Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4068 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Vedrørende de sager på Udlændinge- og Integrationsministeriets område,

der behandles på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 12. og 13. december 2024.

19. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Kontor for Internationalt

Migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Dagsordenspunkt

Side

Dagsordenspunkt 17. Schengenområdets generelle til- s. 3

stand (”Schengen-Rådet”): Implementering af priorite-

ter for den årlige Schengencyklus: Styrket sikkerhed

igennem digitalisering

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 18. Implementering af interoperabili- s. 7

tet

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 19. Rådsbeslutning om ophævelse af s. 12

grænsekontrol ved landegrænserne til Bulgarien og Ru-

mænien

KOM dokument foreligger ikke

Vedtagelse

Sagsbehandler

Magnus Christensen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

+45 61 98 34 71

[email protected]

2024 - 77

2873390

Side

1/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 20. Migration og asyl

KOM dokument foreligger ikke

a) Håndtering af irregulær migration

b) Implementering af migrations- og asylreformer

= Udveksling af synspunkter

s. 17

s. 21

Dagsordenspunkt 21. Direktivet om minimumsregler til s. 26

forebyggelse af migrantsmugling

KOM (2023) 755

Generel indstilling

Side

2/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 17. Schengenområdets generelle tilstand

(”Schengen-

Rådet”):

Implementering af prioriteter for den årlige Schengencyklus:

Styrket sikkerhed igennem digitalisering

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets

generelle tilstand med udgangspunkt i seneste Schengenbarometer. Efterfulgt

af dette forventes det, at formandskabet i forlængelse af rådsmødet i oktober

2024 vil fokusere på implementering af tre prioriteter for Schengencyklus

2024-2025, som Rådet støttede ved rådsmødet i juni 2024. De tre prioriteter

vedrører styrkelse af ydre grænser, tilbagesendelse og indre sikkerhed gen-

nem forbedret politisamarbejde for at sikre fri bevægelighed i et Schengen-

område uden intern grænsekontrol. Fra dansk side støttes generelt målsæt-

ningen om mere politisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i

Schengenrådet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion

og prioriteter. Regeringen støtter de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-

2025. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller gæl-

dende dansk ret, og sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser.

2. Baggrund

Der blev i første halvdel af 2022 opnået opbakning i Rådet til at betegne den

del af rådsmødet for retlige og indre anliggender, der behandler Schengenre-

laterede sager, for Schengenrådet (Schengen Council). Formålet var at øge

politisk fokus på og styring af Schengensamarbejdet. Der har været afholdt

møder i Schengenrådet ved alle rådsmøderne for retlige og indre anliggender

siden marts 2022.

Der har til flere af møderne i Schengenrådet været fremlagt et såkaldt Schen-

genbarometer. Schengenbarometret indeholder en oversigt over Schengens

generelle tilstand, herunder statistik vedrørende ydre grænser, tilbagesendel-

ser og grænsekontrol ved indre grænser.

Med den første såkaldte Schengenstatusrapport fra maj 2022 har Kommissi-

onen samtidig lanceret et koncept med etårige såkaldte Schengencyklusser,

Side

3/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schengensamarbejdet. Kommissio-

nen har også i foråret 2023 udsendt en Schengenstatusrapport. Rådet vedtog

på baggrund heraf ved rådsmødet i juni 2023 ikke-bindende prioriteter for

Schengencyklus 2023-2024.

3. Formål og indhold

Kommissionen vedtog den 16. april 2024 Schengenstatusrapporten for 2024.

Rapporten fremhæver betydelige fremskridt både på lovgivnings- og operati-

onelt niveau. Den påpeger dog også det fortsatte behov for Schengenrådets

arbejde med bl.a. at sikre en rettidig implementering af de nye Schengen-

retsakter, ophævelser af intern grænsekontrol ved landegrænserne til Bulga-

rien og Rumænien i forlængelse af Rådets afgørelsen fra 30. december 2023

om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i de to lande, styrkelse af for-

valtningen af de ydre grænser, opbygning af et effektivt EU-tilbagesendelses-

system og styrkelse af politisamarbejdet for at sikre den interne sikkerhed i

Schengenområdet.

I Schengenstatusrapporten beskrives det også, at Kommissionens Schengen-

koordinator siden oktober 2023 har været i tæt dialog med de medlemslande,

der midlertidigt har genindført grænsekontrol i flere på hinanden følgende

perioder. Som følge af denne konsultationsproces har Kommissionen i no-

vember 2023 vedtaget henstillinger med henblik på at styrke politisamarbej-

det blandt medlemsstater, der midlertidigt har genindført grænsekontrol ved

indre grænser for at imødegå de sikkerhedstrusler, der er årsag til grænsekon-

trollen. Ligeledes har Kommissionen udarbejdet en rapport som bilag til

Schengenstatusrapporten for 2024 på baggrund af denne konsultationsproces,

hvor de midlertidigt genindførte grænsekontroller, herunder i Danmark, be-

skrives.

For første gang fremsatte Kommissionen i april 2024 sammen med Schen-

genstatusrapporten et forslag til en rådshenstilling for den næste Schengency-

klus på baggrund af Schengenstatusrapporten. Det belgiske formandskab

valgte imidlertid ikke at gå videre med vedtagelse af rådshenstillingen. I ste-

det søgte det belgiske formandskab ved rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. juni 2024 opbakning til følgende prioriteter for Schengency-

klus 2024-2025:

Styrkelse af de ydre grænser samtidig med forbedring af digitaliserin-

gen af procedurer og systemer.

Side

4/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Øge effektiviteten af tilbagesendelsessystemerne gennem effektiv im-

plementering af vedtaget lovgivning og strategier vedrørende tilba-

gesendelse.

Øge den indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at

sikre fri bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekon-

trol.

Der var på rådsmødet i juni 2024 generelt opbakning til formandskabets for-

slag til prioriteter. Derimod var der ved rådsmødet ikke enighed om vedta-

gelse af en Schengenerklæring, som det belgiske formandskab havde forslået

i anledning af i anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985.

Det ungarske formandskab ventes ved rådsmødet at præsentere et nyt Schen-

genbarometer og sætte fokus på implementering af de tre prioriteter for

Schengencyklus 2024-2025. De tre prioriteter er allerede blevet drøftet i for-

bindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) i oktober 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 21. november 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Side

5/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

Regeringen støtter de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettel-

sen af Schengenrådet inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

den 9.-10. juni 2022, den 13.-14. oktober 2022, den 8.-9. december 2022, den

9.-10. marts 2023, den 8.-9. juni 2023, den 19.-20. oktober 2023, den 4.-5.

december 2023, den 4.-5. marts 2024, 13.-14. juni 2024 og 10.-11. oktober.

Side

6/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 18. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter

vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder sær-

lig status for idriftsættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystem (EES) og

muligheden for en gradvis udrulning, forventes på dagsordenen for rådsmø-

det. Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om den

generelle status efterfulgt af en udveksling af synspunkter. Danmark følger

EU’s gennemførelsesplaner for interoperabilitet.

