Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4070 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/20293
Den 6. december 2024
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. december 2024
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ..............................................................................................................2
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 2
2. Georgien ...................................................................................................................................................4
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 4
2. Situationen i Mellemøsten .........................................................................................................................6
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 6
3. Hybride trusler ..........................................................................................................................................6
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 8
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 8
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
2951002_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet forventes fokus
at være på EU’s militære støtte
til Ukraine samt yderligere sanktioner mod Rusland.
Den ukrainske udenrigsminister ventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet. Regeringen finder det afgørende
at fortsætte langsigtet og tilstrækkelig militær støtte til Ukraine og bakker op om de hårdest mulige sanktioner
mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU.
2. Baggrund
Rusland har siden marts fortsat massive drone- og missilangreb rettet mod mål overalt i Ukraine, herunder med
voldsomme angreb på landets energiinfrastruktur. Samtidig er der meldinger om fortsat russisk fremgang på
kamppladsen i Østukraine, hvor Ukraine er hårdt presset bl.a. i Donetskregionen. Ligeledes presser gentagne
russiske angreb de ukrainske styrker i Kursk-regionen.
Danmark har bilateralt støttet Ukraine med omkring 58,6 mia. kr. siden den russiske fuldskalainvasion i 2022,
herunder ca. 53,4 mia. kr. i militær støtte og 5,2 mia. kr. i civil støtte. Danske fokusområder inkluderer blandt
andet militær støtte, humanitære og akutte indsatser, finansiel støtte til den ukrainske stat, accountability,
minerydning, beskyttelse af kvinder og børn, genopbygning
–
inkl. et særligt partnerskab med Mykolaiv
–
og anti-
korruption.
Der pågår fortsat forhandlinger om, hvordan støtten under den militære bistandsfond til støtte for Ukraine
(”Ukraine
Assistance Fund”)
på 5 mia. euro skal udmøntes i regi af Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), herunder
fordelingen mellem refusioner til medlemslandene for bilaterale donationer, fællesindkøb i den europæiske og
ukrainske forsvarsindustri samt EU’s militære træningsmission for Ukraine (EUMAM Ukraine).
Der pågår herudover forhandlinger om yderligere sanktioner mod Rusland.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes fokus at være på
EU’s
militære støtte til Ukraine, herunder Ukraines behov på kort og
længere sigt, inklusiv ift. ammunition, luftforsvarssystemer og træningsindsatser, samt sanktioner mod Rusland.
Den ukrainske udenrigsminister forventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
2
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til politisk, militær, økonomisk og humanitær støtte til
Ukraine. Der forventes bred enighed om nødvendigheden af at intensivere leverancer af militær støtte til Ukraine,
idet fordelingen af de 5 mia. euro i den militære bistandsfond til støtte for Ukraine dog fortsat udestår. Der
forventes ligeledes generelt bred opbakning til vedtagelsen af nye sanktioner mod Rusland, herunder listninger af
yderligere skibe, personer og entiteter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og via støtte til privatsektoraktiviteter. Det
er afgørende, at der sikres langsigtet og tilstrækkelig finansiering til militær støtte til Ukraine, både bilateralt og
gennem EU, og at støtten under den militære bistandsfond til støtte for Ukraine udmøntes hurtigst muligt.
Regeringen støtter fortsat op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2024.
3
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
2951002_0004.png
2. Georgien
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den politiske situation i Georgien og hvordan EU bør reagere på den
bekymrende udvikling. Regeringen bakker op om en stærk reaktion fra EU’s side for at sende et klart signal til den
georgiske regering og vise støtte til Georgiens overvejende pro-europæiske befolkning.
2. Baggrund
I kølvandet på udmeldingen fra Georgiens premierminister, Irakli Kobakhidze, den 28. november om, at man
”udsætter” EU-optagelsesforhandlinger
indtil ultimo 2028 er der opstået store folkelige demonstrationer i de
større byer i Georgien. De pro-europæiske demonstranter er blevet mødt af overdreven politivold, og mange er
blevet tilbageholdt. Regeringens udmelding kom efter Europa-Parlamentets resolution den 28. november, der
erklærede parlamentsvalget i Georgien den 26. oktober for illegitimt og krævede nyvalg og sanktioner.
Parlamentsvalget mødte hård kritik fra internationale valgobservatører for seriøse uregelmæssigheder, herunder
chikane og afpresning af vælgere. Forud for valget havde Georgiens parlament taget flere bekymrende skridt,
herunder vedtagelsen af den
såkaldte ”fremmedagentlov”.
Loven kræver,
at organisationer, såsom NGO’er og
medier, der modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal lade sig registrere som
”organisationer der forfølger en fremmed magts interesser”. Ellers vil de blive pålagt at betale store bøder.
Efterfølgende har parlamentet desuden vedtaget en lov, som kraftigt indskrænker LGBT+-personers rettigheder
og kan straffe såkaldt ”LGBT-propaganda” med bøder og fængsel.
