Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4068 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. november 2024

Internationalt kontor

Linn Emilia Mårtens

2024-13713

3512674

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. decem-

ber 2024

Side:

3-13

Punkt 1

(evt.) Forordning om forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forord-

ningen)

Delvis generel indstilling

Strategiske retningslinjer vedrørende lovgiv-

ningsmæssig og operationel planlægning på om-

rådet for retlige og indre anliggender (indenrigs-

dagen)

Status

Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer

–

Vur-

dering fra Intelligence Advisory Board

Status

Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:

slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level

Group) (indenrigsdagen)

Udveksling af synspunkter

Kampen mod narkotikahandel og organiseret

kriminalitet (indenrigsdagen)

Fremskridtsrapport

Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn (CSA-direktivet)

Generel indstilling

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

14-18

Punkt 2

19-21

Punkt 3

22-24

Punkt 4

25-27

Punkt 5

28-37

Punkt 6

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

38-62

Punkt 7

Direktiv om harmonisering af visse aspekter af

insolvenslovgivningen

Delvis generel indstilling

Strategiske retningslinjer vedrørende lovgiv-

ningsmæssig og operationel planlægning på om-

rådet for retlige og indre anliggender (justitsda-

gen)

Status

Rådskonklusioner om foranstaltninger til at

fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske

Union og medlemsstaterne gennem den civile

retspleje

Vedtagelse

Rådskonklusioner om brugen af kunstig intelli-

gens på retsområdet

Vedtagelse

Fremtidens strafferet

Udveksling af synspunkter

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Status

Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:

slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level

Group) (justitsdagen)

Status

Kampen mod narkotikahandel og organiseret

kriminalitet (justitsdagen)

Fremskridtsrapport

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed

Status

Styrkelse af den europæiske efterforskningsken-

delse (EIO): resultaterne fra 10. evalueringsrap-

port

Status

63-67

Punkt 8

68-69

Punkt 9

70-71

Punkt 10

72-75

76-78

79-81

Punkt 11

Punkt 12

Punkt 13

82-84

Punkt 14

85-89

Punkt 15

90-93

Punkt 16

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: (evt.) Forordning om forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forordningen)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel ind-

stilling på grundlag at det kompromisforslag, som formandskabet fremlagde

i september 2024. Indstillingen omfatter ikke placeringen af et europæisk

center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af en delvis generel ind-

stilling.

Kommissionens forordningsforslag har til formål at etablere en klar og har-

moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug

af børn online samt at skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til

deres ansvar for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, ind-

berette, fjerne og spærre for seksuelt misbrug af børn online. Herudover

indebærer forordningsforslaget oprettelse af et europæisk center til fore-

byggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Forslaget vur-

deres at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og forventes at

indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for intentionerne om

at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Fra dansk side

har fokus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at forordningsfor-

slaget rammer en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at

forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet

til retten til privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig fokus på forsla-

gets forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:

a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at

vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne

og spærre for seksuelt misbrug af børn online.

c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksu-

elt misbrug af børn online.

Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.

juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter på

at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante onli-

netjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets rets-

håndhævelsesgruppe (LEWP).

Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-Parla-

mentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens for-

slag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver

udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til

den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være

vedtaget og trådt i kraft.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel ind-

stilling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk center

til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner er det

usikkert, om der kan opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF-artikel 294) medlovgiver.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er Eu-

ropa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)

udpeget som rådgivende udvalg.

Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 et forhandlingsmandat,

der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige forslag, herun-

der særligt derved at det foreslåede opsporingspåbud alene vil kunne komme

på tale efter en forudgående mistanke,

ligesom ”end-to-end”-kryptering

udelukkes fra forslagets anvendelsesområde.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,

hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-

missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-

gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-

brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-

danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet

onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmen-

tering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-

kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og

bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede

retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af

relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,

udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn

online.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-

bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne eller

’deliste’

materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem straffepro-

cessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til hjemmesider aktuelt i

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Danmark, på Færøerne og i Grønland på aftalebaseret basis i form af Netfil-

terordningen. Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og

størstedelen af internetudbyderne i Danmark, på Færøerne og i Grønland i

bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til seksuelt materiale

af børn. Ordningen administreres af Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i

National enhed for Særlig Kriminalitet. Som led i samarbejdet med internet-

udbyderne videregiver NC3 løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaf-

taler oplysninger til internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vur-

derer indeholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudby-

derne iværksætter herefter en DNS-blokering af internetadgangen til hjem-

mesiden. Dette indebærer, at man ved forsøg på at tilgå hjemmesiden vil

blive mødt med en besked om, at internetadgangen til hjemmesiden er blo-

keret, fordi hjemmesiden indeholder materiale, som er omfattet af straffelo-

vens § 235 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer

under 18 år). Det er dog muligt at omgå en sådan blokering for en person

med en vis teknisk indsigt.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-

stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-

nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af

udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen

giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til

behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt

nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester

og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug

af børn, fra deres tjenester.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af

dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov

for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national koordine-

rende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen,

ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente myndigheder. Der skal

derudover fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af en række be-

stemmelser i forordningen.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herun-

der for det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-

bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive finan-

sieret

inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

ved

omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed, i

det omfang det falder inden for de nuværende finansielle overslag. I perio-

den 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-budgettet at udgøre

ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget

skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9

mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en

refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder

for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-

ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-

verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-

punkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den myn-

dighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere

af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester el-

ler interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetad-

gangstjenester, der er etableret i Danmark. På nuværende tidspunkt er det

ikke muligt at afklare det nærmere omfang af disse økonomiske konsekven-

ser.

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af ho-

stingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle kom-

munikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforpligtelserne for

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af

børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre for-

anstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og karakteri-

stika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de pågældende tje-

nester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af udbyderens ind-

holdsmoderations- eller anbefalingssystemer, beslutningsprocesser, tjene-

stens drift, funktioner, indholdet eller håndhævelsen af vilkår og betingelser

ved hjælp af passende tekniske og operationelle foranstaltninger og perso-

nale, styrkelse af udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med

tjenestens funktion.

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for udby-

derne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.

december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar

fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre, IT-Branchen, IT-

Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og Unge og Red Bar-

net.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,

som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,

om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af privatli-

vets fred og teknologiske udfordringer.

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholdsmæs-

sige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet for propor-

tionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle af forslagets

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advokatsamfundets opfat-

telse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,

mens IT-politisk forening

advarer mod statslig ’spyware’.

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form

af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed

og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om

løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-cen-

teret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og

klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede beskyttelse

af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at

børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i

første række.

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold

og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-

Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig sek-

suel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening finder

det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to

jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles

seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som

ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede

beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være udfor-

drende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening

fremhæver, at ”end-

to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil

skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig

rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt

IT-Politisk

Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret

kom-

munikation

er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-

kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet på-

peger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns

data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samta-

ler.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner

værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere

på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk

Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle kommu-

nikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en risiko.

