Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4067 - økofin Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

15. november 2024

3) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 2 af 13

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2023

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resume

Revisionsretten ventes på ECOFIN 10. december 2024 at præsentere sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2023. På den baggrund forventes ECOFIN i februar

2025 at vedtage sin rådshenstilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2023.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 5,6 pct. i 2023. Det er den højest skønnede fejlrate i 16 år og en stigning i forhold til

2022-budgettet, hvor fejlraten var 4,2 pct., og 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct. Revisionsretten

har på baggrund heraf afgivet en negativ erklæring om betalingerne som helhed for femte år i træk.

Regeringen finder dette meget utilfredsstillende. Ligeledes finder regeringen det utilfredsstillende, at

Revisionsretten igen har været nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings-

og resiliensfaciliteten. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisionsretten for 17. år i træk

har kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Regeringen vil arbejde for fortsat

at styrke fokus på og forbedring af effektmåling og EU-budgettets resultatopnåelse i forbindelse

med fremtidige årsrapporter.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

10. oktober 2024. Revisionsretten ventes på ECOFIN den 10. december 2024 at

præsentere sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2023.

Rådet skal i forlængelse heraf udarbejde en henstilling til Europa-Parlamentet.

ECOFIN forventes at vedtage henstillingen i februar 2025.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 3 af 13

foranstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-

regnskab

giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på

den baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer

pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne

og passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct. Re-

visionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande.

Revisionsretten reviderer ligeledes udgifterne under Genopretnings- og resiliensfa-

ciliteten. Retten kontrollerer betalingsanmodninger fra medlemslandene og den for-

melle rigtighed af opnåelsen af de mål og milepæle, som indgår heri.

Årsberetningen indeholder et kapitel om EU-budgettets resultatopnåelse. Kapitlet

indeholder primært henvisninger til Revisionsrettens tidligere særberetninger om

udvalgte politikområder samt en opfølgning på anbefalinger fra Revisionsretten ift.

regnskabsåret 2020.

Som noget nyt indeholder kapitlet om EU-budgettets resultatopnåelse i år en sær-

skilt del, der undersøger programmerne under udgiftsområde 4

–

Migration og

grænseforvaltning. Revisionsretten vil i fremtidige årsberetninger undersøge de for-

skellige udgiftsområder på skift.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU’s konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesser, navnlig ved at bidrage til at forbedre

EU’s økonomiske for-

valtning.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 5,6 pct. i 2023. Det er en stigning i forhold til 2022, hvor den

anslåede fejlforekomst var 4,2 pct., og 2021, hvor den anslåede fejlforekomst var

3,0 pct.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 4 af 13

Revisionsretten giver for 17. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnskaber-

nes rigtighed, idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU’s egne indtægter.

Retten afgiver en

erklæring med forbehold

vedr. genopretningsfaciliteten, som

er hovedkomponenten i EU’s genopretningsinstrument (NextGeneratio-

nEU). Det er tredje år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gives

og andet år i træk, hvor denne er med forbehold. I 2023 blev der gennem-

ført 23 betalingsanmodninger, hvoraf Retten fandt, at 16 ud af 452 revide-

rede mål og milepæle fordelt på syv betalinger var påvirket af problemer

med den formelle rigtighed af opfyldelsen af mål og milepæle.

Retten afgiver en

negativ erklæring

om udgifterne som helhed. Det er femte

år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative erklæring

forklares med den nævnte fejlrate på 5,6 pct. Herunder udgør udgifter med

høj risiko, særligt godtgørelsesbaserede udgifter, størstedelen af fejlraten

med en anslået fejlforekomst på 7,9 pct. (2022: 6,0 pct.). Denne gruppe af

udgifter udgør igen i 2023 størstedelen af de undersøgte transaktioner (64,4

pct.).