I Kommissionens årlige udvidelsesrapport konstateres med baggrund i den georgiske regerings ageren siden
foråret 2024, at landets EU-tilnærmelse er bragt i fare og at udvidelsesprocessen de facto er sat i bero. Det sker
med budskabet om, at EU’s dør fortsat står åben på velkendte betingelser, der foruden de
ni skridt, som blev
opstillet af DER
i juni 2022, nu også tæller tilbagekaldelse af bl.a. ”fremmedagentloven”, samt at regeringen i
øvrigt skal afholde sig fra skridt, der underminerer retsstaten og grundlæggende rettigheder.
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes at have fokus på, hvordan EU bør reagere på den seneste tids udvikling i Georgien, herunder
den generelle demokratiske tilbagegang og massedemonstrationer samt eskalerende politivold i kølvandet på
udmeldingen om udsættelse af EU-optagelsesforhandlinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
4
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til at drøfte, hvordan EU bør reagere på situationen i Georgien. Det
store flertal af medlemslande ser med dyb bekymring på situationen
–
dog med forskelle i synspunkterne på,
hvilke konkrete handlemuligheder, der skal bringes i spil.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan bakke op om en stærk reaktion fra EU’s side. Det med henblik på at sende et klart signal til
Georgiens regering om, at den bør trække ”fremmedagentloven” tilbage,
stoppe politivolden mod
demonstranter og journalister og generelt respektere demokratiske og grundlæggende rettigheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 15. november 2024.
5
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
2951002_0006.png
3. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina, Libanon og Syrien. Fokus forventes
at være på den katastrofale humanitære situation i Gaza, arbejdet for at opnå en våbenhvile inkl. frigivelse af alle
gidsler samt Israels ophævelse af værtsaftalen med UNRWA den 28. januar og konsekvenserne heraf. Dertil ventes
fokus på at understøtte implementering af våbenhvilen i Libanon samt på den seneste udvikling i Syrien.
Regeringen bakker op om hidtil vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. DER, herunder med opfordring til våbenhvile
mellem Israel og Hamas samt understregning af behovet for en to-statsløsning og regional deeskalering.
2. Baggrund (fra 3. december)
I Gaza fortsætter kamphandlingerne mellem Israel og Hamas. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over
44.400 palæstinensere blevet dræbt siden den 7. oktober og mere end 105.300 mennesker såret. Der vurderes at
være 101 gidsler tilbage i Gaza, inkl. gidsler taget før den 7. oktober. På Vestbredden er mindst 741 palæstinensere
og 23 israelere ifølge FN blevet dræbt siden den 7. oktober 2023. Der ses ingen gennembrud i forhandlingerne om
en våbenhvile i Gaza.
Humanitær adgang til Gaza er fortsat alvorligt udfordret. Den 19. november rapporterede FN, at nærmest alle FN's
forsøg på at støtte befolkningen i det nordlige Gaza er blevet afvist eller forhindret. World Food Programme (WFP)
har den 25. november oplyst, at manglen på sikker adgang og samarbejde om humanitær bistand har bragt den
humanitære indsats i Gaza tæt på kollaps. Danmark har ydet humanitær bistand til indsatser i og omkring Gaza
med samlet ca. 700 mio. kr. i 2023 og 2024.
Implikationerne af Knessets to love mod UNRWA, som træder i kraft den 28. januar 2025, er fortsat uklare og vil
bero på de israelske myndigheders implementering og håndhævelse. Israel har endnu ikke fremlagt en plan for
den fremtidige varetagelse af det ansvar, som indtil nu er løftet af UNRWA.
Den Internationale Straffedomstol udstedte den 21. november 2024 arrestordrer mod Israels premierminister,
Benjamin Netanyahu, tidligere forsvarsminister, Yoav Gallant, samt Hamas-leder, Mohammed Deif. Domstolen
fandt ”rimelig grund til at antage”, at de
var skyldige i forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
I Libanon trådte en våbenhvileaftale i kraft den 27. november. Våbenhvileaftalen indeholder bl.a. en 60-dages
transitionsperiode for tilbagetrækning af Hizbollah og israelsk militær fra det sydlige Libanon, samt indsættelse af
10.000 soldater fra den libanesiske hær (LAF) i det sydlige Libanon med henblik på at monitorere Hizbollahs
tilbagetrækning og lokalisere Hizbollahs resterende våben og militære infrastruktur. Danmark støtter LAF med 10
mio. kr. i 2024.
I Syrien har oprørsgrupper, anført af den militante islamistgruppe Hayat Tahrir al-Sham, indledt en offensiv mod
de syriske regimestyrker den 27. november. Oprørsgrupperne har bl.a. indtaget Syriens næststørste by Aleppo,
som har været under det syriske regimes kontrol siden 2016. Det er første gang siden våbenhvilen i 2020, at de
ellers fastfrosne konfliktlinjer i Syrien har ændret sig markant.
