Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4068 - RIA Bilag 1
Offentligt
2945310_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2024
Internationalt kontor
Linn Emilia Mårtens
2024-13713
3512674
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-
handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. decem-
ber 2024
Side:
3-13
Punkt 1
(evt.) Forordning om forebyggelse og bekæm-
pelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forord-
ningen)
-
Delvis generel indstilling
Strategiske retningslinjer vedrørende lovgiv-
ningsmæssig og operationel planlægning på om-
rådet for retlige og indre anliggender (indenrigs-
dagen)
-
Status
Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer
Vur-
dering fra Intelligence Advisory Board
-
Status
Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:
slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level
Group) (indenrigsdagen)
-
Udveksling af synspunkter
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (indenrigsdagen)
-
Fremskridtsrapport
Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn (CSA-direktivet)
-
Generel indstilling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
14-18
Punkt 2
19-21
Punkt 3
22-24
Punkt 4
25-27
Punkt 5
28-37
Punkt 6
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
38-62
Punkt 7
Direktiv om harmonisering af visse aspekter af
insolvenslovgivningen
-
Delvis generel indstilling
Strategiske retningslinjer vedrørende lovgiv-
ningsmæssig og operationel planlægning på om-
rådet for retlige og indre anliggender (justitsda-
gen)
-
Status
Rådskonklusioner om foranstaltninger til at
fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske
Union og medlemsstaterne gennem den civile
retspleje
-
Vedtagelse
Rådskonklusioner om brugen af kunstig intelli-
gens på retsområdet
-
Vedtagelse
Fremtidens strafferet
-
Udveksling af synspunkter
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
-
Status
Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:
slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level
Group) (justitsdagen)
-
Status
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (justitsdagen)
-
Fremskridtsrapport
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed
-
Status
Styrkelse af den europæiske efterforskningsken-
delse (EIO): resultaterne fra 10. evalueringsrap-
port
-
Status
63-67
Punkt 8
68-69
Punkt 9
70-71
Punkt 10
72-75
76-78
79-81
Punkt 11
Punkt 12
Punkt 13
82-84
Punkt 14
85-89
Punkt 15
90-93
Punkt 16
2
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0003.png
Dagsordenspunkt 1: (evt.) Forordning om forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forordningen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel ind-
stilling på grundlag at det kompromisforslag, som formandskabet fremlagde
i september 2024. Indstillingen omfatter ikke placeringen af et europæisk
center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af en delvis generel ind-
stilling.
Kommissionens forordningsforslag har til formål at etablere en klar og har-
moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug
af børn online samt at skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til
deres ansvar for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, ind-
berette, fjerne og spærre for seksuelt misbrug af børn online. Herudover
indebærer forordningsforslaget oprettelse af et europæisk center til fore-
byggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Forslaget vur-
deres at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og forventes at
indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-
ser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for intentionerne om
at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Fra dansk side
har fokus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at forordningsfor-
slaget rammer en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at
forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet
til retten til privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig fokus på forsla-
gets forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn.
3
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0004.png
Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:
a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at
vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne
og spærre for seksuelt misbrug af børn online.
c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksu-
elt misbrug af børn online.
Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.
juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter på
at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante onli-
netjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets rets-
håndhævelsesgruppe (LEWP).
Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-Parla-
mentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens for-
slag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver
udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til
den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være
vedtaget og trådt i kraft.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel ind-
stilling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk center
til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner er det
usikkert, om der kan opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF-artikel 294) medlovgiver.
4
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0005.png
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er Eu-
ropa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)
udpeget som rådgivende udvalg.
Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 et forhandlingsmandat,
der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige forslag, herun-
der særligt derved at det foreslåede opsporingspåbud alene vil kunne komme
på tale efter en forudgående mistanke,
ligesom ”end-to-end”-kryptering
udelukkes fra forslagets anvendelsesområde.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,
hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-
missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-
gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-
brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-
danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet
onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmen-
tering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-
kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og
bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede
retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af
relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,
udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn
online.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-
bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne eller
’deliste’
materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem straffepro-
cessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til hjemmesider aktuelt i
5
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0006.png
Danmark, på Færøerne og i Grønland på aftalebaseret basis i form af Netfil-
terordningen. Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og
størstedelen af internetudbyderne i Danmark, på Færøerne og i Grønland i
bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til seksuelt materiale
af børn. Ordningen administreres af Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i
National enhed for Særlig Kriminalitet. Som led i samarbejdet med internet-
udbyderne videregiver NC3 løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaf-
taler oplysninger til internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vur-
derer indeholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudby-
derne iværksætter herefter en DNS-blokering af internetadgangen til hjem-
mesiden. Dette indebærer, at man ved forsøg på at tilgå hjemmesiden vil
blive mødt med en besked om, at internetadgangen til hjemmesiden er blo-
keret, fordi hjemmesiden indeholder materiale, som er omfattet af straffelo-
vens § 235 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer
under 18 år). Det er dog muligt at omgå en sådan blokering for en person
med en vis teknisk indsigt.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-
stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-
nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen
giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til
behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt
nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester
og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug
af børn, fra deres tjenester.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af
dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov
for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national koordine-
rende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen,
ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente myndigheder. Der skal
derudover fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af en række be-
stemmelser i forordningen.
6
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0007.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herun-
der for det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive finan-
sieret
inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
ved
omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed, i
det omfang det falder inden for de nuværende finansielle overslag. I perio-
den 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-budgettet at udgøre
ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget
skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9
mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en
refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder
for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-
ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-
verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-
punkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den myn-
dighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-
des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-
getvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere
af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester el-
ler interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetad-
gangstjenester, der er etableret i Danmark. På nuværende tidspunkt er det
ikke muligt at afklare det nærmere omfang af disse økonomiske konsekven-
ser.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af ho-
stingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle kom-
munikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforpligtelserne for
7
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0008.png
at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af
børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre for-
anstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og karakteri-
stika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de pågældende tje-
nester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af udbyderens ind-
holdsmoderations- eller anbefalingssystemer, beslutningsprocesser, tjene-
stens drift, funktioner, indholdet eller håndhævelsen af vilkår og betingelser
ved hjælp af passende tekniske og operationelle foranstaltninger og perso-
nale, styrkelse af udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med
tjenestens funktion.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for udby-
derne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.
december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar
fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre, IT-Branchen, IT-
Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og Unge og Red Bar-
net.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,
om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af privatli-
vets fred og teknologiske udfordringer.
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholdsmæs-
sige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet for propor-
tionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle af forslagets
8
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0009.png
centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advokatsamfundets opfat-
telse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,
mens IT-politisk forening
advarer mod statslig ’spyware’.
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form
af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed
og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om
løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-cen-
teret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og
klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede beskyttelse
af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at
børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i
første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold
og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-
Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig sek-
suel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening finder
det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to
jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles
seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som
ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede
beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være udfor-
drende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening
fremhæver, at ”end-
to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil
skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig
rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt
IT-Politisk
Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret
kom-
munikation
er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-
kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet på-
peger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns
data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samta-
ler.
9
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0010.png
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner
værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere
på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk
Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle kommu-
nikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en risiko.
For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk For-
ening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risi-
kovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende
risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-
litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovurderin-
gen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som ikke er nød-
vendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for anonym
brug af kommunikationstjenester og sociale medier.
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse
af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen
skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte
”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebæ-
rer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger organi-
sationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal opgive for
at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har i forhold
til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag,
der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede
har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af
relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres til-
syn med den måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtel-
sen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere orga-
nisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæ-
ver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forhol-
det mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i for-
hold til risikovurdering.
Opsporing og grooming
10
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0011.png
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt
materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende sikkerheds-
foranstaltninger. IT-Politisk forening
henviser til, at den brede term ”bety-
delig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7,
kan medføre, at et stort antal
udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør overvejes
at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af børn, der
groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at opsporingspraksis
hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør
overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, na-
tional myndighed, fremfor hos udbyderne.
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,
da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette
gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk
Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske
løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at
tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens definiti-
oner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former for sek-
suelt misbrug af børn ikke overses.
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen
af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for min-
dre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og har-
moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug
af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen er nød-
vendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-
brug af børn online skal være effektiv.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten
af de forskellige påbud
særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan
udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og kom-
munikation.
Formandskabet fremlagde i september 2024 et samlet kompromisforslag,
som blev drøftet på et attachémøde den 23. september 2024. Forslaget var
11
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0012.png
sat på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11.
oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling.
Kort før rådsmødet blev punktet imidlertid ændret til en statusrapportering,
idet formandskabet vurderede, at der ikke var udsigt til at opnå bred opbak-
ning blandt medlemsstaterne. Forslaget har ikke været drøftet blandt med-
lemsstaterne efter rådsmødet, men formandskabet har tilkendegivet, at der
arbejdes på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for vedtagelse af en delvis ge-
nerel indstilling på rådsmødet den 12.-13. december 2024.
På baggrund af formandskabets tilkendegivelser og de seneste drøftelser
blandt medlemsstaterne må det på nuværende tidspunkt vurderes usikkert,
om der kan opnås tilstrækkelig bred opbakning blandt medlemsstaterne
frem mod rådsmødet i december.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-
ser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at fore-
bygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske ud-
vikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-
gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af onli-
netjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt
og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt
misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til
grooming af børn mest muligt.
I lyset af det grænseoverskridende element i spredning af materiale via net-
tet er det afgørende med en fælles europæisk indsats på området, og rege-
ringen er derfor overordnet set positivt indstillet over for formålet om at
skabe en retlig ramme og en fælles, koordineret tilgang til at forebygge og
bekæmpe seksuelt misbrug af børn online i EU.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,
herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myn-
digheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for
det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kom-
promistekst tager højde for dette.
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder.
12
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0013.png
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har rejst
spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i beskyt-
telsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en konsekvens af
forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en fornuftig balance
mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online mis-
brug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne kan udøve deres
grundlæggende rettigheder på den anden side.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling i Rådet på
grundlag af formandskabets seneste kompromisforslag. Forslaget vurderes
at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, som blev
indhentet i Folketingets Europaudvalg den 15. september 2023.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaud-
valg den 15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet
orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
13
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 2: Strategiske retningslinjer vedrørende
lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området
for retlige og indre anliggender (indenrigsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det Europæiske Råd kan
i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retningslinjer for området
for retlige og indre anliggender. Formandskabet har udarbejdet et udkast
til sådanne retningslinjer. Det er forventningen, at fokus vil være på arbej-
det med at fastlægge den strategiske retning for området for retlige og indre
anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuelle for-
slag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af retningslinjerne,
kan være omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-
sekvenser. Fra dansk side støtter man formandskabets ambition om at ud-
færdige strategiske retningslinjer på området for indre anliggender. For så
vidt angår migrationsemner støttes fra dansk side fokus på at styrke de ydre
grænser og indsatsen på den eksterne dimension af migrationsområdet samt
arbejdet med at udvikle nye løsninger til at adressere
EU’s fælles udfordrin-
ger med irregulær migration. For så vidt angår indre sikkerhed støttes fokus
på bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Endelig arbejdes der for så vidt
angår horisontale emner for, at retningslinjerne ikke foregriber kommende
forhandlinger
om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
2. Baggrund
Det Europæiske Råd kan i medfør af artikel 68 i Traktaten om De Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF) udforme strategiske retningslinjer for
den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området
med frihed, sikkerhed og retfærdighed (retlige og indre anliggender).
