Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4054 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 2. oktober 2024

FVM 383

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår

visse fiskerimuligheder i andre farvande

- Politisk enighed

KOM (2024) 386

Side 2

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 13

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

Information fra formandskabet og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 16

Udfordringer i EU’s

fødevarekæde

Orientering fra formandskabet og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 23

Rådskonklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter 2027

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 31

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 21.-22. oktober 2024

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om

ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i

andre farvande

KOM (2024) 386

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. september 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2025. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Kommissionen foreslår, at torsk i

østlig og vestlig Østersø samt vest-sild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst, og at bifangstkvo-

terne for disse skal reduceres. Ligeledes foreslås det, at kvoten for brisling reduceres. Til gengæld for-

slås en stigning for kvoten for centralsild. For rødspætte foreslår Kommissionen en uændret kvote.

Forslag til lukkeperioder i torskens gydeperioder er uændrede i forhold til 2024 i både den vestlige og

østlige del af Østersøen. I den vestlige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for

fiskeri med alle typer redskaber fra den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15.

august. I den østlige Østersø i ICES underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer

redskaber fra den 1. maj til 31. august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske

i lukkeperioderne. Der foreslås som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri efter laks i Østersøen

i 2025, med en undtagelse for kystnære områder i den Botniske Bugt i laksens sommervandring. Sam-

tidig foreslås det at videreføre det nuværende forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i Østersøen.

Forslaget skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forven-

tede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Regeringen finder

som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag af forvaltnings-

planer, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i

henhold til den fælles fiskeripolitik. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 21.-22. oktober 2024 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 386 af 26. august 2024 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre far-

vande. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 29. august 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlems-

stat har af den samlede EU mængde.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 med hen-

blik på politisk enighed.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2025 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139. Kommissionens forslag indeholder forslag til TAC/kvoter for ti

bestande i Østersøen.

Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for 2024

–

KOM (2023)

303 fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning.

Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med MSY, når der foreligger MSY-rådgivning. Hvis

forvaltningsplanerne skaber fleksibilitet ved fastsættelse af fangstbegrænsninger, vil Kommissionen

muligvis foreslå at benytte de øvre MSY intervaller for sunde bestande, så længe det i den videnskabelige

rådgivning anses for nødvendigt for at nå målene i den flerårige plan, navnlig for blandet fiskeri. For

bestande, hvor der i rådgivningen blev anbefalet nulfangst, eller hvor biomassen er reduceret så meget,

at bestandene ligger under en sikker grænseværdi, vil Kommissionen foreslå afhjælpende

foranstaltninger som skitseret i hver af de flerårige planer for at genopbygge bestandene.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be-

varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes

metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande,

hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland

(brisling, torsk, sild og laks) også for 2025 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen redu-

cerer, hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

Torsk i vestlig og østlig Østersø

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen, idet øst-torsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den

vestlige Østersø. Det er antagelser om, at vest-torsk også forekommer i den østlige Østersø. I rådgivnin-

gen indgår data fra det rekreative fiskeri efter torsk. Rådgivningen for både øst-torsk og vest-torsk er

baseret på en forsigtighedstilgang.

For torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 93 tons, svarende til en reduktion på 73 pct. i forhold til sidste år. Kommis-

sionen anfører, at ICES ikke er i stand til at kvantificere omfanget af uundgåelige bifangster. De 93 tons

svarer ifølge Kommissionen til de indrapporterede landinger af torsk fra det vestlige forvaltningsområde

i 2023. Kommissionen henviser til uundgåelige bifangster særligt i fiskeriet efter fladfisk og ønsket om

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

at opnå balance mellem at undgå at stoppe dette fiskeri og at minimere omfanget af bifangster af vestlig

torsk. Direkte fiskeri efter torsk i vestlig Østersø har været forbudt siden 2022. Det vil dog fortsat være

tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området.

Lukkeperioden i ICES underområde 22 og 23, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber,

er uændret og vil gælde fra den 15. januar til den 31. marts 2025. I lukkeperioden foreslås det som hidtil,

at det vil være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på dybder indtil 20

meter, og med muslingeskrabere i ICES underområde 22 på dybder indtil 20 meter, ligesom det vil være

tilladt at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden

gælde fra den 15. maj til den 15. august 2025. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med

passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter. Det vil også være tilladt at fiske

efter pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder under 40 meter, med redskaber med en ma-

skestørrelse på højest 45 mm, hvis landingerne sorteres. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes

gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommis-

sionen at opretholde helårsforbuddet for 2025.

For torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 191 tons, svarende til en reduktion på 68 pct. i forhold til sidste år. Forbud

mod rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige Østersø fastholdes. Kommissionen anfører, at ICES ikke

er i stand til at kvantificere omfanget af uundgåelige bifangster. De 191 tons svarer ifølge Kommissionen

til de indrapporterede landinger af torsk fra det østlige forvaltningsområde i 2023. Direkte fiskeri på

denne bestand har ikke været tilladt siden juli 2019. Kommissionen henviser til, at de seneste års sup-

plerende foranstaltninger, herunder forbud mod rekreativt fiskeri og lukning af gydeområder, endnu

ikke har resulteret i en forbedret bestandssituation.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø (ICES underområde 25 og 26)

fra 1. maj til den 31. august 2025. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med passive redska-

ber på dybder indtil 20 meter. Fartøjer, der fisker efter pelagiske bestande til direkte konsum, må i luk-

keperioden i underområde 25 fiske, hvis der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm

på dybder indtil 50 meter, og landingerne sorteres. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes gen-

nemføres i lukkeperioden.

Vest-sild og central-sild

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) på

394 tons, svarende til en reduktion på 50 pct. i forhold til 2024. Kommissionen anfører, at ICES ikke

hidtil har været i stand til at kvantificere omfanget af bifangsterne af bestanden, men der er bifangster

af vest-sild i fiskeri efter brisling. Kommissionen foreslår, at fastsætte bifangstkvoten med henvisning

til artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan, således at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed

for, at bestandens gydebiomasse falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gyde-

biomasse (B

lim

)

. Direkte fiskeri efter bestanden har været forbudt siden 2022, dog med en undtagelse

for fartøjer under 12 m, som fisker med passive redskaber. Kommissionen foreslår imidlertid denne

undtagelse ophævet. Det vil fortsat være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området.

lim:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Kommissionen foreslår en kvote for central sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32) på 83.881

tons, svarende til en stigning på 108 pct. i forhold til 2024. Kommissionen henviser imidlertid til, at

ICES’ prognose for bestanden baseres på usikre og optimistiske rekrutteringsskøn, hvorfor Kommissio-

nen foreslår en forsigtig tilgang ved kvotefastsættelsen i forhold til rådgivningen. Kommissionen foreslår

at fjerne lukkeperioderne for gydesild ved fiskeri efter pelagiske arter med pelagisk trawl, som blev in-

troduceret for 2024.

Brisling

Kommissionen foreslår en kvote for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 117.070 tons,

svarende til en reduktion på

42 pct. i forhold til 2024. Kommissionen henviser til usikkerheden i ICES’

rådgivning, og at rekrutteringsskønnet kan være for optimistisk. Kommissionen foreslår en kvotefast-

sættelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan, således at det sikres, at der er

mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at bestandens gydebiomasse falder til et punkt under grænserefe-

rencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim

Rødspætte

Kommissionen foreslår en kvote for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 11.313 tons

(uændret i forhold til 2024). Kvoten er en kombination af MSY-rådgivning for bestanden i underområde

21-23 og underområde 24-32. Begge bestande har en god bestandssituation. Kommissionen bemærker,

at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne og fremhæver specifikt, at torsk er en uund-

gåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte.

Laks og havørred

ICES’ rådgivning for laks i Østersøens hovedbassin (underområde

22-31) for 2025 følger samme tilgang

som i de foregående år. ICES har siden 2022 anført, at alt kommercielt og rekreativt fiskeri efter laks

bør ophøre i Østersøens hovedbassin, med undtagelse for et begrænset direkte fiskeri i visse nordlige

kystområder under laksens sommervandring. ICES anfører samtidig, at hvis der implementeres områ-

debaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i Ålandshavet (ICES underområde 29N) og i Den Botniske

Bugt (ICES underområde 31), vil fangst på maksimalt 40.000 stk. laks kunne være muligt. Kommissio-

nens foreslår for 2025 fiskerimuligheder på 34.787 stk., svarende til en reduktion på 36 pct. i forhold til

2024. Der vil være forbud mod direkte fiskeri efter laks, undtagen i kystnære områder i den Botniske

Bugt og i Ålandshavet mellem 1. maj og 31. august. Kommissionen foreslår samtidig, at bibeholde de

nuværende afhjælpende foranstaltninger samt den begrænsede fleksibilitet af fiskerimulighederne for

laks mellem Østersøen hovedbassin (område 22-31) og den Finske Golf (område 32).

For det rekreative fiskeri efter laks i Østersøen, foreslår Kommissionen, som noget nyt, et fuldstændigt

forbud undtagen i kystnære områder i den Botniske Bugt og i Ålandshavet mellem 1. maj og 31. august.

Kommissionen foreslår i 2025 at opretholde forbuddet mod fiskeri efter havørred i hele Østersøen uden

for fire sømil målt fra basislinjen.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2025 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (F

MSY

) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter, idet der dog

ikke er en MSY rådgivning for alle bestande. Værdierne er bestemmende for fastsættelse af fiskerimu-

ligheder.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2025 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2024.

Art (Om-

råde)

Rådgivning fra ICES for 2025

EU-TAC 2024

i tons

(laks i stk.)

Kommissio-

nens

forslag

2025 i tons

(laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2024

394 (-50 pct.)

(kun til bifangst)

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

Torsk i den

østlige

Østersø

(25-32)

Torsk i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Rødspætte

(22-32)

Rådgivning: Nul-fangst (samme rådgivning som for

2024).

MSY-rådgivning. Anbefaling om nul-fangst sker for sy-

vende år i træk. Rekruttering mellem 2021-23 var den

laveste siden tidsseriens start i 1991, men er for 2024

anslået til at være en anelse højere. Gydebiomassen er

under grænseværdien, B

lim

. Fiskeridødelighedener hi-

storisk lav og under F

MSY

Bestanden deles traditionelt mellem Skagerrak/ Katte-

gat og område 22-24.

Rådgivning: Fangst mellem 95.340 tons og 125.344 tons

inkl. andelen til Rusland +139 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2024).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvalt-

ningsplan. Gydebiomassen er under grænseværdien,

MSY niveau men over B

lim

. Den øgede fangstrådgivning

skyldes kombinationen af en stigning af gydebiomassen

og en opskaleret bestandsstørrelse siden 2022. I sidste

års rådgivning var 2022 årgangen underestimeret.

Ingen information om russiske fangster for 2022 eller

2023 er officielt rapporteret til ICES. Derfor er den rus-

siske fangstmængde for 2022 og 2023 inkluderet base-

ret på offentlig tilgængelig information. Der var ikke no-

gen biologisk information om fangstsammensætningen

tilgængelig for ICES. Det anslås, at russiske fangster ud-

gør omkring 25 pct. af de samlede fangster.

Rådgivning: Nul-fangst på østbestanden til både det

kommercielle og det rekreative fiskeri (samme rådgiv-

ning som for 2024).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincippet. Anbe-

falingen er for sjette år i træk en nul-fangst. Bestanden

er fortsat under grænseværdien for bestanden (B

lim

). Gy-

debiomassen og rekrutteringen er fortsat på et rekord

lavt niveau. ICES vurderer, at selv et nulfiskeri ikke kan

bringe bestanden over B

lim

i den nærmeste fremtid.

I de senere år vurderes det, at Rusland har stået for ho-

vedparten (ca. 80 pct.) af fiskeriet på øst torsken, det

medfører en stigende usikkerhed i bestandsvurderingen

da Rusland ikke længere afleverer data til ICES.

Rådgivning: 24 tons på vestbestanden til både det kom-

mercielle og det rekreative fiskeri (samme rådgivning

som for 2024).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincippet. Be-

standen har været under grænseværdien for bestanden

lim

) de meste af de sidste 15 år og var på historisk lavt

niveau i 2022. Der vurderes at være en stigning i rekrut-

teringen i 2023. Der er dog stor usikkerhed og risici

knyttet til bestandsvurderingen, særligt ukendte døde-

lighedsfaktorer.

Rådgivning: Fangst i Østersøen på 20.079 tons (+12 pct.

i forhold til rådgivning for 2024).

788 (kun til bi-

fangst)

14 pct.

40.368

83.881 (+108 pct.)

2,2 pct.

595 (kun til bi-

fangst)

191 (-68 pct.) (kun

til bifangst)

22,9 pct.

340 (kun til bi-

fangst)

93 (-73 pct.) (kun

til bifangst)

43,6 pct.

11.313

11.313 (o pct.)

71,6 pct.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Art (Om-

råde)

Rådgivning fra ICES for 2025

EU-TAC 2024

i tons

(laks i stk.)

Kommissio-

nens

forslag

2025 i tons

(laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2024

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Laks (22-

31) (stk.)

Brisling

(22-32)

MSY-tilgang for område 21-23 og for område 24-32.

Begge bestande er robuste med høj rekruttering. Fiske-

ridødeligheden er i begge områder historisk lav.

