Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 27/1-25 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 15. januar 2025

FVM 408

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2025

- Præsentation fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 5

Behov for ændringer af procedurer for gennemgang af præstationsrappor-

tering af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik samt for-

enkling

Information fra formandskabet og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 13

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv

(EU) 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksom-

heder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 576

Side 17

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU)

2021/211 vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsy-

ningskæden

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 577

Side 21

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 27. januar 2025

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det polske formandskab har sikkerhed for Europa som et tværgående tema for deres arbejdsprogram,

herunder er der syv overordnede aspekter, som fokuserer på intern sikkerhed, ekstern sikkerhed, in-

formationssikkerhed, energisikkerhed, økonomisk sikkerhed, fødevareforsyningssikkerhed og sund-

hedssikkerhed. I forhold til fødevareforsyningssikkerhed forventes der at være fokus på landbrugssek-

torens konkurrenceevne og modstandsdygtighed over for kriser. På landbrugsområdet ventes fokus

at være på den fælles landbrugspolitik efter 2027, at styrke landmændenes position i fødevareforsy-

ningskæden samt udvikling af landdistrikterne. På planteområdet vil formandskabet bl.a. søge at

opnå generel indstilling på forhandlingerne om nye genomteknikker i forhold til planteforædling. På

veterinærområdet ventes formandskabet at prioritere forhandlingerne af forslaget om transport af

dyr. På fiskeriområdet vil formandskabets fokus være på fastsættelse af de fiskerimuligheder, der skal

fastsættes i løbet af første halvdel af året og arbejde videre med gennemførelsen af forslaget om æn-

dring af de flerårige planer for Østersøen, Nordsøen og vestlige farvande samt ændringen af forord-

ningen om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader

ikke-bæredygtigt fiskeri. Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på en præsenta-

tion.

Baggrund

Polen overtog den 1. januar 2025 formandskabet for Rådet. Polen indgår i trio-formandskab med Dana-

mark (andet halvår 2025) og Cypern (første halvår 2026).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på en

præsentation fra formandskabet.

Formål og indhold

Det polske formandskab ligger i starten af lovgivningscyklussen efter valget til Europa-Parlamentet i

juni 2024 og indtrædelsen af den nye Kommission den 1. december 2024. Kommissionens arbejdspro-

gram for 2025 er endnu ikke præsenteret.

Sikkerhed for Europa er det tværgående tema for det polske formandskab, og herunder er der fokus på

syv overordnede aspekter, som er intern sikkerhed, ekstern sikkerhed, informationssikkerhed, energi-

sikkerhed, økonomisk sikkerhed, fødevareforsyningssikkerhed og sundhedssikkerhed. Herudover er

formandskabets overordnede hovedprioriteter blandet andet en ny europæisk pagt for konkurrence-

evne, en meritbaseret udvidelsespolitik med særlig fokus på Vestbalkan, en fremtidig samhørighedspo-

litik der udligner udviklingsniveauet mellem

EU’s regioner og en fælles landbrugspolitik med fokus på

landbrugernes indtjening og strategisk autonomi.

På fødevareområdet vil det polske formandskab blandt andet afholde en konference om mulighederne

for at bruge insekter i foder. På veterinærområdet vil formandskabet fokusere på forhandlingerne af

forslaget om transport af dyr, som blev igangsat i foråret 2024, hvor man vil forsøge at opnå enighed om

dele af forslaget. I forhold til forslaget om hunde og kattes velfærd er det forventningen, at Europa-

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Parlamentet tidligst vedtager en holdning til forslaget i slutningen af det polske formandskab. Dermed

vil det kun være den indledende trilogforhandling, der vil finde sted under polsk formandskab. På plan-

teområdet ventes formandskabet at søge at opnå generel indstilling om nye genomteknikker i forhold til

planteforædling. Dertil forventes formandskabet at fortsætte forhandlingerne om forslagene om hen-

holdsvis frø og skovfrø, hvor formandskabet vil arbejde for en generel indstilling på sidstnævnte.

På landbrugsområdet vil formandskabets overordnede fokus indenfor fødevareforsyningssikkerhed

være tiltag, der kan forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne og øge dens modstandsdygtighed

over for kriser, stabilisere landmændenes indkomst, udvikle landdistrikterne og styrke landmændenes

stilling i fødevareforsyningskæden. I den sammenhæng vil formandskabet blandt andet have fokus på

drøftelser om visioner for fremtidens landbrug og fødevarer samt afholde konference om den fælles

landbrugspolitik og fødevareforsyningssikkerhed. I forhold til at styrke landbrugernes stilling i fødeva-

rekæden vil det være en prioritet for formandskabet at løfte forhandlingerne om de forslag, som blev

fremsat i december 2024 om ændring af den fælles markedsordning og samarbejde ved grænseoverskri-

dende urimelige handelspraksis. I forhold til den globale handel med landbrugsvarer vil formandskabet

sætte fokus på standarder og produktionsvilkår i tredjelande.

På fiskeriområdet vil formandskabet have fokus på EU-fiskeriflådens konkurrenceevne, og at beslutnin-

ger tages under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning og de socioøkonomiske aspekter af fiske-

riet. Formandskabet vil have fokus på forhandlinger om de fiskerimuligheder, der skal fastsættes i løbet

af første halvdel af året og endvidere på forhandlinger med UK og Norge for relevante bestande. Med

hensyn til fiskerisamarbejde med tredjelande vil formandskabet lægge vægt på samarbejdet med Norge,

Island og Færøerne. Formandskabet vil dertil arbejde videre med gennemførelsen af forslaget om æn-

dring af de flerårige planer for Østersøen, Nordsøen og vestlige farvande samt ændringen af forordnin-

gen om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-

bæredygtigt fiskeri. Formandskabet forventer endvidere indledende drøftelser om revisionen af den fæl-

les fiskeripolitik.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle kon-

sekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug),

§ 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at arbejdsprogrammet for det polske formandskab på fødevareområ-

det virker ensidigt fokuseret på økonomi og forsyningssikkerhed. Rådet for Grøn Omstilling finder, at

der bør tages hensyn til klima og biodiversitet, herunder til omstilling mod mere plantebaseret produk-

tion, hvilket vil såvel sænke klimagasudslip som mindske erhvervets arealforbrug og dermed potentielt

frigive arealer til natur. Hertil kommer at der skal lægges vægt på hensynet til vandmiljøet i form af

sænkning af udledning af næringsstoffer. I forhold til fiskeriet finder Rådet for Grøn Omstilling, at der

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

også her mangler hensyn til vandmiljø, havnatur og biodiversitet, bl.a. ift. restriktioner på fangstredska-

ber, som skader havbund og dermed biodiversitet. Rådet for Grøn Omstilling mener, at det virker som

om, formandskabet er mere fokuseret på at lette byrder for erhvervene end på at beskytte klima, miljø

og natur. Rådet for Grøn Omstilling vil ikke afvise, at der kan ske administrative forenklinger, men det

må ikke ske på bekostning af hensynet til klima, miljø og natur.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation støtter, at en af formand-

skabets prioriteter er at styrke EU-fiskerflådens konkurrenceevne, hvilket er helt i tråd med Kommissi-

onens politiske retningslinjer. Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorgani-

sation mener, at det er glædeligt, at formandskabet vil lægge vægt de socioøkonomiske aspekter af fiske-

riet. Fiskeriforvaltningen i EU har alt for længe kun haft fokus på miljømæssig bæredygtighed, hvorfor

det hilses velkommen, at fokus nu også rettes imod de socioøkonomiske konsekvenser af fiskeriforvalt-

ningen. Fokus på fiskeriets konkurrenceevne og de socioøkonomiske aspekter flugter med Kommissio-

nens politiske retningslinjer

og det ”mission letter”, som udstikker kursen for

Kommissionens arbejde i

de kommende fem år.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation kan tilslutte sig, at for-

mandskabet vil lægge vægt på samarbejdet med Norge, Island og Færøerne. Som samarbejdet har ud-

viklet sig i Nordatlanten, er det vigtigt, at EU afsøger mulighederne for at indgå fiskeriaftaler for at styrke

EU’s samarbejde med Island og Færøerne.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder det positivt, at

Kommissionen tilsyneladende vil arbejde videre med forslaget om at fjerne 5 pct.-reglen i forvaltnings-

planerne for Østersøen, Nordsøen og de vestlige farvande, og at formandskabet eksplicit nævner det i

sit arbejdsprogram. Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation me-

ner, at bestemmelsen strider imod selve grundprincippet i forvaltningsplanerne, og den måde, som man

har valgt at definere MSY-strategien på, hvor en plan vurderes at være bæredygtig, hvis sandsynligheden

for at bestanden falder under den nedre grænseværdi på langt sigt er mindre end 5 pct. Det vil altså sige,

at bestanden i få tilfælde kan være mindre, uden det kompromitterer den overordnede strategi. Hvis

bestanden aldrig må falde under grænseværdien, bliver omkostningen i tabt udbytte meget høj, som det

bl.a. ses af TAC’en for tunge i 3a i 2025.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener, at Kommissionen

indtil videre i sine forslag til gennemførelsesbestemmelser har fremsat vidtrækkende forslag, som gør

det meget vanskeligt for både fiskerierhvervet og de nationale myndigheder at håndtere de fremtidige

regler på fiskerikontrolområdet. Sammenholdt med, at implementeringen sker i så højt et tempo, at det

nærmest er umuligt at vurdere om Kommissionens forslag holder sig inden for det mandat, der er ud-

stukket i selve kontrolforordningen. Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producent-

organisation mener, at noget kunne tyde på, at Kommissionens i forslagene til gennemførelsesbestem-

melser foreslår regler, som kan være i direkte modstrid med den politiske aftale, der blev indgået mellem

rådet og Europa-Parlamentet.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at fiskerikom-

missæren under sin høring i Europa-Parlamentet i november 2024, klart har tilkendegivet, at han vil

arbejde mere pragmatisk og mindre dogmatisk end man har gjort tidligere, for at styrke fiskeriets kon-

kurrenceevne og medvirke til at gøre det lettere at drive virksomhed. Danmarks Fiskeriforening PO og

Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener, at denne tilgang desværre ikke er blevet udmøntet

i Kommissionens forslag til gennemførelsesbestemmelser.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Generelt vil re-

geringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men samtidig

understøtter europæisk forsyningssikkerhed. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af syns-

punkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på infor-

mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser og påvirker markedssituati-

onen for landbrugsvarer på en række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og

energi. Polen, Ungarn og Slovakiet har indført nationale importforbud for korn fra Ukraine, efter de

særlige EU-regler om forbud mod salg af ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumæ-

nien udløb den 15. september 2023. Ukraine har rejst WTO-sager mod hvert af de tre lande i september

2023. Sagerne er stadig i indledende konsultationsfase. I den seneste prognose fra Det Internationale

Kornråd (IGC) af den 21. november 2024 skønnes det, at Ukraines andel i produktionsåret 2024/25

kommer til at udgøre 8 pct. af den globale eksport af hvede og 12 pct. af den globale eksport af majs. Til

sammenligning udgjorde Ukraines andel i produktionsåret 2020/21 9 pct. af den globale eksport af

hvede og 13 pct. af den globale eksport af majs.

