Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4065 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

Samlenotat for rådsmødet (telekommunikation, transport,

energi) den 6. december 2024

20. november 2024

1. Rådskonklusioner

om det fremtidige mandat for EU’s agentur

for cybersikkerhed

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Side 2-5

Materiale udarbejdet af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-

redskab.

2. Rådskonklusioner om fremtidens telekommunikation baseret

på Kommissionens hvidbog ”Hvordan håndteres Europas be-

hov for digital infrastruktur?”

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Side 6-9

Materiale udarbejdet af Digitaliseringsministeriet.

3. Politisk drøftelse af det digitale politikprogram

Politisk drøftelse.

KOM-dokument foreligger ikke.

Side 10-12

Materiale udarbejdet af Digitaliseringsministeriet.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Punkt 1: Rådskonklusioner

om EU’s agentur for cybersikkerhed

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet for telekommunikation den 6. december 2024 skal der vedtages råds-

konklusioner om EU’s Agentur for cybersikkerhed (ENISA).

Formålet med rådskonklu-

sionerne er at fastlægge Rådets vision for fremtidens mandat og strategiske retning for

ENISA i lyset af den igangværende evaluering af Cybersikkerhedsforordningen.

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Regeringen anerkender ENISA’s understøttende rolle ift. medlemslandenes implemen-

tering af cybersikkerhedslovgivning, operationelle samarbejde samt bevidsthed om

trusler i lyset af det øgede trusselsbillede fra cybersikkerhedsangreb. Regeringen støt-

ter, at Kommissionen udnytter den igangværende evaluering af Cybersikkerhedsfor-

ordningen til at optimere EU's komplekse cyberøkosystem med henblik på at sikre ef-

fektivt samarbejde og effektiv udnyttelse af ressourcer. Regeringen hilser det velkom-

ment, at ENISA i samarbejde med Kommissionen prioriterer arbejdet med at simplifi-

cere og strømline rapporteringsforpligtelser for at undgå unødige administrative byrder.

Sagen forelægges til orientering.

2. Baggrund

Formandskabet har taget initiativ til udformningen af rådskonklusioner om ENISA - Den

Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed. Rådskonklusionerne skal ses i lyset

af fokus på at styrke Unionens resiliens mod den stigende trussel fra cybersikkerheds-

trusler som følge af udviklingen af den geopolitiske situation.

Formandskabet har lagt op til, at rådskonklusionerne skal vedtages på rådsmødet for

telekommunikation den 6. december 2024.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at styrke EU’s samlede cybersikkerhedskapacitet

ved at fastlægge Rådets vision for fremtidens mandat og strategiske retning for ENISA

i lyset af den igangværende evaluering af Cybersikkerhedsforordningen.

Rådskonklusionerne lægger op til, at den igangværende evaluering af Cybersikker-

hedsforordningen, som fastsætter rammen for ENISA’s mandat, benyttes som anled-

ning til at undersøge, hvordan der kan bidrages til en simplificering af et komplekst eu-

ropæisk cyberøkosystem og derved styrke effektiviteten og den effektive brug af res-

sourcer.

Rådskonklusionerne består foruden et indledende afsnit, der udlægger de overordnede

linjer, af følgende tre afsnit med en række underpunkter:

ENISA’s støtte til udvikling og implementering af policy,

herunder:

•

En anerkendelse af ENISA’s væsentlige rolle ift. udviklingen af europæiske cy-

bersikkerhed-certificeringsordninger. Der opfordres til, at der findes tilgange til

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

•

mere transparente og hurtigere udvikling af ordningerne, og at inddragelse af

medlemsstaterne er væsentlige i denne proces.

At medlemsstaterne, ENISA og Kommissionen bør arbejde med en simplifice-

ring og strømlining af rapporteringsprocedurer for at undgå administrative byr-

der.

Sikre ENISA’s støtte til medlemsstater for at styrke cyberesiliens og operationelle sam-

arbejde, herunder:

•

ENISA’s vigtige rolle som sekretariat for to samarbejdsnetværk på EU-niveau,

CyClone og CSIRT-netværket, som drives af medlemsstaterne,

og ENISA’s

værdifulde indsats i NIS-samarbejdsgruppen.

