Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4050 - miljø Bilag 2
Offentligt

Den 02. oktober 2024

MIM 105-24

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

RÅDSMØDE (MILJØ) 14. oktober 2024

________________________________________________________________

2. Rådskonklusioner med forhandlingslinjen i forbindelse med EU og medlemsstaternes

deltagelse i FN’s biodiversitetskonventions 16.

partskonference (COP16), Cartagena-

protokollens 11. partsmøde (COP-MOP11) og Nagoyaprotokollens 5. partsmøde (COP-

MOP5)

Punktet sorterer under Ministeriet for Grøn Trepart. Grundet transitions-

periode indgår punktet i Miljø– og Ligestillingsministeriets notat

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side

3. Forhandlinger om en ny juridisk bindende international aftale om plastik-forurening

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side

4. Implementering

af EU’s Kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Rådskonklusioner med forhandlingslinjen i forbindelse med EU og medlemsstater-

nes deltagelse i FN’s biodiversitetskonventions 16.

partskonference (COP16), Carta-

gena-protokollens 11. partsmøde (COP-MOP11) og Nayoga-protokollens 5. partsmøde

(COP-MOP5)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt Notat

Punktet sorterer under Ministeriet for Grøn Trepart. Grundet transitionsperiode indgår

punktet i Miljø– og Ligestillingsministeriets notat

Resumé

Det ungarske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner med den overordnede forhandlings-

linje for EU og medlemsstaternes deltagelse i Biodiversitetskonventionens 16. partskonference (COP16),

Cartagena-protokollens 11. partsmøde (COP-MOP11) og Nagoya-protokollens 5. partsmøde (COP-MOP5) i

Cali, Colombia, 21. oktober

–

1. november 2024. For så vidt angår COP16 er fokus på implementering af

Kunming-Montreal-aftalen, udnyttelse af digitale sekvensinformationer om genetiske ressourcer (DSI),

herunder en global fond, ressourcemobilisering, samt en række øvrige emner vedrørende biodiversitet, her-

under bl.a. beskyttelse af havet, inddragelse af oprindelige folk, integration af biodiversitet i alle sektorer,

biodiversitet og sundhed, biodiversitet og klimaændringer, invasive arter og beskyttelse af plantearter. I

rådskonklusionerne fremhæves det, at tabet af biodiversitet er en global og eksistentiel trussel mod menne-

skeheden, og der er pressende behov for implementering af Biodiversitetskonventionen og dens protokoller.

I rådskonklusionerne fastlægges EU’s og medlemsstaternes holdning til

en række emner, der forventes be-

handlet under partskonferencen. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Udformningen af en multilateral mekanisme for deling af udbyttet fra udnyttelse af digi-

tale sekvensinformationer om genetiske ressourcer (DSI), herunder etablering af en global fond, kan have

statsfinansielle og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 14. oktober 2024 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende

FN’s

Biodiversitetskonventions 16.

partskonference (COP16), Nagoya-protokollens 5. partsmøde (COP-MOP5) samt Cartagena-protokollens 11.

partsmøde (COP-MOP11).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 14. oktober 2024 med henblik på vedtagelse af rådskon-

klusioner. Rådet træffer beslutning med enstemmighed.

Notatet sorterer under ministeriet for grøn trepart. Grundet transitionsperiode indgår notatet i miljøministe-

riets notat.

Formål og indhold

FN’s

konvention om den biologiske mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen) udgør rammen om det glo-

bale biodiversitetssamarbejde, som blev vedtaget på FN’s Verdenstopmøde om miljø og udvikling i 1992,

sammen med

FN’s

Klimakonvention og

FN’s

Ørkenkonvention. Den er ratificeret af alle verdens lande med

undtagelse af USA og Vatikanstaten. Konventionen har tre overordnede formål: 1) bevarelse af biodiversite-

ten, 2) bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten og 3) fair udbyttedeling i forbindelse med udnyttelsen af bio-

diversiteten.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

I 2022 vedtog parterne i Biodiversitetskonventionen Kunming-Montreal-aftalen, som har til formål at

standse og vende tabet af biodiversitet. Aftalen indeholder en vision, en mission, fire overordnede mål for

2050 samt 23 konkrete handlingsorienterede målsætninger frem mod 2030. Målene frem mod 2030 skal

stoppe det globale tab af biodiversitet, mens målene mod 2050 skal sikre global fremgang.

Cartagena-protokollen om biosikkerhed, blev vedtaget af Biodiversitetskonventionens parter i 2000 med det

formål at sikre beskyttelse i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af

levende genetisk modificerede organismer

–

først of fremmest eksport af genmodificerede afgrøder fra ét

land til et andet.

Nagoya-protokollen, der blev vedtaget af konventionens parter i 2010, handler om at skabe sikkerhed for at

der sker en udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, og traditionel viden knyttet hertil.

FN’s biodiversitetskonventions 16. partskonference

(COP16), Cartagena-protokollens 11. partsmøde (COP-

MOP11) og Nayoga-protokollens 5. partsmøde (COP-MOP5)

Partskonferencen er den første efter vedtagelsen af Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework-afta-

len i december 2022. På partskonferencen vil der særligt være fokus på at understøtte implementering af af-

talen gennem den nye Global Biodiversity Framework Fund (GBFF) og herunder mekanismer for planlæg-

ning, monitorering, rapportering og opfølgning. Der skal bl.a. søges fastlagt processen for vurdering af frem-

skridt mod opnåelsen af aftalens mål. Heri indgår evaluering af de nationale biodiversitetsstrategier og hand-

lingsplaner, som alle lande ifølge aftalen skal udarbejde inden COP16.

Et andet centralt emne forventes at være udformning af en multilateral mekanisme for deling af udbyttet fra

udnyttelse af digitale sekvensinformationer (DSI) om genetiske ressourcer. Digital sekvensinformation er

lagrede genetiske sekvenser, der kan udnyttes og forskes i digitalt med henblik på at udvikle produkter, som

har kommerciel, samfundsmæssig og sundhedsmæssig værdi (ex. udvikling af vacciner, bevarelse af arter,

udvikling af kosmetiske produkter, medicin, eller fødevarer m.v.). Etableringen af en multilateral mekanisme

for deling af udbyttet af digital sekvensinformation blev besluttet på COP15. En sådan mekanisme kunne bi-

drage til ressourcemobilisering til den globale biodiversitetsfond (GBFF) under den globale miljøfacilitet

(Global Enrivonment Fund

–

GEF) og/eller en særskilt global fond.

I forhold til ressourcemobilisering blev der på COP15 vedtaget en kortsigtet ressourcemobiliseringsstrategi

for 2023-2024, som skal revideres på COP16, hvorefter den fornyes til 2030.

Herudover skal der drøftes en række øvrige emner vedrørende biodiversitet, herunder bl.a. beskyttelse af ha-

vet, inddragelse af oprindelige folk, integration af biodiversitet i alle sektorer, biodiversitet og sundhed, bio-

diversitet og klimaændringer, invasive arter og beskyttelse af plantearter.

Endelig afholdes partskonferencer vedrørende implementering af Cartagena-protokollen og Nagoya-proto-

kollen.

Rådskonklusioner for Biodiversitetskonventionens 16. partsmøde

Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EU og medlemsstater-

nes deltagelse i COP16, COP-MOP11 og COP-MOP5 i Cali, Colombia, oktober 2024.

I udkastet til rådskonklusionerne understreges det, at det fortsatte tab af biodiversitet er en global og eksi-

stentiel trussel mod menneskeheden, og der er pressende behov for den fulde og effektive implementering af

Biodiversitetskonventionen og dens protokoller. I rådskonklusionerne genbekræftes forpligtelserne under

Kunming-Montreal-planen, og behovet for styrkede tiltag fra alle parter understreges.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

I rådskonklusionerne opfordres der til tættere og styrket samarbejde mellem de tre Rio-konventioner, Biodi-

versitetskonvention, Klimakonventionen og Ørkenkonventionen, idet der fremhæves vigtigheden af at hånd-

tere biodiversitetstab, forringelse af økosystemer, vand og have, klimaændringer og forurening på en effektiv

og integreret måde.

I rådskonklusionerne fremhæves det, at man vil efterstræbe, at der på COP16 vedtages:

- En effektiv og gennemsigtig proces for den globale gennemgang af kollektive fremskridt mod imple-

menteringen af Kunming-Montreal-aftalen, såvel som opdateringer til rammen for overvågning af

fremskridt mod aftalens mål.

- En aftale på COP16 om organiseringen af Biodiversitetskonventionens arbejde på integration af bio-

diversitet i alle sektorer frem til 2030.

- Udformningen af en multilateral mekanisme for deling af udbyttet fra udnyttelse af digitale sekvens-

informationer om genetiske ressourcer (DSI), herunder den mulige etablering af en global fond. Det

fremhæves, at en global fond for DSI primært skal bestå af direkte bidrag fra den private sektor fra

alle lande, og at udbetalinger skal støtte beskyttelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet.

- En revideret strategi for ressourcemobilisering, idet man gentager opbakningen til at mobilisere res-

sourcer fra alle kilder og tilpasse relevante finansielle strømme til målene i Kunming-Montreal-afta-

len.

- En beslutning, der bl.a. opfordrer til ratifikation af tillægsaftalen

til FN’s havretskonvention om be-

skyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ)

samt en beslutning om tilgangen til at ændre beskrivelsen af økologisk og biologisk betydningsfulde

marine områder.