EU’s initiativ om alternative fragtruter (”solidaritetsba-

ner”) samt etablering af den vestlige Sortehavskorridor bidrager fortsat til at fastholde eksporten af

ukrainske landbrugsprodukter til EU og verdensmarkedet.

Ukraine har siden den 6. juni 2022 fået midlertidig told- og kvotefri adgang for landbrugsprodukter til

EU’s marked.

Ordningen omfatter midlertidig suspension af indgangsprisordningen for frugt og grønt-

sager samt ophævelse af alle toldkvoter og told på import af landbrugsprodukter og forarbejdede land-

brugsprodukter fra Ukraine. Formålet er fortsat at bidrage til at afhjælpe de økonomiske og handels-

mæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion. Som følge

af kritik fra en række medlemsstater over ordningens utilsigtede negative konsekvenser for visse dele af

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

europæisk landbrug indeholder forordningen udbyggede beskyttelsesforanstaltninger, hvis der opstår

markedsforstyrrelser i EU eller i én eller flere medlemsstater. Derudover er der for de mest sensitive

landbrugsprodukter (fjerkræ, æg, sukker, havre, majs, gryn og honning) etableret en automatisk ’nød-

bremse’, der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger bestemte niveauer. Referenceperioden

omfatter 2. halvår 2021 samt årene 2022 og 2023. Ved udgangen af 2024 havde Kommissionen aktiveret

beskyttelsesmekanismen for havre, gryn, æg, sukker og honning, da importen havde nået det fastsatte

niveau. Da toldkvoterne ligeledes var opbrugt, foregik yderligere import af produkterne fra Ukraine på

almindelige WTO-vilkår. Niveauerne er nulstillet for alle produkter den 31. december 2024, og nye kvo-

ter er indført. Den midlertidige og ensidige handelsliberalisering udløber den 5. juni 2024. Kommissio-

nen arbejder på at indføre en permanent og gensidig løsning i regi af associeringsaftalen mellem EU og

Ukraine, hvilket Danmark udtrykte støtte til i efteråret 2024.

Rådet vedtog den 30. maj 2024 en markant forhøjelse af importtolden på kornprodukter fra Rusland og

Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. Toldforhøjelserne trådte i kraft den 1. juli 2024. De

pågældende produkter vil samtidig blive udelukket fra adgang til EU’s toldkontingenter. Formålet er at

begrænse importen af en række landbrugsvarer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig

forstyrrelse af EU-markedet for korn, dels fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet

pga. landets nære relationer til Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det belarussiske

marked. Tiltaget

skal ses i sammenhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og støtte til

Ukraine efter den russiske invasion. I efteråret 2024 var udenrigsministeren medunderskriver på et fæl-

les ministerbrev sammen med Sverige, Finland, Irland, Polen, Estland, Letland og Litauen, hvori man

opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag til at øge tolden på yderligere produkter.

Eksport generelt

EU eksporterede i 2023 for ca. 228,6 mia. euro og importerede for ca. 158,6 mia. euro, hvilket gav EU

et handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 70,1 mia. euro (ca. 521,5 mia. kr.) i 2023. I 2024 ligger

handelsoverskuddet på landbrugsområdet fortsat på et stabilt, højt niveau og udgjorde for perioden ja-

nuar-september 2024 ca. 50,6 mia. euro (ca. 377,5 mia. kr.).

EU’s tre største eksportmarkeder i 2023 var fortsat UK, USA og Kina, som sammenlignet med 2022

udviklede sig med øget eksport til UK på 7 pct., mens eksporten til USA og Kina i 2022 faldt med hen-

holdsvis 6 pct. og 8 pct. I 2023 var EU’s tre største importmarkeder

Brasilien, UK og Ukraine, dog faldt

importen fra Brasilien med 15 pct. sammenlignet med 2022. Importen fra Ukraine faldt med 10 pct.

sammenlignet med 2022, men var dog stadig 71 pct. højere end i 2021.

WTO-forhandlingerne

Verdenshandelsorganisationen (WTO) er i høj grad præget af manglende fremdrift i forhandlingssporet

på landbrugsområdet, hvilket traditionelt har været og stadig er et af de mest komplicerede områder

med meget fastlåste positioner og kun begrænset fleksibilitet hos medlemmerne. I forlængelse heraf er

et udfordrende område spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO.

Forhandlingerne om anden del af aftalen om miljøskadelige fiskerisubsidier fortsætter, efter det ikke

lykkedes at nå til enighed under

WTO’s 13. ministerkonference i Abu Dhabi tidligere i 2024. Forhand-

lingerne bygger oven på den delaftale, der blev indgået i forbindelse med den 12. ministerkonference

(MC12) i juni 2022. Efter mere end 20 års forhandlinger blev der således indgået en delaftale om miljø-

skadelige fiskerisubsidier, som i første omgang bl.a. omfatter subsidier relateret til illegalt fiskeri (IUU)

og overfiskede bestande. De udestående emner vedrører subsidier, der bidrager til overfiskeri og over-

kapacitet.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Bilaterale handelsforhandlinger

EU og UK indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen formelt

trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af

Brexit med blandt andet overgangsordninger. EU og UK indgik den 27. februar 2023 en politisk prin-

cipaftale (”Windsor Framework”) om implementering af Nordirlandsprotokollen. Aftalen dækker blandt

andet over varehandel, herunder told og sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS), medicin

samt

moms og afgifter. Efter flere udskydelser startede udrulning af UK’s grænsekontrolmodel

(BTOM)

den 31. januar 2024 med krav om sundhedscertifikater for animalske produkter samt planter og plan-

teprodukter, der er kategoriseret med høj og middel risiko. Fra 30. april 2024 blev der indført risikoba-

seret fysisk kontrol og identitetskontrol på de certifikatpligtige varer. Efterfølgende har Storbritannien,

for import af planter og planteprodukter, opdelt middelrisikogruppen i A og B. Begge grupper er certi-

fikatpligtige ved import, men kun varer i gruppen middel-A skal importanmeldes og importkontrolleres

ved grænsen. Implementering af sundhedscertifikater samt fysisk grænsekontrol er generelt forløbet

uden de store udfordringer.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) opnåede den 28. juni 2019 enighed

om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I 2023 blev der indledt nye forhandlinger mellem

parterne for at drøfte et tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, der skal understrege bæredygtig-

hedsforpligtelserne uden at genforhandle selve aftalen. Kommissionen har i december 2024 afsluttet

forhandlingerne på politisk niveau i forbindelse med Mercosur-topmødet i Uruguay. Som en del af afta-

len er parterne blevet enige om en supplerende tekst om handel og bæredygtighed, som blandt andet vil

sikre konkrete tilsagn om at standse skovrydning efter 2030 i overensstemmelse med de nationalt be-

stemte bidrag i henhold til Parisaftalen. Aftalen skal nu godkendes på begge sider.

EU og Mexico blev i starten af 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en

modernisering af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000, men en endelig afslutning udestår. Med

moderniseringen af aftalen sikres yderligere liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser

samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. Aftalen indeholder et ambitiøst bæredyg-

tighedskapitel med stærke og juridisk bindende forpligtelser ift. miljø- og klimabeskyttelse.

EU og Chile opnåede i december 2022 enighed om en modernisering af handelsdelen af den eksisterende

associeringsaftale mellem parterne. Aftalen forbedrer markedsadgang for handel og investeringer og

indeholder et bæredygtighedskapitel. EU har ratificeret aftalen, der nu afventer ratifikation i Chile.

Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, men er aktuelt sat på pause. På trods

af, at parterne nåede langt i forhandlingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender, især på land-

brugsdelen.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande

for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie. EU og Malaysia

forventes også i januar 2025 at annoncere en genoptagelse af forhandlingerne, efter at de i 2012 blev sat

på pause.

Frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, blev sat i bero efter militærkuppet i

2014, men genoptaget i 2023. Ligeledes er frihandelsforhandlingerne med Filippinerne blevet genopta-

get i 2024, efter at de har været i bero siden 2017.

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

i maj 2021, og der har været afholdt ni forhandlingsrunder. En frihandelsaftale med Indien vil være af

stor strategisk, politisk og økonomisk betydning. Parallelt forhandles også med Indien en investerings-

beskyttelsesaftale og en aftale om geografiske oprindelsesbetegnelser (GI).