•

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med relevant EU-lovgivning eller specifikke nationale regler. Svig derimod er for-

sætlig vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om svig

indberettes til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i for-

nødent omfang efterforsker og følger op på sagerne. Revisionsretten oplyser, at den

i 2023 sendte 20 sager til OLAF med mistanke om svig på grundlag af 748 revide-

rede transaktioner. I 2022 var der ifølge Revisionsretten 14 sådanne sager og i 2021

15.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 5,6 pct. i 2023. Der er tale om en stigning i fejlraten på 1,4 procent-

point i forhold til 2022, hvor fejlraten var 4,2 pct. og yderligere 1,2 procentpoint i

forhold til 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1

Revisionsrettens anslåede fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2023)

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 5 af 13

Fejlrate

10%

Fejlrate

10%

7,3%

6,9%

5,2%

4,8%

4,5% 4,4%

3,8%

3,1%

2,7%

2,4%

2,6% 2,7%

3,0%

4,2%

5,6%

3,7%

3,3%

3,9%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Anm.: De blå linjer angiver Revisionsrettens beregnede hhv. øvre og nedre fejlgrænse. Den stiplede linje markerer

Revisionsrettens væsentlighedstærskel for fejlforkomsten på 2 pct.

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2023.

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden, udgifter

afholdes på, og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem områ-

der, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor

der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser

er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2023 at udgøre 7,9 pct. mod

6,0 pct. i 2022 og 4,7 pct. i 2021. Udgifter med høj risiko udgør fortsat størstedelen

af de reviderede transaktioner med 64,4 pct. (2022: 66,0 pct.). Fordelingen af udgif-

ter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle

ramme er vist i

figur 2.

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 6 af 13

Figur 2

Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i EU’s

flerårige finansielle ramme

Mia. euro

Høj risiko

Lav risiko

Mia. euro

1 - Det indre

2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og 6 - Naboområder

marked,

resiliens og

Naturressourcer grænseforvaltning

forsvar

og verden

innovation og det

værdier

og miljø

digitale område

7 - Europæisk

offentlig

forvaltning

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2023.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. Ligesom beretningen for 2022

har Revisionsretten for 2023 estimeret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder,

hvor stikprøven indeholdt en tilstrækkelig stor mængde transaktioner til at kunne

beregne en sandsynlig fejlrate. For udgiftsområde 1

– ”Det indre marked, innova-

tion og det

digitale område” estimeres

fejlraten til 3,3 pct., for udgiftsområde 2

–

”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejlraten til

9,3 pct. og for udgifts-

område 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten til 2,2 pct.

For udgifts-

områderne 1 og 2 er der tale om en stigning i fejlraten i forhold til 2022,

jf. figur 3.

Figur 3

Revisionsrettens anslåede fejlrate for udgiftsområderne 1, 2 og 3 (2019-2023)

Fejlrate

10%

4,0% 3,9%

9,3%

Fejlrate

10%

6,4%

4,4%

2,7%

3,3%

4,4%

3,5% 3,6%

2,2%

1,9% 2,0% 1,8%

2,2%

1 - Det indre marked, innovation og det

digitale område

2 - Samhørighed, resiliens og værdier

2019

2020

2021

2022

2023

3 - Naturressourcer og miljø

Anm.: Den stiplede linje markerer Revisionsrettens væsentlighedstærskel for fejlforkomsten på 2 pct.

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2023.

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 7 af 13

Udgiftsområde 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbetaler

tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-projekt.

Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationsprogrammet

Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række programmer vedr. rum-

met, transport, energi og digitale tjenester, herunder Connecting Europe-faciliteten

(CEF), samt investeringsfonden InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for udgiftsområdet skyldes ikke-støtte-

berettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne for

offentlige udbud samt andre ikke-støtteberettigede omkostninger, fx i form af rejse-

og opholdsudgifter samt rådgivningsomkostninger. Desuden påpeger Revisionsret-

ten, at der er risiko for ukorrekt beregning af dagssatser for tilskud under Horizon.

En stor del af fejlraten kan henføres til fejl i anmeldelsen af personaleomkostninger

i forskningsprogrammerne, hvor Revisionsretten peger på, at reglerne er komplekse

på trods af bestræbelser på forenkling. Denne konklusion er enslydende med års-

rapporterne for 2021 og 2022.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen: 1) indfører

foranstaltninger mhp. at forbedre støttemodtagernes overholdelse af reglerne for

dagssatser vedr. rapporteringen under Horizon, 2) præciserer reglerne og meto-

derne vedr. beregning af dagssatser under Horizon, 3) videreudvikler retningslin-

jerne fsva. forudgående kontrol af de anvendte udvælgelses- og tildelingskriteriers

rigtighed vedr. udbud ifm. CEF-projekter.