- Et nyt arbejdsprogram og en ny institutionel ramme for emner, der vedrører oprindelige folk og lo-

kalsamfund, og at en revision af terminologien vedrørende oprindelige folk og lokalsamfund igang-

sættes.

- En beslutning om hjemsted for en global koordinationsenhed for teknisk og videnskabeligt samar-

bejde, som kan understøtte implementeringen af Kunming-Montreal-aftalen.

- Øvrige meningsfulde COP16-resultater, herunder i forhold til emner som biodiversitet og sundhed,

biodiversitet og klimaændringer, invasive arter og beskyttelse af plantearter.

Rådskonklusioner for Cartagena-protokollens 11. partsmøde

I rådskonklusionerne anerkendes Cartagena-protokollens betydning for at opnå målene i Kunming-Mont-

real-aftalen, og der understreges behovet for en fuld implementering af protokollen ved at styrke nationale

rammer for biosikkerhed. Endvidere fremhæves det, at muligheden for at påvise og identificere levende mo-

dificerede organismer er et vigtigt element for implementering af protokollen. Derudover anerkendes de an-

befalinger og bekymringer som er rejst af Compliance Komiteén under deres 18. og 19. møde, herunder bl.a.

anbefalingen til parterne om at overveje de divergerende fortolkninger af begrebet ”levende modificerede or-

ganismer” og

de lovgivningsmæssige tiltag vedrørende nye udviklinger inden for bioteknologien, herunder

geneditering.

Rådskonklusioner for Nagoya-protokollens 5. partsmøde

I rådskonklusionerne fremhæves betydningen af fuldt ud at implementere Nagoya-protokollen for at opnå

målene i Kunming-Montreal-aftalen, herunder i at sikre at udbytte fra brug af genetiske ressourcer deles ret-

færdighed og ligeværdigt. Det fremhæves, at der er behov for at alle parter styrker adgangen til genetiske res-

sourcer. Det fremhæves, endvidere, at man støtter vedtagelsen af en handlingsplan for kapacitetsbygning og

udvikling for Nagoya-protokollen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet til rådskonklusioner.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

EU og alle dens 27 medlemsstater er parter i Biodiversitetskonventionen, der trådte i kraft den 29. december

1993. I Danmark blev konventionen ratificeret ved kgl. resolution af 21. december 1993.

Cartagena-protokollen er gennemført i EU ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer. I Dan-

mark er der fastsat foranstaltninger i relation til forordningen i bekendtgørelse nr. 34 af 19. januar 2012 om

grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer (Cartagena-protokollen om biosikker-

hed) og om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer.

Nagoya-protokollen er gennemført i EU ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af

16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer

samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer. I Danmark

trådte bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af

genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af EU-forordningen, i kraft den 15. juli 2017.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne fastlæg-

ger EU’s overordnede forhandlingslinje til bl.a.

udnyttelse af digitale sekvensinformationer om genetiske res-

sourcer (DSI), herunder etableringen en global fond, ressourcemobilisering mv. Udformningen af en multila-

teral mekanisme for deling af udbyttet fra udnyttelse af digitale sekvensinformationer om genetiske ressour-

cer (DSI), herunder etablering af en global fond, forventes at have statsfinansielle og/eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. Konsekvenserne afhænger af modaliteterne for bidrag til fonden.

Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 1. oktober 2024.

Verdensnaturfonden (WWF) henviste til

samlenotatet, vedr. at der vedr. COP16 vil være fokus på at under-

støtte implementering af aftalen, herunder mekanismer for planlægning, monitorering, rapportering og op-

følgning. Der henvises bl.a. til at processen for vurdering af fremskridt mod opnåelsen af aftalens mål skal

søges fastlagt. Dette afspejler også WWF’s forventninger til COP16, se vedhæftede forventningspapir, og vi

velkommer derfor også at rådskonklusionerne fremhæver, som det første punkt, at man vil efterstræbe, at

der på COP16 vedtages en effektiv og gennemsigtig proces for den globale gennemgang af kollektive frem-

skridt mod implementeringen af Kunming-Montreal-aftalen, såvel som opdateringer til rammen for overvåg-

ning af fremskridt mod aftalens mål. Som det også henvises til i notatet, er en evaluering af de nationale bio-

diversitetsstrategier og handlingsplaner, som skal udarbejdes inden COP16 her helt centralt. Det undrer der-

for WWF, at der i rådskonklusionerne slet ikke henvises til de nationale biodiversitetsstrategier og handlings-

planer (NBSAPs), som Danmark og EU's andre medlemsstater er forpligtiget til at udarbejde som underskri-

ver af den globale biodiversitetsaftale. WWF har udarbejdet en NBSAP Tracker der kortlægger landenes

fremdrift og kvalitet af og her fremgår det at kun få lande er i mål. Derfor bør at sikre en prioritering af de

nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner bør være centralt for Danmark og EU at have fokus på i

forhandlingerne ved COP16.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Danmarks naturfredningsforening (DN) finder spørgsmålet om naturskadelige subsidier vigtigt. Det er me-

get kortfattet, det der står i notatet. Subsidier driver priser op. Derfor er spørgsmålet, hvad EU og Danmark

gør, og om biodiversitetskonventionen tager afgørende beslutninger på dette område.

Dansk industri (DI) er interesserede i fordelingsmekanismen. Man ønsker ikke, at fordelingsmekanismen

påvirker negativt på research. DI ønsker legal certainty, så landene ikke påtager sig nye og uklare forpligtel-

ser.

International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) henviser til samlenotatets afsnit:

”Endvidere støt-

ter regeringen at øge anvendelsen og implementeringen af naturbaserede løsninger, blandt andet at under-

støtte beskyttelse, genopretning og bæredygtig brug af biodiversitet som også kan bidrage til at imødegå an-

dre globale udfordringer for bæredygtig udvikling, herunder ikke mindst tilpasning til og modvirkning af kli-

maændringer”. Her ser IWGIA det vigtigt at fremhæve følgende:

•

Til trods for at UNEA Resolution 5/5 vedtager den første multilaterale definition af naturbaserede

løsninger, har det ikke været muligt at vedtage kriterier, standarder og guidelines mellem medlems-

staterne, hvilket reflekterer de store uenigheder, der er på området. Dette var også afspejlet til for-

handlingerne under COP15, hvor naturbaserede løsninger blev introduceret for første gang sidestillet

med den veletablerede Ecosystem Approach.

•

I praksis ses det, at der sker overtrædelser af oprindelige folks rettigheder under dække af naturbase-

rede løsninger og, at der ikke er nok sikkerhedsforanstaltninger i stand til at sikre, at overtrædelser

af oprindelige folks rettigheder ikke sker i denne form for tiltag.

•

Derfor understreger IWGIA vigtigheden i at sikre at oprindelige folks rettigheder ikke krænkes i til-

tag, der skal adressere både biodiversitet og klimaforandringer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne er bred opbakning til rådskonklusionerne.

Regeringens generelle holdning

Danmarks generelle holdning er koordineret med Grønland og Færøerne idet Danmark repræsenterer hele

Kongeriget i forbindelse med de globale biodiversitetsforhandlinger.

Regeringen finder, at der er behov for akut global handling for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, så-

vel til lands som til havs og regeringen anerkender behovet for at adressere årsagerne til tilbagegangen for

natur og biodiversitet.

Regeringen støtter, at EU udviser globalt lederskab under COP16 i Cali i oktober 2024 for at fremme en ef-

fektiv implementering af Kunming-Montreal-aftalens nye globale naturmål. Regeringen finder det vigtigt, at

EU leder igennem det gode eksempel i forhold til at håndtere den globale biodiversitetskrise.

Regeringen støtter op om implementeringen af Kunming-Montreal-aftalen, herunder de nye globale natur-

mål, som er både ambitiøse og handlingsorienterede. Regeringen støtter målsætningen i aftalen om, at 30

pct. af planetens land og hav skal beskyttes for at løfte naturen og biodiversiteten globalt.

I forhold til en beslutning om modeller for betaling for anvendelse af digital sekvensinformation og deling

heraf, støtter regeringen modeller, der mest effektivt sikrer at fordele står i rimeligt forhold til omkostnin-

gerne med systemet

–

dvs. både ift. sektorer og ift. led i værdikæden. Regeringen vil arbejde for, at der alene

træffes en procesbeslutning indtil yderligere analyser og viden er tilvejebragt

–

især om fordele og omkost-

ninger ved forskellige modeller. Regeringen kan acceptere, at der vedtages en beslutning på COP16, der inde-

holder modeller for betaling for brugen af digital sekvensinformation, hvor det er den private sektor, der pri-

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

mært betaler.

Regeringens accept heraf er dog betinget af, at videreudviklingen i modaliteterne efter en be-

slutning på COP16 fortsat baseres på de vedtagne kriterier fra COP15, særligt at en model skal være omkost-

ningseffektiv.

De genererede midler skal i størst muligt omfang målrettes naturbeskyttelse og biodiversitet.

Regeringen støtter op om en mere effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer, og støtter op om, at der

skal mobiliseres nye og additionelle ressourcer fra alle kilder, herunder fra den offentlige sektor, private sek-

tor, internationalt, og nationalt, for at implementere den nye globale ramme for biodiversitet i overensstem-

melse med ambitionsniveauet. Regeringen støtter op om, at den globale miljøfacilitet er den primære finan-

sielle mekanisme for Biodiversitetskonventionen. Regeringen arbejder for, at budgettet for Biodiversitets-

konventionen fastlægges på et restriktivt, men konstruktivt grundlag.

