Rådet anerkender gennemførslen af ESS’s

fagfællebedømmelse og udgivelsen af en endelig rapport, og opfordrer Eurostat,

nationale statistikbureauer og andre relevante institutioner til at videreudvikle

det europæiske og de respektive nationale statistiksystemer. Slutteligt bifalder

Rådet ESS’s indsats for at fremme statistiske færdigheder og sikre

tilstedeværelsen af relevant statistik til at modvirke misinformation, gøre det

lettere at faktatjekke og dermed beskytte demokratiet mod misinformation.

Ad 2) Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion.

Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til Eurostat

såvel som de nationale statistikinstitutioner, der understøtter databehov

relateret til EU’s velstand og konkurrenceevne, til erhvervslivets

modstandskraft

og til EU’ sikkerhed og kriseberedskab.

Ad 3)

EFC ’s statusrapport om informationsbehov i ØMU’en 2024.

Fsva. 2024-udgaven af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC)

statusrapport om informationsbehov i ØMU’en, kan udkastet til

rådskonklusioner opsummeres som følger:

Rådet værdsætter yderligere forbedringer i kvaliteten og

tilgængeligheden

såkaldte

Europæiske

Økonomiske

Hovedindikatorer (Principal

European Economic Indicators,

PEEI’er)

og udgivelsen af det nye månedlige indeks for produktion af

tjenesteydelser (siden april 2024).

Rådet understreger PEEI’ers fortsat vigtige rolle som grundlag for

monitorering af korsigtet økonomisk udvikling og ser frem til yderligere

fremskridt med at udgive seneste data.

Rådet ser positivt på implementeringen af en midtvejsevaluering af

ESA

2010 Transmission Programme,

der har ført til forbedrede og mere

rettidige data for brugerne.

Rådet noterer de igangværende aktiviteter under G20's

Data Gaps

Initiative

og tilskynder især arbejdet vedr. statistik om

klimaforandringer og fordelingsmål for husholdningers indkomst,

forbrug og formue.

Ad 4) Ejendomsstatistik

Rådet bifalder det Europæiske Statistiske Systems

(ESS) arbejde med at

udvikle og forbedre kommerciel ejendomsstatistik og Rådet ser frem til

lovforslag på området. Derudover opfordres ESS til at fortsætte med at udgive

mere detaljeret og rettidig statistik for sociale boligbyggerier. Og så ses positivt

Det Europæiske

Statiske System består af EU’s statistiske institution Eurostat og EU-landenes

nationale

statistikmyndigheder (i fx Danmarks Statistik).

Side 45 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

på ESS’s indsats

for at udgive boligprisindikatorer mere rettidigt og hyppigere,

herunder udviklingen af lynestimater (flash

estimates).

Ad 5) Statistik vedr. de nye finanspolitiske regler og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer (MIP)

Rådet ser positivt på yderligere statistik vedr. offentlige finanser for at bidrage

til implementeringen af de nye finanspolitiske regler og værdsætter udgivelsen

af samlede årlige finansielle og ikke-finansielle regnskaber samt ØMU-gæld for

EU’s

institutioner og organer som et samlet hele.

Rådet bifalder ligeledes

kvalitetssikringen af statistikkerne til brug for proceduren for

makroøkonomiske ubalancer (MIP). Slutteligt værdsætter Rådet den årlige

kvalitetsrapport fra ESS og det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) om

MIP-statistikkerne og noterer sig anbefalingerne.

Ad 6) Energistatistik

Rådet understreger, at rettidig og pålidelig statistik vedr. udviklingen af EU’s

industriplan for den grønne pagt (the

Green Deal Industrial Plan)

reduktionen af Europas afhængighed af importeret energi har høj prioritet, og

Rådet bifalder det tekniske arbejde om statistik for brændselsomdannelse samt

publikationen af nye indikatorer for vedvarende energi, energieffektivitet, nye

brændsler og energilagring, såvel som detaljeret statistik om energisikkerhed.

