Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 21/1-25 - økofin Bilag 1
Offentligt

9. januar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21.01.2025

1) Præsentation af det polske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemi-

nisteriet og Finansministeriet.

2) Sikring af konkurrencedygtige rammer for virksomheder i EU

–

simplificering, op-

rydning og byrdereduktion

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet og Erhvervsministeriet.

3) Præsentation af Kommissionens konkurrenceevnekompas

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet og Forsvarsministeriet

Implementering af EU’s fælles finanspolitiske regler

KOM(2024)705, KOM(2024)710 - KOM(2024)730, KOM(2024)951 -

KOM(2024)959

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Det europæiske semester 2025 - Kommissionens varslingsrapport og udkast til anbe-

falinger til euroområdet som helhed

KOM(2024) 702, KOM(2024) 704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020) 408, KOM(2022) 231, KOM(2024)587, KOM(2024)591,

KOM(2024)592

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det polske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Polen varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2025. Det polske formand-

skab ventes på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til

formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sa-

ger fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Polen har EU-formandskabet i 1. halvår af 2025. Det polske formandskab ventes

på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det polske formandskab vil overordnet i ECOFIN fokusere

på 1) håndtering af EU’s nuværende udfordringer, herunder konkurrenceevne

og finansiering af forsvar og sikkerhed i EU og Ukraine, 2) det økonomiske-po-

litiske område, herunder implementering af EU’s finanspolitiske regler, 3) for-

slag på det finansielle område, 4) forslag på skatteområdet (både direkte og in-

direkte skatter, 5) reform af toldunionen og 6) EU-budgettet.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

polske formandskab.

1. Håndtering af EU’s nuværende udfordringer

Høje energipriser i EU udgør en begrænsning for den europæiske konkurrence-

evne og medfører negative konsekvenser for de europæiske økonomier, som

bl.a. påpeges i Draghi-rapporten

om EU’s konkurrenceevne. Høje energipriser,

sammenlignet med USA og andre lande, fører til relativt højere inputpriser for

europæiske virksomheder, hvilket gør det vanskeligt for dem at konkurrere på

lige vilkår med virksomheder fra mange lande uden for EU. Derudover resulte-

rer høje energipriser i større omkostninger for europæiske husholdninger. Det

polske formandskab ventes under ECOFIN at have fokus på makroøkonomiske

løsninger, der kan bidrage til at reducere de negative konsekvenser af høje ener-

gipriser i Europa samt på initiativer, der kan sænke selve energipriserne.

For at få privat kapital til at spille en større rolle i finansieringen af økonomien

og den grønne og digitale omstilling, vil det polske formandskab søge at for-

bedre konkurrenceevnen af de europæiske kapitalmarkeder ved at prioritere ar-

bejdet med forslag, der har til hensigt at styrke kapitalmarkedsunionen.

Side 2 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder gennem implementeringen af Ukraine-fa-

ciliteten og EU’s makrofinansielle assistance (MFA). ECOFIN ventes derudover

også at fokusere på finansieringen af Ukraines langsigtede genopretning og gen-

opbygning. ECOFIN vil fortsat overvåge implementeringen af EU’s sanktioner

mod Rusland og Belarus samt analysere deres økonomiske konsekvenser for EU

og EU-landene.

ECOFIN ventes at fortsætte arbejdet med at sikre investeringer i

EU’s forsvar

og sikkerhed, herunder med inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank

(EIB). ECOFIN vil arbejde tæt sammen med Kommissionen og andre instituti-

oner og strategiske partnere om at udvikle nye løsninger med henblik på at

styrke EU-landenes forsvar.

2. Økonomisk-politiske område

ECOFIN ventes i 1. halvår af 2025 at fortsætte den igangværende implemente-

ring af EU’s finanspolitiske regler.

ECOFIN skal vedtage rådshenstillinger vedr.

EU-landenes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal

indeholde en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter samt reformer og

investeringer, som skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Kommissionen har inden udgangen af 2024 offentliggjort vurderinger af 21 lan-

des planer, og ECOFIN ventes 21. januar 2025 at vedtage rådshenstillinger om

godkendelse af udgiftsstier samt reformer og investeringer, der begrunder even-

tuelle forlængede tilpasningsperioder, for de pågældende landes udgiftsstier.