Rådgivning: Nul-fangst for både kommercielt og rekre-

ativt fiskeri, hvor de forskellige bestande blander sig

(samme rådgivning som for 2024).

MSY-tilgang. ICES anfører, at hvis der implementeres

områdebaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i

Ålandshavet og i Den Botniske Bugt (område 29N-31),

vil fangst på maksimalt 40.000 stk. laks kunne være

muligt i gydevandringen mellem den 1. maj og den 31.

august 2025 i Ålandshavet og i Den Botniske Bugt. Råd-

givningen skal sikre, at der ikke fanges laks i havet fra

floder med dårlig bestandsstatus.

Rådgivning: Fangst mellem 130.195 og 169.131 tons

inkl. andelen til Rusland (-32 pct. i forhold til rådgivnin-

gen for 2024).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvalt-

ningsplan og MSY. En kvote på F

MSY

niveau vil give en

kvote til EU på 164.947 tons. Gydebiomassen ligger over

MSY-niveauet. Fiskeridødeligheden ligger over F

MSY.

Rekrutteringen i 2024 anslås at være lav.

53.967 (kun bi-

fangst og di-

rekte fangst i

kystfiskeri

Den Botniske

Bugt)

34.787 (-36 pct.)

(kun bifangst og

direkte fangst i

kystfiskeri

Ålandshavet og i

Den

Botniske

Bugt)

20,7 pct.

201.000

117.070 (-42 pct.)

9,8 pct.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke an-

vender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2025 for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den

vestlige del af Østersøen samt laks i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op

til 9 pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 11. oktober 2024. TAC’en fastsættes for perioden 1. november 2024 til 31. oktober 2025.

Bestanden er delt med UK, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Fiskeriet i Østersøen er samlet set generelt på et lavt niveau.

Kommissionen anfører som baggrund for fastsættelse af bifangstkvoter for vest-sild, vest-torsk, øst-

torsk og laks, at på grundlag af data fra Det europæiske markedsobservatorium for fiskeri- og akvakul-

turprodukter (EUMOFA) anslås værdien ved første salg af rødspætte- og brislingefiskeri, der må fanges

inden for rammerne af de foreslåede TAC’er, og som forventes at blive

fanget i det relevante respektive

område til henholdsvis 19,9 mio. euro (ca. 148 mio. kr.) og 0,4 mio. euro (ca. 3 mio. kr.). Dertil kommer

andre fiskerier, navnlig kystfiskeri af mindre omfang efter arter, der ikke forvaltes af en TAC.

For Danmark vil de forventede foreslåede kvotereduktioner for 2025 kunne have negative økonomiske

konsekvenser for de berørte fiskere.

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for de enkelte bestande. Konsekvenserne

for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkost-

ninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også af-

ledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv og lo-

kalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og Sammenslut-

ningen af Indregistrerede Lystfiskefartøjer og Turbåde (SIL) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) undrer sig over Kommissionens forslag til

yderligere reduktion af kvoterne på torsk og sild i, særligt i lyset af, at ICES beskriver en positiv udvikling

for begge torskebestande og for den vestlige sild. DFPO er uforstående for Kommissionens argumenta-

tion for reduktionerne og anbefaler, at kvoterne for torsk og for sild i den vestlige Østersø bør fastsættes

på samme niveau som i 2024. Dette er bydende nødvendigt, såfremt erhvervsfiskeriet i Østersøen skal

bevares. DFPO bemærker yderligere, at der ses en tydelig bestandsfremgang for torsk i både den østlige

og vestlige del af Østersøen, og at referencepunkterne for disse bestande bør justeres, da andre faktorer

gør sig gældende, end da de eksisterende referencepunkter blev sat.

DFPO argumenterer for en økosystembaseret tilgang til forvaltningen, som anerkender den nuværende

tilstand i Østersøen og ikke baseres på ønskede scenarier for bestandsudviklingen. De påpeger også be-

hovet for at adressere andre faktorer som rovdyr, forurening og klimaændringer, som påvirker fiskebe-

standenes udvikling. Samlet set udtrykker DFPO bekymring over Kommissionens tilgang til fiskerifor-

valtning i Østersøen og opfordrer til en mere nuanceret tilgang, der tager hensyn til den aktuelle tilstand

og videnskabelig rådgivning. De ønsker også at bevare erhvervets bæredygtighed og adgang til fiskeri-

ressourcerne.

For centralsild i Østersøen bemærker DFPO med tilfredshed, at ICES har erkendt, at sidste års lave råd-

givning skyldtes et for lavt estimat af biomassen. Man bemærker, at der i fiskeriforvaltningen er en ten-

dens til at være mere skeptisk for den biologiske rådgivning, hvis stigninger anbefales, fremfor når re-

duktioner anbefales. Den samme tendens kan anskues i Kommissionens forslag til rødspætte, hvor man

ignorerer anbefalingen om en kvotestigning og foreslår, at kvoten fastsættes på samme niveau som sid-

ste år.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

I forhold til Kommissionens forslag om fortsat at bevare lukkeperioder for at beskytte gydende fisk på-

peger DFPO, at der ikke findes videnskabelig dokumentation af, at sådanne lukninger har målbar effekt

på rekrutteringen. Derimod har disse lukninger en negativ effekt på fiskernes muligheder for at fiske

dér, hvor de erfaringsmæssigt ved, at de kan forvente en bestemt blanding af arter i deres fangster. Des-

uden påpeger DFPO, at år til år fleksibilitet er et vigtigt værktøj, som fortsat bør bevares. Særligt i lyset

af Kommissionens aktuelle evaluering af landingsforpligtelsen bør muligheden for år til år fleksibilitet

bevares.

DFPO bemærker, at fiskerne fortsat føler sig svigtet ved at blive frataget muligheden for at fiske laks i

det åbne farvand og ønsker, at der arbejdes for, at dette fiskeri kan genoptages. DFPO understreger

desuden, at kvotefastsættelsen bør suppleres med oplægningsstøtte, indtil forholdene er forbedret.

DFPO bemærker afslutningsvist med bekymring, at Europa-Parlamentet ikke forventes at arbejde vi-

dere med Kommissionens forslag om at fjerne artikel 4, stk. 6, i den flerårige forvaltningsplan for Øster-

søen. Man opfordrer medlemsstaterne til at presse på for at et nyt forslag bliver genfremsat.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) anbefaler en uændret TAC på 788 tons for vestsild

i 2025 i forhold til 2024 for at støtte den eksisterende flåde. De påpeger behovet for en mere nuanceret

forståelse af sildebestande og opfordrer til yderligere forskning for at styrke den videnskabelige rådgiv-

ning. Det anbefales ligeledes, at der arbejdes for en aftale om en langsigtet forvaltningsplan for vestsild

med Norge. DPPO anbefaler, at kvoten for central sild fastsættes efter FMSY. Dette skal ses i lyset af den

positive bestandsudvikling. Det bemærkes samtidig, at de store spring i rådgivningen fra år til år vidner

om, at der er behov for at genbesøge den benyttede metode. Det er ifølge organisationen ligeledes posi-

tivt, at Kommissionen har ophævet de lukkede områder.

DPPO bemærker, at brisling er en af de bestande i Østersøen, der har det godt. De anbefaler, at kvoten

fastsættes efter FMSY, idet der ikke ses nogen grund til ikke at følge den videnskabelige rådgivning for

en bestand i god stand. I forhold til tidligere fremsatte argumenter for en lav brislingekvote af hensyn

til central sild anfører DPPO, at der hvert år er landinger af brisling med ned til 1 pct. iblanding af sild,

som eksempler på, at rederierne er gået efter rent brislingefiskeri. Brislingefiskeriet i Østersøen bliver

særligt vigtigt for danske fiskere i lyset af de hidtil tabte fiskerimuligheder på tobis som følge af UK’s

beslutning om at lukke for tobisfiskeriet i UK farvand.

DPPO bemærker afslutningsvist, at Kommissionen for visse arter arbejder på at fjerne muligheden for

10 pct. år til år fleksibilitet. DPPO finder, at der ikke er grundlag herfor i videnskaben og minder om, at

det var et værktøj, som i sin tid blev indført for at undgå udsmid. I forhold til vestsild ønsker DPPO en

analyse af den række af tiltag, som allerede er introduceret for at beskytte denne bestand. DPPO finder,

at der principielt bør være et evalueringsværktøj ifm. indførelsen af beskyttelsestiltag for, at den reelle

effekt kan måles.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) anbefaler, at man finder inspi-

ration fra Sverige, som har reserveret fiskeriet efter konsum-arter til det skånsomme fiskeri, ved at man

på EU-plan beslutter, at fiskeriet på de pågældende arter kun må udføres med skånsomme redskaber.

Organisationen påpeger, at det skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø er økonomisk betydningsfuldt,

selektivt og har minimal påvirkning af bundmiljøet. Dette fiskeri resulterer i højere kilopris og større

økonomisk gevinst for lokale samfund i de indre danske farvande. FSK-PO støtter desuden fuldt ud luk-

keperioderne (med undtagelserne for de skånsomme kystfiskere under 12 meter) for at beskytte de yng-

lende torsk. FSK-PO foreslår for torsk i vestlig Østersø en bifangstkvote på 340 tons. For rødspætte

foreslås en kvote på maksimalt 11.313 tons. Endelig for vest-sild anbefales en kvote på 788 tons.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

FSK-PO udtrykker desuden bekymring for fjernelsen af undtagelsen til at fiske direkte efter vest-sild for

fartøjer under 12 meter, som fisker med passive redskaber. Det er beklageligt, da det er en mulighed små

kystfiskere har for at substituere væk fra torsk og rødspætter. Frem for at fjerne undtagelser for små

fartøjer, mener FSK-PO, at man bør se nærmere på sådanne muligheder.

Marine Ingredients Denmark (MID) påpeger betydningen af Østersøens fiskeri som et særdeles vigtigt

råvaregrundlag for fiskeforarbejdningsvirksomhederne. De foreslåede kvotereduktioner vil få negative

konsekvenser for de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter. Det anføres, at fisk fra Østersøen

–

i form

af både direkte landinger og afskær fra fisk forarbejdet til direkte konsum

–

udgør ca. 20 pct. af råvare-

grundlaget for den danske produktion af fiskemel og fiskeolie og repræsenterer således en årlig eksport-

værdi på 900 mio. kr. MID udtrykker bekymring for de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

af den foreslåede 50 pct.’s reduktion

af TAC for vestsild. Det anføres, at udgangspunktet for fastsættelse

af TAC og kvoter altid bør være den videnskabelige rådgivning fra ICES, og ikke antagelser fra Kommis-

sionen om ikke-dokumenterede sammenhænge i fiskerier og økosystemer. MID foreslår, at rådgivnin-

gen følges og foreslår med udgangspunkt heri, at TAC for sild i Den Botniske Bugt fastsættes til 74.515

tons og TAC for centralsild fastsættes til 125.344 tons. Endelig foreslås det, at TAC for brisling fastsættes

til 169.131 tons, dvs. det øvre niveau i ICES’ rådgivning. Særligt for brisling bemærker MID, at brisling

fra Østersøen udgør ca. 15 pct. af råvarerne hos de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter og er en

særdeles vigtig fiskebestand for MID. Brislingebestanden er i god tilstand, og en begrænsning af fiskeriet

efter brisling bør ifølge MID ikke kunne foretages på baggrund af ikke-dokumenterede eller videnska-

beligt beviste hensyn til andre bestande. MID pointerer afslutningsvist, at fiskemel og fiskeolie er yderst

vigtige ingredienser i produktionen af opdrætsfisk på grund det høje indhold af omega 3 fedtsyrer og

sunde proteiner. MID fremhæver sit engagement i at producere sikre og pålidelige produkter samtidig

med, at de bidrager til at reducere forurening i Østersøen, idet der henvises til, at dioxin fjernes i pro-

duktionen af fiskemel og fiskeolie ved hjælp af aktivt kul.

Tænketanken Hav opfordrer til, at man følger den videnskabelige rådgivning under forhandlingerne af

de årlige fiskekvoter. Det anbefales i den forbindelse at fastsætte et miljømål under Danmarks Havstra-

tegi, der angiver, at Danmark altid vil følge dette princip. Der bør ligeledes arbejdes aktivt for at sikre,

at dette sker i hele EU. Tænketanken Hav finder, at det ikke altid har været tilfældet, da fiskekvoterne

for tidligere år, heriblandt for året 2024, skulle forhandles. Her forhandlede man på flere fiskebestande

langt højere kvoter hjem til Danmark, end den videnskabelige rådgivning anbefalede. Det finder Tæn-

ketanken Hav er et problem, da den videnskabelige rådgivning i forvejen foreslår kvoter med målsæt-

ningen om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Derfor er der ikke yderligere plads til at overskride

denne rådgivning. Vurderinger af bestande og fiskeriindsats konkluderer, at fiskeriindsatsen fortsat i

mange tilfælde overstiger det maksimale bæredygtige udbytte for adskillige fiskearter. Moderate til høje

niveauer af overfiskeri kan reducere landingerne og potentielt bringe bestandene i fare. De danske lan-

dinger er i øjeblikket på det laveste niveau i over 60 år. Tænketanken Hav understreger, at man er for-

pligtet til hele tiden at arbejde for en forbedring af havmiljøet og havets biodiversitet, indtil der er opnået

en god miljøtilstand.