Det ungarske formandskab fremlagde i juli 2024 et udkast til strategiske ret-
ningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på
området for retlige og indre anliggender. Retningslinjerne omhandler bl.a.
horisontale emner, indenrigsemner, herunder migrationsemner, og de skal
14
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
ifølge det ungarske formandskab skabe retning for området samt for institu-
tionerne i forhold til, hvad der skal lægges vægt på i den kommende lovgiv-
ningscyklus.
Udkastet til retningslinjer indeholder dels en række bestemmelser om hori-
sontale emner og dels en række bestemmelser om emner relateret til hen-
holdsvis justits- og indenrigsområdet.
For så vidt angår de horisontale temaer fremgår det, at fokus skal være på
en sammenhængende og effektiv implementering af den lovgivning, der al-
lerede er vedtaget på området. Samtidig fremgår det, at EU skal fastholde
en fremadskuende vision for at håndtere eksisterende og fremtidige udfor-
dringer
og sikre EU’s beredskab og tilpasningsevne til eksisterende og frem-
tidige udfordringer. Det fremgår videre, at fornøden finansiering hertil vil
være afgørende, og at man
uden at foregribe de kommende forhandlinger
ønsker, at
EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF) reflekterer disse prio-
riteter.
For så vidt angår indenrigsområdet omtales for det første i relation til indre
sikkerhed bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet. Det fremgår
bl.a. af retningslinjerne, at det er vigtigt at fratage kriminelle netværk deres
ressourcer og hindre ulovlige pengestrømme. I den forbindelse skal offent-
lige-private partnerskaber promoveres, herunder Den Europæiske Havneal-
liance, med henblik på at styrke logistiske knudepunkters robusthed. I tillæg
fremgår det bl.a., at fokus særligt skal være på at forhindre rekruttering af
mindreårige. Derudover fremgår det, at retshåndhævende myndigheders ef-
fektive brug af kunstig intelligens i overensstemmelse med grundlæggende
rettigheder, herunder analyse af store datamængder, kan forebygge og be-
kæmpe kriminalitet. Det fremgår endvidere, at Europol og Eurojust vil fort-
sætte med at spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af grænseoverskri-
dende organiseret kriminalitet.
For det andet fremhæves, at dialogen mellem EU og Ukraine har været nyt-
tig for at formindske de potentielle implikationer for den indre sikkerhed af
Ruslands krig mod Ukraine.
For det tredje fremhæves, at bekæmpelse af kriminalitet både online og off-
line
er centralt for EU’s interne sikkerhed. I den forbindelse fremgår det, at
højniveaugruppens (HLG) anbefalinger for adgang til data for retshåndhæ-
velsesmyndigheder skal udgøre fundamentet. Kommissionen inviteres i den
15
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
forbindelse til at udvikle en køreplan for implementeringen af anbefalin-
gerne.
For det fjerde fremhæves, at EU vil anlægge en fastere tilgang til at fore-
bygge og bekæmpe terrorisme, radikalisering, desinformation, voldelig eks-
tremisme og antidemokratiske tendenser online og offline.
For så vidt angår migrationsområdet omtaler retningslinjerne for det første
behovet for at garantere et velfungerende Schengenområde bl.a. ved at
styrke de ydre grænser, interoperabilitet og integreret grænseforvaltning.
For det andet fremhæves behovet for at
styrke EU’s indsatser ift. at bryde
migrantsmuglernes forretningsmodel. Det fremhæves bl.a., at EU vil fort-
sætte arbejdet med at indgå omfattende og ligeværdige partnerskaber med
tredjelande samt udvikle nye løsninger på EU’s udfordringer med irregulær
migration, herunder også ift. at imødegå instrumentalisering af migranter
ved EU’s ydre grænser.
Endeligt fremhæves for så vidt angår migrationsområdet også behovet for
en mere effektiv lovgivningsramme for udsendelse af personer uden lovligt
ophold i EU.
Et første udkast til retningslinjerne blev præsenteret i juli 2024, og de er
efterfølgende blevet drøftet på en række møder under det ungarske formand-
skab.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der blive
givet en status om arbejdet med at udarbejde retningslinjerne for så vidt an-
går området for indre anliggender.
Retningslinjerne skal godkendes af Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
16
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0017.png
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
Der er forventeligt bred opbakning blandt medlemsstaterne til det ungarske
formandskabs ambition om at få vedtaget strategiske retningslinjer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formandskabets ambition om at udfærdige strategiske
retningslinjer på området for indre anliggender.
For så vidt angår indre sikkerhed støttes fra dansk side fokus på bekæmpelse
af organiseret kriminalitet, herunder rekruttering og anvendelsen af mindre-
årige i kriminelle netværker, og øget samarbejde med tredjelande om be-
kæmpelsen af organiseret kriminalitet.
For så vidt angår migrationsemner støtter regeringen fokus på at styrke
grænsekontrollen ved de ydre grænser og på at bryde migrantsmuglernes
forretningsmodel samt at adressere de grundlæggende årsager til irregulær
migration. Endelig støtter regeringen, at retningslinjerne skal fokusere på
behovet for at udvikle nye løsninger til at adressere EU’s fælles udfordringer
med irregulær migration.
17
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Endelig arbejdes der for så vidt angår horisontale emner for fokus på, at
retningslinjerne ikke foregriber kommende forhandlinger om EU’s flerårige
finansielle ramme (MFF).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
18
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0019.png
Dagsordenspunkt 3: Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer
vurdering fra Intelligence Advisory Board
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en præsentation af og status på dags-
ordenspunktet. Baseret på tidligere lignende drøftelser forventes en drøf-
telse med fokus på aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en
præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af formand-
skabet for Counter Terrorism Group (CTG). Sagen er ikke omfattet af rets-
forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
er man positiv over for en drøftelse af status på bekæmpelse af sikkerheds-
udfordringer.
2. Baggrund
Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem sikkerheds- og
indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge,
Schweiz og Storbritannien. IAB orienterede senest medlemsstaterne om ak-
tuelle sikkerhedsudfordringer inden for Unionen på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 13.-14. juni 2024.
IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020
og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således tjene-
sternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række bre-
dere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også terrorbe-
kæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter Terrorism
Group (CTG).
Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering på terrorbekæmpelsesområ-
det (for 2. halvår 2023), at trusselsniveauet i EU fortsat er højt. Jihadistisk
terrorisme er fortsat den mest fremtrædende trussel mod EU. Nogle euro-
pæiske lande står over for en betydelig trussel fra voldelig højreekstre-
misme, mens truslen fra voldelig venstreorienteret og anarkistisk ekstre-
misme i øjeblikket anses for lav af de fleste medlemsstater.
19
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0020.png
Det fremgår endvidere af trusselsvurderingen, at terrorister og voldelige
ekstremister fortsætter med at sprede propaganda og udveksle information
online. Nye former for ekstremisme, såsom voldelig anti-system/anti-rege-
ringsekstremisme, der ikke kan tilskrives specifikke ideologier og ofte stam-
mer fra konspirationsfortællinger, observeres fortsat i mange medlemssta-
ter, men truslen herfra vurderes at være lav. Det fremgår endvidere, at Rus-
lands militære aggression mod Ukraine indtil videre har haft en begrænset
indvirkning på terrortruslen i EU, men vil kunne have betydelige mellem-
og langsigtede konsekvenser.
Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste (PET)
vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau
fire ud af fem på skalaen). CTA vurderer dog, at koranskændingerne i 2023
samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har medvir-
ket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau. Disse dynamik-
ker vurderes fortsat at få afgørende betydning for terrortruslen i 2024.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på en statusdrøftelse.
Baseret på tidligere lignende drøftelser forventes en drøftelse med fokus på
aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en præsentation fra
IAB, der leveres af det ungarske formandskab for CTG. Umiddelbart for-
ventes IAB at fokusere på de aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, men der
er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af status-
drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
20
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0021.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af status på
bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest den 7. juni 2024 været forelagt for Folketingets Europaud-
valg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
13.-14. juni 2023.
21
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0022.png
Dagsordenspunkt 4: Adgang til data for effektiv retshåndhæ-
velse
slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level
Group) (indenrigsdagen)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling om anbefalin-
gerne fra højniveaugruppen og adgang til data for retshåndhævende myn-
digheder, som blev nedsat af Kommissionen i juni 2023 med det formål at
identificere eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhæ-
vende aktører i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de
skitserede udfordringer. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men
eventuel senere lovgivning på baggrund af anbefalingerne vil kunne være
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-
levant. Sagen har for nuværende ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling
om, hvorledes man kan styrke de retshåndhævende aktørers adgang til re-
levant data.
2. Baggrund
Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse
blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og har til formål at identificere
eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører
i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede udfor-
dringer.
Højniveaugruppen har afholdt fem plenarmøder startende den 19. juni 2023
og sluttende den 15. november 2024. Gruppen består af eksperter fra med-
lemsstaterne, Kommissionen og en række EU-agenturer. Dertil er gruppen
understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som hver er mødtes tre gange
med det formål at diskutere mere specifikke emner.
22
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0023.png
Fra dansk side har repræsentanter fra Rigspolitiet og National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) deltaget i dele af arbejdet. De deltagende eksper-
ter har ikke repræsenteret deres medlemsstat eller en myndighed, men er
nomineret personligt på baggrund af deres kompetencer på området.
På det fjerde plenarmøde den 21. maj 2024 vedtog højniveaugruppen 42
foreløbige anbefalinger, mens højniveaugruppen på det femte og sidste ple-
narmøde den 15. november 2024 drøftede en afsluttede rapport med uddyb-
ning af de identificerede udfordringer og anbefalinger. Højniveaugruppens
arbejde anses dermed for afsluttet, og der er lagt op til, at Europa-Kommis-
sionen vil udarbejde en køreplan for den videre proces med at implementere
de 42 anbefalinger. Det forventes, at en sådan køreplan vil være genstand
for drøftelse på Standing Committee on Internal Security (COSI) i slutnin-
gen af november 2024.
Formandskabet vil i tillæg hertil overveje, hvordan de øvrige EU-institutio-
ner og medlemsstater kan bidrage i det videre arbejde.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. december 2024 med henblik på en status på
højniveaugruppens arbejde og en meningsudveksling om opfølgningen
herpå.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
23
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0024.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling om, hvorledes
man kan styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man
støtter samtidig opfordringen til at EU-Kommissionen fremlægger en køre-
plan for det fremtidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens anbe-
falinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. juni
2024 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 13.-14. juni 2024.
24
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0025.png
Dagsordenspunkt 5: Kampen mod narkotikahandel og orga-
niseret kriminalitet (indenrigsdagen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrapport om tiltag til
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset af ar-
bejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at frem-
skridtsrapporten vil tage afsæt i initiativerne i EU’s køreplan for bekæm-
pelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Europols
kortlægning af højrisiko kriminelle netværk
og EU’s samarbejde med tred-
jelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-
hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-
ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets øn-
ske om en styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om EU’s køreplan
for bekæmpelse af narkotikahandel
og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på føl-
gende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske Havnealliance, herun-
der styrkelse af logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling
af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt samar-
bejde.
Det bemærkes, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport ba-
seret på 821 kriminelle højrisikonetværk (HRCN) med det formål at sam-
menligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene. Hovedpoin-
terne i rapporten er bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og tilpasnings-
dygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt lederskab, og at de
generelt arbejder på tværs af landegrænser men ofte med et regionalt fokus.