Endvidere støtter regeringen at øge anvendelsen og implementeringen af naturbaserede løsninger, blandt

andet at understøtte beskyttelse, genopretning og bæredygtig brug af biodiversitet som også kan bidrage til at

imødegå andre globale udfordringer for bæredygtig udvikling, herunder ikke mindst tilpasning til og mod-

virkning af klimaændringer.

Regeringen støtter at styrke integrationen af biodiversitet i alle sektorer og at styrke arbejdet med at fjerne

subsidier, der er skadelige for biodiversitet. Regeringen støtter, at FN’s Verdensmål, FN’s Miljøhandlingspro-

gram,

FN’s klimakonvention, FN’s ørkenkonvention

og cirkulær økonomi kan bidrage til implementeringen

af Biodiversitetskonventionens globale naturmål.

Dertil arbejder regeringen for, at oprindelige folks rettigheder anerkendes og respekteres og deres fulde og

effektive deltagelse sikres, herunder via deres frit, forudgående og informeret samtykke. I den forbindelse

støtter regeringen og vil aktivt arbejde for, at der igangsættes en proces for opdatering af konventionens ter-

minologi vedrørende oprindelige folk, hvor termen skrives med stort (”Indigenous

Peoples”)

og klart adskil-

les fra lokale samfund (”local

communities”).

Regeringen arbejder særligt for, at terminologien opdateres al-

lerede nu i rådskonklusionerne og andre dokumenter, der indgår i forberedelsen af EU’s positioner under

Biodiversitetskonventionen.

Regeringen støtter en stærk opfordring til parterne om at implementere Nagoya-protokollen og et fortsat in-

ternationalt samarbejde på områder, som er essentielle for at implementere protokollen, da Nagoya-proto-

kollen er et instrument, der understøtter mobilisering af finansielle ressourcer til udviklingslandene. Rege-

ringen støtter desuden en effektiv implementering af Cartagena-protokollen og arbejdet med robust og vi-

denskabsbaseret risikovurdering og procedurer for risikohåndtering. Regeringen finder det desuden vigtigt

at drøftelser af protokollens begreber ikke skal forhale aktuelle EU-lovgivningsinitiativer vedrørende nye

genteknologier. Regeringen støtter i øvrigt Rådets prioriteter for COP16, som fremlagt i rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Forhandlinger om en ny juridisk bindende international aftale om plastikforurening

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt Notat

Resumé

FN’s Miljøforsamling (UNEA) vedtog på sit femte møde i marts 2022 resolutionen "End plastic pollution:

Towards an international legally binding instrument" (resolution 5/14), hvormed der nedsættes en mellem-

statslig forhandlingskomité, som skal forhandle en ny international juridisk bindende aftale om plastikfor-

urening. Forhandlingskomiteen besluttede på sit andet møde i maj 2023 at give forhandlingskomiteens for-

mand mandat til at udarbejde et præliminært aftaleudkast (”zero draft”), som skal reflektere de forskellige

holdninger udtrykt af komiteens medlemmer. Udkastet blev fremlagt d. 4. september 2023 og blev drøftet

første gang på det 3. forhandlingsmøde, INC-3, som fandt sted fra d. 13.-19. november 2023 i Nairobi, Ke-

nya. Der blev på baggrund af INC-3 udarbejdet

et revideret udkast (”revised draft”) mhp. tekstnære for-

handlinger ved INC-4, der blev afholdt i Canada fra d. 23.-29. april 2024. Efter INC-4 blev en såkaldt kom-

pilationstekst (”Compilation of draft”) offentliggjort d. 1. juli 2024,

der består af alle parters positioner til

det reviderede udkast. Det er ambitionen, at forhandlingskomitéen skal afslutte arbejdet inden udgangen

af 2024 ved et endeligt INC-5 i Sydkorea, der afholdes fra d. 25. november

–

1. december 2024. Kompilati-

onsteksten, det reviderede udkast og det præliminære udkast er alle bygget op omkring samme struktur.

Eftersom dokumenterne afspejler forskellige tilgange til forhandlingerne, fremstår en række optioner, der

ofte går i modstridende retninger, især ift. hvorvidt der lægges op til bindende juridiske forpligtelser eller

mere frivillige tiltag, samt i forhold til type af finansieringsmekanisme. Regeringen understreger vigtighe-

den af en ny internationalt juridisk bindende aftale, hvis formål er at gøre en ende på plastikforurening

globalt inden 2040. Det er ikke muligt for nuværende at angive et skøn for lovgivningsmæssige, økonomi-

ske og beskyttelsesmæssige konsekvenser. Der fremgår af forslaget en række forslag til juridiske forpligtel-

ser, hvoraf flere forventes at være overensstemmende med eksisterende dansk- og EU-lovgivning. Det vur-

deres foreløbigt, at særligt bestemmelser vedr. sporing, overvågning og rapportering kan have afledte

statsfinansielle konsekvenser. En aftale, der gør en ende på plastikforurening, vil kunne medføre væsent-

lige positive miljø-, klima- og sundhedseffekter globalt. Der afholdes rådsmøde (miljø) d. 14. oktober 2024,

hvor den internationale aftale om plastikforurening er på dagsordenen til udveksling af synspunkter.

Baggrund

FN’s Miljøforsamling (UNEA) vedtog på sit femte møde i marts 2022 resolution 5/14 med titlen "End Plastic

Pollution: Towards an international legally binding instrument". Resolutionen indeholder et mandat til for-

handlinger i en mellemstatslig international forhandlingskomité (INC) om en juridisk bindende aftale om

plastikforurening, herunder i havmiljøet (herefter benævnt ”aftalen”).

Aftalen vil blive den første multilate-

rale miljøaftale på et specifikt produktionsmateriale og vil skulle forholde sig til indførsel af foranstaltninger i

hele plastikkens livscyklus, herunder for produktion, produktdesign, forbrug, anvendelse, forsvarlig håndte-

ring af plastikaffald og oprydning af eksisterende plastikforurening. Det er ambitionen at afslutte komiteens

arbejde inden udgangen af 2024.

Der er afholdt fire INC’er siden 2022, og en forventeligt sidste INC-5

plan-

lægges til d. 25. november

–

1. december 2024 med en efterfølgende afsluttende diplomatisk konference for

formel vedtagelse af aftalen i løbet af 2025.

INC-1 blev afholdt i Uruguay i november/december 2022 og fungerede primært som en bordrunde, hvor ver-

dens lande udtrykte ønsker, forventninger, bekymringer og prioriteter til en kommende aftale. INC-2 blev

afholdt fra den 29. maj til den 2. juni 2023 i Frankrig. Hovedformålet med mødet var at give et mandat til

INC-formanden

til at udarbejde et præliminært aftaleudkast (”zero draft”)

(UNEP/PP/INC.3/4) baseret på

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

input fra både stater og interessenter. Zero draft-udkastet gjorde basis for diskussioner af de forskellige for-

slag og optioner på INC-3, som blev afholdt i Kenya i november 2023. På baggrund af drøftelserne ved INC-3

blev et revideret udkast (”revised draft”)

(UNEP/PP/INC.4/3) fremlagt d. 28. december 2023. Det reviderede

udkast blev drøftet ved INC-4 i Canada i april 2024. På baggrund af drøftelserne ved INC-4 blev en kompila-

tionstekst offentliggjort d. 1. juli 2024 (UNEP/PP/INC.5/4). Kompilationsteksten, det reviderede udkast og

det præliminære udkast er

alle bygget op omkring samme struktur (herefter ”udkast”).

Udkastet beskriver

holdninger udtrykt af forhandlingskomiteens medlemmer, herunder en række interessenter, og har til hen-

sigt at reflektere samtlige foreslåede tilgange. Dertil fremlægges en række optioner til enkelte af bestemmel-

serne, og der fremgår både forslag til bindende, juridiske forpligtelser og mere frivillige mål samt opfor-

drende bestemmelser. Udkastet har således endnu ikke format af et decideret aftaleudkast. Det er forhåbnin-

gen, at man ved INC-5 vil kunne drøfte et opdateret udkast mhp. at nå til enighed om en endelig aftale inden

årets udgang.

EU og dets medlemsstater forhandler samlet på de fleste områder.

Formandskabet forhandler på EU’s vegne

på områder med delt kompetence, mens Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne forhandler på

områder med enekompetence. EU’s overordnede fælles forhandlingsposition er fastlagt i Rådets afgørelse

13510/22, men de specifikke og tekniske positioner forhandles løbende mellem medlemsstaterne og Kom-

missionen i Rådets internationale miljøarbejdsgruppe.

Forhandlingskomitéens afstemningsregler er endnu ikke vedtaget, men det forventes, at aftalen vil skulle

vedtages enstemmigt i FN. Det vil dog i sidste ende være op til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning

om tiltrædelse af den endelige konvention, og Danmark vil således ikke være forpligtet før eventuel underteg-

nelse og ratifikation af konventionen.

Der afholdes rådsmøde (miljø) d. 14. oktober 2024, hvor den internationale aftale om plastikforurening er på

dagsordenen til udveksling af synspunkter. Det forventes, at ministrene skal drøfte deres forventninger til en

mulig, endelig aftale på INC-5 i Sydkorea i november.