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Euro-

pæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Erasmus+, rentebetalinger til de fælles

genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgifterne afhol-

des under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslandene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene under udgiftsområdet særligt skyldes ikke-

støtteberettigede projekter og omkostninger samt overtrædelse af udbuds- og stats-

støttereglerne. Ligesom for 2022 konstaterer Revisionsretten igen manglende bilag

eller dokumentation vedr. nogle transaktioner, og i 2023 har disse fejl en direkte og

målbar effekt på udgifternes størrelse. Revisionsretten peger derudover på, at den

eksisterende kontrol hos medlemslandenes forvaltnings- og revisionsmyndigheder

fortsat ikke er tilstrækkelig til at afbøde den iboende risiko på udgiftsområdet. Den

væsentligt forøgede fejlrate i forhold til 2022 kan ifølge Revisionsretten forklares

ved en række faktorer, herunder at REACT-EU stillede betydelige ekstra midler til

rådighed, samt at samhørighedsmidlernes støtteberettigelsesperiode 2014-2020

havde slutdato ved udgangen af 2023.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen: 1) følger

op på de svagheder i medlemslandenes forvaltnings- og kontrolsystemer, der er

konstateret i den foregående budgetperiode og bringer de vigtigste erfaringer herfra

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 8 af 13

i anvendelse for perioden 2021-2027, 2) indfører harmoniseret behandling af fejl

ifm. offentlige udbud under direkte og delt forvaltning, 3) sikrer, at medlemslandene

indfører procedurer til kontrol af opfyldelsen af præstationsmål ifm. støttede pro-

jekter, 4) udformer detaljerede procedurer forud for afslutningen af perioden 2014-

2020, der imødegår de risici, Revisionsretten har identificeret i deres årsberetninger.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre program-

mer som bl.a. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og LIFE-programmet for

miljø- og klimaindsatsen. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalin-

ger, som finansieres fuldt ud af EU-budgettet, og som falder under de såkaldte ret-

tighedsordninger, som generelt er et område med lav risiko, jf. figur 2. En mindre

del udgøres af programmer for udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltnin-

ger, som ofte medfinansieres af medlemslandene. Udgifterne afholdes under delt

forvaltning mellem Kommissionen og de nationale betalingsmyndigheder. 2023 var

første år af den fælles landbrugspolitik 2023-2027, men størstedelen af 2023-beta-

lingerne var omfattet af reglerne for den foregående periode 2014-2022.

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 2,2 pct., hvilket er over

væsentlighedsgrænsen på 2 pct., og Revisionsretten anfører videre, at fejlraten ikke

var væsentlig vedrørende direkte betalinger, men at den er væsentlig vedrørende de

øvrige områder under udgiftsområde 3. De største kilder til den anslåede fejlrate

var ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter, administra-

tive fejl samt angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller dyr. Revisionsret-

ten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret med 1,0 procentpoint, hvis

Kommissionen og betalingsmyndighederne havde anvendt alle tilgængelige oplys-

ninger ved tilskudsudmålingen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen undersøger

effektiviteten af medlemslandenes foranstaltninger til begrænsning af direkte beta-

linger til store bedrifter, idet medlemslandene er ansvarlige for at målrette ind-

komststøtten mod dem, der har mest brug for den.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en række

fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde samt Den

Europæiske Forsvarsfond og Fonden for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgif-

terne i disse fonde udmøntes under delt forvaltning mellem Kommissionen og

medlemslandene (eller associerede Schengenlande). Derudover omfatter udgifts-

området en række decentrale agenturer, herunder Frontex.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er tale om et højrisikoområde, idet

der er blevet konstateret fejl vedr. ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende

bilag og offentlige udbud.

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 9 af 13

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen: 1) giver

medlemslandenes myndigheder yderligere vejledning om gældende regler for doku-

mentation samt gennemsigtighed og ligebehandling, 2) kontrollerer projekters tek-

niske aspekter før tilskudstildeling til militær mobilitet under CEF.

