Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4066 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

EU og Internationalt

Den 28. november 2024

FVM 400

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og

2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

- Politisk enighed

KOM (2024) 506

Side 3

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet

og Sortehavet for 2025

Politisk enighed

KOM (2024) 408

Side 15

Opfølgning på formandskabets konklusioner om fremtidens fælles land-

brugspolitik efter 2027

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 18

Fremtidige muligheder for bioøkonomien

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 24

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivite-

ter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 770

Side 27

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU)

2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning

om forstligt formeringsmateriale)

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 415

Side 41

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af

Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF,

2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og

2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 414

Side 46

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 9.-10. december 2024

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fi-

skerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2024) 506

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre far-

vande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels

bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang

til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2025 og for visse bestande også for 2026 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget skønnes at have en posi-

tiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituatio-

nen for de berørte bestande. Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør

fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier. Sagen er

på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på politisk

enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 506 af den 31. oktober 2024 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

dybhavsbestande. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 15. november 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2025 og for visse bestande også for 2026 samt at fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne

på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et

stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande enten

indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Kommissionen har ef-

terfølgende suppleret forslaget med opdateringer i form af non-parirer.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2025

(Kommissionens politikerklæring

–

KOM (2024) 235).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen

for EU’s fælles fiskeripolitik (forordning 1380/2013) skal være forvaltet efter

målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2025 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/973) og for de demersale bestande i Vestlige

Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbe-

hovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende

forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Der er indført landingsforpligtelse for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordningen

for EU’s fælles fiskeripolitik (forordning 1380/2013). Der er indført

fleksibilitetsmekanismer, som kan

indgå i forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landings-

forpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser

fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse.

Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de en-

kelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster i hvert af årene 2025 og

2026. Hvis denne rådgivning følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være

muligt at fortsætte andre fiskerier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne

situationer vil Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fi-

skeri, herunder socioøkonomiske hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestan-

dene,

foreslå specifikke TAC’er til bifangster.

ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020-24

ingen fangster. TAC for torsk i Kattegat har

i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Kommissionen foreslår, at dette fortsat skal være

tilfældet. Kommissionen lægger op til for 2025 og 2026 at foreslå at videreføre de supplerende foran-

staltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020. De vedrører selektive

redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Kommissionen fore-

slår en bifangstkvote på 72 tons (før fradrag for undtagelser fra landingsforpligtelsen) for hvert af årene

2025 og 2026 for torsk i Kattegat. Der henvises til størrelsen af mængden af fangster i 2023. Kommis-

sionen lægger op til ikke at videreføre en bestemmelse fra 2024 om, at der kan afsættes en ekstra

mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk monitorering i Kattegat.

Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

For tunge i Skagerrak/Kattegat har ICES ud fra MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

foreslået en TAC mellem 322 og 422 tons. Kommissionen foreslår en bifangstkvote på 200 tons (før

fradrag for undtagelser fra landingsforpligtelsen) med henvisning til artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan

for Nordsøen således at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at bestandens gyde-

biomasse falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim

). Forsla-

get inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2025 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien og Grønland. Såfremt der indgås aftale om

fiskerimuligheder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Forslaget

fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i Kommissionen for Fiskeriet i

det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav

(NAFO), Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT),

Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) og Konventionen om bevarelse af de

marine levende ressourcer i Antarktis (CCAMLR) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststats-

forhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-UK

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. Rejebestanden

forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i efterårets konsul-

tationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, havtaske, kulmule, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk,

rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Lige-

ledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande.

EU-UK

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af ca. 80 fælles bestande i Nord-

søen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK

er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og

timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne

for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for

de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og

Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til

at fiske i hinandens farvande i 2025, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2025, er særligt kulmule, hav-

taske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kommer visse bestande

af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året, da fiskeriåret ikke er

overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling. Det skal dog bemærkes,

at UK pr. 26. marts 2024 har indført en lukning for alt tobisfiskeri i engelsk farvand af Nordsøen og i

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

skotske farvande. Kommissionen har i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalens artikel 738 gennem-

ført konsultationer med UK om lukningen for tobisfiskeriet. Endvidere har Kommissionen den 25. ok-

tober 2024 meddelt, at den vil anlægge voldgiftssag mod UK som følge af lukningen.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender

ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og UK), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES

angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2025 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

ICES’ rådgivning for

2025

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak,

vest

for

Skotland og

østlige en-

gelske kanal

(7d)

Rådgivning 15.511 tons for hele området. ICES har den 1.

november 2024 offentliggjort en revideret rådgivning for

2025, da man er blevet opmærksom på fejl i den tidligere

rådgivning. MSY-rådgivning. ICES rådgiver individuelt for

den nordvestlige bestand (9.920 tons (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2024), den østlige viking-bestand (3.343

tons (-36 pct.)) og den sydlige bestand (2.248 tons (-43

pct.)). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under Blim-

niveau for den sydlige bestand, på MSY-niveau for dem øst-

lige viking-bestand og over MSY-niveau for den nordvest-

lige bestand. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være over

grænseværdien F

MSY

for alle tre bestande. Af hensyn til be-

skyttelsen af den sydlige bestand, reducerer ICES også råd-

givningen for de to andre bestande, da bestandene blander

sig en del af året.

Rådgivning 112.435 tons (-25 pct. i forhold til rådgivning for

2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være langt over MSY-ni-

veau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

TAC i 2024

24.900 tons i Nordsøen,

3.559 tons i Skagerrak og

1.450 tons i østlige engel-

ske kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

Dansk andel af

EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

101.421 tons i Nordsøen,

6.233 tons i Skagerrak og

11.301 tons i område 5b og

33 pct. i Nordsøen og

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 79.071 tons (+7 pct. i forhold til rådgivning for

2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over F

MSY

66.876 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

6.939 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat

Rådgivning 52.466 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for

2024) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

2.526 tons i Nordsøen

71 pct.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

Lange

Nordsøen

Rådgivning 52.466 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for

2024) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 188.148tons (+68 pct. i forhold til rådgivning

for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 455 tons for 2025 og 2026 (-30 pct. i forhold til

rådgivning for 2023 og 2024).

Databegrænset bestand. Forsigtighedstilgang.

Rådgivning 176.988 tons (+14 pct. i forhold til rådgivning

for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Revideret rådgivning forventes offentliggjort 2. december

2024, idet ICES har konstateret fejl i oprindelig rådgivning.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-rådgivning.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der.

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for

2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 410.707 tons (-23 pct. i forhold til rådgivning for

2024). Heraf bifangst: 9.217 tons (-1 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2024) og 410.707 tons for Nordsøbestanden (-

23 pct. i forhold til rådgivning for 2024).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning ingen fangst (-100 pct. i forhold til rådgivning

for 2024)

MSY-rådgivning. Gydebiomasse (SSB) under Blim og fiske-

ridødelighed (F) over F

MSY

Rådgivning 75.545 tons (+100 pct. i forhold til rådgivning

for 2024)

MSY-tilgang. Gydebiomasse (SSB) over Blim

Fiskeridøde-

lighed (F) omkring F

MSY

. ICES rådgiver at fangst af Nordsø-

bestanden, som indgår i fiskeriet i Kanalen, bør begrænses,

da denne har en rådgivning om ingen fangst.

Rådgivning 38.295 tons (+40 pct. i forhold til rådgivningen

for 2024). Gydebiomasse (SSB) over B

MSY

og fiskeridødelig-

hed (F) omkring F

MSY

. MSY-tilgang.

2.182 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

76.697 tons i Nordsøen

28 pct.

676 tons

90 pct.

136.413 tons i Nordsøen,

18.250 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

3.675 tons

4 pct.

2.266 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skagerrak/

Kattegat

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

144 tons

60 pct.

21.184 tons

39 pct.

510.323 tons (konsum),

7.716 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

29.735 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 969 tons sild må ta-

ges i Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

9.730 tons

54 pct.

13.250 tons

(Kun til bifangster)

11 pct.

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

27.349 tons

26 pct.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES, er kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne

blevet enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 576.958 tons for 2025, svarende til en

reduktion på 22 pct. i forhold til

TAC’en

for 2024. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om

en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet, er kyststaterne EU, Norge, Island,

Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.447.054 tons for 2025. Rådgivningen fra ICES svarer til

en reduktion på 5,4 pct. i forhold til TAC’en for 2024. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige

om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025.

Atlanto-skandinavisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES, er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet

enige om en TAC på 401.794 tons for 2025 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til en stigning på

3 pct. i forhold til TAC’en for 2024.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om

en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2025. EU har i 2023 anmo-

det om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild, med henvisning til forekomst af atlanto-skandina-

visk sild i EU-farvand

og FN’s havretskonventions bestemmelser herom.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2025 samt TAC i 2024 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning for 2025

EU-TAC

2024 i tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2025

i tons

72 tons

(bifangst for

2025

2026)*

Dansk an-

del af EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2024). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/Kat-

tegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 322 og 429 tons (-2 pct. i

forhold til rådgivning for 2024). Gydebiomassen (SSB)

vurderes at være under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden

(F) ligger under F

MSY

Rådgivning 10.909 tons (-8 pct. i forhold til rådgivning for

2024).

MSY-rådgivning. Fiskeridødelighed angives som fangst-

rater. Fangstrate under F

MSY

. ICES giver en landingsråd-

givning, der tager højde for undtagelsen fra landingsfor-

pligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem

7.732 og 10.909 tons.

Rådgivning 20.062 tons (+16 pct. i forhold til rådgivning

for 2024).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

87 tons

(bifangst)

Herudover

mulighed for

30 pct. ekstra

til fartøjer, der

deltager i pro-

jekt med elek-

tronisk moni-

torering.

327 tons

62 pct.

200 tons (bi-

fangst)*

84 pct.

7.842 tons

7.732 tons*

73 pct.

1.255 tons

i Kattegat

2.349 tons*

89 pct.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

Skolæst

i Skager-

Rådgivning 0. Rådgivningen gælder for 2025 og 2026 2 tons

0,9 tons

95 pct.

rak/Kattegat og

(Samme rådgivning som for 2023 og 2024).

Østersøen

Der rådgives efter forsigtighedsprincippet.

*Der er endnu ikke foretaget eventuelle fradrag som følge af fangster under undtagelser fra landingsforpligtelsen.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anven-

der den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.

Ni pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021

–

anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2024. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES har den 1. november 2024 offentliggjort sin rådgivning for ål for 2025. Rådgivningen er den samme

som for 2024. ICES rådgiver således om, at der ikke bør være fangster af ål, og at alle ikke-

fiskerirelaterede menneskeskabte dødeligheder for ålen bør reduceres til 0. Kommissionen foreslår at

videreføre dette års foranstaltninger i 2025, herunder også at videreføre forbuddet mod rekreativt fiskeri

efter ål.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået

at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2024, herunder regler for rekreativt fiskeri

efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For

det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag i januar og

fra 1. april til 31. december 2025 og kun fangst og genudsætning (catch and release) uden for dette tids-

rum i 2025. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og

beholde disse. Mindstemålet på 42 cm videreføres.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2025 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande. De vigtigste og mest øko-

nomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af forhandlinger med tredjelande.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes stør-

relse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen

af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år. Af-

hængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2025, forventes der fortsat at kunne være sådanne

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekven-

ser gennem øgede kontrolfunktioner. Kontrolomkostningerne holdes inden for egen ramme.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) understreger vigtigheden af, at kvoterne er på plads rettidigt in-

den årsskiftet. Det bemærkes, at mange konkrete tal endnu mangler i forslaget. For de bilaterale kon-

sultationer mellem EU og Norge ser DFPO stadig udeståender.

DFPO lægger generelt vægt på, at fastlæggelse af fiskerimuligheder skal medvirke til at sikre et bære-

dygtigt fiskerierhverv. DFPO kan ikke genkende, at Kommissionens

forslag vil have ”en positiv indvirk-

ning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget tager højde for bestandssituationen i de berørte

bestande”.

Dels fordi man med dette udsagn forudsætter eksistensen af et uspecificeret beskyttelsesni-

veau, og dels fordi det ligger underforstået i udsagnet, at alle arter har behov for øget beskyttelse, hvilket

langt fra er i overensstemmelse med de biologiske forhold.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

DFPO finder, at Kommissionens nye tilgang til problematikken omkring artikel 4, stk. 6, i forvaltnings-

planen er problematisk. Den har ifølge DFPO resulteret i en uheldig praksis med at reducere erhvervets

muligheder for at fiske bæredygtigt på de ressourcer der er store, blot for at beskytte dem der er små

–

også selv om den biologiske rådgivning og Kommissionens egne forvaltningsplaner tilsiger noget andet.

DFPO mener, at der bør lægges maksimalt pres på Kommissionen for at ændre bestemmelsen.

DFPO efterspørger, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøko-

nomisk analyse, der sigter imod at give det fulde billede, inklusiv en vurdering af de økonomiske konse-

kvenser for fiskeriet. DFPO finder, at omkostningerne for erhvervet siden 2022 har svinget meget, hvor-

for det er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes

side, kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.

DFPO bemærker, at fiskeriet efter én art har potentielt indflydelse på udviklingen af andre arter. DFPO

er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være for-

bundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal

man også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt

bestand. Man skal huske, at fiskebestande ifølge DFPO kun meget sjældent er truet på deres eksistens,

og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene.

DFPO ønsker en uændret kvote for torsk i Kattegat i forhold til 2024. DFPO deler ICES’ vurdering af, at

de torsk, der i dag fanges i farvandet sandsynligvis er enten af Nordsø (Viking) oprindelse, eller stammer

fra den bestand, der har sin hovedudbredelse i den vestlige Østersø. Der henvises til, at en reduktion af

bifangstkvoten ikke vil reducere fangsten af torsk, men kun give problemer for de fiskere, som i dag

døjer med strenge begrænsninger i deres aktivitet på grund af landingspligt for torsk. DFPO ønsker en

løsning, som sikrer, at indtrækkende ungtorsk fra Skagerrak ikke kommer til at udgøre en hindring for

fiskeriet. Dette kunne ifølge DFPO for eksempel ske ved, at torsk fanget nord for 56º30’ afskrives på

kvoten for Skagerrak, frem for at blive trukket på kvoten i Kattegat.

Generelt mener DFPO, at Kommissionens forslag til fastsættelse af kvoter i Kattegat er alt for domineret

af ideen om at torsk i farvandet skal beskyttes for enhver pris. DFPO kan således ikke på nogen måde

anerkende, at den tilgang til kvotefastsættelse som Kommissionen foreslår for DFPO finder ligeledes, at

det giver god mening at fastsætte denne bifangstkvote for torsk for en toårig periode evt. med en mulig-

hed for revision. Resultater fra kameraforsøg dokumenter således, at fangsten af torsk er omkring et kilo

i gennemsnit per slæb. DFPO har svært at forestille sig, hvordan erhvervet skal kunne reducere denne

mængde medmindre, at man indfører et totalt stop for alt fiskeri, hvilket er det man angiveligt forsøger

at undgå ved at sætte en kvote for bifangst. Endelig finder DFPO forslaget om at reducere kvoten yder-

ligere med en mængde, der svarer til torsk, som udsmides efter undtagelser fra reglen om landingsfor-

pligtelse, mærkværdigt. Der mangler ifølge DFPO relevante data, og mængden vurderes ubetydelig i

Kattegat.

For torsk i Nordsøen mm. hvor der blev fremlagt ny biologisk rådgivning i efteråret 2024, har DFPO,

sammen med erhvervsinteresser i Northern Fishing Alliance, fremsat en ny anbefaling, som vil give en

reduktion i kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak på 15 procent.

For rødspætte i henholdsvis Nordsøen og Skagerrak ønsker DFPO en uændret kvote. DFPO bemærker,

at erhvervet ikke kan genkende den positive bestandsudvikling, som den fremgår i ICES rådgivningen.

Tilsvarende gælder for den positive bestandsudvikling, som fremgår i ICES rådgivningen for rødspætte

i Kattegat. For denne bestand foreslår DFPO at følge den biologiske anbefaling og sætte kvoten til 5.286

tons.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Med hensyn til tunge i Skagerrak/Kattegat anfører DFPO, at Kommissionens forslag til kvotefastsættelse

er helt ude af trit med normal praksis. ICES har rådgivet, at en fangst på op til 429 tons er i overens-

stemmelse med princippet om MSY, såvel som med EU's forvaltningsplan. TAC skal derfor ifølge DFPO

fastsættes til denne mængde. DFPO mener, at det grænser til det absurde at halvere en kvote på en

bestand der vokser. Dette gælder

også selv om reduktionen foretages for at ”fremtvinge” en vækst

i be-

standen. DFPO mener ligeledes, at fodnoten som forbyder direkte fiskeri skal fjernes.

For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO indstillet på at kvoten sættes i overensstemmelse med

ICES anbefaling efter Fmsy til 10.909 tons. For jomfruhummer i Nordsøen er der behov for at diskutere

situationen nærmere, idet den seneste rådgivning ifølge DFPO giver anledning til bekymring på længere

sigt. I forhold til sild i Nordsøen foreslår DFPO at følge den videnskabelige rådgivning både for så vidt

angår konsum og bifangst. For sild i Skagerrak/Kattegat ønsker DFPO uændrede kvoter for henholdsvis

konsum og bifangst. DFPO anfører med hensyn til sild, at man håber, at der kan opnås enighed med UK

og Norge om en fælles forvaltning, men hvis dette ikke er tilfældet, anbefales en fortsættelse af den prag-

matiske tilgang, der har været brugt de seneste år.

