Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4058 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/20261
Den 11. november 2024
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. november 2024
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ..............................................................................................................2
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 2
2. Georgien ...................................................................................................................................................4
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 4
3. EU-US relationer ........................................................................................................................................6
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 6
4. Situationen i Mellemøsten .........................................................................................................................8
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 8
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 8
5. Afrikas Horn ............................................................................................................................................ 10
- Politisk drøftelse ..................................................................................................... 10
KOM-dokument foreligger ikke. ............................................................................... 10
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
2934257_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Fokus forventes at være på EU’s
militære støtte til Ukraine
samt andre landes støtte til Rusland og EU’s håndtering
heraf. Endelig ventes fokus på arbejdet med den ukrainske fredsformel. Den ukrainske udenrigsminister forventes
at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet.
2. Baggrund
Rusland har siden marts fortsat de massive drone- og missilangreb rettet mod mål overalt i Ukraine, herunder
med voldsomme angreb på landets energiinfrastruktur. Samtidig er der meldinger om fortsat russisk fremgang på
slagmarken i Østukraine, hvor Ukraine er hårdt presset i Donetskregionen. Ligeledes presser gentagne russiske
angreb de ukrainske styrker i Kursk-regionen.
NATO’s
generalsekretær har bekræftet,
at Nordkorea har sendt tropper til Rusland med henblik på indsættelse i
den russiske angrebskrig mod Ukraine. Deployeringen vidner om et voksende sikkerhedspolitisk samarbejde
mellem Nordkorea og Rusland, som tidligere har omfattet leverancer af artilleriammunition og ballistiske missiler.
EU har fordømt samarbejdet og indsættelsen af de nordkoreanske styrker i en fælleserklæring den 24. oktober.
Der ventes også fokus på den militære støtte til Ruslands angrebskrig fra Belarus og Iran, ligesom Kinas støtte til
Rusland giver anledning til alvorlig bekymring, herunder særligt omfanget af dual-use eksport, som har afgørende
betydning for Ruslands evne til at videreføre krigen på det nuværende niveau.
Derfor ventes EU’s bestræbelser på at tilvejebringe yderligere militær støtte til Ukraine også at blive genstand for
drøftelse. På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 blev det vedtaget at etablere den militære
bistandsfond på 5 mia. euro
til støtte for Ukraine (”Ukraine Assistance Fund”) i perioden 2024-2027
under Den
Europæiske Fredsfacilitet (EPF). Der pågår fortsat forhandlinger om, hvordan støtten skal udmøntes, herunder
fordelingen mellem refusioner til medlemslandene for bilaterale donationer, fællesindkøb i den europæiske og
ukrainske forsvarsindustri samt EU’s militære træningsmission for Ukraine (EUMAM Ukraine).
Endvidere forventes ministrene at drøfte det igangværende arbejde med at opnå global opbakning til den
ukrainske fredsformel. Ukraine har siden fredstopmødet i Schweiz i juni afholdt en række NSA- og ministermøder
i fredsformlens arbejdsspor. Det er et ukrainsk ønske, at møderne skal lede frem til et nyt fredstopmøde.
Præsident Volodymyr Zelenskyj har udtalt, at den ukrainske sejrsplan, som Zelenskyj præsenterede for det
ukrainske parlament den 16. oktober, skal ses som et supplement til fredsformelprocessen og være med til at
bane vejen for et nyt fredstopmøde.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes fokus at være på
EU’s
militære støtte til Ukraine,
andre landes støtte til Rusland og EU’s
håndtering heraf samt arbejdet med den ukrainske fredsformel. Den ukrainske udenrigsminister forventes at
deltage virtuelt i begyndelsen af mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til politisk, militær, økonomisk og humanitær støtte til
Ukraine. Der forventes bred enighed om nødvendigheden af at intensivere leverancer af militær støtte til Ukraine,
idet fordelingen af de 5 mia. euro i den militære bistandsfond til støtte for Ukraine dog fortsat udestår. Der er
bred enighed i EU om, at det nordkoreanske styrkebidrag til Rusland udgør en alvorlig eskalation, herunder i
forlængelse af tidligere ammunitions- og missilleverancer til Rusland. Derfor vurderes der behov for tæt dialog og
koordination mellem såvel EU’s medlemslande som med
allierede i NATO og ligesindede bilaterale partnere som
Sydkorea. NATO’s generalsekretær har udtalt, at de nordkoreanske
styrker udgør en betydelig eskalation og har
opfordret Nordkorea og Rusland til at ophøre samarbejdet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine, både politisk, militært, civilt og via støtte til privatsektoraktiviteter.