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og in-

ternationalt arbejde

–

et globalt Europa (NDICI), udgifter til humanitære hjælpe-

foranstaltninger og instrumentet til førtiltrædelsesbistand samt andre mindre aktio-

ner og programmer. Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indirekte

forvaltning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at risikoen for fejl på udgiftsområdet er

høj. De mest almindelige fejl var udbetaling af tilskud for ikke-støtteberettigede

modtagere og omkostninger, ikke-afholdte udgifter og offentlige udbud. Revisions-

retten konstaterer igen for 2023 svagheder i Kommissionens risikovurderinger og

interne kontroller.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen: 1) træffer

foranstaltninger til forbedring af kontrolsystemerne vedr. afregning af pre-finansie-

ring, 2) giver støttemodtagerne vejledning om fordelingen af de delte omkostninger,

3) sikrer overholdelse af synlighedsreglerne, 4) sikrer, at EU-delegationerne aflægger

tilstrækkelige overvågningsbesøg på stedet, 5) forbedrer overvågnings- og styrings-

mekanismerne for blandingsoperationer for at mindske risikoen for forsinkelser i

gennemførelsen af foranstaltninger.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øvrige

administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer ligesom for 2022, at fejlforekomsten i 2023 er under

væsentlighedstærsklen på 2 pct., dog uden at estimere en konkret fejlrate. De hyp-

pigst konstaterede fejl vedrører offentlige udbud og manglende dokumentation

fsva. Europa-Parlamentets udgifter til politiske grupper. Fsva. Kommissionen kon-

staterede Revisionsretten enkelte fejltilfælde vedr. hhv. personaleudgifter og udgif-

ter til bygge- og anlægsarbejder samt andre ikke-kvantificerbare fejl. Derudover

konstaterede Revisionsretten fejl vedr. EU-delegationernes indkøb og lejebetalin-

ger, en kontrakts varighed i Det Europæiske Regionsudvalg og en lønudbetaling i

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Europa-Parlamentet bygger

videre på sine eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af svig ved at udvikle en

tværgående strategi for bekæmpelse af svig og sikre, at den anvendes i hele organi-

sationen.

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 10 af 13

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen af

EU’s budget, idet udbetaling af midler

sker efter en vurdering af opfyldelsen af de

mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemslandes genopretningsplaner. Der

sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte omkostninger

er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte mv., da dette an-

svar påhviler medlemslandene. Revisionsretten erkender, at genopretningsfacilite-

tens særegne udgiftsmodel har en betydelig indvirkning på omfanget af Rettens re-

vision og den sikkerhed, den kan give.

Revisionsretten konkluderer, at betalings- og støtteberettigelsesbetingelserne ikke

var overholdt for 16 af de 452 undersøgte mål og milepæle (2022: 15 af 281 mål og

milepæle). Dette påvirker syv betalinger i syv medlemslande. I syv af de undersøgte

mål og milepæle var opfyldelsen af disse utilfredsstillende, i seks blev støtteberetti-

gelsesperioden ikke overholdt og tre tilfælde vedrørte støtte, som trådte i stedet for

tilbagevendende nationale budgetudgifter, hvilket er i strid med støtteberettigelses-

betingelserne. På grund af facilitetens særegne udgiftsmodel estimerer Retten ikke

en konkret fejlrate, men anslår, at fejlenes minimale finansielle effekt ligger over

væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten fandt 15 tilfælde af vagt definerede mål eller milepæle, hvilket for-

årsager en mere skønsmæssig vurdering af deres opfyldelse og risikerer at undermi-

nere de ønskede resultater (2022: seks tilfælde). Derudover konstaterede Retten

vedvarende svagheder i Kommissionens og medlemslandenes kontrolsystemer.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen: 1) anven-

der strengere kriterier for vurdering af overholdelsen af støtteberettigelsesperioden

ved at anvende datoen for den første (retlige) forpligtelse som foranstaltningens

iværksættelse, 2) fastlægger specifikke kriterier for, hvad der udgør støtte, som træ-

der i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter, 3) sikrer, at medlemslan-

dene straks træffer foranstaltninger til at afhjælpe de resterende svagheder i deres

kontrolsystemer, 4) anvender resultaterne af sin kontrol af medlemslandenes kon-

trolsystemer til at fremsætte en klar konklusion om deres effektivitet.

Uddybende om præstation i programmerne under udgiftsområde 4 - Migration og grænseforvaltning

Revisionsrettens præstationsanalyse af udgiftsområdet fokuserer på hhv. Asyl-, Mi-

grations- og Integrationsfonden (AMIF), og Fonden for Integreret Grænseforvalt-

ning, som samlet tegner sig for 62,5 pct. af det samlede budget på 22,7 mia. euro

for udgiftsområdet i programmeringsperioden 2021-2027.