WWF Verdensnaturfonden

har sammen med en række NGO’er udarbejdet fælles anbefalinger for fiske-

rimulighederne for Østersøen for 2025. For vestlig og østlig torsk foreslås en 0 kvote. For vest-sild fore-

slås en 0 kvote, mens det for centralsild anbefales, at fiskeripresset minimeres. For sild i Riga-bugten

foreslås det at fastsætte TAC på højest 32.796 tons, mens det for brisling anbefales at sætte kvoten lavere

end den laveste mængde i FMSY-intervallet (FMSY

lower)

med henvisning til blanding med sildebestande.

For rødspætte mener WWF, at kvoten skal sættes et godt stykke under rådgivningen for at beskytte og

genoprette torskebestanden. For laks i Østersøens hovedbassin vil man komme med en anbefaling se-

nere. For laks fra den Finske Bugt anbefales at følge ICES rådgivningen, maksimalt 8.118 stk.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Danmarks Naturfredningsforening

bemærker med beklagelse, at ICES’ rådgivning viser, at Østersøens

fiskebestande fortsat er i alarmerende tilstand med adskillige bestande under grænsen for risiko for kol-

laps. Der henvises til er vestlig sild, østlig torsk og vestlig torsk, mens det ser bedre ud for centralsild,

rødspætte og brisling. Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at Østersøen samtidig er i en al-

vorlig miljøkrise, hvilket ikke mindst viser sig ved, at bestandene har svært ved at rejse sig fra årtiers

bekymrende lave størrelser. Derfor finder Danmarks Naturfredningsforening, at der skal tages beslut-

ninger om fiskerimuligheder efter et forsigtighedsprincip, som den flerårige forvaltningsplan i Øster-

søen giver redskaber til. Danmarks Naturfredningsforening hilser det derfor velkommen, at Kommissi-

onen tager højde for samspillet mellem bestande i forhold til bifangster (f.eks. bifangst af torsk i rød-

spættefiskeriet og sild i brislingefiskeriet) og usikkerheden omkring brislingebestanden med henvisning

til forsigtighedsprincippet. Danmarks Naturfredningsforening støtter Kommissionens forslag til bi-

fangst-TAC og supplerende tiltag for torsk, som anses for vigtige tiltag for at genoprette bestandene. DN

er til gengæld bekymret for den optimistiske forøgelse af TAC’en for central sild på 108 pct. i forhold til

2024, men anerkender, at forslaget fra Kommissionen er sat lavere end ICES rådgivning. Danmarks

Naturfredningsforening støtter Kommissionens forslag til TAC’er for 2025. Dertil bemærkes det, at

Østersøens og fiskebestandenes dårlige tilstand kalder på yderligere indsatser. Det gælder eksempelvis

indførelse af særlige forvaltningstiltag som brug af eller forbud mod bestemte redskaber i særlige områ-

der og en effektiv kontrol som sikrer at reglerne håndhæves.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at en løsning er at udpege flere sammenhængende trawl-

frie områder for at beskytte habitater, som udgør vigtige levesteder for fisk

–

eksempelvis område 22 i

sin helhed af hensyn til vigtige gydepladser for ikke mindst torsk. Derudover er kontrollen af fiskeriet

ifølge Danmarks Naturfredningsforening utilstrækkelig, og ulovligt udsmid af fisk er stadigvæk et ud-

bredt problem i hele Østersøen og nævner også bekymring for fejlrapportering af forskellige bestande,

såsom brisling, i det pelagiske fiskeri. Danmarks Naturfredningsforening finder derfor, at der på EU-

niveau bør laves tiltag for generelt at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri i Østersøen og specifikt f.eks.

ved at gøre bifangstkvoter for torsk betinget af, at medlemslandene indfører et fuldt dokumenteret fi-

skeri med kameraovervågning. På hjemmefronten kan Danmark ifølge Danmarks Naturfredningsfor-

ening indføre elektronisk monitorering med kamera til alle demersale fiskefartøjer som fiskeri i Bæltha-

vet, Østersøen og Kattegat.

Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender vurderingen af, at torsken er meget presset i Østersøen, For-

eningen støtter således forslaget om et stop for hjemtagelse af torsk i hele Østersøen i det rekreative

fiskeri, idet der dog opfordres til at inkludere regler, der tillader hjemtagelse af en torsk pr. dag pr. re-

kreativ fisker uden for gydeperioden i ICES-område 23 (Øresund) med henvisning til torskens bedre

stand dér. Foreningen argumenterer for et højere mindstemål for torsk på 45 cm i lystfiskeri og påpeger

behovet for at tage hensyn til økosystemet og byttedyrene, som f.eks. torsk, laks og havørred er af-

hængige af. Desuden argumenterer foreningen for en forvaltning af prædatorer, herunder særligt skar-

ven.

For laks anerkender foreningen behovet for en restriktiv tilgang til forvaltningen af laks. Foreningen

mener dog, at forslaget om et totalt stop for lystfiskeri er uproportionalt. Foreningen påpeger, at be-

grænsningerne af lystfiskeriet har haft betydelige negative økonomiske konsekvenser. Foreningen hen-

viser desuden til, at det tyske sportsfiskerforbund har estimeret, hvor meget trollingfiskeriet i den cen-

trale del af Østersøen påvirker de sårbare bestande i Østersøen. Foreningen anbefaler således en mere

fair regulering, der tillader hjemtagelse af en laks pr. dag pr. fisker

–

med eller uden fedtfinne

–

i den

centrale og vestlige del af Østersøen. Ligesom for torsk, påpeger foreningen risikoen for skarvprædation

og opfordrer til at inddrage dette i forvaltningen.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Dansk Lystfiskeri udtrykker bekymring for den pressede situation for torsk og laks i dele af Østersøen

og de økonomiske konsekvenser, som de nuværende restriktioner pålægger lystfiskerbranchen. Dansk

Lystfiskeri støtter et fortsat forbud mod målrettet fiskeri efter gydende torsk om vinteren, selvom dette

har haft store økonomiske konsekvenser for deres erhverv. Foreningen påpeger, at turbådene i Øresund

er halveret i antal siden indførslen af de nuværende restriktioner. Der opfordres til en differentieret plan

for Øresund, hvor torskebestanden trives, og der anbefales en bag limit på tre torsk pr. dag i dette om-

råde. Samtidig ønsker foreningen et højere mindstemål for torsk, f.eks. 50 centimeter. Dansk Lystfiskeri

appellerer til kompensationsmuligheder for de erhvervsdrivende. Dansk Lystfiskeri bakker op om et

fuldt stop for hjemtagelse i resten af Østersøen. Foreningen efterspørger også et større fokus på præda-

tionsspørgsmålet vedrørende sæl og skarv. Dansk Lystfiskeri mener, at Kommissionens tilgang til laks

er for restriktiv og påpeger de desperate økonomiske konsekvenser for branchen, herunder lukkede virk-

somheder og turisttab. Dansk Lystfiskeri understreger, at Kommissionens forslag om forbud mod lyst-

fiskeriet efter laks i 2025 er fornuftsstridigt og ikke vil bidrage til at forbedre laksens situation, men

udelukkende vil have negative konsekvenser for småbådsfiskeriet og lokalsamfund, herunder særligt på

Bornholm. Dansk Lystfiskeri ønsker en mere fair regulering, der anerkender værdien af trollingfiskeriet

efter laks og ønsker mulighed for at hjemtage to laks pr. fisker pr. dag, med eller uden fedtfinne.

Destination Bornholm anerkender behovet for at beskytte forholdene for pressede fiskebestande. De

understreger vigtigheden af turismen for Bornholm, herunder særligt den sæsonforlængende turisme,

der muliggøres igennem lystfiskeriet, hvilket bidrager til den lokale udvikling. Et forbud mod trollingfi-

skeriet efter laks vil således ifølge foreningen betyde et stort økonomisk tab for det bornholmske turis-

meerhverv. Destination Bornholm støtter Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar og ønsker lige-

ledes at lystfiskere må hjemtage én laks pr. dag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober

2024. I det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne omkring Østersøen (BALTFISH)

arbejdes

der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2025.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser særligt med

bekymring på den fortsatte negative bestandssituation for torsk både i den vestlige og i den østlige

Østersø, for sild i den vestlige Østersø og for laks i hele Østersøen.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag

af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at der for bestande med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader

fortsat fiskeri på andre bestande.

Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri for bestande, som er i meget

dårlig tilstand. Regeringen kan således også i lyset af den alvorlige situation for torsk i Østersøen støtte,

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-

FISH Forum, hvor Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Kommissionen deltager ud over de berørte medlemsstater. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level

Group, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

at forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk videreføres i 2025. Regeringen kan ligeledes acceptere, at

der ikke kan finde rekreativt fiskeri efter laks sted i 2025.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og

Skagerrak fra 1. november 2024 under hensyntagen til den biologiske rådgivning.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for lodde, når et eventuelt til-

bud fra Grønland foreligger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 26. september 2024.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tun-

fiske-bestanden i Atlanterhavet (ICCAT)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske

middelhavslande i området.

ICCAT afholder sit årlige møde, den 11.-18. november 2024. Regeringen støtter generelt bestræbel-

serne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre bestande inden for ICCAT’s forvaltningsom-

råde. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 21.-22. oktober 2024,

med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afholder

sit årlige møde den 11.-18. november 2024.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 21.-22. oktober 2024 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt

samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-

lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 53 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på

vegne af deres oversøiske territorier) og UK. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske Middelhavslande i området.

Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

arter omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote (75,65 tons i 2024) for almindelig

tun samlet for alle EU-medlemsstater, der ikke har en kvote.

Rådet vedtog i en afgørelse af 11. december 2023

et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s

holdning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT (Rådets afgørelse (EU) 2023/2807).

Ifølge principperne i mandatet skal EU inden for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse

med mål og principper i den fælles fiskeripolitik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene

vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissionen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s

fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter

EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme koordinering og samarbejde med andre regionale fiskerifor-

valtningsorganer med ansvar for tun.

EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl-

gende tiltag inden for rammerne af ICCAT:

•

Foranstaltninger til fremme af bevarelse og genopretning af marine økosystemer og biodiversitet

og til fremme af bæredygtigheden af bestandene og integrering af klimahensyn i beslutningspro-

cessen.

•

Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig-

gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

og kvoter

eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det

er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider

under overfiskning.

•

Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi-

skeri (IUU).

•

Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde

med industrien og videnskabskredse.

•

Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet.

•

Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på

havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu-

cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha-

vene.

•

Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD).

•

Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske-

redskaber.

•

Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og

på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på.

Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt

bindende afgørelser for EU, træffes nødvendige foranstaltninger for, at EU’s holdning tager hensyn til

de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda-

tets principper og retningslinjer.

Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med mærkning af almindelig tun primært i

Skagerrak/Kattegat samt Øresund for at opnå mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i

samarbejde med ICCAT.

5 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

ICCAT har i 2022 vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og

Middelhavet, som er implementeret i EU vedforordning EP/RFO (EU) 2023/2053, der indeholder be-

stemmelser om forvaltningen af denne bestand.

På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige

ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år og øvrige beskyttelses-

foranstaltninger. For almindelig tun blev fiskerimuligheder fastsat i 2022 for perioden 2023-2025.

Ifølge disse vil EU’s kvote for 2025 uændret være 21.503 tons.

Endvidere forventes der en fortsat drøf-

telse af fordelingskriterier for almindelig tun mellem parterne. Der skal drøftes overgang til en ny for-

valtningsprocedure for nordlig sværdfisk. Endelig

vil der blive drøftelse af efterlevelsen af ICCAT’s regler

og potentielle forbedringer af visse kontrolregler og rapporteringsforpligtelser, herunder et pilotprojekt

med elektronisk fjernovervågning (kamera) for fartøjer, som forarbejder almindelig tun ombord.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset

Konsekvenser

Der foreligger ikke forslag til nye ICCAT-forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) samt Danmarks Pelagiske Pro-

ducent Organisation (DPPO) ser fortsat gerne en mere tekniske drøftelse af mulighederne for dansk

fiskeri efter tun.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre bestande

inden for ICCAT’s forvaltningsområde. Regeringen følger løbende det videnskabelige arbejde med

skabe mere information om tunens udbredelse i Skagerrak, Kattegat og Øresund.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2024. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s

regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Generelt vil re-

geringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men samtidig

understøtter europæisk forsyningssikkerhed. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling

af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang

i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 med hen-

blik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser og påvirker markedssituati-

onen for landbrugsvarer på en række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og

energi. Polen og Ungarn har indført nationale importforbud for korn fra Ukraine, efter de særlige EU-

regler om forbud mod salg af ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien udløb

den 15. september 2023. På grund af utilfredshed med importen fra Ukraine har der siden årsskiftet

2023/24 været blokade af grænseovergange mellem Ukraine og Polen, hvor polske lastbilchauffører og

landbrugere demonstrerede. Blokaden er ophørt den 29. april 2024. I den seneste prognose fra Det

Internationale Kornråd (IGC) af den 19. september 2024 skønnes det, at Ukraines andel i produktions-

året 2024/25 kommer til at udgøre 8 pct. af den globale eksport af hvede og 12 pct. af den globale eksport

af majs. Til sammenligning udgjorde Ukraines andel i produktionsåret 2020/21 9 pct. af den globale

eksport af hvede og 13 pct. af den globale eksport af majs.