Ydermere støtter regeringen op om den pågående dialog med globale partnere samt afholdelse af et potentielt
nyt fredstopmøde, når tiden hertil er moden.
Regeringen har bakket om EU’s fælleserklæring fra den 24. oktober
angående samarbejdet mellem Rusland og Nordkorea samt drøftelser om mulige konsekvenser i EU-regi.
Regeringen har også offentligt udtrykt sin bekymring ved de første rapporter om nordkoreansk troppebidrag til
Rusland.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2024.
3
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
2934257_0004.png
2. Georgien
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. november 2024 ventes en drøftelse af den bekymrende udvikling i
Georgien, herunder parlamentsvalget den 26. oktober. Regeringen bakker op om en stærk reaktion fra EU’s side
med henblik på at sende et klart signal til den georgiske regering og vise støtte til Georgiens overvejende pro-
europæiske befolkning.
2. Baggrund
Den 26. oktober afholdtes parlamentsvalg i Georgien. Parlamentsvalget mødte hård kritik fra internationale
valgobservatører for seriøse uregelmæssigheder, herunder chikane og afpresning af vælgere. Forud for valget
havde
Georgiens parlament taget flere bekymrende skridt, herunder vedtagelsen af en lov om ’gennemsigtighed
i
udenlandsk indflydelse’.
Det skete efter en længere periode med omfattende massedemonstrationer og
eskalerende politivold. Den såkaldte
”fremmedagentlov” kræver, at organisationer såsom NGO’er og medier, der
modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal lade sig registrere som ”organisationer
der forfølger en fremmed magts interesser”. Ellers vil de blive pålagt at
betale store bøder. Siden har
parlamentet vedtaget en lov om "beskyttelse af familieværdier og mindreårige", som kraftigt indskrænker
LGBT+-personers
rettigheder og kan straffe såkaldt ”LGBT-propaganda” med bøder og fængsel.
Ligesom EU har Danmark og en række andre medlemsstater gentagne gange udtrykt dyb bekymring over den
demokratiske tilbagegang i landet, inkl. ”fremmedagentloven”, samt de betydelige uregelmæssigheder i
forbindelse med valget, og opfordret til, at disse uregelmæssigheder undersøges til
bund. EU’s højtstående
repræsentant og EU-Kommissionen
har desuden understreget, at ”fremmedagentloven” og loven om
familieværdier strider mod Georgiens vej mod et fremtidigt EU-medlemskab og har opfordret Georgiens
regering til at trække disse tilbage og gennemføre de nødvendige reformer.
I Kommissionens årlige udvidelsesrapport konstateres med baggrund i den georgiske regerings ageren siden
foråret 2024, at landets EU-tilnærmelse er bragt i fare, og at udvidelsesprocessen de facto er sat i bero. Det sker
med budskabet om, at EU’s dør fortsat står åben på velkendte betingelser.
Foruden de ni skridt opstillet af DER i
juni 2022, tæller dette nu også tilbagekaldelse af
”fremmedagentloven”, samt at regeringen i øvrigt skal afholde
sig fra skridt, der underminerer retsstaten og grundlæggende rettigheder.
Situationen i Georgien blev senest drøftet på uformelt rådsmøde (udenrigsanliggender) den 29. august og før
dette på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 24. juni. Drøftelsen i juni tog udgangspunkt i konkrete forslag til
handlemuligheder og resulterede i iværksættelsen af flere tiltag, herunder begrænsning af politiske kontakter
med den georgiske regering og berosættelse af ny støtte gennem Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes at have fokus på, hvordan EU bør reagere på den seneste tids udvikling i Georgien, herunder i
lyset af parlamentsvalget den 26. oktober og vedtagelsen af lovgivning, der strider imod EU’s kerneværdier og
normer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til at drøfte eventuelle reaktioner fra EU på situationen i Georgien.
