Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4072 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 24/20296

Den 5. december 2024

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. december 2024

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024 - konklusioner

2. Lovgivningsmæssig programmering - Kommissionens arbejdsprogram for 2025

3. Europas fremtid

4. Det europæiske semester 2025 - roadmap

5. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

6. Rådets 18-måneders program

–

trioformandskabet

7. Forholdet mellem EU og Storbritannien

8. EU-Schweiz forholdet

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024 - konklusioner

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 forventes et udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20. december 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner

foreligger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine, Mellemøsten, EU i verden, resili-

ens og kriseberedskab, migration samt andre anliggender herunder udvidelse. Regeringen vil arbejde for at

fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024. I henhold til forretningsordenen for Det Eu-

ropæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 forventes et udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20. december 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner

foreligger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine, Mellemøsten, EU i verden, resili-

ens og kriseberedskab, migration samt andre anliggender herunder udvidelse.

Ukraine

Drøftelsen forventes at fokusere på EU's støtte og arbejdsspor, herunder fortsat støtte til Ukraines fredsformel.

Dertil forventes EU at fordømme Ruslands intensiverede angreb med droner og missiler mod Ukraines kritiske in-

frastruktur, samt tredjelandes støtte til Ruslands angrebskrig, herunder indsættelsen af nordkoreanske styrker.

Mellemøsten

Drøftelsen om Mellemøsten vil afhænge af udviklingen frem mod topmødet.

EU i verden

Der er lagt op til

en strategisk drøftelse om EU’s globale engagement og prioriteter i den aktuelle geopolitiske kon-

tekst, ikke mindst med fokus på EU-USA-forholdet.

Resiliens, kriseforebyggelse og reaktionskapacitet

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Niinistö-rapporten med fokus på at styrke EU's modstandsdygtighed, bered-

skab, kriseforebyggelse og reaktionskapacitet i forbindelse med det skiftende trusselslandskab og klimaforandrin-

ger.

Migration

Drøftelsen om migration forventes at gøre status over implementeringen af tidligere rådskonklusioner, med sær-

ligt fokus på bl.a. den eksterne dimension af migration, forebyggelse af irregulær migration, implementering af

vedtaget EU-lovgivning, effektivisering af udsendelser samt bekæmpelse af instrumentalisering af migranter og

menneskesmugling.

Andre anliggender

Det Europæiske Råd vil opfordres til at godkende konklusionerne om udvidelse.

Det er muligt, at dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. december vil blive justeret frem mod

topmødet.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024 forventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervsli-

vet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af kon-

krete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne

af disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende tids-

punkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder sted få dage før

topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

2. Lovgivningsmæssig programmering - Kommissionens arbejdsprogram for 2025

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 forventes en drøftelse af den årlige programme-

ring af lovgivningsarbejdet forud for Kommissionens arbejdsprogram for 2025, der forventes i starten af 2025. For-

sinkelsen skyldes, at Kommissionen først tiltrådte den 1. december 2024. Regeringen støtter, at det kommende

arbejdsprogram afspejler prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2024-2029.

2. Baggrund

Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parla-

mentet fra 2016 (IIA’en),

at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige og flerårige programmering. Formå-

let med den tilbagevendende, årlige programmering er at identificere de større politiske sager, som bør have sær-

lig prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning af

tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet i henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 en drøftelse af Kommissionens ar-

bejdsprogram for 2025, der forventes offentliggjort i starten af 2025. Forsinkelsen skyldes, at Kommissionen først

tiltrådte den 1. december 2024. Arbejdsprogrammet forventes at afspejle prioriteterne i Det Europæiske Råds

strategiske dagsorden for 2024-2029 samt den politiske udvikling i Europa. Drøftelsen indgår i en årligt tilbageven-

dende, struktureret proces, hvor Kommissionen søger input fra både Rådet og Europa-Parlamentet som led i ar-

bejdet med den lovgivningsmæssige programmering og tilrettelæggelsen af det kommende års lovgivningsar-

bejde. Processen ventes at munde ud i en fælleserklæring mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet

om Unionens lovgivningsmæssige prioriteter for 2025. Denne forventes først i starten af 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

skal i henhold til IIA’en af 2016 inddrages i dialogen med Kommissionen om det årlige ar-

bejdsprogram, ligesom den senere inter-institutionelle fælleserklæring skal underskrives af formændene for de tre

institutioner.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af den lovgivningsmæssige programmering for 2025 vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for

EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til

eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdspro-

gram, når de fremlægges.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at den lovgivningsmæssige programmering afspejler prioriteterne i Det Europæiske Råds stra-

tegiske dagsorden for 2024-2029, og finder det desuden vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem institutionerne

om det løbende lovgivningsarbejde. Regeringen vil vurdere og tage stilling til konkrete lovgivningsmæssige forslag

i takt med, at de fremsættes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

3. Europas fremtid

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 en politisk drøftelse under overskrif-

ten Europas fremtid, med fokus på hvordan EU kan styrke sin forvaltning og administration med henblik på at sikre

forbedret konkurrenceevne. Drøftelsen ventes bl.a. at tage udgangspunkt i forslag i Draghi-rapporten til forbedring

af EU’s forvaltning og arbejdsmetoder, forslag om simplificering og byrdereduktion samt forslag om en fokusering

af EU-midler

i retning af EU’s strategiske prioriteter. Der

er blandt medlemslandene enighed om behovet for at for-

bedre EU’s konkurrenceevne, og Draghis rapport er overordnet blevet taget godt imod.

Regeringen er enig i beho-

vet for at styrke EU’s konkurrenceevne, herunder at inddrage aspekter, som har med EU’s forvaltning

og admini-

stration at gøre, og sikre målrettet anvendelse af EU-midler. Regeringen støtter i den forbindelse en omfattende

byrdereduktionsindsats, herunder Kommissionens byrdereduktionsmål.

2. Baggrund

Den geopolitiske virkelighed med øget global konkurrence på det økonomiske og teknologiske område har sat

EU’s konkurrenceevne under alvorligt pres. På kommissionsformand Ursula von der Leyens foranledning udgav

Mario Draghi den 9. september en rapport om fremtidens konkurrenceevne i EU. Rapporten er tiltænkt at danne

ramme for drøftelserne om EU’s langsigtede konkurrenceevne, herunder i Rådet.