Statusopdateringen giver

ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og

giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret og har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske

grænse- og kystvagt (Frontex) og Kommissionen aktuelt implementerer en

række forordninger om større EU it-systemer på området for visum, grænse-

kontrol og indre sikkerhed. Implementeringen vedrører EES (et nyt system til

elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et nyt system for rejsetilladelser

til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schengenområdet),

ændringer til det eksisterende system VIS (Visuminformationssystemet) og

SIS (Schengeninformationssystemet) samt ændringer til det eksisterende Eu-

rodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-

proceduren). Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for in-

teroperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og ve-

rifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-systemer samt et

nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i modsætning til de

øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Side

7/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system

SIS (Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i

marts 2023.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 oriente-

rede Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i

implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for ju-

steringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juli

2022 præsenterede Kommissionen endnu en ny tidsplan, som mødte opbak-

ning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) i marts 2023 konstateret,

at tidsfristen for EES i medio maj 2023 ikke længere var realistisk. Man blev

derfor enige om at drøfte en ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juni 2023 gav eu-LISA en status

for arbejdet med udarbejdelsen af en ny samlet tidsplan, herunder at en revi-

deret plan forventedes forelagt på rådsmødet i oktober 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober 2023 fremlagde eu-LISA

en ny køreplan til godkendelse. Det fremgår af køreplanen, at EES vil kunne

idriftsættes i anden halvdel af 2024, at ETIAS skal træde i kraft i første halvår

af 2025, at ECRIS forventes at være klar i medio 2025, og at det samlede

system for interoperabilitet skal færdiggøres i andet halvår af 2026. Kørepla-

nen blev vedtaget på rådsmødet.

På møde i eu-LISA’s

bestyrelse 25-26

september 2024 meddelte Kommissi-

onen, at man ikke længere forventer, at EES-forordningen og systemet tages

i drift i fuldt omfang den 10. november 2024. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. oktober 2024 orienterede Kommissionen om forsin-

kelsen og oplyste, man vil fremsætte et lovforslag, der skal sikre hjemmel til

en alternativ trinvis ibrugtagning af EES.

Kommissionen har endnu ikke fremsat forslaget.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengenreglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks stilling artikel 4.

Side

8/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

For omarbejdningen af Eurodac-forordningen, som Danmark har tiltrådt på

mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Danmark imidlertid

inden 30 dage skulle give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om status på

arbejdet med tidsplanen, som blev vedtaget i oktober 2023 og desuden give

en status på arbejdet med fremsættelse af lovforslag om en ny model for trin-

vis idriftsættelse af EES.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter

vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer

til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

i programmet. Da forordningsforslaget om ændring af Eurodac er vedtaget,

forventes dette også inkluderet i programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser, herunder samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 21. november 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side

9/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

De gentagne forsinkelser i udrulningen og idriftsættelsen lægger dog stort

ressourcemæssigt og økonomisk pres på medlemslandene, og det derfor vig-

tigt, at Kommissionen og eu-LISA arbejder på at minimere risikoen for for-

sinkelser og konsekvenserne for medlemslandene.

I lyset af omfanget af EU-sager, der kan have betydelige økonomiske konse-

kvenser, og at der for visse sager er meget kort tid til at fastlægge en rege-

ringsholdning, fx ved delegerede eller implementerende retsakter, vurderes

det centralt, at det løbende, aktive arbejde for at minimere negative økonomi-

ske konsekvenser fortsættes og intensiveres

–

samt at der tilstræbes tidligere

forelæggelser for regeringen af omkostningstunge eller politiske sager.

Det vurderes centralt, at der også arbejdes for mere strukturelle løsninger i

EU-regi, herunder et øget politisk fokus i Kommissionen og øvrige EU-insti-

tutioner på udfordringer ifm. implementeringen af EU-retsakter og de natio-

nale omkostninger herved. Det er vurderingen, at dette ikke er tilfældet i dag

i alle sager, herunder i lyset af, at implementering af de af Kommissionen

foreslåede tiltag henhører under medlemslandenes kompetence.

Der er derfor lagt op til, at der fremadrettet skal stilles krav om tidligere og

bedre konsekvensvurderinger med information om de økonomiske konse-

kvenser på medlemsstatsniveau samt krav om opdaterede konsekvensvurde-

ringer, når retsakter ændres væsentligt under forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, den 6. oktober 2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet og status for interoperabilitet har været forelagt Europaudvalget til

Side

10/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

orientering den 3. juni 2021, den 2. december 2021, den 13. oktober 2023,

den 1. marts 2024, den 7. juni 2024 og den 4. oktober 2024.

Side

11/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenpunkt 19. Rådsbeslutning om ophævelse af grænsekontrol

ved landegrænserne til Bulgarien og Rumænien

KOM dokument foreligger ikke

= Vedtagelse

Revideret notat.

1. Resumé

Rådet traf i december 2023 afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreg-

lerne i Bulgarien og Rumænien, herunder ophævelse af grænsekontrol ved

indre luft- og søgrænser. Der udestår en separat rådsafgørelse mht. ophæ-

velse af grænsekontrollen ved landenes indre landegrænser. Det ungarske

formandskab har indikeret, at man vil søge at opnå enighed herom under un-

garsk formandskab. Det er forventningen, at der på det kommende rådsmøde

vil blive truffet en afgørelse herom. Folketinget gav i juni 2022 mandat til, at

Danmark kan tilslutte sig fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien

og Rumænien, herunder ophævelse af grænsekontrollen ved indre grænser.

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Ophævelse af grænsekontrol

ved indre landegrænser til Bulgarien og Rumænien vurderes ikke at have lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen forventer at

kunne støtte en rådsafgørelse om ophævelse af grænsekontrollen ved Bulga-

rien og Rumæniens indre landegrænser.

2. Baggrund

Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. Schengenreglerne

anses i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye medlemsstater

som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger om

optagelse. Det følger imidlertid af tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumæ-

nien, at Rådet afgør, hvornår den fulde anvendelse af Schengenreglerne, her-

under ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til de to medlemsstater,

finder anvendelse. Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstem-

melse med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er sikret, at Bulga-

rien og Rumænien fuldt ud lever op til Schengenreglerne. Afgørelse om fuld

anvendelse af Schengenreglerne træffes i henhold til tiltrædelsesakten for

Bulgarien og Rumænien efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmig-

hed i Rådet blandt de medlemmer, hvor Schengenreglerne allerede finder fuld

anvendelse. Der er fra 2009 til 2011 gennemført de relevante Schengeneva-

lueringer af Bulgarien og Rumænien. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 9.-10. juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om afslutning af eva-

lueringen af Bulgariens og Rumæniens gennemførelse af Schengenreglerne.

Side

12/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Det fremgår af rådskonklusionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltræ-

delsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse

om at ophæve den indre grænsekontrol mellem Bulgarien og Rumænien og

de øvrige Schengenlande, er opfyldt.

Folketinget gav den 19. september 2011 mandat til, at Danmark kunne til-

slutte sig fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, her-

under ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. Trods flere forsøg i den

efterfølgende periode lykkedes det ikke at opnå enstemmighed i Rådet herom.

Folketinget gav den 21. juni 2022 fornyet mandat til, at Danmark kan støtte

fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien (og Kroatien),

herunder ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.

Der blev i den forbindelse i 2022 fsva. Bulgarien og Rumænien lagt stor vægt

på nye frivillige evalueringer.