Dertil fremgår det, at narkotikasmugling er den mest udbredte kriminalitets-
form, og at en stor andel af netværkene gør brug af legale virksomhedsstruk-
turer samt vold og korruption som led i deres kriminelle aktiviteter.
25
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0026.png
Det ungarske formandskab har med afsæt i EU’s køreplan for bekæmpelse
af narkotikahandel og organiseret kriminalitet prioriteret i alt 10 tiltag ved-
rørende narkotikahandel og organiseret kriminalitet, hvor formandskabet
moniterer indsatsen og iværksætter yderligere initiativer i Rådet. De priori-
terede tiltag omhandler mobilisering af toldvæsenet til bekæmpelse af nar-
kotikahandel; et offentligt-privat partnerskab til bekæmpelse af narkotika-
smugling og kriminel infiltration; kortlægning af de kriminelle netværk, der
udgør de største trusler mod samfundet; et netværk af specialiserede ankla-
gere og dommere til optrevling af kriminelle netværk; fremme af finansielle
efterforskninger; fremme af digitale efterforskninger; udnyttelse af potenti-
alet i indberetninger i Schengeninformationssystemet; indgåelse af alliancer
til håndtering af trusler i form af syntetisk narkotika; styrkelse af retshån-
dhævelsen og det retlige samarbejde med usamarbejdsvillige jurisdiktioner.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10-11. oktober 2024 orien-
terede formandskabet om status for arbejdet med bekæmpelse af narkotika-
handel og organiseret kriminalitet, herunder også arbejdet med de 10 tiltag
om er prioriteret af formandskabet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrap-
port. I lyset af arbejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes
det, at fremskridtsrapporten vil vedrøre initiativerne i EU-køreplanen for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Euro-
pols kortlægning af højrisiko kriminelle netværk samt
EU’s samarbejde med
tredjelande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
26
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0027.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt
prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra med-
lemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette om-
råde.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs øn-
ske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
27
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0028.png
Dagsordenspunkt 6: Direktiv om bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn (CSA-direktivet)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2024) 60
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.
Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat et forslag til omarbejdning
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af
seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt
misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA.
Forslaget har til formål at ajourføre det gældende direktiv fra 2011 set i
lyset af den senere teknologiske udvikling, herunder den øgede online tilste-
deværelse af børn og unge samt gerningspersoner. Forslaget udvider an-
vendelsesområdet for direktivet, således at bl.a. online lovovertrædelser
vedrørende seksuelt misbrug mv. omfattes af det strafbare område. Forsla-
get fastlægger endvidere en minimumslængde for forældelsesfrister for sek-
suelt misbrug af børn mv. og indeholder en udvidelse af bistanden til ofre
samt krav til foranstaltninger til forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn
mv. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivnings-
mæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser. Der ses ikke at fo-
religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for for-
slaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat forslag til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel ud-
nyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning
af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning).
Forslaget er en revision og udbygning af direktiv 2011/93/EU af 13. decem-
ber 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn
og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2004/68/RIA (i det følgende benævnt ”direktiv 2011/93/EU”), der udgør
28
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
EU's strafferetlige ramme på området for seksuelt misbrug og seksuel ud-
nyttelse af børn mv. Dette direktiv blev vedtaget for at fastsætte minimums-
standarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særligt alvorlige former
for kriminalitet, som er rettet mod børn, herunder definitionen af forbrydel-
ser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af børn og for effektiv ef-
terforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til ofre og forebyggelse af
seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Direktivet er omfattet af
retsforbeholdet.
I juli 2020 fremlagde Kommissionen en EU-strategi om en mere effektiv
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien anerkendte navnlig be-
hovet for at vurdere, hvorvidt direktiv 2011/93/EU fortsat er egnet til for-
målet i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i det
seneste årti.
I 2022 foretog Kommissionen en evaluering for at vurdere gennemførelsen
af direktiv 2011/93/EU og kortlægge mulige lovgivningsmæssige mangler,
bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen konklude-
rede, at børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste teknologiske ud-
vikling skaber udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, samtidig
med at der skabes nye muligheder for misbrug, som ikke fuldt ud er omfattet
af det nuværende direktiv.
Det blev i undersøgelsen også konkluderet, at de forskellige retlige rammer
i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning ikke giver mulighed
for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af
børn overalt i EU, navnlig fordi seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af
børn begået ved brug af nye og fremspirende teknologier ikke i tilstrækkelig
grad er strafbart. Endelig blev det fremhævet, at medlemsstaternes bestræ-
belser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre fortsat er be-
grænsede og ukoordinerede, og at det er uklart, om de er effektive. Samtidig
viste evalueringen klart, at der er behov for en ny lovgivningsmæssig ramme
på EU-plan.
Forslaget supplerer andre EU-initiativer, der adresserer udfordringerne for-
bundet med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder bl.a.
forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn, som vil pålægge udbydere af onlinetjenester at tage ansvar
for at beskytte børn, der bruger deres tjenester, mod seksuelt misbrug af børn
online. Dette forordningsforslag bygger på direktiv 2011/93/EU for så vidt
29
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0030.png
angår definitionen af strafbare handlinger. Direktiv 2011/93/EU udgør såle-
des den strafferetlige søjle, som forordningen bygger på.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, som
er samme hjemmelsgrundlag som for direktiv 2011/93/EU. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet forslaget er fremsat med hjem-
mel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje
del, afsnit V. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforsla-
get, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. marts 2024.
Forslaget drøftes i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffe-
sager (COPEN), hvor den første drøftelse fandt sted den 8. april 2024. For-
slaget har endvidere været drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende Po-
litisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).
Forslaget har fået en positiv modtagelse af de øvrige EU-medlemsstater, der
har bakket op om behovet for en opdatering af det nugældende direktiv med
henblik på at sikre, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og
materiale med seksuelt misbrug af børn online er kriminaliseret i EU. Visse
EU-medlemsstater har dog blandt andet fundet de foreslåede strafferammer,
indberetningspligter og forældelsesfrister for indgribende. Navnlig spørgs-
målet om indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse deler
vandene. Rådet har på baggrund af EU-medlemsstaternes bemærkninger
herom lagt op til ændringer i forslaget, som bløder forslaget op og gør det
mindre ambitiøst, herunder ved bl.a. at sænke de foreslåede forældelsesfri-
ster og den foreslåede strafferamme.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en generel
indstilling.
30
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0031.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) har afgivet et udkast til betænkning om forslaget.
Udvalget anser forslaget for et vigtigt skridt fremad med hensyn til at takle
seksuelt misbrug af børn mv. Udvalget bifalder forslagets udvidelse af defi-
nitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn til også at omfatte bille-
der genereret ved kunstig intelligens og instruktionsmanualer. Udvalget fo-
reslår dog en række centrale ændringsforslag, herunder at:
- Forslaget skal tilpasses forslaget til forordning om regler til forebyg-
gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.
1
,
- forslaget skal styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem
relevante interessenter, herunder styrke samarbejdet mellem de
kompetente nationale myndigheder, Eurojust, Europol og EU-cen-
tret.
- forslaget skal styrke efterforskningen af hvervning af børn og tage
hensyn til børns psykiske og fysiske tilstand.
- de foreslåede forældelsesfrister i forslaget skal forlænges.
- forslaget skal at skabe en retlig ramme for organisationer, der arbej-
der i offentlighedens interesse og give dem mulighed for at indlede
anmeldelses- og fjernelsesprocedurer direkte med tjenesteudbydere.
- ofrets alder skal være en skærpende omstændighed, som sikrer, at
straffene for voldtægt af børn ikke bliver nedsat, fordi ofret tilfæl-
digvis er over den seksuelle lavalder.
- forslagets terminologi skal ajourføres i overensstemmelse med de
retningslinjer, som blev fastlagt af den tværinstitutionelle arbejds-
gruppe i Luxembourg i 2016.
- forslaget skal støtte og forbedre anmeldelsesmekanismerne og sikre,
at der gribes hurtigt og effektivt ind over for gerningspersoner.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Kommissionen har fremhævet, at den grænseoverskridende
karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyt-
telse af børn, som begrundede vedtagelsen af det gældende direktiv, er ble-
vet endnu mere udtalt i det seneste årti med den øgede udbredelse af brugen
1
KOM (2022) 209
31
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
af onlineteknologier, der muliggør, letter og forstærker virkningen af så-
danne lovovertrædelser. For at sikre både effektiv retsforfølgning af lov-
overtrædere og beskyttelse af ofre overalt i EU fastsætter dette forslag fælles
minimumsstandarder for definitionen af lovovertrædelser og sanktionsni-
veauer, hvilket er et mål, som medlemsstaterne ikke vil kunne nå hver for
sig, og som kun kan nås ved en indsats på EU-plan. I betragtning af online-
dimensionen af disse forbrydelser, vil medlemsstaterne i mangel af fælles
regler ikke effektivt kunne: i) forebygge, at der begås lovovertrædelser i
form af seksuelt misbrug af børn på deres område, ii) efterforske og retsfor-
følge forbrydelser i form af seksuelt misbrug af børn med en indsats på EU-
plan, og iii) identificere ofre og yde den rette bistand til dem.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Strafbare handlinger og sanktioner
6.1.1. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse
Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje
med et barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år. På samme måde straffes
den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.
Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med et barn
under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §
216, stk. 2. Har gerningspersonen skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin
fysiske eller psykiske overlegenhed eller ved brug af enten tvang eller frem-
sættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2.
Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 indgå som en skærpende
omstændighed, at gerningspersonen har skaffet sig samlejet ved at udnytte
sin fysiske eller psykiske overlegenhed, jf. § 222, stk. 3.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med eller ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der
er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til
undervisning eller opdragelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år. På samme
måde straffes den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring bero-
ende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje, jf. § 223, stk.
2.
32
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Efter straffelovens § 224, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person
under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde,
med bøde eller fængsel indtil 6 år. Den, der som kunde mod betaling eller
løfte om betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under
18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 224, stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor gerningspersonen formår
forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, jf. straffelovens §
225.
Efter straffelovens § 231 straffes for grooming den, som systematisk eller
ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til
at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold
krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsle indtil 2 år eller, hvis for-
holdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil
4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige kræn-
kelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. § 232, stk. 2.
Efter straffelovens § 233, stk. 1, straffes for rufferi den, der driver virksom-
hed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt for-
hold til en kunde, med fængsel indtil 4 år. Den der i øvrigt udnytter, at en
anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt
forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme
gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling
har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gen-
tagne tilfælde at optræde som mellemmand, jf. § 233, stk. 2. Den, der udlejer
værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller
løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år, jf. § 233, stk. 3.
6.1.2. Seksuelt materiale af personer under 18 år
Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale såsom
fotografier, film, el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge
eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person
under 18 år deltager i en forestilling med seksuel optræden, med bøde eller
33
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
fængsel indtil 2 år. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som
nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år, jf. § 227, stk. 2.
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt materi-
ale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer
under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstæn-
digheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der
anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der
er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod veder-
lag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af infor-
mation gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, an-
dre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter dog ikke besiddelse af
seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende sam-
tykker i besiddelsen, jf. § 235, stk. 3.
6.1.3. Børneattest
Det følger af § 32 i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om be-
handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-
gisteret), at politiet efter begæring
til brug for ansættelse eller beskæfti-
gelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte
kontakt med børn under 15 år
kan videregive oplysninger om afgørelser
fra Kriminalregisteret, som vedrører overtrædelse af en række bestemmelser
i straffeloven om bl.a. seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børne-
pornografi.