Formål og indhold

Der afholdes rådsmøde (miljø) d. 14. oktober 2024, hvor den internationale aftale om plastikforurening er på

dagsordenen. Det forventes, at ministrene skal drøfte deres forventninger til en mulig, endelig aftale på INC-

5 i Sydkorea i november. Der tages for nuværende udgangspunkt i udkastet, som består af fire centrale dele,

der hver beskriver en række optioner til bestemmelser for forskellige dele af aftalen.

Del I dækker aftalens anvendelsesområde samt formålsbestemmelse. Del II oplister aftalens kerneforpligtel-

ser og foreslår en række bestemmelser, der skal fremme bæredygtig produktion og forbrug af plastik gennem

blandt andet produktdesign, miljørigtig affaldshåndtering og cirkulær økonomi. Del III og IV skitserer for-

skellige mulige finansierings-, overholdelses- og implementeringsforanstaltninger. Del V, der endnu ikke

fremstiller nogen optioner, vil skulle dække aftalens institutionelle forhold.

Udkastets fire centrale dele beskrives i nærmere detalje nedenfor.

Del I

Indeholder bl.a. forslag til aftalens formålsbestemmelse, herunder f.eks.

1) at ”gøre

en ende på plastikforure-

ning” mhp. beskyttelse af mennesker og miljø,

eller 2) at beskytte menneskelig sundhed og miljøet fra pla-

stikforurening. Af del I vil der senere fremgå præambelbetragtninger samt bestemmelser om definitioner,

principper og aftalens anvendelsesområde.

Del II

Indeholder aftalens kerneforpligtelser og foreslår vide foranstaltninger vedr. plastikkens livscyklus.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

På produktionssiden foreslås der f.eks. et ens, nationalt produktionsloft for jomfruelig plastik. Der foreslås

også et fælles globalt produktionsloft, hvor alle parter vil skulle sætte egne nationale målsætninger mhp. fæl-

les global opnåelse. Alternativt foreslås det, at alle lande forpligtes til at bidrage til reduktion og kontrol af

den globale produktion af primære plastikpolymer. Der lægges endvidere op til forskellige markedskrav, her-

under udfasning af subsidier samt andre finansielle incitamenter. Der foreslås endvidere forbud mod og/eller

begrænsninger af produktion, salg, international handel, mv. af konkrete typer kemikalier, polymer, proble-

matiske kortlivede-/engangsplastikprodukter og produkter med bevidst tilsat mikroplastik. Det forventes, at

der vil blive udarbejdet et bilag med en liste over, hvad der specifikt skal underlægges forbud eller begræns-

ninger. Der lægges desuden op til handelsbegrænsninger (import- og eksportforbud eller krav om forudgå-

ende informeret samtykke) for regulerede kemikalier, polymerer og produkter.

Hvad angår plastikprodukter, foreslås design- og performancekrav, der skal fremme genbrug, genpåfyldning,

reparation og genanvendelse af plastikprodukter og samtidig øge optaget af genanvendt plastik i nye produk-

ter. De reelle kriterier forventes at blive en del af et bilag. Udkastet indeholder også bestemmelser for at

fremme udvikling og innovation af bæredygtige alternativer til plastik.

Dertil indeholder udkastet bestemmelser vedr. transparens, sporing, overvågning af produktion og handel,

samt mærkning af plastikprodukter

–

herunder krav om, at alle parter skal sikre, at producenter og importø-

rer af plastik og plastikprodukter offentliggør information om produktets kemiske sammensætning, samt sik-

rer sporbarhed gennem hele livscyklussen.

Hvad angår affaldshåndtering, foreslås der krav hhv. opfordring til, at alle parter skal indføre udvidet produ-

centansvar på plastik og plastikprodukter nationalt. Der lægges også op til krav om indsamling, sortering,

genanvendelse og bortskaffelse af plastikaffaldet i henhold til affaldshierarkiet herunder også forslag til ind-

samlings- og genanvendelsesmål, samt et specifikt fokus på fiskegrej. Der foreslås et globalt forbud mod

grænseoverskridende transport af plastikaffald, der ikke kan håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde i

modtagerlandet. Slutteligt lægges der op til bindende samarbejdsforpligtelser om identifikation og oprydnin-

gen af eksisterende plastikforurening, herunder i områder uden for national jurisdiktion.

Afslutningsvist lægges der op til bestemmelser, der forpligter parterne til at sikre, at omstillingen tager højde

for berørte befolkninger med særligt hensyn til kvinder og sårbare grupper, herunder børn, unge og folk, der

arbejder i den uformelle affaldssektor (”waste pickers”).

Del III

Omhandler finansiering af aftalens implementering, kapacitetsopbygning, teknisk bistand og teknologiover-

førsel. Ift. finansiering foreslås der bl.a. 1) krav om, at parterne skal sikre den nødvendige finansiering til ak-

tiviteter på nationalt niveau; 2) finansieringsmekanisme funderet i en ny, særskilt fond eller ved at bruge en

eksisterende multilateral fond; og 3) krav om at indføre en plastikproduktionsafgift, som skal implementeres

i henhold til modaliteter og procedurer udarbejdet på FN-niveau og bidrage til finansieringsmekanismen.

Der foreslås yderligere bestemmelser vedrørende regulering af nationale finansielle strømme til bl.a. plastik-

relaterede projekter. Endvidere er der bestemmelser vedr. kapacitetsopbygning, teknisk bistand og teknolo-

gioverførsel på gensidigt aftalte

vilkår. Der foreslås en forpligtelse om, at alle parter skal sikre adgang til ”es-

sentielle teknologier”, uden at dette er videre defineret.

Del IV

Indeholder bestemmelser vedr. udarbejdelse af nationale planer, hvori parterne forpligtes til at opgøre, hvor-

dan de opfylder forpligtelserne i aftalen. Dertil foreslås klassiske bestemmelser for internationale miljøaftaler

vedr. implementering og overholdelse (compliance), rapportering, periodisk vurdering, internationalt samar-

bejde, informationsudveksling, bevidstgørelse, uddannelse og forskning samt interessentinddragelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Den globale plastikaftale er i sig selv ikke relevant for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

I en antagelse om, at den endelige aftale bliver juridisk bindende, vurderes det, at store dele af udkastet alle-

rede er dækket af eksisterende EU-lovgivning og gældende dansk ret, især affaldsrammedirektivet

(2008/98/EF), emballagedirektivet (94/62/EF) og engangsplastdirektivet ((EU) nr. 2019/904), affaldstrans-

portforordningen ((EF) nr. 1013/2006), fødevarekontaktmaterialeforordningen ((EU) nr. 10/2011) og

REACH-forordningen ((EF) nr. 1907/2006). EU-retsakterne er primært implementeret i dansk ret gennem

bestemmelser i de følgende love og bekendtgørelser:

•

LBK nr 5 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

LBK nr 6 af 04/01/2023 Bekendtgørelse af lov om kemikalier

BEK nr 1000 af 22/05/2021 Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring af visse engangsplastpro-

dukter m.v. og om mærkning af visse andre engangsplastprodukter

BEK nr 655 af 19/05/2020 Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter,

som afrenses, der indeholder mikroplast

BEK nr 1019 af 15/08/2013 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af import,

salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., der inde-

holder visse farlige stoffer

BEK nr 2512 af 10/12/2021 Bekendtgørelse om affald

BEK nr 1271 af 06/06/2021 Bekendtgørelse om visse krav til emballager

•

En endelig juridisk vurdering vil blive foretaget, når en konsolideret forhandlingstekst foreligger.

Konsekvenser

Det er for nuværende ikke muligt at forelægge et skøn for lovgivningsmæssige, økonomiske og beskyttelses-

mæssige konsekvenser af en kommende aftale, da teksten indeholder for mange modsatrettede optioner.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som et folkeretligt instrument vil aftalens forpligtelser kun adressere stater, da virksomheder og borgere ikke

er folkeretlige subjekter. Aftalens bestemmelser vil forventeligt skulle implementeres i EU og national lovgiv-

ning.

Aftalen vil ikke have direkte effekt i national ret, med mindre den inkorporeres i dansk lovgivning, hvilket til

dels forventes at kunne ske via EU-lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Bestemmelserne beskrevet i udkastet forventes at medføre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Udkastet er dog fortsat meget ukonkret og indeholder mange forskellige muligheder til de forskel-

lige bestemmelser. Det er fx uvist, om aftalen vil gå længere og forbyde flere

plastikprodukter end EU’s en-

gangsplastdirektiv, hvorvidt flere kemikalier vil blive reguleret end under REACH eller om det globale pro-

duktionsreduktionsmål vil være bindende eller tage en mere frivillig form. De statsfinansielle og erhvervs-

økonomiske konsekvenser kan derfor først estimeres, når der foreligger konkrete bud på en række tiltag

–

såsom hvilke produkter og/eller kemikalier der skal udfases, hvorvidt der skal være et udvidet producentan-

svar på en række produkter og hvordan parterne skal bidrage til et eventuelt globalt produktionsreduktions-

mål. Det vurderes foreløbigt, at særligt bestemmelser vedr. sporing, overvågning og rapportering kan have

afledte statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

I tillæg til statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser knyttet til mulig regulering, lægges der i ud-

kastet op til en finansiel mekanisme for at implementere aftalen målrettet i udviklingslande. Der foreslås i

udkastet at 1) benytte eksisterende internationale finansielle mekanismer, alternativt at 2) etablere en ny in-

ternational fond for at støtte aftalens implementering og efterlevelse. Blandt optionerne i udkastet er desu-

den foreslået en bestemmelse, der vil forpligte landene til at opkræve en betaling (muligvis struktureret som

en afgift) fra plastikproducenter samt indbetale provenuet til en finansieringsmekanisme under FN. Bin-

dende retningslinjer og niveau for et bidrag kunne blive fastsat på FN-niveau ved et efterfølgende COP-møde

under den kommende plastikaftale. Der foreslås yderligere, at finansieringen skal komme fra alle relevante

kilder, herunder både nationale og internationale samt private og offentlige. Fsva. direkte økonomiske bidrag

fra staterne er der ved begge former for finansiel mekanisme lagt op til frivillighed, men der vil være en for-

ventning om, at Danmark og andre industrilande bidrager økonomisk. Eventuelle frivillige bidrag forventes

som udgangspunkt at ligge på samme niveau som under andre internationale miljøaftaler. Der foreligger pt.

ikke et konkret skøn for Danmarks bidrag.