Kinesiske undersøgelser af europæiske landbrugsprodukter

De kinesiske myndigheder har den 17. juni 2024 igangsat en antidumping-undersøgelse af svinekød og

biprodukter fra EU. Undersøgelsen omfatter konkrete eksportører i Spanien, Nederlandene, Danmark

og Frankrig. Fra kinesisk side er det endvidere den 21. august 2024 meddelt, at der igangsættes en an-

tisubsidie-undersøgelse af mejerisektoren i en række EU-medlemsstater og af flere ordninger under

EU’s fælles landbrugspolitik. Begge sager

ses som en kinesisk modreaktion på Kommissionens indførsel

af midlertidig udligningstold på importen af batteridrevne elbiler fra Kina til EU. EU og Kina har i WTO-

regi gennemført konsultationer om udligningstolden i december 2024 og om antisubsidie-undersøgel-

sen på mejeriområdet i november 2024. Senest har de kinesiske myndigheder den 27. december 2024

annonceret en undersøgelse af importeret oksekød og forarbejdede oksekødsprodukter. Undersøgelsen

omfatter to europæiske producenter fra henholdsvis Irland og Frankrig samt producenter fra USA, Bra-

silien, Argentina, Costa Rica, Australien og New Zealand.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er afgørende for at sikre vækst og

beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer støtter den indgåede EU-aftale om forlængelse af midlertidige, ensidige handels-

liberaliserende foranstaltninger (ATM) for ukrainske varer eksporteret til EU, der udløber d. 5. juni

2025. Aftalen bidrager både til at afhjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk

økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion, og samtidig beskytter den mod utilsigtede ne-

gative konsekvenser for visse dele af europæisk landbrug via de vedtagne beskyttelsesforanstaltninger

og trigger-mekanismer for konkrete, sensitive sektorer. Det er derfor afgørende, at aftalen håndhæves,

når importen overstiger de aftalte tærskelværdier. Ift. den forestående proces med at revidere den fore-

liggende associeringsaftale med Ukraine vil det på samme måde være afgørende at finde den rette ba-

lance mellem tildeling af gradvis, ukrainsk markedsadgang til det indre marked og at modgå risikoen

for markedsforstyrrelser til EU’s følsomme landbrugssektorer.

Herunder bør der sikres ækvivalens mel-

lem EU's og Ukraines nuværende og fremtidige standarder for f.eks. dyrevelfærd og miljøhensyn, lige-

som det nødvendige myndighedstilsyn bør sikre en korrekt implementering af disse standarder.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med UK i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det fortsat vigtigt,

at den praktiske implementering af aftalerne strømliner de administrative procedurer og dokumentati-

onskrav ved handlen mellem parterne, så im- og eksporten faciliteres maksimalt, og at flaskehalse i sam-

handlen undgås. Dette gælder også den fortsatte implementering af den britiske grænsekontrolmodel

og den risikobaserede fysiske kontrol og dokumenttjek vedrørende fødevarer.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Derfor bør det afsluttende arbejde under EU-US

Trade & Technology Council følges op, og der bør bygges oven på de søsatte initiativer i de rette fora.

Den fortsatte dialog må ske på grundlag af videnskabelige standarder af de forskellige reguleringstil-

gange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssektors side, at der i det fortsatte

samarbejde

generelt bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme sektorer, hvor

EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, f.eks. i form af

veterinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet grisekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med og senest er enedes med om en supplerende tekst om handel og bæredygtighed.

Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med de kvoter til Mer-

cosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har okse- og fjerkræ-

kødssektorerne mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for aftalen, således

at Mercosur får en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000

tons produktvægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons pro-

duktvægt), der samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen

i forbindelse med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være holdbart for sta-

biliteten

på EU’s marked for okse-

og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede okse-

og fjer-

kræsektor.

Hvis aftalen godkendes endeligt af parterne, er det centralt, at en implementering sker i overensstem-

melse med tidligere anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel,

således at enkelte store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væ-

sentlige dele af markedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed

for at agere på markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig

implementering af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens imple-

mentering i Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af chief trade enforcement officer-funk-

tionen i Europa-Kommissionen.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale forhandlinger med eksempelvis

Filippinerne, fortsat prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet dansk

mejerieksport.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

I forhold til Australien-frihandelsforhandlinger, der senest er sat i bero, har særligt mejerisektoren of-

fensive interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkommer indrømmelser fra australsk

side. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives væsentlige tilbud.

Landbrug & Fødevarer støtter de igangværende frihandelsforhandlinger med Indonesien. Landet har

uafhængigt af forhandlingerne vedtaget en revideret halal-lovgivning, der trådte i kraft i oktober

2024 og som stiller krav om, at varer der eksporteres til Indonesien skal være halal-godkendt af et ak-

krediteret halal-certificeringsorgan i eksportlandet. Derudover skal sikres, at der på et udvalgt politik-

område allerede eksisterer en samarbejdsaftale mellem det eksporterende land og Indonesien, som af-

sæt for anerkendelse af halal-eksporten. L&F noterer, at dansk eksport opfylder begge betingelser. Land-

brug & Fødevarer opfordrer til, at en kommende EU-Indonesien frihandelsaftale inkluderer et kapitel,

der netop dækker kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle

aftaler mellem Indonesien og de enkelte EU-medlemslande.

Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger med Indien om en frihandelsaftale,

og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-

produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-

kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre

anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU

–

som f.eks.

CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og den

bredere IPEF-aftale

–

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammen-

hæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del

og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifika-

tion og anvendelse.

Ift. den kinesiske antidumping-undersøgelse af den europæiske grisekødsproduktion og senest den ki-

nesiske antisubsidie-undersøgelse af den europæiske mejeriproduktion finder Landbrug & Fødevarer,

at det er uheldigt, at EU’s handelstiltag vedrørende én sektor (el-biler)

får afgørende, negativ indvirk-

ning på en anden og helt uafhængig sektor (fødevarer). Det kinesiske marked er særdeles vigtigt for den

danske grisekøds-

og mejeribranche. Resultatet af EU’s beskyttelse af sin egen elbil-sektor

via anti-dum-

ping-afgifter pålagt kinesiske elbil-producenter kan således let blive en kinesisk straftold på en vigtig del

af EU’s fødevareeksport til Kina. Det er derfor vigtigt, at der findes en diplomatisk forhandlet løsning på

handelstvisten, før parterne iværksætter mulige tiltag til skade for den indbyrdes handel.

Ift. de aktuelle antidumping-toldordninger, som Kommissionen har indført på gødning fra en række

tredjelande og på lysin fra Kina, finder Landbrug & Fødevarer, at tiltagene ikke er hensigtsmæssige, da

der er tale om produkter, som landbrugssektoren er afhængige af, og som ikke er tilgængelige i tilstræk-

kelige mængder og til konkurrencedygtige priser på det indre marked. Tiltagene medfører dermed for-

dyrelse af den europæiske landbrugsproduktion og en forvridning af konkurrencen for de virksomheder,

der anvender produkterne til eksport af videreforarbejdede varer.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske

produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Global Aktion, Greenpeace, NOAH, Nyt Europa, Verdens Skove og World Animal Protection har føl-

gende bemærkninger til handelsaftalen mellem EU og Mercosur-handelsblokken. Organisationerne fin-

der det bekymrende, at aftalen er forhandlet så længe at dele af aftalen ikke længere er tidsvarende og

derfor vil medføre en lang række negative konsekvenser. Særligt de dele, der skal beskytte klimaet, na-

turen og oprindelige folk. Organisationerne finder det konkret bekymrende, at man fra dansk side ikke

har taget stilling til: En nærmere faglig vurdering af de klimapåvirkninger, som en aftale med Mercosur

landene vil indebære, at der ikke er en faglig vurdering af aftalens påvirkning af biodiversiteten, herun-

der særligt afskovning af Amazonas, at der ikke er en faglig vurdering af hvordan aftalen vil påvirke de

indfødte folks rettigheder og at der ikke er en vurdering af dansk landbrugs klimaansvar, med en forud-

set øget import af soja og ethanol.

Organisationerne har tidligere sendt et brev for at understrege de negative konsekvenser for natur, klima

og mennesker, som aftalen vil have. Selvom der nu er en række krav til klima og arbejdstagerrettigheder

i aftalen, er disse ikke juridisk bindene, men et tillæg til aftalen. Organisationerne understreger, at han-

del bør bruges som endnu en løftestang til at sikre klima, biodiversitet og mennesker

–

ikke det mod-

satte. Den nye lov om afskovning vil være med til at forhindre, at europæisk import er skyld i afskovning

og et vigtigt initiativ mod kraftigt at begrænse EU’s globale skovrydningsaftryk

samt bryde forbindelsen

mellem vores forbrug og produktionsmetoder, der medfører skovrydning. Organisationerne mener dog,

at det afhænger af hvordan loven implementeres. Selvom loven er en kæmpe sejr for klimaet og naturen,

så mener organisationerne, at Kommissionen bruger loven som argument for, at Mercosur-aftalen kan

vedtages. Det er ikke et holdbart argument, da loven i sig selv ikke kan ændre Mercosur-aftalens indlej-

rede negative konsekvenser. Herunder muligheden for en stigende import af produkter som oksekød,

soja og ethanol. Ligeledes beskytter loven mod afskovning udelukkende skov og ikke andre økosystemer.

Brasiliens nye præsident ønsker en politik, der skal være med til at skabe bedre forhold for oprindelige

folk og naturen i Brasilien. Organisationerne mener ikke, at Mercosur-aftalen står til at kunne under-

støtte disse mål, men vil nærmere skabe yderligere incitament for skovrydning samt skævvride magtfor-

holdet mellem EU. Grundlæggende mener organisationerne ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mer-

cosur passer ind i den nuværende og grønne kurs fra EU. Derfor opfordrer organisationerne regeringen

til ikke at ratificere EU-Mercosur-aftalen i dens nuværende form. En handelsaftale med så negative kon-

sekvenser for klima, natur og mennesker, passer ikke til den tid, vi lever i.