6.1.4. Skærpende omstændigheder
Straffelovens § 81 oplister en række forhold, der i almindelighed skal indgå
som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen i be-
stemmelsen er ikke udtømmende, og der kan således forekomme andre hen-
syn, som kan tillægges betydning i skærpende retning. Eksempelvis vil det
i almindelighed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gerningsper-
sonen tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. § 81, nr. 1.
34
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
6.1.5. Rettighedsfrakendelse
Efter straffelovens § 79 kan den, der ved dom findes skyldigt i et strafbart
forhold, frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en sær-
lig offentlig autorisation eller godkendelse, eller til at udøve den pågældende
virksomhed under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder ved udøvelse
af anden virksomhed (herunder virksomhed, der indebærer hyppig kontakt
med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.
6.1.6. Strafansvar for juridiske personer
Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når
det er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter
strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyt-
tede personer eller den juridiske person som sådan.
6.1.7. Forældelsesfrister i sager om seksuelt misbrug af børn
Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter straffe-
lovens § 93, stk. 1, nr. 1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 eller 10 år,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 eller 10
år for overtrædelsen.
For en række overtrædelser, herunder straffelovens § 216 om voldtægt gæl-
der det, at der ikke indtræder forældelse, hvis overtrædelsen begås over for
en person under 18 år, jf. straffelovens § 93 b, stk. 2. For overtrædelser af
straffelovens § 231 om grooming og § 232 om blufærdighedskrænkelse over
for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den
forurettede fylder 21 år, jf. straffelovens § 94, stk. 4. Overtrædelser af bl.a.
straffelovens § 233 om rufferi forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2. Der-
udover gælder det, at overtrædelser af straffelovens § 235 om udbredelse og
besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år som udgangspunkt
forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, og efter 10 år, hvis forholdet er
begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.
6.1.8. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig.
Det følger af retsplejelovens § 168, stk. 1, at enhver som udgangspunkt har
pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.
35
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0036.png
Efter retsplejeloves § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af et barn optages
på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hoved-
forhandlingen efter retsplejelovens § 872. Den nærmere fremgangsmåde for
videoafhøringen fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om videoaf-
høring af børn, fra 7. september 2022. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at
politiet, hvis der et særligt behov for at styrke barnets tryghed, skal sørge
for, at det er en tryghedsskabende person til stede i afhøringslokalet, hvilket
f.eks. kan være en pædagog fra barnets daginstitution eller en bedsteforæl-
der, som ikke forventes senere at skulle afgive vidneforklaring.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a. seksu-
alforbrydelser beskikker en bistandsadvokat for den forurettede, når den på-
gældende fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i visse
sager om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at være ble-
vet vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. § 741 a,
stk. 2.
Efter dansk ret (offererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.
november 2014) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der
forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i
Danmark. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes
ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte f.eks. har
bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Det er bl.a. en forudsætning, at
de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Er ofrets krav på erstatning
og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes den statslige erstat-
ning som udgangspunkt med det beløb, som er fastsat ved dommen.
7. Konsekvenser
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således
ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
36
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0037.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde i perioden fra den 5.-12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget, men der forventes bred opbakning til forsla-
get.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag forsla-
get, dels set i lyset af den grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser
i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, dels henset til den
øgede onlinetilstedeværelse af børn, unge og gerningspersoner, og dels hen-
set forslagets formål med at sikre en ensartet regulering heraf på tværs af
EU-medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik den 24. april 2024 tilsendt et grund- og nær-
hedsnotat om forslaget og blev orienteret om forslaget den 7. juni 2024 i
forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender), som blev afholdt den 13.-14. juni 2024.
37
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0038.png
Dagsordenspunkt 7: Direktiv om harmonisering af visse
aspekter af insolvenslovgivningen
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 702
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel ind-
stilling omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledel-
sens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes insol-
vensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har be-
tydning for de øvrige afsnit. Det betyder, at der på rådsmødet ikke vil blive
taget stilling til de øvrige bestemmelser om definitioner og anvendelsesom-
råde, reglerne om pre-pack, mikrovirksomheder, kreditorudvalg samt reg-
lerne om ikrafttrædelse mv. Kommissionen har den 7. december 2022 frem-
sat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af
visse aspekter af insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk
sprogversion i Rådet den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af rets-
forbeholdet. Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver
fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kredito-
rer. Forslaget lægger op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på ind-
drivelse af aktiver, effektive insolvensprocedurer, en højere grad af forud-
sigelighed og rimelig fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forsla-
get er endvidere et skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af
en fælles kapitalmarkedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på
tværs af medlemsstater.
Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk lovgiv-
ning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige statsfinan-
sielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både erhvervsøkonomiske
og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tids-
punkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger.
Fra dansk side har fokus under forhandlingerne vedrørende de afsnit, der
forventes at indgå i den delvise generelle indstilling, navnlig været at sikre
en så meningsfuld implementering af reglerne om sporing af aktiver som
38
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0039.png
muligt, henset til at reglerne skal ses i sammenhæng med insolvensforord-
ningen, som Danmark grundet retsforbeholdet ikke er omfattet af. Fokus har
endvidere været at sikre, at forslaget tillader fleksibilitet i implementeringen
og en rimelig balance mellem skyldneren og kreditorerne, herunder i for-
hold til de foreslåede regler om omstødelse og ledelsens forpligtelser.
Regeringen har derudover for så vidt angår de dele af direktivforslaget, der
forventes at indgå i den delvise generelle indstilling haft fokus på at ned-
bringe forslagets negative økonomiske konsekvenser for staten og erhvervs-
livet.
Det ungarske formandskab har fremlagt kompromisforslag til afsnittene,
der skal indgå i den delvise generelle indstilling. Regeringen forventer at
kunne støtte vedtagelsen af den delvise generelle indstilling.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-
kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-
nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.
Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede
insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den
frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-
relt.
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge
Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har
forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-
handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-
rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-
ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den 7. de-
cember 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294.
39
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0040.png
3. Formål og indhold
Der er på baggrund af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den
17.-18. april 2024 politisk pres for opnåelse af en generel indstilling i Rådet
snarest muligt. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender den 12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en
delvis generel indstilling omfattende forslagets regler om omstødelse (afsnit
II), sporing af aktiver (III), ledelsens forpligtelser (afsnit V) og om gennem-
sigtighed vedrørende landenes insolvenslovgivninger (afsnit VIII). De af
definitionsbestemmelserne (afsnit I), som er relevante for de førnævnte af-
snit, forventes ligeledes indgå i den delvise generelle indstilling.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner forven-
tes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling
blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
Direktivforslagets regler om
pre-pack,
der angår forberedelse af salg af en
virksomhed, inden insolvensprocedure indledes med henblik på hurtigt salg
under insolvensproceduren,
mikrovirksomheder,
der angår en forenklet pro-
cedure for likvidation af insolvente mikrovirksomheder, herunder som ud-
gangspunkt uden en insolvensbehandler, og
kreditorudvalg
indgår ikke i den
delvise generelle indstilling. Afsnittene har ikke været drøftet under ungarsk
formandskab.
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-
slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:
1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
2. Effektive insolvensprocedurer.
3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets
kreditorer.
3.2. Indhold
Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-
oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,
sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens
pligter, forenklede likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder, kreditor-
udvalg og endelig medlemsstaternes udarbejdelse af et faktablad med cen-
trale oplysninger om national insolvenslovgivning.
40
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0041.png
På baggrund af det seneste modtagne kompromisforslag er nedenfor beskre-
vet de af forslagets afsnit, der forventes at indgå i den delvise generelle ind-
stilling.
For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-
mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-
nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.
Artikel 1a giver i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der kan for-
styrre landenes økonomier i alvorlig grad, og hvor anvendelse af reglerne
vil lede til masseinsolvenser, medlemsstaterne mulighed for at afvige fra
direktivets regler. Dette gælder dog ikke for reglerne om sporing af aktiver.
3.2.1. Centrale definitioner i forslaget og relation til national ret
Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:
”Retshandel”:
Enhver overlagt menneskelig adfærd, der har rets-
virkning. Definitionen er relevant for direktivforslagets regler om
omstødelse.
Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og fastsætter, at
retsakten er et minimumsharmoniseringsdirektiv.
3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)
Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål
at beskytte konkursboer mod uretmæssig fjernelse af aktiver inden indled-
ning af insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betin-
gelser for, at en retshandel er omstødelig, omstødelsesgrundene og retlige
konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.
I artikel 4 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål, og det
præciseres, at alle retshandler, der er til skade for kreditormassen, og som
opfylder betingelserne i artikel 6-8, kan gøres til genstand for anfægtelses-
søgsmål.
Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder
at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler er omstødelige:
hvis
den be-
gunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse eller sikkerhedsstil-
lelse;
hvis
den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig modydelse,
eller
hvis
skyldneren forsætligt har forvoldt skade på kreditormassen ved
retshandlen. Artikel 6, stk. 3, litra d, giver medlemsstater mulighed for at
undtage bl.a. close-out netting på energimarkeder fra omstødelsesreglerne.
41
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0042.png
Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål. Eksem-
pelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der følger af
retshandler, der i medfør af direktivet er omstødelige, ikke kan gøres gæl-
dende med henblik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås
det, at den, der har draget fordel af retshandlen, er forpligtet til at tilbagele-
vere begunstigelsen i form af aktivet eller penge. Det foreslås ydermere, at
fordringer kan genopstå, hvis insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret,
samt at rettigheder kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving
eller anden efterfølger til den part, der har draget fordel af retshandlen.
3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)
Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og ved-
rører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for insolvensbehandlere
at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (insolvens-
forordningen). Afsnittet handler om bl.a., hvilke nationale registre insol-
vensbehandlere skal have adgang til for at kunne spore aktiverne så effektivt
som muligt.
Artikel 13-16 handler om udpegede retters eller udpegede administrative
myndigheders adgang til og søgning i en virksomheds bankkontooplysnin-
ger, herunder i det bankkontoregister, der er indført med det nye hvidvask-
direktiv (direktiv (EU) 2024/1640). Det foreslås, at insolvensbehandleren
skal kunne anmode en udpeget ret eller administrativ myndighed om adgang
til en virksomheds bankkontooplysninger. Det foreslås endvidere at fast-
sætte betingelser for, hvornår en søgning i bankkontooplysningerne kan
finde sted, og hvordan der skal ske overvågning med de udpegede retters
adgang til bankkontooplysningerne.
Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt
ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har ad-
gang til de oplysninger i registre over reelt ejerskab, der er oprettet i med-
lemsstaterne og er tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af re-
gistre over reelt ejerskab. Der er navnlig tale om den reelle ejers navn, fød-
selsmåned og -år, statsborgerskab og bopælsland, samt art og omfang af den
reelle ejers rettigheder. Endvidere skal insolvensbehandlere have rettidig
adgang, uden at parterne varsles.
42
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0043.png
I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have direkte og hurtigt ad-
gang til information, der er nødvendig for at spore aktiver i medlemsstater-
nes nationale registre eller databaser over aktiver, der er opført i bilag I, hvis
et sådant register eller en sådan database findes.
Artikel 18a angår insolvensbehandleres adgang til retter og administrative
myndigheder med henblik på sporing af aktiver til brug for insolvensbe-
handlingen. Bestemmelsen fastsætter, at der i den forbindelse ikke må ske
forskelsbehandlingen mellem nationale insolvensbehandlere og insolvens-
behandlere fra en anden medlemsstat.
3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37a)
Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligter, når virksomheden er insol-
vent.
Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds le-
delse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,
at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at virk-
somheden blev insolvent.
Artikel 36a giver medlemsstaterne mulighed for at suspendere forpligtelsen
i artikel 36 i tilfælde, bl.a. hvor ledelsen har taget foranstaltninger, der har
til formål at hindre, at kreditorerne lider skade, og at sikre et beskyttelsesni-
veau, der svarer til forpligtelsen efter artikel 36.
Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at virksomhedsle-
delsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36, eller hvis virksomhedsle-
delsen har iagttaget foranstaltninger efter artikel 36a.
3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning (artikel 68)
Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til
at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse
elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er Eu-
ropa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Europa-Parlaments udvalg for Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive udta-
lelse om forslaget, mens udtalelse fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg (ECON) afventer.
43
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-
førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.
Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-
lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-
deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-
gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-
vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-
ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til
finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er
af de af Kommissionen anførte grunde
regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Omstødelsesregler
Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,
som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-
ditorer.
Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under
konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-
tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af
boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-
sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til
at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke
kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.
De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og
omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke
var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere
er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.
Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §
65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige
betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning
for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal
44
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0045.png
være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt, skifteretten modtog
begæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositi-
oner, der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige di-
spositioner, jf. § 74.
Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal
være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,
hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er
der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-
ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.
Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-
ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-
nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-
solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-
vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om anerkendelse
af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de finansielle markeder
og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes som udgangspunkt, selv om
en part i aftalen tages under insolvensbehandling, og kan således også und-
tages fra omstødelse.
6.2. Sporing af aktiver
I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i
forbindelse med insolvens.
Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.
omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,
der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners
oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),
postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §
112).
6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger
I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse
med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således
regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom
der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-
tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.
45
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Konkursloven
Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af
økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at
blive
insolvent, og når
det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren
er
insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.
Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-
destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke
kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under
rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes
kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-
struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-
tør.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om
en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en
virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-
nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen
som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-
ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-
tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.
Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt
retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-
skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-
vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-
sitioner uden rekonstruktørens samtykke.
Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget
og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.
Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under
konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,
modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og
lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin
formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-
res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-
kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-
kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets
afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal
46
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-
kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-
gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion
over skyldnerens aktiver.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder
sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede
dispositioner over aktiverne.
Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-
ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om
gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-
neren ikke er i stand til
og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til
at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-
ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-
ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal
kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan
endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-
handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er
der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-
frister, der skal sikre sagens fremme.
I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse
og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.
Selskabsloven
Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-
selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-
pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.
Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring, frivillig li-
kvidation og tvangsopløsning.
Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-
ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,
og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-
samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.
47
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige
tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder
f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-
rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.
Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-
bet er insolvent.
6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling
Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-
delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-
delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-
svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-
skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således
til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at
det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere
sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-
stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-
nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-
gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.
Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under udførel-
sen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade. Det
samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Der er
tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der
kan pålægges erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er for-
voldt ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes skade-
volderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at der er år-
sagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende adfærd og skaden.
Hvis driften af et selskab fortsættes efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste
eller burde vide, at fortsat drift ikke kunne ske uden yderligere tab for kre-
ditorerne (håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.
Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om
rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets
vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-
der likvidation.
48
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med
begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en hen-
visning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket blandt
andet betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens kapitalberedskab er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksom-
hedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til
enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det
tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af
begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et fondens
ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.
Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er for-
svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens for-
pligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver
tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-
deværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter
at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens
grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om foran-
staltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag
om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest 2 uger efter afholdelsen af
bestyrelsesmødet, indsende protokoludskrift med en redegørelse for fondens
økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring
om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens
vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af
likvidator.
Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere
ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-
ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-
taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage
i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,
hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-
ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
49
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0050.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget forven-
tes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven.
Det vil blandt andet skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuvæ-
rende regler om omstødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.
Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslo-
vens, erhvervsvirksomhedslovens og erhvervsfondslovens regler om ledel-
sesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse
til at indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love i dag ikke
pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed
heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil skulle
konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere udformning, og
hvor opgavevaretagelsen placeres.
Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i forhold til
de
statsfinansielle konsekvenser
på det foreliggende grundlag og med bety-
delig usikkerhed, at forslagets samlede it-udviklingsopgave vil indebære be-
tydelige merudgifter svarende til ca. 50-70 mio. kr. over en periode på to år.
Hertil kommer driftsomkostninger i udviklingsprojektet på 7,5-12,5 mio. kr.
over den toårige periode. Endvidere forventes varige drifts- og vedligehol-
delsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt til it-drift.
Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29
mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i ret-
terne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af aktiver
i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den foreslåede
såkaldte ”pre-pack procedure” må forventes at medføre et øget ressource-
forbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af salg af
skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal retssager
som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget ressourcefor-
brug som følge af de organisatoriske og databeskyttelsesmæssige rammer,
som forslaget kræver.
50
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0051.png
Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af aktiver
forudsætter, at domstolene vil have opgaven i de tilfælde, hvor der er valg-
frihed mellem domstole og administrative myndigheder, jf. pkt. 3.2.3 I til-
fælde af, at administrative myndigheder ender med at varetage opgaven, vil
det skulle udbores, hvorvidt merudgifterne mindskes markant.
Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet
med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om værdipapirer
efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige merudgifter på mellem
1-15 mio. kr. Udgifterne kan henføres til et øget årsværksbehov til sagsbe-
handling af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning
af oplysning. Dertil er Motorstyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet
med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysning om køretøjer i Mo-
torregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1-20 mio. kr. til
sagsbehandling af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder frem-
søgning af oplysning.
Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige myndigheder
på Erhvervsministeriets og Transportministeriets område med som følge af
forslaget vil have begrænsede merudgifter til øgede administration af natio-
nale registre og databaser. Omkostningen kan henføres til at insolvensbe-
handlere
uanset hvilken medlemsstat de er udpeget i
vil have ret til op-
lysninger i nationale registre og databaser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Der vil skulle tages stilling til nærmere finansiering i forbindelse med den
konkrete implementering af direktivet.
I forhold til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser
kan forslaget potentielt
medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer
dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente mikrovirksomhe-
der potentielt kan medføre nye administrative byrder for mikrovirksomhe-
derne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende tidspunkt og ud fra de
foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de positive og negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.
Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, navnlig ift. de fo-
reslåede regler om mikrovirksomheder og den konkrete implementering af
51
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0052.png
sporing af aktiver, hvorfor skønnene af de statsfinansielle og vurderingen af
de erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligeledes er behæftet med væsentlig
usikkerhed både i forhold til de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser.
I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på
tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have
samfundsøkonomiske
konsekvenser,
idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle
konsekvenser.
Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-
sigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2022 til den 17. januar
2023 og endvidere i offentlig høring til følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,
ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,
Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening,
Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæg-
lere og Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisor-
forening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arki-
tektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,
Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-
nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-
mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring
52
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0053.png
og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR
Danske Revisorer,
Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-
gets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA,
Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), Interna-
tional Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Over-
enskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen
Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kriste-
lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-
benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-
ganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Politi-
direktørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspo-
litiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk
Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at
følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske
sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity As-
sociation, Danske Inkassoadvokater og FTF.
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU
Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater og
Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-
ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedorganisation, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen,
Københavns Byret på vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten,
Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke
at udtale sig om direktivforslaget.
CFU
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans
Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-
ening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at have be-
mærkninger til direktivforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
53
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0054.png
Generelle bemærkninger
Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvensområ-
det end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yderligere om-
fattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har derfor en bekym-
ring for, at en harmonisering af området kan få karakter af
”laveste fælles-
nævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.
Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og
Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af direktiv-
forslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes samt Sø-
og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger om direk-
tivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende tids-
punkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det be-
mærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at
gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.
Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til
formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom rå-
det kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning. Derud-
over er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne, som
har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til person-
oplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede
faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil fremme ind-
drivelsesraten. Derudover findes bl.a. revisionsbestemmelserne hensigts-
mæssige.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over
for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,
der bør ændres.
Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om
retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som ud-
gangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.
Anfægtelsessøgsmål
Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål
på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om om-
stødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en ugyldig-
hedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.
54
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0055.png
Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver be-
vismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være forud-
sat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden, der
ligger inden for anfægtelsesfristerne.
Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgs-
mål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforsla-
gets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at krav ikke er
fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.
Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til
skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for
nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne
blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte
fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får
løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.
Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan undta-
ges fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale løngaranti-
ordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede skattekrav med-
fører, at behovet for udligning er begrænset.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene
til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske
regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for skyldners virksomhed.
Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere
end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og
hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver an-
ledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for gammel
gæld.
Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse
ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker
utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før
forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for an-
læggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.
55
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0056.png
Pre-pack- proceduren
Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel
kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at
salgsprocessen skal være fortrolig.
Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksom-
hed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der
i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes i forbe-
redelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om pre-
pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde an-
svar.
Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte
kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end
reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,
nr. 2.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget
lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om
medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,
at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,
at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de over-
dragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er en
klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen over-
bevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke
kan støtte sådanne regler.
FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,
hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en
pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,
hvilket naturligvis må belyses.
FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser
spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende re-
konstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-proce-
dure.
Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for over-
dragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun ind-
træder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden efter
indledningen af forberedelsesfasen.
56
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0057.png
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det
afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan for-
beredes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således at
de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for over-
dragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog
ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og likvidations-
fasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske udfordrin-
ger i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt bebyr-
dende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der ikke kan
ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede
regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket
kan have stor betydning for panthaveres ageren.
Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-
procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om, hvor-
dan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de gæl-
dende danske regler om virksomhedsoverdragelse.
Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke æn-
dres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at kreditinsti-
tutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.
Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om
pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt
dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af lea-
singgenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvi-
dere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende
høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det an-
føres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensi-
digt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.
Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling
Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at
indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter virksom-
hedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for lang. Dog
kan fristen skærpes i national lovgivning.
Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at
indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,
og ellers på direktionen.
57
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0058.png
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af
en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske anderle-
des set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den foreslåede
forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne om fore-
byggende rekonstruktion.
Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for
direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne
for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige for-
handlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering, som
løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at være en
uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.
Mikrovirksomheder
Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirksom-
heder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og kreditorer
større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at kunne påføre med-
lemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører endvidere, at bestem-
melserne om, at personer, der hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan
opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt
ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om
elektroniske auktionssystemer findes hensigtsmæssige.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes
en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets
bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører endvi-
dere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de foreslå-
ede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin virksomhed,
samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige be-
tydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problemati-
ske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at
unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.
Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af
alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen
anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at
et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsmi-
nisteriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator
konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, in-
58
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0059.png
den selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste op-
gave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lov-
overtrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i
ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af
konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattesty-
relsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvor-
vidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal
indstilles til konkurskarantæne.
Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens års-
beretning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkursdekreter,
mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På den baggrund
mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til at insolvensbe-
handle mindre virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en
præventiv effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af direk-
tivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol
fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af dan-
ske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.
Foreningen mener, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder
er kontraproduktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,
hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomhe-
der kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige ud-
fordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi reg-
lerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle konkursbehandlinger.
Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen for misbrugsmulighe-
der. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre dansk statistik om forde-
lingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.
Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil
øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling
ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres end-
videre, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages stil-
ling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de
nærmeste år.
Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem insolvens-
behandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret i dansk
59
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0060.png
ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes, at ord-
ningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende dan-
ske regler ikke skal finde anvendelse.