Det globale kornmarked er generelt inde i en stabil periode, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en god høst i

2023, og at eksporten fra Ukraine er tilbage på et højt niveau trods Ruslands udtrædelse den 17. juli

2023 af aftalerne med FN, Tyrkiet og Ukraine om udskibning af korn fra tre ukrainske havne ved Sorte-

havet. EU’s initiativ om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”) samt etablering af den vestlige Sor-

tehavskorridor bidrager fortsat til at fastholde eksporten af ukrainske landbrugsprodukter til EU og ver-

densmarkedet.

Ukraine har siden den 6. juni 2022 og foreløbig frem til den 5. juni 2025 fået midlertidig told- og kvotefri

adgang for landbrugsprodukter til EU’s marked.

Ordningen omfatter midlertidig suspension af ind-

gangsprisordningen for frugt og grøntsager samt ophævelse af alle toldkvoter og told på import af land-

brugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter fra Ukraine. Formålet er fortsat at bidrage til at

afhjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som

følge af Ruslands invasion. Som følge af kritik fra en række medlemsstater over ordningens utilsigtede

negative konsekvenser for visse dele af europæisk landbrug indeholder forordningen udbyggede beskyt-

telsesforanstaltninger, hvis der opstår markedsforstyrrelser i EU eller i én eller flere medlemsstater.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Derudover er der for de mest sensitive landbrugsprodukter (fjerkræ, æg, sukker, havre, majs, gryn og

honning) etableret en automatisk

’nødbremse’, der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger

bestemte niveauer. Referenceperioden omfatter 2. halvår 2021 samt årene 2022 og 2023.

Kommissionen har aktiveret beskyttelsesmekanismen for havre, gryn, æg, sukker og honning, da im-

porten har nået det fastsatte niveau. Da toldkvoterne ligeledes er opbrugt, vil importen af produkterne

fra Ukraine ske på almindelige WTO-vilkår. På de resterende produkter er der den 26. september 2024

fortsat 30.933 ton tilbage for fjerkræ, svarende til ca. 23 pct. af kvoten, og 3.170.166 ton tilbage for majs,

svarende til ca. 28 pct. af kvoten, inden genindførsel af told. Niveauerne nulstilles for alle produkter den

31. december 2024, hvor en ny kvote indføres.

Rådet vedtog den 30. maj 2024 en markant forhøjelse af importtolden på kornprodukter fra Rusland og

Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. Toldforhøjelserne trådte i kraft den 1. juli 2024. De

pågældende produkter vil samtidig blive udelukket fra adgang til EU’s toldkontingenter. Formålet

er at

begrænse importen af en række landbrugsvarer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig

forstyrrelse af EU-markedet for korn, dels fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet

pga. landets nære relationer til Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det belarussiske

marked. Tiltaget skal ses i sammenhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og støtte til

Ukraine efter den russiske invasion.

Eksport generelt

EU eksporterede i 2023 for ca. 228,6 mia. euro og importerede for ca. 158,6 mia. euro, hvilket gav EU

et handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 70,1 mia. euro (ca. 521,5 mia. kr.) i 2023. I 2024 ligger

handelsoverskuddet på landbrugsområdet fortsat på et stabilt, højt niveau og udgjorde i maj 2024 ca. 5

mia. euro (ca. 37,3 mia. kr.).

EU’s tre største eksportmarkeder i 2023 var fortsat UK, USA og Kina, som sammenlignet med 2022

udviklede sig med øget eksport til UK på 7 pct., mens eksporten til USA og Kina i 2022 faldt med hen-

holdsvis 6 pct.

og 8 pct. I 2023 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine, dog faldt

importen fra Brasilien med 15 pct. sammenlignet med 2022. Importen fra Ukraine faldt med 10 pct.

sammenlignet med 2022, men var dog stadig 71 pct. højere end i 2021.

WTO-forhandlingerne

Verdenshandelsorganisationen (WTO) er i høj grad præget af manglende fremdrift i forhandlingssporet

på landbrugsområdet, hvilket traditionelt har været og stadig er et af de mest komplicerede områder

med meget fastlåste positioner og kun begrænset fleksibilitet hos medlemmerne. I forlængelse heraf er

et udfordrende område spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO.

Forhandlingerne om anden del af aftalen om miljøskadelige fiskerisubsidier fortsætter, efter det ikke

lykkedes at nå til enighed under

WTO’s 13. ministerkonference i Abu Dhabi tidligere i 2024. Forhand-

lingerne bygger oven på den delaftale, der blev indgået i forbindelse med den 12. ministerkonference

(MC12) i juni 2022. Efter mere end 20 års forhandlinger blev der således indgået en delaftale om miljø-

skadelige fiskerisubsidier, som i første omgang bl.a. omfatter subsidier relateret til illegalt fiskeri (IUU)

og overfiskede bestande. De udestående emner vedrører subsidier, der bidrager til overfiskeri og over-

kapacitet.

Bilaterale handelsforhandlinger

Handelsaftalen mellem EU og New Zealand trådte i kraft den 1. maj 2024. Ud over en høj grad af gensi-

dig handelsliberalisering sætter aftalen den hidtil mest ambitiøse standard for bæredygtig udvikling i

EU’s bilaterale handelsaftaler. Endvidere

indgår et kapitel om bæredygtige fødevaresystemer for første

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

gang i EU's handelsaftaler. Det omfatter bl.a. øget samarbejde om dyrevelfærdsstandarder, initiativer

om udfasning af antibiotika i den animalske produktion og samarbejde om reduktion af fødevaretab og

madspild.

EU og UK indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen formelt

trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af

Brexit med blandt andet overgangsordninger. EU og UK indgik den 27. februar 2023 en politisk prin-

cipaftale (”Windsor Framework”) om implementering af Nordirlandsprotokollen. Aftalen dækker blandt

andet over varehandel, herunder told og sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS), medicin samt

moms og afgifter. Efter flere udskydelser startede udrulning af UK’s grænsekontrolmodel den 31.

januar

2024 med krav om sundhedscertifikater for animalske produkter, der er kategoriseret med høj og mid-

del risiko, og planter og planteprodukter, der er kategoriseret med middel risiko. Fra 30. april 2024 blev

der indført risikobaseret fysisk kontrol og identitetskontrol på de certifikatpligtige varer. Efterfølgende

har Storbritannien, for import af planter og planteprodukter, opdelt middelrisikogruppen i A og B.

Begge grupper skal fortsat være fulgt af et plantesundhedscertifikat ved import, men det er alene varer

i gruppen middel-A, som skal importanmeldes og bliver importkontrolleret ved grænsen. Før 31. januar

2024 var der alene krav om eksportcertifikater på varer, som af UK er kategoriseret som højrisikopro-

dukter. Implementeringen af sundhedscertifikater samt fysisk grænsekontrol er forløbet uden de store

udfordringer.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) opnåede den 28. juni 2019 enighed

om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I 2023 mødtes Kommissionen og Mercosur for at

drøfte et tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, der skal understrege bæredygtighedsforpligtel-

serne uden at genforhandle selve aftalen. Særligt skovrydning er i fokus. Forhåbningen er at færdiggøre

aftalen i løbet af 2024.

EU og Mexico blev i starten af 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en moderni-

sering af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere

liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshin-

dringer m.m. Aftalen indeholder et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende

forpligtelser ift. miljø- og klimabeskyttelse.

EU og Chile opnåede i december 2022 enighed om en modernisering af handelsdelen af den eksisterende

associeringsaftale mellem parterne. Aftalen forbedrer markedsadgang for handel og investeringer og

indeholder et bæredygtighedskapitel. EU har ratificeret aftalen, der nu afventer ratifikation i Chile.

Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, men er aktuelt sat på pause. På trods

af, at parterne nåede langt i forhandlingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender, især på land-

brugsdelen.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande

for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie.

Frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, blev sat i bero efter militærkuppet i

2014, men genoptaget i 2023. Næste forhandlingsrunde er planlagt til november 2024. Ligeledes gen-

optages frihandelsforhandlingerne med Filippinerne, efter at de har været i bero siden 2017. Første for-

handlingsrunde vil finde sted i midten af oktober 2024.

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

i maj 2021, og der har været afholdt ni forhandlingsrunder. En frihandelsaftale med Indien vil være af

stor strategisk, politisk og økonomisk betydning. Parallelt forhandles også med Indien en investerings-

beskyttelsesaftale og en aftale om geografiske oprindelsesbetegnelser (GI).

Kinesiske undersøgelser af europæiske landbrugsprodukter

De kinesiske myndigheder har den 17. juni 2024 igangsat en antidumping-undersøgelse af svinekød og

biprodukter fra EU. Undersøgelsen omfatter konkrete eksportører i Spanien, Nederlandene, Danmark

og Frankrig. Fra kinesisk side er det endvidere den 21. august 2024 meddelt, at der igangsættes en an-

tisubsidie-undersøgelse af mejerisektoren i en række EU-medlemsstater (pt. ikke Danmark) og af flere

ordninger

under EU’s fælles landbrugspolitik.

Begge sager ses som en kinesisk modreaktion på Kom-

missionens indførsel af midlertidig udligningstold på importen af batteridrevne elbiler fra Kina til EU.

Kina har den 9. august 2024 anmodet EU om konsultationer om tolden i WTO-regi, og tilsvarende har

EU anmodet om WTO-konsultationer for at udfordre Kinas antisubsidie-undersøgelse på mejeriområ-

det.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er afgørende for at sikre vækst og

beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer støtter den indgåede EU-aftale om forlængelse af midlertidige, ensidige handels-

liberaliserende foranstaltninger (ATM) for ukrainske varer eksporteret til EU, der udløber d. 5. juni

2025. Aftalen bidrager både til at afhjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk

økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion, og samtidig beskytter den mod utilsigtede ne-

gative konsekvenser for visse dele af europæisk landbrug via de vedtagne beskyttelsesforanstaltninger

og trigger-mekanismer for konkrete, sensitive sektorer. Det er derfor afgørende, at aftalen håndhæves,

når importen overstiger de aftalte tærskelværdier. Ift. den forestående proces med at revidere den fore-

liggende associeringsaftale med Ukraine vil det på samme måde være afgørende at finde den rette ba-

lance mellem tildeling af gradvis, ukrainsk markedsadgang til det indre marked og at modgå risikoen

for markedsforstyrrelser til EU’s følsomme landbrugssektorer.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med UK i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det fortsat vigtigt,

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

at den praktiske implementering af aftalerne strømliner de administrative procedurer og dokumentati-

onskrav ved handlen mellem parterne, så im- og eksporten faciliteres maksimalt, og at flaskehalse i

samhandlen undgås. Dette gælder også indførelsen af den britiske grænsekontrolmodel og den seneste

risikobaserede fysiske kontrol og dokumenttjek vedr. fødevarer, der blev introduceret den 30. april

2024.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Derfor bør det afsluttende arbejde under EU-US

Trade & Technology Council følges op, og der bør bygges oven på de søsatte initiativer i de rette fora.

Den fortsatte dialog må ske på grundlag af videnskabelige standarder af de forskellige reguleringstil-

gange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssektors side, at der i det fortsatte

samarbejde generelt bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme sektorer, hvor

EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, f.eks. i form af

veterinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet grisekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

okse- og fjerkrækødssektorerne mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for

aftalen, således at Mercosur får en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvi-

valens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens

(129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke

af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være

holdbart for stabiliteten på EU’s marked for okse-

og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede

okse- og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers

mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af chief trade enforcement officer-funktionen i Eu-

ropa-Kommissionen.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale forhandlinger med eksempelvis

Filippinerne, fortsat prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet dansk

mejerieksport.

I forhold til Australien-frihandelsforhandlinger, der senest er sat i bero, har særligt mejerisektoren of-

fensive interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkommer indrømmelser fra

australsk

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

side. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives væsentlige tilbud.

Landbrug & Fødevarer støtter de igangværende frihandelsforhandlinger med Indonesien. Landet har

uafhængigt af forhandlingerne vedtaget en revideret halal-lovgivning, der træder i kraft i oktober 2024

og som stiller krav om, at varer der eksporteres til Indonesien skal være halal-godkendt af et akkrediteret

halal-certificeringsorgan i eksportlandet. Derudover skal sikres, at der på et udvalgt politikområde alle-

rede eksisterer en samarbejdsaftale mellem det eksporterende land og Indonesien, som afsæt for aner-

kendelse af halal-eksporten. L&F noterer, at dansk eksport opfylder begge betingelser. Landbrug & Fø-

devarer opfordrer til, at en kommende EU-Indonesien frihandelsaftale inkluderer et kapitel, der netop

dækker kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle aftaler mellem

Indonesien og de enkelte EU-medlemslande.

Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger

med Indien om en frihandelsaftale,

og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-

produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-

kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre

anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU

–

som f.eks.

CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og den

bredere IPEF-aftale

–

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammen-

hæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del

og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifika-

tion og anvendelse.

Ift. den kinesiske antidumping-undersøgelse af den europæiske grisekødsproduktion og senest den ki-

nesiske antisubsidie-undersøgelse af den europæiske mejeriproduktion finder Landbrug & Fødevarer,

at det er uheldigt, at EU’s handelstiltag vedrørende én sektor (el-biler)

får afgørende, negativ indvirk-

ning på en anden og helt uafhængig sektor (fødevarer). Det kinesiske marked er særdeles vigtigt for den

danske grisekøds- og mejeribranche.