Kommissionen har i efteråret 2022 gennemført de frivillige evalueringer af

Bulgarien og Rumænien med deltagelse af eksperter fra en række medlems-

stater (herunder en ekspert fra Danmark). De frivillige evalueringer har be-

kræftet, at Bulgarien og Rumænien lever op til Schengenreglerne. Efter bl.a.

dansk ønske har de frivillige evalueringer haft et bredt sigte på tværs af Schen-

genreglerne, herunder forvaltning af ydre grænser, tilbagesendelse og myn-

dighedernes funktionsmåde (herunder tiltag mod korruption) i relation til an-

vendelse af Schengenreglerne. Kommissionen gennemførte en ny frivillig

evaluering af Bulgarien den 23.-24. november 2023. Den frivillige evaluering

fokuserede på ydre grænser, politisamarbejde og tilbagesendelse med hori-

sontalt fokus på myndighedernes funktionsmåde, grundlæggende rettigheder

og større IT-systemer på Schengenområdet.

Rådsmøde i december 2022

Der blev ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2022 truffet

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien. Det var ved

rådsmødet ikke muligt at opnå enighed om en tilsvarende rådsafgørelse for

Bulgarien og Rumænien (af tekniske årsager behandles de to lande samlet).

Det skyldes, at enkelte lande har kædet en rådsafgørelse om fuld anvendelse

af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien sammen med fremskridt i for-

hold til retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse og den generelle migrati-

onssituation i Europa.

3. Formål og indhold

Side

13/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Det var ved rådsmøde d. 5. december 2023 fortsat ikke muligt at opnå enighed

om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Efter

yderligere forhandlinger lykkedes det efter rådsmødet i december 2023 under

spansk formandskab at opnå enighed om fuld anvendelse under forudsætning

af en efterfølgende separat afgørelse mht. grænsekontrol ved indre

lande-

grænser.

Rådet traf på den baggrund afgørelsen i skriftlig procedure d. 30.

december 2023. Rådets afgørelse giver Bulgarien og Rumænien adgang til at

udstede Schengenvisa og medførte ophævelse af grænsekontrollen ved indre

luft- og søgrænser

pr. 31. marts 2024. Rådet vil med afgørelsen fra december

2023 særskilt efterfølgende skulle træffe en afgørelse med hensyn til ophæ-

velse af grænsekontrol ved landenes indre

landegrænser.

Det ungarske formandskab har indikeret, at man under ungarsk formandskab

vil søge at opnå enighed om en rådsafgørelse om ophævelse af grænsekontrol

ved indre landegrænser til Bulgarien og Rumænien. Bulgarien og Rumænien

har meddelt, at en afgørelse herom er af afgørende betydning for landene.

Indenrigsministrene fra Ungarn, Østrig, Rumænien og Bulgarien har d. 22.

november 2024 udsendt en fælles erklæring, af hvilken det fremgår, at lan-

dene vil arbejde for en vedtagelse af en rådsafgørelse om ophævelse af græn-

sekontrollen med de indre Schengengrænser til Bulgarien og Rumænien. Det

er på den baggrundforventningen, at der på det kommende rådsmøde vil blive

truffet en afgørelse herom.

Det fremgår af erklæringen, at grænsekontrollen på grænsen mellem Ungarn

og Rumænien og på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien for at afbøde

en potentiel ændring i migrationsmønstre som følge af en sådan afgørelse i

praksis vil blive videreført i mindst seks måneder i henhold til de relevante

bestemmelser i Schengengrænsekodeksen om midlertidig genindførelse af

grænsekontrol ved indre grænser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i 2011 afgivet en positiv udtalelse om udkast til råds-

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien.

Europa-Parlamentet har den 18. oktober 2022 bekræftet sin position.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Side

14/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at et Schengenland forstås som

et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumæ-

nien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til en række bestemmelser i

udlændingeloven vedr. indrejse mv. Der henvises imidlertid til afsnit 7 ne-

denfor i forhold til ændring af gældende dansk ret.

Sagen giver i øvrigt ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådsafgørelsen om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Ru-

mænien medfører, at de særlige forhold til Bulgarien og Rumænien i udlæn-

dingeloven vil blive ændret med forventet ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.

Rådets afgørelse af 30. december 2023 har direkte virkning i forhold til de

enkelte medlemslande, herunder Danmark. Der her derfor ikke fra den 31.

marts 2024, fra hvilket tidspunktet Rådets afgørelse fandt anvendelse, været

personkontrol ved EU's indre luft- og søgrænser mellem Bulgarien og Rumæ-

nien og de øvrige lande i Schengenområdet, der anvender Schengenreglerne

fuldt ud.

Sagen vurderes ikke i øvrigt at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sa-

gen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 21. november 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der på rådsmødet vil være støtte til en afgørelse om

ophævelse af grænsekontrol ved de indre landegrænser til Bulgarien og Ru-

mænien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender i overensstemmelse med de relevante rådskonklusio-

ner, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, der følger af Schengenreg-

lerne, og at der derfor i forlængelse af afgørelsen om fuld anvendelse af

Schengenreglerne fra 30. december 2023 er grundlag for ved en separat råds-

afgørelse af ophæve grænsekontrollen ved de indre landegrænser til Bulga-

rien og Rumænien.

Side

15/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Regeringen noterer, at de frivillige evalueringer af Bulgarien og Rumænien,

som der fra dansk side har været lagt stor vægt på, er gennemført med positivt

resultat. På baggrund af forhandlingsoplæg fra juni 2022 forventer regeringen

at kunne støtte ophævelse af grænsekontrollen ved indre landegrænser til Bul-

garien og Rumænien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne for Bulgarien, Ru-

mænien (og Kroatien) har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21.

juni 2022 til forhandlingsoplæg. Sagen har senest været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 2. december 2022, den 1. december 2023 og 4. oktober

2024

Spørgsmålet fsva. Bulgarien og Rumænien har endvidere tidligere været fo-

relagt for Folketingets Europaudvalg fra 2011-2015, herunder den 19. sep-

tember 2011 til forhandlingsoplæg og den 2. oktober 2015 i forbindelse med

rådsmøde den 6. oktober 2015, hvor punktet blev taget af dagsordenen.

Side

16/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 20. Asyl og migration

KOM dokument foreligger ikke

a) Den eksterne dimension af migration

b) Implementering af migrations- og asylreformer

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 4a. Migration og asyl: Håndtering af irregulær migra-

tion

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-

13.

december 2024 vil drøfte EU’s håndtering af irregulær migration. Det

kan forventes, at det ungarske formandskab vil cirkulere et drøftelsesdoku-

ment, som nærmere konkretiserer fokus for drøftelsen. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet har ved oversendelse af indeværende notat til Folketinget

ikke modtaget et dokument til brug for drøftelsen. Sagen giver ikke i sig selv

anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gæl-

dende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser. Regeringen støtter op om at styrke samarbejdet med relevante lande

på migrationsområdet, herunder lande langs de centrale migrationsruter. Re-

geringen støtter en drøftelse af EU’s fælles håndtering af irregulær migra-

tion.

2. Baggrund

Antallet af asylansøgninger i EU var i 2023 med ca. 1,05 mio. det højeste

siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015-2016. I 2015 blev der ifølge Eu-

rostat registreret op mod 1,3 mio. asylansøgninger i de nuværende 27 EU-

lande. Ifølge Eurostat var der i de første 8 måneder af 2024 sket et fald i an-

tallet af asylansøgninger på ca. 6 % sammenlignet med samme periode i 2023.