Kreditorudvalg
Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg
bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår tyde-
ligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget, og at
dette bør præciseres.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om
kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift. veder-
læggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes beføjelser.
Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om kre-
ditorudvalg.
Øvrigt
Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definitionsbe-
stemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil medføre øgede
udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede retter og admini-
strative myndigheder, herunder til etablering og drift af et nationalt elektro-
nisk auktionssystem.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af
placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.
Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser
om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende
mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at
medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til
bortauktionering af skyldnerens aktiver.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke
har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige be-
handlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland
ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig
til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at
60
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0061.png
Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing
af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til
oplysninger, som befinder sig i Danmark.
Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den
formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a. spo-
ring af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det af-
klares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.
Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som udgangs-
punkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i forhold til
kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske regering arbejder
for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne forhold.
Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske
personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af
aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale
bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra ban-
kerne om skyldneres forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner forven-
tes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling
blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at
styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan bi-
drage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også bi-
drage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og der-
med kapitalmarkedsunionen (CMU).
Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og
finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-
rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-
neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.
Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader
Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.
61
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0062.png
Det er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest
mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.
Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler
om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder
fordi de foreslåede regler vil medføre væsentlige omkostninger for domsto-
lene.
Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Dan-
mark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødven-
digvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskelig-
gøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offent-
ligretlige hensyn.
Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det
foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-
ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-
forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld
implementering af direktivet som muligt.
Regeringen kan med de ovenstående fokuspunkter støtte vedtagelsen af en
delvis generel indstilling i Rådet på grundlag af formandskabets seneste
kompromisforslag. Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af rege-
ringens forhandlingsmandat, der blev indhentet i Folketingets Europaudvalg
den 4. oktober 2024.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaud-
valg den 4. oktober 2024. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet ori-
enteret om sagen, senest i forbindelse med indhentelse af forhandlingsman-
datet.
62
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 8: Strategiske retningslinjer vedrørende
lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området
for retlige og indre anliggender (justitsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det Europæiske Råd kan
i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retningslinjer for området
for retlige og indre anliggender. Formandskabet har udarbejdet et udkast
til sådanne retningslinjer. Det er forventningen, at fokus vil være på arbej-
det med at fastlægge den strategiske retning for området for retlige og indre
anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuelle for-
slag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af retningslinjerne,
kan være omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-
sekvenser. Fra dansk side støtter man formandskabets ambition om at ud-
færdige strategiske retningslinjer på området for retlige anliggender. For
så vidt angår justitsemner støttes fra dansk side fokus på retsforfølgning af
internationale forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod
Ukraine og overholdelse af retsstatsprincippet. Dertil støttes implemente-
ring af de eksisterende EU-regler om gensidig anerkendelse på det straffe-
retlige område samt retlige svar på bekæmpelse af organiseret kriminalitet
og initiativer om logning. Endelig arbejdes der for så vidt angår horisontale
emner for, at retningslinjerne ikke foregriber kommende forhandlinger om
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
2. Baggrund
Det Europæiske Råd kan i medfør af artikel 68 i Traktaten om De Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF) udforme strategiske retningslinjer for
den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området
med frihed, sikkerhed og retfærdighed (retlige og indre anliggender).
63
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Et første udkast til retningslinjerne blev præsenteret i juli 2024, og de er
efterfølgende blevet drøftet på en række møder under det ungarske formand-
skab.
Udkastet til retningslinjer indeholder dels en række bestemmelser om hori-
sontale temaer og dels en række bestemmelser om temaer relateret til hen-
holdsvis justits- og indenrigsområdet.
For så vidt angår de horisontale temaer fremgår det, at fokus skal være på
en sammenhængende og effektiv implementering af den lovgivning, der al-
lerede er vedtaget på området. Samtidig fremgår det, at EU skal fastholde
en fremadskuende vision for at håndtere eksisterende og fremtidige udfor-
dringer og sikre EU’s beredskab og
tilpasningsevne til eksisterende og frem-
tidige udfordringer. Det fremgår videre, at fornøden finansiering hertil vil
være afgørende og at man
uden at foregribe de kommende forhandlinger
ønsker, at
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
reflekterer disse prio-
riteter.
For så vidt angår justitsområdet omtales for det første retsstatsprincippet. Af
afsnittet fremgår det bl.a., at EU’s institutioner og EU-medlemsstater
har et
fælles ansvar for at fremme og sikre, at respekten for retsstatsprincippet ga-
ranteres, hvilket er en afgørende forudsætning for effektive tiltag overfor de
udfordringer, som EU står over for. Det fremgår videre, at justitsministrene
udover de sædvanlige drøftelser på rådet for almindelige anliggender
(GAC) og uden at foregribe rollen og ansvaret, som GAC har - vil forsætte
tematiske drøftelser relateret til deres område, og som er fremhævet i Kom-
missionens årlige retsstatsrapport. Endelig fremgår det, at opretholdelse og
sikring af respekten for EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder
alle relevante områder er afgørende.
For det andet fremgår det, at det retlige samarbejde på tværs af EU er afgø-
rende på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder bl.a., at
gensidig anerkendelse af domme og afgørelser i EU, baseret på gensidig
tillid til nationale systemer, udgør en hjørnesten inden for det retlige samar-
bejde. Samtidig fremgår det, at det er afgørende, at man respekterer EU-
medlemsstaternes forskellige retssystemer og traditioner. For at understøtte
dette bør e-justice strategien for 2024-2028 være retningsgivende for den
igangværende digitale transformation på retsområdet i EU.
I forlængelse heraf fremgår det, at den igangværende digitale udvikling skal
bruges til bl.a. at forbedre adgangen til retfærdighed og øge retssystemets
64
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
effektivitet. Parallelt skal der være en fælles refleksion over anvendelsen af
kunstig intelligens i retsvæsenet,
der tager højde for EU’s forordning om
kunstig intelligens. I den forbindelse skal databeskyttelsesreglerne sikre per-
soners rettigheder.
For det tredje fremgår det, at der bør være fokus på, at indsatsen inden for
EU’s strafferet og civilret primært fokuserer på en fuld implementering af
det eksisterende EU-acquis, og at eventuelle nye initiativer skal være baseret
på en klar merværdi.
For det fjerde fremgår det, at på området for EU-strafferetten skal retlige
svar på organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder korruption, fortsat
være en prioritet. Ligeledes skal der være særligt fokus på hadforbrydelser,
hadtale, støtte og beskyttelse af ofre for kriminalitet og fremme af arbejdet
med logning. Der skal også være særligt fokus på forbedring af implemen-
teringen af gensidige anerkendelsesinstrumenter. Fremadrettede initiativer
på dette område skal bl.a. inddrage HLG-gruppens anbefalinger.
For det femte omtaler retningslinjerne retsforfølgning af internationale for-
brydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Det fremgår
af retningslinjerne, at EU fortsat vil støtte koordinering og samarbejde mel-
lem kompetente myndigheder i kampen mod straffrihed for krigsforbrydel-
ser i Ukraine.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der blive
givet en status om arbejdet med at udarbejde retningslinjerne for så vidt an-
går området for retlige anliggender.
Retningslinjerne skal godkendes af Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.
65
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0066.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
Der er forventeligt bred opbakning blandt medlemsstaterne til det ungarske
formandskabs ambition om at få vedtaget strategiske retningslinjer.
De væsentligste drøftelser har på justitsområdet omhandlet behovet for fo-
kus på retsstatsprincipper og beskyttelsen af grundlæggende, demokratiske
værdier i teksten.
En del medlemsstater har også haft fokus på at finde den rette balance mel-
lem ønsker om ny eller opdateret regulering overfor behovet for at fokusere
på at implementere allerede vedtaget lovgivning, herunder særligt på områ-
det for gensidig anerkendelse. Flere medlemsstater har for så vidt angår rets-
statsdialogen lagt vægt på, at det er Rådet for almindelige anliggender, der
er ledende rådsformation ift. retsstatsdialogen, og at drøftelserne i Rådet for
retlige og indre anliggender alene skal supplere disse drøftelser.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formandskabets ambition om at udfærdige strategiske
retningslinjer på området for retlige anliggender.
For så vidt angår justitsemner støttes fokus på retsforfølgning af internatio-
nale forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine og
overholdelse af retsstatsprincippet. Dertil støttes bekæmpelse af organiseret
66
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
kriminalitet og initiativer om datalogning samt fokus på implementering af
de eksisterende EU-regler om gensidig anerkendelse på det strafferetlige
område.
Endelig arbejdes der for så vidt angår horisontale emner for fokus på over-
holdelse af retsstatsprincippet, og for at retningslinjerne ikke foregriber
kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
67
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om foranstaltninger
til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union
og medlemsstaterne gennem den civile retspleje
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM- dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om
foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union
og medlemsstaterne gennem civile retspleje. Sagen er ikke omfattet af rets-
forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner, som Danmark
derfor kan tilslutte sig.
2. Baggrund
Det ungarske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om
foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union
og medlemsstaterne gennem den civile retspleje. Udkastet til rådskonklusi-
onerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 12.-13. december 2024.
Første udkast til rådskonklusionerne blev udsendt af formandskabet den 23.
september 2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i rådets
arbejdsgruppe vedrørende civilretlige spørgsmål (JUSTCIV).
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne skal bidrage til at styrke
EU’s og medlemsstaternes
konkurrenceevne gennem den civile retspleje.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til
at
yderligere facilitere grænseoverskri-
dende procedurer i civile sager og i udbredt grad gøre brug af digitalisering,
samt
at
tilskynde uddannelsen af dommere og retsanvendere samt, hvor
nødvendigt, støtte domstolene for at sikre den effektive anvendelse af EU-
lovgivningen på det civile retsområde. Videre inviteres medlemsstaterne til
68
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
at
udveksle erfaringer med henblik på at identificere de områder på det ci-
vile retsområde, hvor tiltag, redskaber og mekanismer på medlemsstatsni-
veau kan forbedre konkurrenceevnen i EU og medlemsstaterne.
EU-Kommissionen inviteres bl.a. til at bidrage med omfattende rapportering
om, i hvilket omfang EU-retten inden for retssamarbejdet på det civilretlige
område bidrager til EU’s og medlemsstaternes konkurrenceevne
og identi-
ficere områder, hvor yderligere skridt kan forbedre den.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen. Der forventes dog at være bred opbakning til råds-
konklusionerne blandt medlemsstaterne, og at medlemsstaterne vil kunne
tilslutte sig rådskonklusionerne.
10.
Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusio-
ner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.
69
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om brugen af kun-
stig intelligens på retsområdet
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og interne anliggende) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om
brugen af kunstig intelligens på retsområdet. Sagen er ikke omfattet af rets-
forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner, som Danmark
derfor kan tilslutte sig.
2. Baggrund
Det ungarske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om
brugen af kunstig intelligens på retsområdet, der er sat på dagsordenen for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024.
Første udkast af rådskonklusionerne blev udsendt af formandskabet den 11.
september 2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i rådets
arbejdsgruppe for E-Justice.