Det klare flertal af medlemslande ser med stor bekymring på situationen
–
dog med forskelle i synspunkterne på,
hvilke konkrete handlemuligheder, der skal bringes i spil. Enkelte medlemslande har dertil en helt anden tilgang
til, om EU bør reagere på situationen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker
op om en stærk reaktion fra EU’s side. Det med henblik på at sende et klart signal til
Georgiens regering om, at den bør trække ”fremmedagentloven” tilbage og
sikre en uafhængig undersøgelse af
de rapporterede uregelmæssigheder i forbindelse med parlamentsvalget den 26. oktober, hvis den ønsker et
fremtidigt EU-medlemskab.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 21. juni 2024 til orientering.
5
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
2934257_0006.png
3. EU-US relationer
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet for udenrigsanliggender den 18. november ventes en politisk drøftelse af forholdet mellem EU og
USA i lyset af udfaldet af det amerikanske valg. Regeringen støtter, at EU vedbliver at arbejde for at finde løsninger
og styrke et konstruktivt samarbejde med USA på alle områder af fælles interesse.
2. Baggrund
Et stærkt og tillidsfuldt transatlantisk samarbejde er centralt for
både Danmark og EU’s generelle og økonomiske
sikkerhed. EU og USA samarbejder tæt om en række områder, herunder handel, sikkerhed, energi og teknologi,
anti-terrorisme, samt tilgangen til Rusland, Ukraine, Kina og Mellemøsten.
Det transatlantiske handelspolitiske forhold mellem EU og USA er efter omstændighederne i god gænge
–
således
var USA største aftager af europæisk vare- og tjenesteeksport i 2023, og USA var den største aftager af dansk
eksport i 2023. Ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine og den skærpede geopolitiske rivalisering på globalt plan
har medvirket til at bringe EU og USA tættere sammen, også på det handelspolitiske og teknologiske område,
herunder i forhold til tæt samarbejde om at styrke begge parters økonomiske sikkerhed.
Generelt må det dog forventes, at man efter det amerikanske valg, uanset udfaldet heraf, vil stå over for et USA,
der især vil fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser i USA samt på den strategiske konkurrence med Kina.
Uanset udfaldet af det amerikanske valg,
er det i EU’s grundlæggende interesse at bevare og styrke det
transatlantiske forhold. Emnet var ligeledes på dagsordenen den 7. december 2020 efter det seneste amerikanske
præsidentvalg, samt den 10. maj 2021 efter indsættelsen af præsident Joe Biden.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en drøftelse om det aktuelle forhold mellem EU og USA. Der forventes et særligt fokus på
perspektiverne for samarbejdet efter det amerikanske valg den 5. november 2024.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
6
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det transatlantiske forhold og et tæt samarbejde med USA nyder generelt bred opbakning blandt
medlemsstaterne, og
EU’s medlemslande ventes generelt at støtte EU-Kommissionens
fortsatte tilgang om at
styrke dialogen og samarbejdet med en ny amerikansk administration, hvor det er muligt.
10. Regeringens generelle holdning
USA er en helt central alliancepartner for EU og Danmark på en lang række områder. Det er derfor essentielt, at
det transatlantiske forhold fastholdes og styrkes, uanset udfaldet af det amerikanske valg. Regeringen ser i den
forbindelse tilhænger af, at EU i højere grad skal være i stand til at tage et større ansvar for egen sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 10. maj 2021 til orientering.
7
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
2934257_0008.png
4. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og regionen. Fokus forventes at være
på Knessets vedtagelse af lovgivning om UNRWA, den katastrofale humanitære situation i Gaza, samt arbejdet for
at opnå en våbenhvile inkl. frigivelse af alle gidsler. Dertil ventes fokus på behovet for en to-statsløsning og
vigtigheden af at undgå yderligere regional eskalering, herunder mellem Israel og Iran, samt på behovet for en
våbenhvile mellem Israel og Hizbollah i Libanon. Regeringen bakker op om hidtil vedtagne EU-erklæringer fra bl.a.