For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk For-

ening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risi-

kovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende

risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-

litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovurderin-

gen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som ikke er nød-

vendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for anonym

brug af kommunikationstjenester og sociale medier.

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse

af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen

skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte

”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebæ-

rer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger organi-

sationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal opgive for

at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har i forhold

til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag,

der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede

har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af

relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres til-

syn med den måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtel-

sen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere orga-

nisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæ-

ver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forhol-

det mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i for-

hold til risikovurdering.

Opsporing og grooming

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt

materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende sikkerheds-

foranstaltninger. IT-Politisk forening

henviser til, at den brede term ”bety-

delig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7,

kan medføre, at et stort antal

udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør overvejes

at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af børn, der

groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at opsporingspraksis

hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør

overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, na-

tional myndighed, fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,

da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette

gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk

Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske

løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at

tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens definiti-

oner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former for sek-

suelt misbrug af børn ikke overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen

af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for min-

dre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og har-

moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug

af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen er nød-

vendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn online skal være effektiv.

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten

af de forskellige påbud

–

særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan

udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de

grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og kom-

munikation.

Formandskabet fremlagde i september 2024 et samlet kompromisforslag,

som blev drøftet på et attachémøde den 23. september 2024. Forslaget var

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

sat på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11.

oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling.

Kort før rådsmødet blev punktet imidlertid ændret til en statusrapportering,

idet formandskabet vurderede, at der ikke var udsigt til at opnå bred opbak-

ning blandt medlemsstaterne. Forslaget har ikke været drøftet blandt med-

lemsstaterne efter rådsmødet, men formandskabet har tilkendegivet, at der

arbejdes på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for vedtagelse af en delvis ge-

nerel indstilling på rådsmødet den 12.-13. december 2024.

På baggrund af formandskabets tilkendegivelser og de seneste drøftelser

blandt medlemsstaterne må det på nuværende tidspunkt vurderes usikkert,

om der kan opnås tilstrækkelig bred opbakning blandt medlemsstaterne

frem mod rådsmødet i december.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at fore-

bygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske ud-

vikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-

gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af onli-

netjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt

og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt

misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til

grooming af børn mest muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i spredning af materiale via net-

tet er det afgørende med en fælles europæisk indsats på området, og rege-

ringen er derfor overordnet set positivt indstillet over for formålet om at

skabe en retlig ramme og en fælles, koordineret tilgang til at forebygge og

bekæmpe seksuelt misbrug af børn online i EU.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,

herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myn-

digheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kom-

promistekst tager højde for dette.

Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s

Charter om grundlæggende rettigheder.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har rejst

spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i beskyt-

telsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en konsekvens af

forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en fornuftig balance

mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online mis-

brug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne kan udøve deres

grundlæggende rettigheder på den anden side.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling i Rådet på

grundlag af formandskabets seneste kompromisforslag. Forslaget vurderes

at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, som blev

indhentet i Folketingets Europaudvalg den 15. september 2023.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaud-

valg den 15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet

orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Strategiske retningslinjer vedrørende

lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området

for retlige og indre anliggender (indenrigsdagen)

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det Europæiske Råd kan

i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retningslinjer for området

for retlige og indre anliggender. Formandskabet har udarbejdet et udkast

til sådanne retningslinjer. Det er forventningen, at fokus vil være på arbej-

det med at fastlægge den strategiske retning for området for retlige og indre

anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuelle for-

slag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af retningslinjerne,

kan være omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Fra dansk side støtter man formandskabets ambition om at ud-

færdige strategiske retningslinjer på området for indre anliggender. For så

vidt angår migrationsemner støttes fra dansk side fokus på at styrke de ydre

grænser og indsatsen på den eksterne dimension af migrationsområdet samt

arbejdet med at udvikle nye løsninger til at adressere

EU’s fælles udfordrin-

ger med irregulær migration. For så vidt angår indre sikkerhed støttes fokus

på bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Endelig arbejdes der for så vidt

angår horisontale emner for, at retningslinjerne ikke foregriber kommende

forhandlinger

om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).

2. Baggrund

Det Europæiske Råd kan i medfør af artikel 68 i Traktaten om De Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF) udforme strategiske retningslinjer for

den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området

med frihed, sikkerhed og retfærdighed (retlige og indre anliggender).

Det ungarske formandskab fremlagde i juli 2024 et udkast til strategiske ret-

ningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på

området for retlige og indre anliggender. Retningslinjerne omhandler bl.a.

horisontale emner, indenrigsemner, herunder migrationsemner, og de skal

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

ifølge det ungarske formandskab skabe retning for området samt for institu-

tionerne i forhold til, hvad der skal lægges vægt på i den kommende lovgiv-

ningscyklus.

Udkastet til retningslinjer indeholder dels en række bestemmelser om hori-

sontale emner og dels en række bestemmelser om emner relateret til hen-

holdsvis justits- og indenrigsområdet.

For så vidt angår de horisontale temaer fremgår det, at fokus skal være på

en sammenhængende og effektiv implementering af den lovgivning, der al-

lerede er vedtaget på området. Samtidig fremgår det, at EU skal fastholde

en fremadskuende vision for at håndtere eksisterende og fremtidige udfor-

dringer

og sikre EU’s beredskab og tilpasningsevne til eksisterende og frem-

tidige udfordringer. Det fremgår videre, at fornøden finansiering hertil vil

være afgørende, og at man

–

uden at foregribe de kommende forhandlinger

–

ønsker, at

EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) reflekterer disse prio-

riteter.

For så vidt angår indenrigsområdet omtales for det første i relation til indre

sikkerhed bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet. Det fremgår

bl.a. af retningslinjerne, at det er vigtigt at fratage kriminelle netværk deres

ressourcer og hindre ulovlige pengestrømme. I den forbindelse skal offent-

lige-private partnerskaber promoveres, herunder Den Europæiske Havneal-

liance, med henblik på at styrke logistiske knudepunkters robusthed. I tillæg

fremgår det bl.a., at fokus særligt skal være på at forhindre rekruttering af

mindreårige. Derudover fremgår det, at retshåndhævende myndigheders ef-

fektive brug af kunstig intelligens i overensstemmelse med grundlæggende

rettigheder, herunder analyse af store datamængder, kan forebygge og be-

kæmpe kriminalitet. Det fremgår endvidere, at Europol og Eurojust vil fort-

sætte med at spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af grænseoverskri-

dende organiseret kriminalitet.

For det andet fremhæves, at dialogen mellem EU og Ukraine har været nyt-

tig for at formindske de potentielle implikationer for den indre sikkerhed af

Ruslands krig mod Ukraine.

For det tredje fremhæves, at bekæmpelse af kriminalitet både online og off-

line

er centralt for EU’s interne sikkerhed. I den forbindelse fremgår det, at

højniveaugruppens (HLG) anbefalinger for adgang til data for retshåndhæ-

velsesmyndigheder skal udgøre fundamentet. Kommissionen inviteres i den

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

forbindelse til at udvikle en køreplan for implementeringen af anbefalin-

gerne.