3. Formål og indhold
I udkastet til rådskonklusioner inviteres medlemsstaterne til at tage en række
skridt, der har til formål at muliggøre en digital omstilling, herunder ved
brug af kunstig intelligens, der beskytter EU’s værdier og borgernes grund-
læggende rettigheder og sikkerhed, samtidig med at Europas digitale suve-
rænitet styrkes.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til
at
kapitalisere på og tage nye digitale løs-
ninger, herunder kunstig intelligens, i brug på retsområdet, hvor det giver
mening, for yderligere at fremme effektivitet, retfærdighed og domstolenes
uafhængighed. Medlemsstaterne inviteres videre til
at
samarbejde og vide-
redele erfaring med brugen af kunstig intelligens i retssystemet. Derudover
70
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
inviteres medlemsstaterne til
at
investere i sikker digital infrastruktur og ka-
pacitetsopbygningsinitiativer på retsområdet for at understøtte anvendelsen
af avancerede teknologier, herunder kunstig intelligens, på området.
EU-Kommissionen inviteres bl.a. til
at
undersøge potentialer ift. brugen af
kunstig intelligens på retsområdet. EU-kommissionen inviteres videre til
at
sikre tilstrækkelig finansiering til forskning og udvikling af kunstig intelli-
gens på retsområdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til rådskonklusionerne blandt med-
lemsstaterne, og at medlemsstaterne vil kunne tilslutte sig rådskonklusio-
nerne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner,
som Danmark derfor kan tilslutte sig.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
71
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 11: Fremtidens strafferet
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forven-
tes, at drøftelsen vil følge op på den refleksionsøvelse, som der er lagt op til
i rådskonklusionerne om fremtidens EU-strafferet, der blev vedtaget den
13.-14. juni 2024, ligesom at der vil blive gjort status på forhandlingerne
om strafferetlige modelbestemmelser. Sagen er ikke omfattet af retsforbe-
holdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-
ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side me-
ner man, at de nuværende regler på området for gensidig anerkendelse er
grundlag for et velfungerende samarbejde mellem EU-medlemsstaterne, og
man er generelt positivt indstillet over for ikke-lovgivningsmæssige initiati-
ver, der har til formål at forbedre dette. Fra dansk side ønsker man en styr-
ket indsats på området for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bl.a. ved
et øget fokus på samarbejdet med tredjelande og bekæmpelse af misbrug af
digitale platforme til kriminalitet. Fra dansk side ønskes der også fokus på
adgang til data til brug for strafferetlig efterforskning.
2. Baggrund
Rådet for retlige og indre anliggender (RIA) vedtog på rådsmøde den 13.-
14. juni 2024 rådskonklusioner om fremtidens EU-strafferet. Af rådskon-
klusionerne fremgår det bl.a., at Rådet parallelt med iværksættelsen af et
arbejde med at udforme opdaterede strafferetlige modelbestemmelser vil
fortsætte sin refleksion over fremtidens strafferetlige samarbejde.
Under det sidstnævnte spor har det ungarske formandskab fokuseret drøf-
telserne på 1) horisontale problemstillinger, 2) gensidig anerkendelse, 3)
gensidig anerkendelse af beviser, 4) harmonisering af straffeprocesret, 5)
harmonisering af materiel strafferet, 6) EU-agenturer beskæftiget med straf-
feretligt samarbejde, 7) adgang til data til brug for strafferetlig efterforsk-
ning og 8) bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
72
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
For så vidt angår de horisontale problemstillinger på det strafferetlige om-
råde, har fokus navnlig været på en drøftelse af behovet for nye instrumenter
overfor behovet for stærkere fokus på implementering og evaluering af den
eksisterende EU-lovgivning samt ikke-lovgivningsmæssige tiltag.
For så vidt angår gensidig anerkendelse har drøftelserne bl.a. centreret sig
om de horisontale problemstillinger og spørgsmålet om, hvorvidt eksiste-
rende instrumenter og lovgivning skal opdateres med henblik på at øge in-
strumenternes effektivitet.
Refleksionerne har under det ungarske formandskab været genstand for
drøftelse i Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og Retligt
Samarbejde i Straffesager (CATS).
For så vidt angår opdatering af strafferetlige modelbestemmelse forventes
det, at der til rådsmødet vil blive gjort status på forhandlingerne på baggrund
af en formandskabsrapport.
Modelbestemmelserne har til formål at sørge for konsekvent og ensrettet
udformning af forordninger og direktiver på det EU-strafferetlige område,
og vil udgøre en vejledende værktøjskasse for lovgiverne til kvalitetsmæssig
forbedring og ensretning af lovgivningsarbejdet uden at være bindende
Formandskabet har udarbejdet et udkast til modelbestemmelserne, som har
været behandlet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe om Retligt Sam-
arbejde i Straffesager (COPEN) og i CATS. Formandskabet har endvidere
inviteret Kommissionen og Europa-Parlamentet til at indgå i drøftelser om
modelbestemmelserne med henblik på at styrke den inter-institutionelle op-
bakning til modelbestemmelserne. Resultatet af denne drøftelse udestår fort-
sat.
Formatet for modelbestemmelserne, herunder om det skal indgå i et
sæt rådskonklusioner eller som en inter-institutionel aftale med Europa-Par-
lamentet og Kommissionen efter TEUF artikel 295, er fortsat uafklaret. Mo-
delbestemmelserne er ikke bindende.
Det følger af udkastet til modelbestemmelserne, at de udelukkende er til-
tænkt strafferetlige RIA-retsakter. Danmark vil som følge af retsforbeholdet
ikke være bundet af disse retsakter.
73
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0074.png
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forven-
tes, at drøftelsen vil følge op på den refleksionsøvelse, som der er lagt op til
i rådskonklusionerne om fremtidens EU-strafferet, der blev vedtaget den
13.-14. juni 2024.
Det forventes endvidere, at der vil blive gjort status over arbejdet med de
strafferetlige modelbestemmelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Refleksionerne over fremtidens strafferetlige samarbejde omfatter bl.a. føl-
gende retsakter:
Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om an-
vendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straf-
fesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende for-
anstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i EU, som i dansk ret er
implementeret i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser
i Den Europæiske Union.
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 14. juni 2002 om den eu-
ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne og Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. fe-
bruar 2009 om ændring af en række rammeafgørelser samt styrkelse
af personers proceduremæssige rettigheder og fremme af anvendel-
sen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgø-
relser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede, som i dansk
ret er implementeret i udleveringsloven.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
74
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0075.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen om fremtidens EU-strafferet.
Der forventes at være bred opbakning til udarbejdelse af strafferetlige mo-
delbestemmelser blandt medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man i forhold til sagen om fremtidens EU-strafferet gene-
relt positivt indstillet over for ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der har
til formål at forbedre eksisterende instrumenter og styrke samarbejdet og
koordinationen mellem EU-medlemsstaterne inden for det eksisterende EU-
retlige rammeværk. Fra dansk side mener man, at de nuværende regler på
området for gensidig anerkendelse er grundlag for et velfungerende samar-
bejde mellem EU-medlemsstaterne. Fra dansk side ønsker man, at eksiste-
rende EU-regler om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område skal
evalueres nøje, før man beslutter eventuelt at revidere disse. Fra dansk side
er bekæmpelse af organiseret kriminalitet en høj prioritet, og man støtter
derfor indsatser på dette område, herunder særligt indsatser, der går ud på at
bekæmpe misbrug af digitale platforme til kriminalitet, og indsatser, der sig-
ter efter at styrke samarbejdet med tredjelande. Fra dansk side er adgang til
data til brug for strafferetlig efterforskning også en prioritet.
Fra dansk side vil man for så vidt angår modelbestemmelserne tage status
til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
75
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0076.png
Dagsordenspunkt 12: Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der på
rådsmødet orienteres om EPPO’s resultater og mulige forestående udfor-
dringer. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprin-
cippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side vil man tage status til efter-
retning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-
ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 12.-13. oktober 2017.
Der er på nuværende tidspunkt 24 medlemsstater, som deltager i samarbej-
det om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.
Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne
for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om fremdrift i im-
plementeringen har været et tilbagevendende punkt.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet er en
status om EPPO’s arbejde. Det forventes, at den
europæiske chefanklager, Laura Kövesi, vil give en status herom.
EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i det
forgangne år. Rapporten for 2024 er endnu ikke offentliggjort.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
76
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0077.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev under-
skrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura Codruţa Kövesi,
den 31. august 2023.
Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde mel-
lem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og operatio-
nelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat bestem-
melser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på bag-
grund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse efter
de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a. kommunikati-
onsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og konferencer mv.
Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan udstationere en ankla-
ger til EPPO’s hovedkvarter
i Luxembourg.
Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør
eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil
bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen
skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted
på grundlag af bl.a. disse retsakter.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden
indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for
danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO.
2
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
2
Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af po-
litiets muligheder for efterforskning m.v.)
77
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0078.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde,
herunder mulige
forbedringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager relateret til EPPO har af flere omgange været forelagt for Folketingets
Europaudvalg, senest i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for ret-
lige og indre anliggender den 13.-14. juni 2024, hvor dagsordenspunktet an-
gik en status på EPPO’s arbejde for 2023.
78
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0079.png
Dagsordenspunkt 13: Adgang til data for effektiv retshån-
dhævelse
slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level
Group) (justitsdagen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status om anbefalingerne fra høj-
niveaugruppen og adgang til data for retshåndhævende myndigheder, som
blev nedsat af Kommissionen i juni 2023 med det formål at identificere even-
tuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører i
EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede udfor-
dringer. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuel senere lov-
givning på baggrund af anbefalingerne vil kunne være omfattet af retsfor-
beholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har
for nuværende ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra
dansk side er man positiv over for arbejdet med at styrke de retshåndhæ-
vende aktørers adgang til relevant data.
2. Baggrund
Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse
blev lanceret af Kommissionen i juni 2023, og har til formål at identificere
eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører
i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede udfor-
dringer.
Højniveaugruppen har afholdt fem plenarmøder startende den 19. juni 2023
og sluttende den 15. november 2024. Gruppen består af eksperter fra med-
lemsstaterne, Kommissionen og forskellige EU-agenturer. Dertil er gruppen
understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som hver er mødtes tre gange
med det formål at diskutere mere specifikke emner.
Fra dansk side har repræsentanter fra Rigspolitiet og National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) deltaget i dele af arbejdet. De deltagende eksper-
ter har ikke repræsenteret deres medlemsstat eller en myndighed, men er
nomineret personligt på baggrund af deres kompetencer på området.
79
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0080.png
På det fjerde plenarmøde den 21. maj 2024 vedtog højniveaugruppen 42
foreløbige anbefalinger, mens højniveaugruppen på det femte og sidste ple-
narmøde den 15. november 2024 drøftede en afsluttede rapport med uddyb-
ning af de identificerede udfordringer og anbefalinger. Højniveaugruppens
arbejde anses dermed for afsluttet, og der er lagt op til, at Europa-Kommis-
sionen vil udarbejde en køreplan for den videre proces med at implementere
de 42 anbefalinger. Det forventes, at en sådan køreplan vil være genstand
for drøftelse på Standing Committee on Internal Security (COSI) i slutnin-
gen af november 2024.
Det ungarske formandskab vil i tillæg hertil overveje, hvordan de øvrige
EU-institutioner og medlemsstater kan bidrage i det videre arbejde.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. december 2024 med henblik på en status for
mulighederne for at sikre adgang til data for effektiv retshåndhævelse med
udgangspunkt i højniveaugruppens anbefalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
80
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0081.png
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke
de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man støtter samtidig
opfordringen til at EU-Kommissionen fremlægger en køreplan for det frem-
tidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens anbefalinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. juni
2024 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 13.-14. juni 2024.
81
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0082.png
Dagsordenspunkt 14: Kampen mod narkotikahandel og or-
ganiseret kriminalitet (justitsdagen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedrørende
tiltag om bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet.