Endelig lægger udkastet op til, at der skal etableres en overholdelsesmekanisme foruden bestemmelser om

kapacitetsopbygning, teknologisk assistance og teknologioverførsler mellem industrilande og udviklings-

lande. Der lægges primært op til bestemmelser af frivillig karakter. Danmark har allerede flere eksisterende

samarbejds- og kapacitetsopbygningsprogrammer

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Alt afhængig af den endelige aftales udformning, kan den have væsentlige positive effekter på beskyttelsesni-

veauet fsva. miljø og sundhed i Danmark og globalt. I tillæg til at have miljømæssige fordele vil en reduktion i

produktionen af jomfruelig plastik også kunne medføre betydelige CO2-reduktioner på verdensplan.

Høring

Regeringens foreløbige holdning til udkastet har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget den 24.–

30. oktober 2023. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Føde-

varer, Plastic Change og Plastindustrien.

Dansk Industri (DI) støtter aftalens ambitionerne om at nedbringe plastikforurening gennem en internatio-

nal juridisk bindende aftale. Overordnet kan DI bakke op om regeringens holdning og deler støtten til et am-

bitiøst resultat for forhandlingerne. DI støtter, at der lægges op til krav, der sikrer, at plastprodukters design

understøtter den cirkulære økonomi gennem forebyggelse, kvalitetsgenanvendelse, genpåfyld og genbrug.

Harmoniserede krav er en vigtig forudsætning for at sikre skala i initiativerne og derigennem effekt. DI op-

fordrer til, at man i aftalen målretter indsatserne med udgangspunkt i, hvordan plasten bruges og ikke på rå-

varen. På den måde kan man fokusere indsatsen til de produktkategorier og applikationer, hvor problemerne

med forurening og overforbrug er til stede. DI mener, at et oplagt sted at sætte ind er forbud mod engangs-

produkter og ikke kun dem af plast. Når det kommer til forbud mod enkeltprodukter, er det centralt, at det er

materialeneutralt, så forbud ikke leder til en uhensigtsmæssig materialesubsidiering til andre materialer, der

også har et ressourcetræk.

Ift. kemikalier støtter DI ambitionen om at udfase de mest skadelige kemikalier og additiver i plastik.

For DI er det helt centralt, at aftalen håndterer kemikalier, polymer og produkter i separate bestemmelser af

hensyn til kompatibilitet med eksisterende EU-lovgivning på området. DI opfordrer endvidere til, at der ar-

bejdes for, at bestemmelserne i aftalen i videst muligt omfang sikres og ikke divergerer fra eksisterende EU-

regulering på området. Dette for at sikre effektivitet i indsatsen, klarhed over krav og til en hver tid gældende

retstilstand på området.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter op om en international aftale om plastikforurening og er enige i

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

regeringens foreløbige holdning. L&F har dog svært ved at vurdere aftalen på det foreliggende grundlag. L&F

ser frem til, at aftalen bliver mere konkret i løbet foråret 2024 og kommer gerne tilbage med specifikke be-

mærkninger til indholdet af aftalen, når et mere konkret udkast foreligger.

Plastic Change (PC) finder det positivt, at regeringen påpeger vigtigheden af, at en ny international aftale

(ILBI) skal være juridisk bindende, fokusere på hele plastikkens livscyklus, tage udgangspunkt i EU’s affalds-

hierarki, omfatte alle typer plastikforurening, herunder fra produkter, materialer, mikroplastik og kemikalier

samt reducere produktionen af jomfruelig plastik.

PC fremhæver især to kritiske punkter, der er helt afgørende for, om den kommende plastiktraktat bliver ef-

fektiv, nemlig: kontrol med plastikproduktionen og tilstrækkelig finansiering til at understøtte implemente-

ring af plastiktraktaten. Her opfordres regeringen til at ambitionsniveauet hæves.

PC er fortalere for juridisk bindende bestemmelser om at fastfryse og nedskalere produktionen til bæredyg-

tige produktionsniveauer, der er nødvendige for at overholder klimaforpligtelserne i Parisaftalen. PC mener

også, at der er behov for kontrol i produktionen for at muliggøre effektive og mere sikre løsninger i affalds-

håndteringen og finder det derfor nødvendigt med en bindende og globalt harmoniseret indsats mod proble-

matiske kemikalier og polymerer i plastik med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Det anbefales, at der

nedsættes en ekspertgruppe på området.

PC finder det afgørende, at der er stabil og forudsigelig finansiering. I den forbindelse finder de, at frivillig-

hed ift. indbetalinger, og en finansieringsmekanisme under eksisterende finansieringsrammer, er utilstræk-

kelig, og at det er afgørende nødvendigt med en dedikeret multilateral fond. De finansielle mekanismer bør

desuden struktureres, så de supplerer og letter adgangen til eksisterende fonde som f.eks. den globale miljø-

facilitet (GEF). PC finder det vigtigt, at der etableres en diskussion omkring karakteren af en fond og hvilke

aktiviteter, der skal kunne finansieres.

PC finder det endvidere vigtigt, at en aftale bidrager til afhjælpning af eksisterende plastikforurening i mil-

jøet, og at afhjælpning udføres i forbindelse med genopretning og social trivsel, er miljømæssigt forsvarlig og

er lydhør over for de særlige omstændigheder i SIDS (Small Island Developing States), LDC (Least Developed

Countries) og andre udviklingslande. I forbindelse hermed finder PC, at indsamlings- og oprydningsteknolo-

gier af plastik derfor bør vurderes, reguleres og systematiseres, og peger på, at åbent hav (Open Ocean) op-

rydning og tilhørende teknologier bør have lavest prioritering, hvor oprydning tættest på kilderne på land bør

have højest prioritering. Oprensningsaktiviteter bør således rettes mod områder med akut plastikforurening,

der udgør påviselige og betydelige risici for de forurenede økosystemer, menneskers sundhed og lokale øko-

nomier baseret på den bedste tilgængelige videnskab, oprindelige folks viden og lokale videnssystemer. PC

peger endvidere på, at afhjælpning af eksisterende plastikforurening bør omfatte genopretning og kombine-

res med tiltag rettet mod forebyggelse.

PC peger på behovet for, at en aftale indeholder koordineret global tilgang til problemer omkring mikropla-

stik. Her bør det primære fokus være på pragmatiske, evidensbaserede løsninger, der adresserer kilden til

mikroplastikforurening.

Endelig peger PC på, at en aftale skal sikre, at de mennesker, lokalsamfund og lande, der er hårdest ramt af

plastikforurening, ikke bærer omkostningerne ved omstillingen, og at de får lige adgang til de nye økonomi-

ske muligheder. Derudover skal den sikre grundlæggende rettigheder og rimelige levevilkår, mens transitio-

nen mod mere bæredygtige systemer pågår. Oprindelige folks mulighed for deltagelse og involvering i for-

handlingerne skal også sikres.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Forbrugerrådet Tænk (FT) fokuserer i sine kommentarer på kemikaliedelen, særligt uønsket kemi i plastik:

SVHC, CMR, hormonforstyrrende stoffer og mange andre stoffer, der er uønskede, men endnu ikke regule-

rede. Meget af denne plastik bruges i forbrugerprodukter, hvoraf flere af de kemiske stoffer er reguleret i EU i

REACH, kosmetikforordningen, legetøjsdirektivet m.fl. I FTs optik, og delvist erkendt i EU Kommissionens

kemikaliestrategi fra 2020, er reguleringen dog slet ikke tilstrækkelig til at sikre beskyttelse af mennesker og

miljø. Internationale aftaler/regulering er klart at foretrække, da forbrugerprodukter bevæger sig mellem

landene, og derfor er der behov for skrappe regler i hele verden, ikke kun i EU.

I forhold til plastik, så mener FT, at SVHC, CMR og hormonforstyrrende stoffer (også de mistænkte af slag-

sen) slet ikke bør anvendes i forbrugerprodukter. FT kan godt støtte op om regeringens foreløbige holdning,

hvor der lægges op til, at aftalen bør udfase de mest skadelige kemikalier. FT mener dog, at der bør være et

forbud mod de førnævnte stoffer. Udfasningen, indtil forbuddet træder i kraft, bør være meget kortvarig, da

de uønskede stoffer påvirker miljø og sundhed, og vil indgå i den cirkulære økonomi, når plasten skal genan-

vendes.