DER, herunder om fordømmelse af Hamas, behov for øget humanitær adgang og beskyttelse af civile i Gaza,
opfordring til våbenhvile mellem Israel og Hamas, behovet for en to-statsløsning samt vigtigheden af at undgå
yderligere eskalering i regionen, herunder gennem en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.
2. Baggrund (fra 2. oktober)
I Gaza fortsætter kamphandlingerne mellem Israel og Hamas, herunder de israelske indsatser fra luften. Ifølge
sundhedsmyndighederne i Gaza er over 43.000 palæstinensere blevet dræbt siden den 7. oktober og mere end
101.200 mennesker såret. Der vurderes at være 101 gidsler tilbage i Gaza, inkl. gidsler taget før den 7. oktober,
hvoraf man fra israelsk side anslår, at omtrent halvdelen fortsat er i live. På Vestbredden er mindst 736
palæstinensere og 23 israelere ifølge FN blevet dræbt siden den 7. oktober 2023.
Det israelske parlament, Knesset, vedtog den 28. oktober med et stort flertal to love rettet mod at begrænse
UNRWA’s mulighed for at operere i Israel
og Palæstina. Den ene lov ophæver værtsaftalen mellem Israel og
UNRWA fra 1967 og dertilhørende FN-relaterede privilegier og immuniteter, samt forbyder kontakt mellem
israelske statsansatte og UNRWA. Den anden lov forbyder UNRWA’s tilstedeværelse og operationer i Østjerusalem
og Israel. Den israelske regering skal senest 90 dage efter vedtagelsen rapportere til Knesset om
implementeringen. Ophævelsen af værtsaftalen trådte øjeblikkeligt i kraft ved lovens vedtagelse, men de direkte
konsekvenser heraf er pt. uklare. EU’s
medlemslande
udsendte den 31. oktober en fælles udtalelse, som bl.a.
fordømte
ethvert forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre sit mandat.
Humanitær adgang til Gaza er fortsat alvorligt udfordret. I oktober kom der i gennemsnit kommet 36 lastbiler ind
i Gaza dagligt, hvilket er det laveste siden før den 7. oktober 2023, hvor tallet var 500 lastbiler dagligt. I oktober er
situationen særligt blevet forværret i det nordlige Gaza, hvor det israelske militær har gennemført en landoffensiv.
Ifølge FN var der i slutningen af oktober næsten total mangel på humanitær adgang til det nordlige Gaza.
Forhandlingerne om en våbenhvile i Gaza skulle være genoptaget, men der ses ingen gennembrud. USA, Egypten
og Qatar står fortsat i spidsen for mæglingsbestræbelserne, som Danmark, EU og FN støtter.
I Libanon fortsætter Israel sine militære operationer imod Hizbollah, herunder særligt med intensive luftangreb.
Ifølge de libanesiske sundhedsmyndigheder er der siden den 8. oktober 2023 blevet dræbt knap 2.600 personer
og såret over 12.000 i Libanon. Dertil er over 1,2 millioner er fordrevne internt og over grænsen til Syrien. Hizbollah
har de seneste uger intensiveret sine raket-, missil- og droneangreb mod Israel, herunder IDF-styrker i det sydlige
Libanon, byer i det nordlige Israel og militære mål nær Tel Aviv. Mindst 35 israelske soldater meldes dræbt siden
starten af oktober. USA og Frankrig har
–
med opbakning fra EU - opfordret til midlertidig våbenhvile med henblik
på at give rum til en diplomatisk forhandlet løsning. Der ses fortsat ikke at være gennembrud i forhandlingerne.
Natten til den 26. oktober gennemførte Israel et forventet gengældelsesangreb mod Iran efter det omfattende
iranske missilangreb med op til 200 ballistiske missiler affyret mod mål i Israel den 1. oktober. Israel foretog
luftangreb målrettet militære mål. Omfanget af ødelæggelserne på de iranske militærinstallationer er fortsat
uklart. Irans øverste leder Ali Khamenei har efterfølgende udtalt, at Iran vil svare igen over for både Israel og USA.