For ål kan DFPO slet ikke genkende den videnskabelige rådgivning. Fiskeriet efter ål i danske farvande

har ifølge DFPO gennem snart flere år vist tydelige positive tendenser, og DFPO er overbevist om, at et

ålefiskeri på det niveau, der har været i de seneste år, sagtens kan gennemføres uden risiko for bestan-

den. DFPO finder, at sidste års løsning for ål ikke var tilfredsstillende. DFPO kan ikke på nogen måde

anerkende Kommissionens tilgang til reguleringen af ålefiskeriet i saltvand. Den allerede vedtagne re-

gulering vil effektivt forhindre et fiskeri på bestanden. Det bør anerkendes, at erhvervsmæssigt fiskeri

med bundgarn ikke længere er muligt, og at dette bæredygtige og kulturhistorisk vigtige fiskeri ikke

længere er kulturhistorisk, men udelukkende historisk. Derfor skal der også findes en måde at holde de

berørte bundgarnsfiskere skadesløse. DFPO mener, at idet det er regulering fra Kommissionen, der for-

hindrer fiskerne i at drive deres erhverv, så er det også EU-Kommissionen, der skal finde midlerne.

Imidlertid bør danske myndigheder hjælpe til, hvis ikke Kommissionen ønsker at stå til ansvar for deres

overdrevne beskyttelse af en bestand som gennem snart flere år har vist forbedrede fangstrater. DFPO

mener ikke, at reguleringen er afstemt med de faktiske forhold i naturen.

Endeligt finder DFPO det vigtigt med år-til-år fleksibilitet og andre lignende fleksibiliteter af hensyn til

landingsforpligtelsen.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at mange tal fortsat udestår i forslaget.

Ift. konsultationerne med særligt Norge er der en forhåbning om, at der er nogle løsninger på vej i de

ellers svære forhandlinger, men man er på ingen måde i mål endnu. DPPO bemærker dog en særlig

udfordring i konsultationerne om atlanto-skandinavisk sild, hvor Norge har varslet en betydelig redu-

ceret adgang for EU’s fiskere. Farvandsadgangen blev oprindeligt betalt med kvoteafgivelse, og det er

forventningen, at kvoten i givet fald sættes på tidligere niveauet for Norge.

Marine Ingredients Denmark (MID) finder det særligt vigtigt, at der snarest muligt indgås en fordelings-

aftale på Nordatlantiske bestande, idet man risikerer at miste certificering, hvilket vil have store økono-

miske konsekvenser.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) er skuffet over Kommissionens udkast til kvoteforslag

for søtunge (Solea solea) i områderne 3a og 22-24 for 2025, hvor der lægges op til en kraftig reduktion

af kvoten til 200 tons samt yderligere restriktioner ved at begrænse landinger til kun bifangst. Dette er

ude af proportioner og harmonerer slet ikke med ICES' rådgivning, som anbefaler et markant højere

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

kvoteniveau, der tillader rigelig vækst i bestanden. Betingelsen om, at søtunger kun må landes som bi-

fangst med henvisning til Nordsøplanenes art. 4, stk. 6, er ifølge FSK-PO desuden uhørt, da godt halv-

delen af kvoten fanges i kystfiskeriet, hvor man anvender passive redskaber. Ud over, at FSK-PO ikke

mener, at der skal være krav om, at landinger kun må ske som bifangst, kunne man passende finde

inspiration i undtagelsen fra bifangstkrav til det passive fiskeri, som netop blev besluttet på oktober-

rådsmødet om sild fra den vestlige Østersø.

Kystfiskerne i de indre danske farvande har i løbet af en meget kort periode mistet mange af deres høj-

værdiarter (f.eks. torsk og ål), hvilket har gjort søtunge til en væsentlig fangst med stor økonomisk be-

tydning. Når fiskeriet desuden kan foregå på et bæredygtigt niveau i henhold til ICES' rådgivning, virker

det utilgiveligt hårdt at lukke fiskeriet for kystfiskerne på en uretfærdig baggrund.

For ål fastholder FSK-PO, at fiskerimulighederne er et anliggende for medlemslandene og skal følge

EU's ålereguleringsplan fra 2007. Forvaltningen af ål hører ikke hjemme i de årlige TAC/kvoteforhand-

linger, hvor det danske saltvandsfiskeri rammes forholdsmæssigt hårdt og samtidig ikke adresserer de

væsentlige presfaktorer for ålens langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan

undgås, opfordrer FSK-PO igen til at kræve, at EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for

ophugning også kan gælde for ålefiskere (hvilket ikke er tilfældet med de nuværende regler, der er mål-

rettet fartøjer og ikke redskaber, som er ålefiskernes primære kapital). En oplægning vil give mulighed

for, at de danske ålefiskere, som ikke længere har et lønsomt fiskeri på grund af unfair regler uden for

'level playing field', kan forlade fiskeriet med værdighed og uden store økonomiske tab.

Verdensnaturfonden (WWF) støtter, at kvoterne fastsættes efter den videnskabelige rådgivning og fin-

der det desuden vigtigt, at der for bestande, hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, anvendes

et forsigtighedsprincip.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) støtter, at kvoten for havbars fastholdes på to fisk per dag, og at

der kan dyrkes ”catch

and release” i de måneder, hvor hjemtag er forbudt. DSF finder det dog både

besynderligt og meget lidt bæredygtigt, at denne regulering kun gælder i Nordsøen syd for Hanstholm,

ligesom mindstemålet på 42 cm ikke er gældende i alle danske farvande. Mindstemålet gælder kun i

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, men ikke i den nordlige del af Østersøen, hvor der ellers i nogle om-

råder fanges pænt med havbars. Det gælder blandt andet i Lillebælt-området. Det bemærkes, at det er

den samme bestand af havbars, der fiskes på

–

uanset om de fanges i Nordsøen eller i Østersøen. DSF

noterer sig desuden med tilfredshed, at Kommissionen atter anerkender, at genudsætning er et vigtigt

værktøj i forhold til en bæredygtig forvaltning af en presset fiskebestand.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) påpeger, at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som for-

ventet, herunder den manglende virkning fra de medlemsstater, som ikke har implementeret ålehand-

lingsplanen helt eller delvist. Dette er dokumenteret både af international forskning og af dansk forsk-

ning. Ifølge DAFF vil det bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra Kommissionen derfor være at

få de medlemsstater, der endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hur-

tigst muligt. Dette fremgår også af Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019.

DAFF bemærker videre, at ålehandlingsplanen virker, også underbygges af, at der rapporteres om væ-

sentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne tendens er

fortsat i 2022 og endnu tydeligere i 2023 og 2024. Dette underbygges yderligere af den netop offentlig-

gjorte nøglefiskerrapport og efterfølgende nøglefiskerdata. Ifølge DAFF er det vigtigt, at man følger den

linje som Kommissionens evaluering tilsiger fremfor at forvente

noget ”quick fix”. Et sådant er ikke mu-

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

ligt, da ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilket ligeledes fremhæves i evalueringens konklu-

sion. DAFF finder, at der er tale om et misbrug af kvoteordningen til at indføre rent politisk motiverede

tiltag for en art, der i øvrigt ikke er omfattet af TAC-kvotesystemet.

Ifølge DAFF vil det være ødelæggende for den fremtidige tiltro til

–

og implementering af

–

EU's regu-

lering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med yder-

ligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i ophjælp-

ning at ålebestanden dels ved monitorering

–

nøglefiskere

–

og dels ved assistance til udsætning. DAFF

finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at opret-

holde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse.

DAFF henviser til, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den levende

kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv. Ålefiskeriet er

grundstenen i fritidsfiskeriet. Fortsat lukning af det rekreative ålefiskeri vil i vidt omfang lukke fritids-

fiskeriet. Dette vil få store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i dag alene

anvendes af fritidsfiskere.

DAFF påpeger, at forslaget om forlængede lukkeperioder er målrettet alene de medlemsstater, hvor åle-

fiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de medlemsstater, hvor

ålefiskeriet foregår i ferskvand, inddæmmede områder og flodmundinger. Forslaget rammer således

netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen. DAFF noterer sig, at Kommissionens forslag

ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF finder derfor, at forslaget ikke bør gennemføres, men

at regulering af ålefiskeriet overlades til medlemslandene inden for åleforordningens rammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2024. Flere medlemsstater

havde fokus på udfordringer med de foreslåede bifangstkvoter i sammenhæng med socioøkonomiske

konsekvenser, EU’s adgang til fiskeri efter atlanto-skandinavisk

sild i norsk farvand og beskyttelsesfor-

anstaltninger for ål. En række medlemsstater havde endvidere fokus på fastlæggelsen af en fordelings-

nøgle for torsk i Det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO-området).

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen finder som et gene-

relt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætnin-

gen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik samt forvaltnings-

planer og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om fiskerimu-

lighederne i 2025 afsluttes rettidigt i 2024, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og fiskeriet i

norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2025. Regeringen finder i den sammenhæng, at det er

vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes. Hvis

alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne i EU.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der i lighed med 2024 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved fastsættelsen af fiskeri-

muligheder tages hensyn til bestandssituationen for delbestandene.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af bestanden

af europæisk ål.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande med

bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse af

relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 15. november 2024 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 7. november 2024.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 6. november 2024.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimu-lighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sorteha-

vet for 2025

KOM (2024) 408

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget

mangler i øjeblikket konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da rådgivningen fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) endnu ikke foreligger, og da man

afventer beslutninger, som skal træffes i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

(GFCM) på årsmødet i november 2024. Forslaget forventes at lægge op til en reduktion i fiskeriind-

satsen for langline- og trawlfartøjer, der fisker demersale bestande samt en række fiskeriforanstalt-

ninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder fangstbegrænsninger for visse rejebestande i det vest-

lige Middelhav. Forslaget indeholder endvidere en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for

pighvar i Sortehavet. Samlet set forventes forslaget at have positive konsekvenser

for beskyttelsesniveauet i EU. Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør

fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på politisk

enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 408 af den 16. september 2024 fremlagt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middel-

havet og Sortehavet for 2025. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 16. september

2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

politisk enighed.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

i Middelhavet og Sortehavet for 2025. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono-

misk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af grundforordningen

1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et

niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Hensigten er at fastsætte fiskerimulighederne i overensstemmelse med den flerårige plan for demersale

bestande i det vestlige Middelhav (Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2019/1022). Planen har

til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag. Planen

indeholder mål og foranstaltninger for den langsigtede forvaltning af de bestande, der er omfattet af

planen. Fra 2025 og fremefter går den flerårige forvaltningsplan ind i sin langsigtede fase på fem år.

Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeris (STECF) rådgivning endnu ikke foreligger.

Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer:

Forslaget indeholder en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegræns-

ninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartø-

jer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæm-

pereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede indsatsforanstaltninger for

trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen

om fiskerimuligheder for 2022, 2023 og 2024, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen

af disse tiltag i 2025.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Forslaget indeholder også en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et

supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for tilde-

ling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller med-

lemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne me-

kanisme i 2025.

Forslaget indeholder desuden foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fi-

skeri i Middelhavet (GFCM). Disse omfatter blandt andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer,

maksimal tilladt fiskeriindsats og flådekapacitet for kulmule i Sicilienstrædet og maksimal fangst-

mængde og flådekapacitet for guldmakrel i Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapa-

citet og fangstmængde for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Le-

vantiske Hav, samt det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blanke-

sten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM på sit 47. årsmøde i november 2024 forventes at

vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for 2025 for skovltrawlere og for

bomtrawlere. Den foreslåede maksimale flådekapacitet er i overensstemmelse med den kapacitet, der er

indbrettet til GFCM for enten 2025 eller gennemsnittet for 2015-17. De konkrete tal afventer

beslutninger på GFCM’s

årsmøde.

Forslaget omfatter endvidere en række pladsholdere for bestande, hvor GFCM's overgangsforanstalt-

ninger udløber ved udgangen af 2024, og for hvilke GFCM ifølge Kommissionen bør vedtage nye foran-

staltninger på sit kommende årsmøde, f.eks. europæisk ål, ædelkoral og små pelagiske arter i Adriater-

havet.

Endelig indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sor-

tehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling fordelt til Bulgarien og Rumæ-

nien og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget.

Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer

af det oprindelige forslag. På GFCM-mødet i november 2024 blev der truffet beslutning om vedtagelse

af en flerårig plan for pighvar i Sortehavet, som fastsætter kvoten for pighvar for perioden 2025-28. På

baggrund af denne beslutning samt en beslutning om at tillade, at EU overfører ubrugt pighvar fra 2023,

fastsættes der for 2025 en EU-kvote på 183,35 tons.

Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2025 i det vestlige Middelhav foreslår

Kommissionen i sit non paper fastlagt til henholdsvis 66 pct. og 38 pct. i to respektive

fiskeriindsatsforvaltningsenheder, idet der tages hensyn til hver medlemsstats bidrag til

fiskeridødeligheden og fradrag fra den maksimale fiskeriindsats for 2024. Dette kombineres med andre

forvaltningsforanstaltninger, herunder reduktion af fangstniveauerne for dybvandsrejer. Den

maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer, som fisker efter kulmule, fastsættes uændret i det ene

forvaltningsområde og reduceres med 25 pct. i det andet forvaltningsområde i forhold til 2024.

For europæisk ål i Middelhavet fastsættes uændret en seks måneds lukkeperiode og forbud mod

rekreativt fiskeri. Imidlertid skærpes reglerne for forvaltning af glasålsfiskeri ved at øge lukkeperioden

for ål under 12 cm til 10 måneder, og der foreslås en fastfrysning af antallet af fiskeritilladelser og

redskaber.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set forventes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der forventeligt lægges op til en reduktion af

fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger for enkelte bestande i Middelhavet samt visse fangstbegræns-

ninger i Sortehavet, hvilket ses som skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der

er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Verdensnaturfonden (WWF) understreger, at kvoterne bør fastsættes efter den videnskabelige rådgiv-

ning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2024. Flere medlemsstater var

bekymrede for de socioøkonomiske konsekvenser af forslaget særligt i forhold til det vestlige Middelhav,

og ønskede derfor uændrede tiltag i dette område i 2025 i forhold til 2024. Desuden forventes flere

medlemsstater at have fokus på samarbejdet inden for rammerne af den Almindelige Kommission for

Fiskeri i Middelhavet (GFCM).

Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten

om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at

der for femte gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet.

Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt fiskeri i Middelhavet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. november 2024 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 7. november 2024.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Opfølgning på formandskabets konklusioner om fremtidens fælles landbrugspo-

litik efter 2027

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Resumé

Formandskabet ønsker en opfølgende drøftelse af formandskabets konklusioner om fremtidens fælles

landbrugspolitik efter 2027 fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024. Opfølgnin-

gen skal blandt andet ses i lyset af, at Kommissionen forventes at fremlægge sin vision for landbrug

og fødevarer inden for 100 dage fra sin tiltræden. Formandskabets konklusioner understreger bl.a.

vigtigheden af at sikre landbrugerne en rimelig indkomst, øge konkurrenceevnen i landbruget og for-

bedre landbrugernes position i fødevareværdikæden. Der ses behov for forenkling og reduktion af ad-

ministrative byrder, og der skal skabes incitamenter for landbrugernes deltagelse i den grønne om-

stilling. Endvidere ses der behov for øget fokus på risikostyring og krisehåndtering. Vigtigheden af

forskning og innovation for den grønne omstilling understreges. Regeringen finder det vigtigt, at det

langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, hvor der er fokus på grøn omstilling,

forenkling og markedsorientering. Regeringen finder endvidere, at internationale handelsregler skal

respekteres. Det er også vigtigt, at hverken forhandlingerne om udvidelse eller forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) og EU's budget foregribes. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet ønsker en opfølgende drøftelse af formandskabets konklusioner om fremtidens fælles

landbrugspolitik efter 2027 fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024. Opfølgningen

skal blandt andet ses i lyset af, at Kommissionen forventes at fremlægge sin vision for landbrug og føde-

varer inden for 100 dage fra sin tiltræden.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formandskabets konklusioner anfører de overordnede målsætninger i Traktaten for den fælles land-

brugspolitik om at øge landbrugets produktivitet, sikre en rimelig levestandard for landbrugssamfun-

dene, stabilisere markederne og sikre forsyningssikkerheden og rimelige priser for forbrugerne.

Der henvises endvidere til Det Europæiske Råds politiske prioriteter for 2024-29, herunder at EU vil

fremme en konkurrencedygtig, bæredygtig og robust landbrugssektor, som fortsat sikrer fødevareforsy-

ningssikkerheden. Der henvises desuden til, at de politiske retningslinjer for den nye Kommission an-

fører betydningen af, at landbrugerne sikres en fair og tilstrækkelig indkomst samt rapporten fra den

strategiske dialog om fremtidens landbrug i EU.

Formandskabets konklusioner understreger vigtigheden af et tillidsbaseret partnerskab med landbru-

gerne og behovet for at sætte landbrugerne tilbage i centrum af den fælles landbrugspolitik for at kunne

levere på de øgede målsætninger. Der henvises endvidere til at sikre EU’s fødevaresuverænitet.

Uden at foregribe EU's fremtidige flerårige finansielle ramme noteres behovet for nødvendige ressour-

cer og instrumenter til at levere på målsætningerne, samt at fordelingen af særligt den direkte støtte er

et emne, som der skal søges en passende løsning på.