FT understreger, at de håber, at regeringen vil leve op til hensigten fra Kemiindsatsen 2022-25 (s. 1), hvor et

af målene er, ”at de mest skadelige kemikalier skal udfases i forbrugerprodukter senest 2025”. Derfor bør

holdningen fra regeringen være mere skarp og insisterende for et forbud mod SVHC, CMR og hormonforstyr-

rende stoffer (også de mistænkte af slagsen) i plastik anvendt i forbrugerprodukter.

Plastindustrien (PI) opsummer sit høringssvar i tre punkter og mener, at 1) plast skal håndteres som en vær-

difuld ressource fremfor affald, der lander i naturen; 2) en international aftale bør lægge sig op af definitio-

nerne i den nuværende EU-lovgivning, hvor langt de fleste tiltag allerede er dækket, og lovgivningen allerede

tager udgangspunkt i produktkategorier frem for materialer; og 3) reduktionen af plast må ikke betyde, at

forbruget skubbes over på andre ressourcer.

PI påpeger at en international aftale giver god mening, så plasten fremadrettet kan håndteres som en værdi-

fuld ressource fremfor affald, som lander i naturen. PI understreger, at det skal væren en global dækkende

aftale, som fordrer til langt bedre anvendelse af plast i alverdens produkter, stærkere infrastruktur til håndte-

ring af plastprodukter, som ikke kan anvendes mere, og et globalt marked for genanvendt plast med ensar-

tede standarder, som er til at stole på.

PI finder det essentielt, at den danske holdning lægger sig tæt op ad eksisterende EU-lovgivning, da langt de

fleste tiltag allerede er dækket af EU-lovgivningen. PI er bekymret for måden, zero draft er opbygget, ved at

alt plast er omfattet. PI anbefaler, at man stiller krav på produktniveau, f.eks. med udgangspunkt i den eksi-

sterende og kommende produktlovgivning i EU, som stiller krav om design, kemi, levetid, holdbarhed, pro-

ducentansvar og brug af genanvendte ressourcer.

PI påpeger, at et for entydigt fokus på reduktion af plast og produkter af plast kan meget hurtigt flytte et for-

brug til andre materialetyper, der på sigt kan vise sig at have miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. PI

opfordrer til, at klodens ressourcer skal bruges med omtanke, og plast skal bruges, hvor det giver mening.

PI ønsker et større fokus på transporten af råmaterialer til lands og vands for at minimere råvarespild glo-

balt. Dertil kritiserer PI zero draft’s brede forslag om at reducere produktionen af jomfruelig plast. Dels fordi

det i praksis kan sætte en stopper for produktionen af polymerer, som skal anvendes til den grønne omstil-

ling, og dels fordi det kan bidrage til et materialeskift, som blot overføres til andre råmaterialer. PI er dog

enig i, at der skal anvendes langt mere plast, som er genanvendt, biobaseret eller fra andre kilder såsom CO2

fremfor virgin plast. PI understreger, at globale krav herom vil fordre til større og nødvendige investeringer.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 1. oktober 2024.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Plastic Change gav udtryk for, at i forhold til opfølgning på det netop afholdte møde i Bangkok, vil det være

vigtigt at sikre en ramme for aftalen samt vigtige definitioner, herunder en definition af livscyklus for plastik.

Dansk Retursystem (DRS) påpegede, at der er forskellige former for genanvendelse, herunder granulering og

pantsystem, inkl. flaske til flaske, som er tæt på den oprindelige plast. Vedr. affaldshåndtering mente DRS, at

der bør være en grad af fleksibilitet på grund af forskellige forhold i landene. DRS mener, at der i Danmark

bør arbejdes for, at hele livscyklussen tages med.

Dansk Erhverv gav udtryk for, at man generelt støtter op om aftalen. Dansk Erhverv opfordrede til at dele

mere information om relaterede omkostninger, når der er mere viden herom, herunder hvis man går længere

end EU-lovgivningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Foreløbigt er der to større grupperinger i forhandlingerne, hvor næsten 170 lande deltager.

Den ene omfatter 66 såkaldte "ambitiøse lande" i High Ambition Coalition to End Plastic Pollution (HAC),

inkl. EU, Danmark og Grønland. HAC arbejder for en aftale med juridisk bindende bestemmelser og kvanti-

tative mål samt at gøre en ende på plastikforureningen globalt inden 2040.

Den anden gruppering, der oprindeligt gik under navnet Global Alliance for Plastics Sustainability (GAPS),

og nu betegnes som Likeminded Group (LMG), består af primært olieproducerende lande. LMG ønsker en

aftale baseret på frivillighed og national handling, der ikke omfatter bestemmelser om produktion, farlige

kemikalier eller handelsbegrænsninger.

For de fleste industrilande er det vigtigt, at en global finansieringsmekanisme bygges på frivillige medlems-

statsbidrag allokeret fra udviklingsbistanden. Udviklingslandene støtter optioner, hvor en international fi-

nansieringsmekanisme indebærer obligatoriske indbetalinger fra industrilande. Enkelte EU-lande har tidli-

gere udtrykt støtte til forslaget om bindende retningslinjer og afgiftsniveauer fastsat på FN-niveau, men er-

kender, at det med meget lidt sandsynlighed bliver en del af en endelig aftale.

Regeringens generelle holdning

Regeringen byder udkastet velkommen og understreger vigtigheden af en ny international juridisk bindende

aftale, der skal gøre en ende på plastikforurening globalt inden 2040. Plastik produceres, designes, handles

og affaldshåndteres i et globalt kredsløb, og plastikforurening er derfor en grænseoverskridende udfordring,

der har konsekvenser for alle lande. Det fordrer handling og regulering på globalt niveau.

Regeringen finder det vigtigt, at aftalen afspejler den ambitiøse europæiske lovgivning på plastik, omfatte

plastikkens fulde livscyklus, samt forebygge både miljømæssige, klimamæssige, sundhedsmæssige og sociale

konsekvenser af plastikforurening. Aftalens bestemmelser skal have en tilstrækkelig grad af national fleksibi-

litet, jf. subsidiaritetsprincippet, og regeringen arbejder for, at der tages udgangspunkt i grundprincipperne i

både dansk, europæisk og international miljøret, såsom forureneren betaler-princippet, forsigtighedsprincip-

pet

samt at EU’s affaldshierarki skal ligge til grund for aftalens bestemmelser.

Ift. aftalens formålsbestemmelse og anvendelsesområde arbejder regeringen for, at aftalen skal gentage

UNEA-resolutionens ordlyd om at gøre ende på plastikforurening, tage udgangspunkt i hele plastikkens livs-

cyklus og omfatte alle typer plastikforurening (fra produktion, produkter, materiale, mikroplastik, kemika-

lier, mm).

Hvad angår plastikproduktion, er der behov for at nedbringe den globale plastikproduktion til et bæredygtigt

niveau. Aftalen bør derfor indeholde foranstaltninger mhp. at reducere produktionen af jomfruelig plastik. Et

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

fælles globalt loft bør være baseret på en konsekvent opgørelsesmetode. Aftalen bør indeholde krav til udfas-

ning af ineffektive subsidier.

Fsva. plastikprodukter skal aftalen sætte krav, der sikrer, at plastikprodukter designes til den cirkulære øko-

nomi. Dette bør bygge på principperne i EU’s

ecodesignforordning. Ved udfasning af problematiske produk-

ter arbejder regeringen for, at listen over specifikke produkter ligger så tæt op ad den europæiske regulering

som muligt. Aftalen bør udfase de mest skadelige kemikalier og additiver i plastikken og håndtere dette, så

det er kompatibelt med eksisterende EU-lovgivning på området. Regeringen støtter desuden et globalt for-

bud mod produkter med bevidst tilsat mikroplast.

Regeringen finder det væsentligt, at kravene til plastikproduktion og plastikprodukter er proportionale, så de

erhvervsøkonomiske omkostninger står mål med miljøgevinsterne.

Ift. affaldshåndtering arbejder regeringen for, at aftalen ligger så tæt op ad EU-lovgivningen som muligt og

sikrer national fleksibilitet ift. organiseringen af affaldssektoren, herunder organisering af særskilt indsam-

ling, pant- og retursystemer. Der bør være krav om globalt forbud mod de mest skadelige affaldsoperationer,

såsom åben forbrænding. Aftalen skal desuden bidrage til, at den eksisterende plastikforurening adresseres

både på lands og til vands. Desuden arbejder den danske regering for at affaldsproblemer ikke eksporteres til

tredjelande, og aftalen supplerer Basel-konventionen (om kontrol med grænseoverskridende overførsel af

farligt affald og bortskaffelsen heraf) for at sikre miljørigtig håndtering af plastikaffald.

Forpligtigelserne til et evt. udvidet producentansvar på plastik bør være nationale og omfatte specifikke pla-

stikprodukter og sikre nødvendig national fleksibilitet til at organisere det danske udvidede producentansvar

for emballage, som fastsat i politisk aftale ”Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastproduk-

ter”.

Regeringen støtter handelsbegrænsende bestemmelser, såfremt disse overholder internationale handelsreg-

ler og ikke er til hinder for et velfungerende indre marked i EU.

