Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 21/11-24 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/20266
Den 5. november 2024
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2024
SAMLENOTAT
1. Fremtidens handelspolitik og aktuelle handelsforhandlinger ......................................................................... 2
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
2. EU’s handelsrelationer
til USA ...................................................................................................................... 4
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
1
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 21/11-24
1. Fremtidens handelspolitik og aktuelle handelsforhandlinger
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) d. 21. november 2024 forventes
en drøftelse af EU’s
fremtidige han-
delspolitik med fokus på aktuelle handelsforhandlinger. Regeringen ønsker en fortsat åben, men mere robust og
strategisk handelspolitik,
herunder udbygning af EU’s netværk af handelsaftaler.
2. Baggrund
Med igangsættelsen af den næste europæisk cyklus med en ny Kommissions snarlige tiltrædelse, er der samtidig
indledt en drøftelse om fremtidens handelspolitik med udgangspunkt i bl.a. kommissionsformandens guidelines
og mandatbrev til den kommende nye kommissær for handel og økonomisk sikkerhed, hvori der lægges op til en
ny udenrigsøkonomisk politik med styrket samtænkning af handelspolitikken, partnerskaber og økonomisk sikker-
hed. Denne drøftelse hænger også sammen med den bredere europæiske drøftelse om konkurrenceevne bl.a. på
grundlag af de nylige rapporter fra Enrico Letta og Mario Draghi såvel som med handelspolitikkens rolle under den
skærpede geopolitiske situation.
3. Formål og indhold
Der ventes på det kommende rådsmøde en bred drøftelse af EU’s fremtidige
handelspolitik særligt med fokus på
aktuelle handelsforhandlinger. Handelsaftaler og økonomiske og forsyningsmæssige samarbejdsaftaler som fx
råstofpartnerskaber sikrer markedsadgang og diversifikation af forsyningskæder og yder derved et centralt bidrag
til EU’s konkurrenceevne, modstandskraft og økonomiske sikkerhed. Det er et erklæret mål for den ny Kommis-
sion at fremme fri og fair handel som led i en ny udenrigsøkonomisk politik. Det skal bl.a. ske ved at afslutte en
række handelsaftaler, der er under forhandling, og afdække potentialet for at åbne nye handelsforhandlinger med
vigtige vækstcentre i verden.
EU har et stort net af handelsaftaler fordelt på 42 aftaler med 74 partnere (ultimo 2023). I 2024 er nye aftaler med
New Zealand og Kenya trådt i kraft hhv. den 1. maj og den 1. juli, og en opdatering af handelsaftalen med Chile er
godkendt på EU-siden og mangler blot chilensk ratifikation for at kunne træde i kraft. EU er desuden engageret i
aktive forhandlinger om bilaterale handelsaftaler med bl.a. Filippinerne, Indien, Indonesien og Thailand, og der
ventes indledte forhandlinger med Malaysia inden for kort tid. Til gengæld ligger forhandlingerne med Australien
fortsat stille efter forhandlingssammenbrud i 2023.
Dertil kommer enkelte helt eller næsten færdigforhandlede handelsaftaler, hvor EU’s ratifikationsproces ikke er
iværksat. Det gælder ift. Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), hvor der forhandles om en tillægs-
erklæring om bæredygtighedsforpligtelser som supplement til aftaleteksten fra 2019, og Mexico, hvor der udestår
stillingtagen fra den ny mexicanske regering.
Udover de traditionelle handelsaftaler har EU økonomiske partnerskabsaftaler med et betydeligt udviklingsele-
ment med en række lande i det globale syd, ligesom der i de senere år er indgået råstofpartnerskaber med forelø-
big 13 handelspartnere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
2
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 21/11-24
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-medlemslandene
bred opbakning til arbejdet med at styrke EU’s
konkurrenceevne. Samtidig har
den geopolitiske udvikling betydet, at der er en stigende konsensus om et øget fokus på styrkelse af EU’s mod-
standskraft, reduktion af sårbarheder og sikring af lige konkurrencevilkår. Der er dog varierende syn på, hvordan
handelspolitikken bedst bidrager, og balancerne mellem åbenhed og beskyttelse. Mens en gruppe af lande lægger
vægt på en tilgang, der fortsat bygger på grundlæggende åbenhed, regelbaseret international handel og markeds-
mekanismer, er der også en række lande, som trækker i en mere protektionistisk retning eller ønsker at gå læn-
gere i retning af EU-selvforsyning.