For det fjerde fremhæves, at EU vil anlægge en fastere tilgang til at fore-

bygge og bekæmpe terrorisme, radikalisering, desinformation, voldelig eks-

tremisme og antidemokratiske tendenser online og offline.

For så vidt angår migrationsområdet omtaler retningslinjerne for det første

behovet for at garantere et velfungerende Schengenområde bl.a. ved at

styrke de ydre grænser, interoperabilitet og integreret grænseforvaltning.

For det andet fremhæves behovet for at

styrke EU’s indsatser ift. at bryde

migrantsmuglernes forretningsmodel. Det fremhæves bl.a., at EU vil fort-

sætte arbejdet med at indgå omfattende og ligeværdige partnerskaber med

tredjelande samt udvikle nye løsninger på EU’s udfordringer med irregulær

migration, herunder også ift. at imødegå instrumentalisering af migranter

ved EU’s ydre grænser.

Endeligt fremhæves for så vidt angår migrationsområdet også behovet for

en mere effektiv lovgivningsramme for udsendelse af personer uden lovligt

ophold i EU.

Et første udkast til retningslinjerne blev præsenteret i juli 2024, og de er

efterfølgende blevet drøftet på en række møder under det ungarske formand-

skab.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der blive

givet en status om arbejdet med at udarbejde retningslinjerne for så vidt an-

går området for indre anliggender.

Retningslinjerne skal godkendes af Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen.

Der er forventeligt bred opbakning blandt medlemsstaterne til det ungarske

formandskabs ambition om at få vedtaget strategiske retningslinjer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets ambition om at udfærdige strategiske

retningslinjer på området for indre anliggender.

For så vidt angår indre sikkerhed støttes fra dansk side fokus på bekæmpelse

af organiseret kriminalitet, herunder rekruttering og anvendelsen af mindre-

årige i kriminelle netværker, og øget samarbejde med tredjelande om be-

kæmpelsen af organiseret kriminalitet.

For så vidt angår migrationsemner støtter regeringen fokus på at styrke

grænsekontrollen ved de ydre grænser og på at bryde migrantsmuglernes

forretningsmodel samt at adressere de grundlæggende årsager til irregulær

migration. Endelig støtter regeringen, at retningslinjerne skal fokusere på

behovet for at udvikle nye løsninger til at adressere EU’s fælles udfordringer

med irregulær migration.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Endelig arbejdes der for så vidt angår horisontale emner for fokus på, at

retningslinjerne ikke foregriber kommende forhandlinger om EU’s flerårige

finansielle ramme (MFF).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer

–

vurdering fra Intelligence Advisory Board

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på en præsentation af og status på dags-

ordenspunktet. Baseret på tidligere lignende drøftelser forventes en drøf-

telse med fokus på aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en

præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af formand-

skabet for Counter Terrorism Group (CTG). Sagen er ikke omfattet af rets-

forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

er man positiv over for en drøftelse af status på bekæmpelse af sikkerheds-

udfordringer.

2. Baggrund

Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem sikkerheds- og

indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge,

Schweiz og Storbritannien. IAB orienterede senest medlemsstaterne om ak-

tuelle sikkerhedsudfordringer inden for Unionen på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 13.-14. juni 2024.

IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020

og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således tjene-

sternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række bre-

dere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også terrorbe-

kæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter Terrorism

Group (CTG).

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering på terrorbekæmpelsesområ-

det (for 2. halvår 2023), at trusselsniveauet i EU fortsat er højt. Jihadistisk

terrorisme er fortsat den mest fremtrædende trussel mod EU. Nogle euro-

pæiske lande står over for en betydelig trussel fra voldelig højreekstre-

misme, mens truslen fra voldelig venstreorienteret og anarkistisk ekstre-

misme i øjeblikket anses for lav af de fleste medlemsstater.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Det fremgår endvidere af trusselsvurderingen, at terrorister og voldelige

ekstremister fortsætter med at sprede propaganda og udveksle information

online. Nye former for ekstremisme, såsom voldelig anti-system/anti-rege-

ringsekstremisme, der ikke kan tilskrives specifikke ideologier og ofte stam-

mer fra konspirationsfortællinger, observeres fortsat i mange medlemssta-

ter, men truslen herfra vurderes at være lav. Det fremgår endvidere, at Rus-

lands militære aggression mod Ukraine indtil videre har haft en begrænset

indvirkning på terrortruslen i EU, men vil kunne have betydelige mellem-

og langsigtede konsekvenser.

Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste (PET)

vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau

fire ud af fem på skalaen). CTA vurderer dog, at koranskændingerne i 2023

samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har medvir-

ket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau. Disse dynamik-

ker vurderes fortsat at få afgørende betydning for terrortruslen i 2024.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på en statusdrøftelse.

Baseret på tidligere lignende drøftelser forventes en drøftelse med fokus på

aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en præsentation fra

IAB, der leveres af det ungarske formandskab for CTG. Umiddelbart for-

ventes IAB at fokusere på de aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, men der

er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af status-

drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af status på

bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest den 7. juni 2024 været forelagt for Folketingets Europaud-

valg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2023.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Adgang til data for effektiv retshåndhæ-

velse

–

slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level

Group) (indenrigsdagen)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling om anbefalin-

gerne fra højniveaugruppen og adgang til data for retshåndhævende myn-

digheder, som blev nedsat af Kommissionen i juni 2023 med det formål at

identificere eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhæ-

vende aktører i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de

skitserede udfordringer. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men

eventuel senere lovgivning på baggrund af anbefalingerne vil kunne være

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har for nuværende ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling

om, hvorledes man kan styrke de retshåndhævende aktørers adgang til re-

levant data.

2. Baggrund

Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse

blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og har til formål at identificere

eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører

i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede udfor-

dringer.

Højniveaugruppen har afholdt fem plenarmøder startende den 19. juni 2023

og sluttende den 15. november 2024. Gruppen består af eksperter fra med-

lemsstaterne, Kommissionen og en række EU-agenturer. Dertil er gruppen

understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som hver er mødtes tre gange

med det formål at diskutere mere specifikke emner.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Fra dansk side har repræsentanter fra Rigspolitiet og National enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) deltaget i dele af arbejdet. De deltagende eksper-

ter har ikke repræsenteret deres medlemsstat eller en myndighed, men er

nomineret personligt på baggrund af deres kompetencer på området.

På det fjerde plenarmøde den 21. maj 2024 vedtog højniveaugruppen 42

foreløbige anbefalinger, mens højniveaugruppen på det femte og sidste ple-

narmøde den 15. november 2024 drøftede en afsluttede rapport med uddyb-

ning af de identificerede udfordringer og anbefalinger. Højniveaugruppens

arbejde anses dermed for afsluttet, og der er lagt op til, at Europa-Kommis-

sionen vil udarbejde en køreplan for den videre proces med at implementere

de 42 anbefalinger. Det forventes, at en sådan køreplan vil være genstand

for drøftelse på Standing Committee on Internal Security (COSI) i slutnin-

gen af november 2024.

