Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4053 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 24/20251

Den 1. oktober 2024

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024 (udkast til konklusioner)

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

2. EU-Schweiz forholdet

- Status

KOM (2023) 0798

3. Europæiske semester 2024: Integrerede landespecifikke anbefalinger

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024 (udkast til konklusioner)

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 forventes et udkast til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd (DER) den 17.-18. oktober 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner forelig-

ger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine, Mellemøsten, konkurrenceevne, migra-

tion samt andre anliggender herunder COP29 om klima og COP16 om biodiversitet. Herudover er det muligt, at

Moldova, Georgien, Venezuela og Sudan vil blive drøftet. Regeringen vil arbejde for at fremme danske synspunkter

i forhold til dagsordenen.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024. I henhold til forretningsordenen for Det Euro-

pæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 forventes et udkast til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd (DER) den 17.-18. oktober 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner forelig-

ger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine, Mellemøsten, konkurrenceevne, andre

anliggender herunder COP29 om klima og COP16 om biodiversitet samt eksterne relationer med fokus på Mol-

dova og Georgien. Herudover forventes dagsordenspunkt om migration samt muligvis sikkerhed og forsvar.

Ukraine

Drøftelsen af Ukraine forventes for indeværende at fokusere på EU's fortsatte støtte til landet samt de arbejds-

spor, som EU har igangsat, herunder fremdrift i forhold til G7-lån til Ukraine og støtte til ukrainsk energiinfrastruk-

tur forud for vinteren.

Mellemøsten

Drøftelsen om Mellemøsten vil afhænge af udviklingen frem mod topmødet. Der afholdes dagen inden mødet i

Det Europæiske Råd topmøde med Golflandene.

Konkurrenceevne

Der er lagt op til generel drøftelse af europæisk konkurrenceevne med udgangspunkt i Mario Draghis rapport om

EU’s konkurrenceevne. Der forventes ikke et fokus på konkrete forslag og initiativer fra rapporten, men det for-

ventes, at stats- og regeringscheferne vil udstikke retningen for den videre proces.

Migration

Drøftelsen om migration forventes at gøre status over gennemførte tiltag, med særligt fokus på bl.a. styrkelse af

kontrollen med EU’s ydre grænser, hurtigere tilbagesendelser samt bekæmpelse af instrumentalisering af irregu-

lær migration.

Andre anliggender, herunder COP29 om klima og COP16 om biodiversitet,

Drøftelsen om COP29 og COP16 forventes at munde ud i tekst i konklusionerne om status for forberedelserne af

møderne i hhv. klimakonferencen, COP29, og biodiversitetskonferencen, COP16.

Eventuelle øvrige emner: Moldova, Georgien, Venezuela og Sudan.

Det er muligt, at der vil være en drøftelse af udviklinger i Moldova, Georgien, Venezuela og Sudan.

Det er muligt, at dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober vil blive justeret frem mod top-

mødet.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024 forventes ikke i sig selv at in-

debære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete

retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af

disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende tids-

punkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder sted få dage før

topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

2. EU-Schweiz forholdet

- Status

KOM (2023) 0798

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. februar 2024. Nye afsnit er

markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Schweiz’ økonomiske og handelsmæssige relationer med EU er fastsat gennem mere end 120 bilaterale aftaler,

hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod at kunne få adgang til tilhørende dele af

EU’s indre marked.

Efter uden held at have forsøgt at samle aftalerne i én institutionel rammeaftale, har der siden 2023 været for-

handlinger om en række horisontale institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz ved-

rørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og

Schweiz' associering med EU-programmer.

Forhandlingerne blev første gang indledt den 22. maj 2014, hvor formålet var at indgå en institutionel rammeaf-

tale, der skulle regulere det indbyrdes forhold og Schweiz’ adgang til det indre marked. I november 2018 nåede

man til enighed om aftaleudkastet på rammeaftalen, men aftaleudkastet opnåede ikke støtte fra Det Føderale Råd

i Schweiz og forhandlingerne blev derfor i maj 2021 afbrudt fra schweizisk side. I november 2023 opnåedes der

enighed mellem Schweiz og Kommissionen om en fælles forståelse om tilgangen til de fornyede forhandlinger, som

blev indledt i marts 2024 efter godkendelse fra Rådet. Ambitionen er fortsat at afslutte forhandlingerne i 2024.