Dette afspejler sig også i tilgangen til EU’s handelsaftaler.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har fortsat en åben handelspolitisk
tilgang, hvor handel bidrager til EU’s konkurrenceevne, vækst og
beskæftigelse. Regeringen arbejder således for en ambitiøs og offensiv bilateral handelspolitisk dagsorden, hvor
udbygning af EU’s netværk af handelsaftaler står centralt. Samtidig skal handelspolitikken være mere robust og
strategisk og i højere grad orienteres mod at imødegå geopolitiske udfordringer. Det er et centralt element i styr-
kelsen af EU’s modstandskraft
og reduktion af sårbarheder at sikre diversificering af forsyningskæder gennem
handelsaftaler og økonomiske, teknologiske og forsyningssikkerhedsmæssige samarbejder, navnlig med ligesin-
dede lande og pålidelige globale partnere, herunder ikke mindst USA. Der bør fortsat værnes om åbne globale
markeder og det regelbaserede internationale handelssystem, men det støttes fra dansk side, at EU er rede til at
anvende alle handelspolitiske instrumenter til at håndhæve sine rettigheder og beskytte og fremme egne økono-
miske interesser i overensstemmelse med WTO-reglerne, herunder om nødvendigt også gennem WTO-tvistbilæg-
gelse og EU’s handelsdefensive instrumenter.
Det er et vigtigt element i denne tilpasning af fremtidens handelspolitik, at den gøres mere effektiv. Det skal bl.a.
ske gennem en mere fleksibel og pragmatisk tilgang til indhold og formater for handelsaftaler og økonomisk sam-
arbejde samt gennem styrket sammentænkning og hurtigere procedurer for handelspolitikken.
Handelspolitikken spiller en væsentlig rolle ift. økonomisk sikkerhed. Derudover skal EU styrke sin økonomiske sik-
kerhed ved at tænke mere strategisk i forhold til eksportkontrol, investeringsscreening, kritisk infrastruktur og in-
ternationalt samarbejde om forskning og innovation inden for strategiske sektorer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Konkurrenceevne og fremtidens handelspolitik blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2024. På det
kommende rådsmøde ventes drøftelsen om fremtidens handelspolitik at fokusere på aktuelle handelsforhandlin-
ger.
3
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 21/11-24
2.
EU’s handelsrelationer til USA
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet for udenrigsanliggender (handel) den 21. november ventes en orientering og bred drøftelse af det
aktuelle handelspolitiske forhold mellem EU og USA i lyset af udfaldet af det amerikanske valg og den indkommende
nye EU-Kommission. Regeringen støtter, at EU vedbliver at arbejde for at finde løsninger og styrke et konstruktivt
samarbejde med USA ift. handel og økonomisk sikkerhed. Endvidere støtter regeringen, at der arbejdes for at finde
en bred balance i evt. europæiske robuste modsvar fra EU’s side, der fastholder
proportionalitet og WTO-medholde-
lighed samt sigte på løsninger.
2. Baggrund
Det transatlantiske handelspolitiske forhold mellem EU og USA er efter omstændighederne i god gænge
–
således
var USA største aftager af europæisk vare- og tjenesteeksport i 2023 (ca. 5800 mia. kroner), mens importen fra
landet lå på knap 5200 mia. kroner. USA som bilateral handelspartner aftog ligeledes i 2023 størstedelen af danske
eksport til en værdi af 292 mia. kroner, mens importen fra USA lå på 174 mia. kroner. Geopolitikkens genkomst,
Ruslands invasion af Ukraine, og ikke mindst Kinas øgede selvbevidsthed og globale ambitioner har yderligere med-
virket til at bringe EU og USA tættere sammen, også på det handelspolitiske og teknologiske område, herunder i
forhold til tæt samarbejde om at styrke begge parters økonomiske sikkerhed.