Omkring Det Røde Hav og Adenbugten ses fortsat angreb fra houthi-bevægelsen mod den civile skibstrafik og
internationale flådefartøjer i området. EU’s sømilitære operation EUNAVFOR ASPIDES opererer
fortsat i området
med henblik på at beskytte den civile skibsfart.
6
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
3. Formål og indhold
Rådsmødets fokus forventes at være den aktuelle situation i Gaza og behovet for en våbenhvile, Knessets love
rettet mod UNRWA, samt behovet for en langsigtet politisk to-statsløsning. Dertil ventes fokus på vigtigheden af
at bidrage til regional deeskalering, herunder gennem understøttelse af våbenhvilen i Libanon. Desuden forventes
fokus på Vestbredden, inklusiv behovet for kapacitetsopbygning og reformering af det Palæstinensiske Selvstyre.
Endelig forventes fokus på det fortsatte behov for en politisk forhandlet løsning på konflikten i Syrien i
overensstemmelse med FN’s
sikkerhedsrådsresolution
2254.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods velkendte forskelle blandt EU-landene ift. Israel/Palæstina-konflikten er der enighed om behovet for en
våbenhvile i Gaza og en to-statsløsning på længere sigt. Derudover er der enighed om fordømmelse af Hamas,
krav om frigivelse af gidsler, samt bekymring for den katastrofale humanitære situation i Gaza, herunder behovet
for beskyttelse af civile og øget humanitær adgang. Der er ligeledes enighed om vigtigheden af regional
deeskalering og understøttelse af våbenhvilen i Libanon, herunder gennem støtte til Libanons væbnede styrker.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om de hidtil vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. FAC og DER, som bl.a. fordømmer Hamas,
udtrykker behov for øget humanitær adgang og beskyttelse af civile i Gaza samt opfordrer til en våbenhvile og
frigivelse af gidsler. Regeringen bakker desuden op om EU-erklæringen af den 31. oktober 2024, der fordømte
ethvert forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre sit mandat.
Regeringen bakker også op om en to-
statsløsning og bestræbelserne på at styrke og reformere Det Palæstinensiske Selvstyre. Regeringen bakker
endvidere op om bestræbelserne på at bidrage til regional deeskalering og understøtte implementering af
våbenhvilen i Libanon, herunder gennem støtte til en styrkelse af Libanons væbnede styrker. Regeringen bakker
op om en politisk forhandlet løsning i Syrien i
overensstemmelse med FN’s
sikkerhedsrådsresolution 2254,
herunder
FN’s særlige udsendinge til Syrien, Geir Pedersens bestræbelser herfor.
Endelig bakker regeringen op
om den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPIDES.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2024.
7
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
2951002_0008.png
4. Hybride trusler
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af hybride trusler, herunder forventeligt den seneste tids hybride hændelser i
og uden for Europa. Fokusområder forventes at være forbedret situationsoverblik blandt EU-medlemsstaterne ift.
identifikation af hybride hændelser samt mulig EU-respons på disse hændelser.
2. Baggrund
Europa har i den seneste periode været ramt af en lang række hybride hændelser inkl. brandstiftelse, hærværk
og cyberangreb. De danske efterretningstjenester vurderer, at truslen er rykket tættere på Danmark, og at
Rusland er villig til at tage større risici.
Som en reaktion på hændelserne blev et nyt sanktionsregime rettet mod Ruslands globale destabiliserende og
hybride aktiviteter vedtaget på et rådsmøde i ECOFIN den 8. oktober 2024. Sanktionsregimet består af
restriktioner i form af indrejseforbud for fysiske personer, indefrysning af aktiver i EU samt forbud mod at stille
pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for de personer, grupper eller enheder, der er på
sanktionslisten.
I 2022 vedtog EU en hybrid værktøjskasse, der giver mulighed for koordinerede modsvar mod hybride trusler,
herunder demarcher, attribuering og sanktioner.
3. Formål og indhold
Fokus for drøftelsen ventes at være forbedret situationsoverblik blandt EU-medlemsstaterne ift. identifikation af
hybride hændelser samt mulig EU-respons på disse hændelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Blandt medlemslandene ventes der overordnet opbakning til at øge EU’s opmærksomhed
om og evne til at
reagere på hybride trusler.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har stort fokus på hybride trusler og ser med bekymring på den seneste tids hybride hændelser på
tværs af Europa. Vigtigt med tæt koordination både i NATO- og EU-regi, herunder ift. deling af information og
8
 Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/12-24
responsoptioner. Regeringen støtter et forbedret situationsoverblik blandt EU-medlemsstaterne ift.
identifikation af hybride hændelser og anvendelse af både eksisterende værktøjer og etableringen af nye
instrumenter til fælles EU-svar mod hybride trusler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9