Resultatet af EU’s beskyttelse af sin egen elbil-sektor

via anti-dum-

ping-afgifter pålagt kinesiske elbil-producenter kan således let blive en kinesisk straftold på en vigtig del

af EU’s fødevareeksport til Kina. Det er derfor vigtigt, at der findes en diplomatisk forhandlet løsning på

handelstvisten, før parterne iværksætter mulige tiltag til skade for den indbyrdes handel.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter,

der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Global Aktion, Greenpeace, NOAH, Nyt Europa, Verdens Skove og World Animal Protection har føl-

gende bemærkninger til handelsaftalen mellem EU og Mercosur-handelsblokken. Organisationerne fin-

der det bekymrende, at aftalen er forhandlet så længe at dele af aftalen ikke længere er tidsvarende og

derfor vil medføre en lang række negative konsekvenser. Særligt de dele, der skal beskytte klimaet, na-

turen og oprindelige folk. Organisationerne finder det konkret bekymrende, at man fra dansk side ikke

har taget stilling til: En nærmere faglig vurdering af de klimapåvirkninger, som en aftale med Mercosur

landene vil indebære, at der ikke er en faglig vurdering af aftalens påvirkning af biodiversiteten, herun-

der særligt afskovning af Amazonas, at der ikke er en faglig vurdering af hvordan aftalen vil påvirke de

indfødte folks rettigheder og at der ikke er en vurdering af dansk landbrugs klimaansvar, med en forud-

set øget import af soja og ethanol.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Organisationerne har tidligere sendt et brev for at understrege de negative konsekvenser for natur, klima

og mennesker, som aftalen vil have. Selvom der nu er en række krav til klima og arbejdstagerrettigheder

i aftalen, er disse ikke juridisk bindene, men et tillæg til aftalen. Organisationerne understreger, at han-

del bør bruges som endnu en løftestang til at sikre klima, biodiversitet og mennesker

–

ikke det mod-

satte. Den nye lov om afskovning vil være med til at forhindre, at europæisk import er skyld i afskovning

og et vigtigt initiativ mod kraftigt at begrænse EU’s globale skovrydningsaftryk

samt bryde forbindelsen

mellem vores forbrug og produktionsmetoder, der medfører skovrydning. Organisationerne mener dog,

at det afhænger af hvordan loven implementeres. Selvom loven er en kæmpe sejr for klimaet og naturen,

så mener organisationerne, at Kommissionen bruger loven som argument for, at Mercosur-aftalen kan

vedtages. Det er ikke et holdbart argument, da loven i sig selv ikke kan ændre Mercosur-aftalens indlej-

rede negative konsekvenser. Herunder muligheden for en stigende import af produkter som oksekød,

soja og ethanol. Ligeledes beskytter loven mod afskovning udelukkende skov og ikke andre økosystemer.

Brasiliens nye præsident ønsker en politik, der skal være med til at skabe bedre forhold for oprindelige

folk og naturen i Brasilien. Organisationerne mener ikke, at Mercosur-aftalen står til at kunne under-

støtte disse mål, men vil nærmere skabe yderligere incitament for skovrydning samt skævvride magtfor-

holdet mellem EU. Grundlæggende mener organisationerne ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mer-

cosur passer ind i den nuværende og grønne kurs fra EU. Derfor opfordrer organisationerne regeringen

til ikke at ratificere EU-Mercosur-aftalen i dens nuværende form. En handelsaftale med så negative kon-

sekvenser for klima, natur og mennesker, passer ikke til den tid, vi lever i.

Dyrenes Beskyttelse

støtter EU’s handelspolitiske ønske om gensidigt, lukrative handelsaftaler på glo-

balt niveau. Det er særligt med den begrundelse, at man undgår et dyrevelfærdsmæssigt ”race to the

bottom”, hvor lav dyrevelfærdsmæssig

standard bliver økonomisk og konkurrencemæssigt attraktivt for

producenter uden for EU. Dyrenes beskyttelse henstiller til, at EU i samtlige handelsaftaler stiller krav

om, at animalske produkter eller produkter, der på anden vis involverer eller har betydning for dyr,

underlægges de samme krav til dyrevelfærd, som er gældende for produkter produceret i EU. Dyrenes

Beskyttelse henstiller desuden til gennemsigtighed i forhold til dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af

handelsaftaler mellem EU og tredjelande, herunder indirekte konsekvenser for biodiversiteten i oprin-

delseslandet. Dyrenes Beskyttelse anerkender konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og

deraf de midlertidige handelsliberaliseringer af ukrainske varer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til,

at også Ukraine underlægges krav om dyrevelfærd matchende niveauet for EU-lande snarest muligt.

Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at import og eksport og deraf følgende transport af levende dyr i videst

muligt omfang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produk-

ter. Dette med henblik på at undgå eller begrænse dyrs potentielle lidelser og ubehag forbundet med

lange transporter.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er generelt tilhænger af en EU-handelspolitik med fokus på indgåelse

af frihandelsaftaler. Omkring de meget vanskelige handels- og logistikforhold vedrørende Ukraines ek-

sport af korn-

og proteinråvarer har DAKOFO’s medlemsvirksomheder og de EU-

brancheorganisatio-

ner, som DAKOFO er medlemmer af, stærk fokus på at støtte bestræbelserne på at udbygge de alterna-

tive transportruter gennem EU som nødvendig erstatning for de helt eller delvis umulige transporter

gennem Sortehavet. Det foretrækkes meget stærkt, at EU sikrer løsninger, så der ikke opstår forskellige

nationale restriktioner i logistik- og handelsregler i de Central- og Østeuropæiske nabolande til Ukraine.

DAKOFO foretrækker således, at EU følger markedsudviklingen tæt

–

og at eventuelt nødvendige for-

holdsregler tages på et samlet, fælles EU-grundlag.

I forhold til drøftelser om tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, hvor bæredygtighedselementerne

bl.a. skovrydning er understreget, ønsker DAKOFO at fremhæve betydningen af, at der i lyset af EU's

nye EUDR lovgivning indgås aftaler med Mercosur-landene, der kan skabe grundlag for et konstruktivt

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

samarbejde om opfyldelse af intentionerne i den nye EU-lovgivning. En tæt dialog med de sydamerikan-

ske eksportører og myndighederne i landene vil på en række områder være ret afgørende for bidrag til

positive resultater i tilknytning til EUDR-målene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men

samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s

rolle i morgendagens teknologier

–

uden at EU lukker sig om sig selv.

I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage

Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler

generelt, herunder på landbrugsområdet, er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt, herunder på landbrugsområdet,

danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen

bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at

modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for

at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet. Derudover støtter

regeringen også handelsliberaliseringer, der kan være med til at styrke Ukraines økonomi og genopbyg-

ning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. juli 2024 forud for råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

4. juli 2024.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Udfordringer i EU’s fødevarekæde

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet ønsker en bred drøftelse af udfordringerne i EU’s fødevarekæde. Formandskabet for-

ventes bl.a. at fremhæve forholdet mellem produktionsomkostninger og indtjening, import af visse

produkter fra tredjelande og landbrugernes forhandlingssituation i fødevareforsyningskæden. Rege-

ringen finder det generelt vigtigt, at der anlægges et langsigtet perspektiv for fødevare- og landbrugs-

sektorens udvikling, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling og behov for et styrket bidrag til

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

EU’s klimaindsats.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22.

oktober 2024 med henblik på orientering fra formandskabet og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet ønsker en bred drøftelse

af udfordringerne i EU’s fødevarekæde.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 med hen-

blik på orientering fra formandskabet og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

I forbindelse med landbrugsprotesterne i starten af 2024 var der som en del af en større diskussion af

udfordringer i landbruget også en drøftelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. I en

række medlemsstater oplevede forbrugerne stigende priser på fødevarer, og landbrugerne havde sti-

gende udgifter til produktion af deres varer. Landbrugerne var utilfredse med afsætningsprisen på deres

produkter. Konkurrence med import fra tredjelande, som ikke er underlagt samme krav til produktions-

stander som i producenter i EU, blev også fremhævet som en udfordring. Diskussionen ledte bl.a. til, at

man nedsatte et observatorium for fødevareforsyningskæden bestående af repræsentanter for interes-

senter i sektoren og medlemsstaterne. Af øvrige udfordringer for fødevarekæden kan nævnes nye lov-

givningskrav til fødevare- og landbrugssektoren, klimaforandringer, adgang til nye teknologier, dyre- og

plantesygdomme, bæredygtighed, sundheds- og ernæringsudfordringer, forebyggelse af madspild og

nye forbrugertrends.

Landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

I forbindelse med drøftelserne i første halvår af 2024 tilkendegav Kommissionen, at man overvejede en

styrkelse af de bestemmelser i den fælles markedsordning for landbrugsvarer, der vedrører kontrakter,

samt en række yderligere elementer i forhold til styrkelse af producentorganisationer i forhold til kol-

lektive forhandlinger og krisestyring. Kommissionen overvejer endvidere en tilpasning af direktivet om

urimelig handelspraksis med henblik på at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden.

Kommissionen har bl.a. offentliggjort en evaluering af implementeringen af direktivet i april 2024 og

foreslår supplerende lovgivning, som kan understøtte grænseoverskridende håndhævelse af direktivet.

Endvidere vil Kommissionen offentliggøre en omfattende evaluering af direktivet den 1. november 2025.

Handel med landbrugs- og fødevarer

EU havde i 2023 et rekordhøjt handelsoverskud for landbrugs-

og fødevarer på 70 mia. euro. EU’s am-

bitiøse frihandelsdagsorden giver samtidig anledning til bekymring omkring konkurrence fra tredje-

lande, hvor produktionen ikke er reguleret ligeså vidtgående som i EU. Derfor har en række medlems-

stater ønske om yderligere brug af såkaldte spejlklausuler i handelspolitikken, hvor der stilles samme

krav til produktion af varer, der importeres til EU, som for de varer, der produceres i EU. Under WTO-

reglerne kan der generelt sættes krav til produktstandarderne ved importerede fødevarer

–

f.eks. i for-

hold til fødevaresikkerhed. Der er større begrænsningerne i mulighederne for at stille krav til produkti-

onsstandarder, dvs. krav til de forhold under hvilke produktionen foregår. Flere medlemsstater har givet

udtryk for udfordringer for deres landbrugere på baggrund af import af specifikke landbrugsvarer fra

tredjelande. Det gælder eksempelvis i forhold til import fra Ukraine og import fra de mindst udviklede

lande under ”alt undtagen våben”-initiativet.

Klimaforandringer

Landbrugs- og fødevaresektoren er blandt de mest påvirkede af klimaforandringerne. I de senere år er

der både konstateret hyppigere tørkeperioder og mere ekstrem nedbør i EU. Det skaber behov for nye

produktionsmetoder og teknologier for at tilpasse sig det mere ekstreme vejr. Samtidig er sektoren en

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

væsentlig kilde til udledninger af drivhusgasser. I takt med at energisektoren, industrien og transport-

sektoren reducerer deres udledninger, vil behovet for et styrket bidrag fra landbruget og fødevaresekto-

ren for at nå EU’s klimamål frem mod 2040 og 2050 vokse. En af mulighederne

er indførelse af et kvo-

tehandelssystem, som har vist sig at være et omkostningseffektivt redskab i energisektoren og indu-

strien.

Bæredygtighed

Den afgående Kommission havde planlagt at fremlægge et forslag om en lovgivningsramme for bære-

dygtige fødevaresystemer. Forslaget nåede dog ikke at blive fremlagt. Kommissionens strategiske dialog

om fremtidens landbrug i EU fremlagde i september 2024 anbefalinger om blandt andet et benchmar-

kingsystem for landbrugs- og fødevaresystemer i EU, der sigter mod at harmonisere metoder til bære-

dygtighedsvurderinger på bedriftsniveau. Kommissionsformanden har anmodet den designerede land-

brugskommissær om at udvikle et sådan benchmarkingsystem.

Forebyggelse af madspild

En anden udfordring, der opleves i fødevarekæden, er effektivt at adressere madspildsproblematikken i

EU. Én af de primære udfordringer for donation af fødevarer er relateret til EU-lovgivning, som sætter

strenge sporbarhedskrav til fødevaresektoren. Det gør det vanskeligt for operatører i fødevarekæden at

facilitere donationer af fødevarer. Det kan således være hensigtsmæssigt at se på de forhindringer, der

besværliggør donationer i EU, for at nedbringe det samlede madspild.

Ændret forbrugerefterspørgsel

Landbrugs- og fødevareproduktionen skal løbende tilpasses ændret forbrugerefterspørgsel i forhold til

eksempelvis krav til kvalitet, økologi, ernæring, oprindelse, plantebaserede fødevarer, dyrevelfærd, bæ-

redygtighed, klima og miljø. For en række landbrugere og fødevareproducenter vil denne omstilling

være vanskelig og kræve investeringer samt gode lovgivningsmæssige rammer.