8
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
Omkring Det Røde Hav og Adenbugten ses fortsat angreb fra houthi-bevægelsen mod den civile skibstrafik og
internationale flådefartøjer i området. EU’s sømilitære operation EUNAVFOR ASPIDES opererer aktuelt i området
med henblik på at beskytte den civile skibsfart.
3. Formål og indhold
Det nærmere fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. For nuværende ventes fokus
på Knessets vedtagelse af lovgivning om UNRWA samt den aktuelle situation i Gaza, herunder behovet for en
våbenhvile og en langsigtet politisk to-statsløsning. Dertil ventes fokus på vigtigheden af at undgå yderligere
regional eskalering, herunder særligt behovet for en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah i Libanon. Desuden
forventes fokus på situationen på Vestbredden, inklusiv behovet for kapacitetsopbygning og reformering af det
Palæstinensiske Selvstyre.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods velkendte forskelle blandt EU-landene ift. Israel/Palæstina-konflikten er der enighed om dels behovet for
en våbenhvile i Gaza, herunder med fælles opbakning til de mæglingsbestræbelserne, dels behovet for en to-
statsløsning på længere sigt. Der er derudover enighed om fordømmelse af Hamas og krav om frigivelse af gidsler
samt om bekymring over den katastrofale humanitære situation i Gaza, herunder behov for beskyttelse af civile
og øget humanitær adgang. Der er ligeledes enighed om vigtigheden af at undgå yderligere regional eskalering,
herunder mellem Iran og Israel, samt behovet for en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah og yderligere støtte til
humanitære indsatser i Libanon og den libanesiske hær.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om de hidtil vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. FAC og DER, som bl.a. fordømmer Hamas,
udtrykker behov for øget humanitær adgang og beskyttelse af civile i Gaza, opfordrer til en våbenhvile og frigivelse
af gidsler, samt fordømmer Irans missilangreb mod Israel den 1. oktober. Regeringen bakker desuden op om EU-
erklæringen af den 31. oktober 2024, der fordømte
ethvert forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre sit
mandat. Regeringen bakker også op om en to-statsløsning og bestræbelserne på at styrke og reformere Det
Palæstinensiske Selvstyre. Det er for regeringen vigtigt, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres,
bl.a. i form af uhindret humanitær adgang. Regeringen bakker endvidere op om bestræbelserne på at undgå
yderligere regional eskalering, herunder mellem Israel og Iran, og behovet for en våbenhvile mellem Israel og
Hizbollah.
Regeringen bakker ligeledes op om EU’s
tiltag til at støtte en styrkelse af den libanesiske hær med
henblik på hærens fremtidige, øgede tilstedeværelse og patruljering sammen med UNIFIL i det sydlige Libanon.
Regeringen bakker desuden op om den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPIDES.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2024.
9
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
2934257_0010.png
5. Afrikas Horn
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. november 2024 ventes en drøftelse af Afrikas Horn med særligt fokus
på Somalias fremtidige sikkerhedsarkitektur, konflikten i Sudan og udviklingen i det Røde Hav. Der forventes en
generel drøftelse af situationen og udbredt opbakning til et styrket EU-engagement på Hornet. Regeringen støtter,
at EU forbliver engageret på Afrikas Horn og styrker indsatsen for at fremme fred og stabilitet i den skrøbelige
region.
2. Baggrund
Afrikas Horn er blandt verdens vigtigste geostrategiske områder grundet den centrale placering ift. handelsruter
mellem Europa, Mellemøsten og Asien. Regionen har historisk set været præget af utallige kriser og står også
aktuelt overfor en række fundamentale politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale udfordringer, som
potentielt kan have store implikationer for global sikkerhed.