Regeringen støtter som hidtil forhandlingerne mellem EU og Schweiz og finder, at resultatet bør sikre en balance

mellem rettigheder og forpligtelser i Schweiz’ forhold til EU.

2. Baggrund

Schweiz’

økonomiske og handelsmæssige relationer med EU er i dag fastsat gennem mere end 120 bilaterale afta-

ler, hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod at kunne få adgang til tilhørende

dele af EU’s indre marked. Schweiz har siden

2007 ydet et finansielt bidrag med fokus på nye EU-medlemsstater.

Forholdet mellem EU og Schweiz baserer sig bl.a. på en frihandelsaftale af 1972. Schweiz, som er et EFTA-med-

lemsland, afviste i 1992 på baggrund af en folkeafstemning medlemskab af EØS, hvorefter EU og Schweiz forhand-

lede en pakke af syv bilaterale sektoraftaler (kendt som bilaterale aftaler I), som trådte i kraft i 2002. Disse omfat-

tede bl.a. fri bevægelighed for personer, tekniske handelshindringer, offentlige indkøb, landbrug samt luft- og

landtransport. I 2004 blev yderligere et sæt af sektoraftaler underskrevet (bilaterale aftaler II), som bl.a. omfat-

tede Schweiz’ deltagelse i Schengen-

og Dublin-samarbejdet, aftaler om beskatning af opsparinger, forarbejdede

landbrugsprodukter, statistik,

bekæmpelse af svindel, deltagelse i EU’s medieprogram og Det Europæiske Miljø-

agentur. Den bilaterale tilgang er løbende blevet videreudviklet.

De eksisterende bilaterale aftaler indeholder forpligtelser, der varierer på tværs af sektorområder. I modsætning

til EØS-aftalen er karakteren af de bilaterale aftaler med Schweiz mere statisk, idet der ikke findes en mekanisme

til at tilpasse aftalerne til udviklingen i EU-lovgivningen. Forholdet mellem EU og Schweiz i dag er præget af de på-

gående forhandlinger om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende

det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og Schweiz'

associering med EU-programmer.

Den 22. maj 2014 indledte EU og Schweiz forhandlinger om en institutionel rammeaftale, som skulle regulere det

indbyrdes forhold og Schweiz’ adgang til det indre marked. Aftalen skulle etablere en ramme for det bilaterale for-

hold mellem EU og Schweiz for bl.a. at sikre ensartet implementering. I november 2018 nåede man til enighed om

aftaleudkastet på rammeaftalen.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

Aftaleudkastet opnåede imidlertid ikke støtte fra Det Føderale Råd i Schweiz, og derfor blev forhandlingerne i maj

2021 afbrudt fra schweizisk side. I februar 2022 foreslog Det Føderale Råd i Schweiz at genoptage forhandlingerne

med udgangspunkt i at løse de institutionelle problemer i eksisterende og kommende aftaler relateret til det indre

marked

fremfor

i én horisontal aftale. Fra marts 2022 til november 2023 afholdt Schweiz og Kommissionen drøf-

telser for at afklare, hvorvidt dette var muligt. I november 2023 opnåedes der enighed mellem Schweiz og Kom-

missionen om en fælles forståelse om tilgangen til de fornyede forhandlinger om horisontale institutionelle be-

stemmelser. Den fælles forståelse danner grundlag for de forhandlingsdirektiver, som Schweiz og Kommissionen

søger politisk godkendelse af. Det er parternes ambition, at forhandlingerne afsluttes i 2024.

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til ”rådsafgørelse

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem

Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem

EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens

samhørighed, og Schweiz' associering med EU-programmer” den 20. december 2023. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 20. december 2023. Forslaget til rådsafgørelsen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 218, stk. 3 og 4. Rådet godkendte de nye forhandlingsdirektiver den 12. marts 2024 og forhandlingerne

blev indledt den 18. marts 2024.

Formålet med de aktuelle forhandlinger er således at sikre en effektiv håndhævelse af eksisterende bilaterale afta-

ler og horisontal regulering af forholdet mellem EU og Schweiz, der sigter efter at etablere en ensartet fortolkning

og anvendelse af indre markedsregler, herunder statsstøtteregler. EU har gjort det til en betingelse for yderligere

schweizisk tilknytning til det indre marked, herunder adgang til flere sektorer som f.eks. markedet for elektricitet,

at der vedtages fælles institutionelle bestemmelser for gældende og fremtidige aftaler relateret til det indre mar-

ked med henblik på at sikre ensartethed og retssikkerhed for borgere og virksomheder.