Dette samarbejde er i høj grad foregået inden for rammerne af det transatlantiske handels- og teknologiråd (TTC),
der holdt sit sjette møde i Bruxelles i april 2024. TTC er fortsat det centrale institutionaliserede forum for koordina-
tion og samarbejde mellem EU og USA om det bilaterale økonomiske forhold og for dialog om politisk-strategiske
aspekter af global handel, økonomi og teknologi. Om TTC-samarbejdet kan fortsætte ad samme modus under en ny
amerikansk administration er uklart.
På andre områder har amerikansk handels- og industripolitik samtidig givet udfordringer for EU. Det gælder bl.a.
den amerikanske lov Inflation Reduction Act (IRA), som indeholder konkurrenceforvridende elementer, og hvor det
endnu ikke er lykkedes at indgå en kritisk mineralaftale, der vil løse en del af udfordringerne i forhold til ligebehand-
ling af europæiske eksportvirksomheder. Hertil kommer de gamle handelstvister om amerikansk told på stål og
aluminium og konkurrenceforvridende statsstøtte til hhv. Airbus-Boeing, der er blevet udskudt men ikke løst og
derfor kan vende tilbage.
Der kan ikke udelukkes en skærpet handelspolitisk tilgang fra den indkommende amerikanske administration også
i forhold til Europa. I den amerikanske valgkamp er bl.a. givet udmeldinger om markant øgede toldsatser overfor
navnlig Kina men også bl.a. EU og tiltag til at fremme udenlandske virksomheders omlægning fra eksport til reloka-
lisering af produktion til USA. Ift. samarbejde om økonomisk sikkerhed forventes det, at man fra amerikansk side vil
lægge pres på Europa for en hårdere linje over for Kina.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en drøftelse om det aktuelle handelspolitiske forhold mellem EU og USA. Der forventes et
særligt fokus på perspektiverne for samarbejdet efter det amerikanske valg den 5. november 2024 og EU’s reaktion
herpå.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4
 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 21/11-24
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det transatlantiske handelspolitiske samarbejde nyder generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne, og
EU’s
medlemslande ventes generelt at støtte EU-Kommissionens fortsatte tilgang om at styrke dialogen og samarbejdet
med en ny amerikansk administration, hvor det er muligt, herunder inden for rammerne af et videreført TTC. Af-
hængig af den amerikanske handelspolitiske tilgang, kan det på et tidspunkt komme på tale med et robust EU-
modsvar til forsvar af egne økonomiske interesser med forudgående drøftelser blandt medlemslandene om de rette
balancepunkter i et sådant modsvar.
10. Regeringens generelle holdning
USA er en helt central alliancepartner for Danmark, også på det handelspolitiske og teknologiske område. Regerin-
gen støtter, at der først og fremmest arbejdes for at finde løsninger og styrke det konstruktive handelspolitiske
samarbejde mellem EU og USA om muligt
–
bl.a. inden for rammerne af en tilpasset videreførelse af EU-US Trade
and Technology Council (TTC)
–
mhp. fremme af samhandel, fælles styrkelse af resiliens, teknologiudvikling- og sam-
arbejde, håndtering af unfair handelspraksis fra tredjelande og trusler mod økonomiske sikkerhed
.
Regeringen ar-
bejder for, at der findes en bred balance i evt. robuste modsvar fra EU’s side på amerikanske foranstaltninger med
fastholdelse af proportionalitet og WTO-medholdelighed samt sigte på løsninger. Endvidere vil regeringen arbejde
for en målrettet og risikobaseret tilgang til økonomisk sikkerhed i EU og et aktivt samarbejde med USA på EU’s egne
præmisser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
EU’s handelsrelationer til USA har senest
været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 27. november
2023.
5