Ad 7) Statistik vedr. bæredygtighedsmål og bæredygtig vækst

Rådet bifalder udgivelsen af statistik om implementering og monitorering af

bæredygtighedsmål (SDG) på EU-niveau under det europæiske semester og

fornyet fokus på bæredygtig vækst. Rådet opfordrer desuden Eurostat til fortsat

at monitorere fremskridtet med SDG’erne i samarbejde med EU-landene.

Ad 8) Erhvervsstatistik

Rådet opfordrer ESS til at fortsætte bestræbelser på at udveksle erhvervsdata på

innovativ vis. Det kan fx ske ved at anvende en ny statistisk metode til at

kombinere data, såkaldt mikrodatasammenkædning (micro

data linking),

mhp. at opnå nye statistikker og indsigt i europæisk erhvervslivs

konkurrenceevne og modstandskraft, herunder for små og mellemstore

virksomheder, uden at øge administrative byrder. Rådet ser også frem til

eksperimentel statistik, der identificerer og monitorerer sektorer, der er særligt

afhængige af import af råstoffer og komponenter fra tredjelande, såvel som

statistik, der viser forsknings og udviklingsaktiviteters effekt på europæisk

erhvervslivs formåen.

Ad 9) Demografi- og socialstatistik

Rådet understreger, at det har høj prioritet at tilvejebringe integreret

socialstatistik af høj kvalitet for udviklingen af

EU’s

socialpolitik. Rådet sætter

desuden pris på publikationen af pilotdata vedr. beskæftigelse inden for digitale

platforme

bifalder

hensigten

inkludere

det

arbejdskraftsundersøgelsen. Rådet ser også positivt på Kommissionens forslag

om arbejdsmarkedsstatistik om løn og ledige stillinger for virksomheder, som

Side 46 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

vil forbedre omfanget, rettidigheden og sammenligneligheden af EU’s

erhvervsstatistik. Rådet noterer sig arbejdet med udviklingen af

ulighedsstatistik og understreger vigtigheden af disse data. Slutteligt ser Rådet

frem til resultatet af gennemgangen og omprioriteringsøvelsen af

sundhedsstatistik, der bl.a. har til formål at identificere mulige områder for

ophør af statistikker, der ikke længere har tilstrækkelig relevans. Rådet

opfordrer ESS til fortsat at forbedre sundhedsstatistikområdet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det

bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, ligesom det følger,

at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet,

strategisk sigte. Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er

anvendelig på både nationalt og EU-niveau. Det er bl.a. vigtigt med statistik, der

kan

understøtte implementeringen af EU’s nye finanspolitiske regler, sikre solid

overvågning af EU’s samlede ØMU-gæld,

understøtte fremskridt med den

grønne omstilling og FN’s bæredygtighedsmål, og som kan bidrage med ny

indsigt i europæisk konkurrenceevne. Regeringen støtter generelt initiativer,

der bidrager hertil.

Regeringen vil tage nærmere stilling til evt. forslag, der følger af

rådskonklusionerne, som de fremlægges.

Side 47 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet

godkender

årligt

rådskonklusioner

vedr.

EU-statistikken.

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 9. november 2023. Der henvises

til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 26. oktober 2023.

Side 48 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

Dagsordenspunkt 6: Internationale møder: Opfølgning på

G20-møde 24. oktober 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det ungarske EU-formandskab ventes at afrapportere fra

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer (FMCBG) 24. oktober.

Møderne afholdes i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i

Washington DC 22.-25. oktober.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde (FMCBG) 24. oktober i forbindelse med IMF’s

Verdensbankens årsmøder 22.-25. oktober 2024.

G20-mødet (FMCBG) bliver det fjerde under det brasilianske G20-

formandskab. EU vil være repræsenteret ved det ungarske EU-formandskab og

Kommissionen.