ECOFIN vil senere vedtage rådshenstillinger om de resterende landes planer i

takt med, at landene løbende afleverer planerne, og Kommissionen vurderer

planerne.

ECOFIN ventes derudover at implementere de finanspolitiske reglers bestem-

melser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud pba.

udspil og forslag fra Kommissionen. ECOFIN ventes 21. januar 2025 at træffe

beslutning om underskudshenstillinger til otte lande, hvor ECOFIN 16. juli ved-

tog beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud. Under-

skudshenstillingerne ventes at indeholde krav om finanspolitiske tilpasninger

mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for givne frister. Det

er desuden muligt, at ECOFIN i løbet af 1. halvår af 2025 vil skulle træffe beslut-

ning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Østrig, afhængig

af, om landet i forbindelse med ECOFIN 21. januar 2025 præsenterer tiltag, der

vurderes at kunne bringe landets underskud under 3 pct. af BNP i 2025. Som

led i den løbende implementering af stabilitets- og vækstpagten skal Kommissi-

onen foretage helhedsvurderinger af underskud, der overstiger 3 pct. af BNP i

Side 3 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

lande, hvor der ikke allerede er åbnet en underskudshenstilling. På den bag-

grund skal Kommissionen ifm. forårsprognosen i maj 2025 vurdere, om der skal

stilles forslag til, at ECOFIN vedtager yderligere underskudshenstillinger.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for 2025 på baggrund af prioriteterne og konklusionerne i udkastet til

anbefalinger til euroområdet

som helhed og Kommissionens

varslingsrapport

(som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer), som

blev offentliggjort i slutningen af 2024, samt eventuelle yderligere udspil fra

Kommissionen, jf. særskilt dagsordenspunkt. Gennemførelsen af semesteret

2025 vil bl.a. resultere i landespecifikke anbefalinger til EU-landene om økono-

misk-politiske udfordringer og prioriteter, som ventes vedtaget i juli 2025 pba.

udkast fra Kommissionen.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten

(”Recovery

and Resilience Facility”

–

RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2025 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder REPowerEU-kapitler. REPower-kapitlerne

indeholder tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil energi. ECOFIN vil

muligvis også have horisontale drøftelser om implementeringen af genopret-

ningsfaciliteten.

3. Det finansielle område

Formandskabet vil forsætte forhandlingerne med igangværende lovforslag og

overordnet fokusere på at styrke kapitalmarkedsunionen.

Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet

Der udestår fortsat enighed om forslagene fra juni 2023 vedr. en digital euro og

forslag vedr. betalingstjenester (”Payment

Services Directive/Regulation” –

PSD III + PSR).

ECOFIN ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 1. halvår 2025 mhp.

fremskridt med forslaget vedr. digital euro og enighed vedr. forslag vedr. beta-

lingstjenester med henblik på at påbegynde trilog.

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Side 4 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet

ECOFIN nåede i juni 2024 til enighed om revision af EU-rammerne for krise-

håndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødlidende,

herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank

Recovery and Resolution Direc-

tive” –

BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler

(”Deposit

Guarantee Schemes Directive” –

DGSD). Et overordnet formål med pakken er

bl.a., at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD, her-

under princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af banker-

nes aktionærer og kreditorer (bail-in) og ikke af statslige midler (bail-out). Tri-

logforhandlingerne er påbegyndt i december 2024, og der ventes fortsatte tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet i 1. halvår 2025.

ECOFIN nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinveste-

ringer

(”Retail Investor Strategy” –

RIS). Detailinvestorer skal i højere grad del-

tage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgiv-

ning, have bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre

beskyttet på tværs af EU. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet i 1. halvår 2025.

ECOFIN nåede i december 2024 til enighed om et finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Open Finance”).