Formandskabets konklusioner opfordrer til at styrke støtten til unge landbrugere yderligere. Endvidere

understreges det, at investeringsstøtte er afgørende for at sikre landbrugernes konkurrenceevne og po-

sition i værdikæden.

Formandskabets konklusioner fremhæver, at der er behov for betydeligt mindre komplicerede, sam-

menhængende og mere landbrugsvenlige regler for de strategiske planer. I forlængelse heraf opfordres

til, at procedurerne for ændring og godkendelse af de strategiske planer forenkles og gøres hurtigere. I

formandskabets konklusioner ses behov for forenkling og lettelse af den administrative byrde for både

landbrugerne og de nationale administrationer.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

I formandskabets konklusioner anføres, at den grønne omstilling alene kan tilvejebringes gennem et

partnerskab med landbrugere, og at der derfor er behov for incitamenter, der gør landbrugerne interes-

serede i at anvende mere bæredygtige landbrugsmetoder, samt at genskabe balance mellem økonomisk

og miljømæssig bæredygtighed. Der ses et behov for incitamenter til landbrugernes anvendelse af nye

teknologier og kulstofopbyggende og -bevarende landbrugspraksisser

(carbon farming),

der kan bi-

drage til at nå klimamålsætningerne og den grønne omstilling. Økologi fremhæves endvidere.

Formandskabets konklusioner understreger behovet for at etablere en krisestyringsmekanisme med

fleksible regler, der giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at reagere på kriser rettidigt

og effektivt og på en transparent og ikke-diskriminerende måde med henblik på at mindske krisers ne-

gative påvirkning på landbrugssektoren.

Det bemærkes, at det er vigtigt at sikre bedre anvendelse af de tilgængelige finansielle midler i land-

brugsreserven under landbrugsbudgettet. Det understreges i den forbindelse, at der er behov for en hur-

tigere og enklere procedure for tildeling af ekstraordinær støtte til landbrugere.

Formandskabets konklusioner understreger betydningen af cirkulær bioøkonomi i forhold til at støtte

den grønne omstilling af landbrugssektoren og anerkender vigtigheden af den fælles landbrugspolitik i

den henseende.

Landbrugernes vanskeligheder ved at investere i innovative tiltag understreges, herunder særligt for de

små bedrifter. Der er brug for teknisk såvel som anvendelsesorienteret forskning og innovative løsnin-

ger, som svarer til sektorens diversificering med henblik på bedre at engagere landbrugere, skovbrugere

og andre aktører i landdistrikterne i innovative processer.

Afslutningsvist opfordres Kommissionen til at tage konklusionerne i betragtning, når den udformer den

kommende ”Vision for Landbrug og Fødevarer”, samt i udarbejdelsen af forslag til

reform af den fælles

landbrugspolitik efter 2027.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser eller betydning for beskyttel-

sesniveauet. Den efterfølgende reform af den fælles landbrugspolitik og implementeringen heraf må for-

ventes af have konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Dyrenes Beskyttelse

finder, at EU’s fælles landbrugspolitik bør revideres, så den fremmer den grønne

omstilling af landbruget med en helhedsorienteret tilgang til både klimakrisen, biodiversitetskrisen og

dyrevelfærdskrisen. Foreningen henviser til, at det i Den strategiske dialog anerkendes, at mere bære-

dygtige produktionsmetoder er til gavn for hele samfundet

–

men ikke belønnes tilstrækkeligt af mar-

kedet i dag. Det anbefales, at den fælles landbrugspolitik i højere grad fremmer en grøn omstilling af

landbruget med støtte til dem, der producerer med mere bæredygtige produktionsmetoder

–

herunder

med bedre dyrevelfærd. Ved at belønne dem, der holder dyr under bedre forhold end de lovgivnings-

mæssige mindstekrav, skabes samfundsværdi i overensstemmelse med princippet om ”offentlige midler

for offentlige goder”.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at den strategiske dialogs anbefalinger om bedre dyrevelfærd tages

med i rådskonklusionerne

samt anbefalingen om oprettelse af en ”Agri-food Just Transition Fund” med

økonomisk støtte til bl.a. bedre dyrevelfærd. Selvom forbrugerrettede initiativer ikke er en del EU’s land-

brugspolitik opfordrer foreningen til, at anbefalingerne i den strategiske dialog om at fremme bæredyg-

tige fødevaremiljøer og sikre støtte til landmænd, der omlægger til en mere bæredygtig produktion, tages

med i rådskonklusionerne. Dette vil også være i tråd med danske initiativer som f.eks. proteinstrategien

fra december 2023 samt den nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer fra oktober 2023.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at Kommissionen har iværksat en strategisk dialog med

landbrugs- og fødevareerhvervet, og at der på baggrund af dette arbejde er fremlagt en rapport i sep-

tember 2024. Uagtet, at Landbrug & Fødevarer ikke nødvendigvis er enig i alle detaljer i rapporten, er

det vigtigt, at den strategiske dialog fortsætter, herunder ikke mindst gennem drøftelser af indholdet i

EU’s landbrugspolitik efter 2027. De store udfordringer, som EU står overfor, kræver et tæt samarbejde

med erhvervet, herunder de europæiske landbrugsorganisationer. Set med Landbrug & Fødevarers øjne,

skal målet blandt andet være en sikring af den europæiske fødevareforsyningssikkerhed; opretholdelse

af en markedsorienteret og konkurrencedygtig sektor; fastholdelse af produktion og beskæftigelse i

landdistrikterne; en meget mere klimaeffektiv landbrugs- og fødevareproduktion; samt at bidrage til

sikring af biodiversiteten i landbrugslandet. Her kommer EU’s landbrugspolitik til at spille en helt cen-

tral rolle, og der er brug for, at den bliver justeret, så den bedst muligt kan understøtte den grønne om-

stilling i landbrugs- og fødevaresektoren.

I udkastet til rådskonklusioner finder Landbrug & Fødevarer gode elementer som at fremme en konkur-

rencedygtig bæredygtig og robust landbrugssektor, hvor det dog er vigtigt, at der også er fokus på, at

landbrugssektoren skal være markedsorienteret, og at den internationale konkurrenceevne og markeds-

adgang skal fremmes, ligesom det er væsentligt med et velfungerende indre marked. Det er helt centralt,

at der er fokus på en grøn omstilling af den europæiske landbrugsproduktion, og at det samtidig sikres

at landbrugsproduktionen er robust og konkurrencedygtig. Landbrug & Fødevarer støtter en incita-

mentsbaseret tilgang, der kan belønne landmændene ud over omkostninger og tabte indtægter, og at

der skal være forudsigelighed i regulerings-

og finansieringsrammen for EU’s landbrugspolitik. Det er

vigtigt, at der er fokus ikke kun på kulstofopbygning og bevaring, men også, at landmændene gives inci-

tament til at anvende teknologi og produktionsmetoder, der gør produktionen mere klimaeffektiv. Land-

brug & Fødevarer støtter forenklingsdagsordenen, og at der er fokus på generationsskifte. Det er vigtigt,

at der ikke kun er fokus på forenkling af procedurer, men at der også er fokus på forenkling af de regler

og krav som møder landmændene. Samtidig er det væsentligt, at der løbende er fokus på forskning og

innovation i nye teknologier og metoder, som kan bidrage til den grønne omstilling. Midler til dette skal

dog i udgangspunktet findes uden for EU’s landbrugspolitik.

I forhold til at anvende kriseværktøjer i EU’s landbrugspolitik, som for eksempel risikostyringsværktø-

jerne i søjle 2, ønsker Landbrug & Fødevarer frivillighed. I forhold til Landbrugsreserven er det væsent-

ligt, at den ikke finansieres ved at reducere den nationale konvolut for landbrugsstøtte til de enkelte

medlemslande, ligesom der bør være fokus på at udvikle forebyggende tiltag, som for eksempel mere

robuste produktionsmetoder, så landmændene er mere modstandsdygtige, hvis en krise rammer. Det er

vigtigt, at det er muligt også at anvende andre offentlige og private instrumenter til at bistå erhvervet

med at imødekomme EU’s miljø-,

biodiversitets-, og klimaudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder

det er vigtigt, at EU's landbrugspolitik forbliver en fælles landbrugspolitik, som er det centrale element

i håndteringen af fremtidens landbrug; og at EU’s statsstøtteregler medvirker til at sikre, at initiativer

uden for EU’s landbrugspolitik ikke

forvrider konkurrencen mellem medlemslandene.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Landbrug & Fødevarer anfører endvidere, at der en række elementer af særlig dansk interesse, der bør

afspejles i Kommissionens kommende vision for landbrug og fødevarer. Det gælder for det første i for-

hold til det kommende budget for en fælles landbrugspolitik, hvor den strategiske dialog lagde op til, at

det egentlige budget for den fælles landbrugspolitik

skal suppleres af dels en ”Agricultural

Just Transi-

tion Fund”

og dels en ”Nature

Restoration Fund”.

For

Landbrug & Fødevarer er det helt centralt, at

fordelingen af de samlede budgetmidler afspejler den nuværende fordeling på medlemsstatsniveau og

dermed det store behov for fortsat omstilling, der gælder i alle medlemsstater, herunder Danmark.

Landbrug og Fødevarer fremhæver, at det f.eks. ikke må komme Danmark til ugunst, at man har en

landrugssektor, der i EU-sammenhæng er præget af relativt store bedrifter og en høj arbejdsproduktivi-

tet.

For det andet fremhæver Landbrug & Fødevarer, at det blandt andet i relation til direktivet om urimelige

handelspraksisser og sikring af en større andel til landmændene af indtjeningen i fødevarekæden er me-

get vigtigt, at andelsselskaberne centrale rolle anerkendes. For Landbrug & Fødevarer er andelsselska-

ber, hvor landmændene selv via ejerskabet af andelsselskabet har kontrol af en større del af den samlede

kæde, som udgangspunkt den bedste måde at sikre landmændene en større andel af værditilvæksten i

kæden. Det betyder konkret, at andelsselskaberne i en eventuelt ny regulering på området skal friholdes

i forhold til f.eks. krav om kontrakter mv.

For det tredje er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at EU har en balanceret tilgang på det handels-

politiske område. Med udgangspunkt i EU's status som verdens største eksportør af landbrugs- og fø-

devarer er det i europæisk landbrugs interesse, at den globale handel med disse varer er baseret på en

global og regelbaseret regulering.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at rådskonklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter

2027 blandt andet bør afspejle følgende anbefalingerne fra den strategiske dialog om fremtiden for EU's

landbrug: 1) Fremme af sunde og bæredygtige kostvaner, og 2) at Kommissionen fremlægger en hand-

lingsplan for plantebaserede fødevarer inden 2026. Ifølge Dansk Vegetarisk Forening burde det ikke

være kontroversielt at følge pågældende anbefalinger, da der er bred konsensus herom. Dansk Vegeta-

risk Forening fremhæver endvidere, at der i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra den 18.

november 2024 fremgår, at Danmark skal arbejde for en europæisk handlingsplan for plantebaserede

fødevarer, hvorfor Dansk Vegetarisk Forening forventer, at Danmark bringer ønsket om en handlings-

plan frem under udveksling af synspunkter på rådsmødet.

Dansk Vegetarisk Forening har noteret, at Danmark sammen med Tyskland (støttet at Tjekkiet, Estland,

Irland og Luxembourg) fremførte deres synspunkter til drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. november 2024 under eventuelt vedrørende en fremtidig proteinstrategi for EU. Dette bør fort-

sat fremmes med udgangspunkt i erfaringerne med den danske Handlingsplan for Plantebaserede Fø-

devarer.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at EU's landbrugspolitik korrigeres, så den fremmer den

grønne omstilling i landbruget, og at der tages højde for eksternaliteterne i systemet, både når der ar-

bejdes med tilskudssystemer og fastsættelses af nye rammebetingelser, der er styrende for, hvordan

landbruget i EU udvikler sig. EU's landbrugspolitik bør indrettes, så der er sammenhæng mellem pris

og aftryk og træk på naturressourcerne, det omgivende miljø og dyrevelfærden. Økologisk Landsfor-

ening lægger derfor særlig vægt på, at EU's landbrugsstøtte efter 2027 fordeles på grundlag af et system,

der kan vurdere bedrifternes aftryk på forhold, som klima, pesticidforbrug, biodiversitet, vandmiljø,

kvælstofforbrug, antibiotikaforbrug og de forhold, som dyrene tilbydes. I første omgang kan der være

tale om nationale vurderingssystemer på længere sigt, kan der evt. identificeres et fælles europæisk op-

gørelsessystem. Økologisk Landsforening mener, at den direkte indkomststøtte gradvis skal afvikles.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Dette er anses for helt naturligt med tanke på den udvikling, der har været i landbruget siden etablerin-

gen af det europæiske fællesskab og er desuden en nødvendig udvikling, hvis EU skal kunne optage

yderligere lande.

Danmarks Naturfredningsforening henviser til, at den strategiske dialog indeholder anbefalinger fra syv

måneders arbejde og dialog mellem relevante

aktører, der skulle nå til enighed om fremtiden for EU’s

landbrug. Her kom aktørerne bl.a. til enighed om at 1) ”business-as-usual” ikke er en mulighed, 2) at

støtte til natur- og klimavenlige landbrugspraksisser bør fremmes, 3) at indkomststøtte bør målrettes

de landmænd, som har mest brug for det ved at gå væk fra arealbaserede støtteordninger samt 4) at

støtte tendenser, der søger at skabe mere plantebaserede kostmønstre blandt europæiske forbrugere.

Selvom den strategiske dialog bærer præg af kompromisser, er det et skridt i den rigtige retning ift. at

løfte opgaven med både EU’s Grønne Pagt og Jord til Bord Strategi.

Koblingen af fødevareproduktion og forbrug er fordrende for at løse tidens økologiske kriser, men også

sundhedskriser. Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig særligt ved, at den strategiske dialog op-

fordrer til en forpligtelse til at opretholde og håndhæve eksisterende miljølovgivning og anfører ekspli-

cit: Fugle- og Habitatdirektiverne, Vandrammedirektivet, Nitratdirektivet, Naturgenopretningsloven.

Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig ved, at der i den foreslåede miljøsøjle er en opfordring til

en resultatorienteret tilgang til betalinger, der går langt ud over eksisterende miljølovgivning. Og en

opfordring til en væsentlig forøgelse af budgetandelen til fordel for denne søjle (gradvist og årligt). Dette

synes slet ikke reflekteret i udkast til rådskonklusioner, hvilket Danmarks Naturfredningsforening me-

ner bør indgå.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at den arealbaserede støtte udfases og kun direkte positive

tiltag for miljø, natur og klima belønnes med støtte. Dette fremgår ikke af Rådets konklusioner baseret

på den strategiske dialog, men der nævnes blot, at landbrugeren skal i centrum. Generelt savner orga-

nisationen hensyn til miljøet og biodiversiteten samt en proces for forbedret dyrevelfærd i de fremførte

rådskonklusioner.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet fremlagde udkast til rådskonklusioner på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22.

oktober 2024 med henblik på vedtagelse. Der blev på mødet ikke opnået enighed om udkastet, hvorfor

det alene blev formandskabskonklusioner. Den manglende enighed skyldtes særligt spørgsmålet om

ekstern omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, så der udbetales samme støtte per

hektar i hele EU.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, her-

under i forhold til en fortsat grøn omstilling og behov

for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats. Det

er også vigtigt, at behovet for styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering indgår. Det er endvi-

dere vigtigt at understrege vigtigheden af et velfungerende indre marked for landbrugsvarer i EU

med lige rammevilkår, uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkurrencelovgivningen.

Det er desuden vigtigt, at de internationale handelsregler respekteres. Regeringen finder det vigtigt, at

forhandlingerne om udvidelse af EU for så vidt angår landbrugsområdet ikke foregribes. Endelig er det

vigtigt for regeringen, at

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) og EU's budget

ikke foregribes.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. oktober 2024 forud for råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 10. oktober 2024.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Fremtidige muligheder for bioøkonomien

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet ønsker at drøfte bioøkonomiens fremtidige muligheder for fødevare- og landbrugs-

sektoren i lyset af den forestående opdatering

af EU’s bioøkonomistrategi. Regeringen hilser en opda-

tering af EU’s bioøkonomistrategi velkommen, herunder en handlingsplan med henblik på implemen-

tering af strategien. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december

2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet ønsker en drøftelse af bioøkonomiens fremtidige muligheder for fødevare- og land-

brugssektoren.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Drøftelsen i Rådet (landbrug og fiskeri) forventes at omhandle, hvordan man kan fremme bioøkonomien

samt muligheder og udfordringer ved bioøkonomien. Dette skal ses i lyset af den forestående opdatering

EU’s bioøkonomistrategi, som fremgår af mandatbrevet til den kommende miljøkommissær. Derud-

over forventes rådskonklusioner om bioøkonomi fra april 2023 og Kommissionens statusrapport

(KOM(2022)283) om EU’s bioøkonomistrategi fra juni 2022

at danne baggrund for drøftelsen.

Kommissionen lancerede i 2012 EU’s første bioøkonomistrategi. Med strategien ønskede Kommissio-

nen at fremme omstillingen fra fossile kilder til biobaserede kilder gennem forskning og udvikling. EU's

bioøkonomistrategi blev opdateret i 2018. Strategien indeholdt 14 konkrete initiativer opdelt i tre ho-

vedområder med fokus på:

•

Styrkelse af de biobaserede sektorer i EU med henblik på at frigøre bioøkonomiens potentiale til at

modernisere den europæiske økonomi og industri og skabe langvarig og bæredygtig velstand.