Det seneste G20-møde (FMCBG) under det brasilianske formandskab blev

afholdt 25.-26. juli 2024. Her var der fortsat uenigheder om den geopolitiske

situation, men til forskel fra de forudgående G20-møder (FMCBG) lykkedes det

at opnå enighed om en pakke med dels et fælles kommuniké fra G20 (FMCBG)

og dels en udtalelse fra G20-formandskabet. Det fælles kommuniké omtalte

globale økonomiske spørgsmål, men ikke den geopolitiske situation, herunder

Ruslands krig mod Ukraine eller påvirkningen af den globale økonomi. G20-

formandskabets udtalelse konstaterede derimod, at nogle G20-medlemmer

havde udtrykt synspunkter om geopolitiske spørgsmål, herunder Rusland og

Ukraine, og påpeget effekterne på den globale økonomi, mens andre fandt, at

G20 (FMCBG) ikke er det rette forum for drøftelse af disse spørgsmål.

Det brasilianske formandskab har tre overordnede hovedprioriteter: i)

Bekæmpelse af fattigdom, hungersnød og ulighed, ii) Bæredygtig udvikling

(økonomisk, social og miljømæssig), iii) Reformer af multilaterale økonomiske

og finansielle institutioner.

Sydafrika overtager G20-formandskabet fra Brasilien i december 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det

ungarske EU-formandskab vedr. G20-mødet (FMCBG) 24. oktober.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet (FMCBG) fortsætter den tidligere linje

og lægger bl.a. vægt på følgende:

•

EU fordømmer Ruslands krig i Ukraine.

EU vil fortsætte sin støtte til

Ukraine. EU fordømmer Ruslands seneste eskaleringer af konflikten

mod civil og kritisk infrastruktur. Herudover fremhæver EU også de

Side 49 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

•

negative økonomiske effekter af krigen på råvarepriser og geoøkonomisk

fragmentering.

EU udtrykker dyb bekymring for eskaleringen af konflikten i

Mellemøsten

og for den humanitære situation i Gaza.

Tilrettelæggelsen af finans- og pengepolitikken fortsat bør fokusere på

at holde inflationen nede og styrke de offentlige finanser og deres

langsigtede holdbarhed.

Samtidig bør fokus være på at sikre bæredygtig

vækst ved bl.a. at fremme grøn og digital omstilling gennem strukturelle

reformer og investeringer.

Det internationale samarbejde og det regelbaserede internationale

system bør fortsat styrkes.

Man skal undgå global fragmentering og

fremme en fair international beskatning via OECD-aftalen om

selskabsbeskatning og bekæmpelse af skatteundgåelse m.v. EU

opfordrer G20 til at reflektere over, hvordan man fremmer synergier

mellem internationalt skattesamarbejde på tværs af forskellige

internationale fora for at mindske duplikering og fragmentering.

EU støtter behovet for en bæredygtig finansieringsmodel for IMF’s

Fond for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT),

hvilket kræver

reformer af både finansieringen og af udlånspolitikken.

EU byder oprettelsen af en 25. plads i bestyrelsen af IMF til Afrika syd

for Sahara velkommen.

EU vil gå konstruktivt ind til kommende forhandlinger om den 17.

kvotegennemgang i IMF.

EU understreger igen, at IMF fora er det mest

oplagte sted at diskutere kvotegennemgang, da hele medlemskabet af

IMF er repræsenteret.

De multilaterale udviklingsbanker skal styrkes,

så de kan tilvejebringe

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat

kapital, inden for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag, bl.a. til

infrastrukturprojekter der kan fremme klimatilpasning.

EU opfordrer til at fremme implementeringen af G20/Parisklubbens

fælles ramme for håndtering

af uholdbar gæld i lavindkomstlande

(Common Framework for Debt Treatments) og støtter drøftelser i Global

Sovereign Debt Roundtable om at gøre gældsrestruktureringer mere

forudsigelige.

EU støtter the Financial Stability Boards (FSB) arbejde

med at

adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandringer,

naturødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede

herunder rentemiljøet.

EU opfordrer til, at implementeringen af G20’s Sustainable Finance

Roadmap accelereres

for at fremme bæredygtige privat investeringer.

EU byder de

opnåede

fremskridt i G20 Joint Finance and Health Task

Force (JFHTF) velkommen4.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

Side 50 af 51

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/11-24

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets

afrapportering fra G20-møderne til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalgt blev forelagt sagen om møderne i G20 den 4.

oktober 2024 til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) 8. oktober 2024.

Side 51 af 51