Nye fødevarer

Der er bl.a. interesse for udvikling af nye og mere bæredygtige fødevarer, herunder fødevarer, som kan

erstatte traditionelle animalske fødevarer som kød og mælk. Dette gælder eksempelvis fremstilling af

mælkeproteiner ved præcisionsfermentering eller køderstatning fra dyrkning af cellekulturer. Ifølge

EU’s forordning

2015/2283 om nye fødevarer (novel food) skal nye fødevarer risikovurderes og godken-

des inden markedsføring i EU. Udover at sikkerheden vurderes, bliver det i forbindelse med godkendel-

sen fastlagt, hvordan produktet skal mærkes til forbrugerne. Der er blandt visse medlemsstater en be-

kymring for, at sådanne nye fødevarer kan påvirke det traditionelle landbrugs- og fødevareerhverv ne-

gativt, hvorfor de er modstandere heraf. Der er endnu ikke godkendt nye fødevarer fremstillet ved dyrk-

ning af animalske celler.

Ernæringsmærkning

Den afgående Kommission havde planlagt at foreslå indførelsen af en harmoniseret obligatorisk ernæ-

ringsmærkning for at styrke forbrugernes muligheder for at vælge sund kost. Kommissionen gennem-

førte konsekvensanalyser, men fremsatte ikke et forslag til regulering om ernæringsmærkning. Sagen

har været vanskelig at løfte for Kommissionen, idet en række en medlemsstater i særligt Syd- og Cen-

traleuropa generelt er meget skeptiske over for en harmoniseret obligatorisk ernæringsmærkning. Her-

overfor står en gruppe af seks medlemsstater (Frankrig, Belgien, Nederlandene, Tyskland, Luxemburg

og Spanien), som er tilhængere af et fælles ernæringsmærke. I disse medlemsstater anvendes ernærings-

mærket ”Nutri-Score”, som er en farvekodet vurdering af

alle fødevarer. Kommissionen vil forsætte med

det forberedende arbejde, herunder indhente mere evidens og et bedre datagrundlag, særligt om forbru-

geradfærd. Et eventuelt forslag afventer den nye Kommission.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Nye genomteknikker

Trods forsøg fra både det spanske og det belgiske formandskab er det endnu ikke lykkes at finde et kva-

lificeret flertal i Rådet for Kommissionens forslag om planter udviklet ved hjælp af nye genomteknikker.

Forslaget indfører en ny regulering, der afspejler de lavere risici ved nye genomteknikker i forhold til

traditionel GMO. Nye genomteknikker vurderes at have potentiale til at styrke både den grønne omstil-

ling og konkurrencedygtighed af den europæiske fødevareproduktion.

Dyre- og plantesundhed

Truslen fra plante- og dyresygdomme samt zoonoser er stigende i disse år. Udbrud af bl.a. afrikansk

svinepest, fugleinfluenza og bluetongue virus har ført til begrænsninger i eksporten til tredjelande. Det

er væsentligt, at EU-tiltag er målrettet både forebyggelse og bekæmpelse af plantesygdomme, dyresyg-

domme og zoonoser, og at der tages tiltag uden for EU's grænser.

Dyrevelfærd

I december 2023 fremsatte Kommissionen forslag om dyrevelfærd ved transport af dyr og forslag om

dyrevelfærd for hunde og katte. Væsentlige forslag om dyrevelfærd ifm. hold af dyr, slagtning af dyr og

for dyrevelfærdsmærkning blev til gengæld ikke fremsat, selvom Kommissionen havde gennemført en

større forberedende arbejde. Kommissionsformanden har anmodet den designerede sundheds- og dy-

revelfærdskommissær om at modernisere EU’s dyrevelfærdsregler, men det står ikke klart, om de ude-

stående forslag vil blive fremsat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes. Eventuelle opfølgende forslag vil kunne have konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at den nye Kommissionen fortsætter arbejdet med revisionen

af EU’s

dyrevelfærdslovgivning, så EU’s minimumskrav til dyrevelfærd

løftes væsentligt og i overensstemmelse

med de fem domæner. Dyrenes Beskyttelse vil i den anledning henvise til dyrevelfærdsaftalen ”Sammen

om dyrene” fra februar 2024, hvori der bl.a.

er aftalt, at Danmark skal arbejde for en udfasning af hur-

tigt-voksende kyllinger på EU-niveau samt andre initiativer, der vil fremme dyrevelfærden på EU-ni-

veau. Dyrenes Beskyttelse opfordrer endvidere til, at man fremmer efterspørgslen efter bæredygtige og

sunde fødevarer, herunder initiativer, der fremmer en mere plantebaseret kost, og udviklingen af alter-

native proteiner som for eksempel kultiveret kød.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Landbrug & Fødevarer er overordnet tilfredse med den regulering, der er på området vedrørende land-

mændenes position i fødevareforsyningskæden. I forhold til de overvejelser, der blandt andet gøres af

Kommissionen vedrørende den fælles markedsordning og direktivet om urimelig handelspraksis, er det

helt centralt, at den anerkendelse af landmandskontrollerede andelsselskaber, der er i de nuværende

reguleringer, fastholdes og styrkes. Andelsorganiseringen er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse

som udgangspunkt den bedste måde at sikre landmændene den størst mulige andel af værditilvæksten

i kæden. Der bør i den forbindelse advares mod, at ny regulering utilsigtet medfører øgede administra-

tive byrder hos landmændene. Der bør derfor som udgangspunkt være tale om frivillige tiltag således,

at det nationalt kan vurderes, hvorvidt nye tiltag giver merværdi for landmændene i de enkelte med-

lemsstater.

I forhold til handel tager Landbrug & Fødevarers stillingtagen udgangspunkt i den kendsgerning, at EU

er verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer, og at EU i 2023 havde et rekordhøjt handels-

overskud på 70 mia. euro. Landbrug & Fødevarer er derfor i udgangspunktet kritisk i forhold til yderli-

gere brug af de såkaldte spejlklausuler. Der bør derfor i stedet tages udgangspunkt i, at EU i frihandels-

aftaler stiller krav om ækvivalente standarder. Samtidigt bør man være opmærksom på, at EU og euro-

pæiske landmænd på baggrund af den nævnte status som verdens største eksportør af landbrugs- og

fødevarer risikerer en modreaktion på eksportmarkederne, hvis EU begynder at stille meget rigide krav

om fuldstændigt identiske regler for importerede varer.

I forhold til samhandlen med Ukraine skal denne ses i sammenhæng med den igangværende russiske

invasion af landet og forhandlingerne om Ukraines optagelse i EU. Men Landbrug & Fødevarer lægger

vægt på, at omkostningerne ved en udvidelse skal bæres af det samlede europæiske samfund og ikke af

landbrugs- og fødevaresektoren. Det betyder blandt andet, at den eksisterende associeringsaftale med

Ukraine bør revideres på en balanceret måde, f.eks. gennem tilpas lange indfasningsperioder, så produ-

centerne kan tilpasse sig. Det bør også være fokus på, at Ukraine tilpasser sine produktionsstandarder

til EU’s standarder.

I forhold til kampen mod klimaændringerne spiller landbruget en betydelig rolle som udleder af klima-

gasser, men også som en sektor, der er meget berørt af konsekvenserne. Blandt andet på den baggrund

ønsker Landbrug & Fødevarer en regulering af landbrugets udledning af klimagasser på EU-niveau. Det

vil bidrage til at sikre mere ensartede konkurrencevilkår mellem landene og også bidrage til at sikre, at

indsatsen gøres der, hvor den er mest omkostningseffektiv. Det er vigtigt, at en fremtidig forordning er

baseret på positive incitamenter for landbrugere med fuldt fokus på at opretholde en stor og dynamisk

og markedsbaseret landbrugsproduktion i EU. Samtidig er det afgørende, at forskellige modeller under-

søges grundigt, før der træffes beslutning om, hvilken model, der skal anvendes.

I forhold til overvejelserne om at udvikle et benchmarkingsystem med henblik på at harmonisere meto-

derne til bæredygtighedsvurderingerne i EU er det et arbejde, der er mange positive perspektiver i. Men

samtidig er det et arbejde, der kan resultere i en betydelig forøgelse af blandt andet registrerings- og

dokumentationskravene hos landmændene. Det er derfor vigtigt, at man har fokus på at udnytte allerede

eksisterende data samt at sikre en datakvalitet, så det reelt er muligt at anvende dem som basis for re-

gulering på tværs af medlemsstaterne.

I forhold til dyrevelfærdsdagsordenen har Landbrug & Fødevarer længe efterlyst et løft af dyrevelfærden

på EU-niveau. Som en eksportorienteret sektor er danske landmænd afhængige af fælles EU-regler, og

usikkerheden om de fremtidige regler for dyrevelfærd sætter udvikling og moderniseringen af land-

brugssektoren i stå, og er en reel trussel for det indre marked, som er grundstenen i EU-samarbejdet.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Vedrørende dyre- og plantesundhed understreger Landbrug & Fødevarer, at det er væsentligt, at EU-

tiltag er målrettet både forebyggelse og bekæmpelse af plantesygdomme, dyresygdomme og zoonoser,

og at der også gennemføres tiltag uden for EU's grænser.

Endelig skal det understreges, at Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på forslaget om nye plantefor-

ædlingsteknikker (nye genomteknikker). Det gælder ikke mindst fordi, der er et betydeligt potentiale i

forhold til blandt andet at styrke den grønne omstilling. Landbrug & Fødevarer håber derfor, at der

snarest kan skabes opbakning til forslaget i ministerrådet.

Økologisk Landsforening anerkender, at der er behov for at arbejde med spejlklausuler i handelspolitik-

ken med krav til produktionsstandarder for at styrke den grønne omstilling i det europæiske landbrug.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at landbrugets klimaaftryk kommer til udtryk i fremtidige

prismekanismer, så europæiske forbrugere vil blive mødt med sande priser på produkterne. Dette vil

både understøtte omstillingen i landbrugs- og fødevareværdikæden og imødekomme forbrugerefter-

spørgslen på mere bæredygtige produkter.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der er foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om det er en fordel

at lægge landbruget ind under kvotehandelssystemet. Der er mange forskelle mellem landbruget og in-

dustrien og energisektoren. Der er dels flere aktører i landbruget, der er meget stor forskel på karakteren

og størrelsen på aktørerne og ikke mindst, så er landbruget omfattet af et meget stort støttesystem, som

stiller andre muligheder til rådighed. Økologisk Landsforening mener, at EU's landbrugsstøtte kan om-

stilles til at fungere som en klimaafgift. Det er præmaturt at konkludere, om der er basis for både at have

landbrugsstøtten og et kvotehandelssystem. Muligvis kan de to systemer kombineres, ved en omlægning

af støtten, men det skal undersøges nærmere, inden der kan drages konklusioner.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at EU's mindstekrav til dyrevelfærd strammes op. Der bør

sættes grænser for tilladt tilvækst mm., og alle drøvtyggere bør på græs de dele af året, hvor der er græs

på markerne.

Økologisk Landsforening vil gerne stille sig kritiske overfor, om det er et mål i sig selv at beskytte den

nuværende fødevaresektor mod nye typer produkter, hvis disse kan produceres bæredygtigt og giver

sunde ernæringsrigtige produkter.

Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at der ikke er en henvisning til arbejdet med at definere bære-

dygtige fødevaresystemer. Med den store interesse fra industrien for at markedsføre fødevarer som bæ-

redygtige og grønne, kan der være et behov for, at Kommissionen går videre med sit arbejde for at regu-

lere dette område, hvor Økologisk Landsforening mener, at økologisk drift må være et grundpræmis.

HORESTA bemærker, at forordningen om nye fødevarer (novel food) også omfatter brugen af vilde

planter i relation til kravet om risikoanalyse og almindelig benyttet i kosten inden 1997. Kravet om god-

kendelse af vilde planter uanset mængden af daglig indtag eksempelvis som pynt, krydderi eller ingre-

diens er en forhindring for innovation og udvikling af regional gastronomi. Denne kategori af fødevarer

bør friholdes fra forordningen og der bør afses ressourcer til risikovurderinger af planterne på EU niveau

med henblik på en udvikling af en positivliste eller oversigt over spiselige vilde planter i EU. HORESTA

bemærker endvidere, at obligatorisk ernæringsmærkning vil afstedkomme massive administrative byr-

der, og at det i praksis ikke vil være muligt at mærke for ikke færdigpakkede fødevarer så som måltider.

Det frivillige, nordiske ernæringsmærke Nøglehullet bør understøttes og udbredes i EU.

Danmarks Naturfredningsforening

anfører, at et fornyet fokus på EU’s fødevareværdikæde er oplagt, da

der eksisterer en lang række udfordringer, der påvirker både vandmiljøet, presser den europæiske natur,

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

udgør en af de største bidragsydere

til EU’s klimaregnskab og samtidig ikke understøtter sunde eller

bæredygtige forbrugsvaner i medlemsstaterne i tilstrækkelig grad. Danmarks Naturfredningsforening

hilser det velkomment, at der laves spejlklausuler for produktkvalitet mellem varer, der importeres til

EU, og varer, der produceres i EU. Det giver god mening at gøre dette, især med hensyn til fødevaresik-

kerhed, som ifølge WTO-reglerne er muligt. Dette bør dog ske med respekt for økonomi og retfærdighed,

især for udviklingslande, der, som den strategiske dialog lægger op til, bør få hjælp til kapacitetsopbyg-

ning til europæiske standarder. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler derfor en mere helheds-

orienteret tilgang, hvor man fokuserer på at understøtte værdikæder, der er robuste nok til at modstå

klimaforandringer, og som samtidig kan konkurrere med tredjelande, herunder opbygning af planteba-

serede værdikæder inden for EU.

Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at indførelsen af et kvotehandelssystem i landbruget

kan være en oplagt og omkostningseffektiv løsning på sektorens store bidrag til klimaforandringerne.

Dette har været tilfældet i bl.a. energisektoren, hvor et kvotesystem har sat en pris på kulstof og fremmet

reduktioner i udledningerne. På EU-plan vil et lignende kvotehandelssystem for landbruget kunne blive

en af de vigtigste drivkræfter for reduktion af drivhusgasudledninger og bidrage til at bringe sektoren

på linje med resten af de europæiske sektorer, der allerede er underlagt et kvotehandelssystem. Et lig-

nende system i landbruget vil desuden potentielt kunne øge Danmarks konkurrenceevne, da danske

landmænd allerede forbereder sig på en CO2-afgift, hvilket vil give dem et forspring, når sådanne me-

kanismer bliver indført på europæisk niveau.

Danmarks Naturfredningsforening ser positivt på et fælles EU-benchmarkingsystem, da det vil gøre det

muligt at sætte klare standarder og måle europæiske landbrugeres fremskridt inden for miljø- og bære-

dygtighedsindsatser. Dette vil ikke kun give en bedre forståelse af, hvor langt landbruget er kommet,

men også skabe et incitament for landmændene til at forbedre deres praksis. Med en ensartet vurde-

ringsmetode på tværs af EU vil det også blive nemmere at sammenligne indsatser og resultater på tværs

af landegrænser. Danmarks Naturfredningsforening mener dog, at Kommissionens arbejde med en

egentlig lovgivningsramme for bæredygtige fødevaresystemer bør genoptages snarest.

For at reducere madspild anfører Danmarks Naturfredningsforening, at det kunne være en god idé at

overveje at lempe de administrative byrder, som forhindrer effektiv fødevaredonation, men det må ikke

gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Det er særligt vigtigt at sikre, at lovgivningen om sporbar-

hed ikke udgør en unødvendig barriere for aktører, der ønsker at donere overskudsfødevarer, da dette

vil kunne bidrage væsentligt til at reducere spild og samtidig støtte sårbare grupper.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at en ændret forbrugerefterspørgsel stiller nye krav til både

landbrugs- og fødevareproduktionen i EU. For at imødekomme skiftende præferencer inden for bære-

dygtighed, økologi og plantebaserede fødevarer, bør EU overveje en omfordeling af det store landbrugs-

budget under den fælles landbrugspolitik samt forskningsstøtte, markedsføring og eksportfremme af

fødevarer, hvor mere end 80 pct. i dag går til økonomisk støtte af animalsk produktion. Disse midler

kunne i højere grad understøtte udviklingen af flere plantebaserede og økologiske fødevarer, hvilket ville

bidrage til at fremme en nødvendig omstilling i både produktionen og forbruget. På trods af det er i dag

kun få tilstrækkelige dynamikker og politiske initiativer i EU, der driver denne overgang, hvilket betyder,

at andre regioner som Asien og USA allerede er langt fremme i udviklingen af bæredygtige fødevarer og

alternative proteiner. Hvis EU bidrager til at fremme en sundere og mere plantebaseret kost gennem

ændringer i både produktion og forbrug, vil det formentlig også kunne styrke konkurrenceevnen.

Danmarks Naturfredningsforening anerkender vigtigheden af at skabe klare og letforståelige mærk-

ningsordninger, der kan vejlede forbrugerne i deres valg. Danmarks Naturfredningsforening ser frem

til, at den nye Kommission fortsætter arbejdet med at indhente evidens og forbedre datagrundlaget for

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

forbrugeradfærd, så man kan fremme en sundere kost på tværs af EU. I kombination med dette ville en

mulig måde at rykke forbruget i en mere bæredygtig retning være at lade sig inspirere af Danmarks

klimamærke, hvor klimadata for fødevareproduktionen kan spille indgå i benchmarking-systemet.

Danmarks Naturfredningsforening finder det er afgørende, at der forud for enhver lempelse af regule-

ring af nye genomteknikker nøje bør overvejes de potentielle risici herved. Danmarks Naturfrednings-

forening lægger op til fortsat

at behandle nye genomteknikker som GMO’er, men er åbne for, at de nye

teknikker potentielt kan bidrage positivt til fremtidens landbrug.

Danmarks Naturfredningsforening finder det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer på at minimere zoo-

noser og fremme dyre- og plantesundhed, men en stor del af udfordringerne stammer også fra ubære-

dygtige produktionssystemer, der kan forværre disse risici. Danmarks Naturfredningsforening finder

det for det første problematisk, at hensynet til en animalske industri og beskyttelse fra udbrud af bl.a.

afrikansk svinepest alt for ofte overtrumfer hensynet til naturen, hjemmehørende arter og europæiske

borgere. For at beskytte den danske svineproduktion er der blevet opført et vildsvinehegn, der skal for-

hindre vildsvin i at krydse grænsen samt indført reguleringstilladelse. I lyset af de økonomiske og

sundhedsmæssige konsekvenser af corona-pandemien bør EU desuden overveje at indføre ordninger,

der forpligter landbrugere med store dyrehold til at betale for en forsikring, der kan dække udgifterne

ved sygdomsudbrud. Dette vil kunne motivere til en større ansvarlighed i forhold til antibiotikaforbrug,

dyresundhed og smittebeskyttelse. Slutteligt vil nye plantesygdomme være en naturlig konsekvens af et

både varmere og vådere vejr. Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at der bør være en mere

helhedsorienteret tilgang til dyrkningspraksisser, hvor fokus er på robuste og klimatilpassede systemer

og afgrøder.

Danmarks Naturfredningsforening finder det uacceptabelt, at der ikke fremsættes strengere krav til dy-

retransport og dyrevelfærd generelt, da det er afgørende for at sikre bedre behandling af dyr på tværs af

EU. Danmarks Naturfredningsforening

støtter derfor op om moderniseringen af EU’s dyrevelfærdsreg-

ler og lægger op til, at de udestående forslag bliver fremsat hurtigst muligt, da det er nødvendigt for at

forbedre dyrenes forhold og sikre en mere ansvarlig dyreproduktion i Europa. Det er på høje tid, at dy-

revelfærd bliver en større prioritet i EU's politikker, så vi kan skabe et system, der ikke blot tilgodeser

økonomiske interesser, men også respekterer dyrenes velfærd.

Danmarks Naturfredningsforening er generelt positive over for den åbne tilgang til nye benchmarking-

systemer og et kvotehandelssystem inden for EU. Dog er Danmarks Naturfredningsforening opmærk-

som på, at der mangler incitamenter til, at landbrugere kan reducere deres negative indvirkning på mil-

jøet. Der skal reelle tiltag til, før EU kan nå de målsætninger, der blev fremført i både den grønne pagt

og jord til bord-strategien, hvor bl.a. forslaget om en 50 pct. reduktion af pesticider blev droppet efter

massive protester fra landmænd. Hvis Kommissionen lykkes med at fremsætte et bud på et kvotehan-

delssystem, vil det betyde store fremskridt i forhold til at nedbringe drivhusgasudledningerne fra land-

bruget. Det vil dog ikke føre EU i mål med økologimålsætningerne, målsætningerne om jordsundhed,

drikkevandsbeskyttelse eller andre miljø- og biodiversitetsudfordringer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har givet udtryk for, at deres landbrugere er udfordret af ny EU-lovgivning

i relation til landbrug, miljø, klima, dyrevelfærd, import fra tredjelande, ændret forbrugerefterspørgsel,

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

klimaforandringer, prisforhandlinger med forarbejdningssektor og detailhandel, store prisudsving, nye

produktionsmetoder og typer af fødevarer mm.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der anlægges et langsigtet perspektiv for fødevare- og land-

brugssektoren udvikling, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling og behov for et styrket bidrag

til EU’s klimaindsats.

Regeringen finder, at det er vigtigt at fastholde et velfungerende indre marked for

landbrugsvarer i EU. Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst

og velstand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed. Det er desuden vigtigt, at de

internationale handelsregler respekteres. Regeringen finder, at der bør øget fokus på forebyggelse og

bekæmpelse af plante- og dyresygdomme, herunder at den fremtidige EU-finansiering af tiltag ift.

plante- og dyresundhed bør ske under den fælles landbrugspolitik. Regeringen ønsker, at Kommissionen

fremlægger yderligere forslag til at modernisere EU’s dyrevelfærdslovgivning. Regeringen finder, at fort-

sat arbejde med madspild, bæredygtighed, plantebaserede fødevarer, økologi og ernæringsmærkning

bør prioriteres af den kommende Kommission. Regeringen finder, at der skal sikres lettere adgang til at

innovere i fødevaresektoren, herunder i forhold til godkendelse af nye fødevarer og ikke mindst brug af

nye genomteknikker. Der er generelt behov på et øget fokus på bedre regulering og forenkling for at sikre

konkurrenceevnen og den grønne omstilling af EU’s fødevare-

og landbrugssektor.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter 2027

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter

2027. Rådskonklusionerne skal blandt andet ses i lyset af Kommissionens strategiske dialog om frem-

tidens landbrug i EU, hvor den afsluttende rapport forelå i september 2024. Udkastet til rådskonklu-

sioner understreger bl.a. vigtigheden af at sikre landbrugerne en rimelig indkomst, øge konkurrence-

evnen i landbruget og forbedre landbrugernes position i fødevareværdikæden. Der ses behov for for-

enkling og reduktion af administrative byrder, og der skal skabes incitamenter for landbrugernes del-

tagelse i den grønne omstilling. Endvidere ses der behov for øget fokus på risikostyring og krisehånd-

tering. Vigtigheden af forskning og innovation for den grønne omstilling understreges. Regeringen

finder det vigtigt, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, hvor der er fokus

på grøn omstilling, forenkling og markedsorientering. Regeringen finder endvidere, at internationale

handelsregler skal respekteres. Det er også vigtigt, at hverken forhandlingerne om udvidelse eller for-

handlingerne om EU’s flerårige

finansielle ramme (MFF) og EU's budget foregribes. Sagen forventes

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 med henblik på vedta-

gelse.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter

2027. Baggrunden for rådskonklusionerne er blandt andet anbefalingerne fra den strategiske dialog om

fremtiden for EU’s landbrug, samt at Kommissionen i løbet af de første 100 dage fra, at den tiltræder,

vil fremsætte sin vision for landbrug og fødevarer, ligesom der i andet halvår 2025 ventes forslag til

fremtidens fælles landbrugspolitik.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 med hen-

blik på vedtagelse.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusionerne anfører de overordnede målsætninger i Traktaten for den fælles land-

brugspolitik om at øge landbrugets produktivitet, sikre en rimelig levestandard for landbrugssamfun-

dene, stabilisere markederne og sikre forsyningssikkerheden og rimelige priser for forbrugerne.

Der henvises endvidere til Det Europæiske Råds politiske prioriteter for 2024-29, herunder at EU vil

fremme en konkurrencedygtig, bæredygtig og robust landbrugssektor, som fortsat sikrer fødevareforsy-

ningssikkerheden. Der henvises desuden til, at de politiske retningslinjer for den nye Kommission an-

fører betydningen af, at landbrugerne sikres en fair og tilstrækkelig indkomst samt rapporten fra den

strategiske dialog om fremtidens landbrug i EU.

Udkastet til rådskonklusioner understreger vigtigheden af et tillidsbaseret partnerskab med landbru-

gerne og behovet for at sætte landbrugerne tilbage i centrum af den fælles landbrugspolitik for at kunne

levere på de øgede målsætninger.

Udkastet opfordrer til at styrke støtten til unge landbrugere yderligere. Endvidere understreges det, at

investeringsstøtte er afgørende for at sikre landbrugernes konkurrenceevne og position i værdikæden.

Udkastet fremhæver, at der er behov for betydeligt mindre komplicerede, sammenhængende og mere

landbrugsvenlige regler for de strategiske planer. I forlængelse heraf opfordres til, at procedurerne for

ændring og godkendelse af de strategiske planer forenkles og gøres hurtigere. I udkastet til rådskonklu-

sioner ses behov for forenkling og lettelse af den administrative byrde for både landbrugerne og de na-

tionale administrationer.

I udkastet til rådskonklusioner anføres, at den grønne omstilling alene kan tilvejebringes gennem et

partnerskab med landbrugere, og at der derfor er behov for incitamenter, der gør landbrugerne interes-

serede i at anvende mere bæredygtige landbrugsmetoder, samt at genskabe balance mellem økonomisk

og miljømæssig bæredygtighed. Der ses et behov for incitamenter til landbrugernes anvendelse af nye

teknologier og kulstofopbyggende og -bevarende landbrugspraksisser

(carbon farming),

der kan bi-

drage til at nå klimamålsætningerne og den grønne omstilling.

Udkastet understreger behovet for at etablere en krisestyringsmekanisme med fleksible regler, der giver

medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at reagere på kriser rettidigt og effektivt og på en

transparent og ikke-diskriminerende måde med henblik på at mindske krisers negative påvirkning på

landbrugssektoren.