Regeringen mener, at en finansieringsmekanisme under aftalen bør etableres under eksisterende globale fi-

nansieringsrammer, såsom den globale miljøfacilitet GEF, der er finansieringsmekanisme for klima- og bio-

diversitetskonventioner. Finansieringsmekanismen skal kunne inkludere bidrag fra alle former for nationale

og internationale samt private og offentlige kilder. Alle indbetalinger fra aftalens parter til en eventuel finan-

sieringsmekanisme skal være frivillige. Der kan i den forbindelse arbejdes for, at forureneren betaler-princip-

pet anvendes i størst muligt omfang.

Hvad angår en plastikproduktionsafgift, mener regeringen ikke, at aftalen bør medtage en bestemmelse der

vil forpligte landene til at opkræve en betaling (muligvis struktureret som en afgift) fra plastikproducenter

samt indbetale provenuet til en finansieringsmekanisme under FN. Det er regeringens holdning, at et eventu-

elt afgiftsniveau, og bindende retningslinjer herfor, skal vedtages ved enstemmighed i forhandlingerne.

I forhold til proportionalitetsprincippet, vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt, at aftalen indeholder bin-

dende bestemmelser vedr. regulering af nationale finansielle strømme til bl.a. plastikrelaterede projekter.

Regeringen finder det således vigtigt, at aftalen ikke regulerer nationale finansielle strømme til plastikrelate-

rede projekter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tidligere grund-

og nærhedsnotat og samlenotat ang. EU’s rådsafgørelse til indledning af forhandlingerne er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Implementering

af EU’s Kemikaliestrategi

med bæredygtighed for øje

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt Notat

Resumé

Kommissionen lancerede den 16. oktober 2020 en ambitiøs og langsigtet Kemikaliestrategi med bæredyg-

tighed for øje og dertilhørende bilag. Strategien skal understøtte innovation mod produktion og anvendelse

af bæredygtige og sikre kemikalier i den europæiske kemikalieindustri samt øge beskyttelsen af mennesker

og miljøet. Kemikaliestrategiens vision gennemføres ved en række indsatser og initiativer inden for fem

søjler: 1) innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyttelsen af menneskers sund-

hed og miljøet, 3) forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) opbygge en omfattende videns-

base til støtte for evidensbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig forvaltning af kemikalier.

Rådet (miljø) vedtog rådskonklusioner til kemikaliestrategien i 2021, som et politisk signal om støtte til

strategien og det høje ambitionsniveau. Rådskonklusioner til midtvejsevalueringen af 8. miljøhandlings-

program vedtaget af Rådet (miljø) i 2024 opfordrer til fortsat at opretholde det høje ambitionsniveau i ke-

mikaliestrategien og understreger samtidig, at strategien endnu ikke er fuldt implementeret. Implemente-

ringen af kemikaliestrategien har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for sta-

ten eller danske virksomheder. Kemikaliestrategiens implementering har i sig selv heller ikke konsekvenser

for beskyttelsesniveauet. Regeringen støtter fortsat op om Kommissionens kemikaliestrategi og implemen-

teringen af denne på grund af dens visionære og ambitiøse tilgang til regulering af kemikalier i EU. Dette

er påkrævet for at kunne opnå visionen og målsætningen i Den Europæiske Grønne Pagt (’European Green

Deal’) om, at EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit

miljø. Regeringen støtter initiativerne i strategien, da forsvarlig håndtering af skadelige kemikalier bidra-

ger til at opnå Danmarks og EU's ambitioner på miljø- og sundhedsområdet også på tværs af sektorer, for

eksempel for overgangen til en cirkulær økonomi og på klima- og biodiversitetsområdet. Punktet vedr. im-

plementering af EU’s kemikaliestrategi er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (miljø) den 14.

oktober 2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 16. oktober 2020 meddelelse om ”En

kemikaliestrategi med bæredygtighed for

øje

– På vej mod et giftfrit miljø” (herefter ”kemikaliestrategien”) med dertilhørende bilag, og rådskonklusio-

ner til strategien blev vedtaget 15. marts 2021. EU-Kommissionen har siden offentliggørelsen af kemikalie-

strategien igangsat en række indsatser og initiativer, herunder revision af dele af kemikalielovgivningen i EU,

bl.a. forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, for-

ordning (EF) nr. 648/2004 om vaske- og rengøringsmidler, og direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til

legetøj.

Status på implementering af kemikaliestrategien fremgår, som en del af rådskonklusionerne på midtvejseva-

lueringen af 8. miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget 17. juni 2024.

Punktet

implementering af EU’s kemikaliestrategi

er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(miljø) den 14. oktober 2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kemikaliestrategien er et initiativ under den europæiske grønne pagt (European Green Deal (EDG)). Den

europæiske grønne pagt har mål om, at EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i

2050, og indeholder også et mål om at skabe et giftfrit miljø. Kommissionens kemikaliestrategi er en langsig-

tet vision for EU’s kemikaliepolitik, der bidrager til EDG’ens mål om at opnå et giftfrit miljø, idet kemikalier

findes overalt i vores hverdag og spiller en væsentlig rolle i de fleste af vores hverdagsaktiviteter.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

Strategiens vision er både at understøtte innovation mod produktion og anvendelse af bæredygtige og sikre

kemikalier i den europæiske kemikalieindustri og samtidig øge beskyttelsen af mennesker og miljøet. Derved

fremmes EU's industris konkurrenceevne globalt, og planeten og de nuværende og fremtidige generationer

beskyttes, da skadelige kemikalier erstattes af bedre alternativer.

Kemikaliestrategiens vision gennemføres ved en række indsatser og initiativer inden for 5 søjler: 1) innova-

tion inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, 3)

forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) opbygge en omfattende vidensbase til støtte for evi-

densbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig forvaltning af kemikalier.

1. Innovation med sikre og bæredygtige EU-kemikalier for øje

Indsatsen skal medvirke til I) at fremme sikre og bæredygtige kemikalier, herunder ved at udarbejde kriterier

for kemikalier med indbygget bæredygtighed (de såkaldte ’Safe and Sustainable-by-design’-kriterier),

II) at

opnå sikre produkter og ikke-giftige materialekredsløb, hvor bl.a. tilstedeværelsen af problematiske stoffer i

forbrugerprodukter skal minimeres, III) at støtte grøn omstilling og digitalisering af produktionen af kemika-

lier, og IV) at styrke EU’s åbne strategiske

autonomi ved bl.a. større grad af selvforsyning af strategisk vigtige

kemikalier.

2. En styrket EU-retlig ramme for at imødegå presserende miljø- og sundhedsproblemer

Indsatsen skal medvirke til I) at beskytte forbrugere, sårbare grupper og arbejdstagere mod de mest skade-

lige kemikalier ved bl.a. at sikre, at forbrugerprodukter ikke indeholder de mest skadelige kemikalier, så som

hormonforstyrrende stoffer og svært nedbrydelige stoffer, II) at beskytte mennesker og miljøet mod kombi-

nationsvirkningerne af kemikalier ved bl.a. at se nærmere på indførelse af blandingsvurderingsfaktorer ved

sikkerhedsvurdering af kemikalier i EU’s kemikalielovgivning, og III) at komme nærmere nulforurening af

miljøet med kemikalier ved bl.a. at kunne fareidentificere og regulere stoffer, der er hormonforstyrrende, og

stoffer, der er giftige for miljøet, svært nedbrydelige, mobile og som kan ophobe sig i fødekæden, samt have

fokus på organiske fluorstoffer (PFAS).

3. Forenkling og konsolidering af de retlige rammer

Indsatsen skal medvirke til I) at forenkle og gøre vurderingsprocedurer af kemikalier mere gennemskuelige

ved indførelse af konceptet ’ét stof, én vurdering’, herunder opdatere godkendelses-

og begrænsningsproce-

durerne i REACH-forordningen og sikre at information om kemikalier er tilgængelig i form af åbne data, og

II) at sikre en tilgang med nultolerance over for manglende overholdelse af EU-kravene til information, sik-

kerhed og miljø.

4. En omfattende vidensbase om kemikalier

Indsatsen skal medvirke til I) at forbedre tilgængelighed af data om kemikalier, og II) styrke grænsefladen

mellem videnskab og politik på kemikalieområdet, hvor der bl.a. skal oprettes et system til tidlig varsling og

indsats for kemikalier.

5. Et forbillede på en global, forsvarlig forvaltning af kemikalier

Indsatsen skal medvirke til I) at styrke internationale standarder ved bl.a. at udvide, forbedre globalt imple-

mentere det globale harmoniserede system til fareklassificering og mærkning af kemikalier (UN GHS), og II)

at fremme standarder for sikkerhed og bæredygtighed uden for EU ved bl.a. at sikre, at farlige kemikalier, der

er forbudt i EU, ikke fremstilles til eksport.

EU-Rådet vedtog rådskonklusioner til kemikaliestrategien i marts 2021 med fokus på 1) at have en ambitiøs

vision for kemikalier, 2) at implementeringen skal gå mod bæredygtighed og et giftfrit miljø, 3) at muliggøre

grønne og digitale omstillinger, 4) at fremme bæredygtighed og konkurrenceevne, 5) at sikre informationsde-

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

ling og kommunikation, 6) at EU skal medvirke til en ambitiøs global kemikaliedagsorden, herunder at pro-

duktion til eksport af skadelige kemikalier, som ikke er tilladt i EU, skal adresseres, og 7) at det er vigtigt med

overvågning af fremskridt mod et giftfrit miljø.