Rapporten tegner et billede at, at EU’s konkurrenceevne er stærkt udfordret. For at håndtere nuværende udfor-

dringer

og forberede EU på fremtidige forandringer frembringer rapporten 170 anbefalinger til at styrke EU’s kon-

kurrenceevne. En del af disse anbefalinger drejer sig om EU’s forvaltning og arbejdsmetoder, hvor Draghi ser be-

hov for at sikre sammenhæng, fokus og hastighed i beslutningsprocesserne.

Rapporten understreger derudover behovet for at reducere lovgivningsmæssige og administrative byrder ved EU-

lovgivningen gennem ensartet håndhævelse af reglerne på det indre marked og en fælles metodologi for kvantifi-

cering af omkostninger ved EU-lovgivning.

Med henblik på at understøtte strategiske investeringer fremhæver rapporten endvidere behovet for at målrette

og strømline EU’s budget, som

ifølge Draghi i dag er opdelt i for mange og ofte for små programmer.

Mario

Draghi præsenterede sin rapport for EU’s stats-

og regeringsleder på det uformelle møde i Det Europæiske

Råd den 7.-8. november i Budapest. Her vedtog stats- og regeringscheferne også Budapest-erklæringen

om EU’s

konkurrenceevnepagt, som fremhæver det presserende behov for og viljen til at gøre EU mere konkurrencedyg-

tigt. I erklæringen opfordrer stats-

og regeringscheferne derudover til, at der lanceres en ”simplificeringsrevolu-

tion”, og at Kommissionen fremsætter konkrete forslag til at reducere rapporteringsbyrderne

i første halvdel af

2025.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 en politisk drøftelse under over-

skriften Europas fremtid, med fokus på hvordan EU kan styrke sin forvaltning og administration med henblik på at

sikre forbedret konkurrenceevne. Drøftelsen ventes bl.a. at tage udgangspunkt i forslagene til forbedret forvalt-

ning og institutionel struktur i Draghi-rapporten, som blev udgivet den 9. september. Drøftelsen ventes ligeledes

at understrege nødvendigheden af at reducere erhvervslivets byrder, hvis EU skal styrke sin globale konkurrence-

evne, herunder med reference til Budapest-erklæringen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser

for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene

enighed om behovet for at forbedre EU’s konkurrenceevne. Medlemslandene går

generelt konstruktivt til mange af de forslag, der udfoldes i Draghi-rapporten. Særligt er der bred enighed om be-

hovet for byrdereduktion og vigtigheden af, at Kommissionen leverer på sine kvantitative målsætninger om at re-

ducere rapporteringsbyrder. Der er ligeledes en bred erkendelse af, at det også er nødvendigt at se på EU’s for-

valtning og administration, hvis EU skal være handlekraftig og konkurrencedygtig globalt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i behovet for at forbedre EU’s konkurrenceevne, ikke mindst i lyset af den øgede globale kon-

kurrence. Regeringen finder, at der er behov for en bredspektret indsats, som også involverer aspekter, som har

med EU’s forvaltning og administration at gøre. Der er dog først og fremmest behov for en omfattende byrdere-

duktionsindsats for at understøtte EU's konkurrenceevne, hvorfor Danmark støtter fuldt op om Kommissionens

byrdereduktionsmål. Regeringen finder derfor behov for systematisk at have fokus på omkostningssiden af ny lov-

givning samt sikre, at ny lovgivning har blik for, hvordan den efterfølgende implementering kan effektiviseres og

digitaliseres. Dette inkluderer særligt et styrket, systematisk fokus på udarbejdelsen og brugen af konsekvensvur-

deringer på tværs af institutionerne. Samtidig arbejdes fra dansk side for at sikre en mere effektiv udmøntning af

EU-midler med fokus på fælleseuropæisk merværdi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

4. Det europæiske semester 2025 - roadmap

-Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 17. december 2024 med hen-

blik på præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2025. Det europæiske seme-

ster er en årligt tilbagevendende proces, men der er tale om første semesterproces efter de nye rammer, der følger

af de reviderede finanspolitiske regler. Regeringen vil tage det kommende formandskabs præsentation af arbejds-

planen for behandlingen af det europæiske semester 2025 til efterretning.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det europæiske semester”). In-

denfor rammerne af semesteret kan EU-landene drøfte de økonomisk-politiske udfordringer og den økonomiske

politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er

også forankret i semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv. Hvert år udkommer der som led i det euro-

pæiske semester landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene på baggrund af de økonomisk-politiske drøftelser

og analyser.

Ligesom tidligere år forventes det europæiske semester 2025 at indledes med følgende årlige udspil og undersø-

gelser fra Kommissionen:

•

Årlig undersøgelse for bæredygtig vækst (Annual Sustainable Growth Survey, ASGS).

•

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed.

•

Rapport om beskæftigelse og sociale udviklinger (JER).

•

Varslingsrapporten vedr. makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne (Alert mechanism report,

AMR). På baggrund af denne kan Kommissionen gennemføre undersøgelser af medlemsstater med risiko

for makroøkonomiske ubalancer.

I de kommende måneder vil Kommissionens udspil og analyser danne grundlag for horisontale drøftelser af de

økonomiske udfordringer i EU i bl.a. Rådet (økonomi og finans) (ECOFIN).

På møde i Det Europæiske Råd (DER) i marts 2025 forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af Kommissi-

onens udspil og analyser vedr. det europæiske semester og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle

retningslinjer for EU-landenes økonomiske politik. EU-landene ventes senest i april at fremlægge fremskridtsrap-

porter vedr. implementeringen af deres respektive mellemfristede planer for finans- og strukturpolitikker under

de nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft den 30. april 2024. Fremskridtsrapporterne ventes bl.a. at vedrøre

indsatsen med at gennemføre tiltag i EU-landenes mellemfristede planer med henblik på at adressere tidligere års

landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Der henvises desuden til Økonomiministeriets orientering vedr. reformen af EU’s finanspolitiske regler

af den 22.

december 2023.