Dyrenes Beskyttelse

støtter EU’s handelspolitiske ønske om gensidigt, lukrative handelsaftaler på glo-

balt niveau. Det er særligt med den begrundelse, at man undgår et dyrevelfærdsmæssigt ”race to the

bottom”, hvor

lav dyrevelfærdsmæssig standard bliver økonomisk og konkurrencemæssigt attraktivt for

producenter uden for EU. Dyrenes beskyttelse henstiller til, at EU i samtlige handelsaftaler stiller krav

om, at animalske produkter eller produkter, der på anden vis involverer eller har betydning for dyr,

underlægges de samme krav til dyrevelfærd, som er gældende for produkter produceret i EU. Dyrenes

Beskyttelse henstiller desuden til gennemsigtighed i forhold til dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af

handelsaftaler mellem EU og tredjelande, herunder indirekte konsekvenser for biodiversiteten i oprin-

delseslandet. Dyrenes Beskyttelse anerkender konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og

deraf de midlertidige handelsliberaliseringer af ukrainske varer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til,

at også Ukraine underlægges krav om dyrevelfærd matchende niveauet for EU-lande snarest muligt.

Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at import og eksport og deraf følgende transport af levende dyr i videst

muligt omfang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produk-

ter. Dette med henblik på at undgå eller begrænse dyrs potentielle lidelser og ubehag forbundet med

lange transporter.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er generelt tilhænger af en EU-handelspolitik med fokus på indgåelse

af frihandelsaftaler. Omkring de meget vanskelige handels- og logistikforhold vedrørende Ukraines ek-

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

sport af korn-

og proteinråvarer har DAKOFO’s medlemsvirksomheder og de EU-

brancheorganisatio-

ner, som DAKOFO er medlemmer af, stærk fokus på at støtte bestræbelserne på at udbygge de alterna-

tive transportruter gennem EU som nødvendig erstatning for de helt eller delvis umulige transporter

gennem Sortehavet. Det foretrækkes meget stærkt, at EU sikrer løsninger, så der ikke opstår forskellige

nationale restriktioner i logistik- og handelsregler i de Central- og Østeuropæiske nabolande til Ukraine.

DAKOFO foretrækker således, at EU følger markedsudviklingen tæt

–

og at eventuelt nødvendige for-

holdsregler tages på et samlet, fælles EU-grundlag.

I forhold til drøftelser om tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, hvor bæredygtighedselementerne

bl.a. skovrydning er understreget, ønsker DAKOFO at fremhæve betydningen af, at der i lyset af EU's

nye EUDR lovgivning indgås aftaler med Mercosur-landene, der kan skabe grundlag for et konstruktivt

samarbejde om opfyldelse af intentionerne i den nye EU-lovgivning. En tæt dialog med de sydamerikan-

ske eksportører og myndighederne i landene vil på en række områder være ret afgørende for bidrag til

positive resultater i tilknytning til EUDR-målene.

DAKOFO støtter fri og retfærdig international handel og mener, at antidumping-told ofte fører til han-

delsforstyrrelser og unødige konsekvenser for alle parter i forsyningskæden. Det er DAKOFO’s klare

vurdering, at protektionistiske tiltag som antidumping foranstaltninger risikerer at skabe en negativ

spiral, hvor gensidige restriktioner hæmmer global handel, hvilket kan føre til yderligere tab af konkur-

rencekraften i EU.

DAKOFO frygter, at den aktuelle antidumping-sag om lysin er en del af en tiltagende handelskonflikt

mellem EU og Kina, som også omfatter kinesiske antidumping-tiltag mod EU’s eksport af svinekød, me-

jeriprodukter og senest oksekød og oksekødsprodukter. I denne konflikt taber EU’s husdyrsektor på

begge fronter: De mister konkurrenceevne på vigtige eksportmarkeder og står samtidig over for højere

produktionsomkostninger på grund af stigende priser på bl.a. lysin.

DAKOFO mener, at EU og Danmark bør fokusere på at reducere sårbarheder i forsyningskæden uden

at skabe barrierer, der kan skade eksportafhængige sektorer. Dette kan bl.a. opnås igennem reduceret

bureaukrati, herunder lettere godkendelse af nye foderprodukter, støtte til etablering af nye produktio-

ner, samt lettere adgang til de relevante råvarer til reelle verdensmarkedspriser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men

samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og

sikrer EU’s rolle i morgendagens teknologier

–

uden at EU lukker sig om sig selv.

I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage

Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler

generelt, herunder på landbrugsområdet, er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt, herunder på landbrugsområdet,

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen

bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at

modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for

at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet. Derudover støtter

regeringen også handelsliberaliseringer, der kan være med til at styrke Ukraines økonomi og genopbyg-

ning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2024 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 3. oktober 2024.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Behov for ændringer af procedurer for gennemgang af præstationsrapportering

af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik samt forenkling

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. september 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Med EU’s seneste landbrugsreform er medlemsstaterne forpligtet til at udarbejde en strategisk plan

for gennemførelse af landbrugspolitikken for 2023-27. Implementeringen af de strategiske planer be-

gyndte den 1. januar 2023. Status er, at de to første år med gennemførelsen af den nye reform, efter-

følgende ændringer af planerne samt præstationsgennemgang har været en udfordring for de fleste

medlemsstater, som har været både kompliceret og tidskrævende. Regeringen finder, at der skal fo-

kuseres på, at processen for godkendelse af ændringsforslag til de strategiske planer bliver strømlinet

og forenklet, samt at præstationsrapportingen er enkel og fleksibel. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på information fra formandskabet og

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-

res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)

nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-

ken.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på infor-

mation fra formandskabet og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den seneste reform af EU’s landbrugspolitik er implementeret fra den 1. januar 2023. Medlemsstaterne

skulle forud herfor udarbejde en strategisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitik-

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

ken. Denne plan skulle fremsendes til Kommissionen senest den 1. januar 2022. Kommissionen god-

kendte alle medlemsstaters strategiske planer inden den 1. januar 2023, således at planerne kunne træde

i kraft for perioden 2023-27.

Gennemførelsen af de strategiske planer i landbrugsreformens første to år har været en udfordring for

de fleste medlemsstater, hvilket skyldes flere forhold. For det første medførte reformen ændringer af

regelgrundlaget for støttemodtagerne, f.eks. indførelse af konditionalitet, definition af aktive landbru-

gere og etablering af bio-ordninger under søjle 1. For det andet blev de strategiske planer først godkendt

af Kommissionen i anden halvdel af 2022, og det krævede i mange tilfælde tilpasning af national lovgiv-

ning og procedurer inden for en begrænset periode i medlemsstaterne. For det tredje har markedssitu-

ationen de seneste to år været påvirket af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine, varierende

input- og salgspriser samt usædvanlige vejrforhold i en række medlemsstater.

I forhold til ændringer af de strategiske planer var dette i det oprindelige forordningsgrundlag begrænset

til, at medlemsstaterne én gang årligt kunne anmode Kommissionen om ændring af den strategiske plan.

Med ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, vedtaget i maj 2024, er der

nu fleksibilitet til at anmode Kommissionen om ændringer to gange årligt.

Medlemsstaterne har dog erfaret, at processen for Kommissionens godkendelse af ændringer af med-

lemsstaternes strategiske planer i 2023 var meget kompliceret, langvarig og ressourcekrævende.

Kommissionen fremlagde derfor i april 2024 forslag til en række tiltag med henblik på at forenkle pro-

cessen. Tiltagene omfattede bl.a. begrænsning af detaljeringsgraden i forbindelse med information

fra medlemsstaterne til Kommissionen vedrørende ændringen af den strategiske plan, forbedret kom-

munikation fra Kommissionen til medlemsstaterne, identifikation af gode praksisser, som medlemssta-

terne kan anvende med henblik på en mere smidig godkendelsesproces, samt justeringer af det it-sy-

stem, der anvendes til fremsendelsen af ændringsforslag til Kommissionen.

Danmark fremsendte forslag til ændring af den strategiske plan for 2025 til Kommissionen i oktober

2024, og Kommissionen godkendte ændringsforslaget den 18. december 2024. Det er dog Danmarks

opfattelse, at processen for Kommissionens godkendelse af ændringsforslag til de strategiske planer

fortsat er kompliceret og ressourcekrævende trods Kommissionens forenklingstiltag fra foråret 2024.

En central del af implementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik er et resultatorienteret

fokus, som også betegnes som den nye gennemførelsesmodel (New delivery model). Medlemsstaterne

har fået større frihed i deres implementering af den fælles landbrugspolitik. Til gengæld stilles der større

krav til detaljeret planlægning og fastsættelse af resultatmål i den strategiske plan. Et centralt element i

resultatrammen er præstationsrapporten, som skal sendes til Kommissionen hvert år senest den 15. fe-

bruar og omfatter implementering af den strategiske plan i det forudgående regnskabsår.

Fremsendelsen af præstationsrapporten har frist samtidig med den årlige regnskabsaflæggelse. Første

præstationsrapport blev således fremsendt senest den 15. februar 2024.

Efter modtagelse af præstationsrapporten gennemfører Kommissionen en præstationsafstemning af de

indrapporterede data. I den forbindelse har Kommissionen mulighed for at sanktionere medlemsstaten,

såfremt der konstateres afvigelser mellem den realiserede og den planlagte gennemførelse, som er god-

kendt i medlemsstatens strategiske plan. Ved præstationsafstemningen kigger Kommissionen bl.a. på

forholdet mellem planlagte og realiserede omkostninger for gennemførte indsatser, f.eks. situationer

hvor de gennemsnitlige omkostninger for projekter er blevet væsentligt højere end planlagt.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Kommissionen vil tillige i 2025 og 2027 foretage en gennemgang af præstationer, hvor fokus vil være på

opfyldelse af fastsatte resultatmål (milepæle) i den strategiske plan og evt. underopfyldelse af disse.

Dette kan f.eks. være situationer, hvor der er realiseret færre hektar inden for ordninger med en klima-

eller miljøeffekt end planlagt. Sanktioner kan tage form af krav til justeringer af den planlagte imple-

mentering, men også suspension og permanent reduktion af EU-refusion for gennemførte indsatser. Det

bemærkes, at evt. sanktioner i forlængelse af præstationsrapporten ikke berører støttemodtageren.