•

Udbredelse af bioøkonomien til hele EU, hvor særligt Central- og Østeuropas underudnyttede bio-

masse- og affaldspotentiale fremhæves.

•

Beskyttelse af økosystemet, herunder at skabe øget viden om økosystemets begrænsninger for bio-

økonomien.

I juni 2022 fremlagde Kommissionen en statusrapport for bioøkonomistrategien (KOM(2022)283).

Rapporten fandt, at strategien har været vellykket, bl.a. har det stigende antal nationale og regionale

bioøkonomistrategier blandt medlemsstater været med til at fremme bioøkonomien. Til gengæld fandt

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

rapporten også, at der er behov for øget fokus på, hvordan man bedre kan forvalte areal- og biomasse-

behovet for at opfylde miljømæssige og økonomiske krav i et klimaneutralt Europa. Desuden bør der

arbejdes mere på bæredygtige forbrugsmønstre.

Under det svenske formandskab i 1. halvår 2023 blev der vedtaget rådskonklusioner om bioøkonomi i

Rådet (landbrug og fiskeri). Her lægges der op til at styrke indsatsen for bioøkonomien i EU på en lang

række punkter, der spænder bredt over mulige indsatsområder og går på tværs af sektorer som landbrug,

kemisk industri, tekstilindustrien og byggeri.

I rådskonklusionerne fremhæves potentialet ved bæredygtig og cirkulær bioøkonomi i forhold til at

håndtere aktuelle udfordringer i forhold til klima, biodiversitet, energi, jobs og gode levevilkår i land-

områderne. Det fremhæves, at Ruslands ulovlige krig mod Ukraine har understreget behovet for at

styrke omstillingen mod en robust produktion af fornybar energi og reducere importafhængigheder.

I rådskonklusionerne fremgår flere konkrete eksempler på elementer i bioøkonomien, som bør styrkes.

Det gælder vigtigheden af at genbruge næringsstoffer fra husdyrbruget samt ressourceeffektiv brug af

sidestrømme fra landbrug, fødevareproduktion og organisk affald fra husholdningerne. Endvidere frem-

hæves vigtigheden af innovation, forskning, uddannelse og finansiering af omstillingen mod en bære-

dygtig og cirkulær bioøkonomi, hvorunder EU’s finansieringsinstrumenter anvendes på en komplemen-

tær

måde. Det gælder bl.a. den fælles landbrugspolitik, Horizon Europe og EU’s regionalfonde.

Rådskonklusionerne opfordrer til, at medlemsstaterne fortsætter arbejdet og iværksætter yderligere ini-

tiativer inden for bioøkonomien.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer finder det overordnet positivt, at man ønsker at fremme bioøkonomien i land-

brugs- og fødevareerhvervet. Landbrug & Fødevarer støtter op om behovet for øget fokus på, hvordan

man bedre kan forvalte areal- og biomassebehovet i overensstemmelse med miljømæssige og økonomi-

ske krav. Med bioøkonomi som udgangspunkt anbefales det at arbejde på at fremme virkemidler, som

kan bidrage til en dekarbonisering af landbrugs- og fødevareerhvervet, og hvor disses sidstrømme kan

fremme den grønne omstilling af andre industrier. Disse virkemidler inkluderer biogasproduktion, py-

rolyse, fangst og udnyttelse af biogen CO2, PtX, og fokus på efterafgrøder samt effektiv anvendelse af

landbrugsarealer.

Landbrug og Fødevarer anbefaler at styrke landbrugets biogasproduktion som led i genanvendelsen af

landbrugs- og fødevareerhvervets restprodukter til energiproduktion. Landbrug og Fødevarer finder, at

biomassen i højere grad skal ses som en væsentlig komponent i landbrugets grønne omstilling, hvor den

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

er en fundamental driver for erhvervets værditilvækst. Dertil kommer, at biogasanlæg kan fungere som

infrastruktur for udnyttelsen af biogen CO2, hvor den biogene CO2 fra produktionen, kan indfanges via

CO2- fangstanlæg, hvor den renses og komprimeres. I takt med udfasningen af kul, olie og naturga bliver

biogasproduktionens biogene CO2 et centralt element i den grønne omstilling, når der ikke længere kan

udvindes CO2 fra undergrunden i form af fossile brændsler. Kaskaderne i biogasproduktionen er rele-

vante, da biogen CO2 bl.a. kan indgå i fremstilling af metanol via Power-to-X. Fremstillingen af grøn

metanol står centralt i omstillingen af industrier og brancher, der er krævende at omstille, herunder

tung vejtransport, shipping, fly, byggebranchen samt medicinalindustrien. Ligeledes kan fiberfraktio-

nen fra biogasproduktion indgå i pyrolyse, til fremstilling af biokul. Biokul kan anvendes som jordfor-

bedrende produkt, samtidig med, at det binder og lagrer CO2 i jorden, hvilket effektuerer en CO2-redu-

kion.

Landbrug & Fødevarer understreger behovet for et øget fokus på udnyttelsen af halm, græs og efteraf-

grøder. Landbrug & Fødevarer finder det ikke uvæsentligt, hvilke efterafgrøder der dyrkes på landbrugs-

arealerne, da visse typer efterafgrøder har potentiale til at binde mere kulstof i jorden end andre. Lige-

ledes er halm og græs afgørende, da potentialet for kaskadeudnyttelse er stort. Halm har en række an-

vendelsespotentialer gennem den bioøkonomiske værdipyramide. Det kan anvendes som et klimaven-

ligt byggemateriale og derved levere i byggesektorens omstilling. Via bioraffinering kan halmen anven-

des til farmaceutiske produkter og bæredygtigt brændstof. Endelig spiller halmen en vigtig rolle for den

fortsatte udbygning af biogasproduktionen.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at græsproduktion ligeledes bliver en vigtig biomassefraktion. Græs-

set tilbyder et grønt foderalternativ til importerede proteiner, og på sigt kan det også anvendes til hu-

mant konsum. Ligesom halmen kan sidestrømmene og overskudsproduktionen også udnyttes i biogas-

produktionen. Samtidig har græsdyrkningen den fordel, at det kan binde næringsstoffer og reducere

udvaskningen af kvælstof.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at mulighederne for bioøkonomiske synergier i landbrugs-

og fødevareerhvervet er mangefold. Landbrug & Fødevarer finder det derfor afgørende, at der tilveje-

bringes rammer, som bidrager til at fremme biogasproduktionen og understøtter markedet for anven-

delsen af biogen CO2. Landbrug & Fødevarer finder det endnu uklart, hvor stort kulstofbehovet i en

fossilfri fremtid bliver, hvorfor der bør gøres strategiske overvejelser, hvori behovet for kulstof afdækkes

samt, hvordan der kan skabes incitamenter for markedet, således behovet kan imødekommes. Endeligt

finder Landbrug & Fødevarer, at der bør være en øget opmærksomhed på effektiv arealanvendelse og

græsdyrkning, som sikrer landbrugets kulstofbank, til gavn for den grønne omstilling af andre sektorer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemsstaterne er der generelt stor opbakning til at udbrede bioøkonomi i EU. En række med-

lemsstater forventes at have særligt fokus på potentialet for at styrke EU's energiuafhængighed, herun-

der muligheden for at udvikle produktionen af biogas og biometan gennem bioøkonomi. Herudover for-

ventes det, at visse medlemsstater lægger særligt vægt på, at træbiomasse skal defineres som vedvarende

energi i henhold til REDIII-direktivet (direktivet om vedvarende energi III).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser en opdatering af EU’s bioøkonomistrategi velkommen, herunder en handlingsplan

med henblik på implementering af strategien. Bioøkonomien rummer et betydeligt potentiale for vækst

og udvikling i forbindelse med den grønne omstilling, herunder gennem brug af biosolutions. Regerin-

gen finder det således væsentligt, at bioøkonomi fremmes, blandt andet for at sikre bedre udnyttelse af

bioressourcer, men også for at fremme cirkulære teknologier, der kan reducere drivhusgasudlednin-

gerne, sikre grønne brændstoffer og alternative gødningsformer. Regeringen finder det vigtigt med en

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

holistisk tilgang og ser frem til, at strategien inkluderer nye temaer, såsom bioteknologi og forbrug, som

også overholder de planetære grænser,

herunder EU’s klimamål og bæredygtighedskriterier.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1/2005

KOM (2023) 770

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 7. december 2023 fremsat forslag om en ny forordning om beskyttelse af dyr

under transport (transportforordningen), der skal erstatte den nuværende forordning fra 2005. For-

slaget er baseret på anbefalinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fra sep-

tember 2022. De væsentligste ændringer omfatter en begrænsning af den maksimale transporttid for

dyr til slagtning til ni timer. Dyr til opfedning og avl kan transporteres i 21 timer efterfulgt af et hvil

på 24 timer og herefter igen i 21 timer til bestemmelsesstedet. Forslaget indfører også skærpede krav

til transporter til tredjelande, ligesom arealkravene øges, og mindstealderen for kalve, der transpor-

ters, hæves. En nærmere vurdering og konsolidering af forslagets økonomiske konsekvenser udestår.

Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU positivt i form af forbedret dy-

revelfærd, og vurderes af Kommissionen at medføre væsentlige omstillingsomkostninger for erhver-

vet. Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Det er særdeles vigtigt for regeringen, at

forslaget forbedrer dyrevelfærden sammenlignet med i dag. Regeringens holdning og endelige stil-

lingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering af de stats-

finansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Sagen er på

dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på en frem-

skridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 770 af 7. december 2023 fremsat forslag om Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

(transportforordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 16. februar 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og artikel 114, stk. 1 og skal behandles efter

proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

en fremskridtsrapport.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Formål og indhold

I Kommissionens Jord til Bord-strategi fra maj 2020 fremgår det blandt andet, at Kommissionen vil

fremsætte forslag til revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning i fjerde kvartal 2023, herunder forslag om

ny forordning om beskyttelse af dyr under transport . Som optakt til denne revision udfærdigede Kom-

missionen en evaluering af EU’s dyrevelfærdslovgivning, som blev offentliggjort i oktober 2022. Heri

konstaterede Kommissionen, at den nuværende transportforordning har forbedret dyrevelfærden under

transport sammenlignet med den forudgående periode, men at der fortsat er grundlag for forbedringer.

Særligt henledte Kommissionen opmærksomheden på, at de nuværende EU-regler om transport af dyr

ikke reflekterer den nyeste viden om velfærden for dyr under transport. Derudover konstaterede Kom-

missionen en uensartet håndhævelse af reglerne mellem medlemsstaterne, der har skabt ulige konkur-

rencevilkår for virksomhederne.

Forordningens anvendelsesområde

Forordningen omhandler transporter, der finder sted i forbindelse med økonomisk aktivitet. Som noget

nyt undtages transporter med dyr til træning, udstillinger, konkurrencer, kulturelle begivenheder, cir-

kus, hestesport og hobbyaktiviteter fra forordningens anvendelsesområde. Også transporter af beskyt-

tede dyrearter (CITES), mellem zoologiske haver, af prydfisk og af akvatiske dyr til fødevarevirksomhe-

der, der har direkte salg til forbrugere, undtages. Desuden undtages forsøgsdyr

fra bestemmelserne om

transportegnethed, maksimal transporttid og fra de specifikke regler i bilaget om forsendelsestid, tem-

peraturer, hvileperioder samt fodrings- og vandingsintervaller.

Maksimal transporttid

Med forslaget sænkes den maksimale transporttid på tværs af dyrearter og -kategorier. Korte transpor-

ter defineres som transporter med en varighed på under ni timer (mod otte timer i dag) og lange trans-

porter på ni timer og derover. Hermed tilpasses reglerne om transporttid for dyr med chaufførers køre-

hviletidsbestemmelser, som er reguleret i forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006.

I forslaget skelnes desuden mellem slagtedyr og dyr til levebrug (opfedning og avl). Med forslaget må

slagtedyr maksimalt transporteres i ni timer. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til en læn-

gere transport, hvis det nærmeste slagteri til den pågældende dyreart eller -kategori ikke kan nås på ni

timer. Slagtedyr omtales ikke særskilt i den gældende transportforordning. For dyr til levebrug fastsæt-

tes en maksimal transporttid på 21 timer, efterfulgt af 24 timers hvile på et kontrolsted, hvorefter dyrene

maksimalt må transporteres i yderligere 21 timer før ankomst til bestemmelsesstedet. Her skal dyrene

opholde sig i syv dage, før en ny transport kan påbegyndes. Dyrene skal i løbet af de 21 timers transport,

senest hver 10. time, have én times pause om bord på transportmidlet, hvor de tilbydes foder, og de skal

have adgang til vand enten ad libitum under transporten eller i hvileperioderne.

Tiden, hvor dyrene transporteres ad søvej, medregnes ikke i den maksimale transporttid.

Forslaget lægger op til at indføre yderligere artsspecifikke regler for den maksimale transporttid for fjer-

kræ og kaniner, der transporteres i containere, herunder også for transport ad søvej.

Med forsøgsdyr forstås transporter af dyr i forbindelse med videnskabelige formål, som er godkendt i medfør af

direktiv 2010/63/EU.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

En sammenbringningsvirksomhed

foreslås kun at kunne være afgangssted, hvis dyrene er transporte-

ret under 100 km til virksomheden.. En sammenbringningsvirksomhed kan desuden ikke være et be-

stemmelsessted.

Transport af ikke-fravænnede dyr, herunder kalve

Af forslaget fremgår det, at kalve ikke anses for at være egnet til transport, før de både er minimum fem

uger gamle og vejer 50 kg (mod 14 dage i dag). Smågrise, lam og kid anses ikke for egnet til transport,

før de er tre uger gamle. Ikke-fravænnede dyr må dog transporteres tidligere, hvis transporten er kortere

end 100 km.

Den maksimale transporttid for ikke-fravænnede dyr er i forslaget otte timer. Hvis der på transportmid-

let er et aktivt mælkefodringssystem, som er godkendt af Kommissionen, kan dyrene imidlertid trans-

porteres i op til ni timer efterfulgt af et hvil på én time, hvorefter dyrene atter vil kunne transporteres i

op til ni timer til bestemmelsesstedet. Kommissionen vil præcisere kravene til mælkefodringssystemet i

en gennemførselsretsakt.

Arealkrav

Arealkravene for alle dyregrupper foreslås øget med forslaget. Hverken den gældende forordning eller

forslaget sondrer mellem arealkrav ved korte og lange transporter. I Danmark har man valgt at præcisere

arealkravene i national ret og herunder sondre mellem korte og lange transporter. Der stilles således

krav om, at arealet skal være 20 pct. højere ved lange transporter end ved korte. For danske transportø-

rer vil den procentvise stigning i arealkravene i medfør af forslaget derfor være størst ved korte trans-

porter. Set i forhold til den danske bekendtgørelse øges arealkravet for grise med forslaget med ca. 30-

50 pct. ved korte transporter og med ca. 10-25 pct. ved lange transporter. For kvæg øges arealkravet med

ca. 50-90 pct. ved korte transporter og med ca. 10-60 pct. ved lange transporter. Arealkravet for fjerkræ

i vægtintervallet 1 til 5,5 kg øges med ca. 25-70 pct. De relativt store spænd i den procentvise øgning i

arealkrav skyldes, at de enkelte vægtklasser påvirkes forskelligt af den ligning Kommissionen har an-

vendt i forslaget, som er baseret på Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) anbefalinger.

Som noget nyt vil de samme arealkrav gælde uanset transportmiddel, dog er der ikke fastsat arealkrav

ved flytransporter.

Transport i ekstreme temperaturer

Ved planlægning af transporten skal både den kompetente myndighed og organisator tage hensyn til de

forventede temperaturer ud fra vejrudsigten på afgangsstedet, bestemmelsesstedet og eventuelle kon-

trolsteder i Unionen og i tredjelande samt på eventuelle grænsekontrolsteder fra Unionen. Efter de gæl-

dende regler skal temperaturen inde i transportmidlet være mellem 5 og 30 grader med en tolerance-

margin på +/- fem grader afhængigt af den udvendige temperatur. Følgende krav foreslås for vejtrans-

porter af landdyr med undtagelse af fjerkræ, kaniner, hunde og katte:

a) Hvis vejrudsigten viser temperaturer under nul grader, skal vejtransportmidlet være overdæk-

ket og have ventilation.

b) Hvis vejrudsigten viser temperaturer under -5 grader, skal a) være opfyldt, og den maksimale

transporttid må ikke overstige ni timer.

c) Hvis vejrudsigten viser temperaturer mellem 25 og 30 grader, må den maksimale transporttid

mellem kl. 10:00 og kl. 21:00 ikke overstige ni timer.

En virksomhed godkendt til samlinger af dyr fra forskellige husdyrbrug, så dyrene danner sendinger, der er be-

stemt til flytninger inden for EU eller eksport til tredjelande. En sammenbringningsvirksomhed skal godkendes af

de kompetente myndigheder.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

d) Hvis vejrudsigten viser temperaturer over 30 grader, skal hele transporten afvikles mellem kl.

21:00 og kl. 10:00.

e) Ved temperaturer over 30 grader mellem kl. 21:00 og kl. 10:00 skal det tilgængelige areal for

dyrene øges med 20 pct.