Kommissionen ventes derefter med udgangspunkt i bl.a.

DER’s retningslinjer og EU-landenes

fremskridtsrapporter

at fremlægge udkast til landespecifikke anbefalinger. På baggrund af dette skal ECOFIN opnå enighed om de lan-

despecifikke anbefalinger, hvorefter DER ventes at tiltræde de landespecifikke anbefalinger forud for, at de efter-

følgende formelt vedtages i ECOFIN.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes det kommende polske formandskab at præsentere arbejdsplanen for det europæiske se-

mester i 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester kan have positive samfunds-

økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst

og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Arbejdsplanen for det europæiske semester ventes bredt taget til efterretning. Generelt forventes der enighed om

vigtigheden af det europæiske semester og koordination af medlemsstaternes nationale økonomiske politikker.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2025 til efter-

retning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

5. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

- Vedtagelse af konklusioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december skal Rådet vedtage rådskonklusioner om udvidelsen på

baggrund af Kommissionens årlige udvidelsespakke. I den forbindelse skal der blandt andet tages stilling til spørgs-

målet om foreløbig lukning af forhandlingskapitler med Montenegro og åbning af kapitler/clusters med Albanien

og Serbien. Der lægges også op til åbning af det første forhandlingscluster (cluster 1) og evt. flere med Ukraine og

Moldova, når screeningsprocessen er overstået, forventeligt i 2025. Ift. de øvrige udvidelseslande vil der blive op-

stillet en række anbefalinger, ikke mindst om behovet for at iværksætte yderligere reformer, bl.a. ift. demokrati og

retsstatsforhold samt bekæmpelse af korruption.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 30. oktober 2024 sin årlige udvidelsespakke. Udvidelsespakken indeholder dels en

meddelelse, der opridser Kommissionens overordnede konklusioner, dels landerapporter for alle de lande, der er

omfattet af udvidelsesprocessen. Udvidelsespakken indeholder således landerapporter for Ukraine og Moldova,

som formelt indledte deres optagelsesforhandlinger i år; Georgien, som sidste år fik betinget kandidatstatus, samt

de seks lande på det vestlige Balkan, nemlig kandidatlandene Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien

og Bosnien-Hercegovina, samt Kosovo, som endnu ikke er kandidatland. Derudover indeholder udvidelsespakken

en landerapport for Tyrkiet, om end optagelsesforhandlingerne med landet formelt har været sat i bero siden

2018.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet er at vedtage rådskonklusioner om udvidelsespakken, såfremt der kan opnås

enighed om disse.

Generelt vurderes det, at de enkelte landerapporter tegner et retvisende billede af udviklingen i landene. Kommis-

sionen understreger i sin meddelelse, at den meritbaserede tilgang fortsat udgør grundlaget for udvidelsesproces-

sen, men fremhæver også de geopolitiske hensyn, som har givet udvidelsesprocessen et nyt momentum siden

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Generelt tegnes der et billede af, at især Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro har gjort gode fremskridt.

Serbien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Kosovo har gjort mere begrænsede fremskridt, mens Geor-

gien og Tyrkiet har gjort få eller ingen fremskridt siden sidste år. I Georgien har der endda været tale om demokra-

tiske tilbageskridt.

Kommissionens udvidelsespakke indeholder en række anbefalinger, som kan danne udgangspunkt for de udvidel-

seskonklusioner, der skal vedtages i Rådet (almindelige anliggender). I modsætning til de seneste par år er der dog

kun tale om mere ’tekniske’ anbefalinger ift. landenes udvidelsesproces, idet der ikke lægges op til større beslut-

ninger om fx tildeling af kandidatstatus eller indledning af optagelsesforhandlinger. Kommissionen anbefaler åb-

ning af det første forhandlingscluster (cluster 1) og muligvis flere med Ukraine og Moldova, når screeningsproces-

sen er overstået, forventeligt i 2025. Derudover åbning af endnu et forhandlingscluster (cluster 6

–

eksterne relati-

oner) med Albanien ved udgangen af 2024. Der har været tilstrækkeligt med fremskridt i Montenegro til, at Kom-

missionen anbefaler foreløbig lukning af et antal forhandlingskapitler (alle kapitler er allerede åbne). Serbien op-

fylder ifølge Kommissionen kriterierne for at åbne de resterende kapitler i cluster 3, om end der er kritik af landets

mangelfulde reformer inden for retsstatsområdet, den relativt lave grad af tilpasning til

EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik og landets villighed til at bidrage til normaliseringsdialogen med Kosovo. For de øvrige lande er

der ikke udsigt til nævneværdige fremskridt i processen: Bosnien-Hercegovina har kun gennemført få reformer det

seneste halve år, og der udestår væsentlige reformer af bl.a. forfatningen og valglovene, før landet er klar til at

leve op til kriterierne for at indlede de optagelsesforhandlinger, der blev truffet principbeslutning om i marts

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

2024. Der er ikke udsigt til åbning af forhandlinger med Nordmakedonien, før landet gennemfører de forfatnings-

ændringer, de har forpligtet sig til i en bilateral aftale med Bulgarien. Kommissionen er meget kritisk over for ud-

viklingen i Georgien, ikke mindst med henvisning til de demokratiske tilbageskridt, der har kunnet konstateres det

seneste år og efter parlamentsvalget den 26. oktober 2024. På den baggrund konstaterer Kommissionen i sin ud-

talelse, at Georgiens fremskridt i EU-sporet de facto er sat i bero. Den georgiske regering har efterfølgende

–

den

28. november i år

–

erklæret, at man fra georgisk side vil udskyde EU-optagelsesforhandlingerne (som der dog

endnu ikke er truffet beslutning om) til ultimo 2028. Det skete efter Europa-Parlamentet havde vedtaget en reso-

lution, som erklærede det georgiske parlamentsvalg for illegitimt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusioner om udvidelsespakken, herunder eventuelle beslutninger om foreløbig lukning af

forhandlingskapitler med Montenegro og/eller åbning af kapitler/clusters med Albanien og Serbien, indebærer

ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervs-

livet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

En optagelse af kandidatlandene

vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herunder gennem EU’s budget,

idet udvidelseslandene vil

tage del i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af de foreløbige tilkendegivelser tegner der sig en betydelig opbakning til Kommissionens anbefaling

om foreløbigt at lukke et antal forhandlingskapitler med Montenegro og åbne kapitler/clusters med Albanien. Der

pågår endnu forhandlinger om Kommissionens anbefaling om at åbne et forhandlingscluster (cluster 3) med Ser-

bien. Enkelte lande er fortsat utilfredse med Serbiens mangelfulde reformer ift. retsstatsområdet og relativt lave

grad af tilslutning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Serbien har dog under indtryk af denne kritik for-

pligtet sig til hurtigt at gennemføre en række konkrete reformer, der gerne skulle imødekomme flere af Kommissi-

onens anbefalinger. Der er bred støtte til Nordmakedoniens integrationsproces, men landets videre fremdrift i

udvidelsesprocessen forudsætter, at det gennemfører en bilateral aftale med Bulgarien, som det har forpligtet sig

til. Spørgsmålet om åbning af det første forhandlingscluster med Ukraine og Moldova skal først realitetsbehand-

les, når screeningsprocessen er overstået, forventeligt i starten af 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er fortaler for en meritbaseret tilgang til EU’s udvidelse, som sikrer en forsvarlig håndtering af tiltræ-

delsesforhandlinger, samt at der anvendes ensartede kriterier over for ansøgerlandene. En meritbaseret forhand-

lingsproces indebærer, at reformer inden for de mest fundamentale områder (demokrati, retsstat m.v.) er i cen-

trum og at kandidatlande først kan opnå medlemskab af EU, når de opfylder alle de nødvendige krav og kriterier.

Det betyder også, at forhandlingernes resultat ikke

er givet på forhånd, og at der skal tages hensyn til EU’s evne til

at optage nye medlemslande.

EU’s udvidelse bør i øvrigt foregå i overensstemmelse med de principper, som Rådet knæsatte i den nye metode

for udvidelsen fra marts 2020. Det gælder især ift. følgende elementer: 1) udvidelsesprocessen skal være baseret

på en meritbaseret tilgang, 2) det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis udviklingen tilsiger det (reversi-

bilitet), og 3) der skal større fokus på den reelle implementering af reformer, særligt inden for de områder, der

vedrører demokratiske institutioner og retsstatsprincipper.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

Regeringen ser positivt på yderligere udvidelse af EU: Det gælder både ift. landene på Vestbalkan og ift. Ukraine,

Moldova og i princippet også Georgien. Det er en geopolitisk gevinst med et større og stærkere EU, hvorfor det er

i dansk og europæisk interesse at invitere europæiske nabolande ind i det europæiske samarbejde, når de er klar.

Det er samtidig vigtigt at fastholde en meritbaseret udvidelsesproces. Hvis kandidatlande og EU ikke er klar til

eventuelle udvidelser, risikerer det at underminere EU's sammenhængskraft. EU skal gøre aktivt brug af sine værk-

tøjer til hjælp af nabolande, og landene skal løbende holdes op på de stillede betingelser.

Regeringen kan på den baggrund støtte op om Kommissionens anbefalinger om foreløbigt at lukke et antal kapit-

ler med Montenegro og åbne yderligere forhandlingsclustre med Albanien. Regeringen støtter principielt åbning

af de resterende kapitler i cluster 3 med Serbien, idet fortsatte reformfremskridt er vigtige.

Regeringen kan generelt støtte op om rådskonklusioner om udvidelsen, som opfordrer de øvrige udvidelseslande

på Vestbalkan til at øge reformtempoet, ikke mindst ift. demokrati og retsstatsforhold, og til for Serbien og Koso-

vos vedkommende at indtage en mere imødekommende holdning i Beograd-Pristina dialogen. Regeringen ser

frem til åbning af det første forhandlingscluster med Ukraine og Moldova, når screeningsprocessen er overstået.

Regeringen støtter åbningen af det første forhandlingscluster med Nordmakedonien, når landet har gennemført

den bilaterale aftale med Bulgarien, det har forpligtet sig til. Regeringen vil tage stilling til spørgsmålet om formel

indledning af optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når landet lever op til de stillede betingelser.

Fsva. Tyrkiet kan regeringen støtte op om opfordringer til at tage skridt til at forbedre respekten for demokrati og

grundlæggende rettigheder. Samtidig står det klart, at der desuagtet ikke er udsigt til en genoptagelse af optagel-

sesforhandlingerne med Tyrkiet under de nuværende forhold. Fsva. Georgien beklager regeringen, at den georgi-

ske regering har erklæret, at den ønsker at sætte udvidelsesprocessen på pause indtil 2028. Samtidig står det dog

klart, at Georgien det seneste år har bevæget sig væk fra EU’s grundlæggende værdier, og at der ikke kan være

udsigt til en genoptagelse af udvidelsesprocessen med Georgien, før landet har taget væsentlige skridt til at rette

fundamentalt op på dette.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg (skriftligt) den 8. december 2023 til orientering.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

6. Rådets 18-måneders program

–

trioformandskabet

- Endossering af Rådets 18-måneders program

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. december 2024 præsenteres de overordnede prioriteter for triofor-

mandskabet, der består af Polen, Danmark og Cypern. Trioformandskabsprogrammet foreligger endnu ikke i ende-

lig version. Regeringen finder, at trioformandskabsprogrammet bidrager positivt som planlægningsinstrument.

2. Baggrund

For at fremme et tættere samarbejde og sikre kontinuitet mellem de nationale formandskaber besluttede Rådet i

2006 at indføre såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse af et fælles 18-måneders program for Rådet.

Trioformandskabsprogrammet komplementerer de nationale formandskabsprogrammer og redegør for de over-

ordnede rammer for Rådets arbejde i de kommende 18 måneder. Der er således i høj grad tale om et planlæg-

ningsinstrument, og det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske priori-

teter for deres respektive formandskaber i de nationale formandskabsprogrammer i overensstemmelse med Det

Europæiske Råds Strategiske dagsorden, Kommissionens arbejdsprogram og den fælles lovgivningsmæssige pro-

grammering, der fastlægges i samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Danmark indgår i

trio med Polen (1. halvår 2025) og Cypern (1. halvår 2026).