Status på implementeringen af kemikaliestrategien fremgår, som en del af rådskonklusionerne til midtvejs-

evalueringen af 8. miljøhandlingsprogram, hvor EU-Rådet understreger, at Kommissionen ikke har leveret

fuldt ud på indsatserne i kemikaliestrategien, og herunder fremhæver revision af REACH-forordningen, den

generiske tilgang til risikohåndtering af de mest skadelige stoffer, og forbud mod produktion til eksport af

skadelige kemikalier, som ikke er tilladte i EU. I Kommissionens rapport til Europa Parlamentet, Rådet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om midtvejsevaluering af det ottende miljøhandlings-

program noteres, at dele af kemikaliestrategien er implementeret. Herunder bemærkes, at der er vedtaget en

henstilling om at gøre kemikalier sikre og bæredygtige gennem design samt at forordningen om klassifice-

ring, mærkning og emballering af stoffer og blandinger er blevet revideret.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets miljøkomité har i 2020 generelt støttet Kommissionens kemikaliestrategi.

Nærhedsprincippet

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke betydning

for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke betydning

for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke lovgiv-

ningsmæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Konsekvenserne afhænger af udform-

ningen af tiltagene i strategien, som bliver vurderet særskilt af Regeringen i takt med at de fremlægges af

Kommissionen. Det forventes, at gennemførelse af strategiens initiativer vil bidrage til at øge beskyttelsesni-

veauet for miljø og sundhed.

Høring

Sagen har tidligere været i høring i EU Miljøspecialudvalget i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissi-

onens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje i december 2020, samt i forbindelse

med rådskonklusioner til kemikaliestrategien i marts 2021, jf. tidligere forelæggelser for Folketingets Euro-

paudvalg. Ligeledes har rådskonklusioner til midtvejsevaluering af 8. miljøhandlingsprogram været i høring i

EU Miljøspecialudvalget i maj 2024, jf. tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 1. oktober 2024.

Plastic Change mener, at det er vigtigt, at det gøres tydeligt, at Danmark arbejder for en ambitiøs revision af

REACH, og ikke blot en revision. Dertil mener Plastic Change, at en revision med fordel kunne være mere

ambitiøs, end det der er lagt op til i kemikaliestrategien.

Dansk Planteværn bakker op om Kemikaliestrategiens overordnede mål om at beskytte miljøet og menne-

skers sundhed. Derimod mener Dansk Planteværn ikke, at et eksportforbud er den rigtige fremgangsmetode.

Dansk Planteværn efterspørger tydelighed ift. om der regeringen vil arbejde for et sektorspecifikt eksportfor-

bud af pesticider, der er forbudt i EU, eller et generelt forbud af eksport af kemikalier, der er forbudt i EU.

Dansk Planteværn mener, at der er særlige behov for pesticiderne til bekæmpelse af skadevoldere i 3. lan-

dene, og at anvendelser man har risikovurderet i EU ikke nødvendigvis er de samme anvendelser, man har

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

brug for i 3. landene. Ligeledes finder Dansk Planteværn det problematisk, hvis produktionen af disse pro-

dukter flyttes ud af EU til lande, hvor krav til produktion og arbejdsforhold ikke matcher de europæiske stan-

darder. Dansk Planteværn mener, at man i stedet for et eksportforbud bør se på en styrkelse af PIC-forord-

ningen, hvor de mener, at denne type eksport mere hensigtsmæssigt kan reguleres.

Novonesis fremfører, at en revision af REACH risikerer at få uhensigtsmæssige konsekvenser og begrænse

anvendelse af enzymer, eks. ved en generisk tilgang, der ikke skelner mellem enzymer og andre kemikalier.

Novonesis bemærker, at enzymer har positive effekter på bæredygtighed og, at der ikke er nogen, der har ud-

viklet allergi over for enzymer efter at have inhaleret dem. Novonesis mener, at REACH i sin nuværende form

ville være tilstrækkeligt, hvis den blev korrekt implementeret. Hvis REACH skal revideres, lægger Novonesis

vægt på, at, der tages højde for nuancer. De støtter, at skadelige kemikalier ikke skal være i forbrugerproduk-

ter, og at der skal arbejdes for bæredygtighed, men mener, at der er problemer i tilgangen.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er vigtigt fortsat at holde fast i ambitionerne fra den oprindelige kemika-

liestrategi. Forbrugerrådet Tænk bakker op om Regeringens holdning og opsummerer i sit høringssvar fire

punkter, som de lægger særligt vægt på. Forbrugerrådet Tænker ønsker 1) at få uønskede og skadelige kemi-

kalier ud af forbrugerprodukter; 2), at der sker fremgang ift. den generiske tilgang til risikohåndtering af de

mest skadelige stoffer; 3) at der stilles krav til mere information om kemikalierne i forbrugerprodukterne

(gerne offentlig tilgængeligt og på produkterne); og 4) at der kommer fokus på den uønskede og skadelig

kemi, der kommer ind i EU via e-handel.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til fortsat implementering af Kommissionens kemikaliestrategi med bære-

dygtighed for øje.

I de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029 fremgår det, at der vil blive frem-

lagt en kemikalieindustripakke, der har til formål at forenkle REACH og skabe klarhed om ”evighedsstoffer”

(også kendt som PFAS). Det formodes, at nogle lande vil fokusere på fremsættelsen af denne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fortsat op om Kommissionens

Kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje

på grund af

dens visionære og ambitiøse tilgang til regulering af kemikalier i EU, som er et nøgleelement under den Eu-

ropæiske Grønne Pagt til forbedring af beskyttelsen af mennesker og miljø mod skadelige effekter fra farlige

kemikalier. Rådskonklusionerne om strategien er fortsat relevante, da de er nuancerede i forhold til strategi-

ens formål om at understøtte innovation mod produktion og anvendelse af bæredygtige og sikre kemikalier i

den europæiske kemikalieindustri og samtidig øge beskyttelsen af mennesker og miljøet, hvilket Regeringen

støtter.

Regeringen støtter endvidere fortsat op om rådskonklusionerne til midtvejsevalueringen af 8. miljøhand-

lingsprogram, som understreger, at implementeringen af kemikaliestrategien ikke er fuldt gennemført

endnu, og påpeger bl.a. manglende handling på forbud mod produktion til eksport af skadelige kemikalier,

som ikke er tilladte i EU og manglende revision af REACH-forordningen samt en generisk tilgang til risiko-

håndtering af de mest skadelige stoffer.

Det er en af Regeringens prioriteter under implementeringen af kemikaliestrategien at sikre, at farlige kemi-

kalier, der er forbudt i EU, ikke fremstilles til eksport jf. regeringens støtte til rådskonklusioner til kemikalie-

strategien og til midtvejsevalueringen af 8. miljøhandlingsprogram. Regeringen mener, at EU skal være et

forbillede på en global, forsvarlig forvaltning af kemikalier samt global forkæmper for beskyttelse af menne-

skers sundhed og miljøet. Regeringen støtter et EU-forbud for effektivt at forbyde eksport af farlige kemika-

lier, der er forbudt i EU.

Rådsmøde nr. 4050 (miljø) den 14. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 14/10-24, miljødelen

En anden af Regeringens prioriteter under implementeringen af kemikaliestrategien er, at der generelt skal

sikres mindre brug af farlige kemikalier, herunder i forbrugerprodukter. Dette omfatter bl.a. stoffer med hor-

monforstyrrende egenskaber.

Regeringen er fortsat positiv over for strategiens fokus på at styrke og opdatere områder i kemikalielovgiv-

ningerne, der vil medføre en øget beskyttelse af miljø og sundhed, herunder blandt andet krav til information

om stoffers hormonforstyrrende egenskaber, opdatering af godkendelses- og begrænsningsprocedurerne i

REACH-forordningen, og udvidelse af den generiske tilgang til risikohåndtering af kemiske stoffer, således at

forbrugerprodukter ikke indeholder kemiske stoffer, som er problematiske for miljø og sundhed.

For at sikre fair konkurrence på det europæiske marked skal alle virksomheder overholde reglerne i kemika-

lielovgivningen, og Regeringen støtter derfor princippet om, at mangler der data på skadelige kemikalier, så

må kemikalierne ikke markedsføres. Samtidig ser Regeringen positivt på, at e-handel og import af produkter,

der indeholder skadelige stoffer, som er forbudt i EU, skal håndteres, så der ikke skabes unfair konkurrence

fra lande uden for EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens meddelelse om ”En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje” har været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 2020 forud for rådsmøde (miljø) den 17. december 2020,

jf. samlenotat og tilhørende indstillingsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november

2020.

Sagen om rådskonklusioner til Kommissionens meddelelse om ”En kemikaliestrategi med bæredygtighed for

øje” har været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 11. marts 2021 forud for rådsmøde (miljø) den 18.

marts 2021, jf. samlenotat og tilhørende indstillingsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

marts 2021.

Sagen om rådskonklusioner til ”Midtvejsevaluering af ottende miljøhandlingsprogram –

Vejen frem mod en

grøn, retfærdig og

inklusiv omstilling til et bæredygtigt Europa” har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 12. juni 2024 forud for rådsmøde (miljø) den 17. juni 2024, jf. samlenotat og tilhørende indstillings-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2024.