Formandskabet vil i tillæg hertil overveje, hvordan de øvrige EU-institutio-

ner og medlemsstater kan bidrage i det videre arbejde.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. december 2024 med henblik på en status på

højniveaugruppens arbejde og en meningsudveksling om opfølgningen

herpå.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling om, hvorledes

man kan styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man

støtter samtidig opfordringen til at EU-Kommissionen fremlægger en køre-

plan for det fremtidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens anbe-

falinger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. juni

2024 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. juni 2024.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Kampen mod narkotikahandel og orga-

niseret kriminalitet (indenrigsdagen)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrapport om tiltag til

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset af ar-

bejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at frem-

skridtsrapporten vil tage afsæt i initiativerne i EU’s køreplan for bekæm-

pelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Europols

kortlægning af højrisiko kriminelle netværk

og EU’s samarbejde med tred-

jelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets øn-

ske om en styrket indsats på området.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet om EU’s køreplan

for bekæmpelse af narkotikahandel

og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på føl-

gende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske Havnealliance, herun-

der styrkelse af logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling

af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt samar-

bejde.

Det bemærkes, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport ba-

seret på 821 kriminelle højrisikonetværk (HRCN) med det formål at sam-

menligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene. Hovedpoin-

terne i rapporten er bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og tilpasnings-

dygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt lederskab, og at de

generelt arbejder på tværs af landegrænser men ofte med et regionalt fokus.

Dertil fremgår det, at narkotikasmugling er den mest udbredte kriminalitets-

form, og at en stor andel af netværkene gør brug af legale virksomhedsstruk-

turer samt vold og korruption som led i deres kriminelle aktiviteter.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Det ungarske formandskab har med afsæt i EU’s køreplan for bekæmpelse

af narkotikahandel og organiseret kriminalitet prioriteret i alt 10 tiltag ved-

rørende narkotikahandel og organiseret kriminalitet, hvor formandskabet

moniterer indsatsen og iværksætter yderligere initiativer i Rådet. De priori-

terede tiltag omhandler mobilisering af toldvæsenet til bekæmpelse af nar-

kotikahandel; et offentligt-privat partnerskab til bekæmpelse af narkotika-

smugling og kriminel infiltration; kortlægning af de kriminelle netværk, der

udgør de største trusler mod samfundet; et netværk af specialiserede ankla-

gere og dommere til optrevling af kriminelle netværk; fremme af finansielle

efterforskninger; fremme af digitale efterforskninger; udnyttelse af potenti-

alet i indberetninger i Schengeninformationssystemet; indgåelse af alliancer

til håndtering af trusler i form af syntetisk narkotika; styrkelse af retshån-

dhævelsen og det retlige samarbejde med usamarbejdsvillige jurisdiktioner.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10-11. oktober 2024 orien-

terede formandskabet om status for arbejdet med bekæmpelse af narkotika-

handel og organiseret kriminalitet, herunder også arbejdet med de 10 tiltag

om er prioriteret af formandskabet.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrap-

port. I lyset af arbejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes

det, at fremskridtsrapporten vil vedrøre initiativerne i EU-køreplanen for

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Euro-

pols kortlægning af højrisiko kriminelle netværk samt

EU’s samarbejde med

tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt

prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra med-

lemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette om-

råde.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-

tet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs øn-

ske om en styrket indsats på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-

tet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Direktiv om bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn (CSA-direktivet)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2024) 60

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat et forslag til omarbejdning

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt

misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA.

Forslaget har til formål at ajourføre det gældende direktiv fra 2011 set i

lyset af den senere teknologiske udvikling, herunder den øgede online tilste-

deværelse af børn og unge samt gerningspersoner. Forslaget udvider an-

vendelsesområdet for direktivet, således at bl.a. online lovovertrædelser

vedrørende seksuelt misbrug mv. omfattes af det strafbare område. Forsla-

get fastlægger endvidere en minimumslængde for forældelsesfrister for sek-

suelt misbrug af børn mv. og indeholder en udvidelse af bistanden til ofre

samt krav til foranstaltninger til forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn

mv. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivnings-

mæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser. Der ses ikke at fo-

religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for for-

slaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning

af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning).

Forslaget er en revision og udbygning af direktiv 2011/93/EU af 13. decem-

ber 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn

og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2004/68/RIA (i det følgende benævnt ”direktiv 2011/93/EU”), der udgør

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

EU's strafferetlige ramme på området for seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn mv. Dette direktiv blev vedtaget for at fastsætte minimums-

standarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særligt alvorlige former

for kriminalitet, som er rettet mod børn, herunder definitionen af forbrydel-

ser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af børn og for effektiv ef-

terforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til ofre og forebyggelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Direktivet er omfattet af

retsforbeholdet.

I juli 2020 fremlagde Kommissionen en EU-strategi om en mere effektiv

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien anerkendte navnlig be-

hovet for at vurdere, hvorvidt direktiv 2011/93/EU fortsat er egnet til for-

målet i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i det

seneste årti.

I 2022 foretog Kommissionen en evaluering for at vurdere gennemførelsen

af direktiv 2011/93/EU og kortlægge mulige lovgivningsmæssige mangler,

bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen konklude-

rede, at børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste teknologiske ud-

vikling skaber udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, samtidig

med at der skabes nye muligheder for misbrug, som ikke fuldt ud er omfattet

af det nuværende direktiv.

Det blev i undersøgelsen også konkluderet, at de forskellige retlige rammer

i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning ikke giver mulighed

for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn overalt i EU, navnlig fordi seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn begået ved brug af nye og fremspirende teknologier ikke i tilstrækkelig

grad er strafbart. Endelig blev det fremhævet, at medlemsstaternes bestræ-

belser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre fortsat er be-

grænsede og ukoordinerede, og at det er uklart, om de er effektive. Samtidig

viste evalueringen klart, at der er behov for en ny lovgivningsmæssig ramme

på EU-plan.

Forslaget supplerer andre EU-initiativer, der adresserer udfordringerne for-

bundet med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder bl.a.

forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn, som vil pålægge udbydere af onlinetjenester at tage ansvar

for at beskytte børn, der bruger deres tjenester, mod seksuelt misbrug af børn

online. Dette forordningsforslag bygger på direktiv 2011/93/EU for så vidt

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

angår definitionen af strafbare handlinger. Direktiv 2011/93/EU udgør såle-

des den strafferetlige søjle, som forordningen bygger på.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, som

er samme hjemmelsgrundlag som for direktiv 2011/93/EU. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet forslaget er fremsat med hjem-

mel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje

del, afsnit V. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforsla-

get, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. marts 2024.

Forslaget drøftes i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffe-

sager (COPEN), hvor den første drøftelse fandt sted den 8. april 2024. For-

slaget har endvidere været drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende Po-

litisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).