Polen, Danmark og Cypern har siden sommeren 2024 arbejdet sammen med Rådssekretariatet om udarbejdelsen

af det 18 måneder lange trioformandskabsprogram. Rådssekretariatet har efter etableret praksis skrevet for på

programmet og bistået trioen med forhandlingerne, hvor også den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen har

været inddraget.

3. Formål og indhold

De centrale temaer i det fælles trioprogram vil være

EU’s geopolitiske rolle, Ukraine, et stærkt fokus på strategisk

sikkerhed og forsvar, migration, reformer, EU’s flerårige budget (MFF), konkurrenceevne, den digitale og grønne

omstilling samt behovet for at opretholde de centrale europæiske værdier, herunder retsstatsprincippet, frihed,

frie medier, lighed og demokrati i det europæiske samarbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen af trioformandskabsprogrammet ventes i sig selv ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der

vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag in-

deholdt i trioformandskabsprogrammet

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Trioformandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er der arbejdet for, at programmet så vidt muligt formuleres indenfor rammerne af allerede aftalt

sprog, herunder i overensstemmelse med Det Europæiske Råds Strategiske dagsorden 2024-2029 og kommissi-

onsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer for den nye Kommission.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

7. Forholdet mellem EU og Storbritannien

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december ventes en drøftelse af den seneste udvikling i EU’s for-

hold til Storbritannien med fokus på den britiske regerings ønske om at styrke samarbejdet (den såkaldte ”nulstil-

ling”). Det vil være første

substantielle

politiske drøftelse af EU’s samlede forhold til Storbritannien siden det briti-

ske regeringsskifte i juli 2024. Drøftelsen kommer som opfølgning på et møde mellem kommissionsformand Ursula

von der Leyen og den britiske premierminister Keir Starmer den 2. oktober 2024, hvor man blev enige om at styrke

forholdet mellem EU og Storbritannien. Dog udestår fortsat nærmere konkretisering af, hvor og hvordan samarbej-

det kan styrkes

–

ikke mindst fra britisk side. Regeringen er generelt positiv overfor et styrket samarbejdet mellem

EU og Storbritannien, herunder på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Det er dog centralt, at muligt øget

samarbejde sker med afsæt i fuld implementering af de eksisterende aftaler, der danner grundlaget for EU’s for-

hold til Storbritannien efter Brexit (Udtrædelsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og samarbejds-

aftalen).

2. Baggrund

På et møde den 2. oktober 2024 blev kommissionsformand Ursula von der Leyen og den britiske premierminister

Keir Starmer enige om at styrke forholdet mellem EU og Storbritannien, ikke mindst i lyset af aktuelle geopolitiske

udfordringer såsom krigen i Ukraine. I mødeerklæringen nævnes bl.a. styrket samarbejde om sikkerhed, resiliens

og grøn omstilling, uden at der dog gås i detaljer hermed. Der blev dertil lagt op til regelmæssige topmøder mel-

lem EU og Storbritannien, hvoraf det første ventes afholdt i marts 2025.

Den britiske regering har siden sin tiltrædelse i juli 2024 løbende udtrykt ønske om at nulstille (”reset”) forholdet

til EU. Under valgkampen og før regeringsovertagelsen foreslog Labour bl.a. en ny sikkerhedspagt og en veterinær-

aftale. Indtil videre har den britiske regering dog ikke konkretiseret indhold eller tilgang, ligesom man fastholder

en række røde linjer, herunder afvisning af genindtrædelse i det indre marked og toldunionen.

Der er fortsat en række udfordringer med det eksisterende aftalegrundlag mellem EU og Storbritannien (Udtræ-

delsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og samarbejdsaftalen). Det gælder bl.a. mangelfuld bri-

tisk implementering af aftalen ift. EU-borgeres rettigheder i Storbritannien, forsinkelse i etablering af sikkerheds-

foranstaltninger relateret til britisk varehandel med Nordirland, samt en meget restriktiv britisk tilgang til fiskeri-

adgang i eget farvand, hvilket ikke mindst understreges af den igangværende voldgiftssag om det britiske forbud

mod tobisfiskeri.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. december

forventes fokus på EU’s overordnede tilgang

til en mu-

lig styrkelse af samarbejdet med Storbritannien. Det vil være første substantielle

politiske drøftelse af EU’s sam-

lede forhold til Storbritannien siden det britiske regeringsskifte og de efterfølgende britiske tilnærmelser til EU.

Drøftelsen

ventes at tage afsæt i en formandskabsnote, der opsummerer EU’s interesser i et muligt styrket samar-

bejde. Noten udarbejdes på baggrund af en række tematiske drøftelser blandt EU-medlemslandene på teknisk

niveau, som blev igangsat efter kommissionsformandens møde med den britiske premierminister den 2. oktober.

Det er muligt, at den britiske regering vil have delt flere detaljer om sine ønsker til et styrket samarbejde inden

rådsmødet.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Såfremt en mulig styrkelse af EU’s samarbejde med Storbritannien fører til

konkrete forslag eller initiativer, vil Europa-Parlamentet skulle inddrages i henhold til den relevante procedure i

den konkrete sag.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en første, overordnet drøftelse af den

seneste udvikling, og der endnu ikke foreligger konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det er ikke muligt at vurdere de samfunds- og erhvervsmæssige konsekvenser af et muligt styrket samarbejde

med Storbritannien, før der foreligger eventuelle konkrete forslag.

