Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4062 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUPOL, sagsnr.: 2024-20275
Den 11. november 2024
Rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 28. november 2024
SAMLENOTAT
1. Styrkelse af samhørighedspolitikkens vigtigste aktiver .................................................................................. 2
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
2.
Rådskonklusioner om samhørighedspolitikkens rolle i at adressere EU’s demografiske udfordringer
.............. 4
Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
1
Rådsmøde nr. 4062 (almindelige anliggender - samhørighed) den 28. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender - samhørighed 28/11-24
1. Styrkelse af samhørighedspolitikkens vigtigste aktiver
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender
samhørighed) den 28. november 2024 ventes Rådet at drøfte, hvordan
man kan styrke den delte forvaltning af struktur- og investeringsfondene i overensstemmelse med subsidiaritetsprin-
cippet.
Regeringen vil tage drøftelsen til efterretning.
2. Baggrund
EU’s samhørighedspolitik er traktatfæstet og har til formål at styrke sammenhængskraften i EU og udligne for-
skelle mellem medlemsstaterne og deres regioner ved at understøtte den økonomiske udvikling, herunder vækst
og beskæftigelse, i særligt de mindst udviklede regioner. Samhørighedsmidler udmøntes gennem EU’s struktur-
og
investeringsfonde under såkaldt delt forvaltning mellem Kommissionen og de respektive medlemsstater.
Kommissionen ventes i anden halvdel af 2025 at fremsætte forslag til samhørighedspolitikken efter 2027.
3. Formål og indhold
Det ungarske formandskab har lagt op til en drøftelse af, hvordan man kan styrke den delte forvaltning af struktur-
og investeringsfondene i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Drøftelsen vil basere sig på en note fra formandskabet. Den er for indeværende ikke cirkuleret til medlemssta-
terne. Det nærmere fokus for drøftelsen kendes derfor endnu ikke.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller beskyttelsesmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der vurderes blandt medlemsstaterne bred opbakning til princippet om delt forvaltning.
Traditionelle samhørighedslande, dvs. særligt syd- og østeuropæiske lande, vurderes dertil at ønske en styrket
samhørighedspolitik, som sikrer et højt investeringsniveau generelt, ledsaget af omfattende fleksibilitet ifm. ud-
møntningen af midler. Omvendt ventes nettobidragsydere generelt at ønske en modernisering af samhørigheds-
politikken, således at midlerne udmøntes målrettet og effektivt og bidrager til at fremme EU’s fælles prioriteter.
10. Regeringens generelle holdning
2
Rådsmøde nr. 4062 (almindelige anliggender - samhørighed) den 28. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender - samhørighed 28/11-24
Regeringen finder det væsentligt, at der sker en effektiv udmøntning af EU-midler
mhp. at understøtte EU’s fælles
prioriteter og målsætninger, herunder fremme af nødvendige strukturelle reformer i medlemsstaterne. Derfor
arbejder regeringen for, at samhørighedspolitikken indrettes mhp. at understøtte bl.a. europæisk konkurrence-
evne, den grønne og digitale omstilling og en bæredygtig økonomisk udvikling i alle medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 4062 (almindelige anliggender - samhørighed) den 28. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender - samhørighed 28/11-24
2.
Rådskonklusioner om samhørighedspolitikkens rolle i at adressere EU’s demografiske ud-
fordringer
Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender
samhørighed) den 28. november 2024 ventes Rådet at vedtage rådskon-
klusioner om samhørighedspolitikkens rolle i at adressere demografiske udfordringer. Regeringen kan støtte råds-
konklusionerne.
2. Baggrund
Forud for Kommissionens forslag til indretningen af samhørighedspolitikken i næste programperiode, som løber
fra 2028, har det ungarske formandskab udarbejdet udkast til rådskonklusioner om, hvordan samhørighedspolitik-
ken kan adressere EU’s fremtidige demografiske udfordringer.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne ventes at anerkende den demografiske udviklings negative indvirkning på den økonomiske,
sociale og territoriale samhørighed mellem medlemsstaterne og EU’s modstandsdygtighed og konkurrenceevne.
Konklusionerne ventes at anerkende, at samhørighedspolitikken hidtil har været blandt de vigtigste EU-instrumen-
ter til at takle demografiske udfordringer gennem investeringer i human kapital, social inklusion og innovation,
digitalisering samt bæredygtig infrastruktur.
Rådskonklusionerne ventes at pege på, at EU’s værktøjer til at adressere de demografiske
udfordringer bør være i
overensstemmelse med lokale behov med aktiv involvering fra nationale, regionale og lokale myndigheder og i
fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, partnerskabsprincippet og princippet om delt forvaltning.
Rådskonklusionerne ventes desuden at anerkende, at samhørighedspolitikken for at adressere de demografiske
udfordringer bør:
-
Understøtte regional konkurrencedygtighed, som sikrer langsigtet, bæredygtig økonomisk vækst og social
inklusion,
-
Sikre adgang til uddannelse og efteruddannelse, beskæftigelse og billige boliger,
-
Understøtte tilgængelig børnepasning samt adgang til sundhedspleje.
Rådskonklusionerne ventes slutteligt at opfordre Kommissionen til at overveje en særskilt politisk målsætning
mhp. at adresse demografiske udfordringer ifm. fremsættelsen af forslag til samhørighedspolitikken efter 2027.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller beskyt-
telsesmæssige konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
4
Rådsmøde nr. 4062 (almindelige anliggender - samhørighed) den 28. november 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender - samhørighed 28/11-24
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes enighed om rådskonklusionerne, som efter forhandlinger vurderes at have fundet den rette balance.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har ifm. udarbejdelsen af rådskonklusionerne arbejdet for, at disse er balancerede i forhold til samhø-
righedspolitikkens formål og ikke foregriber forhandlingerne om den
næste flerårige finansielle ramme for EU’s
budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5