Forhandlingerne søges afsluttet i løbet af 2024, hvorefter resultatet af forhandlingerne vil blive præsenteret for

medlemsstaterne med henblik på rådsgodkendelse.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen af forholdet mellem EU og Schweiz er at gøre status på de igangværende forhandlinger

om institutionelle løsninger, der skal regulere gældende og fremtidige aftaler relateret til det indre marked. For-

handlingerne er baseret på følgende grundlæggende hensyn:

•

Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-ret ensartet i det

indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.

Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at sikre dynamisk

tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten.

En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som sikrer tilsyn og

kontrol med anvendelse af aftalerne.

Aftalernes indbyrdes forbindelse: Den procedure, der skal følges, ved manglende efterlevelse af afgørel-

ser fra tvistbilæggelsesmekanismen, herunder mulighed for kompenserende tiltag i den berørte aftale

eller andre aftaler relateret til det indre marked.

Den fremadrettede karakter af institutionelle løsninger: De institutionelle bestemmelser skal være gæl-

dende for og identiske i eksisterende og fremtidige aftaler relateret til det indre marked.

I rådsafgørelsen om forhandlingsdirektiver skal de institutionelle bestemmelser omfatte alle aftaler mellem EU og

Schweiz, der relaterer sig til det indre marked, herunder også fremtidige aftaler, navnlig på markedet for elektrici-

tet og vedrørende fødevaresikkerhed. Af eksisterende aftaler vil følgende skulle inkludere de institutionelle be-

stemmelser, der forhandles om:

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske For-

bund på den anden side om fri bevægelighed for personer, 1999.

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefor-

dring med jernbane og ad landevej, 1999.

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsproduk-

ter, 1999.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af over-

ensstemmelsesvurdering, 1999.

Som en del af forhandlingerne indgår en mekanisme for Schweiz’ løbende økonomiske bidrag til EU’s samhørig-

hedspolitik. Derudover forhandles også en mekanisme for Schweiz’ bidrag til omkostningerne forbundet med ud-

vikling, drift og vedligehold af de EU-informationssystemer, som Schweiz har adgang til.

Forhandlingerne skal desuden

aftale vilkår og betingelser for Schweiz’ deltagelse i EU-programmer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget til rådsafgørelsen.

Europa-Parlamentets plenar vedtog en rapport den 4. oktober 2023, hvori Parlamentet bl.a. udtrykte bekymring

over de eksisterende bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz’ manglende tilpasning til udviklinger i EU-retten.

Par-

lamentet fandt, at vedtagelsen af en pakkeaftale for eksisterende

og kommende aftaler, der muliggør Schweiz’

deltagelse i EU’s indre marked, for at sikre ensartethed og juridisk klarhed, forblev en forudsætning for yderligere

fremdrift af en sektorbaseret tilgang.

Europa-Parlamentets plenar vedtog en rapport den 26. marts 2019, da forhandlingerne om en institutionel ram-

meaftale fortsat pågik. Her forholdt Parlamentet sig positivt til rammeaftalen og henstillede, at aftalen burde ind-

gås så hurtigt så muligt med henblik på at skabe sammenhæng i det eksisterende komplekse sæt af bilaterale afta-

ler EU og Schweiz imellem. Samtidig blev det gjort gældende, at en institutionel rammeaftale med Schweiz ville

garantere retssikkerheden for både Schweiz og EU, en dynamisk indarbejdelse af EU's regelværk, øget adgang til

det indre marked for Schweiz til gavn for begge parter og Den Europæiske Unions Domstols kompetence i tilfælde

af uløste tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af den institutionelle rammeaftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Indgåelse af en aftale om institutionelle løsninger forventes overordnet set at bidrage positivt til forholdet mellem

EU og Schweiz. Dertil forventes indarbejdelsen af institutionelle bestemmelser i aftalerne mellem EU og Schweiz

relateret til det indre marked at bidrage til en mere ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsreglerne

samt oprettelsen af en effektiv mekanisme for tvistbilæggelse, hvilket vil skabe større forudsigelighed for virksom-

heder fra EU, herunder danske, der handler i og med Schweiz, hvilket kan få positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser samt bidrage til styrkede økonomiske relationer.