Det eksisterende aftalegrundlag har samlet set bidraget til at afbøde nogle af de samfunds- og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser ved Storbritanniens udtræden af EU. Brexit har dog fortsat negative økonomiske konsekvenser

blandt andet for dansk fiskeri. Der forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen. Det

gælder bl.a. for fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og administrative byrder ved såvel im-

port fra og eksport til Storbritannien.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til, at EU styrker samarbejdet med Storbritannien, især på det udenrigs-, sikker-

heds- og forsvarspolitiske område. Medlemslandene er generelt enige om, at en eventuel videreudvikling af for-

holdet skal ske inden for rammerne af det eksisterende aftalegrundlag og særligt Storbritanniens fulde og loyale

implementering heraf. De fleste medlemslande ventes at fremhæve den fortsatte gyldighed af Det Europæiske

Råds retningsgivende principper for tilgangen til forhandlingerne med Storbritannien fra 2017 samt behovet for

EU-enighed og solidaritet, idet medlemslandene dog også må ventes at fremføre eventuelle særlige nationale in-

teresser med varierende styrke. Det nærmere indhold af drøftelsen vil dog også afhænge af, om der kommer yder-

ligere konkretisering af den britiske regerings ønsker til et styrket samarbejde inden rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor et styrket samarbejdet mellem EU og Storbritannien. Danmark og EU har

stor værdi af et godt, tæt og velordnet forhold til Storbritannien, ikke mindst i en geopolitisk vanskelig tid. Derfor

ses der klar værdi i at styrke samarbejdet mellem EU og Storbritannien på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske

område, idet der dog her også må tages hensyn til forholdets samlede bredde. Regeringen finder det således også

centralt, at EU og Storbritannien fuldt og loyalt implementerer de eksisterende aftaler, som danner grundlaget for

forholdet efter Brexit (Udtrædelsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og samarbejdsaftalen).

Regeringen vil se positivt på initiativer, der kan udbygge det økonomiske samarbejde, idet sådanne initiativer dog

skal baseres på en balance mellem rettigheder og pligter. Endelig finder regeringen det vigtigt at bevare EU-enhed

og solidaritet i forhold til tilgangen til Storbritannien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen forelægges til orientering. Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 30. oktober 2023 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anlig-

gender) den 15. november 2023.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

8. EU-Schweiz forholdet

- Status

KOM (2023) 0798

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. oktober 2024. Nye afsnit er

markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Forhandlingerne mellem EU og Schweiz er gået ind i deres afsluttende fase. Kommissær

Maroš Šefčovič

mødtes

under sit besøg til Schweiz den 27. november 2024 med landets udenrigsminister Ignazio Cassis, med henblik på at

nå til enighed om de resterende udeståender i forhandlingerne mellem Europa-Kommissionen og den schweiziske

regering. På baggrund af besøget forventes forhandlingerne afsluttet indenfor en nær fremtid.

Schweiz’ økonomiske og handelsmæssige relationer med EU er fastsat gennem mere end 120 bilaterale aftaler,

hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod at kunne få adgang til tilhørende dele af

EU’s indre marked.

Efter uden held at have forsøgt at samle aftalerne i én institutionel rammeaftale har der siden 2023 været forhand-

linger om en række horisontale institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrø-

rende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og

Schweiz' associering med EU-programmer. Forhandlingerne har endvidere omhandlet nye sektoraftaler på elektri-

citet, sundhedssamarbejde og fødevaresikkerhed.

Forhandlingerne blev første gang indledt den 22. maj 2014, men aftaleudkastet opnåede dengang aldrig støtte fra

Det Føderale Råd i Schweiz, og forhandlingerne blev derfor i maj 2021 afbrudt fra schweizisk side. I november 2023

opnåedes der enighed mellem Schweiz og Kommissionen om en fælles forståelse om tilgangen til de fornyede for-

handlinger, som blev indledt i marts 2024 efter godkendelse fra Rådet.

Regeringen har som hidtil støttet forhandlingerne mellem EU og Schweiz og finder fortsat, at resultatet bør sikre

en balance mellem rettigheder og forpligtelser i Schweiz’ forhold til EU.

Regeringen imødeser den kommende be-

handling i Rådet af de endelige udkast til aftaletekster.

2. Baggrund

Schweiz’ økonomiske og

handelsmæssige relationer med EU er i dag fastsat gennem mere end 120 bilaterale afta-

ler, hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod at kunne få adgang til tilhørende

dele af EU’s indre marked. Schweiz har siden 2007 ydet et finansielt

bidrag med fokus på nye EU-medlemsstater.

Forholdet mellem EU og Schweiz baserer sig bl.a. på en frihandelsaftale af 1972. Schweiz, som er et EFTA-med-

lemsland, afviste i 1992 på baggrund af en folkeafstemning medlemskab af EØS, hvorefter EU og Schweiz forhand-

lede en pakke af syv bilaterale sektoraftaler (kendt som bilaterale aftaler I), som trådte i kraft i 2002. Disse omfat-

tede bl.a. fri bevægelighed for personer, tekniske handelshindringer, offentlige indkøb, landbrug samt luft- og

landtransport. I 2004 blev yderligere et sæt af sektoraftaler underskrevet (bilaterale aftaler II), som bl.a. omfat-

tede Schweiz’ deltagelse i Schengen-

og Dublin-samarbejdet, aftaler om beskatning af opsparinger, forarbejdede

landbrugsprodukter, statistik, bekæmpelse af

svindel, deltagelse i EU’s medieprogram og Det Europæiske Miljø-

agentur. Den bilaterale tilgang er løbende blevet videreudviklet.

De eksisterende bilaterale aftaler indeholder forpligtelser, der varierer på tværs af sektorområder. I modsætning

til EØS-aftalen er karakteren af de bilaterale aftaler med Schweiz mere statisk, idet der ikke findes en mekanisme

til at tilpasse aftalerne til udviklingen i EU-lovgivningen. Forholdet mellem EU og Schweiz i dag er præget af de hid-

til pågående forhandlinger om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrø-

rende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og

Schweiz' associering med EU-programmer.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

Den 22. maj 2014 indledte EU og Schweiz forhandlinger om en institutionel rammeaftale, som skulle regulere det

indbyrdes forhold og Schweiz’ adgang til det indre

marked. Aftalen skulle etablere en ramme for det bilaterale for-

hold mellem EU og Schweiz for bl.a. at sikre ensartet implementering. I november 2018 nåede man til enighed om

aftaleudkastet på rammeaftalen.