ENISA’s samarbejde med andre aktører inden for EU’s cyberøkosystem, herunder:

•

At cybersikkerhed med sin horisontale natur gør samarbejde mellem medlems-

staterne og på unionsniveau essentiel.

•

Fremhævelse

af ENISA’s samarbejde med Cybersikkerhedstjenesten for EU’s

institutioner (CERT-EU)

ift. EU’s modstandsdygtighed overfor cybertrusler og

ENISA’s samarbejde med Det europæiske kompetencenetværk og

-center for

cybersikkerhed (ECCC) ift. forskning og innovation.

Rådskonklusionerne afsluttes med en generel invitation til Kommissionen og ENISA

om at undersøge, hvordan EU's cyberøkosysten kan optimeres yderligere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne har ikke relevans for nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indholdet kan dog

senere blive udmøntet i konkrete- og revidering af eksisterende retsakter, der kan med-

føre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne rets-

akter

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv øvrige konsekvenser eller påvirkning på beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s medlemslande har generelt taget positivt imod rådskonklusionerne, da der er

enighed om, at ENISA har fået flere og mere komplekse opgaver, siden agenturet

fik et permanent mandat i 2019. I lyset af den igangværende evaluering af Cybersik-

kerhedsforordningen har medlemsstaterne fremhævet vigtigheden af, at Rådet giver

politisk vejledning ift. ENISA’s arbejde og prioriteter.

Flere medlemslande har fokuseret på, at ENISA’s hovedprioritet bør være at under-

støtte medlemslandene, særligt ift. implementering af lovgivning på cybersikker-

hedsområdet og støtte til operationelt samarbejde blandt medlemslande.

Der har været stor opmærksomhed på certificeringsordningerne og ENISA’s rolle

deri. Flere medlemsstater har fremhævet behovet for yderligere gennemsigtighed i

processen for udarbejdelsen af certificeringsordningerne. Der har endvidere været

ønske om referencer til, at implementeringen af certificeringsordningerne skulle sikre

en stærk europæisk dimension.

Drøftelserne og rådskonklusionerne er præget af, at EU har et komplekst cyberøko-

system, hvor ENISA er i berøring med stort set alle initiativer, aktører og netværk.

Der har derfor været fokus på at finde enighed om, hvilke elementer fra cyberøkosy-

stemet, der skulle inkluderes i Rådskonklusionerne og hvordan de skulle prioriteres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser en drøftelse af behovet for at styrke EU’s cybersikkerhedskapacitet

velkommen for at sikre Unionen mod fremtidens cybersikkerhedstrusler.

Regeringen anerkender ENISA’s rolle i at støtte medlemsstaterne både ift. implemen-

tering af cybersikkerhedslovgivning og ift. at i understøtte operationelt samarbejde mel-

lem medlemsstaterne mod det øgede trusselsbillede fra sofistikerede cybersikkerheds-

angreb. Desuden støtter regeringen den centrale rolle, ENISA spiller ift. at bidrage til

medlemsstaternes situationsbevidsthed.

Regeringen anerkender den væsentlige rolle ENISA varetager som sekretariat for de

to samarbejdsnetværk på EU-niveau, CyClone og CSIRT-netværket, der drives af med-

lemsstaterne og som har relevans for en række kommende EU-retsakter.

Regeringen støtter, at Kommissionen udnytter den igangværende evaluering af Cyber-

sikkerhedsforordningen til at optimere EU's komplekse cyberøkosystem med henblik

på at sikre effektivt samarbejde og effektiv udnyttelse af ressourcer, herunder at sikre,

at duplikerende indsatser undgås og ENISA’s mandat har klare strategiske målsætnin-

ger og prioriterede opgaver. Regeringen mener, at hovedfokusset bør være på under-

støttelse af medlemsstaternes implementering af ny lovgivning og operative samar-

bejde, hvor særligt implementeringen af NIS 2-direktivet er i fokus på nuværende tids-

punkt.