Flere medlemsstater har givet udtryk for, at Kommissionens første præstationsgennemgang har været

for restriktiv og administrativt tung. Kritikken skal ses i lyset af, at de kommende års rapporter vil om-

handle flere udgifter, og særligt for projektordninger, hvor afvigelser forventes at kunne forekomme re-

lativt hyppigt på grund af den generelle usikkerhed, der er forbundet med de fleste typer af projektord-

ninger, hvor variationen imellem projekter kan være stor. Som konsekvens af kritikken har Kommissi-

onen ultimo 2024 fremlagt forslag til ændring, som har til hensigt at indføre større fleksibilitet gennem

en bagatelgrænse for afvigelser i præstationsafstemningen svarende til 2 pct. af bruttoudgifterne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at godkendelsesprocessen for de strategiske planer er meget lang-

sommelig og kompliceret. Fra erhvervets side mærker man ikke, at denne proces skulle være blevet for-

enklet.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at det er meget vigtigt for de danske landmænd, at reglerne

for støtteordninger under den fælles landbrugspolitik kendes i god tid, inden der skal ansøges om tilskud

heraf. Dette vil gøre det muligt for landmændene at gøre klar til at søge tilskud og forberede sig på evt.

justerede krav. Beslutningen om, hvordan markerne skal dyrkes, tages allerede, når der udarbejdes

markplaner i efteråret forud for næste dyrkningsår. Derfor skal reglerne helst være kendt senest lige

efter sommerferien. Eftersom den strategiske plan for det efterfølgende støtteår typisk først bliver god-

kendt af Kommissionen relativt sent på året, kendes de detaljerede regler og vejledninger først ganske

kort tid inden, at ansøgningsrunden starter den 1. februar. Dette vil sandsynligvis også blive tilfældet

igen i år.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Landbrug & Fødevarers klare anbefaling er derfor, at processen omkring godkendelse af de strategiske

planer bliver forenklet, så det kan mærkes ved, at reglerne for det kommende støtteår er afklaret og

godkendt af Kommissionen senest lige efter sommerferien.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den danske strategiske plan for 2025 er blevet meget sent godkendt

(18. december 2024), og at der i godkendelsesprocessen er sket uventede regelafklaringer på et meget

sent tidspunkt (medio december 2024). Disse regelafklaringer har indgribende konsekvenser for de

landmænd, som vil blive berørt af ændringen. Ændringen betyder, at nogle landmænd ikke kan anvende

de arealer, som i 2024 har været brugt til opfyldelse kravet om etablering af 4 pct. ikke-produktive are-

aler under GLM 8, til opfyldelse af det nye nationale 4 pct. krav (GLM 10), da de vil blive til permanent

græs i 2025. Resultatet vil blive, at landmændene pløjer arealerne op og etablerer blomsterbrak for at

undgå permanent græsstatus. Dette giver øgede omkostninger for landmanden, og det er problematisk

for biodiversiteten, da arealerne kan have ligget brak i mange år.

Landbrug & Fødevarer vil derfor igen kraftigt opfordre til, at den strategiske plan for 2026 er godkendt

–

og reglerne afklaret senest lige efter sommerferien. I den forbindelse er det vigtigt, at der for 2026

findes en anden løsning for 4. pct. kravet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemsstater vil fremhæve behovet for forenkling på baggrund af erfarin-

gerne med Kommissionens godkendelse af ændringer af de strategiske planer og præstationsrappor-

terne. Trods sigte om mere effektive processer forventes flere medlemsstater fortsat at finde ændringer

af planerne med effekt fra 2025 meget kompliceret, herunder blandt andet i forhold til ændringer af

elementer i konditionalitet, hvor flere medlemsstater først fra 2025 implementerer et krav om beskyt-

telse af kulstofrige jorder. Afsendelse og godkendelse af den første rapport for regnskabsåret 2023 har

medført kritik af Kommissionen fra alle medlemsstater. Denne kritik har særligt haft fokus på det store

arbejde i mange medlemsstater med at forklare selv mindre afvigelser i enhedsomkostninger.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter grundlæggende det mere resultatorienterede fokus i den fælles landbrugspolitik. Re-

geringen finder, at godkendelsesprocessen for ændringer til den strategiske plan fortsat er omfangsrig

og byrdefuld for både medlemsstater og Kommissionen trods forenklingstiltagene fra foråret 2024. Det

er fortsat væsentligt, at Kommissionen fokuserer på, at godkendelsesprocessen for ændringer til de stra-

tegiske planer bliver strømlinet og forenklet. I forhold til præstationsrapporten hæfter regeringen sig

ved, at rapporten og de indholdsmæssige krav er en del af det nye regelgrundlag, som er vedtaget for

reformen, men at Kommissionen i lyset af opgavens omfang også bør udvise fleksibilitet over for med-

lemsstaterne samt gennemføre forenklinger, hvor dette er muligt. Regeringen mener også, at Kommis-

sionen bør undgå unødigt restriktive fortolkninger af regelgrundlaget af hensyn til den administrative

byrde i medlemsstaterne og den fortsatte opbakning blandt medlemsstaterne til den resultatorienterede

implementering.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september 2024 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 23. september 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 12. september 2024.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sam-

arbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU)

2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden

KOM (2024) 576

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har 2024 fremlagt forslag til ny forordning om samarbejde mellem myndigheder med

ansvar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/33 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virk-

somheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Forslaget har til hensigt at styrke håndhævel-

sessamarbejdet på tværs af medlemsstater og samtidig styrke de europæiske landbrugeres position i

fødevareværdikæden. Forslaget vil skabe en mekanisme for det grænseoverskridende myndigheds-

samarbejde for bedre at håndhæve og sanktionere urimelig handelspraksis på tværs af medlemssta-

ter. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU negativt. Regeringen

hilser generelt forslaget velkomment, idet man finder det vigtigt, at der med forslaget kan etableres

effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhævende myndigheder. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik information fra Kommissionen og

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 576 af den 10. december 2024 fremsendt forslag til Europa-Parla-

mentet og Rådets forordning om samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af di-

rektiv (EU) 2019/33 af den 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder

i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den

13. januar 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på infor-

mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget er fremsat på baggrund af erfaringer fra de seneste tre års implementering af direktiv (EU)

2019/633 af den 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis i fø-

devarehandlen og bemyndiger de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne til at efterforske uri-

melig handelspraksis samt pålægge og effektuere sanktioner mod en part fundet skyldig i urimelig han-

delspraksis. Såfremt der er tale om urimelig handelspraksis med en grænseoverskridende dimension,

muliggør direktivet samarbejde mellem de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne og Kommis-

sionen.

Erfaringer har dog vist, at de håndhævende myndigheders informationsindsamling, efterforskning og

sanktionering af urimelig handelspraksis er besværliggjort, såfremt en eller flere parter er placeret i for-

skellige medlemsstater. Disse erfaringer og tilhørende bekymringer har de håndhævende myndigheder

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

påpeget over for Kommissionen. Kommissionen finder det hertil nødvendigt at styrke samarbejdet mel-

lem de håndhævende myndigheder. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor sager indebærer koordinering

mellem mere end to medlemsstater.

Kommissionen ønsker med sit forslag at skabe en mekanisme for grænseoverskridende samarbejde mel-

lem håndhævelsesmyndigheder. Forordningsforslaget indeholder en gensidig hjælpemekanisme for

samarbejdet mellem medlemsstater. En håndhævende myndighed kan efterspørge oplysninger fra en

anden håndhævende myndighed i en anden medlemsstat som led i efterforskning af en mulig urimelig

handelspraksis. Oplysningerne skal fremsendes inden for en frist på 60 dage. En håndhævende myndig-

hed kan endvidere anmode en anden håndhævende myndighed i en anden medlemsstat om at tage en

række håndhævelsesskridt, herunder i forhold til håndhævelse af en endelig afgørelse om sanktionering

af urimelig handelspraksis truffet i den anmodende medlemsstat. Det foreslås i forslaget, at disse hånd-

hævelsesskridt foretages efter national ret i den anmodede medlemsstat. Forslaget indeholder en række

gyldige årsagsforklaringer for den forespurgte medlemsstat til at afslå at samarbejde, såsom allerede

igangværende efterforskning eller anden håndhævende aktion.

Såfremt der er tale om en urimelig handelspraksis af udbredt karakter (minimum tre berørte medlems-

stater), forpligter forslaget de berørte håndhævende myndigheder til at iværksætte en koordineret hånd-

hævelsesproces og til at udpege en myndighed blandt dem til at koordinere det håndhævende samar-

bejde. En medlemsstat kan afstå fra at medvirke i det koordinerende samarbejde, hvis igangværende

efterforskning og/eller håndhævende aktion allerede er indledt i medlemsstaten, eller den urimelige

handelspraksis endnu ikke har fundet sted i medlemsstaten.

Kommissionen og medlemsstaternes håndhævende myndigheder skal informeres gennem et indberet-

ningssystem om håndhævelsesaktiviteter, og såfremt der pålægges sanktioner på aktører i fødevarefor-

syningskæden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets

Landbrugsudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget omhandler urimelig handelspraksis af grænseoverskridende karakter. Den grænseoverskri-

dende håndhævelse af urimelige handelspraksisser kan ikke håndteres tilstrækkeligt af medlemssta-

terne, specielt i sager med urimelig handelspraksis af udbredt grænseoverskridende karakter.

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-

niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Direktiv 2019/633 er i Danmark implementeret med ’Lov om urimelig handelspraksis i relationer mel-

lem virksomheder i landbrugs-

og fødevareforsyningskæden’, jf. lov nr. 719 af 27. april 2021 (fødevare-

handelsloven).