Forslaget lægger desuden op til artsspecifikke bestemmelser for fjerkræ, kaniner, hunde og katte. Trans-

port af hunde og katte skal foregå ved temperaturer på mellem 20 og 25 grader inde i transportmidlet

og ved en luftfugtighed på mellem 30 og 70 pct. Fjerkræ og kaniner, der transporteres i container, skal

transporteres i biler med beskyttelse mod vind, hvis den forventede temperatur på afgangssted og be-

stemmelsessted er under 10 grader. For udsætterhøner gælder, at de ikke må transporteres, hvis der

ikke kan garanteres en temperatur på mindst 15 grader inde i transportmidlet.

Ansvarsfordeling ved transport af dyr

Organisator af lange transporter skal som et nyt tiltag i forslaget være autoriseret af den kompetente

myndighed. En autorisation er gyldig i op til fem år. Organisator er ansvarlig for hele transporten fra

afgangssted til bestemmelsessted samt for at indsende logbogen via TRACES

til den kompetente myn-

dighed senest to dage og tidligst fem dage før den planlagte afgangsdato.

Transportøren har ansvar for at sikre, at chauffører, ledsagere og dyrevelfærdsansvarlige ved søtrans-

porter har deltaget i godkendte uddannelseskurser og har gyldige kompetencebeviser. Transportøren

har også ansvar for, at dyrene transporteres i overensstemmelse med reglerne i forordningen samt for

dyrenes transportegnethed under hele transporten fra pålæsning ved afgangsstedet til aflæsning på be-

stemmelsesstedet, også som følge af chauffør eller ledsagers utilstrækkelige ageren.

Besætningsejeren på afgangsstedet har ansvar for at sikre dyrenes transportegnethed og ved drægtige

dyr at angive datoen for insemination eller forventet nedkomst i logbogen. Chauffør eller ledsager skal

vurdere dyrenes velfærd og transportegnethed hver 4,5 time og har ansvar for, at de tekniske regler ved

overførsel af dyrene fra et transportmiddel til et andet overholdes. Ved ankomst til bestemmelsesstedet

skal chauffør eller ledsager samt modtageren udfylde og underskrive logbogen i TRACES.

Som et yderligere nyt tiltag skal alle på- og aflæsninger af dyr ske under tilsyn af en dyrlæge.

Ifølge EU’s

dyresundhedslov

skal dyr altid synes for deres transportegnethed forud for udførsel fra Danmark. Synet

kan foregå på forskellige tidspunkter og ikke nødvendigvis i forbindelse med på- og aflæsning. Forslaget

til en ny transportforordning ændrer ikke på dette krav. Der er i de gældende regler ikke krav om et

tilsvarende syn for transportegnethed ved nationale transporter, men der stilles krav om, at dyr synes

før slagtning, bl.a. for at undersøge om dyrets velfærd er bragt i fare

. Kravet i forslaget vil således med-

føre en markant stigning i antallet af tilsyn med dyr, der skal transporteres.

Transport til og fra tredjelande

TRAde Control and Expert System (TRACES) er en IT-løsning, som er en

del af EU’s informationsstyringssystem

for offentlig kontrol. Systemet understøtter samhandel i EU samt ind- og udførsel til og fra tredjelande.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og

om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger

for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig

kontrol, artikel 11, stk. 2 og 3.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Organisatorer skal som et nyt tiltag have et særligt certifikat for at kunne transportere dyr til tredjelande.

Certifikatet har en gyldighedsperiode på fem år og opnås ved, at et uvildigt certificeringsorgan evaluerer

organisatorens første transport til et tredjeland og to uanmeldte transporter inden for gyldighedsperio-

den. Hvis reglerne ikke overholdes, orienterer certificeringsorganet de kompetente myndigheder, der på

den baggrund inddrager organisatorens certifikat for transport til tredjelande.

Hvileperioder i tredjelande må kun afholdes på kontrolsteder, der som minimum opfylder kravene til

godkendte kontrolsteder inden for EU. Dette skal valideres af et uvildigt certificeringsorgan.

Disse regler vil også gælde for transport af dyr til Grønland og Færøerne.

Administrative krav og IT-systemer

Det administrative IT-system TRACES, som er udviklet af Kommissionen, vil i højere grad skulle benyt-

tes. Eksempelvis skal logbøger indsendes og valideres i TRACES, hvor også godkendelsescertifikater til

skibe og vejtransportmidler, kompetencebeviser for chauffører og ledsagere mv. skal være tilgængelige.

Som noget nyt skal der også udfyldes en simplificeret logbog i TRACES ved korte transporter. Der stilles

endvidere krav om, at alle vejtransportmidler, herunder også til korte transporter, skal udstyres med et

positioneringssystem, som med korte intervaller noterer transportmidlets position. Disse data skal over-

føres til TRACES via et informationssystem, som Kommissionen udvikler.

Øvrige bestemmelser

Forslaget fastlægger som noget nyt mere specifikke krav til transport af fisk, hunde og katte i forbindelse

med økonomisk aktivitet.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om, hvordan medlemsstaterne skal forholde sig til over-

trædelser af reglerne i forordningen. Det anføres, at den ansvarlige for en overtrædelse skal pålægges

administrative sanktioner i overensstemmelse med forordningen og national ret. Alternativt kan straf-

feretlige sanktioner anvendes. Videre fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at alvorlige overtræ-

delser kan straffes med administrative økonomiske sanktioner.

Forordningen finder som udgangspunkt anvendelse to år efter vedtagelse. Bestemmelser vedrørende

positioneringssystem, maksimal transporttid, transport til og fra tredjelande, transportegnethed for

ikke-fravænnede dyr (inkl. kalve) samt arealkrav finder anvendelse fem år efter vedtagelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om forordningsforslaget. Forslaget be-

handles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg og Transportudvalg med forventet bidrag fra Miljøud-

valget og Fiskeriudvalget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt under henvisning til, at transport af

levende dyr i vid udstrækning er en grænseoverskridende aktivitet. Området er allerede reguleret ved

den nuværende forordning om transport af dyr, som begrænser medlemsstaternes muligheder for at

vedtage nationale regler. Kommissionen vurderer, at revisionen af de gældende regler vil sikre lige

konkurrencevilkår for operatører på det indre marked, lette handelen med dyr inden for EU og sikre et

mere effektivt myndighedstilsyn. Dette vil ske mere mål- og omkostningseffektivt, end medlemsstaterne

ville kunne opnå hver for sig og uafhængigt af hinanden.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Gældende dansk ret

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og der-

med forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr.

1255/97 er direkte gældende i dansk ret.

I bekendtgørelse nr. 26 af beskyttelse af dyr under transport af 13. januar 2020, som er udstedt i medfør

af dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, som er ophævet ved lov om dyrevel-

færd nr. 133 af 25. februar 2020 og derved har erstattet dyreværnsloven, er der indført præciseringer og

enkelte stramninger til transportforordningen. Bl.a. er det fastsat, at søer, som flyttes fra besætninger

efter at have indgået i en produktion af smågrise (udsættersøer), ikke er transportegnede til transporter

over otte timer. Den 1. juli 2024 blev bekendtgørelsen ændret, hvormed der er fastsat krav til den ind-

vendige højde ved transport af smågrise mellem 10 og op til 40 kg. Reglerne finder anvendelse pr. 1.

april 2031.

I bekendtgørelse nr. 1471 om uddannelse i transport af dyr af 8. december 2015, som er udstedt i medfør

af dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, som er ophævet ved lov om dyrevel-

færd nr. 133 af 25. februar 2020 og derved har erstattet dyreværnsloven, er der indført præciseringer af

kravene til uddannelse af chauffører, ledsagere og medarbejdere på sammenbringningsvirksomheder.

I bekendtgørelse nr. 10136 om teknisk forskrift om transport af levende dyr til søs af 21. november 2006

præciseres reglerne for transport af levende dyr til Grønland. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov

om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 med senere ændringer, og i medfør af

anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, anordning

nr. 729 af 19. august 2003 om ikrafttræden for Grønland af § 2 i lov om ændring af sømandsloven og lov

om sikkerhed til søs.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som vil være direkte og umiddelbart gældende i dansk ret. Forordningen

vil også finde anvendelse for transporter af dyr til og fra Grønland og Færøerne, der betragtes som tred-

jelande i denne sammenhæng.

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre behov for at revidere de ovenfor nævnte bekendtgørelser.

Omfanget heraf afventer en nærmere vurdering, som ikke kan foretages, før forordningen er vedtaget.

Det bemærkes, at der udestår en afklaring af, hvorvidt forslaget indeholder bestemmelser om, at med-

lemsstaterne skal sikre mulighed for, at alvorlige overtrædelser skal straffes med administrative bøder.

Sådanne bestemmelser kan give anledning til forfatningsretlige betænkeligheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En nærmere vurdering og konsolidering af forslagets økonomiske konsekvenser i Danmark udestår, her-

under konsekvenser for nuværende transportmønstre.

I sin konsekvensanalyse anfører Kommissionen

, at forslaget vil have positiv betydning for transportø-

rer og andre virksomheder i EU, som vil drage fordel af, at mere harmoniserede regler vil skabe mere

lige konkurrencevilkår på det indre marked. Kommissionen anfører dog ligeledes, at reglerne vedr. mak-

Commission Staff Working Document Impact Assessment Report (SWD(2023) 401).

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

simal transporttid og arealkrav vil medføre betydelige omstillingsomkostninger for erhvervet, som skøn-

nes at udgøre ca. 3 mia. euro årligt på EU-plan i en femårig periode, efter bestemmelserne finder anven-

delse. Kommissionen vurderer desuden, at forbedret dyrevelfærd vil mindske dyresundhedsmæssige ri-

sici, herunder mindsket medicinforbrug, reducere dødeligheden samt andelen af døde eller skadede dyr

ved ankomst, og på den måde reducere afvisning af slagtekroppe på slagterier og forbedre kødkvaliteten.

Samtidig vurderer Kommissionen, at forslaget medfører visse økonomiske fordele for producenterne i

EU, eksempelvis gennem lavere veterinære omkostninger.

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse skal transportører omstille sig til nye transportmønstre og

potentielt investere i nye transportmidler som følge af øgede arealkrav og krav til maritim sikkerhed ved

søtransporter.

Indvirkningen på produktionsniveauerne, import, eksport og forbrugerpriser i EU ventes at være ube-

tydelige (under 1 pct. i de fleste tilfælde). Der ventes ingen betydelig indvirkning på fødevareforsynings-

sikkerheden. Desuden forudser Kommissionen, at mindskede administrative byrder som følge af øget

digitalisering vil medføre årlige besparelser på ca. 530 mio. kr. på EU-niveau.

Endelig fremgår det af Kommissionens konsekvensanalyse, at stort set alle virksomheder, som er invol-

veret i dyretransporter i EU, er små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Der tages ifølge Kommis-

sionen hensyn til disse virksomheder, idet de samlede økonomiske konsekvenser ved forslaget på EU-

niveau af Kommissionen vurderes at være begrænsede. Samtidig påpeger Kommissionen, at der indfø-

res lange overgangsperioder for at facilitere en smidig tilpasning.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

I konsekvensanalysen anfører Kommissionen

, at forslaget forventes at medføre betragtelige dyrevel-

færdsmæssige fordele. Forslaget vil også medføre indirekte samfundsmæssige fordele, f.eks. ved at med-

virke til at nedbringe risikoen for antimikrobiel resistens og spredning af dyresygdomme og ved at leve

op til borgernes forventninger til dyrevelfærd.

En vedtagelse af forslaget skønnes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU positivt i form af

bedre dyrevelfærd.

Der udestår afklaring af forslagets eventuelle miljø- og klimapåvirkning.

Høring

Forslaget har været i høring på Høringsportalen, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Dyrenes Beskyttelse mener, at kommerciel dyretransport ikke er forenelig med god dyrevelfærd, og at

lange transporter øger risikoen for dårlig dyrevelfærd. De nuværende regler beskytter ikke dyr under

transport mod at lide overlast, og der er derfor behov for at skærpe lovgivningen. Dyrenes Beskyttelse

mener, at de foreslåede begrænsninger af transporttiden er utilstrækkelige og efterlyser en ambitiøs lov-

givning, der for alvor vil give incitament til at erstatte transport af levende dyr med transport af animal-

ske produkter. Dyrenes Beskyttelse mener, at hensynet til dyrene altid bør veje tungere end snævre øko-

nomiske interesser på området. Dyrenes Beskyttelse vurderer dog, at en del af bestemmelserne i forsla-

get kan bidrage til at forbedre velfærden for dyr under transport i forhold til nuværende praksis.

Commission Staff Working Document Impact Assessment Report (SWD(2023) 401).

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Specifikt opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at der arbejdes for indførelse af temperaturkrav inde i køre-

tøjet og krav til indvendig højde for grise; at der arbejdes for at fastholde og styrke forslaget om kortere

transporttid, pause efter 10 timers transport og krav til GPS-system; at der arbejdes for at fastholde og

styrke de specifikke forslag vedrørende transport af kalve og af fjerkræ, vedrørende sammenbringnings-

virksomheder og vedrørende pladsforhold.

World Animal Protection Danmark anser det for positivt, at pladskravene under transport øges i hen-

hold til EFSA’s anbefalinger, og at dyr til slagtning maksimalt må transporteres i ni timer inklusive på-

og aflæsning. World Animal Protection Danmark havde dog gerne set, at det også gjaldt for dyr til videre

opdræt og opfedning. Den foreslåede reduktion på tre timer, så dyr må transporteres i 21 timer i stedet

for 24 timer, før de skal have en hvileperiode, anses for at være en minimal forbedring.

World Animal Protection Danmark finder det meget skuffende, at eksporten af dyr og dermed de lange

dyretransporter til tredjelande kan fortsætte uhindret, da World Animal Protection Danmark finder, at

det i praksis er umuligt at kontrollere, at transporten sker efter de samme regler og giver dyrene den

beskyttelse, som de er berettiget til i forhold til EU-reglerne. Det er desuden skuffende, at de meget lange

søtransporter af dyr også kan fortsætte, idet tiden til søs ikke betragtes som transporttid.

Ifølge World Animal Protection Danmark indføres der mindre forbedringer for gruppen af sårbare dyr,

herunder højdrægtige dyr og spædekalve. Foreningen havde gerne set, at kalve først måtte udsættes for

en lang dyretransport, når de er fravænnet.

Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig forordningens overordnede formål, som bl.a. anføres at være at sikre

en høj grad af dyrevelfærd ved at undgå lange transporter af levende dyr til slagtning og i stedet fremme

transport af slagtekroppe og kød, og at transport med andre formål end slagtning begrænses.

Det Dyreetiske Råd hilser det velkomment, at der med forslaget fastsættes grænser for maksimal trans-

porttid. Rådet finder dog, at det er for uambitiøst, at de foreslåede grænser for maksimal transporttid

reelt ikke har betydning for flere dyr, da der i dag kun transporteres relativt få slagtedyr over de foreslå-

ede ni timer. Når det gælder transport af andre dyr end slagtedyr, anerkender Rådet, at de foreslåede

regler for maksimal transporttid er en forbedring, men den samlede transporttid er stadig potentielt set

lang og involverer af- og pålæsning. Også for disse dyr er der tilsyneladende tale om relativt få dyr, der

transporteres i længere tid, end forslaget lægger op til. Med den ovennævnte målsætning for øje om at

sikre høj dyrevelfærd anbefaler Det Dyreetiske Råd derfor, at der også for disse dyr fastsættes en mak-

simal grænse på 9 til 12 timer, så af- og pålæsning så vidt muligt undgås for alle dyr. Rådet anerkender

samtidig, at det i så fald af geografiske årsager også kan være nødvendigt visse steder at give dispensa-

tion til længere transporter af disse dyr svarende til muligheden for transport af slagtedyr.

Det Dyreetiske Råd kan principielt tilslutte sig forslaget fra Kommissionen og anbefale, at kravene op-

dateres i henhold til den nyeste dyrevelfærdsforskning på området.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) hilser revideringen af transportfor-

ordningen velkommen i erkendelse af, at den eksisterende lovgivning ikke afspejler nutidig forskning,

teknologi, markedsforhold og de etiske holdninger blandt borgerne i medlemslandene. DOSO mener, at

der er flere positive elementer i udspillet, herunder efterlevelsen af EFSA's anbefalinger om pladsfor-

hold, sporbarhed af transporter og en vis begrænsning af det tilladte maksimale antal timer, dyr må

transporteres, samt mere artsspecifikke bestemmelser vedrørende temperatur. DOSO havde gerne set,

at man havde begrænset den maksimale transporttid til otte timer, også for dyr, der transporteres med

andre formål end til slagtning.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

DOSO finder det beklageligt, at Kommissionen ikke har været mere ambitiøse i forslaget. En alvorlig

mangel i det nye udspil er, at man fortsat tillader lange transporter af levende dyr til tredjelande, hvor

det ifølge DOSO praktisk talt er umuligt at sikre dem den samme beskyttelse, som de ville have haft

inden for EU's grænser. Derudover er rejser til søs helt undtaget fra tidsbegrænsninger, hvilket er et

problem. DOSO finder det imidlertid positivt, at Kommissionen åbner op for, at transport af levende dyr

til tredjelande i højere grad bør omlægges til transport af animalske produkter, hvilket både vil gavne

dyrene og reducere miljøbelastningen.