Side

17/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Derudover oplyser EU’s grænseagentur (Frontex), at man registrerede ca.

380.000 irregulære grænsekrydsninger over EU’s ydre grænser i 2023, hvil-

ket var det højeste antal siden 2016 og en stigning på ca. 17 % sammenlignet

med antallet i 2022. Det var primært drevet af en stigning i antallet af irregu-

lære ankomster over Middelhavet, der lå på ca. 234.000 grænsekrydsninger

og udgjorde ca. 62 % af det samlede antal.

Ifølge Frontex er der i de første 10 måneder af 2024 sket et fald i antallet af

grænsekrydsninger på 34 % sammenlignet med samme periode i 2023. Det

skyldes navnlig fald i antallet af ankomster via ruterne over hhv. det centrale

Middelhav og via Vestbalkan. Dog har man samtidig registreret stigninger i

antallet af ankomster via de østlige og vestlige middelhavsruter, samt EU’s

østlige landegrænser.

3. Formål og indhold

Det kan forventes, at det ungarske formandskab vil cirkulere et dokument til

brug for drøftelsen af EU’s håndtering af irregulær migration. Formandskabet

har ved oversendelsen af indeværende notat til Folketinget ikke udgivet et

dokument, og det vides derfor ikke, hvad man ønsker konkret at fokusere på

under drøftelsen.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at

drøftelsen bl.a. vil fokusere på arbejdet med at udvikle nye løsninger til at

adressere irregulær migration mod EU. Dette bl.a. set i lyset af det dansk ini-

tierede fælles brev med 14 andre medlemsstater til Kommissionen med op-

fordring til at udvikle nye løsninger til at adressere EU’s fælles udfordringer

med irregulær migration. Opfordringen fra brevet er efterfølgende blevet gen-

taget i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2024-2029, i Kommis-

sionsformand von der Leyens politiske retningslinjer for den næste Kommis-

sion, i den nye kommissær for indre anliggender og migrations mandatbrev

(mission letter), samt de vedtagne rådskonklusioner fra mødet i Det Europæ-

iske Råd den 17. oktober 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side

18/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser, herunder samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 21. november 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan forventes generel bred opbakning til den styrkede indsats på den eks-

terne dimension mhp. at forebygge, at den irregulære migration når EU’s ydre

grænser, herunder styrket fokus på betydningen af at etablere omfattende

partnerskaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i Nordafrika.

Derudover kan det forventes, at især frontlinjestaterne vil påpege, at de påta-

ger sig et langt større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle

holdning i forhold til den eksterne dimension af EU’s

migrationspolitik er, at den irregulære migration skal adresseres, inden den

når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær

migration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i

oprindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for

asyladministration, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af mi-

grantsmugling og menneskehandel, data, samt udsendelse og reintegration.

Som supplement til Migrations- og asylpagten arbejder regeringen for at

skabe opbakning til en reform af det europæiske asylsystem, som skal sikre,

at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil.

Et nyt asylsystem skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde, så

flere flygtninge hjælpes i nærområderne eller via kvotesystemet. Fra dansk

side vil man engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder

internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder

om der f.eks. kan indgås samarbejde med andre lande inspireret af EU-Tyr-

kiet-erklæringen, oprettelse af et modtagecenter uden for Europa eller andet,

der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Det er regeringens mål, at

et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en

række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Dan-

marks internationale forpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side

19/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den eksterne di-

mension af EU’s asyl-og

migrationspolitik den 1. marts 2024, 1. december

2023, 13. oktober 2023, 22. september 2023, 2. juni 2023, den 3. marts 2023

og den 2. december 2022.

Side

20/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 4b. Migration og asyl: Implementering af migrations-

og asylreformer

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat.

Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Det forventes, at det ungarske formandskab på rådsmødet den 12.-13. decem-

ber 2024 vil give en status på arbejdet med implementeringen af migrations-

og asylpagten siden vedtagelsen og samtidig åbne op for en meningsudveks-

ling om den igangværende proces. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at

redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende ret og har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regerin-

gen støtter den igangværende implementeringsproces, herunder Kommissio-

nens meddelelse om den fælles gennemførelsesplan for pagten samt udarbej-

delsen af nationale gennemførelsesplaner.

2. Baggrund

EU’s Migrations-

og asylpagt (Pagten) blev endeligt vedtaget den 14. maj

2024. Pagten indeholder en række retsakter på asyl- og migrationsområdet,

der overordnet har til formål at reformere og forbedre det europæiske asyl-

og migrationssystem.

Retsakterne trådte i kraft den 11. juni 2024 og finder anvendelse to år efter

retsakternes ikrafttræden.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af retsakterne under

Pagten. Danmark kan dog på mellemstatsligt grundlag tilslutte sig de retsakter

(eller dele heraf), der udgør en udbygning af Schengenreglerne, eller som er

omfattet af den eksisterende parallelaftale mellem det Europæiske Fællesskab

og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgø-

relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-

søgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om

”Eurodac” til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv an-

vendelse af Dublin-konventionen (Parallelaftalen om Dublin og Eurodac).

Retsakterne under Pagten gennemgås i det følgende.

Side

21/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring

(AMMR), Eurodac-

forordningen

og kriseforordningen

er omfattet af retsforbeholdet. På bag-

grund af den eksisterende parallelaftale om Dublin og Eurodac har Danmark

den 11. juni 2024 meddelt Kommissionen, at det ønsker at gennemføre de

dele af AMMR- og kriseforordningen samt hele Eurodac-forordningen, som

falder inden for rammerne af parallelaftalen.

Screeningsforordningen

og grænsetilbagesendelsesforordningen

er også

omfattet af retsforbeholdet. Disse retsakter udgør imidlertid en udbygning af

Schengenreglerne, og Danmark har derfor i henhold til artikel 4 i protokollen

om Danmarks stilling den 14. november 2024 meddelt Rådet, at Danmark

ønsker at gennemføre screeningforordningen og forordningen om grænsepro-

cedure for tilbagesendelse i dansk ret. Det skal bemærkes, at gennemførelse

af grænsetilbagesendelsesforordningen i national ret ikke forpligter Danmark

til at indføre en grænsetilbagesendelsesprocedure. Forordningen indeholder

hvilende bestemmelser, som først aktiveres for Danmark, hvis Danmark se-

nere beslutter at indføre en grænseasylprocedure i national ret, der svarer til

den nye obligatoriske grænseprocedure for asyl på EU-niveau, som følger af

Asylprocedureforordningen.

For så vidt angår asylprocedureforordningen

, kvalifikationsforordningen

modtagelsesdirektivet

og genbosætningsforordningen

, er disse også omfat-

tet af retsforbeholdet. Da de hverken udgør en udbygning af Schengenreg-

lerne eller en ændring af Dublin- eller Eurodac-forordningen, kan Danmark

ikke tilslutte sig disse retsakter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationssty-

ring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr.

604/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af 14. maj 2024 om oprettelse af »Eurodac« til sam-

menligning af biometriske oplysninger med henblik på effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2024/1351 og (EU) 2024/1350 og Rådets direktiv 2001/55/EF og på identificering af tredjelandsstats-

borgere og statsløse med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols

adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818 og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krisesituationer og

force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU) 2021/1147.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredje-

landsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU)

2018/1240 og (EU) 2019/817.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure

for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148.