Aftaleudkastet opnåede imidlertid ikke støtte fra Det Føderale Råd i Schweiz, og derfor blev forhandlingerne i maj

2021 afbrudt fra schweizisk side. I februar 2022 foreslog Det Føderale Råd i Schweiz at genoptage forhandlingerne

med udgangspunkt i at løse de institutionelle problemer i eksisterende og kommende aftaler relateret til det indre

marked

fremfor

i én horisontal aftale. Fra marts 2022 til november 2023 afholdt Schweiz og Kommissionen drøf-

telser for at afklare, hvorvidt dette var muligt. I november 2023 opnåedes der enighed mellem Schweiz og Kom-

missionen om en fælles forståelse om tilgangen til de fornyede forhandlinger om horisontale institutionelle be-

stemmelser. Den fælles forståelse danner grundlag for de forhandlingsdirektiver, som Schweiz og Kommissionen

søger politisk godkendelse af. Det er parternes ambition, at forhandlingerne afsluttes i 2024.

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til ”rådsafgørelse

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem

Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem

EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens

samhørighed, og Schweiz' associering med EU-programmer” den 20. december 2023. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 20. december 2023. Forslaget til rådsafgørelsen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 218, stk. 3 og 4. Rådet godkendte de nye forhandlingsdirektiver den 12. marts 2024, og forhandlingerne

blev indledt den 18. marts 2024.

Formålet med de aktuelle forhandlinger har således været at sikre en effektiv håndhævelse af eksisterende bilate-

rale aftaler og horisontal regulering af forholdet mellem EU og Schweiz, der sigter efter at etablere en ensartet

fortolkning og anvendelse af de indre markedsregler, herunder statsstøtteregler, med henblik på at sikre ensartet-

hed og retssikkerhed for borgere og virksomheder.

Der har hidtil været udeståender mellem EU og Schweiz på en række områder, der blev adresseret under kommis-

sær

Maroš Šefčovič

besøg til Schweiz d. 27. november 2024.

Når forhandlingerne er afsluttet vil resultatet blive forelagt medlemsstaterne med henblik på behandling i Rådet

og efterfølgende rådsgodkendelse.

Fra Schweiz’ side skal aftalerne

ligeledes gennemgå politisk godkendelse, hvil-

ket bl.a. forventes at indebære en folkeafstemning.

3. Formål og indhold

Der er med de institutionelle løsninger mellem EU og Schweiz tale om en række principper, der skal regulere gæl-

dende og fremtidige aftaler, herunder relateret til det indre marked. Forhandlingerne har taget udgangspunkt i

følgende grundlæggende hensyn:

•

Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-ret ensartet i det

indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.

Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at sikre dynamisk

tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten.

En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som sikrer tilsyn og

kontrol med anvendelse af aftalerne.

Aftalernes indbyrdes forbindelse: Den procedure, der skal følges, ved manglende efterlevelse af afgørel-

ser fra tvistbilæggelsesmekanismen, herunder mulighed for kompenserende tiltag i den berørte aftale

eller andre aftaler relateret til det indre marked.

Den fremadrettede karakter af institutionelle løsninger: De institutionelle bestemmelser skal være gæl-

dende for og identiske i eksisterende og fremtidige aftaler relateret til det indre marked.

I rådsafgørelsen om forhandlingsdirektiver omfatter de institutionelle løsninger alle aftaler mellem EU og Schweiz,

der relaterer sig til det indre marked, herunder også fremtidige aftaler, navnlig på markedet for elektricitet og ved-

rørende fødevaresikkerhed. Af eksisterende aftaler vil følgende skulle inkludere de institutionelle løsninger:

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske For-

bund på den anden side om fri bevægelighed for personer, 1999.

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefor-

dring med jernbane og ad landevej, 1999.

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsproduk-

ter, 1999.

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af over-

ensstemmelsesvurdering, 1999.

Som en del af forhandlingerne indgår en mekanisme

for Schweiz’ løbende økonomiske bidrag til EU’s samhørig-

hedspolitik samt

en mekanisme for Schweiz’ bidrag til omkostningerne forbundet med udvikling, drift og vedlige-

hold af de EU-informationssystemer, som Schweiz har adgang til. Forhandlingerne har endvidere omhandlet nye

sektoraftaler på elektricitet, sundhedssamarbejde og fødevaresikkerhed.

Der er desuden blevet forhandlet om

vilkår og betingelser for Schweiz’ deltagelse i EU-programmer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i visse tilfælde godkende aftalerne i henhold til TEUF artikel 218.

Europa-Parlamentets plenar vedtog en rapport den 4. oktober 2023, hvori Parlamentet bl.a. udtrykte bekymring

over de eksisterende bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz’ manglende tilpasning

til udviklinger i EU-retten. Par-

lamentet fandt,

at vedtagelsen af en pakkeaftale for eksisterende og kommende aftaler, der muliggør Schweiz’

deltagelse i EU’s indre marked, for at sikre ensartethed og juridisk klarhed, forblev en forudsætning for

yderligere

fremdrift af en sektorbaseret tilgang.

Europa-Parlamentets plenar vedtog en rapport den 26. marts 2019, da forhandlingerne om en institutionel ram-

meaftale fortsat pågik. Her forholdt Parlamentet sig positivt til rammeaftalen og henstillede, at aftalen burde ind-

gås så hurtigt så muligt med henblik på at skabe sammenhæng i det eksisterende komplekse sæt af bilaterale afta-

ler EU og Schweiz imellem. Samtidig blev det gjort gældende, at en institutionel rammeaftale med Schweiz ville

garantere retssikkerheden for både Schweiz og EU, en dynamisk indarbejdelse af EU's regelværk, øget adgang til

det indre marked for Schweiz til gavn for begge parter og Den Europæiske Unions Domstols kompetence i tilfælde

af uløste tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af den institutionelle rammeaftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Indgåelse af en aftale om institutionelle løsninger forventes overordnet set at bidrage positivt til forholdet mellem

EU og Schweiz. Dertil forventes indarbejdelsen af institutionelle bestemmelser i aftalerne mellem EU og Schweiz

relateret til det indre marked at bidrage til en mere ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsreglerne

samt oprettelsen af en effektiv mekanisme for tvistbilæggelse, hvilket vil skabe større forudsigelighed for virksom-

heder fra EU, herunder danske, der handler i og med Schweiz, hvilket kan få positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser samt bidrage til styrkede økonomiske relationer.