Selvom forslaget lægger op til mindre stramninger for flere af de sårbare dyregrupper, herunder f.eks.

at højdrægtige dyr defineres som at have gennemgået 80 pct. af sin drægtighedsperiode frem for de

nuværende 90 pct., mener DOSO, at det er yderst problematisk, at det fortsat er tilladt at transportere

højdrægtige dyr samt endnu ikke-fravænnede kalve. DOSO finder det endvidere problematisk, at forsla-

get efterlader flere dyregrupper uden beskyttelse eller uden tilstrækkeligt dyreartsspecifikke regler, her-

under akvatiske-, forsøgs- og kæledyr.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) har en række generelle betragtninger

til forslaget. DOSO ser positivt på de foreslåede øgede arealkrav, da dette vil forbedre dyrevelfærden

under transport. Ift. artsspecifikke regler og uddannelse hilses det velkomment, at der foreslås flere

artsspecifikke krav for bl.a. fisk, hunde og katte. Disse regler bør dog udvides til at omfatte alle trans-

portere dyr, inklusiv akvatiske, hvirvelløse dyr som cephalopoder. Det anbefales desuden at styrke ud-

dannelsen for transportører, så de besidder tilstrækkelig viden om de dyr, de transporterer. Det er vig-

tigt, at de dyr, som er undtaget fra forordningen, herunder forsøgsdyr, sikres beskyttelse gennem separat

lovgivning.

DOSO anbefaler et fuldstændigt forbud mod eksport af levende avls-, slagte- og produktionsdyr til tred-

jelande.

Det er urealistisk at sikre overholdelse af EU’s

regler uden for EU. Det foreslåede certificerings-

system vurderes som utilstrækkeligt, da der allerede er betydelige problemer med regelhåndhævelse og

kontrol inden for EU. For at beskytte dyrevelfærden og miljøet opfordres til et stærkere fokus på at be-

grænse eksporten af levende dyr

også inden for EU’s grænser, især over længere afstande og

via søveje.

Transporten udgør en betydelig risiko for spredning af mikroorganismer, herunder zoonoser, og skaber

en unødig belastning for både miljø og dyrevelfærd. DOSO foreslår at fremme transport af kødprodukter

og slagtekroppe frem for levende slagtedyr samt genetisk materiale frem for avlsdyr. DOSO opfordrer

til, at medlemsstaterne understøtter og promoverer nærslagtning på gårde eller i mindre, lokale slagte-

huse for at minimere transporttiden.

DOSO anbefaler en maksimal transporttid på maksimalt 8 timer for slagtedyr af arterne bovine, ovine,

porcine og equine, frem for de foreslåede 9 timer som grænse mellem korte og lange transporter. På- og

aflæsning bør være indregnet i de 8 timer. For fjerkræ og kaniner foreslås en maksimal transporttid på

4 timer i containere og en samlet tidsbegrænsning på 6 timer i containerne inklusiv pauser.

DOSO støtter desuden skærpede krav til transport af ikke-fravænnede dyr og anerkender, at grænsen

for transport af kalve hæves fra 2 til 5 uger. Dog anbefales yderligere en hævning til mindst 12 uger for

kalve, 30 dage for svin og 6 uger for kaniner. For drægtige dyr ses positivt på, at dokumentation for

drægtighedsstatus, såsom dato for insemination eller parring, bliver påkrævet. DOSO foreslår dog, at

pattedyr ikke betragtes som transportegnede efter påbegyndelsen af det tredje trimester.

DOSO støtter endvidere initiativer, der fremmer ensartet håndhævelse og kontrol på tværs af medlems-

staterne for at modvirke konkurrenceforvridning. Effektiv håndhævelse er afgørende for at sikre dyre-

velfærden og overholdelsen af forordningens krav.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Den Danske Dyrlægeforening kvitterer for, at forslaget generelt indeholder mange positive elementer.

Den Danske Dyrlægeforening mener, at kalve, som transporteres i op til 19 timer, bør modtage kalve-

valse eller stråfoder i stedet for mælkefodring. Grise, som transporteres på lange transporter, bør kunne

hvile på bilen i stedet for på et kontrolsted, hvis forholdene ombord har karakter af staldforhold af hen-

syn til dyrenes sundhedsstatus. Ved transporter af hunde og katte ønskes størrelseskrav til bure, samt

at der ikke må være gødning-/urinnedfald mellem burene. For katte påpeges desuden, at de er solitære

dyr og derfor bør kunne transporteres i særskilte bure.

Endvidere ønsker Den Danske Dyrlægeforening præciseret, om der med forslaget lægges op til, at der

skal være en dyrlæge til stede ved alle på- og aflæsninger, samt hvornår der er tale om hobby- og sports-

dyr samt kommercielle hestehold.

Landbrug & Fødevarer havde forventet, at Kommissionens forslag adresserede Europa-Parlamentets

anbefalinger fra 2022 vedr. manglende håndhævelse af de nuværende regler. Ifølge Landbrug & Føde-

varer lægger forslaget op til endnu flere og strammere krav til de virksomheder, som allerede gør det

godt, uden at sikre et løft af bunden hos de virksomheder, hvor effekten på dyrevelfærden vil være størst.

Landbrug & Fødevarer frygter, at forslaget vil forstærke konkurrenceforvridningen af det indre marked.

Konsekvensanalysen afdækker ifølge Landbrug & Fødevarer ikke de reelle økonomiske, sociale og mil-

jømæssige effekter af forslaget. F.eks. er nationale transporter ikke medregnet, og disse udgør alene i

Danmark ca. 82 pct. af alle transporter i grisesektoren. Andelen forventes at være endnu højere for

kvægsektoren. Ifølge Landbrug & Fødevarer bør der ligge en fuld konsekvensanalyse, inden der tages

stilling til de enkelte elementer i forslaget.

Ligeledes påpeger Landbrug & Fødevarer, at hverken de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved

stigningen i arealkrav eller det faglige grundlag herfor er tilstrækkeligt afdækket. Landbrug & Fødevarer

påpeger, at arealkravene er fastsat på baggrund af anbefalinger til dyrenes pladsbehov i en stald uden at

være afprøvet i praksis under transport. Man frygter, at arealkravene vil forringe dyrevelfærden.

Landbrug & Fødevarer kan acceptere en begrænsning af transporttiden for dyr til slagtning på ni timer,

men for dyr til videre levebrug bør den nuværende grænse på 24 timer fastholdes. Man ønsker mulighed

for, at højværdiavlsdyr kan transporteres helt frem til slutdestinationen i tredjelande og i højere grad

følge reglerne for transport af dyr til videnskabelige formål. På- og aflæsning bør ifølge Landbrug &

Fødevarer undtages fra den samlede transporttid, da det ikke indgår i chaufførernes køretid. Transport

af store kvægracer skal fortsat kunne gennemføres i biler med to etager.

Landbrug & Fødevarer ønsker at fastholde det nuværende krav om indvendige temperaturgrænser og

muliggøre brug af ny teknologi i form af klimakontrollerede biler og sensorer til temperaturmåling.

Ikrafttrædelse af nye regler bør afvente, at udviklingen af de foreslåede IT-løsninger er på plads og gen-

nemtestet.

Landbrug & Fødevarer ser med stor tilfredshed på ændringen af definitionen på økonomisk aktivitet.

Samtidig ønsker man en langt større overensstemmelse med de globale principper i Verdensorganisati-

onen for Dyresundhed for forskellige aktørers ansvar og kompetencer ved transport af dyr. Landbrug &

Fødevarer bakker som udgangspunkt op om en harmonisering af principperne for sanktionering på EU-

niveau, så det er klart, hvornår og hvem der ifalder ansvar.

Danske Svineproducenter mener, at forslaget vil medføre dårligere dyrevelfærd under transport. Dette

vil ske i form af øget stress som følge af flere af- og pålæsninger, stop på transportturen, tildeling af foder

på turen, øget pladskrav samt en øget smitterisiko ved aflæsning og opstaldning inden videre transport.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Danske Svineproducenter fremhæver, at forslaget mangler evidens og faglighed til trods for, at EFSA

har været hørt. Man mener, at overgangsperioden bør forlænges til ti år i stedet for de foreslåede fem år.

Overordnet set mener Danske Svineproducenter, at forslaget bør skrottes, og at der skal foreligge reel

viden om de forskellige elementer, så lovgivningen ikke kun er baseret på tro, mening og følelser.

Danske Svineproducenter mener, at det er vigtigt med vandsyning til dyrene under transport og kan se

det fornuftige i en form for ”vandbeholdnings-logger” for chaufføren, så det sikres, at der er tilstrække-

ligt vand til dyrene under transport. Endvidere forslås det, at det undersøges nærmere, hvilke teknolo-

giske muligheder der er for overbrusningsanlæg i transportmidlet svarende til modellen i svinestalde i

dag. Dette skal være styret af udetemperaturen i forbindelse med transport i varme perioder.

DI Transport havde gerne set, at Kommissionen havde fremlagt et forslag til sikring af ensartet imple-

mentering og håndhævelse af reglerne på tværs af EU, og dermed sikret et løft i dyrevelfærden. Ifølge

DI Transport mangler Kommissionens forslag grundlæggende at adressere det eksisterende og reelle

problem med manglende håndhævelse af de gældende regler. Der opfordres derfor til at fokusere på en

bedre og mere anvendelig retlig ramme, der sikrer retssikkerhed, mere harmonisering på tværs af EU

og forbedring af foreneligheden mellem transportforordningen og EU's regelværk om vejtransport.

DI Transport frygter, at forslaget vil forstærke konkurrenceforvridning af det indre marked, da det ifølge

DI Transport introducerer flere og strammere krav til de virksomheder, som allerede gør det godt, uden

at man sikrer et løft af bunden hos de virksomheder, hvor effekten på dyrevelfærden ville være størst.

DI Transport finder, at konsekvensanalysen er mangelfuld og ikke afdækker de reelle økonomiske, so-

ciale og miljømæssige effekter af forslaget, da kun internationale transporter af dyr er medregnet. De

nationale transporter i svinesektoren omfatter mere end 80 pct. af alle transporter. Det samme gør sig

gældende for langt de fleste EU-lande. Forslaget vil således risikere at skade det indre marked, hvilket i

sidste ende kan få konsekvenser for den europæiske selvforsyningsgrad af animalske fødevarer. Derfor

opfordres der til, at man i de kommende forhandlinger husker det globale perspektiv på fødevareforsy-

ning og sikkerhed.

Mere specifikt anser DI Transport særligt arealkrav, transporttid samt uddannelsesmæssige elementer

som problematiske i forslaget.

International Transport Danmark (ITD) roser Kommissionen for at have lyttet til branchen, når det

kommer til ansvarsfordelingen i forbindelse med transportegnethed. ITD mener, at Kommissionen nær-

mer sig en mere retfærdig fordeling, hvor chaufføren kun skal have ansvaret for dyrenes helbred under

selve transporten. ITD vurderer dog, at der fortsat er rum for en præcisering af ansvarsfordelingen. Med

de nuværende formuleringer er der fortsat risiko for gråzoner, der kan skabe problemer for både land-

mand og chaufføren, og ITD anser det for gavnligt med en præcisering af, hvornår ansvaret skifter fra

landmand til chauffør.

Ligeledes anser ITD de temperaturer, en dyretransport må foregå under, for bekymrende. ITD er ufor-

stående over for, hvorfor det skal være den udvendige temperatur, som bestemmer, hvornår en trans-

port må finde sted. ITD opfordrer til, at der i stedet ses mere på, hvordan forskellige tekniske løsninger

samt placering af termometer i bilen kan forbedres, så dyrenes velbefindende ikke belastes af varme

eller kulde.

I Kommissionens forslag lægges der også op til en stramning af pladskravene, som baserer sig på EFSA’s

anbefalinger. ITD mener, at mange af EFSA’s konklusioner er modsatrettede. Det er efter ITD’s opfat-

telse problematisk for erhvervet og dyrevelfærden, at store ændringer af lovgivningen baserer sig på et

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

meget spinkelt grundlag. Derudover bemærkes det, at øget plads også vil betyde, at der skal bruges flere

lastbiler til at transportere det samme antal dyr, hvilket ifølge ITD vil føre til en forøgelse af udledningen

af CO

ITD roser Kommissionen for at hæve grænsen for, hvornår en transport defineres som lang, fra otte til

ni timer. Samtidig anser ITD det dog for bekymrende, at det foreslås, at den maksimale transporttid på

lange transporter nedsættes til 21 timer. Det vil ifølge ITD skabe væsentlige problemer, da det vil med-

føre behov for flere sammenbringningsvirksomheder, og en opbygning af denne infrastruktur vil tage

mange år.

ITD appellerer til, at der kigges efter løsninger, som erfaringsmæssigt virker, og som reelt vil forbedre

dyrevelfærden. Ud over forslaget vedrørende temperaturer nævnes bedre uddannelse af chauffører og

tekniske ændringer såsom gulv, der både er bedre for dyrene og nemmere at rengøre.

DTL - Danske Vognmænd (DTL) mener, at forslagets stramninger vedrørende køretid, arealkrav og tem-

peratur vil gøre dyretransport væsentligt dyrere og medføre flere transporter samt større miljø- og kli-

mapåvirkning pga. lavere produktivitet. DTL mener, at konsekvenserne af forslaget er utilstrækkeligt

belyst og bør undersøges nærmere. Specifikt om arealkravene anfører DTL, at de er meget drastiske, og

at DTL ikke er bekendt med det videnskabelige grundlag for, at det vil føre til bedre dyrevelfærd. Tværti-

mod vurderer DTL, at et større areal kan medføre flere konflikter og slagsmål mellem dyrene samt gøre

køretøjet mere ustabilt og øge risikoen for, at det vælter som følge af større vægtforskydninger på ladet.

DTL finder, at det er afgørende, at krav til dyretransport understøttes af en tilstrækkelig håndhævelse i

hele EU, og der ville kunne opnås store gevinster for dyrevelfærden ved at sikre, at gældende regler

overholdes.

DTL noterer med tilfredshed, at forslaget lægger op til en afgrænsning af transportørens ansvar for dy-

renes transportegnethed, så transportørens ansvar starter ved pålæsningen, og at landmanden alene

bærer ansvaret for, at dyrene er egnede til transport forud for transporten.

3F Transport erklærer sig enig med formålet med forslaget, som er at forbedre dyrevelfærden under

transport. Man finder det positivt, at der skabes mere bæredygtige tidsgrænser for transport af dyr, li-

gesom forslaget præciserer, hvem der har ansvaret for dyrenes velfærd før, under og efter transporten

er påbegyndt. Der opfordres til, at Danmark i særlig grad lægger vægt på dette.

SamMark mener, at den fremlagte revision af transportforordningen langt overvejende er en helt ny

forordning, der prøver at gøre op med alle de større eller mindre udfordringer, der er mødt igennem de

år, den nuværende transportforordning har været gældende. Kommissionen har slået ned på alle tæn-

kelige områder og foreslået begrænsninger uden at tænke i muligheder og evidens og afsætning for de

eksisterende produktioner.

Endvidere mener SamMark, at der er store udfordringer med transport-, pause- og hviletider. Hertil

kommer, at krav til temperaturer kan sætte eksporten ud af kraft i perioder, da man ikke vil have for-

håndenværende hvilesteder på de destinationer, man kan nå inden for de begrænsede køretider. Areal-

og højdekrav kommer til at betyde meget økonomisk, da der skal væsentligt flere transporter til at gen-

nemføre eksporten og med lav belægning på bilerne.

Danske Rederier hilser Kommissionens forslag velkomment, da det har til hensigt at højne dyrevelfær-

den under transport. Danske Rederier mener, at kravene for skibe under ikke-EU-flag bør være de

samme som for skibe under EU-flag for at sikre ensartede konkurrencevilkår og den samme høje EU-

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

standard for transport af dyr. For at kunne transportere levende dyr i EU bør et skib ifølge Danske Re-

derier være klassificeret af et selskab, som er fuldgyldigt medlem af International Association of Classi-

fication Societies (IACS) samt have et særligt certifikat fra et IACS-selskab, der viser, at skibet er fundet

egnet til transport af levende dyr. At skibe, der transporterer levende dyr, skal være IACS-klassificeret,

vil ifølge Danske Rederier sikre en lettere og mere gennemsigtig vurdering af skibenes standarder og

sikkerhedsniveau. Det er Danske Rederiers vurdering, at klassifikationsselskaber uden for IACS ofte

anvendes af rederier og skibsoperatører, der har problemer med at opretholde deres skibsstandarder

eller ikke er villige til at betale for omkostningerne ved at transportere dyr til søs på en human måde.

Teknologisk Institut finder det betænkeligt, at Kommissionen foreslår, at temperaturen inde blandt dy-

rene ikke længere skal måles. Med tanke på den teknologiske udvikling er Teknologisk Institut ikke enig

i Kommissionens vurdering af, at det har vist sig vanskeligt at måle temperaturen inde blandt dyrene.

Målinger af de faktiske temperaturer er den mest akkurate måde at måle på, at dyrene ikke udsættes for

temperaturer uden for deres termale komfortzone. Det foreslås på den baggrund, at transportmidlerne

skal være udstyret med temperaturmålere placeret i dyrenes umiddelbare nærhed som i den gældende

transportforordning.

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

støtter, at der indføres regler om transport af ﬁsk,

men DAPO er bekymret for, at forslaget i sin helhed ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for de sær-

lige forhold, der gælder for akvakultur. DAPO har en række konkrete bemærkninger til forslaget, her-

under præcisering af, at embryoner ikke omfattes af forordningens anvendelsesområde, samt ønsker til

yderligere definitioner.