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1348 af 14. maj 2024 om en fælles procedure for internati-

onal beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1347 af 14. maj 2024 om fastsættelse af standarder for

anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet

status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af den tildelte

beskyttelse, om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2011/95/EU.

Europa-Parlamenets og Rådets Forordning (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for

modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1350 af 14. maj 2024 om indførelse af en EU-ramme for

genbosætning og indrejse af humanitære årsager og om ændring af forordning (EU) 2021/1147.

Side

22/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Den 12. juni 2024 har Kommissionen præsenteret en fælles gennemførelses-

plan, der fokuserer på de grundlæggende aspekter, som medlemsstaterne skal

overveje, når de udarbejder deres nationale planer for gennemførelse af Pag-

ten. Planen skal være på plads både på EU- og nationalt niveau for at sikre, at

Pagten iværksættes senest midten af 2026. Den udgør rammen for et fælles

arbejdsprogram for de næste to år, herunder de juridiske og operationelle re-

sultater, strukturerne for drøftelser samt relevant operationel og finansiel

støtte. Kommissionen har som bilag til den fælles gennemførelsesplan udar-

bejdet en skabelon til de nationale gennemførelsesplaner. Den fælles gennem-

førelsesplan er resultatet af et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og de

relevante EU-agenturer, navnlig gennem ministerkonferencen om gennemfø-

relse af Pagten, som det belgiske formandskab afholdt den 29.-30. april 2024

i Gent, samt forskellige møder i Rådets Strategiske Udvalg for Indvandring,

Grænser og Asyl (SCIFA).

Regeringen har fremsendt det første udkast til den danske gennemførelses-

plan til Kommissionen den 11. november 2024. Medlemsstaterne skal ende-

ligt fremsende deres nationale gennemførelsesplaner til Kommissionen senest

den 12. december 2024.

Den 13. november 2024 sendte Kommissionen et brev om deres plan for at

accelerere implementeringen af Pagten. Planen har tre overskrifter: 1) forbed-

ring af forvaltningen af de ydre grænser, 2) forbedring af Dublinsystemets

effektivitet og retfærdighed, og 3) en mere effektiv forvaltning af modtagel-

sessystemerne. Medlemsstaterne opfordres til at melde tilbage, hvorvidt de

ønsker, på frivillig basis, at implementere en eller flere af de foreslåede tiltag.

Dansk position vedr. fremskyndelse af Pagten er under afklaring, men vil fra

dansk side skulle ses i lyset af retsforbeholdet.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen på rådsmødet forventes at være en statusopdatering

fra formandskabet og Kommissionen om den fælles gennemførelsesplan, her-

under en vurdering af tidsplanen for de vigtigste milepæle i den toårige gen-

nemførelsesperiode, som planen angiver.

Herudover forventes det, at Kommissionen på rådsmødet den 12.-13. decem-

ber 2024 vil rapportere om fremskridt på de foreslåede tiltag i brevet fra den

13. november 2024 med tilhørende plan mhp. at accelerere implementeringen

af Pagten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side

23/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser, herunder statsfinansielle, samfundsmæssige eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Dog kan indholdet af drøftelsen senere resultere i kon-

krete gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som kan have økono-

miske virkninger. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af disse kon-

sekvenser, når sådanne retsakter fremsættes.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 21. november 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på im-

plementering af migration- og asylpagten. Der er også generelt ønske om, at

Rådet for retlige og indre anliggender løbende holdes orienteret om status for

implementeringen af Pagten.

Der har blandt visse medlemsstater været ønske om at fremrykke implemen-

teringen af Pagten, mens andre medlemsstater har italesat behovet for øget

støtte i form af EU-midler ifm. implementering af Pagten.

Medlemsstaterne har generelt budt Kommissionens brev af 13. november vel-

komment. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger

om konkrete holdninger til de foreslåede tiltag ifm. fremskynding af imple-

mentering af Pagten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om den igangværende implementeringsproces, herun-

der både den fælles gennemførelsesplan samt udarbejdelsen af nationale gen-

nemførelsesplaner.

Side

24/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Regeringen er opmærksom på, at migrations- og asylpagten omfatter flere

indbyrdes forbundne retsakter, hvis rettidige implementering er afgørende for

et velfungerende asyl- og migrationssystem som helhed. Derfor er tæt koor-

dinering og overholdelse af tidslinjer med milepæle, herunder for den nye

Eurodac-forordning, essentielt.

Regeringen er desuden opmærksom på, at hastigheden af implementeringen

af de underliggende retsakter hviler på den samme balance mellem ansvar og

solidaritet, som også var afgørende undervejs i forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af migrations- og asylpagten har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2024.

Derudover har sagen om fremskridt vedrørende forhandlinger om Pagten væ-

ret forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2023.

Endvidere er følgende sager tidligere forelagt til forhandlingsoplæg:

- Forordning om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved græn-

serne den 6. februar 2024,

- Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR) den

17. maj 2023,

- Forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på

asyl- og migrationsområdet den 27. juni 2023,

- Forordning om Eurodac til sammenligning af biometriske oplysninger

den 24. februar 2022,

Forordning om indførsel af screening af tredjelandsstatsborgere ved

de ydre grænser den 3. juni 2022.

Side

25/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 21. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse

af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og

om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse

2002/946/RIA

KOM (2023) 755

= General indstilling

Revideret udgave af samlenotat af 27. september 2024. Ændringer er marke-

ret med en streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 12.-13. december 2024

har det ungarske formandskab sat forslaget til direktiv om fastsættelse af mi-

nimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og

transit samt ulovligt ophold i Unionen på dagsordenen med henblik på ved-

tagelse af en generel indstilling. Formålet med forslaget er overordnet at

sikre en mere effektiv efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af

smugling af migranter ind i EU. Direktivforslaget har bl.a. til hensigt at skabe

klarhed over, hvilke handlinger der skal gøres strafbare i forbindelse med

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Forslaget er omfat-

tet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreg-

lerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen beslutte, om

Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed være bundet på

mellemstatsligt grundlag. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Hvis Dan-

mark

tilslutter

sig forslaget på mellemstatsligt grundlag, vurderes det at

kunne have lovgivningsmæssige samt begrænsede økonomiske konsekvenser

på Justitsministeriets område. Regeringen ser generelt positiv på forslaget,

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark. Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre

forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

26/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

idet forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt

ulovligt ophold i Unionen er en vigtig prioritet for regeringen.

Det ungarske formandskab har fremlagt et samlet kompromisforslag med

henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Regeringen forventer at kunne

støtte vedtagelsen af en generel indstilling i Rådet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 755 af 28. november 2023 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimums-

regler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit

samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv

2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA. Forslaget er oversendt

til Rådet den 22. januar 2024 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget indgår i en pakke af foranstaltninger, der har til formål at

modernisere og styrke den eksisterende retlige ramme og give EU et retligt

grundlag, der er egnet til effektiv bekæmpelse af menneskesmugling. Forsla-

get ledsages bl.a. af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyg-

gelse, opdagelse og efterforskning af smugling af migranter og menneskehan-

del og om forøgelse af Europols støtte til forebyggelse og bekæmpelse af

disse former for kriminalitet og om ændring af forordning (EU) 2016/794

(KOM (2023) 754 af 28. november 2023. Dette forslag er omfattet af retsfor-

beholdet.