Forslaget gør det obligatorisk for virksomheder på

det finansielle område, efter kundens anmodning og under hensyn til regler om

databeskyttelse, at tillade deling af data, som den pågældende virksomhed har

om kunden, fx data om banklån, realkreditlån, investeringer mv. Udbydere af

finansielle oplysningstjenester vil fx kunne anvende kundernes data til at give

en bedre sammenligning af forskellige finansielle virksomheders produkter

samt deres priser og vilkår og dermed gøre produkterne transparente og gen-

nemskuelige for forbrugerne. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Par-

lamentet i 1. halvår 2025.

4. Skatteområdet

På selskabsskatteområdet vil ECOFIN muligvis arbejde videre med direktivfor-

slaget om en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

(”Business in

Europe: Framework for Income Taxation” –

BEFIT), og forslaget om Transfer

Pricing, som Kommissionen fremsatte i september 2023.

Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-

cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-

teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, herunder et

fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Side 5 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Forslaget om transfer pricing

indebærer bl.a., at OECD’s

transfer pricing-ret-

ningslinjer

omsættes til EU-lovgivning. Der er ikke udsigt til enighed om forsla-

get, men det vil muligvis blive grundstenen for et transfer pricing-forum.

På et mere generelt plan forventes dagsordenen om regelforenkling for virksom-

heder på skatteområdet (decluttering) at blive aktuel under det polske formand-

skab, om end det endnu er uklart hvordan.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,

at ECOFIN vil fortsætte drøftelserne af et nyt kompromisforslag fra Kommissi-

onen om fælles EU-regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af post-

kasseselskaber (Unshell).

Det polske formandskab vil prioritere arbejdet med en ny revision af direktivet

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) mhp. enighed i

ECOFIN. Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning om udveksling af oplysnin-

ger mellem EU-landene som følge af direktivet om minimumsbeskatning i op-

følgning på OECD-aftalen, herunder standardskemaet til brug for indberetnin-

gen. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysninger mellem EU-lan-

dene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en udvekslingsordning,

der også omfatter stater uden for EU.

EU’s sortliste over skattely uden for EU

opdateres halvårligt. Opdatering af sort-

listen ventes vedtaget i Rådet i februar 2025 og forberedes af

Adfærdskodeks-

gruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Ad-

færdskodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt krite-

rium 1.4 om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og udvidelse af

sortlistens geografiske anvendelsesområde.

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på momsområdet, herunder for-

slaget om fjernsalg af indførte varer fra tredjelande. Forslaget skal give større

forbrugersikkerhed, mindske administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at tilslutte sig Import One

Stop Shop (IOSS)-ordningen. Der ventes politiske drøftelser eller enighed om

forslaget under polsk formandskab, afhængigt af udviklingen i forhandlingerne

på toldområdet.

På afgiftsområdet forventes det, at ECOFIN vil blive præsenteret for en revision

af tobaksbeskatningsdirektivet. Revisionen forventes at omfatte forhøjelse af

mindsteafgifter, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye nikotinhol-

dige produkter og købekraftindeksering af mindsteafgifterne.

ECOFIN ventes også at arbejde videre med revision af energibeskatningsdirek-

tivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energipro-

Side 6 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

dukter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energiind-

hold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom det drøftes, om anvendelsesom-

rådet for minimumssatser bør udvides til at omfatte fx energiprodukter anvendt

ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

5. Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj

2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed

og indførelse af ”told

fra første

krone” på e-handel

(dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). ECOFIN ventes at drøfte og evt. nå til enighed om toldreformpakken

under det polske formandskab.

6. Budgetområdet

På budgetområdet ventes forhandlinger om

Rådets henstilling til decharge

for

EU-budgettet 2023 på baggrund af Revisionsrettens årsrapport for 2023.

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens ændrede forslag

af 20. juni 2023 om

nye indtægter

til EU’s budget,

der indebærer forslag til nye

indtægtskilder til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s kvotehandelssystem,

indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), implementeringen

af spor 1 i OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-

lande. Der forventes ikke substantielle fremskridt på sagen før Kommissionen

fremsætter sit forslag til EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF).

Øvrige sager

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF-møder

og G20-møder for finansministre og centralbankchefer, herunder G20-møder

26.-27. februar 2025 og IMF- og G20-møder under

IMF’s

forårsmøde 21.-26.

april 2025.