Regeringen hilser det velkomment, at ENISA i samarbejde med Kommissionen priori-

terer arbejdet med at simplificere og strømline rapporteringsforpligter for at undgå unø-

dige administrative byrder.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Punkt 2: Rådskonklusioner om fremtidens telekommunikation baseret på

Kommissionens hvidbog ”Hvordan håndteres Europas behov for digital

infrastruktur?”

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet forventes vedtagelse

rådskonklusioner om EU’s fremtidige telepolitik.

Rådskonklusionerne understreger behovet for en stærk digital infrastruktur i EU og en

koordineret indsats for at sikre en teleinfrastruktur, der understøtter Europas konkur-

renceevne og økonomiske robusthed. Rådskonklusionerne fokuserer på, at investerin-

ger og innovation skal fremme målene, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale

årti, og samtidig bidrage til at beskytte borgernes interesser. Derudover fremhæves be-

tydningen af stærkt samarbejde mellem medlemslandene og en fælles tilgang til sikker-

hed

for at styrke EU’s globale position.

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Regeringen støtter en ambitiøs tilgang til håndteringen af den digitale infrastruktur i EU.

Regeringen ønsker at opretholde sund konkurrence på markedet, hvor mobil- og bred-

båndsdækningen som det klare udgangspunkt skal ske gennem markedsbaserede ud-

rulninger og investeringer i digital infrastruktur, der fremmer effektivitet og innovation.

Regeringen er bekymret for øget konsolidering i markedet, da det kan have en negativ

effekt på konkurrencen på markedet og dermed på forbrugerpriserne. Teknologineutra-

litet bør være centralt for at muliggøre en fleksibel udvikling af nye teknologier. Samtidig

bør ny lovgivning baseres på grundige, evidensbaserede analyser, der har fokus på

forbrugernes behov og rettigheder, så den digitale udvikling i EU både er ansvarlig og

bæredygtig. Endvidere finder regeringen, at sikkerhed og beskyttelse af dansk kritisk

infrastruktur, herunder digital infrastruktur, er vigtigt i den globale konkurrence præget

af geopolitisk usikkerhed bl.a. medført af Ruslands invasion i Ukraine.

Sagen forelægges til orientering.

2. Baggrund

Formandskabet har taget initiativ til

udformningen af rådskonklusioner om EU’s fremti-

dige telepolitik. Rådskonklusionerne er baseret på Kommissionens hvidbog om, hvor-

dan man skal håndtere Europas behov for digital infrastruktur fra februar 2024. I hvid-

bogen drøftes mulige scenarier for politiske tiltag, der skal medvirke til at sikre overgan-

gen til fremtidens digitale infrastruktur. Det forventes, at der i den næste Kommissions-

periode vil være øget fokus på den teleinfrastruktur, som er nødvendig for at levere

digitale tjenester.

Formandskabet har lagt op til, at rådskonklusionerne skal vedtages på rådsmødet for

telekommunikation den 6. december 2024.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Rådskonklusionerne har til formål at sætte retningen for, hvordan Europas behov for

digital infrastruktur kan efterkommes blandt andet ved at styrke sikkerheden, robusthe-

den og innovationen i digitale netværk på tværs af EU.

Det overordnede mål er at understøtte den digitale omstilling, fremme investeringer,

forbedre koordineringen mellem finansieringsprogrammer, sikre konkurrenceevne,

samtidig med at forbrugerrettigheder og national sikkerhed varetages. Rådskonklusio-

nerne fokuserer på forskellige områder, som alle skal bidrage til at opfylde målene, der

er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti 2030. Det digitale politikprogram blev

vedtaget den 14. december 2022 og fastsætter EU’s fælles målsætninger og målbare

indikatorer for, hvor langt EU er med den digitale omstilling i 2030.

•

Styrkelse af investeringer:

Konklusionerne anerkender behovet for betydelige

investeringer, især fra den private sektor, for at opfylde EU’s mål, der er fastsat

i politikprogrammet for det digitale årti 2030.

Innovation og teknologiudvikling:

Konklusionerne fremhæver behovet for at

fremme forskning og innovation, især inden for avancerede teknologier som

5G/6G og kvantesikker kryptografi.