Dette notat vedrører alene direktivforslaget.

Forslaget har siden den 30. januar 2024 været genstand for forhandlinger i

Rådets arbejdsgruppe vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager

(COPEN). Der har blandt andet været drøftelser om, hvorvidt den strafbare

handling ved migrantsmugling skal knyttes op på et kontekstuelt krav om fi-

nansiel eller materiel vinding, og hvorvidt forslaget skal indeholde særlige

strafundtagelser for bistand til ulovlig indrejse m.v., når bistanden er sket ud

fra humanitære hensyn. Spørgsmålet blev ligeledes drøftet på rådsmødet for

retlige og indre anliggender den 4.-5. marts 2024. Det forventes, at det ungar-

ske formandskab vil forsøge at opnå en vedtagelse af en generel indstilling i

Side

27/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Rådet til forslaget på rådsmødet den 12.-13. december 2024 med henblik på

indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

I henhold til artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde kan en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-

strative bestemmelser på det strafferetlige område, der er nødvendig for at

sikre en effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet

af harmoniseringsforanstaltninger, kun opnås ved hjælp af et direktiv vedta-

get af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks

stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da direktivet imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træf-

fer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, jf. protokollens arti-

kel 4.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet at sikre en mere effektiv efterforskning,

retsforfølgning og sanktionering af smugling af migranter ind i EU. Forslaget

har bl.a. som formål at skabe klarhed over hvilke handlinger, der skal gøres

strafbare i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt

ophold. De i forslaget strafbare handlinger omfatter handlinger, der

gennemføres med henblik på at opnå økonomiske eller materielle fordele eller

løfter herom, handlinger der med stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig

skade på en person, selv om de ikke giver økonomiske eller materielle fordele,

og tilfælde af offentlig ansporing af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via

internettet, til ulovlig indrejse og transit eller ulovligt ophold i Den

Europæiske Union.

I forslagets præambel fremhæves det bl.a., at direktivet ikke tager sigte på at

kriminalisere tredjelandsstatsborgere, der er blevet smuglet, bistand ydet til

familiemedlemmer eller humanitær bistand eller støtte til basale

Side

28/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

menneskelige behov, der ydes til tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse

med retlige forpligtelser.

Desuden foreslås det, at den strafbare handling omfatter adfærd, der udvises

på en hvilken som helst medlemsstats område.

De vigtigste elementer i forslaget er følgende:

Strafbare handlinger

Det følger af direktivforslagets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre,

at det udgør en strafbar handling at bistå en tredjelandsstatsborger med

indrejse i, transit gennem eller ophold på en medlemsstats område, når dette

er forbundet med en faktisk eller lovet økonomisk eller materiel fordel (litra

a), eller hvis det med stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en

person (litra b).

Det følger af forslagets artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne endvidere skal

sikre, at det udgør en strafbare handling offentligt at anspore

tredjelandsstatsborgere til indrejse i, transit gennem eller ophold i Unionen på

irregulær vis.

Direktivforslagets artikel 4, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at der

er tale om en strafbar handling af særlig grov karakter, hvis den strafbare

handling begås inden for rammerne af en kriminel organisation (litra a),

forvolder alvorlig skade på eller bringer de pågældende

tredjelandsstatsborgere i livsfare (litra b), begås under anvendelse af grov

vold (litra c), de pågældende tredjelandsstatsborgere er særligt sårbare,

herunder uledsagede mindreårige (litra d), eller forårsager døden for de

pågældende tredjelandsstatsborgere (litra e).

Efter direktivforslagets artikel 5 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,

medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en række af de i artikel 3 og 4

nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.

Sanktioner

Fysiske personer

Af direktivforslagets artikel 6, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, 4 og 5

omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende

virkning.

Side

29/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Det følger af direktivforslagets artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne træffer de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den i artikel 3 omhandlede strafbare

handling kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 3 år. Efter

artikel 6, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de i artikel 4, litra a-d, strafbare

handlinger kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 10 års

fængsel. Derudover skal medlemsstaterne efter artikel 6, stk. 4 sikre, at de i

artikel 4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, herunder forsøg, vil kunne

straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 15 års fængsel.

Udover de straffe, der kan pålægges efter stk. 2-4, skal medlemsstaterne efter

direktivforslagets artikel 6, stk. 5, træffe de nødvendige foranstaltninger til at

sikre, at fysiske personer, der er dømt for at have begået en af de i artikel 3-5

oplistende strafbare handlinger, kan pålægges strafferetlige eller

administrative sanktioner eller foranstaltninger pålagt af en kompetent

myndighed, herunder:

(a) inddragelse af tilladelser eller godkendelser til at udøve de aktiviteter, der

har ført til den strafbare handling, eller forbud mod direkte eller gennem en

mellemmand at udøve den erhvervsmæssige aktivitet, i forbindelse med

hvilken den strafbare handling blev begået,

(b) tilbagesendelse efter fuldbyrdelse af straffen i en medlemsstat eller for at

afsone den pålagte straf eller en del heraf i det tredjeland, hvortil

tilbagesendelsen sker,

periode på højst 10 år,

(d) udelukkelse fra adgang til offentlig

udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,

(e) bøder,

(f) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til

at begå den strafbare handling.

Juridiske personer

Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at

juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare handlinger oplistet i

artikel 3-5, og som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler

Side

30/40

finansiering,

herunder

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og

som har en ledende stilling inden for den juridiske person, idet den

pågældende har:

a) bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

Efter atikel 7, stk. 2, skal medlemsstaterne ligeledes sikre, at juridiske

personer kan drages til ansvar, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig

kontrol udøvet af en af de personer omhandlet i artikel 7, stk. 1, har gjort det

muligt for en person under den juridiske persons myndighed, at begå en

strafbar handling oplistet i artikel 3-5 til fordel for den juridiske person.

Medlemsstaterne skal efter direktivforslagets artikel 8, stk. 2, træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner eller foranstaltninger

over for juridiske personer, der er ansvarlige i henhold til artikel 7, for de

lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 3-5, omfatter følgende:

(a) strafferetlige eller ikke strafferetlige bøder,

(b) udelukkelse fra offentlige ydelser, offentlig støtte eller offentlige tilskud,

herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,

(d) midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed,

(e) anbringelse under retsligt tilsyn,

(f) tvangsopløsning efter på grundlag af en retsafgørelse,

(g) midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til

at begå den strafbare handling,

(h) inddragelse af tilladelser og godkendelser til at udøve de aktiviteter, der

har ført til den strafbare handling,

Side

31/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

(i) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til

at begå den strafbare handling.

Efter artikel 8, stk. 3, litra a-c, i direktivforslaget, træffer medlemsstaterne de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er

omhandlet i artikel 3, kan straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse ikke

må være mindre end 3 pct. af den juridiske persons samlede omsætning på

verdensplan i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den

strafbare handling blev begået eller afgørelsen om at pålægge en bøde (litra

a), at den i artikel 4, litra a-d, strafbare handling kan straffes med bøder, hvis

maksimumgrænse ikke må være mindre end 5 pct. af den juridiske persons

samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra b), og at de i artikel

4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, kan straffes med bøder, hvis

maksimumgrænse ikke må være mindre end 6 pct. af den juridiske persons

samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra c).