Direktiv 2019/633 er et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne har derfor haft mulighed for at indføre

mere vidtgående regler. Den danske implementering går videre end det bagvedliggende direktiv ved at

udvide anvendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører i landbrugs- og fødevareforsy-

ningskæden omfattes af direktivet og kan drage fordel af den beskyttelse, som direktivet giver, uanset

leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vil ikke have EU-budgetmæssige konsekvenser, men vil have nationale statsfinan-

sielle konsekvenser og administrative konsekvenser for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som følge

af, at kravene om samarbejde og informationsudveksling mellem myndigheder i de forskellige medlems-

stater forventes at medføre mere sagsbehandlingsarbejde og potentielt flere håndhævelsessager. Stør-

relsesordenen på merudgifterne ved den forventede øgede arbejdsbyrde skønnes at være omkring 0,4

mio. kr. årligt, svarende til et halvt årsværk, alt afhængigt af antallet af sager og omfanget heraf. Det

bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministe-

riers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for aktører i fødevareforsyningskæden.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen og er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Råd-

givende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer støtter et kontinuerligt og vedvarende fokus på håndhævelsen af den nuværende

lovgivning. Landbrug & Fødevarer støtter et kontinuerligt fokus på at komme vanskeligheder ved at

håndtere grænseoverskridende praksis med national lovgivning til livs.

Dansk Erhverv er uforstående over for Kommissionens begrundelse for den manglende høring og kon-

sekvensanalyse af forslaget, da Kommissionen allerede i 2024 i et refleksionspapir bebudede en række

foranstaltninger, der skulle styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden, herunder en

retsakt, der skulle indføre nye regler om grænseoverskridende håndhævelse af UTP-direktivet.

Dansk Erhverv har den grundlæggende holdning, at retssikkerhed og effektiv håndhævelse er afgørende

for et velfungerende indre marked. Det er således i høj grad afgørende, at man forud for indførelsen af

nye regler sikrer sig, at man har fået al den information om de praktiske og økonomiske konsekvenser

af den nye lovgivning, der er nødvendig, for at kunne udarbejde lovteksten under hensyntagen til alle

relevante faktorer. Dansk Erhverv er derfor stærkt kritisk overfor, at Kommissionen på trods af 9 må-

neders betænkningstid, undlader at gennemføre nogen form for forudgående høringsproces samt und-

lade at udarbejde en konsekvensanalyse af forslaget.

Kommissionens manglende forudgående høring samt utilstrækkelig forklaring på, hvorfor sådanne selv-

stændige regler er nødvendige, og hvorfor disse regler er så presserende, at Kommissionen end ikke

kunne vente til efter revisionen af 2019-reglerne (forventet i slutningen af 2025), samt hvordan Kom-

missionen på trods af 9 måneder betænkningstid ikke mener, der er tilstrækkelig tid til en ordentlig

høringsproces, er efter Dansk Erhvervs opfattelse en uacceptabel tilsidesættelse af europæiske virksom-

heders retssikkerhed.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

I henhold til UTP-direktivets artikel 9 kan medlemsstaterne med henblik på at sikre en højere grad af

beskyttelse, bevare eller indføre strengere bestemmelser, der har til formål at bekæmpe urimelig han-

delspraksis, end dem der er fastsat i UTP-direktivet, forudsat at disse nationale bestemmelser er forene-

lige med bestemmelserne for det indre markeds funktion. Dansk Erhverv finder, at medlemsstaterne

har gjort rigeligt brug af denne mulighed, og at UTP-direktivet har

–

i stedet for at fremme harmonise-

ring

–

skabt et kludetæppe af 27 lovgivninger med forskellige anvendelsesområder og regler. Eftersom

reglerne om urimelig handelspraksis varierer meget mellem medlemsstaterne, frygter Dansk Erhverv,

at nogle medlemsstater vil forsøge at bruge forordningen til at påtvinge operatører etableret i en anden

medlemsstat deres strengere nationale regler, som ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver eks-

traterritorial anvendelse af deres regler og fragmenterer det indre marked.

Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken

begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte

eller indirekte at påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder.

Dansk Erhverv mener, at anvendelsen

af ”anmodede” og ”anmodende”

myndigheder samt anvendelse

af ”the national rules of its Member State” and ”its national law” i forordningsforslaget,

særligt i artikel

6 og 7, skaber unødig usikkerhed omkring hvilke myndigheder, der får hvilke kompetencer, samt hvilke

lands regler der skal finde anvendelse i en given situation. Dansk Erhverv mener, at det bør præciseres

klart og tydeligt, hvilke myndigheder der er tale om og hvilket lands lovgivning der finder anvendelse.

Det er for Dansk Erhverv helt afgørende, at eventuelle håndhævelsesskridt mod en dansk virksomhed,

skal foretages af danske myndigheder og i overensstemmelse med dansk national lovgivning, ligesom

forældelsesfrister i forhold til krav og lignende skal reguleres af dansk national lovgivning.

På baggrund af Kommissionens manglende forudgående høring og konsekvensanalyse, er det efter

Dansk Erhvervs opfattelse ikke muligt at vurdere nødvendigheden af sådanne selvstændige regler.

Dansk Erhverv er derfor på det foreliggende grundlag ikke enig i, at den grænseoverskridende håndhæ-

velse af urimelige handelspraksisser ikke kan håndteres tilstrækkeligt af medlemsstaterne, specielt i sa-

ger med urimelig handelspraksis af udbredt grænseoverskridende karakter, samt at formålet med for-

slaget bedst kan indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Spørgsmålet om landbrugernes position i fødevareforsyningskæden optager adskillige medlemsstater,

og det må forventes, at der vil være en høj grad af tilslutning til Kommissionens forslag, omend nogle

medlemsstater formentlig vil være bekymrede for administrative omkostninger for de håndhævende

myndighederne og erhvervsøkonomiske omkostninger, som forslaget kan medføre.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslaget velkomment. Regeringen finder det vigtigt, at der med forslaget kan

etableres effektive samarbejdsrelationer mellem de håndhævende myndigheder, herunder i forhold til

udveksling af information samt anvendelse heraf for at sikre en effektiv grænseoverskridende håndhæ-

velse af reglerne. Regeringen finder det vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissi-

onen tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at karak-

teren af det nuværende direktiv om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden som mini-

mumsdirektiv ikke ændres, og at implementeringsgraden af direktivet fortsat skal være op til medlems-

staterne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrø-

rende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

KOM (2024) 577

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedrørende styrkelse af landbrugernes position i

fødevareforsyningskæden.

Ifølge forslaget må frivillige udtryk om landbrugsprodukter som ”fair”,

”retfærdig” og ”korte forsyningskæder” kun anvendes, hvis disse refererer til forhold, der kan styrke

landbrugernes position. Forslaget indfører desuden obligatoriske skriftlige kontrakter ved overdra-

gelse fra en producent til forarbejdningsled, distributør eller salgsled. Derudover foreslås en styrkelse

af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og en udvidelse af for-

ordningen om strategiske planers regler om støtte til frugt og grønt, herunder til unge landbrugeres

investeringer. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU negativt. Re-

geringen støtter en styrket markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med så få markedsfor-

vridende tiltag som muligt. Regeringen finder det vigtigt, at forslaget tilgodeser andelsvirksomheder.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissionen

tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af syns-

punkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 577 af den 10. december 2024 fremsendt forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU)

2021/2116 med hensyn til styrkelse af landmænds position i fødevareforsyningskæden. Forslaget er

oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 13. januar 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 med henblik på infor-

mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget er fremsat på baggrund af udfordringer, som landbrugerne i EU har oplevet i de seneste år på

grund af stigende inputpriser og inflation, der påvirker landbrugeres omkostninger og indkomst. Der

henvises i begrundelsen for forslaget til Ruslands invasion af Ukraine, covid-pandemien samt stigende

udgifter for landbrugerne til at leve op til

EU’s bæredygtighedsstandarder. Forslaget skal blandt andet

ses i lyset af et refleksionspapir, som Kommissionen præsenterede i marts 2024, hvori Kommissionen

annoncerede, at den ville fremsætte forslag til at styrke landbrugernes position i fødevareværdikæden.

Ændringerne af forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning består i en styrkelse af bestem-

melserne om anvendelse af kontrakter, en styrkelse af producentorganisationer og sammenslutninger

af producentorganisationer og endvidere en frivillig fødevareinformation til forbrugerne om forhold, der

kan styrke landbrugernes position. Hertil kommer undtagelsesbestemmelser fra EU’s konkurrencereg-

ler i visse omstændigheder samt anvendelse af EU-midler til visse aktiviteter relateret hertil.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Med forslaget

foreslås en ny bestemmelse om frivillig fødevareinformation. Det foreslås, at ”fair” og

”retfærdig” eller lignende udtryk kun må anvendes om landbrugsprodukter,

forudsat at disse udtryk

bruges til at informere købere om eksisterende betingelser for tilrettelæggelse af produktion, distribu-

tion eller markedsføring, som bidrager til stabilitet og gennemsigtighed i landbrugernes relation til op-

købere i forsyningskæden og vedrører en retfærdig og rimelig afregning til landbrugeren. Det foreslås

endvidere, at udtryk

om ”korte forsyningskæder” kun må anvendes, hvis udtrykket

bruges til at infor-

mere købere om, at der er en direkte forbindelse mellem landbrugeren og den endelige forbruger af

produktet, eller hvor der er tæt forbindelse og geografisk nærhed mellem landbrugeren og den endelige

forbruger.

Anvendelse af disse udtryk er i dag reguleret i de generelle bestemmelser i fødevareinformationsforord-

ningen 1169/2013. Frivillig fødevareinformation må ifølge fødevareinformationsforordningen ikke vild-

lede forbrugeren, ikke være uklar eller forvirrende for forbrugeren og skal bygge på relevante videnska-

belige oplysninger. Med forslaget foreslås der specifikke kriterier for anvendelse af disse konkrete frivil-

lige udtryk.