DAPO fremhæver endvidere, at virksomheder i akvakultursektoren typisk har en decentral primærpro-

duktion fordelt på mange (mindre) opdrætsenheder, at værdikæderne i akvakultur forudsætter mange

interne ﬂytninger mellem produktionsenheder, at ﬁsk ofte opholder sig midlertidigt (under en uge) på

lokationer, før de ﬂyttes til den endelige destination,

at der er få praktiserende dyrlæger specialiseret i

ﬁsk, og at erhvervet ikke råder over samlecentraler, som det kendes fra terrestriske dyrearter.

Landsudvalget for Heste (med støtte fra Dansk Ride Forbund og Dansk Hestevæddeløb) ser med stor

tilfredshed på, at det præciseres i forslaget, at transport af dyr, hvor formålet er deltagelse i træning,

udstillinger, konkurrencer, kulturelle begivenheder, cirkus samt hestesport og fritidsaktiviteter, udeluk-

kende skal leve op til artikel 4 i forordningen. Heste, der transporteres til f.eks. slagtning og kommercielt

salg, er i forslaget ikke undtaget og vil stadig være omfattet af hele forordningen. Førnævnte undtagelser

imødekommer en årelang udfordring og ressourceforbrug for hestesektoren, hvor administrative ram-

mer og kontroller har ramt forkert uden gevinst for hestenes velfærd. Transport af heste til de oplistede

formål foregår med en meget stor opmærksomhed på velfærd og transporteres til formål, hvor de skal

præstere, hvilket i sagens natur ikke er foreneligt med dårlige transportvilkår.

Forslaget til ny transportforordning vil tillige løse udfordringen i den nuværende forordning i forbin-

delse med tolkning af, hvornår en transport er omfattet af begrebet ”økonomisk

aktivitet”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne er generelt positive over for forslaget, og der er enighed om behovet for at forbedre

dyrevelfærden under transport. Samtidigt står det klart, at de økonomiske konsekvenser ved forslaget

er af væsentlig betydning for en lang række medlemsstater, og at en ny forordning i sidste ende skal

balancere forbedret dyrevelfærd med mere lige konkurrencevilkår internt i EU og i forhold til tredje-

lande samt tage hensyn til forskelle i medlemsstaternes geografi og klima. Sidstnævnte omfatter særligt

maksimal transporttid, hvor kun få medlemsstater har udtrykt støtte til de foreslåede begrænsninger i

transporttiden for slagtedyr og dyr til levebrug, og temperaturkrav.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringens holdning og endelige stillingtagen

til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske, administrative og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.

Den gældende forordning er fra 2005, og det er bredt anerkendt, at den ikke reflekterer den nyeste viden

og teknologiske muligheder. Forslaget imødegår dette på mange punkter og vurderes at forbedre dyre-

velfærden under transport på en række områder. Det er dog regeringens holdning, at ambitionen bør

øges på nogle punkter. Det er særdeles vigtigt for regeringen, at forslaget forbedrer dyrevelfærden sam-

menlignet med i dag. Det er samtidigt vigtigt for regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med

principperne om bedre regulering, således at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unød-

vendige byrder for erhverv eller myndigheder.

Regeringen finder det ligeledes særdeles vigtigt, at forslaget ikke indeholder bestemmelser om, at med-

lemsstaterne skal sikre mulighed for, at alvorlige overtrædelser skal straffes med administrative bøder.

Regeringen støtter forordningens anvendelsesområde. Regeringen vil dog arbejde for, at forsøgsdyr

undtages fra forordningen og ikke kun fra de bestemmelser, der vedrører transportegnethed, som det

følger af forslaget.

Ligeledes støtter regeringen, at det med forslaget fortsat vil være muligt at indføre strengere nationale

foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærden for transporter, der fuldt ud afvikles i en medlemsstat.

Regeringen finder, at dyrevelfærd skal vægte højere ved transport af dyr, og der skal tages hensyn til den

videnskabelige vurdering for de enkelte kategorier af dyr, herunder ved fastsættelsen af en maksimal

transporttid. Med hensyn til maksimal transporttid ser regeringen positivt på, at der fastsættes en sær-

skilt grænse for slagtedyr, hvor regeringen vil arbejde for, at grænsen sættes ned til otte timer. For dyr

til levebrug vil regeringen arbejde for, at den maksimale transporttid begrænses yderligere i forhold til

Kommissionens forslag.

Endvidere støtter regeringen, at dyrene skal befinde sig minimum syv dage på bestemmelsesstedet, før

de igen kan transporteres, samt at en sammenbringningsvirksomhed ikke kan være et bestemmelsessted

i logbogen.

Regeringen støtter, at aldersgrænsen for transport af kalve hæves, og at en vægtgrænse introduceres.

Regeringen ser positivt på, at arealkravene ved transport af dyr øges ift. i dag.

Regeringen støtter, at der indføres specifikke indvendige højdekrav for kvæg, ikke-fravænnede kalve,

får, dyr af hestefamillien, fjerkræ og slagtekaniner, og finder det vigtigt, at der ligeledes indføres speci-

fikke krav til den indvendige højde ved transport af grise.

Desuden finder regeringen det vigtigt, at EFSA udarbejder anbefalinger til placering af temperaturmå-

lere inde blandt dyrene, og at Kommissionen på baggrund af disse anbefalinger får mulighed for at fast-

sætte regler herom i en gennemførelsesretsakt eller i et bilag til forordningen. Indtil sådanne anbefalin-

ger foreligger, støtter regeringen, at den forventede udendørs temperatur fastlægger, på hvilke tidspunk-

ter en dyretransport kan foregå.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Regeringen støtter, at kravene til transporter til tredjelande skærpes, men finder det vigtigt, at trans-

porter til og fra Grønland og Færøerne undtages.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt udvidet grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2024.

Sagen er forelagt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. februar 2024 som en prioriteret EU-

sag.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om

ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt formerings-

materiale)

KOM (2023) 415

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af forstligt

formeringsmateriale. Forslaget opdaterer den eksisterende direktivregulering for forstligt forme-

ringsmateriale. Forslaget indeholder en række nye tiltag som understøtter EU-bæredygtigheds- og -

klimatilpasningspolitikker, herunder lempeligere regler for materiale til sikring af forstgenetiske res-

sourcer, og tiltag, der skal hjælpe med valg af bæredygtigt og klimarobust forstligt formeringsmate-

riale. Et nyt overordnet mål med forslaget er at få etableret nationale beredskaber, som sikrer adgang

til tilstrækkelige mængder forstligt formeringsmateriale til gen- og nyplantninger efter klima- eller

naturkatastrofer mv., og som sikrer, at materialet er egnet til fremtidens behov. Forslaget forventes

at have mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget for-

ventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Regeringen støtter forslaget, idet man

finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og anvendelsesområde

fastholdes. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024

med henblik på en fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 415 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af

Rådets direktiv 1999/105/EF (forordning om forstligt formeringsmateriale). Forslaget er modtaget i

dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

en fremskridtsrapport.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Formål og indhold

Forslaget erstatter og opdaterer den eksisterende EU-regulering om produktion og markedsføring af

forstligt formeringsmateriale. Formålet med forslaget er at tydeliggøre, hvad der omfattes af regulerin-

gen, at sikre lige vilkår for operatører i hele EU, at støtte innovation og konkurrenceevne i EU's skov-

brugserhverv og at bidrage til at løse udfordringer i forbindelse med bæredygtighed, biodiversitet og

klima.

Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på at sikre forstligt forme-

ringsmateriale af høj kvalitet til skovbrugserhvervet. Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer

om obligatorisk registrering af grundmateriale i en officiel liste og certificering af individuelle partier af

forstligt formeringsmateriale under overholdelse af specifikke produktions- og kvalitetskrav.

Reguleringens omfang

Forslaget omfatter forstligt formeringsmateriale af arter og kunstige hybrider, som anvendes til skov-

rejsning, genplantning og andre former for træplantning med henblik på produktion af træ og biomate-

rialer, bevarelse af biodiversitet, genopretning af skovøkosystemer, klimatilpasning, klimaafbødning

samt bevarelse og bæredygtig anvendelse af forstgenetiske ressourcer. Forslaget omfatter kun forstligt

formeringsmateriale til en række afgrænsede formål.

Nuværende artslister foreslås bevaret, og der foreslås kriterier samt ny proces for at medtage nye arter

fremadrettet. Nye arter skal, for at blive medtaget, repræsentere et betydeligt areal og en betydelig værdi

i de berørte medlemsstater. Desuden skal de være vigtige i forhold til klimaforandringer samt bevaring

af biodiversitet og andre relevante krav i forhold til de nye EU-strategier

under EU’s Grønne pagt. For-

slaget lægger desuden op til undtagelser for bevaring og bæredygtig udnyttelse af forstgenetiske ressour-

cer.

Andre former for planteformeringsmateriale er undtaget fra forslaget om forstligt formeringsmateriale,

hvis det er omfattet af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen (KOM (2023) 414). Forslaget finder

heller ikke anvendelse for forstligt formeringsmateriale, der produceres med henblik på eksport ud af

EU eller til brug for officielle test, videnskabelige formål og forædling.

Registrering af grundmateriale

Forslaget medfører, at grundmateriale fortsat skal godkendes. Som noget nyt foreslås krav om vurdering

af grundmaterialets bæredygtighed.

Med forslaget skal grundmateriale fortsat anmeldes til den kompetente myndighed, men operatører kan

godkendes til selv at godkende formeringsmateriale, der skal anvendes til at bevare forstgenetiske res-

sourcer. Rådarbejdsgruppen har foranlediget forslag om at godkendelsen af formeringsmateriale der

skal anvendes til at bevare forstgenetiske ressourcer skal varetages på lige fod med godkendelsen af an-

det forstligt formeringsmateriale. Dette vil fjerne operatørernes mulighed for selv at kunne godkende

det pågældende materiale. Rådsarbejdsgruppen har ligeledes forslået at fjerne forslaget om de nye krav

om udpegning af relevant udplantningszone for visse typer af grundmateriale samt krav om udpegning

af relevante frøoverførselszoner for visse andre typer grundmateriale.

Markedsføring

Grundmateriale skal fortsat opfylde en række kvalitetskrav for at kunne markedsføres, og materialet må

kun markedsføres, hvis det følges af et stamcertifikat, der dokumenterer kravopfyldelse. Stamcertifika-

tet kan som noget nyt udstedes som et elektronisk stamcertifikat.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Der foreslås nye krav om, at materiale, der indeholder eller består af en kategori 1 NGT-plante, kun kan

markedsføres, hvis det har fået en erklæring om kategori 1 NGT-plantestatus, jf. forslaget til forordning

om planter fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker og om fødevarer og foder fremstillet heraf

(KOM (2023) 411).

Forslaget lægger op til, at partier af forstligt formeringsmateriale skal mærkes med en officiel mærke-

seddel og ikke som hidtil af leverandørmærkeseddel eller -dokument. Det foreslås, at myndigheden skal

godkende operatøren til at udstede mærkesedler, når relevante kvalitetskrav er opfyldt. Den officielle

mærkeseddel kan som noget nyt også udstedes elektronisk. Det foreslås desuden, at det påkrævede plan-

tepas kan kombineres med den nye officielle mærkeseddel, som det allerede kendes for andet plantefor-

meringsmateriale.

Krav til operatører

Forslaget lægger op til, at alle professionelle operatører skal registreres efter bestemmelserne i plante-

sundhedsforordningen. De fleste professionelle operatører er i dag allerede registreret efter plantesund-

hedsforordningens krav.

Som noget nyt skal de professionelle operatører informere køber om grundmaterialets egnethed til nu-

værende og forventede fremtidige klimatiske og økologiske forhold. Disse oplysninger skal forud for

overdragelsen af det pågældende forstlige formeringsmateriale stilles til rådighed for den potentielle

køber via websider, plantevejledninger og andre passende midler.

Import

Det forslås, at import fremover skal anmeldes af den professionelle operatør via Kommissionens IT-

platform IMSOC, som er en EU-informationsportal, der giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle

informationer om offentlig kontrol af fødevarer, dyr og planter, for at forhindre svig.

Officiel kontrol og dens finansiering

Officiel kontrol og andre officielle aktiviteter, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kon-

trolforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en

mere risikobaseret kontrol på området, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres res-

sourcer mod de mest relevante områder.

Som følge af forslaget om, at kontrolforordningen skal finde anvendelse, vil det blive obligatorisk at

opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende kontroller som følge af operatørers manglende regelover-

holdelse. Derudover vil det være frit for medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrol-

len eller lade den finansiere af bevillingen.

Myndighedsbestemmelser

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner for at sikre en tilstrækkelig

forsyning af forstligt formeringsmateriale til genplantning af områder, der er ramt af ekstreme vejrfor-

hold, skovbrande, sygdoms- og skadedyrsudbrud, katastrofer eller andre begivenheder, som er relevante

og identificeret i de nationale risikovurderinger.

Der foreslås ligeledes krav om løbende rapporteringer til Kommissionen om årlige producerede mæng-

der, vedtagne beredskabsplaner, vejledning om plantning af forstligt formeringsmateriale, importerede

mængder og udstedte sanktioner.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Delegering af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.

TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der

er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 24. april 2024 vedtaget fastlagt en holdning til forslaget med en række

ændringsforslag, hvoraf ingen er af væsentlig karakter. Europa-Parlamentet har med sine ændringsfor-

slag fokus på, at markedsføring af forstligt formeringsmateriale skal have kommercielt formål, skal sikre

god og entydig mærkning partier og deling af oplysninger mellem myndigheder og skal understøtte bæ-

redygtighedshensyn og rumme mulighed for genetisk diversitet. Derudover har Europa-Parlamentet fo-

kus på, at den kompetente myndighed i højere grad tillader, at de professionelle operatører godkendes

til at udføre en del af aktiviteterne under forordningen. Europa-Parlamentet foreslår som noget nyt, at

hver medlemsstat skal oprette en liste over stamcertifikater, udstedt for indsamlede partier af forstligt

formeringsmateriale, som skal deles mellem myndigheder og dermed give øget fælles overblik over, hvad

der kan omsættes lovligt i EU.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-

viderer eksisterende EU-regulering.

Gældende dansk ret

Markedsføring af forstligt formeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning i lov om planter og plante-

sundhed m.v., jf. LBK nr. 1050 af 10. juli 2023 (planteloven) samt i bekendtgørelse om forstligt forme-

ringsmateriale, som er udstedt med hjemmel heri. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv nr.

1999/195/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

LBK nr. 1050 af 10. juli 2023, således at der kun fastsættes nationale regler, der er nødvendige for an-

vendelsen af forordningen og for at fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte nationale regler

til implementering af direktivet. Derudover vil der være behov for ændring af bekendtgørelse om forst-

ligt formeringsmateriale. Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er

meget begrænset bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter

og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser opgøres

derfor udelukkende på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være en videre-

førelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at have statsfinansielle konsekvenser, særligt som følge af kravet om ud-

arbejdelse af beredskabsplaner og tilrettelæggelsen af proceduren for godkendelse af grundmateriale.

Overordnet forventes det, at den nødvendige tilpasning af eksisterende praksis og omlægning af res-

sourcer, særligt i forhold til offentlig kontrol, vil være påkrævet med de deraf følgende statsfinansielle

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

konsekvenser. Der vurderes potentielt engangsomkostninger på omkring 3 mio. kr. samt løbende årlige

statsfinansielle omkostninger på 0,5-0,6 mio. kr.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye muligheder for at

søge om godkendelse samt administration forbundet med audit af sådanne godkendelser samt egenkon-

trol. Der vurderes en omstillingsomkostning for erhvervet på 350.000-420.000 kr. til opsætning af do-

kumentation af mærkeseddelprint og procedurer for mærkeseddelprint, samt en tilsvarende årlig om-

kostning til dokumentation og opdatering af procedurer.

Der forudses direkte omkostninger for erhvervet til etablering af mærkeseddelprint på 250.000 kr. samt

en årlig omkostning til print på 50.000-120.000 kr.

De officielle kontrolaktiviteter og andre officielle aktiviteter er fra 1. januar 2024 bevillingsfinansierede.

Før da var aktiviteterne brugerfinansierede via gebyrer.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødeva-

reudvalgs EU-underudvalg.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet anfører, at når nye og

gamle skove i stigende grad skal opfylde flere formål, giver det fagligt god mening, at der i forslaget

lægges op til, at grundmateriale skal opfylde flere typer målsætninger, og at der lægges op til fleksibilitet,

herunder at de enkelte lande kan lave særlige regler.

IGN anfører, at kriterierne for godkendelse af grundmateriale underbygger intentionen om øget fleksi-

bilitet, så materialet kan godkendes til særlige formål som f.eks. ’værn og læ’ eller juletræsproduktion.

IGN anfører, at det giver god mening, at udkastet lægger op til, at frøkilder til bevaringsformål ikke skal

godkendes, men kun anmeldes.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har udtryk for bekymringer ved forslaget. Det omhandler primært de nye

byrder for myndighederne ved udarbejdelsen af de obligatoriske beredskabsplaner og forholdet til kon-

trolforordningen 2017/625.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og anvendel-

sesområde fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle

handelsled og til brug i det kommercielle skovbrug. Reguleringen bør desuden bidrage til EU’s bæredyg-

tighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust plantemateriale.

Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle skovbrug. Det vil sige at

dyrkningen af en art skal have en vis volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav

kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder. Dog

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

finder regeringen det vigtigt, at der samtidig skal være mulighed for, at arter, der finder begrænset an-

vendelse, som f.eks. er mere klimarobuste, omfattes, og at der endvidere er mulighed for produktion til

andre formål end forstlige formål.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet

og er omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv

og myndigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 10.-11. december 2023, jf. samlenotat oversendt den 30. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.

2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF,

2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsma-

teriale)

KOM (2023) 414

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af plantefor-

meringsmateriale, herunder frø. Forslaget samler og opdaterer den eksisterende direktivregulering

for landbrugsplantearter, grøntsagsplantearter, frugtplantearter, vinplanter og læggekartofler. Der-

udover indeholder forslaget en række nye tiltag, herunder krav om vurdering af bæredygtighed ved

afprøvning af nye sorter og udvidet mulighed for autorisation af professionelle operatører til at udføre

officielle aktiviteter. Forslaget indeholder desuden ændrede regler for bevaringssorter. Med forslaget

skabes der bedre sammenhæng med plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen. Forslaget

indfører udvidet krav om rapportering til Kommissionen og øvrige medlemsstater. Forslaget om-

handler ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres parallelt i et selvstændigt forslag. Forslaget

omfatter ligeledes ikke regulering af prydplanter, hvor den eksisterende direktivregulering bibehol-

des. Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En ved-

tagelse af forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Regeringen

støtter forslaget, idet man finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anven-

delsesområde fastholdes. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. de-

cember 2024 med henblik på en fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 414 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om produktion og mar-

kedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets

direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale).

Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 med henblik på

en fremskridtsrapport.

Formål og indhold

Forslaget samler og opdaterer den eksisterende EU-lovgivning om produktion og markedsføring af plan-

teformeringsmateriale af landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler. Om-

rådet er i dag direktivreguleret.

Formålet med forslaget er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, øge effektiviteten samt

fremme innovation. Derudover skal forslaget bidrage til at sikre kvaliteten, diversiteten og tilgængelig-

heden af formeringsmateriale, lige markedsvilkår for virksomheder på tværs af EU, funktionen af det

indre marked, bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer, bæredygtig landbrugsproduk-

tion tilpasset nuværende og fremtidige klimaforhold samt fødevaresikkerheden.

Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer om officiel sortsregistrering og certificering af indi-

viduelle partier af planteformeringsmateriale.

Forslaget fastlægger regler for professionelle operatørers produktion og markedsføring i EU af plante-

formeringsmateriale af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugtplanter, vin og kartofler til kommercielt

brug. Forslaget omfatter ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres i et parallelt forslag. Forsla-

get omfatter heller ikke prydplanter, som fastholdes i det nuværende direktiv.

Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale

Forslaget lægger op til i væsentlig grad at videreføre de eksisterende regler og krav til produktion og

markedsføring af planteformeringsmateriale.

Forslaget giver mulighed for, at professionelle operatører, eksempelvis virksomheder, der producerer

frø, frugt- og grøntsagsplanter og læggekartofler, i større omfang end i dag, kan autoriseres til under

officielt tilsyn at udføre en række opgaver i relation til certificering. Den kompetente myndighed skal

udføre opgaven, hvis operatørerne ikke ønsker autorisation. Den kompetente myndighed pålægges at

udføre audits af de autoriserede operatører samt organisere oplæring og eksamination af de autoriserede

operatører. Derudover skal den kompetente myndighed udføre stikprøvevis, risikobaseret efterkontrol

af de opgaver, som operatørerne er autoriseret til.

Med forslaget kræves ved blanding af partier af samme art og sort, at de er fra samme høstår. Det er

fortsat muligt at markedsføre frøblandinger, men de professionelle operatører skal med forslaget auto-

riseres til at producere disse blandinger. Blandinger med arter, der ikke er omfattet af forordningen,

foreslås fremover begrænset til bevaring af genetiske ressourcer.

Der foreslås en udvidelse af definitionen af bevaringssorter, som vil medføre ændringer i reglerne for de

omfattede sorter. Bevaringssorter er sorter, der traditionelt er dyrket under specifikke lokale forhold og

er tilpasset disse forhold, og som har en høj grad af genetisk og fænotypisk diversitet.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Forslaget giver mulighed for at markedsføre konventionelt planteformeringsmateriale, der er mere he-

terogent end de gængse, moderne plantesorter. Hidtil har det kun været muligt at producere økologisk

heterogent materiale.

Der foreslås særlige lempelige regler for markedsføring til slutbrugere til ikke-kommercielle formål.

Genbanker, organisationer og netværk foreslås undtaget fra de generelle krav til produktion og mar-

kedsføring, når der er tale om bevaring af plantegenetiske ressourcer for almennyttige formål (non-pro-

fit). Det foreslås, at landbrugere fremover skal kunne udveksle frø på visse betingelser, når frøet bruges

til dynamisk forvaltning af landmandens eget frø med det formål at bidrage til agro-diversitet.

Forslaget indfører strengere betingelser for medlemsstaternes mulighed for at indføre skærpede, natio-

nale krav til produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.

Registrering og krav til operatører

For at reducere de administrative byrder for de professionelle operatører kobles kravet om registrering

af operatører op på registreringskravet i plantesundhedsforordningen, så operatører kun skal registreres

én gang, uanset om de er underlagt begge regelsæt. Forslaget stiller desuden et nyt, udvidet krav om, at

operatørerne årligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres forventede produktion.

Sortsregistrering

Nye sorter skal registreres på de nationale og EU’s sortslister for at kunne markedsføres i EU. Registre-

ringen sker på basis af en teknisk afprøvning af sorten.

Alle arter skal derudover undergå en afprøvning for bæredygtig dyrkning og anvendelse (værdi- og bæ-

redygtighedsafprøvning). Det har hidtil kun været et krav, at sorter af landbrugsplanter skulle gennemgå

en værdiafprøvning, men kravet udvides nu til også at omfatte andre arter, og kravet udvides derudover

med en vurdering af sorternes bæredygtighed. Det kan f.eks. være resistens/tolerance relateret til plan-

tesygdomme eller klima og lav-input dyrkningsbetingelser, som er særligt relevant ved økologisk dyrk-

ning.

Sortsafprøvning skal som udgangspunkt udføres af den kompetente myndighed, men som noget nyt kan

professionelle operatører autoriseres til at udføre værdi- og bæredygtighedsafprøvning under officielt

tilsyn.

Officiel kontrol og dens finansiering

Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på

planteformeringsområdet, og der indføres stikprøvevis officiel kontrol i relation til certificering.

I medfør af kontrolforordningen vil det blive obligatorisk at opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende

kontroller som følge af operatørers manglende regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for med-

lemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen. I Danmark er officielle kontroller af plan-

teformeringsmateriale i dag i vid udstrækning gebyrfinansieret.

Anvendelsen af kontrolforordningen betyder, at det fortsat vil være muligt at delegere officielle kontrol-

aktiviteter og andre officielle aktiviteter til en tredjepart.

Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne til hvert femte år at afrapportere en lang række oplysninger

til Kommissionen.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Delegation af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.

TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der

er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 24. april 2024 afgivet udtalelse om Kommissionens forslag og har en række

ændringsforslag. Ændringsforslagene er af en karakter, som i højere grad fremhæver hensynet til beho-

vet for at fremme biodiversitet, bæredygtig anvendelse og dynamisk bevaring for at imødegå udfordrin-

ger i forbindelse med klimaændringer.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-

viderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

De gældende direktiver om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale er implemente-

ret i dansk lovgivning med lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10.

juli 2023. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser, der fastsætter de nærmere

regler om og krav forbundet med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale samt kon-

trol heraf og muligheden for autorisation og delegation.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, samt de underliggende bekendtgørelser, for at fast-

lægge supplerende regler til forordningerne og fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte na-

tionale regler til implementering af markedsdirektiverne.

Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er meget begrænset bemyn-

digelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter

og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser er derfor

udelukkende opgjort på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være viderefø-

relse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at have moderate statsfinansielle konsekvenser, blandt andet i form af de som følge

af forslaget nødvendige tilpasninger af eksisterende praksis og omlægning af ressourcer særligt i forhold

til offentlig kontrol. Konkret forventes statsfinansielle omkostninger i størrelsesordenen 1-10 mio. kr.

for både omstillings- og årlige omkostninger.

En del myndighedsopgaver er i henhold til gældende direktivregulering delegeret til private aktører, der

udfører opgaverne på myndighedens vegne. Forslaget lægger op til at opretholde denne mulighed for

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

delegation, og det forventes derfor, at disse myndighedsopgaver også fremadrettet delegeres til tredje-

part. Hvis delegation ikke vil være mulig, vil det medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet

de uddelegerede opgaver i så fald vil skulle håndteres af myndigheden.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om indrappor-

tering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration forbundet med

årlig audit af sådanne autorisationer. Derudover kan virksomheder blive autoriseret til at udføre en

række opgaver i relation til tekniske afprøvninger og certificering. Udførelsen af disse opgaver vil ligele-

des medføre nye administrative byrder for erhvervet.

Det bemærkes i den forbindelse, at alle aktiviteter under den gældende direktivregulering i dag udføres

af myndighederne og er brugerfinansierede. Ved en overgang til flere autorisationer og mere egenkon-

trol vil det betyde en lettelse i forhold til de gebyrer og priser, operatørerne betaler i dag, men dette vil

helt eller delvist blive opvejet af de administrative og økonomiske byrder, der pålægges operatørerne

ved selv at skulle udføre aktiviteterne fremadrettet.

Samlet set vurderes forslaget at have administrative omkostninger for erhvervet på under 4 mio. kr.

Forslaget forventes også at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kontrol,

certificering og sortsregistrering, særligt med fokus på behovet for gebyrer på tværs af de omfattede

sektorer.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Landbrug og Fødevarer støtter hovedelementerne i forslaget fra Kommissionen, som findes velafbalan-

ceret og fremadrettet. Forordningen skal samle en række direktiver inden for det, for landbrugsproduk-

tionen og fødevareforsyningssikkerheden vigtige, frø- og sædekornsområde. Hovedprincipperne vedrø-

rende sortslisteoptagelse og kvalitet (certificering) opretholdes, hvilket bifaldes.

Landbrug og Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ændringer til forslaget. Eksempelvis er Eu-

ropa-Parlamentets forslag om fri udveksling af plantemateriale så længe der anvendes

”dynamic con-

servation” uklart og en konsekvensvurdering herfor mangler. Et vigtigt element i hele den eksisterende

lovgivning, er, at man som bruger, har sikkerhed for kvalitet og sundhedstilstand, hvilket ikke er tilfæl-

det her.

Landbrug & Fødevarer finder, at Europa-Parlamentets ændringer udgør visse trusler mod et velfunge-

rende, troværdigt og innovationsskabende frø- og sædekornsystem i EU. Det bør huskes, at der allerede

er stor innovationskraft i frø- og sædekornsmarkedet, hvor systemet konstant fremmer nye, bedre og

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

mere bæredygtige sorter. Europa-Parlamentets ændringer lyder flot i forhold til konstaterede og frem-

tidige klimaændringer, men de indeholder potentielle undermineringer af et system, der har bevist sin

styrke i årtier. Landbrug & Fødevarer finder, at ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet er politisk

motiverede snarere, end et udtryk for reel forståelse for frø- og sædekornsmarkedet i EU.

Landbrug & Fødevarer støtter de tidligere afgivne høringssvar fra Brancheudvalget for Frø, Danske Sort-

sejere, DAKOFO og TystofteFonden.

Brancheudvalget for Frø finder overordnet forslaget fornuftigt og relativt balanceret. Brancheudvalget

for Frø støtter de væsentlige grundprincipper om sortsafprøvning, sortsregistrering, certificering og

kontrolforanstaltninger. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget om en forordning, og at forslaget læg-

ger op til forenklinger og gennemsigtighed. Brancheudvalget for Frø peger på, at forslaget skal ses i sam-

menhæng med det parallelle forslag om præcisionsforædling. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget

om afprøvning af nye sorters bæredygtighed. Brancheudvalget for Frø støtter ligeledes, at virksomheder

kan blive autoriseret til at udføre en række kontrolopgaver. Brancheudvalget for Frø støtter indsamling

af statistik og foreslår, at det sker hvert år i stedet for som foreslået hvert femte år.

Brancheudvalget for Frø er bekymret for, at den nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et

stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for

Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden

mængdebegrænsninger) og peger på, at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra

denne del af forslaget.

TystofteFonden peger på vigtigheden af med det nye forslag at kunne bevare den danske konstruktion

med delegering af opgaver til Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden samt udpegning af opgaver til

TystofteFonden. TystofteFonden finder det vigtigt at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig/lean opgave-

varetagelse og kommunikation vedr. registrering af nye sorter, herunder vurdering mht. bæredygtighed,

NGT-registrering, certificeringsopgaven af opformeringsmateriale samt sikring af den danske netværks-

model og derved undgå unødige dobbeltregistreringer. TystofteFonden finder sporbarhed yderst vigtigt

og foreslår, at dette aspekt nævnes under forslagets formål.

Danske Sortsejere ser overordnet positivt på forslaget og finder det afbalanceret og nuanceret. Danske

Sortsejere finder det bekymrende, at flere definitioner ikke er tilstrækkeligt klare og afgrænsende, det

gælder f.eks. bevaringssorter og markedsføring direkte til slutbrugere. Danske Sortsejere peger på vig-

tigheden af fortsat at kunne markedsføre sædekorn inden endelig certificering og producere sortsblan-

dinger af sædekorn inden endelig certificering af komponentpartierne, på grund af den korte tidsramme

mellem høst og såning af vintersæd. Danske Sortsejere savner det tidligere krav om, at sortsblandinger

skal være særligt velegnede til at begrænse udbredelsen af skadegørere. Danske Sortsejere savner også

de hidtidige regler for handel i lukkede systemer.

Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at omfatte konventionel

produktion. Samtidig ønsker Danske Sortsejere, at mængdebegrænsninger bibeholdes for bevaringssor-

ter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om undtagelse fra reg-

lerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af ukrudt og sygdomme.

Danske Sortsejere er tilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, men peger på

vigtigheden af at sikre, at det indføres omkostningseffektivt og peger på, at især vurdering af vandopta-

gelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på vigtigheden

af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med Plantenyhedsnævnet og Tystofte-

Fonden.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) tror på, at den nye frølov generelt set kan implementeres i Danmark

og dermed fortsat sikre en effektiv og transparent markedsadgang for såsæd og frø. Danske Sortsejere

og DAKOFO anser især to punkter som kritiske. Herunder undtagelse for græs og bælgsæd for reglerne

omkring heterogent materiale. Samt sikringen af muligheden for uddelegering af SES-afprøvning til Ty-

stofte, som også fremgår af Tystoftefondens høringssvar. Danske Sortsejere og DAKOFO støtter forsla-

get, men det er afgørende at de danske højere certificeringskrav samt muligheden for markedsføring af

såsæd inden færdigcertificering fastholdes.

NordGen finder, at forslaget potentielt kan have en negativ effekt på bevaring, distribution og brug af

plantegenetiske ressourcer. NordGen mener, at forslaget skaber usikkerhed omkring genbankers for-

valtning af plantegenetiske ressourcer. NordGen fremhæver, at genbanker er særlige institutioner, der

ikke producerer planteformeringsmateriale til kommercielt brug, men at de markedsfører planteforme-

ringsmateriale til brug for f.eks. forskning og innovation. Af den årsag finder NordGen, at genbanker

bør undtages fra forordningens anvendelsesområde.

NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke nødvendigvis overhol-

der samme kvalitetskrav som krævet i henhold til forslaget, kan det være nødvendigt at importere ma-

teriale. Derfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import.

NordGen påpeger afslutningsvist, at reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være enkel, fordi

der er risiko for, at værdifulde ressourcer ikke udnyttes, hvis barren sættes for højt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til Kommissionens forslag om at forenkle og opdatere reglerne om produktion

og markedsføring af planteformeringsmateriale. En lang række medlemsstater har udtrykt ønske om, at

forslaget omstruktureres, idet forslaget dækker mange forskellige afgrødetyper, hvilket har vist sig svært

at afkode, hvilke regler, der gælder for hvilke afgrødetyper.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anvendelsesområde fast-

holdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle markedsføring-

sled og til brug i det kommercielle have- og jordbrug.

Det er vigtigt for regeringen at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver og andre

officielle aktiviteter til private aktører.

Reguleringen bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål samt klima-

og biodiversitetsmål, herunder med-

virke til at sikre robust sorts- og plantemateriale.

Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle jordbrug, dvs. at dyrk-

ningen af en art skal have et vist volumen for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav kan

opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder.

Regeringen finder det derudover vigtigt, at forslaget giver mulighed for at bevare og udvikle nichepro-

duktion, som f.eks. bevaringssorter, almindeligt kendte frugtsorter, økologiske sorter til økologisk pro-

duktion og heterogent materiale, men reguleringen heraf skal være enkel, og ordningerne skal være for-

delagtige og anvendelige. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre, at de foreslåede regler for heterogent

materiale ikke åbner op for snyd, f.eks. i forhold til handel med græsmarksblandinger.

Det er vigtigt for regeringen, at det fortsat er muligt at fastsætte nationale særregler, som kan sikre sær-

lige interesser i forbindelse med produktion og markedsføring.

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9-10/12-24

Regeringen støtter, at reguleringen undtager materiale, der opbevares og markedsføres af og mellem

genbanker og bevaringsnetværk m.v.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,

omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og

myndigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2023.

Der er oversendt et revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.