Direktivforslagets artikel 9 og 10 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 9, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed, at

den strafbare handling blev begået af en embedsmand under udførelsen af

dennes hverv. Efter artikel 10, litra a, skal det betragtes som en formildende

omstændighed, at lovovertræderen hjælper med at identificere eller

retsforfølge andre lovovertrædere.

Strafferetlig kompetence

Efter artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget skal hver medlemsstat fastlægge sin

jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-

5, hvor lovovertrædelsen er helt eller delvis begået på dens område (litra a),

blevet begået af en af dens statsborgere eller af en tredjelandsstatsborger, der

har sædvanligt opholdssted på dens område (litra b), blevet begået til fordel

for en juridisk person,

der er etableret på dens område,

ii)

for så vidt angår

virksomhed, der helt eller delvis udøves på dens område (litra c), hvor

lovovertrædelsen er begået om bord på et skib eller et luftfartøj, der er

registreret eller fører dens flag (litra d), fører til, at de tredjelandsstatsborgere,

der var genstand for den strafbare handling, indrejse i, er i transit gennem eller

opholder sig på den pågældende medlemsstats område (litra e).

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 12, stk. 2, ligeledes fastlægge strafferetlig

kompetence for forsøg på at begå den strafbare handling, der er omhandlet i

artikel 4, litra e), hvis adfærden ville have udgjort en strafbar handling, for

hvilken der er fastsat strafferetlig kompetence efter stk. 1.

Side

32/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Direktivforslagets artikel 12, stk. 3, fastsætter, at medlemsstaterne med

henblik på retsforfølgning af de i artikel 3-5 omhandlede strafbare handlinger,

der er begået uden for en medlemsstats område, skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at dens strafferetlige kompetence ikke er

underlagt nogen af følgende betingelser:

a) handlingerne udgør en strafbar handling det sted, hvor de blev begået,

b) der kan først indledes retsforfølgning efter videregivelse af oplysninger

fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået.

Det følger af artikel 14, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale

myndigheder, der har ansvaret for at opdage, efterforske, retsforfølge eller

træffe afgørelse om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3- 5,

råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige

finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer til effektivt at udføre deres

opgaver i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Efter artikel 16 i

direktivforslaget træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til

at sikre, at der er effektive og forholdsmæssige efterforskningsredskaber til

rådighed til efterforskning eller retsforfølgning af de strafbare handlinger

omhandlet i artikel 3-5.

Efter artikel 17, skal medlemsstaterne hvert år tilvejebringe statistiske data.

Dette vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan migrantsmuglingen

foregår, og hvor udbredt den er, hvor mange tilfælde der opdages, og hvordan

de behandles i medlemsstaternes strafferetlige systemer, hvilket støtter

evidensbaseret politikudformning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet. Det kan oplyses, at LIBE er den ansvarlige komité, og at

Birgit Sippel blev udpeget som ordfører den 10. september 2024. Udenrigs-

udvalget (AFET) og Retsudvalget (JURI) har i den forrige lovgivningsperi-

ode besluttet ikke at afgive udtalelse. Endelig foreligger der endnu ikke ud-

kast til betænkning eller en umiddelbar tidsplan herfor.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:

Side

33/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

”Smugling af migranter er en grænseoverskridende strafbar handling, der

direkte påvirker Unionen, dens ydre grænser og ofte mere end én medlemsstat

ad gangen. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig med succes bekæmpe denne

grænseoverskridende kriminalitet. En yderligere tilnærmelse af definitionen

af, hvad der udgør en strafbar handling, strafferammerne og de gældende

forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne kan sikre en mere effektiv

indsats for at opdage, efterforske og retsforfølge smugling af migranter og

forebygge "forumshopping" blandt kriminelle, der udnytter systemerne de

steder, hvor sanktionerne er mindre strenge.

For at øge sanktionernes afskrækkende virkning i Unionen indføres der med

forslaget højere straffe for grove strafbare handlinger og skærpende omstæn-

digheder, f.eks. i tilfælde af gentagelsestilfælde, hvis den strafbare handling

er begået af en embedsmand eller af en person, der bærer et skydevåben.

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, varierer den maksimale

strafferamme for hjælp til ulovlig indrejse og transit i medlemsstaterne fra op

til et år i Belgien og Spanien til op til ti år i Bulgarien, Cypern, Irland og

Slovenien. Strafferammen for hjælp til ophold i medlemsstaterne varierer fra

op til et år i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland og Spanien til op til 15 år i

Cypern. 15 medlemsstater har siden 2015 fundet det relevant at ændre deres

nationale lovgivning (og i tre andre medlemsstater behandler man i øjeblikket

ændringer). Ændringerne omfatter strengere straffe, kriminalisering af

smuglerforsøg og fritagelse af humanitær bistand ved ulovlig transit.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, kan forslagets mål-

sætninger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor

bedre gennemføres på EU-plan. På grund af den tværnationale dimension af

smugling af migranter og under hensyntagen til allerede eksisterende EU-

lovgivning forventes tiltag på EU-plan at være mere effektive og have en

håndgribelig merværdi i forhold til de foranstaltninger, der træffes af med-

lemsstaterne hver for sig. EU's indsats vil skabe merværdi ved at tilnærme

medlemsstaternes strafferet og bidrage til at sikre, at der gælder samme be-

tingelser i alle medlemsstaterne”.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Udlændingelovens § 59, stk. 8, indeholder regler om bl.a. straf for hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Efter bestemmelsen straffes

Side

34/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der eksempelvis forsætligt bistår en

udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet (nr. 1).

Gerningsindholdet i § 59, stk. 8, er oprindeligt udformet med henblik på gen-

nemførelse af Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om defini-

tion af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328

af 5. december 2002, s. 17–18).

Endvidere har Rådet fastsat regler med henblik på at harmonisere EU-lande-

nes lovgivning på området ved rammeafgørelse af 28. november 2002 om

styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5. december

2002, s. 1-3).

Efter udlændingelovens § 61 kan der endvidere pålægges selskaber mv. (ju-

ridiske personer), der overtræder udlændingelovens bestemmelser, strafan-

svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 8, suppleres af straffelovens §

125 a. Efter denne bestemmelse straffes den, som for vindings skyld og under

i øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyld i menneskesmugling

efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, med fængsel indtil 8 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres

liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systema-

tisk eller organiseret karakter.

Bestemmelsen i straffeloven er en overbygning på straffebestemmelsen om

menneskesmugling i udlændingelovens § 59, stk. 8, der (kun) giver mulighed

for at idømme fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen indebærer således ikke en

udvidelse af, hvad der udgør strafbare forhold i forhold til udlændingelovens

regulering. Betingelsen for at anvende § 125 a er, at overtrædelsen af udlæn-

dingelovens bestemmelse om menneskesmugling er sket for vindings skyld

og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder.

Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt, hvor strafferammen på

fængsel indtil 2 år i § 59, stk. 8, ikke findes tilstrækkelig. Den forudsættes

således også anvendt i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at

samfundets reaktion bør give sig udtryk ved anvendelse af straffeloven frem

for udlændingeloven. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte

fængselsstraf fastsættes til væsentligt mindre end 2 år.