De eksisterende bestemmelser i den fælles markedsordning om kontraktforhandlinger vedrørende

mælk og mejeriprodukter ændres, således at kontrakter bliver obligatoriske og ikke som nu valgfri for

medlemsstaterne at indføre regler om. Bestemmelsen udvides også til at vedrøre både mælk og mejeri-

produkter og ikke som for indeværende kun mælk fra mælkeproducent til mejeri. Reglen foreslås også

udvidet til at omfatte landbrugere, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorgani-

sationer på den ene side og mejerier, virksomheder og handlende på den anden side. Der kommer også

en mulighed for medlemsstaterne til at fastsætte regler om, at andre end landbrugere, producentorga-

nisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der leverer mælk og mejeriprodukter, kan

være omfattet af kravet om kontrakter. I øvrigt ligner reglerne de regler, der ændres i den fælles mar-

kedsordnings bestemmelser om kontraktforhandlinger i andre sektorer. Der foreslås bestemmelser om,

at medlemsstaterne til brug for aktørernes kontraktindgåelse af afregningspriser kan udarbejde objek-

tive kriterier baseret på standardiserede omkostningsberegninger.

På samme måde skal leverancer af alle andre landbrugsprodukter end mælk og mejeriprodukter og suk-

ker (sukker er allerede omfattet af krav om obligatoriske kontrakter) være omfattet af obligatoriske kon-

trakter. Det sker ved tilpasning af den fælles markedsordnings bestemmelser om kontrakter, der nu er

frivillige for medlemsstaterne. Som for mælk og mejeriprodukter skal medlemsstaterne indføre medie-

ringsorganer, der skal håndtere tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige om kontrakterne. Kontrak-

terne skal fastsætte en pris enten statisk eller beregnet ud fra kriterier fastsat i kontrakten. Der foreslås

bestemmelser om, at medlemsstaterne til brug for aktørernes kontraktindgåelse af afregningspriser kan

udarbejde objektive kriterier baseret på beregninger af produktion eller fødevareværdikæden. De skal

også omhandle mængden af produkter, der skal leveres, og kontrakternes varighed. Kommissionen kan

fastsætte gennemførelsesretsakter herom.

Der er både for mælk og mælkeprodukter og andre produkter en række undtagelser for kravet om obli-

gatoriske kontrakter. Det vedrører de tilfælde, hvor producenten leverer til et andelsselskab eller en pro-

ducentorganisation, som vedkommende er medlem af, hvor købere er en mikrovirksomhed eller lille

virksomhed, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361, hvor betaling og leverance sker sam-

tidig, samt endeligt hvor der er tale om gratis udlevering, eller hvor produkterne ikke er i en stand, hvor

de kan sælges.

Medlemsstaterne har desuden mulighed for at beslutte, at kontrakter ikke kræves i visse tilfælde. Det

første tilfælde er, hvor købet er for et mindre beløb fastsat af medlemsstaterne, dog højst 10.000 euro.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Det andet er, hvor det vedrører produkter, der er genstand for sæsonmæssige udsving i udbud og efter-

spørgsel eller fordærvelighed. Det tredje tilfælde er, hvor produkter er genstand for traditionel eller sæd-

vanemæssig omsætning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres beslutninger

herom.

Der foreslås desuden tilpasning af reglerne i den fælles markedsordning om producentorganisationer.

Det fremgår af forslaget, at producentorganisationer eksplicit også kan omfatte økologiske produkter.

Der indføjes desuden en bestemmelse om, at producentorganisationer, der ikke er anerkendte, herunder

andelsselskaber, vil kunne udføre de samme foranstaltninger, der fraviger EU’s konkurrenceregler i ar-

tikel 101, stk. 1 i TEUF som anerkendte producentorganisationer.

Endvidere vil sammenslutninger for producentorganisationer også kunne udføre de samme foranstalt-

ninger som producentorganisationer, inklusive de der fraviger EU’s konkurrenceregler i artikel 101, stk.

1 i TEUF. I givet fald må andelen af sammenslutningens andele af en givet medlemsstats produktion

ikke overstige 33 pct. Vedrørende producentorganisationers vedtægter foreslås indføjet en bestemmelse

om, at der skal være regler i vedtægterne, der giver medlemmerne mulighed for at føre demokratisk

kontrol med foreningerne, inklusive regnskaber og budget.

Desuden udvides den eksisterende bestemmelse i den fælles markedsordning om, at producentorgani-

sationer m.v. kan fravige EU’s konkurrenceregler i artikel 101, stk. 1 i TEUF, til at omfatte små bedrifter

primært familiebedrifter og til at tiltrække unge producenter og forbedre arbejdsforhold og arbejdssik-

kerhed på landbrugsvirksomheder og forarbejdningsvirksomheder. Endvidere ændres den fælles mar-

kedsordnings bestemmelser således, at der i perioder med alvorlig uligevægt på markederne kan ydes

støtte fra EU’s landbrugsreserve til aftaler og afgørelser indgået af producentorganisationer m.v. i for-

hold til bl.a. tilbagekøb, gratis uddeling af deres produkter, forarbejdning, privat oplagring, fælles salgs-

fremstød og aftaler om kvalitetskrav, forudsat at sådanne aftaler og afgørelser ikke underminerer det

indre markeds funktion. I den anledning foreslås Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 (den horisontale forordning) tilpasset med henblik på at kunne yde sådan støtte.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2115 (forordningen om strategiske planer). Ændringen vedrører støtte til frugt- og grøntsektoren

i medfør af sektorinterventionerne. Her kan der ydes støtte til driftsprogrammer til producentorganisa-

tioner, herunder investeringer i materielle og immaterielle aktiver, der kan stilles til rådighed for med-

lemsvirksomhederne. Forslaget giver mulighed for en forhøjet støtte fra 50 pct. til 60 pct., hvis organi-

sationsgraden blandt frugt- og grøntproducenter i en medlemsstat har været under 10 pct. baseret på

produktionens størrelse i de tre foregående år, før driftsprogrammet blev iværksat. Det bliver desuden

muligt at øge støtten fra 50 pct. til 60 pct., hvor målsætningen er planlægning af produktionen m.v.,

koncentration af udbuddet m.v. eller forbedring af konkurrenceevnen, og hvor interventionstypen er

investering i materielle og immaterielle aktiver, der stilles til rådighed for en ung eller nyetableret pro-

ducent. Det bliver endvidere muligt i driftsprogrammerne at hæve støtten fra 50 pct. til 70 pct. i tilfælde

af ugunstigt vejr, naturkatastrofer og angreb af plantesygdomme og skadedyrsangreb.

Endelig foreslås en ændring af forordning 2021/2115, således at medlemsstaterne fra 2025 i forbindelse

med ændring af deres strategiske planer inden for den fælles landbrugspolitik kan vælge at støtte inter-

ventioner i andre sektorer end biavl, frugt og grønt, vin, olivenolie og humle med op til 6 pct. af deres

direkte støtte i stedet for de nuværende 5 pct.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Land-

brugsudvalg, der er ledende udvalg.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om obligatoriske kontrakter forventes ikke umiddelbart at få EU-budgetvirkning, men de fo-

reslåede muligheder for forøgelse af støtteloftet for støtte til frugt- og grøntsektoren vil potentielt kunne

medføre øgede udgifter, hvis forøgelsen medfører øget anvendelse af ordningen, der ikke har faste tilde-

linger til medlemsstaterne, men en mulighed for støtte på normalt 4,1 pct. af den pågældende produ-

centorganisations omsætning og således ikke nogen absolut øvre grænse. Det kan i mindre omfang have

nationale statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser, hvis regler om obligatoriske

kontrakter skal håndhæves nationalt, og der skal etableres medieringsorganer samt eventuel udarbej-

delse af objektive kriterier til fastlæggelse af afregningspriser i kontrakter. Såfremt der bliver krav om

tilsyn med kontraktudstedelser, vil dette kunne få administrative omkostninger for myndighederne. Den

foreslåede bestemmelse om frivillig fødevareinformation forventes ikke at få statsfinansielle eller admi-

nistrative konsekvenser, idet vurderingen af, hvorvidt udtrykkene ”fair” og ”retfærdig” samt ”korte for-

syningskæder” er i overensstemmelse med de specifikke krav angivet i forslaget,

ikke forventes at kræve

flere ressourcer end dem, der skal anvendes i den nuværende vildledningsvurdering. De konkrete frivil-

lige udtryk anvendes desuden ikke i nævneværdigt omfang på nuværende tidspunkt, og det forventes

ikke, at forslaget vil medføre en større anvendelse af udtrykkene i fremtiden. Det bemærkes, at afledte

nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt afholdes inden for de berørte ministe-

riers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vil formentlig i et vist omfang have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udarbejdelse og for-

handling af kontrakter kan, hvor man ikke hidtil har anvendt kontrakter, medføre udgifter og admini-

strative omkostninger for de involverede. Omfanget vil i høj grad afhænge af, hvor stort omfang anven-

delsen af kontrakter vil få, henset til usikkerhed om omfanget af undtagelserne i forhold til kravet om

obligatoriske kontrakter.

En nærmere vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser i Danmark udestår.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen og er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Råd-

givende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Landbrug & Fødevarer er uforstående over for, at forslaget er udarbejdet uden forudgående konsekvens-

analyse og uden at tage højde for mejerisektorens behov i de enkelte medlemsstater. Derfor afviser Land-

brug & Fødevarer Kommissionens forslag til målrettede ændringer af den fælles markedsordning for

artikel 148. Forslaget vil ikke opnå den tilsigtede effekt af styrkelse af landmændenes position i fødeva-

rekæden, i stedet vil det føre til øget bureaukrati og unødvendige og byrdefulde regler frem for afbureau-

kratisering.