I Somalia kæmper regeringen fortsat mod oprørs- og terrorbevægelsen
Al Shabaab
(AS) med hjælp fra den
Afrikanske Unions mission (ATMIS) samt bilateral støtte fra en række lande. ATMIS’
mandat
udløber imidlertid den
31. december 2024, og det står klart, at den somaliske hær ikke har kapacitet til at overtage det fulde
sikkerhedsansvar på nuværende tidspunkt. Der pågår derfor aktuelt omfattende internationale drøftelser om
etableringen af en post-ATMIS-mission
med særligt fokus på spørgsmålet om finansiering samt troppeydere. FN’s
generalsekretær forventes at udgive en rapport om den fremtidige AU-mission i Somalia den 15. november 2024.
Konflikten i Sudan fortsætter ufortrødent trods forskellige
–
men i høj grad ukoordinerede
–
internationale og
regionale forsøg på at fremme en våbenhvile. Mere end 10 millioner mennesker er internt fordrevne og omkring
2,3 millioner er flygtet til nabolande. Omkring 25,6 millioner mennesker
–
ca. halvdelen af befolkningen
–
oplever
akut fødevaremangel. En politisk løsning synes at have lange udsigter, ikke mindst pga. omfattende ekstern støtte
til de to parter, hvilket øger deres kampdygtighed og begrænser deres incitament til våbenhvile. Der er desuden
stor risiko for, at konflikten vil have store
spill-over
effekter til nabolande i den i forvejen skrøbelige region.
Den yemenitiske houthi-bevægelse har siden november 2023 angrebet den civile skibsfart i det Røde Hav, som er
en af verdens mest trafikerede handelskorridorer. Angrebene har haft store konsekvenser for den internationale
skibstrafik, hvor bl.a. skibe er sunket, søfarende har mistet livet og besætningsmedlemmer er taget til fange.
Ift. Somalia har EU været den primære finansielle bidragsyder til ATMIS med en støtte på over 2,6 mia. euro. Blandt
EU-landene er der dog udbredt enighed om, at en ny mission skal indebære en mere ligelig byrdefordeling med
andre partnere. Niveauet for den fremtidige EU-støtte, der skal ydes til en ny mission er endnu ikke besluttet
blandt EU-landene. Der pågår drøftelser blandt medlemslandene i forsøget på at skabe en klar fælles position
vedr. EU's engagement ifm. en post-ATMIS-mission forud for udgivelse af FN generalsekretærens rapport den 15.
november 2024.
Ift. Sudan er der bred enighed i EU om behovet for at styrke samarbejdet med ligesindede lande, bl.a. med henblik
på at presse på for fortsatte fredsforhandlinger. Siden krigens begyndelse er en række sudanesiske virksomheder
og personer blevet sanktioneret af EU og humanitære donationer fra EU og medlemslandene er steget massivt.
EU's særlige repræsentant for det Afrikanske Horn har desuden arbejdet målrettet for en våbenhvile, bidraget til
koordination mellem de forskellige internationale mæglingsinitiativer samt arbejdet med en række civile aktører.
Ift. situationen i det Røde Hav, igangsatte EU februar 2024 operation Aspides med det formål at beskytte skibsfart
i den Røde Hav. Der pågår aktuelt drøftelser om en potentiel
opskalering af EU’s engagement på området.
10
 Rådsmøde nr. 4058 (udenrigsanliggender) den 18.-19. november 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/11-24
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes fokus at være på: 1) Somalias fremtidige sikkerhedsarkitektur, herunder EU-støtte til en
post-ATMIS-mission: 2) Konflikten i Sudan, herunder den katastrofale humanitære situation, voldseskaleringen
og de manglende fremskridt fsva. drøftelser om våbenhvile; samt 3) Den generelle udvikling i det Røde Hav.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til EU’s fortsatte engagement på Afrikas Horn, herunder tiltag der kan imødegå
ustabiliteten i regionen. Der er politisk opbakning til den fælles tilgang til engagement i regionen, men også en
erkendelse af, at EU ikke har formået at omsætte sit betydelige økonomiske engagement i regionen til politisk
indflydelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU forbliver engageret på Afrikas Horn og styrker fokus på at fremme fred og stabilitet i
regionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023.
11