Side

35/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Strafferammen i § 125 a er en gennemførsel af Rådets rammeafgørelse af 28.

november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på be-

kæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsan-

vendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysningerne

om gerningspersonen, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter § 80, stk. 2, skal der

ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den med lov-

overtrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsper-

sonen indså eller burde have indset herom. Straffelovens §§ 81 og 82 inde-

holder desuden en række hhv. skærpende og formildende omstændigheder,

der skal tages i betragtning ved straffens fastsættelse.

Straffelovens § 21 indeholder en almindelig mulighed for at straffe for forsøg,

hvis der for en lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger fængsel

i 4 måneder. Straffelovens § 23 indeholder endvidere en almindelig regel om

ansvar for medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd.

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når det

er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter straf-

ansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede

personer eller den juridiske person som sådan.

Straffelovens §§ 75-77 a indeholder regler om konfiskation. Det følger bl.a.

af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil

svarende beløb helt eller delvis kan konfiskeres. Savnes der fornødent grund-

lag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes

at svare til det indvundne udbytte. Det følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må

anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af bl.a. gen-

stande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbarhandling,

samt af genstande, med hensyn til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som kræ-

ver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, frakendes retten til at ud-

øve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-

lingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder taler

Side

36/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske

frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i

landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-

dens forpligtelser.

Forældelsesfristerne er fastsat i straffelovens 11. kapitel. Forældelsesfristen

er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år, 5 år, når der

ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, 10 år, når der ikke er hjemlet

højere straf end fængsel i 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf

end fængsel på bestemt tid, jf. straffelovens § 93, stk. 1. Efter straffelovens §

97, stk. 1, kan idømt fængselsstraf forældes. Det fremgår bl.a. af § 97, stk. 2,

at forældelsesfristen er 5 år for fængsel indtil 1 år og 10 år for fængsel i mere

end 1 år, men ikke over 4 år, jf. § 97, stk. 2, nr. 1 og 2.

Straffelovens §§ 6-12 indeholder regler om dansk straffemyndighed (juris-

diktionskompetencer). Efter straffelovens § 6, stk. 1, er der dansk straffemyn-

dighed for handlinger, der foretages i den danske stat eller på et dansk fartøj.

Af straffelovens § 7, stk. 1, fremgår det, at under dansk straffemyndighed

hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af

en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den

danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også

er strafbar efter lovgivning på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), eller ger-

ningsmanden har den nævnte tilknytning til landet, og der er tale om nogle

nærmere bestemte handlinger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som anført omfattet af retsforbeholdet. En vedtagelse af forslaget

har derfor som udgangspunkt ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark.

Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en videreudvikling af

Schengenreglerne, meddeler Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om

Danmarks stilling inden seks måneder efter forslagets vedtagelse Kommissi-

onen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af direktivet i dansk

ret.

En gennemførelse af forslaget i dansk ret vurderes at medføre behov for til-

pasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Side

37/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil Danmark som udgangspunkt

modtage refusion for sin forholdsmæssige andel af udgiften ved ikke at til-

slutte sig retsakten. Ved dansk tilslutning vil denne refusion bortfalde, hvor-

ved Danmark vil skulle bidrage med cirka 2 pct. af udgifterne. Disse omkost-

ninger forbundet med at tilslutte sig retsakten vurderes ikke-væsentlige, idet

Kommissionen anslår, at der er behov for fire årsværk til at sikre støtte til

medlemsstaterne i forbindelse med den korrekte gennemførelse af den lov-

givningspakke, der omfatter forslaget. Udgifterne til de fire årsværk er ikke

opgjort nærmere af Kommissionen, men må vurderes at falde under bagatel-

grænsen for ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser på

Justitsministeriets område på ca. 0,6 mio. kr. årligt, som vil kunne afholdes

inden for de eksisterende rammer. Forslaget vurderes ikke at have øvrige sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Udvidet grund- og nærhedsnotat har den 9. februar 2024 været sendt i høring

hos Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) og Speci-

aludvalget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde. Sagen har ligeledes den

11. januar 2024, 15. februar 2024, 17. april 2024, 24. september 2024 og 26.

november 2024 været sendt i høring til de to ovenstående udvalg.

DRC Dansk Flygtningehjælp har i deres høringssvar af 18. april 2024 udtrykt

bekymring for, at direktivet om minimumsregler til forebyggelse af smugling

af migranter vil gøre det endnu sværere for flygtninge at søge om asyl på

europæisk jord. Der henvises i den forbindelse til, at hvis irregulær migration

udelukkende betragtes som en ulovlig handling domineret af organiserede

kriminelle netværk, er der risiko for, at flygtninge og andre, som er nødt til at

bevæge sig irregulært for at opnå beskyttelse ender i en endnu mere sårbar

situation, end de allerede er. Det fremhæves desuden, at indsatser mod irre-

gulær migration og menneskesmugling ikke kun påvirker betingelserne og

råderummet for kriminelle smuglernetværk, men også har alvorlige (både di-

rekte og indirekte) konsekvenser for flygtninge og migranters sikkerhed og

rettigheder. DRC Dansk Flygtningehjælp opfordrer til følgende: 1) At der ud-

føres en ex-ante konsekvensanalyse med henblik på at forebygge utilsigtede

konsekvenser og krænkelse af grundlæggende rettigheder; 2) At der medtages

Side

38/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

en eksplicit humanitær undtagelse i direktivet; 3) At adressere risikoen for, at

den nye definition af faciliteringskriminalitet (art. 3) vil lede til yderligere

kriminalisering af flygtninge og migranter og de mennesker, som hjælper

dem; 4) At optrappe indsatsen imod tilfælde af menneskesmugling under

skærpede omstændigheder og at holde de ansvarlige for menneskerettigheds-

krænkelser til ansvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses generelt at være enighed blandt de øvrige medlemsstater om behovet

for

en ajourføring og styrkelse af EU’s regelsæt på området.

Der har under

forhandlingerne i Rådet imidlertid bl.a. været uenighed om særligt spørgsmå-

let, hvorvidt direktivet bør undtage hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold

fra kriminalisering, når formålet hermed er at yde hjælp af humanitære årsa-

ger eller på grundlag af tætte familiebånd.

Det er på nuværende tidspunkt imidlertid forventningen, at der foreligger et

kvalificeret flertal for forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på forslaget. Forebyggelse og bekæmpelse af

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen er en vigtig

prioritet for regeringen. Regeringen deler den generelle holdning i Rådet om

behovet for et opdateret og robust regelsæt på EU-niveau. Regeringen noterer

sig, at flere af de elementer, som der fra dansk side har været lagt vægt på

under forhandlingerne i Rådet, umiddelbart ses at være imødegået i det fore-

liggende kompromisforslag.

På baggrund af forhandlingsoplæg fra oktober 2024 forventer regeringen at

kunne støtte vedtagelsen af en generel indstilling i Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring den 1. marts 2024 og den 4. oktober 2024 med henblik på forhandlings-

oplæg.

Forslaget har derudover været forelagt for Udvalget for Udlændinge og Inte-

gration til tidlig forelæggelse i et fagudvalg den 14. marts 2024, idet Euro-

paudvalget udvalgte sagen som et prioriteret EU-forslag fra Europa-Kommis-

sionens arbejdsprogram for 2024.

Side

39/40

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/12-24 - integrationsdelen

Udvidet grund- og nærhedsnotat blev fremsendt den 20. februar 2024 til Fol-

ketingets Europaudvalg, Udvalget for Udlændinge og Integration samt Rets-

udvalget.

Side

40/40