I lyset af tidligere drøftelser om emnet forventes det, at nærværende præ-
sentation blandt andet vil fokusere på det nyligt oprettede retlige netværk
vedrørende organiseret kriminalitet (EJOCN) samt styrket samarbejde med
tredjelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-
hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-
ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets øn-
ske om en styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om EU’s køreplan
for bekæmpelse af narkotikahandel
og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på føl-
gende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske Havnealliance, herun-
der styrkelse af logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling
af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt samar-
bejde.
Som en del af udmøntningen af de retlige aspekter af EU-køreplanen, her-
under særligt tiltag 9 om styrkelse af de retlige rammer for bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 13.-14. juni 2024 rådskonklusioner om oprettelse af et EU-net-
værk for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Formålet med EU-netvær-
ket er at lette den grænseoverskridende efterforskning i sager om organiseret
kriminalitet ved blandt andet at udarbejde strategiske retningslinjer for det
grænseoverskridende samarbejde og identificere muligheder for at lette det
operationelle arbejde i konkrete sager.
82
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0083.png
Derudover har EU på operationelt plan udvidet sine partnerskaber med tred-
jelande, navnlig i Latinamerika, Caribien, Vestafrika, Mellemøsten og Vest-
balkan. Det styrkede samarbejde skal blandt andet ses i relation til initiativ
nr. 14, 15 og 17 i EU-køreplanen, der relaterer sig til det retlige samarbejde
med såkaldte
”usamarbejdsvillige
jurisdiktioner” med henblik på at opfor-
dre dem til at blive parter i Europarådets konventioner og derigennem be-
kæmpe organiseret kriminalitet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 orien-
terede formandskabet om status for arbejdet med bekæmpelse af narkotika-
handel og organiseret kriminalitet, herunder også arbejdet med de ti tiltag,
som er prioriteret af formandskabet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på fremlæggelse af en
fremskridtsrapport vedrørende tiltag om bekæmpelse af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
83
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0084.png
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt
prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra med-
lemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette om-
råde.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs øn-
ske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
84
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0085.png
Dagsordenspunkt 15: Ruslands aggression mod Ukraine:
Kampen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil
blive orienteret om den hidtidige indsats vedrørende retlige modsvar og be-
kæmpelse af straffrihed for internationale forbrydelser begået i forbindelse
med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet af retsforbe-
holdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig
selv hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk
side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for rets-
forfølgelse af internationale forbrydelser begået i Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi vedrø-
rende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i
lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt be-
gåede internationale forbrydelser.
Dagsordenspunktet har været på rådsmødet (retlige og indre anliggender) ad
flere omgange. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. decem-
ber 2022 vedtog man rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for
forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 10.-11. oktober 2024.
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører
den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar
for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær magtanven-
delse mod en anden stat. Den Internationale Straffedomstol, ICC, har
i
forhold til situationen i Ukraine
kun jurisdiktion over krigsforbrydelser,
85
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0086.png
forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke
over aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-
gelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden januar
2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der undersøger mu-
lighederne for etablering af et sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Løs-
ningen skal være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der
opnås bred støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet
også frem-
adrettet. Diskussionen i kernegruppen omhandler i øjeblikket mulighederne
for at oprette tribunalet via en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukra-
ine. Seneste møde i kernegruppen fandt sted i Riga den 22. november 2024.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevisindsam-
ling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a. støttet ICC
med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det bemærkes
i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af situationen i Ukra-
ine.
Hertil kommer, at Rigspolitiet
under ICC’s kriminaltekniske rotationsmodel
i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående af fem kriminaltekni-
kere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC i fire uger for at bidrage
til efterforskningen af krigsforbrydelser.
Senest har Rigspolitiet i perioden fra den 12.-27. oktober 2024 haft udsendt
et kriminalteknisk efterforskningshold bestående af tre kriminalteknikere og
en holdleder til Ukraine. Rigspolitiet arbejder på, at der sendes et yderligere
efterforskningshold afsted i løbet af første halvdel af 2025.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil
blive orienteret om eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser blandt
EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale forbrydel-
ser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
86
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0087.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-
brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har
jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning
og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har på tidspunktet for oversendelsen af dette notat ikke ratificeret
den senere tilføjelse til ICC-statutten om aggressionsforbrydelser.
Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed
for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er
begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i Dan-
mark.
I dansk ret er folkedrab kriminaliseret i folkedrabsloven. Krigsforbrydelser,
tortur og forbrydelser mod menneskeheden kan i al væsentlighed straffes
efter gældende dansk ret, herunder straffelovens almindelige bestemmelser
om bl.a. drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk. Disse bestem-
melser finder ligeledes anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestem-
melserne om dansk straffemyndighed sammenholdt med de materielle straf-
febestemmelser muliggør således, at personer, der har begået bl.a. krigsfor-
brydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark. Der er imidlertid
ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.
Selvstændige straffebestemmelser om disse forbrydelser vil sende et klart
og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at sådanne for-
brydelser ikke accepteres. For at give de bedste rammer for udformningen
af sådanne straffebestemmelser nedsatte justitsministeren i juni 2023 et ud-
valg, der fik til opgave at udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kri-
minalisering af forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tor-
tur bedst gennemføres, samt et beslutningsgrundlag for regeringens stilling-
87
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0088.png
tagen til, om Danmark skal ratificere ændringen af ICC-statutten om aggres-
sionsforbrydelsen. Udvalget afgav en betænkning i juni 2024 (betænkning
nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser). På baggrund af udval-
gets beslutningsgrundlag agter regeringen at ratificere ændringen til ICC-
statutten om aggressionsforbrydelsen. Betænkningen har været i offentlig
høring i perioden fra den 28. juni 2024 til den 20. august 2024, og et lov-
forslag, der bygger på lovudkastet i betænkningen, blev fremsat den 23. ok-
tober 2024 og 1. behandlet den 5. november 2024.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen
mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-
ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den
ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
88
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0089.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
89
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 16: Styrkelse af den europæiske efterforsk-
ningskendelse (EIO): Resultaterne fra 10. evalueringsrap-
port
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status om den afsluttende evalu-
eringsrapport om implementeringen af EIO-direktivet, som Rådssekretari-
atet har udarbejdet på vegne af det ungarske formandskab. Den overord-
nede konklusion fra evalueringsrunden er, at EIO-direktivet anvendes ofte
af EU-medlemsstaterne og er velfungerende i praksis. Evalueringen har dog
samtidig vist, at der er en række områder, hvor der er rum for forbedring.
En af hovedkonklusionerne i rapporten er derfor, at visse problemstillinger
angående anvendelsen af den europæiske efterforskningskendelse skal af-
klares eller adresseres gennem lovgivning på EU-niveau. Der er aktuelt
ikke fremsat et forslag om revision af det gældende direktiv. Sagen er om-
fattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark ikke er en del af evalueringsrun-
den. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side tager
man konklusionerne i rapporten til efterretning.
2. Baggrund
I overensstemmelse med artikel 2 i fælles aktion nr. 97/827/RIA af 5. de-
cember 1997 besluttede Koordinationsudvalget vedrørende Politisamar-
bejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS) den 10. maj 2021, at den
10. runde af gensidige evalueringer skulle fokusere på implementeringen af
direktiv nr. 2014/41/EU om den europæiske efterforskningskendelse i straf-
fesager (EIO-direktivet). Formålet med evalueringen var navnlig at se nær-
mere på de juridiske og praktiske problemstillinger, som implementeringen
af EIO-direktivet har givet anledning til, herunder at identificere eventuelle
områder, hvor der er behov for justeringer. Som en del af evalueringsrunden
er der gennemført landebesøg i perioden fra januar 2023 til april 2024 med
det formål at afdække, hvordan medlemsstaterne har implementeret og
håndhævet direktivet på en række punkter. Der er på baggrund heraf blevet
90
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
udarbejdet landerapporter for de forskellige medlemsstater, og disse rappor-
ter er løbende blevet præsenteret og drøftet på arbejdsgruppemøderne i Rå-
dets arbejdsgruppe om Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN).
Det bemærkes, at Danmark ikke deltog i vedtagelsen af EIO-direktivet, idet
direktivet er omfattet af retsforbeholdet, og direktivet finder således ikke
anvendelse i Danmark. Derfor er Danmark heller ikke en del af 10. evalue-
ringsrunde.
Udkastet til den endelige rapport er udarbejdet af Rådssekretariatet på vegne
af det ungarske formandskab. Udkastet til den endelige rapport blev oprin-
delig offentliggjort den 8. oktober 2024, hvorefter EU-medlemsstaterne af-
gav bemærkninger til rapporten. Udkast blev efterfølgende drøftet på et
møde i CATS den 5. november 2024. Et revideret udkast til den endelige
rapport blev offentliggjort den 12. november 2024 og endeligt vedtaget efter
en tavshedsprocedure den 21. november.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at formand-
skabet vil præsentere den endelige rapport.
Rapporten indeholder en række centrale konklusioner og anbefalinger til
EU-medlemsstaterne og EU-institutionerne, ligesom rapporten fremhæver
en række bedste praksisser, der er identificeret i de evaluerede medlemssta-
ter i forbindelse med evalueringsrunden. Den overordnede konklusion fra
evalueringsrunden er, at EIO-direktivet anvendes ofte af EU-medlemssta-
terne og er velfungerende i praksis. Evalueringen har dog samtidig vist, at
der er en række områder, hvor der er rum for forbedring. En af hovedkon-
klusionerne i rapporten er derfor, at visse problemstillinger angående an-
vendelsen af den europæiske efterforskningskendelse skal afklares eller
adresseres gennem lovgivning på EU-niveau.
For det første fremhæves det, at der er behov for en afklaring af, om speci-
alitetsprincippet gælder, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt modtagne beviser
kan anvendes i andre sager eller som grundlag for at åbne en efterforskning
af en anden forbrydelse end den, der gav anledning til udstedelsen af efter-
forskningskendelsen. Direktivet indeholder ikke en generel regel om speci-
alitetsprincippet, og EU-medlemsstaterne ses at have forskellige tilgange til
spørgsmålet om specialitetsprincippets anvendelse på det område, som re-
guleres af EIO-direktivet.
91
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0092.png
For det andet har evalueringen vist, at EU-medlemsstaterne har forskellige
tilgange til, hvorvidt tekniske overvågningsmekanismer falder under begre-
bet aflytning af telekommunikation (”interception of telecommunications”).
Dette har navnlig betydning for anvendelsen af notifikationsmekanismen i
artikel 31 i EIO-direktivet.
For det tredje har en række EU-medlemsstater fremhævet, at EIO-direktivet
ikke giver mulighed for at anmode om samtykke til at anvende tidligere delt
information mellem retshåndhævende myndigheder og i straffesager. Flere
EU-medlemsstater har således foreslået ændringer til EIO-direktivets Bilag
A (formular til brug for udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse)
i overensstemmelse hermed.
For det fjerde fremhæves et behov for regulering af anvendelse af videoaf-
høringer for at sikre deltagelse af tiltalte fra en anden EU-medlemsstat i
straffesager.
Endelig indeholder rapporten flere operationelle anbefalinger adresseret til
EU-medlemsstaterne med henblik på yderligere at forbedre den effektive
anvendelse af EIO-direktivet. Disse omfatter bl.a. et fleksibelt sprogregime,
specialisering af kompetente myndigheder, rettidig eksekvering af kendel-
ser, overholdelse af formaliteter og fuld gennemførelse af høringsprocedu-
rer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
92
Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - justitsdelen
2945310_0093.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side tager man konklusionerne i rapporten til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
93