3. Formål og indhold

Ikke relevant.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Side 7 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til det polske formand-

skabsarbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det polske formand-

skabs arbejdsprogram og prioriter for ECOFIN. Derudover vil den danske hold-

ning til de enkelte sager bliver fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono-

Det Europæiske Råd (DER) og EU’s

økonomi- og fi-

miske samarbejde i EU nansministre (den udvidede eurogruppe) har i de se-

(styrkelse af ØMU’en)

nere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser

af det økonomiske samarbejde i EU /

ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-

nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes

genopretningsplaner.

Processen

med

udbetaling af midler

fra genopretningsfaciliteten

på baggrund af opfyldte milepæle og mål har været i

gang siden ultimo 2021. De fleste lande har også i lø-

bet af 2022, 2023 og 2024 fået godkendt opdaterede

genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowerEU-

kapitler, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af import af fossile brændstoffer fra Rusland.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Side 9 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

ECOFIN ventes i 1. halvår 2025 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere råds-

beslutninger om EU-landenes opdaterede genopret-

ningsplaner.

Reformen af EU’s fi-

Det polske formandskab vil fortsætte arbejdet med im-

nanspolitiske regler

plementering af reformen

af EU’s finanspolitiske reg-

ler

(”Stabilitets-

og Vækstpagten”),

som trådte i kraft

30. april 2024.

Reformen indebærer, at overvågningen af og kravene

til EU-landenes økonomiske politik forankres i natio-

nale mellemfristede planer for finans- og strukturpoli-

tik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissi-

onen og godkendes af Rådet (rådshenstillinger). 21

lande har inden udgangen af 2024 afleveret en plan,

som Kommissionen har foretaget vurderinger af. Vur-

deringer og godkendelser af de resterende 6 landes

planer følger løbende i takt med at planerne afleveres.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen

i de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-

somme ledighedsudgifter, udgifter til national medfi-

nansiering af EU-programmer og udgifter finansieret

af EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-

forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-

giftsændringer). Udgiftsstierne skal sikre faldende el-

ler stabil lav gæld, og kravene er differentierede og af-

spejler, om landet har underskud og gæld over hhv. 3

og 60 pct. af BNP. Reglerne indebærer bl.a., at udgifts-

stierne i lande med underskud og gæld over hhv. 3 og

60 pct. af BNP skal leve op til visse minimuskrav til ud-

viklingen i gælden. I lande med gæld eller underskud

over hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal udgiftsstien også

sikre en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-point til under-

skuds-grænsen på 3 pct. af BNP.

Landenes planer skal også indeholde reformer og inve-

steringer, herunder tiltag

der adresserer EU’s lande-

specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt

Side 10 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret

under det europæiske semester. Reformerne og inve-

steringerne kan under visse betingelser, herunder at

de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere

tilpasningsperiode for udgiftsstien og dermed lempede

krav til de offentlige nettoudgifter i de enkelte år.

ECOFIN ventes 21. januar at vedtage rådshenstillinger

for de 21 lande, der har afleveret en plan og hvor Kom-

missionen har foretaget en vurdering. ECOFIN ventes

løbende at vedtage rådshenstillinger for de resterende

6 lande i løbet af 1. halvår 2025.

Landene kan under reformen fortsat få henstillinger

med bindende krav til finanspolitikken, hvis store un-

derskud eller høj gæld ikke nedbringes. ECOFIN ven-

tes pba. forslag fra Kommissionens at træffe beslut-

ning om underskudshenstillinger til de 8 lande, hvor

ECOFIN 16. juli besluttede, at der eksisterer et ufor-

holdsmæssigt stort underskud. Underskudshenstillin-

gerne indeholder krav om finanspolitiske tilpasninger

mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP in-

den for en given frist. ECOFIN vil evt. skulle træffe be-

slutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Østrig, hvilket ventes at afhænge af, om

Østrig senest i forbindelse med ECOFIN 21. januar

2025 præsenterer en pakke med tiltag, der vurderes at

kunne bringe underskuddet i overensstemmelse med

grænsen på maksimalt 3 pct. i 2025.