Landbrug & Fødevarer støtter løbende formålet med mælkepakkebestemmelserne i den fælles markeds-

ordning og anerkender det pres, der kommer fra et volatilt verdensmarked, der i øjeblikket er udfordret

af inflation, konflikter og post-pandemiubalancer. Landbrug & Fødevarer advarer mod at åbne mælke-

pakken, herunder den fælles markedsordnings bestemmelser om kontrakter og producentorganisatio-

ner, da det vil kunne omgå sit formål og effektivt svække mælkeproducenterne. Den eksisterende lov-

givning af mælkepakken i den fælles markedsordning er en gennemprøvet ramme, der giver en god og

samlet ramme til at sikre retfærdighed for landmændene i fødevareforsyningskæden. Frivillige aftaler

om kontrakter er fortsat afgørende, da det advokerer for en markedsorienteret tilgang inden for mælke-

sektoren. Landbrug & Fødevarer er derfor modstander af nye reguleringsinitiativer på EU-plan, som

bedst afgøres gennem decentraliseret beslutningstagning mellem mælkeproducenter og mejerier i med-

lemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at den eksisterende artikel 148 giver en minimumsbeskyttelse for

dem, der ikke er medlemmer af et andelsselskab eller anden organisation, og samtidig respekteres den

demokratiske andelsstruktur. Dertil bør produktionsomkostninger helt udelukkes. Der bør ikke gribes

ind i landmændenes frihed til at etablere en forretningsmodel for aflønning baseret på markedsafkast

eller for private mejeriselskaber. En øget rapportering af markedsinformation vil pålægge ekstra admi-

nistration og være en ekstra byrde for landmændene. Landbrug & Fødevarer kan ikke se, hvilken mer-

værdi der er for landmændene ved tilføjelse heraf. Prismodellen for andelsselskaber er fuldstændig gen-

nemsigtig for dens ejere. At inkludere elementer af markeds- og omkostningsforhold i kontrakter vil

underminere den forretningsmodel, som landmændene i andelsselskaberne er blevet enige om. Derud-

over har det potentiale til at underminere andelsselskabet i stedet for at give dem muligheden for at

handle på markedsvilkår, hvor prisen bliver fastsat. Andelsvedtægter er anerkendt som et fuldt ud lige

alternativ til individuelle juridiske kontrakter og griber ikke ind i landmændenes frihed til at etablere en

forretningsmodel baseret på vederlag på markedsafkast.

Desuden påpeger Landbrug & Fødevarer vigtigheden i, at andelsselskaber, producentorganisationer

mv., som har en intern demokratisk struktur, er undtaget fra de betingelser og krav, der er fastsat i

artikel 148, stk. 4 (i), (ii), (iii) og (iv).

Dertil finder Landbrug & Fødevarer det bekymrende over ændringerne til artikel 168. I Danmark har

svineslagteribranchen et velfungerende system med frivillige kontrakter og priserne fastsættes ugentligt

ud fra den givne markedssituation. Ordningen bør derfor alene være frivillig for de enkelte medlemssta-

ter at bruge eller lade være. Kommissionens forslag (stk 4 stk. c (i) indeholder bl.a. krav om statiske

priser uden at anføre hvad det betyder, eller referencer til objektive indikatorer, produktionsomkostnin-

ger m.v. Det står i Danmark frit for den enkelte leverandør at vælge det slagteri, som de ønsker at lave

aftale med. For andelsselskaber er der nogen bindingsregler der skal overholdes, men det er landmæn-

denes eget selskab, hvorfor det Landbrug & Fødevarer undres over, at andelsselskaber overhovedet er

omfattet af forslaget.

Landbrug & Fødevarer kan ikke, se at de foreslåede krav som anført i artikel 168 (særligt stk. 4-8) på

nogen måde kan bidrage til andet end mere bureaukrati og ekstra byrder for både leverandører og slag-

terier.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Landbrug & Fødevarer påpeger vigtigheden af fortsatte muligheder for at forhandle kontrakter og priser

for sukkerroedyrkerne ikke forringes.

Dansk Erhverv er uforstående over for Kommissionens begrundelse for den manglende høring og kon-

sekvensanalyse af forslaget, da Kommissionen allerede i marts 2024 i et refleksionspapir, bebudede en

række foranstaltninger, der skulle styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden, herunder

en målrettet ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og tilhørende forordninger om den fælles land-

brugspolitik.

Dansk Erhverv har den grundlæggende holdning, at europæiske virksomheders retssikkerhed er afgø-

rende for et velfungerende indre marked. Det er således i høj grad afgørende, at man forud for indførel-

sen af nye regler, sikrer sig, at man har fået al den information om de praktiske og økonomiske konse-

kvenser af den nye lovgivning, der er nødvendig for at kunne udarbejde lovteksten under hensyntagen

til alle relevante faktorer. Dansk Erhverv er derfor stærkt kritisk overfor, at Kommissionen på trods af 9

måneders betænkningstid undlader at gennemføre nogen form for forudgående høringsproces samt

undlade at udarbejde en konsekvensanalyse af forslaget.

Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken

begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte

eller indirekte at påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder.

I forhold til den ændrede artikel 88a om fakultative vilkår for kommercielle regler støtter Dansk Er-

hverv, at selvom medlemsstater kan have yderligere betingelser for disse definitioner, skal medlemssta-

terne acceptere produkter, der bruger disse udtryk, hvis disse produkter er lovligt fremstillet eller mar-

kedsført i andre medlemsstater.

I forhold til de ændrede artikler 152 og 153 om producentorganisationer finder Dansk Erhverv det ikke

umiddelbart klart, hvordan købere skal vide, at en gruppe landmænd er en legitim producentorganisa-

tion, hvis producentorganisationer ikke længere skal anerkendes af medlemsstaterne. Dansk Erhverv

støtter, at detailhandlere og/eller grossister kan kontakte individuelle medlemmer af en producentor-

ganisation direkte for at få oplysninger om bæredygtighed (f.eks. emissioner).

I forhold til de ændrede artikler 148 og 168 om kontraktuelle forhold fremhæver Dansk Erhverv, at for-

slaget medfører et obligatorisk krav om skriftlige kontrakter for salg omfattede landbrugsprodukter fra

landmand og/eller producentorganisation til alle købere, herunder grossister og detailhandel. Kontrak-

ten skal, ud over at være skriftlig, indgås på forhånd og indeholde oplysninger om en række specifikke

punkter, herunder om pris, kvantitet og kvalitet, kontraktens varighed, tidspunktet for levering, beta-

lingsbetingelser og procedure, arrangementer for afhentning/levering af produktet, samt regler gæl-

dende for force majeure.

Det er ydermere efter Dansk Erhvervs opfattelse helt afgørende, at forslaget på ingen måde hverken

begrænser eller forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte

eller indirekte at påvirke de priser, som købere i landbrugs- og fødevareforsyningskæden skal betale for

de omfattede produkter. Priser

–

ligesom andre vilkår i aftaler

–

forhandles traditionelt på længere kon-

trakter end 6 måneder, hvilket giver sikkerhed for alle parter i fødevareforsyningskæden, herunder i

sidste ende for forbrugere, der dermed får en vis sikkerhed mod pludselige prisstigning, samt forsy-

ningssvigt.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Dansk Erhverv støtter, at forslaget indeholder en række undtagelser fra ovennævnte krav, herunder hvis

den første køber er en mikro- eller SMV-virksomhed, samt muligheden for nationale undtagelser ved

bl.a. leveringer under 10.000 euro, sæsonbestemte varer samt varer med udbuds- og/eller efterspørg-

selsudsving. Medlemsstater kan i medfør af forslaget kræve, at kontrakter skal registreres forud for le-

vering af produktet. Sådanne kontraktregistre findes allerede i nogle medlemsstater, f.eks. i Spanien, og

skaber efter Dansk Erhverv forståelse en enorm administrativ byrde for detailhandlere og grossister,

som har tusindvis af kontrakter. Dansk Erhverv kan derfor ikke støtte et sådant krav.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at forordningsforslaget på ingen måde hverken begrænser eller

forhindrer den frie konkurrence på det indre marked yderligere, herunder ved direkte eller indirekte at

påvirke priser eller medføre flere eller øgede byrder for europæiske virksomheder, f.eks. ved krav om

skriftlighed eller indførsel af kontraktsregistrer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Spørgsmålet om landbrugernes position i fødevareforsyningskæden optager adskillige medlemsstater,

og det må forventes, at der vil være en høj grad af tilslutning til forslaget blandt medlemsstaterne. Nogle

medlemsstater vil formentlig være bekymrede for de administrative omkostninger for virksomhederne

og myndighederne, som kravet om obligatoriske kontrakter kan medføre, ligesom det forventes, at der

også vil være opmærksomhed på, at f.eks. andelsejede virksomheder ikke påvirkes negativt.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en styrket markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med så få markedsfor-

vridende tiltag som muligt. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfunge-

rende indre marked, og at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne. Det er vigtigt

for regeringen, at det grundlæggende princip om aftalefrihed respekteres. Det er endvidere vigtigt for

regeringen, at forslaget tilgodeser etablerede samarbejder mellem primærproducenter, som f.eks. i an-

delsejede virksomheder, idet andelsstrukturen er en måde at forbedre landbrugerens position i fødeva-

reforsyningskæden. Regeringen finder det desuden vigtigt, at de administrative byrder begrænses, og at

Kommissionen tilvejebringer en konsekvensanalyse af forslaget

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget skabes flere muligheder og incitamenter for produ-

centerne til frivilligt at gå sammen i sammenslutninger, da det styrker deres position i fødevareforsy-

ningskæden. Regeringen finder det positivt, at forslaget forbedrer mulighederne for at yde støtte til unge

landbrugere og gartneres investeringer.

Regeringen finder, at de gældende bestemmelser i fødevareinformationsforordningen 1169/2011 om fri-

villig fødevareinformation er tilstrækkelig, og at der ikke bør fastsættes specifikke regler for anvendelse

af udtryk som ”fair” og ”retfærdig” og ”korte forsyningskæder”.

Regeringen finder, at anvendelse af skriftlige kontrakter ikke bør gøres obligatorisk, idet regeringen fin-

der, at de eksisterende regler om skriftlige kontrakter er fuldt ud tilstrækkelige, og at det fortsat skal

være op til medlemsstaterne at fastsætte nærmere regler herom. Regeringen finder det vigtigt, at pro-

ducenter, som via medlemskab af en andelsvirksomhed leverer hertil, undtages fra krav om anvendelse

af skriftlig kontrakt.

Regeringen er skeptisk over for lempelser af konkurrencereglerne og vil arbejde for at begrænse mulig-

heden for at yde støtte fra landbrugsreserven til aftaler, der fraviger konkurrencereglerne i krisesituati-

oner.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/1-25

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.