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed:

Konklusionerne understreger vigtig-

heden af at sikre robuste digitale netværk, med fokus på sikkerhed

”by

design”

og koordinering af indsatsen mod cybersikkerhedstrusler. Dette omfatter også

beskyttelse af følsom infrastruktur såsom undersøiske kabler.

Fremme af grøn digital infrastruktur:

Konklusionerne opfordrer til en grønnere

digital infrastruktur, der reducerer energiforbrug og e-affald, samt til udvikling

af bæredygtige teknologier.

Forbedring af lovgivningsmæssige rammer:

Der lægges vægt på at skabe et

forudsigeligt og gunstigt reguleringsmiljø for digital infrastruktur, der fremmer

innovation og effektiv konkurrence, mens man minimerer administrative byrder

og opretholder forbrugerbeskyttelse.

Øget samarbejde på tværs af grænser:

Konklusionerne understreger behovet

for at forbedre grænseoverskridende konnektivitet og sikre et ensartet regule-

ring i hele EU, samtidig med at nationale hensyn respekteres.

Frekvensområdet.

Konklusionerne anerkender, at kompetencen til at admini-

strere frekvensområdet i hovedsagen ligger hos medlemslandene, og at den

hidtidige teknologineutrale tilgang til EU-harmonisering af frekvensanvendelse

fremmer gode rammevilkår for investeringer såvel nationalt som på EU-plan.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne har ikke relevans for nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Rådskonklusio-

nerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. I det omfang konklusionerne senere hen måtte udmøntes i konkrete

tiltag, vil disse være genstand for særskilte konsekvensvurderinger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv øvrige konsekvenser eller påvirkning på beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til udkastet til rådskonklusioner.

EU’s medlemslande

er generelt enige om, at EU bør fokusere på behovet for at styrke Europas digitale

infrastruktur. Der er overordnet enighed om at styrke særligt sikkerheden og robusthe-

den af den digitale infrastruktur.

Der er blandt medlemslandene forskellige holdninger til, hvordan markedet bedst struk-

tureres på længere sigt for at sikre de nødvendige investeringer og samtidig bevare en

sund konkurrence. Konsolidering i telekommunikationssektoren udgør et centralt tema

i forhandlingerne af rådskonklusionerne, hvor nogle lande betragter konsolidering som

en mulighed for at opnå økonomiske fordele ved større skala og derved mulighed for

større investeringer. Andre lande udtrykker derimod bekymring for, at en øget konsoli-

dering ikke nødvendigvis vil medføre højere investeringsniveau, men kan have en ne-

gativ effekt på markedet, fx ved mindre konkurrence og en svækkelse af markedsdy-

namikken til skade for forbrugerne samt ved mindre incitament til at investere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. Det er vigtigt, at der sættes en ret-

ning for, hvordan Europas behov for digital infrastruktur håndteres og hvad den kom-

mende Kommission skal arbejde med frem mod 2030.

Regeringen finder det vigtigt at styrke Europas digitale infrastruktur og anser det som

afgørende, at Europas digitale infrastruktur er robust, sikker, og bæredygtig, for at imø-

dekomme fremtidige behov og udfordringer. Det er centralt at infrastrukturen er tilgæn-

gelig for alle samfundsgrupper og at der sikres adgang til høj kvalitet i både land og by.

Endvidere finder regeringen, at sikkerhed og beskyttelse af dansk kritisk infrastruktur,

herunder digital infrastruktur, er vigtigt i den globale konkurrence præget af geopolitisk

usikkerhed.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Regeringen mener, at investeringer i sektoren primært skal være markedsbaserede og

finansieres af private midler. Dette bidrager til at bevare markedsdynamikken og frem-

mer en sund konkurrence, som regeringen ser som essentiel for en velfungerende te-

lesektor. I den forbindelse bør fremtidig lovgivning også tilstræbe mere enkle og effek-

tive vilkår, som vil gøre det lettere at investere i udbygningen.

Desuden mener regeringen, at en teknologineutral og konkurrencebaseret tilgang ska-

ber incitament for både små og store aktører til at innovere og investere. Regeringen

anser derfor denne tilgang som en forudsætning for at sikre udviklingen af løsninger,

der tilgodeser både sektoren og forbrugerne.