Forslaget har fået en positiv modtagelse af de øvrige EU-medlemsstater, der

har bakket op om behovet for en opdatering af det nugældende direktiv med

henblik på at sikre, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og

materiale med seksuelt misbrug af børn online er kriminaliseret i EU. Visse

EU-medlemsstater har dog blandt andet fundet de foreslåede strafferammer,

indberetningspligter og forældelsesfrister for indgribende. Navnlig spørgs-

målet om indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse deler

vandene. Rådet har på baggrund af EU-medlemsstaternes bemærkninger

herom lagt op til ændringer i forslaget, som bløder forslaget op og gør det

mindre ambitiøst, herunder ved bl.a. at sænke de foreslåede forældelsesfri-

ster og den foreslåede strafferamme.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en generel

indstilling.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) har afgivet et udkast til betænkning om forslaget.

Udvalget anser forslaget for et vigtigt skridt fremad med hensyn til at takle

seksuelt misbrug af børn mv. Udvalget bifalder forslagets udvidelse af defi-

nitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn til også at omfatte bille-

der genereret ved kunstig intelligens og instruktionsmanualer. Udvalget fo-

reslår dog en række centrale ændringsforslag, herunder at:

- Forslaget skal tilpasses forslaget til forordning om regler til forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.

- forslaget skal styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem

relevante interessenter, herunder styrke samarbejdet mellem de

kompetente nationale myndigheder, Eurojust, Europol og EU-cen-

tret.

- forslaget skal styrke efterforskningen af hvervning af børn og tage

hensyn til børns psykiske og fysiske tilstand.

- de foreslåede forældelsesfrister i forslaget skal forlænges.

- forslaget skal at skabe en retlig ramme for organisationer, der arbej-

der i offentlighedens interesse og give dem mulighed for at indlede

anmeldelses- og fjernelsesprocedurer direkte med tjenesteudbydere.

- ofrets alder skal være en skærpende omstændighed, som sikrer, at

straffene for voldtægt af børn ikke bliver nedsat, fordi ofret tilfæl-

digvis er over den seksuelle lavalder.

- forslagets terminologi skal ajourføres i overensstemmelse med de

retningslinjer, som blev fastlagt af den tværinstitutionelle arbejds-

gruppe i Luxembourg i 2016.

- forslaget skal støtte og forbedre anmeldelsesmekanismerne og sikre,

at der gribes hurtigt og effektivt ind over for gerningspersoner.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har fremhævet, at den grænseoverskridende

karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyt-

telse af børn, som begrundede vedtagelsen af det gældende direktiv, er ble-

vet endnu mere udtalt i det seneste årti med den øgede udbredelse af brugen

KOM (2022) 209

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

af onlineteknologier, der muliggør, letter og forstærker virkningen af så-

danne lovovertrædelser. For at sikre både effektiv retsforfølgning af lov-

overtrædere og beskyttelse af ofre overalt i EU fastsætter dette forslag fælles

minimumsstandarder for definitionen af lovovertrædelser og sanktionsni-

veauer, hvilket er et mål, som medlemsstaterne ikke vil kunne nå hver for

sig, og som kun kan nås ved en indsats på EU-plan. I betragtning af online-

dimensionen af disse forbrydelser, vil medlemsstaterne i mangel af fælles

regler ikke effektivt kunne: i) forebygge, at der begås lovovertrædelser i

form af seksuelt misbrug af børn på deres område, ii) efterforske og retsfor-

følge forbrydelser i form af seksuelt misbrug af børn med en indsats på EU-

plan, og iii) identificere ofre og yde den rette bistand til dem.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Strafbare handlinger og sanktioner

6.1.1. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje

med et barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år. På samme måde straffes

den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.

Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med et barn

under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §

216, stk. 2. Har gerningspersonen skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin

fysiske eller psykiske overlegenhed eller ved brug af enten tvang eller frem-

sættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2.

Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 indgå som en skærpende

omstændighed, at gerningspersonen har skaffet sig samlejet ved at udnytte

sin fysiske eller psykiske overlegenhed, jf. § 222, stk. 3.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med eller ved

uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der

er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til

undervisning eller opdragelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring bero-

ende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje, jf. § 223, stk.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Efter straffelovens § 224, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde,

med bøde eller fængsel indtil 6 år. Den, der som kunde mod betaling eller

løfte om betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under

18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 224, stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor gerningspersonen formår

forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, jf. straffelovens §

225.

Efter straffelovens § 231 straffes for grooming den, som systematisk eller

ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til

at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.

Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold

krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsle indtil 2 år eller, hvis for-

holdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil

4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige kræn-

kelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. § 232, stk. 2.

Efter straffelovens § 233, stk. 1, straffes for rufferi den, der driver virksom-

hed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt for-

hold til en kunde, med fængsel indtil 4 år. Den der i øvrigt udnytter, at en

anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt

forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme

gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling

har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gen-

tagne tilfælde at optræde som mellemmand, jf. § 233, stk. 2. Den, der udlejer

værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller

løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år, jf. § 233, stk. 3.

6.1.2. Seksuelt materiale af personer under 18 år

Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale såsom

fotografier, film, el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge

eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år deltager i en forestilling med seksuel optræden, med bøde eller

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

fængsel indtil 2 år. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som

nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år, jf. § 227, stk. 2.

Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt materi-

ale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer

under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstæn-

digheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der

anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der

er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod veder-

lag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af infor-

mation gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, an-

dre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller

fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter dog ikke besiddelse af

seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende sam-

tykker i besiddelsen, jf. § 235, stk. 3.

6.1.3. Børneattest

Det følger af § 32 i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om be-

handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-

gisteret), at politiet efter begæring

–

til brug for ansættelse eller beskæfti-

gelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte

kontakt med børn under 15 år

–

kan videregive oplysninger om afgørelser

fra Kriminalregisteret, som vedrører overtrædelse af en række bestemmelser

i straffeloven om bl.a. seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børne-

pornografi.

6.1.4. Skærpende omstændigheder

Straffelovens § 81 oplister en række forhold, der i almindelighed skal indgå

som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen i be-

stemmelsen er ikke udtømmende, og der kan således forekomme andre hen-

syn, som kan tillægges betydning i skærpende retning. Eksempelvis vil det

i almindelighed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gerningsper-

sonen tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. § 81, nr. 1.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

6.1.5. Rettighedsfrakendelse

Efter straffelovens § 79 kan den, der ved dom findes skyldigt i et strafbart

forhold, frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en sær-

lig offentlig autorisation eller godkendelse, eller til at udøve den pågældende

virksomhed under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder ved udøvelse

af anden virksomhed (herunder virksomhed, der indebærer hyppig kontakt

med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

6.1.6. Strafansvar for juridiske personer

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter

strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået

en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyt-

tede personer eller den juridiske person som sådan.

6.1.7. Forældelsesfrister i sager om seksuelt misbrug af børn

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter straffe-

lovens § 93, stk. 1, nr. 1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 eller 10 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 eller 10

år for overtrædelsen.