Aftaler om Schweiz’ økonomiske bidrag til EU’s samhørighedspolitik, vilkårene for Schweiz’ deltagelse i EU-pro-

grammer

samt Schweiz’ bidrag til forvaltningen af de EU-informationssystemer,

som Schweiz har adgang til og

Schweiz’ bidrag til omkostninger til de af EU’s agenturer og organer, som Schweiz vil deltage i, kan få positive

statsfinansielle konsekvenser i form af et

mindre dansk bidrag til EU’s budget, i det omfang at Schweiz’ bidrag,

herunder særligt til samhørighedspolitikken, lægges ind i budgettet inden for de eksisterende udgiftslofter. De

nærmere konsekvenser for EU’s budget afhænger af de endelige aftaler.

Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

Aftalerne forventes ikke på det foreliggende grundlag at have negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag til rådsafgørelse om nye forhandlingsdirektiver og den fælles forståelse var tidligere i hø-

ring i handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige organisatio-

ner, d. 20. december 2023 til d. 18. januar 2024. Der indkom høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, DI og Landbrug

& Fødevarer, som gengives nedenfor i resuméform.

DI:

•

I en tid med stigende usikkerhed og krig i Europa, må lande, der deler de samme værdier om frihed, de-

mokrati, retsstatsprincip og en social markedsøkonomi arbejde tættere sammen end før. Derfor er det

vigtigt at udvikle EU’s relationer med Schweiz og genoptage forhandlinger om en institutionel rammeaf-

tale, der skal sikre retssikkerhed og en level playing field i samhandlen.

•

Den nuværende situation er for uholdbar, da de mange nuværende delaftaler mellem EU og Schweiz gør

vilkårene usikre for virksomhederne og hæmmer samhandlen.

•

Sammenbruddet i forhandlingerne har allerede fået direkte konsekvenser for danske virksomheder, da EU

og Schweiz ikke længere anerkender hinandens test af medicinsk udstyr.

•

DI støtter derfor fuldt op om Kommissionens henstilling til forhandlingsmandat og det er tillige vurderin-

gen, at mandatet indeholder en god balance i forhold til begge parters interesser og positioner.

•

For DI er det vigtigt, at EU driver en offensiv handelspolitik, der sikrer, at europæiske virksomheder sikres

de bedst mulige adgangsforhold til globale markeder og at samhandlen foregår så frit, fair og uhindret

som mulig.

•

Forhandlingsmandatet danner ydermere en fornuftig basis for yderligere at styrke samarbejdet i form af

nye aftaler på fødevaresikkerhed, offentlig sundhed og energiforsyningssikkerhed, herunder en længe

ventet el-aftale mellem EU og Schweiz.

•

Det er vigtigt, at EU og Schweiz udviser kompromisvilje og indgår en langsigtet rammeaftale, der styrker

samarbejdet og udvider markedsadgangen på fair og lige vilkår. Aftalen skal lette handel og investeringer

mellem parterne uden samtidig at gå på kompromis med EU’s værdier, interesser og principper, herunder

især integriteten af Unionens indre marked, der til enhver tid skal bevares. Integriteten af det indre mar-

ked er helt afgørende for DI, da schweiziske virksomheder ikke må få lettere adgang til det indre marked

end europæiske virksomheder selv har.

Landbrug & Fødevarer:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens henstilling til at indlede forhandlinger med Schweiz, herunder for-

handlinger om det bilaterale handelsforhold. Den danske fødevareklynge er i høj grad afhængig af økonomisk in-

teraktion med omverdenen med betydelige interesser i åbne markeder samt fri og fair handel, og fokus på eksport

og markedsadgang for fødevareklyngen er derfor afgørende. Det schweiziske marked er således også relevant for

klyngens eksport, men potentialet har indtil videre ikke været udnyttet optimalt. Det er derfor vigtigt, at der for-

handles en frihandelsaftale på plads, der afspejler erhvervets generelle, offensive interesser, og sikrer reel mar-

kedsadgang.

Forbrugerrådet Tænk:

•

Vi finder oversigten over hensyn, der skal varetages i aftalen, mangelfuld. Især savner vi en tydeligere

markering af, at handelsaftaler bør have både hensynet til den grønne omstilling og hensynet til bedre

forbrugerbeskyttelse som centrale elementer.

•

Specielt i forhold til forbrugerbeskyttelsen skal vi opfordre til, at der arbejdes på at inddrage Schweiz i det

såkaldte CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation).

•

Det bør helt generelt være sigtet med aftalen at give mærkbare forbedringer, herunder også økonomiske,

for forbrugerne. Et konkret eksempel kunne være at sigte mod at få Schweiz med i EU's regler om be-

grænsning af roaming-betaling

(”roam like at home”).

•

Vi støtter ønsket om fuld integration af Schweiz i det europæiske el-net.

•

Vi skal opfordre til at holde det digitale område ude af handelsaftalen.

•

Vi er generelt skeptiske over for anvendelse af voldgift til tvistbilæggelse vedr. frihandelsaftaler, specielt i

investor-stat tvister, men er positive over for, at der dog i dette tilfælde lægges op til at underlægge vold-

giften EU-Domstolens fortolkning af EU-retten.

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 17/12-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til at indgå aftalerne med Schweiz om bl.a. institutionelle løs-

ninger med henblik på at sikre ensartethed i det indre marked og retssikkerhed for myndigheder, borgere og er-

hvervslivet. Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om at sikre en balance mellem rettigheder og for-

pligtelser for Schweiz i aftalerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forhandlingerne mellem EU og Schweiz, som skal bidrage til at sikre ensartet fortolkning og

anvendelse af EU-retten, løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten, en mere effektiv mekanisme for

tvistbilæggelse, aftalernes indbyrdes forbindelse og en fremadrettet karakter af de institutionelle løsninger. Rege-

ringen finder desuden, at aftalerne sikrer

en balance mellem rettigheder og forpligtelser i Schweiz’ forhold til EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om forhandlingerne mellem EU og Schweiz har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 12. oktober 2018 og til orientering den 15. maj 2019, 9. februar 2024 og 11. oktober 2024.