Aftaler om Schweiz’ økonomiske bidrag til EU’s samhørighedspolitik, vilkårene for Schweiz’ deltagelse i EU-pro-

grammer samt Schweiz’ bidrag til forvaltningen af de EU-informationssystemer,

som Schweiz har adgang til og

Schweiz’ bidrag til omkostninger til de af EU’s agenturer og organer,

som Schweiz vil deltage i, kan få positive

statsfinansielle konsekvenser i form af et mindre dansk bidrag til EU’s budget, i det omfang at Schweiz’ bidrag,

herunder særligt til samhørighedspolitikken, lægges ind i budgettet inden for de eksisterende udgiftslofter. De

nærmere konsekvenser for EU’s budget afhænger af de endelige aftaler.

Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Aftalerne forventes ikke på det foreliggende grundlag at have negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag til rådsafgørelse om nye forhandlingsdirektiver og den fælles forståelse var tidligere i hø-

ring i handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige organisatio-

ner, d. 20. december 2023 til d. 18. januar 2024. Der indkom høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, DI og Landbrug

& Fødevarer, som gengives nedenfor i resuméform.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

DI:

•

I en tid med stigende usikkerhed og krig i Europa, må lande, der deler de samme værdier om frihed, de-

mokrati, retsstatsprincip og en social markedsøkonomi arbejde tættere sammen end før. Derfor er det

vigtigt at udvikle EU’s relationer med Schweiz og genoptage forhandlinger om en institutionel rammeaf-

tale, der skal sikre retssikkerhed og en level playing field i samhandlen.

Den nuværende situation er for uholdbar, da de mange nuværende delaftaler mellem EU og Schweiz gør

vilkårene usikre for virksomhederne og hæmmer samhandlen.

Sammenbruddet i forhandlingerne har allerede fået direkte konsekvenser for danske virksomheder, da EU

og Schweiz ikke længere anerkender hinandens test af medicinsk udstyr.

DI støtter derfor fuldt op om Kommissionens henstilling til forhandlingsmandat og det er tillige vurderin-

gen, at mandatet indeholder en god balance i forhold til begge parters interesser og positioner.

For DI er det vigtigt, at EU driver en offensiv handelspolitik, der sikrer, at europæiske virksomheder sikres

de bedst mulige adgangsforhold til globale markeder og at samhandlen foregår så frit, fair og uhindret

som mulig.

Forhandlingsmandatet danner ydermere en fornuftig basis for yderligere at styrke samarbejdet i form af

nye aftaler på fødevaresikkerhed, offentlig sundhed og energiforsyningssikkerhed, herunder en længe

ventet el-aftale mellem EU og Schweiz.

Det er vigtigt, at EU og Schweiz udviser kompromisvilje og indgår en langsigtet rammeaftale, der styrker

samarbejdet og udvider markedsadgangen på fair og lige vilkår. Aftalen skal lette handel og investeringer

mellem parterne uden samtidig at gå på kompromis

med EU’s værdier, interesser og principper, herunder

især integriteten af Unionens indre marked, der til enhver tid skal bevares. Integriteten af det indre mar-

ked er helt afgørende for DI, da schweiziske virksomheder ikke må få lettere adgang til det indre marked

end europæiske virksomheder selv har.

•

Landbrug & Fødevarer:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens henstilling til at indlede forhandlinger med Schweiz, herunder for-

handlinger om det bilaterale handelsforhold. Den danske fødevareklynge er i høj grad afhængig af økonomisk in-

teraktion med omverdenen med betydelige interesser i åbne markeder samt fri og fair handel, og fokus på eksport

og markedsadgang for fødevareklyngen er derfor afgørende. Det schweiziske marked er således også relevant for

klyngens eksport, men potentialet har indtil videre ikke været udnyttet optimalt. Det er derfor vigtigt, at der for-

handles en frihandelsaftale på plads, der afspejler erhvervets generelle, offensive interesser, og sikrer reel mar-

kedsadgang.

Forbrugerrådet Tænk:

•

Vi finder oversigten over hensyn, der skal varetages i aftalen, mangelfuld. Især savner vi en tydeligere

markering af, at handelsaftaler bør have både hensynet til den grønne omstilling og hensynet til bedre

forbrugerbeskyttelse som centrale elementer.