Det er regeringens opfattelse, at diversitet af markedsaktører er væsentlig for at sikre

forbrugerne adgang til et bredt udbud af tjenester, gennemsigtige vilkår og øget trans-

parens, samtidig med at sikre investeringer i forskelligartede forretningsmodeller. Re-

geringen støtter derfor en markedsdrevet udrulning, idet sund konkurrence i sektoren

er afgørende for at sikre attraktive og prisvenlige løsninger for slutbrugerne.

Endelig er regeringen overbevist om, at eventuel ny fremtidig regulering skal baseres

på grundige analyser med henblik på, at den fortsat understøtter innovation, investerin-

ger og konkurrence, hvilket i sidste ende vil komme slutbrugerne til gode, samtidig med

at der er fokus på regelforenkling og proportionalitet til gavn for både nye og etablerede

aktører.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Punkt 3: Politisk drøftelse af det digitale politikprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet har planlagt en drøftelse af det digitale politikprogram for 2030: ´Vejen

mod det digitale årti´, hvor bl.a. EU-Kommissionens seneste statusrapport skal vendes.

I horisonten venter midtvejsevalueringen af politikprogrammet for det digitale årti, som

skal evalueres senest den 30. juni 2026. Debatten vil derfor særligt dreje sig om hoved-

konklusionerne fra statusrapporten, og hvorvidt 2030-målene og indikatorerne bør ju-

steres.

Regeringen støtter den fælles vision og strategiske retning for EU’s digitale omstilling i

form af det digitale program. Regeringen lægger vægt på, at de konkrete målsætninger

i det digitale program er resultatbaserede, fremtidssikre og skaber reel værdi for bor-

gere og virksomheder. Yderligere lægger regeringen vægt på, at der bør være et nati-

onalt politisk råderum samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse af målsæt-

ningerne.

Regeringen ser frem til midtvejsevaluering af det digitale progran, der bør afspejle tek-

nologiske fremskridt samt den økonomiske- og samfundsmæssige udvikling. Regerin-

gen ser gerne, at forbedring af EU’s konkurrenceevne

står centralt frem mod 2030.

Endvidere ser regeringen gerne, at der inkluderes et bæredygtighedsmål.

Sagen forelægges til orientering.

2. Baggrund

Formandskabet har planlagt en politisk drøftelse af politikprogrammet for 2030: ´Vejen

mod det digitale årti´

(herfra ”det digitale politikprogram”). Det digitale politikprogram

blev vedtaget den 14. december 2022 og fastsætter EU’s fælles målsætninger og mål-

bare indikatorer for, hvor langt EU skal være med den digitale omstilling i 2030. Mål-

sætningerne omhandler: (1) en digitalt kvalificeret befolkning og højtuddannede fagfolk

på det digitale område, (2) digital omstilling af erhvervslivet, (3) sikre og bæredygtige

digitale infrastrukturer og (4) digitalisering af offentlige tjenester. Derudover etablerede

det digitale politikprogram en tværgående forvaltningsstruktur samt muligheden for til-

blivelsen af fælleseuropæiske konsortier på det digitale område til indfrielsen af mål-

sætningerne.

For at følge op på medlemslandenes fremskridt udarbejder EU-Kommissionen hvert år

en statusrapport for det digitale politikprogram, som i år indeholder anbefalinger til hver

af landene. Anbefalingerne er ikke juridisk bindende.

Den 2. juni 2024 udkom EU-Kommissionens seneste statusrapport, som konkluderer,

at medlemslandene ikke kollektivt vil nå målsætningerne i 2030. EU-Kommissionen

fremhæver blandt andet at fremgangen har været begrænset inden for konnektivitet,

halvledere, optag af avancerede teknologier, herunder kunstig intelligens, samt bedre

almene digitale færdigheder og informations- og kommunikationsteknologispecialister.