Det bemærkes, at det er vigtigt at sikre bedre anvendelse af de tilgængelige finansielle midler i land-

brugsreserven under landbrugsbudgettet. Det understreges i den forbindelse, at der er behov for en hur-

tigere og enklere procedure for tildeling af ekstraordinær støtte til landbrugere.

Udkastet understreger betydningen af cirkulær bioøkonomi i forhold til at støtte den grønne omstilling

af landbrugssektoren og anerkender vigtigheden af den fælles landbrugspolitik i den henseende.

Landbrugernes vanskeligheder ved at investere i innovative tiltag understreges, herunder særligt for de

små bedrifter. Der er brug for teknisk såvel som anvendelsesorienteret forskning og innovative løsnin-

ger, som svarer til sektorens diversificering med henblik på bedre at engagere landbrugere, skovbrugere

og andre aktører i landdistrikterne i innovative processer.

Afslutningsvist opfordres Kommissionen til at tage konklusionerne i betragtning, når den udformer den

kommende ”Vision for Landbrug og Fødevarer”, samt i udarbejdelsen af forslag til reform af den fælles

landbrugspolitik efter 2027.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser

eller betydning for beskyt-

telsesniveauet.

Den efterfølgende reform af den fælles landbrugspolitik og implementeringen heraf må

forventes af have konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Dyrenes Beskyttelse

finder, at EU’s

fælles landbrugspolitik bør revideres, så den fremmer den grønne

omstilling af landbruget med en helhedsorienteret tilgang til både klimakrisen, biodiversitetskrisen og

dyrevelfærdskrisen. Foreningen henviser til, at det i Den strategiske dialog anerkendes, at mere bære-

dygtige produktionsmetoder er til gavn for hele samfundet

–

men ikke belønnes tilstrækkeligt af mar-

kedet i dag. Det anbefales, at den fælles landbrugspolitik i højere grad fremmer en grøn omstilling af

landbruget med støtte til dem, der producerer med mere bæredygtige produktionsmetoder

–

herunder

med bedre dyrevelfærd. Ved at belønne dem, der holder dyr under bedre forhold end de lovgivnings-

mæssige mindstekrav,

skabes samfundsværdi i overensstemmelse med princippet om ”offentlige midler

for offentlige goder”.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at den strategiske dialogs anbefalinger om bedre dyrevelfærd tages

med i rådskonklusionerne samt anbefalingen om oprettelse af en

”Agri-food

Just Transition Fund” med

økonomisk støtte til bl.a. bedre dyrevelfærd. Selvom

forbrugerrettede initiativer ikke er en del EU’s

land-

brugspolitik opfordrer foreningen til, at anbefalingerne i den strategiske dialog om at fremme bæredyg-

tige fødevaremiljøer og sikre støtte til landmænd, der omlægger til en mere bæredygtig produktion, tages

med i rådskonklusionerne. Dette vil også være i tråd med danske initiativer som f.eks. proteinstrategien

fra december 2023 samt den nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer fra oktober 2023.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at Kommissionen har iværksat en strategisk dialog med

landbrugs- og fødevareerhvervet, og at der på baggrund af dette arbejde er fremlagt en rapport i sep-

tember 2024. Uagtet, at Landbrug & Fødevarer ikke nødvendigvis er enig i alle detaljer i rapporten, er

det vigtigt, at den strategiske dialog fortsætter, herunder ikke mindst gennem drøftelser af indholdet i

EU’s

landbrugspolitik efter 2027. De store udfordringer, som EU står overfor, kræver et tæt samarbejde

med erhvervet, herunder de europæiske landbrugsorganisationer. Set med Landbrug & Fødevarers øjne,

skal målet blandt andet være en sikring af den europæiske fødevareforsyningssikkerhed; opretholdelse

af en markedsorienteret og konkurrencedygtig sektor; fastholdelse af produktion og beskæftigelse i

landdistrikterne; en meget mere klimaeffektiv landbrugs- og fødevareproduktion; samt at bidrage til

sikring af biodiversiteten i landbrugslandet. Her kommer

EU’s landbrugspolitik til at spille en helt cen-

tral rolle, og der er brug for, at den bliver justeret, så den bedst muligt kan understøtte den grønne om-

stilling i landbrugs- og fødevaresektoren.

I udkastet til rådskonklusioner finder Landbrug & Fødevarer gode elementer som at fremme en konkur-

rencedygtig bæredygtig og robust landbrugssektor, hvor det dog er vigtigt, at der også er fokus på, at

landbrugssektoren skal være markedsorienteret, og at den internationale konkurrenceevne og markeds-

adgang skal fremmes, ligesom det er væsentligt med et velfungerende indre marked. Det er helt centralt,

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

at der er fokus på en grøn omstilling af den europæiske landbrugsproduktion, og at det samtidig sikres

at landbrugsproduktionen er robust og konkurrencedygtig. Landbrug & Fødevarer støtter en incita-

mentsbaseret tilgang, der kan belønne landmændene ud over omkostninger og tabte indtægter, og at

der skal være forudsigelighed i regulerings-

og finansieringsrammen for EU’s landbrugspolitik.

Det er

vigtigt, at der er fokus ikke kun på kulstofopbygning og bevaring, men også, at landmændene gives inci-

tament til at anvende teknologi og produktionsmetoder, der gør produktionen mere klimaeffektiv. Land-

brug & Fødevarer støtter forenklingsdagsordenen, og at der er fokus på generationsskifte. Det er vigtigt,

at der ikke kun er fokus på forenkling af procedurer, men at der også er fokus på forenkling af de regler

og krav som møder landmændene. Samtidig er det væsentligt, at der løbende er fokus på forskning og

innovation i nye teknologier og metoder, som kan bidrage til den grønne omstilling. Midler til dette skal

dog i udgangspunktet findes uden

for EU’s landbrugspolitik.

I forhold til at anvende

kriseværktøjer i EU’s

landbrugspolitik, som for eksempel risikostyringsværktø-

jerne i søjle 2, ønsker Landbrug & Fødevarer frivillighed. I forhold til Landbrugsreserven er det væsent-

ligt, at den ikke finansieres ved at reducere den nationale konvolut for landbrugsstøtte til de enkelte

medlemslande, ligesom der bør være fokus på at udvikle forebyggende tiltag, som for eksempel mere

robuste produktionsmetoder, så landmændene er mere modstandsdygtige, hvis en krise rammer. Det er

vigtigt, at det er muligt også at anvende andre offentlige og private instrumenter til at bistå erhvervet

med at imødekomme EU’s miljø-,

biodiversitets-, og klimaudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder

det er vigtigt, at EU's landbrugspolitik forbliver en fælles landbrugspolitik, som er det centrale element

i håndteringen af fremtidens landbrug; og at EU’s statsstøtteregler

medvirker til at sikre, at initiativer

uden

for EU’s landbrugspolitik ikke forvrider konkurrencen

mellem medlemslandene.

Dansk Vegetarisk Forening henviser til anbefalinger fra Den Strategiske Dialog, om at Kommissionen

inden 2026 foreslår en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, og at det bør fremhæves i rådskon-

klusionerne. Organisationen finder, at anbefalingen om en handlingsplan er tydeligt inspireret af den

danske

”Handlingsplan for Plantebaserede Fødevarer” fra 2023. Den danske handlingsplan er den første

helstøbte plan af sin slags i verden, og den har skabt genklang verden rundt. Dansk Vegetarisk Forening

understreger vigtigheden af, at man ud over en handlingsplan for plantebaserede fødevarer også sikrer

finansiering til at fremme udvikling af plantebaserede fødevarer til humant konsum.

Dansk Vegetarisk Forening er ikke uenig i, at landbruget har behov for støtte, men mener, at støtten skal

være baseret på faktiske reelle ændringer på markerne, og at man i så vidt omfang som muligt med

støtten fremmer og styrke den plantebaserede og økologiske produktion. Støtten kan med fordel indret-

tes, så den gavner produktionsformer, der leverer store mængder fødevarer til humant konsum, frem

for foder til dyr. Dansk Vegetarisk Forening ønsker rådskonklusioner, der ikke er for vage, for ufokuse-

rede, og som bygger på frivillighed og uklare definitioner og mål.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at EU's landbrugspolitik korrigeres, så den fremmer den

grønne omstilling i landbruget, og at der tages højde for eksternaliteterne i systemet, både når der ar-

bejdes med tilskudssystemer og fastsættelses af nye rammebetingelser, der er styrende for, hvordan

landbruget i EU udvikler sig. EU's landbrugspolitik bør indrettes, så der er sammenhæng mellem pris

og aftryk og træk på naturressourcerne, det omgivende miljø og dyrevelfærden. Økologisk Landsfor-

ening lægger derfor særlig vægt på, at EU's landbrugsstøtte efter 2027 fordeles på grundlag af et system,

der kan vurdere bedrifternes aftryk på forhold, som klima, pesticidforbrug, biodiversitet, vandmiljø,

kvælstofforbrug, antibiotikaforbrug og de forhold, som dyrene tilbydes. I første omgang kan der være

tale om nationale vurderingssystemer på længere sigt, kan der evt. identificeres et fælles europæisk op-

gørelsessystem. Økologisk Landsforening mener, at den direkte indkomststøtte gradvis skal afvikles.

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

Dette er anses for helt naturligt med tanke på den udvikling, der har været i landbruget siden etablerin-

gen af det europæiske fællesskab og er desuden en nødvendig udvikling, hvis EU skal kunne optage

yderligere lande.

Danmarks Naturfredningsforening henviser til, at den strategiske dialog indeholder anbefalinger fra syv

måneders arbejde og dialog mellem relevante aktører, der skulle nå til enighed om fremtiden for EU’s

landbrug. Her kom aktørerne bl.a. til enighed om at 1) ”business-as-usual” ikke er en mulighed, 2) at

støtte til natur- og klimavenlige landbrugspraksisser bør fremmes, 3) at indkomststøtte bør målrettes

de landmænd, som har mest brug for det ved at gå væk fra arealbaserede støtteordninger samt 4) at

støtte tendenser, der søger at skabe mere plantebaserede kostmønstre blandt europæiske forbrugere.

Selvom den strategiske dialog bærer præg af kompromisser, er det et skridt i den rigtige retning ift. at

løfte opgaven med både EU’s

Grønne Pagt og Jord til Bord Strategi.

Koblingen af fødevareproduktion og forbrug er fordrende for at løse tidens økologiske kriser, men også

sundhedskriser. Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig særligt ved, at den strategiske dialog op-

fordrer til en forpligtelse til at opretholde og håndhæve eksisterende miljølovgivning og anfører ekspli-

cit: Fugle- og Habitatdirektiverne, Vandrammedirektivet, Nitratdirektivet, Naturgenopretningsloven.

Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig ved, at der i den foreslåede miljøsøjle er en opfordring til

en resultatorienteret tilgang til betalinger, der går langt ud over eksisterende miljølovgivning. Og en

opfordring til en væsentlig forøgelse af budgetandelen til fordel for denne søjle (gradvist og årligt). Dette

synes slet ikke reflekteret i udkast til rådskonklusioner, hvilket Danmarks Naturfredningsforening me-

ner bør indgå.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at den arealbaserede støtte udfases og kun direkte positive

tiltag for miljø, natur og klima belønnes med støtte. Dette fremgår ikke af Rådets konklusioner baseret

på den strategiske dialog, men der nævnes blot, at landbrugeren skal i centrum. Generelt savner orga-

nisationen hensyn til miljøet og biodiversiteten samt en proces for forbedret dyrevelfærd i de fremførte

rådskonklusioner.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at flere medlemsstater vil finde, at emner som fødevareforsyningssikkerheden, konkur-

rencesituationen, markedsorientering, klima og miljø er underrepræsenteret i udkastet. En række med-

lemsstater vil opfordre til, at ændringer sker gradvist. Der ventes fra nogle medlemsstater at være fokus

på behov for større balance mellem indkomst, miljø og social bæredygtighed, ligesom betydningen af

større bidrag til den grønne omstilling vil efterspørges af nogle medlemsstater, idet landbruget er såvel

påvirket af klimaændringer som del af løsningen på klimaændringerne. Nogle medlemsstater forventes

at ønske en prioritering af små landbrugere, risikostyring, generationsskifte, forenkling og stærkere in-

citamentsstrukturer for landbrugernes deltagelse i den grønne omstilling. En stor del af medlemssta-

terne forventes at give udtryk for, at den fremtidige fælles landbrugspolitik fortsat organiseres omkring

to søjler, samt bidrager til den generelle landdistriktsudvikling. Et flertal af medlemsstaterne forventes

at støtte, at rådskonklusionerne

ikke kan foregribe forhandlingerne om EU’s fremtidige flerårige finan-

sielle ramme (MFF) eller fordeling heraf.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, her-

under i forhold til en fortsat grøn omstilling og behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats. Det er

også vigtigt, at behovet for styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering indgår. Rådskonklusio-

nerne bør understrege vigtigheden af et velfungerende indre marked for landbrugsvarer i EU med lige

rammevilkår, uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkurrencelovgivningen. Det er

Rådsmøde nr. 4054 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri) 21-22/10-24

desuden vigtigt, at de internationale handelsregler respekteres. Regeringen finder det vigtigt, at rådkon-

klusionerne ikke foregriber forhandlingerne om udvidelse af EU for så vidt angår landbrugsområdet.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne

ikke foregriber forhandlingerne om EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) og EU's budget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.