•

Specielt i forhold til forbrugerbeskyttelsen skal vi opfordre til, at der arbejdes på at inddrage Schweiz i det

såkaldte CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation).

•

Det bør helt generelt være sigtet med aftalen at give mærkbare forbedringer, herunder også økonomiske,

for forbrugerne. Et konkret eksempel kunne være at sigte mod at få Schweiz med i EU's regler om be-

grænsning af roaming-betaling

(”roam like at home”).

•

Vi støtter ønsket om fuld integration af Schweiz i det europæiske el-net.

•

Vi skal opfordre til at holde det digitale område ude af handelsaftalen.

•

Vi er generelt skeptiske over for anvendelse af voldgift til tvistbilæggelse vedr. frihandelsaftaler, specielt i

investor-stat tvister, men er positive over for, at der dog i dette tilfælde lægges op til at underlægge vold-

giften EU-Domstolens fortolkning af EU-retten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til at indgå aftalerne med Schweiz om bl.a. institutionelle be-

stemmelser med henblik på at sikre ensartethed i det indre marked og retssikkerhed for myndigheder, borgere og

erhvervslivet. Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om at sikre en balance mellem rettigheder og for-

pligtelser for Schweiz i aftalerne.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forhandlingerne mellem EU og Schweiz, som skal bidrage til at sikre ensartet fortolkning og

anvendelse af EU-retten, løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten, en mere effektiv mekanisme for

tvistbilæggelse, aftalernes indbyrdes forbindelse og en fremadrettet karakter af de institutionelle løsninger. Rege-

ringen finder desuden, at aftalerne bør sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser i Schweiz’ forhold til

EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om forhandlingerne mellem EU og Schweiz har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 12. oktober 2018 og til orientering den 15. maj 2019 og 9. februar 2024.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

3. Europæiske semester 2024: Integrerede landespecifikke anbefalinger

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i det europæiske semester fremlægger Kommissionen hvert år udkast til landespecifikke anbefalinger vedr.

EU-landenes økonomisk-politiske udfordringer, som hvert land bør efterleve i løbet af de følgende år. Kommissio-

nen offentliggjorde den 19. juni 2024 et udkast til landespecifikke anbefalinger som led i sin pakke vedr. det euro-

pæiske semester 2024. De landespecifikke anbefalinger for semesteret 2024 blev godkendt på rådsmødet (ECOFIN)

den 16. juli 2024.

På rådsmødet (almindelige anliggender) 15. oktober 2024 forventes Rådet at godkende, at tilslutning til de lande-

specifikke anbefalinger for semesteret 2024 sættes på dagsordenen for Det Europæiske Råds møde den 17.-18.

oktober 2024.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 19. juni 2024 sin forårspakke under det europæiske semester, herunder udkast

til landespecifikke anbefalinger. De landespecifikke anbefalinger blev efter drøftelser og visse justeringer i Rådet

godkendt på rådsmødet (ECOFIN) den 16. juli 2024.

Der henvises i øvrigt til Økonomiministeriets samlenotat af 4. juli 2024 vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16.

juli 2024.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) 15. oktober 2024 forventes Rådet at godkende uden drøftelse, at de lan-

despecifikke anbefalinger for 2024 sættes på dagsordenen for Det Europæiske Råds møde den 17.-18. oktober

2024. Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig landeanbefalingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser, i det omfang en implementering af de landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte

sunde økonomiske strukturer, bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes enighed om vigtigheden af det europæiske semester og koordination af EU-landenes nationale økono-

miske politikker.

Rådsmøde nr. 4053 (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-24, pkt. 1-3

Enigheden omkring landeanbefalingerne i det europæiske semester 2024 ventes bekræftet med henblik på Det

Europæiske Råds tilslutning til anbefalingerne på mødet den 17.-18. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte pakken med landeanbefalinger fra Kommissionen. Regeringen finder det generelt

vigtigt, at EU-landene gennemfører økonomisk politik og strukturreformer, der styrker vækst, beskæftigelse og

produktivitet og sikrer sunde og holdbare offentlige finanser, så EU-landene er forberedt på nye kriser og har rå-

derum til at prioritere bl.a. grøn omstilling og forsvar. De landespecifikke anbefalinger til Danmark vurderes over-

ordnet set at være på linje med regeringens prioriteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. De landespecifikke anbefalinger for seme-

steret 2024 blev dog senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 11. juli 2024 forud

for rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024.