Revisionsretten bemærker, at idet omfattende præstationsoplysninger om EU-pro-

grammer først foreligger hen imod programmeringsperiodens afslutning, er præsta-

tionsoplysningerne for indeværende budgetperiode 2021-2027 sparsomme og viser

begrænsede fremskridt.

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 11 af 13

Revisionsretten konkluderer, at præstationsrapporteringsrammen vedrørende inde-

værende budgetperiode er blevet forbedret. For den foregående budgetperiode

2014-2020 konkluderer Retten, at indikatorerne viser fremskridt i retning af deres

mål. Retten understreger, at man ikke på den baggrund kan sige noget om program-

mernes samlede resultater, eller hvorvidt de har dækket behovene.

På baggrund af præstationsanalysen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen

forbedrer kvaliteten af præstationsoplysningerne ved dels at præsentere opnåede

frem for forventede resultater og dels at øge gennemsigtighed om ophavet for nøg-

leresultatindikatorerne i de årlige forvaltnings- og effektivitetsrapporter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår som

en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Europa-Parlamentet ventes ul-

timo maj at træffe afgørelse om afgivelse af decharge.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at korrespon-

dance med Retten primært foregår gennem Rigsrevisionen.

Sagen er ikke sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Årsberetningen er endnu ikke blevet præsenteret i Rådet på nuværende tidspunkt.

Der er derfor ikke kendskab til de øvrige landes konsoliderede positioner. Erfa-

ringsmæssigt er der forskellige opfattelser af, hvilket billede, der med Revisionsret-

tens erklæring er baggrund for at tegne. Af samme grund er der erfaringsmæssigt

ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede tone i Rådets henstilling

samt hvilke midler, der skal tages i brug for at nedbringe fejlraten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til

5,6 pct. i 2023, hvilket er betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidig

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 12 af 13

udgør en markant stigning i forhold til niveauet i 2022, således fejlraten nu er på sit

højeste niveau i 16 år. Regeringen anser den fortsatte stigning i fejlraten som et tegn

på, at der stadig ikke er sket den nødvendige forbedring af rigtigheden og lovlighe-

den af EU’s udbetalinger.

Det gælder særligt udgifter med høj risiko og inden for

områder, der generelt er fejlbehæftede, herunder særligt samhørighedsområdet,

hvor den anslåede fejlforekomst er på 9,3 pct. i 2023. Regeringen finder det derfor

helt centralt, at de identificerede problemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissio-

nen og medlemslandene med henblik på, at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.

Regeringen finder det ligeledes meget utilfredsstillende, at Revisionsretten for femte

år i træk har været nødsaget til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som

helhed.

Regeringens finder det dog tilfredsstillende, at Revisionsretten for 17. år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU’s

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU’s fi-

nansielle stilling. Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at der har kunnet

afgives en positiv erklæring

vedr. EU’s egne indtægter.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave. Derfor er det en central prioritet for regeringen, at der foku-

seres på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod

enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemod-

tagere. Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol skal stå mål

med de administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte

medlemslande.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen for 2023 har været

nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og resiliens-

faciliteten. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen i samarbejde med med-

lemslandene styrker definitionen af mål og milepæle ved eventuelle fremtidige revi-

sioner af planerne, samt at Kommissionen fører en proportional kontrol med med-

lemslandene ift. overholdelse af støtteberettigelseskriterierne i forordningen om

Genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Regeringen ser positivt på, at Revisionsretten i kapitlet om EU-budgettets resultat-

opnåelse har styrket sit fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelse. Det

er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres

til områder med reel EU-mer-

værdi. Regeringen vil arbejde for, at Revisionsrettens fokus på effektmåling styrkes

yderligere ved at rette det mod flere dele af EU-budgettet end blot ét udgiftsområde

for hver årsberetning.

Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner central betydning og finder det

væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud adresseres i dechargeprocedu-

ren og implementeres af Kommissionen og medlemslandene. Regeringen finder det

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/12-24 - pkt. 3

Side 13 af 13

derfor centralt, at ovenstående afspejles tilstrækkeligt i Rådets henstilling om de-

charge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.