For en række overtrædelser, herunder straffelovens § 216 om voldtægt gæl-

der det, at der ikke indtræder forældelse, hvis overtrædelsen begås over for

en person under 18 år, jf. straffelovens § 93 b, stk. 2. For overtrædelser af

straffelovens § 231 om grooming og § 232 om blufærdighedskrænkelse over

for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den

forurettede fylder 21 år, jf. straffelovens § 94, stk. 4. Overtrædelser af bl.a.

straffelovens § 233 om rufferi forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2. Der-

udover gælder det, at overtrædelser af straffelovens § 235 om udbredelse og

besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år som udgangspunkt

forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, og efter 10 år, hvis forholdet er

begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.

6.1.8. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig.

Det følger af retsplejelovens § 168, stk. 1, at enhver som udgangspunkt har

pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Efter retsplejeloves § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af et barn optages

på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hoved-

forhandlingen efter retsplejelovens § 872. Den nærmere fremgangsmåde for

videoafhøringen fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om videoaf-

høring af børn, fra 7. september 2022. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at

politiet, hvis der et særligt behov for at styrke barnets tryghed, skal sørge

for, at det er en tryghedsskabende person til stede i afhøringslokalet, hvilket

f.eks. kan være en pædagog fra barnets daginstitution eller en bedsteforæl-

der, som ikke forventes senere at skulle afgive vidneforklaring.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a. seksu-

alforbrydelser beskikker en bistandsadvokat for den forurettede, når den på-

gældende fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i visse

sager om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at være ble-

vet vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. § 741 a,

stk. 2.

Efter dansk ret (offererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.

november 2014) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

Danmark. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes

ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte f.eks. har

bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Det er bl.a. en forudsætning, at

de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Er ofrets krav på erstatning

og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes den statslige erstat-

ning som udgangspunkt med det beløb, som er fastsat ved dommen.

7. Konsekvenser

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således

ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 5.-12. april 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget, men der forventes bred opbakning til forsla-

get.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag forsla-

get, dels set i lyset af den grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser

i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, dels henset til den

øgede onlinetilstedeværelse af børn, unge og gerningspersoner, og dels hen-

set forslagets formål med at sikre en ensartet regulering heraf på tværs af

EU-medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 24. april 2024 tilsendt et grund- og nær-

hedsnotat om forslaget og blev orienteret om forslaget den 7. juni 2024 i

forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender), som blev afholdt den 13.-14. juni 2024.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Direktiv om harmonisering af visse

aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel ind-

stilling omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledel-

sens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes insol-

vensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har be-

tydning for de øvrige afsnit. Det betyder, at der på rådsmødet ikke vil blive

taget stilling til de øvrige bestemmelser om definitioner og anvendelsesom-

råde, reglerne om pre-pack, mikrovirksomheder, kreditorudvalg samt reg-

lerne om ikrafttrædelse mv. Kommissionen har den 7. december 2022 frem-

sat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion i Rådet den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af rets-

forbeholdet. Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver

fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kredito-

rer. Forslaget lægger op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på ind-

drivelse af aktiver, effektive insolvensprocedurer, en højere grad af forud-

sigelighed og rimelig fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forsla-

get er endvidere et skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af

en fælles kapitalmarkedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på

tværs af medlemsstater.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk lovgiv-

ning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige statsfinan-

sielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både erhvervsøkonomiske

og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tids-

punkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger.

Fra dansk side har fokus under forhandlingerne vedrørende de afsnit, der

forventes at indgå i den delvise generelle indstilling, navnlig været at sikre

en så meningsfuld implementering af reglerne om sporing af aktiver som

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

muligt, henset til at reglerne skal ses i sammenhæng med insolvensforord-

ningen, som Danmark grundet retsforbeholdet ikke er omfattet af. Fokus har

endvidere været at sikre, at forslaget tillader fleksibilitet i implementeringen

og en rimelig balance mellem skyldneren og kreditorerne, herunder i for-

hold til de foreslåede regler om omstødelse og ledelsens forpligtelser.

Regeringen har derudover for så vidt angår de dele af direktivforslaget, der

forventes at indgå i den delvise generelle indstilling haft fokus på at ned-

bringe forslagets negative økonomiske konsekvenser for staten og erhvervs-

livet.

Det ungarske formandskab har fremlagt kompromisforslag til afsnittene,

der skal indgå i den delvise generelle indstilling. Regeringen forventer at

kunne støtte vedtagelsen af den delvise generelle indstilling.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-

kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-

nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.

Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede

insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den

frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-

relt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-

handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-

rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-

ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den 7. de-

cember 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

3. Formål og indhold

Der er på baggrund af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den

17.-18. april 2024 politisk pres for opnåelse af en generel indstilling i Rådet

snarest muligt. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender den 12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en

delvis generel indstilling omfattende forslagets regler om omstødelse (afsnit

II), sporing af aktiver (III), ledelsens forpligtelser (afsnit V) og om gennem-

sigtighed vedrørende landenes insolvenslovgivninger (afsnit VIII). De af

definitionsbestemmelserne (afsnit I), som er relevante for de førnævnte af-

snit, forventes ligeledes indgå i den delvise generelle indstilling.

Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner forven-

tes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling

blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

Direktivforslagets regler om

pre-pack,

der angår forberedelse af salg af en

virksomhed, inden insolvensprocedure indledes med henblik på hurtigt salg

under insolvensproceduren,

mikrovirksomheder,

der angår en forenklet pro-

cedure for likvidation af insolvente mikrovirksomheder, herunder som ud-

gangspunkt uden en insolvensbehandler, og

kreditorudvalg

indgår ikke i den

delvise generelle indstilling. Afsnittene har ikke været drøftet under ungarsk

formandskab.

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-

slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-

oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,

sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens

pligter, forenklede likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder, kreditor-

udvalg og endelig medlemsstaternes udarbejdelse af et faktablad med cen-

trale oplysninger om national insolvenslovgivning.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

På baggrund af det seneste modtagne kompromisforslag er nedenfor beskre-

vet de af forslagets afsnit, der forventes at indgå i den delvise generelle ind-

stilling.

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-

mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-

nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.

Artikel 1a giver i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der kan for-

styrre landenes økonomier i alvorlig grad, og hvor anvendelse af reglerne

vil lede til masseinsolvenser, medlemsstaterne mulighed for at afvige fra

direktivets regler. Dette gælder dog ikke for reglerne om sporing af aktiver.

3.2.1. Centrale definitioner i forslaget og relation til national ret

Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:

•

”Retshandel”:

Enhver overlagt menneskelig adfærd, der har rets-

virkning. Definitionen er relevant for direktivforslagets regler om

omstødelse.

Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og fastsætter, at

retsakten er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)

Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål

at beskytte konkursboer mod uretmæssig fjernelse af aktiver inden indled-

ning af insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betin-

gelser for, at en retshandel er omstødelig, omstødelsesgrundene og retlige

konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.

I artikel 4 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål, og det

præciseres, at alle retshandler, der er til skade for kreditormassen, og som

opfylder betingelserne i artikel 6-8, kan gøres til genstand for anfægtelses-

søgsmål.

Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder

at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler er omstødelige:

hvis

den be-

gunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse eller sikkerhedsstil-

lelse;

hvis

den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig modydelse,

eller

hvis

skyldneren forsætligt har forvoldt skade på kreditormassen ved

retshandlen. Artikel 6, stk. 3, litra d, giver medlemsstater mulighed for at

undtage bl.a. close-out netting på energimarkeder fra omstødelsesreglerne.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål. Eksem-

pelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der følger af

retshandler, der i medfør af direktivet er omstødelige, ikke kan gøres gæl-

dende med henblik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås

det, at den, der har draget fordel af retshandlen, er forpligtet til at tilbagele-

vere begunstigelsen i form af aktivet eller penge. Det foreslås ydermere, at

fordringer kan genopstå, hvis insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret,

samt at rettigheder kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving

eller anden efterfølger til den part, der har draget fordel af retshandlen.

3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)

Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og ved-

rører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for insolvensbehandlere

at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (insolvens-

forordningen). Afsnittet handler om bl.a., hvilke nationale registre insol-

vensbehandlere skal have adgang til for at kunne spore aktiverne så effektivt

som muligt.

Artikel 13-16 handler om udpegede retters eller udpegede administrative

myndigheders adgang til og søgning i en virksomheds bankkontooplysnin-

ger, herunder i det bankkontoregister, der er indført med det nye hvidvask-

direktiv (direktiv (EU) 2024/1640). Det foreslås, at insolvensbehandleren

skal kunne anmode en udpeget ret eller administrativ myndighed om adgang

til en virksomheds bankkontooplysninger. Det foreslås endvidere at fast-

sætte betingelser for, hvornår en søgning i bankkontooplysningerne kan

finde sted, og hvordan der skal ske overvågning med de udpegede retters

adgang til bankkontooplysningerne.

Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt

ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har ad-

gang til de oplysninger i registre over reelt ejerskab, der er oprettet i med-

lemsstaterne og er tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af re-

gistre over reelt ejerskab. Der er navnlig tale om den reelle ejers navn, fød-

selsmåned og -år, statsborgerskab og bopælsland, samt art og omfang af den

reelle ejers rettigheder. Endvidere skal insolvensbehandlere have rettidig

adgang, uden at parterne varsles.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have direkte og hurtigt ad-

gang til information, der er nødvendig for at spore aktiver i medlemsstater-

nes nationale registre eller databaser over aktiver, der er opført i bilag I, hvis

et sådant register eller en sådan database findes.

Artikel 18a angår insolvensbehandleres adgang til retter og administrative

myndigheder med henblik på sporing af aktiver til brug for insolvensbe-

handlingen. Bestemmelsen fastsætter, at der i den forbindelse ikke må ske

forskelsbehandlingen mellem nationale insolvensbehandlere og insolvens-

behandlere fra en anden medlemsstat.

3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37a)

Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligter, når virksomheden er insol-

vent.

Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds le-

delse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,

at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at virk-

somheden blev insolvent.

Artikel 36a giver medlemsstaterne mulighed for at suspendere forpligtelsen

i artikel 36 i tilfælde, bl.a. hvor ledelsen har taget foranstaltninger, der har

til formål at hindre, at kreditorerne lider skade, og at sikre et beskyttelsesni-

veau, der svarer til forpligtelsen efter artikel 36.

Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at virksomhedsle-

delsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36, eller hvis virksomhedsle-

delsen har iagttaget foranstaltninger efter artikel 36a.

3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning (artikel 68)

Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til

at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse

elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er Eu-

ropa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Europa-Parlaments udvalg for Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive udta-

lelse om forslaget, mens udtalelse fra Europa-Parlamentets Økonomi- og

Valutaudvalg (ECON) afventer.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-

førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.

Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-

lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-

deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-

gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-

vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-

ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til

finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-

ditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-

tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af

boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-

sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til

at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke

kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt, skifteretten modtog

begæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositi-

oner, der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige di-

spositioner, jf. § 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-

nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-

solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-

vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om anerkendelse

af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de finansielle markeder

og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes som udgangspunkt, selv om

en part i aftalen tages under insolvensbehandling, og kan således også und-

tages fra omstødelse.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i

forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-

tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-

destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under

rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes

kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-

struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-

tør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-

nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-

ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-

tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-

skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-

vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-

sitioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-

res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-

kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-

kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets

afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-

kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-

gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion

over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-

ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om

gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-

neren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-

ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-

ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal

kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan

endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-

handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er

der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-

frister, der skal sikre sagens fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-

selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-

pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.

Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring, frivillig li-

kvidation og tvangsopløsning.

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-

ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,

og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-

samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-

rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-

bet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-

delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-

delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-

skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således

til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at

det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere

sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-

stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-

nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-

gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om

foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under udførel-

sen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade. Det

samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Der er

tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der

kan pålægges erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er for-

voldt ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes skade-

volderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at der er år-

sagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende adfærd og skaden.

Hvis driften af et selskab fortsættes efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste

eller burde vide, at fortsat drift ikke kunne ske uden yderligere tab for kre-

ditorerne (håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-

der likvidation.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med

begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en hen-

visning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket blandt

andet betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens kapitalberedskab er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksom-

hedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til

enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af

begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et fondens

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens for-

pligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver

tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-

deværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter

at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens

grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om foran-

staltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag

om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest 2 uger efter afholdelsen af

bestyrelsesmødet, indsende protokoludskrift med en redegørelse for fondens

økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens

vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af

likvidator.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-

ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-

taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage

i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,

hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-

ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget forven-

tes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven.

Det vil blandt andet skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuvæ-

rende regler om omstødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslo-

vens, erhvervsvirksomhedslovens og erhvervsfondslovens regler om ledel-

sesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse

til at indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love i dag ikke

pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed

heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil skulle

konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere udformning, og

hvor opgavevaretagelsen placeres.

Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i forhold til

statsfinansielle konsekvenser

på det foreliggende grundlag og med bety-

delig usikkerhed, at forslagets samlede it-udviklingsopgave vil indebære be-

tydelige merudgifter svarende til ca. 50-70 mio. kr. over en periode på to år.

Hertil kommer driftsomkostninger i udviklingsprojektet på 7,5-12,5 mio. kr.

over den toårige periode. Endvidere forventes varige drifts- og vedligehol-

delsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt til it-drift.

Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29

mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i ret-

terne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af aktiver

i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den foreslåede

såkaldte ”pre-pack procedure” må forventes at medføre et øget ressource-

forbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af salg af

skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal retssager

som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget ressourcefor-

brug som følge af de organisatoriske og databeskyttelsesmæssige rammer,

som forslaget kræver.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af aktiver

forudsætter, at domstolene vil have opgaven i de tilfælde, hvor der er valg-

frihed mellem domstole og administrative myndigheder, jf. pkt. 3.2.3 I til-

fælde af, at administrative myndigheder ender med at varetage opgaven, vil

det skulle udbores, hvorvidt merudgifterne mindskes markant.

Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet

med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om værdipapirer

efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige merudgifter på mellem

1-15 mio. kr. Udgifterne kan henføres til et øget årsværksbehov til sagsbe-

handling af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning

af oplysning. Dertil er Motorstyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet

med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysning om køretøjer i Mo-

torregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1-20 mio. kr. til

sagsbehandling af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder frem-

søgning af oplysning.

Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige myndigheder

på Erhvervsministeriets og Transportministeriets område med som følge af

forslaget vil have begrænsede merudgifter til øgede administration af natio-

nale registre og databaser. Omkostningen kan henføres til at insolvensbe-

handlere

–

uanset hvilken medlemsstat de er udpeget i

–

vil have ret til op-

lysninger i nationale registre og databaser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Der vil skulle tages stilling til nærmere finansiering i forbindelse med den

konkrete implementering af direktivet.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan forslaget potentielt

medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer

dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente mikrovirksomhe-

der potentielt kan medføre nye administrative byrder for mikrovirksomhe-

derne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende tidspunkt og ud fra de

foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de positive og negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.

Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, navnlig ift. de fo-

reslåede regler om mikrovirksomheder og den konkrete implementering af

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

sporing af aktiver, hvorfor skønnene af de statsfinansielle og vurderingen af

de erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligeledes er behæftet med væsentlig

usikkerhed både i forhold til de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på

tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have

samfundsøkonomiske

konsekvenser,

idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle

konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2022 til den 17. januar

2023 og endvidere i offentlig høring til følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,

ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening,

Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæg-

lere og Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisor-

forening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer,

Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-

gets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA,

Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), Interna-

tional Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-

benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Politi-

direktørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspo-

litiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at

følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske

sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity As-

sociation, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU

–

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater og

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen,

Københavns Byret på vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten,

Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke

at udtale sig om direktivforslaget.

CFU

–

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at have be-

mærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvensområ-

det end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yderligere om-

fattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har derfor en bekym-

ring for, at en harmonisering af området kan få karakter af

”laveste fælles-

nævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og

Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af direktiv-

forslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes samt Sø-

og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger om direk-

tivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende tids-

punkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det be-

mærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at

gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til

formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom rå-

det kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning. Derud-

over er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne, som

har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til person-

oplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede

faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil fremme ind-

drivelsesraten. Derudover findes bl.a. revisionsbestemmelserne hensigts-

mæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over

for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,

der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om

retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som ud-

gangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål

på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om om-

stødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en ugyldig-

hedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver be-

vismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være forud-

sat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden, der

ligger inden for anfægtelsesfristerne.

Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgs-

mål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforsla-

gets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at krav ikke er

fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til

skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for

nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne

blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte

fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får

løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.

Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan undta-

ges fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale løngaranti-

ordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede skattekrav med-

fører, at behovet for udligning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene

til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske

regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere

end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og

hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver an-

ledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for gammel

gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse

ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker

utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før

forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for an-

læggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel

kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at

salgsprocessen skal være fortrolig.

Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksom-

hed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der

i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes i forbe-

redelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om pre-

pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde an-

svar.

Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte

kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end

reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,

nr. 2.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget

lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om

medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,

at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,

at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de over-

dragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er en

klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen over-

bevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke

kan støtte sådanne regler.

FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,

hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en

pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,

hvilket naturligvis må belyses.

FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser

spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende re-

konstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-proce-

dure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for over-

dragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun ind-

træder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden efter

indledningen af forberedelsesfasen.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det

afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan for-

beredes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således at

de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for over-

dragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog

ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og likvidations-

fasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske udfordrin-

ger i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt bebyr-

dende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der ikke kan

ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede

regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket

kan have stor betydning for panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-

procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om, hvor-

dan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de gæl-

dende danske regler om virksomhedsoverdragelse.

Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke æn-

dres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at kreditinsti-

tutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om

pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt

dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af lea-

singgenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvi-

dere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende

høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det an-

føres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensi-

digt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at

indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter virksom-

hedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for lang. Dog

kan fristen skærpes i national lovgivning.

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at

indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,

og ellers på direktionen.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af

en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske anderle-

des set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den foreslåede

forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne om fore-

byggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for

direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne

for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige for-

handlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering, som

løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at være en

uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirksom-

heder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og kreditorer

større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at kunne påføre med-

lemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører endvidere, at bestem-

melserne om, at personer, der hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan

opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt

ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om

elektroniske auktionssystemer findes hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes

en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets

bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører endvi-

dere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de foreslå-

ede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin virksomhed,

samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige be-

tydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problemati-

ske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at

unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af

alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen

anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at

et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsmi-

nisteriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator

konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, in-

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

den selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste op-

gave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lov-

overtrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i

ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af

konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattesty-

relsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvor-

vidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal

indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens års-

beretning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkursdekreter,

mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På den baggrund

mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til at insolvensbe-

handle mindre virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en

præventiv effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af direk-

tivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol

fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af dan-

ske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.

Foreningen mener, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder

er kontraproduktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,

hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomhe-

der kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige ud-

fordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi reg-

lerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle konkursbehandlinger.

Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen for misbrugsmulighe-

der. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre dansk statistik om forde-

lingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil

øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling

ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres end-

videre, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages stil-

ling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de

nærmeste år.

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem insolvens-

behandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret i dansk

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes, at ord-

ningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende dan-

ske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg

bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår tyde-

ligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget, og at

dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om

kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift. veder-

læggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om kre-

ditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definitionsbe-

stemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil medføre øgede

udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede retter og admini-

strative myndigheder, herunder til etablering og drift af et nationalt elektro-

nisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af

placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser

om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende

mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at

medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til

bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke

har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige be-

handlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland

ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig

til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing

af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til

oplysninger, som befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den

formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a. spo-

ring af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det af-

klares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som udgangs-

punkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i forhold til

kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske regering arbejder

for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske

personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af

aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale

bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra ban-

kerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner forven-

tes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling

blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at

styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan bi-

drage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også bi-

drage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og der-

med kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-

rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-

neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader

Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Det er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest

mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler

om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder

fordi de foreslåede regler vil medføre væsentlige omkostninger for domsto-

lene.

Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Dan-

mark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødven-

digvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskelig-

gøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offent-

ligretlige hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-

ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-

forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld

implementering af direktivet som muligt.

Regeringen kan med de ovenstående fokuspunkter støtte vedtagelsen af en

delvis generel indstilling i Rådet på grundlag af formandskabets seneste

kompromisforslag. Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af rege-

ringens forhandlingsmandat, der blev indhentet i Folketingets Europaudvalg

den 4. oktober 2024.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaud-

valg den 4. oktober 2024. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet ori-

enteret om sagen, senest i forbindelse med indhentelse af forhandlingsman-

datet.

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: Strategiske retningslinjer vedrørende

lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området

for retlige og indre anliggender (justitsdagen)