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Det digitale politikprogram skal midtvejsevalueres af EU-Kommissionen senest den 30.

juni 2026 i forhold til, om programmets nuværende målsætninger og tilhørende målein-

dikatorer stemmer overens med den teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige

udvikling.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan medlemslandene og

EU’s institutioner kan vende den nuværende udvikling samt forventningsafstemme,

hvorvidt medlemslandene mener, at målsætningerne og de tilhørende indikatorer bør

revideres i forbindelse med den kommende midtvejsevaluering.

Formandskabet har valgt at fokusere drøftelsen om dette emne på følgende tre spørgs-

mål:

1. Bør det digitale politikprograms målsætninger og indikatorer revideres? Hvor-

dan kan man gennem det digitale politikprogram sikre, at Europa forbliver fø-

rende på teknologisk innovation og samtidig fastholde realistiske mål?

2. Hvordan kan EU styrke forholdet mellem forskning, innovation og standardise-

ring inden for spirende teknologiområder? Hvordan kan Europa stille sig selv

bedre i den globale konkurrence på teknologier?

3. Hvordan kan EU sikre, at målene i det digitale politikprogram stemmer overens

med målsætningerne i den grønne pagt?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, og forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der gør.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien eller erhvervslivet, og forventes heller ikke at lede til beslutninger, der gør.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet, og

forventes heller ikke at lede til beslutninger, der gør.

8. Høring

Diskussionsnoten har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-24 (teledelen)

Det er forventningen, at de fleste medlemslande vil genbekræfte støtten til det digitale

politikprogram, som den fælles vision for den digitale omstilling frem mod 2030. Drøf-

telsen forventes præget af, hvilke målsætninger og indikatorer de enkelte medlems-

lande mener bør prioriteres og justeres særligt med afsæt i deres egen situation. Særligt

de mest digitaliserede lande forventes at støtte et højt ambitionsniveau, imens mindre

digitaliserede lande kan forventes mere tilbageholdende. Det er desuden muligt, at no-

gen medlemslande vil peget på behovet for et øget fokus på emner som bl.a. kunstig

intelligens, cybersikkerhed og den grønne omstilling. Mens der forventes overordnet

enighed om, at der skal fokuseres mere på at styrke Europas digitale konkurrenceevne,

forventes det, at der blandt medlemslandene vil være forskellige opfattelser af, hvilke

tiltag der er den rigtige vej til at realisere dette.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at styrke EU’s digitale konkurrenceevne. Vi

skal sikre innova-

tionsfremmende rammevilkår, der fremmer investeringer i udvikling og anvendelse af

ny teknologi både i virksomheder og i det offentlige. Det er herunder vigtigt at under-

støtte udviklingen og udrulningen af digitale nøgleteknologier samt at fremme en vel-

fungerende og sammenhængende digital økonomi i EU. Det er samtidig vigtigt for re-

geringen, at de negative sociale og demokratiske effekter af digitalisering håndteres,

herunder at børn og unge beskyttes bedre online. Regeringen støtter generelt en am-

bitiøs tilgang til digitalisering i EU, da det som udgangspunkt er gennem EU, at vi i

fællesskab skal håndtere udfordringer og risici ved digitaliseringen.

Regeringen støtter den fælles

vision og strategiske retning for EU’s digitale omstilling i

form af det digitale politikprogram. Regeringen lægger vægt på, at de konkrete målsæt-

ninger i det digitale politikprogram er resultatbaserede, fremtidssikre og skaber reel

værdi for borgere og virksomheder. Yderligere lægger regeringen vægt på, at der bør

være et nationalt politisk råderum samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse

af målsætningerne.

Regeringen ser frem til midtvejsevaluering af det digitale politikprogram, der bør af-

spejle teknologiske fremskridt samt den økonomiske- og samfundsmæssige udvikling.

Regeringen ser gerne, at forbedring af EU’s konkurrenceevne står centralt frem mod

2030. Endvidere ser regeringen gerne, at der inkluderes et bæredygtighedsmål, der

kan anspore medlemslandene til at energioptimale, ressourcebesparende og innova-

tive digitale teknologier, som derigennem bidrager til den grønne omstilling, og minime-

rer digitaliseringens klimaaftryk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forlagt Folketingets Europaudvalg.