Som led i den løbende implementering af stabilitets-

og vækstpagten, herunder ifm. forårsprognosen i maj

2025, skal Kommissionen foretage en helhedsvurde-

ring af underskud der overstiger 3 pct. af BNP i lande,

der ikke allerede har en underskudshenstilling. På den

baggrund skal Kommissionen vurdere, om der skal

stilles forslag til, at ECOFIN vedtager, at der eksisterer

yderligere uforholdsmæssigt store underskud blandt

EU-landene, og på den baggrund vedtage nye under-

skudshenstillinger. Hvis det bliver relevant, ventes

Side 11 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

ECOFIN i juni 2025 præsenteret for en sådan helheds-

vurdering og evt. forslag til rådsbeslutning.

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands fuldskalainvasion af

kvenser af Ruslands Ukraine 24. februar 2022 løbende drøftet de økonomi-

krig i Ukraine

ske og finansielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine,

herunder økonomisk assistance til Ukraine, imple-

menteringen af EU’s sanktioner mod Rusland, immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, konsekven-

serne af krigen for Ukraine og EU’s

økonomier samt

håndteringen heraf.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2025 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til

Som led i EU’s stats-

og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision

af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

vedtog EU i februar 2024 etableringen af en

Ukraine-

facilitet,

som skal yde støtte til Ukraines genopretning,

genopbygning og modernisering mhp. et fremtidigt

EU-medlemskab. Støtten vil tage form af lån og tilskud

på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betin-

get af, at Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt

Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende re-

formprogram, der skitserer reformer og investeringer,

som myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-

2027 sammen med en tidslinje for implementeringen

af planen.

EU vedtog 23. oktober 2024 oprettelsen af ny ekstra-

ordinær makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine

på op til 35 mia. euro og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine, som kan understøtte

bilaterale lån fra EU og G7-partnere på samlet op til 45

mia. euro, der tilbagebetales med ekstraordinære ind-

tægter fra immobiliserede russiske centralbankakti-

ver. Lånene skal ses i lyset af G7-aftalen fra juni 2024

om at yde nye lån til Ukraine baseret på fremtidige ind-

tægter fra de immobiliserede aktiver inden udgangen

af 2024. Ud over EU har USA, Canada, Japan og Stor-

Side 12 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

britannien også annonceret væsentlige lånebidrag un-

der

samarbejdsmekanismen. EU’s MFA-lån

ventes

derfor at blive nedjusteret fra de maksimale 35 mia.

euro til godt 18 mia. euro.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Forløb/status

Rådet opnåede i juni 2024 enighed om forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Der ventes i 1. halvår 2025 at pågå trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet.

Styrket ramme for de- Rådet nåede i juni 2024 enighed om en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU.

Forslaget lægger bl.a. op til at styrke regler for proce-

durer for udvikling og godkendelse af investeringspro-

Side 13 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

dukter, offentliggørelse og markedsføring af investe-

ringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest

af kunder samt tilsyn og standarder for rådgivning.

Rådets generelle indstilling indeholder

ikke

Kommis-

sionens forslag om en udvidelse af det delvise forbud

mod formidlingsprovision som i Kommissionens for-

slag, så forbuddet omfatter Execution Only-handler,

hvor investorer kan foretage værdipapirhandler på

egen hånd og uden, at der forinden foretages personlig

rådgivning. Der ventes i 1. halvår 2025 at påbegyndes

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC),

forslag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Framework for Financial Data Access”

–

FIDA el. Open Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital

fordring på Den Europæiske Centralbank (ECB) og

supplerer således kontanter, som er fysiske fordringer

på ECB. De mest almindelige anvendte penge er i dag

elektroniske euro, hvor den direkte fordring (via inde-

stående på konti mv.) er mod en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet

samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke

forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-

troniske betalinger og gøre det lettere for forbrugere at

dele deres finansielle data på en sikker måde mhp. at

Side 14 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter og

services.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2024 om da-

tadeling. Der ventes i 1. halvår 2025 at påbegyndes tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forhandlinger i Rådet om digital euro og forslaget til

ændring af rammen for betalingstjenester ventes at

fortsætte i 1. halvår 2025 mhp. fremskridt eller enig-

hed.

Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit

forslag til

revision af benchmarkforordningen (BMR).

Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som

reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Formålet med forslaget er at lette de administrative

byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-

lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-

kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.

Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-

lande også omfattes af reglerne.

Der er i december 2024 opnået en politisk aftale i tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et

forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,

der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstil-

synssystem,

henholdsvis Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-

retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-

heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende

krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-

heder

–

europæiske og nationale. Der er i december

Side 15 af 81

ESA-forordninger

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

2024 opnået en politisk aftale i trilogforhandlinger

mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business

in Europe: Framework for Income Ta-

xation”

- BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Direktivforslaget om

hovedsædebeskatning

(Head Of-

fice Taxation

–

HOT) er en del af Kommissionens

SMV-pakke, som blev offentliggjort 12. september

2023. Forslaget indebærer bl.a.,

at SMV’er, som har

fast driftssted (men ikke datterselskaber) i andre EU-

lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne

i det EU-land, hvor selskabets hovedkontor har skatte-

mæssigt hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det en-

kelte faste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-

værtsland og med den skattesats, som er gældende for

det pågældende EU-land.

EU-landene ventes ikke at arbejde videre med sagen.

Transfer pricing

Forslaget om

fælles transfer pricing-regler,

der blev

offentliggjort af Kommissionen 12. september 2023,

indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines

(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning,

så armslængde-

princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-

princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner

skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige

parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at

EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i

forbindelse med det videre arbejde med TPG.

Hovedsædebeskatning

(HOT)

Side 16 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

(Unshell)

Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag

om et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved

brug af postkasseselskaber.

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-

skaber og juridiske arrangementer med ingen

–

eller

kun minimal

–

forretningsmæssig og økonomisk akti-

vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.

I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-

ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-

terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-

ningsmæssig substans.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Revision af direktivet Det polske formandskab vil påbegynde og formentlig

om administrativt skat- også afslutte arbejdet med en ny revision af direktivet

tesamarbejde (DAC9)

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(DAC9). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning om

udveksling af oplysninger, herunder standardskemaet

til brug for indberetningen, mellem EU-landene som

følge af direktivet om minimumsbeskatning.

Det forventes, at der opnås enighed om forslaget på

ECOFIN under det polske formandskab.

EU’s fælles

over skattely

sortliste

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret.

Under det polske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECOFIN

18. februar). Derudover vil Adfærdskodeksgruppen

muligvis arbejde videre med udvidelse af listens geo-

grafiske anvendelsesområde samt udvikling af et nyt

kriterium om informationsudveksling om reelle ejere

af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Side 17 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Revision af tobaksbe- Det forventes, at EU-Kommissionen fremsætter et for-

skatningsdirektivet

salg om revision af tobaksbeskatningsdirektivet. Revi-

sionen forventes bl.a. at omfatte forhøjelse af mindste-

afgifter, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til

nye nikotinholdige produkter.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Fjernsalg af indførte va- Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske

rer fra tredjelande

administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at

tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen.

Der ventes politiske drøftelser eller enighed om forsla-

get under polsk formandskab, afhængigt af hvordan de

sideløbende og samspillende forhandlinger på toldom-

rådet går.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Energibeskatning

Forløb/status

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer en omlægning af minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse og indeksering af minimumssatserne i

EU, ligesom omlægningen indebærer, at minimumsaf-

gifterne fastsættes efter energiprodukternes energi-

indhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i dag.

Minimumssatserne skal afhænge af energiprodukter-

nes klima- og miljøpåvirkning, idet produkter med hø-

jere klima- og miljøpåvirkning indføres på højere trin

for minimumssatser. Minimumssatserne indekseres,

så man sikrer et tidssvarende prissignal, som ikke ud-

hules med tiden.

Forslaget indebærer også, at direktivets anvendelses-

område udvides (med ny teknologi og energiprodukter

Side 18 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Det polske formandskab ventes at arbejde videre med

sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

For-

handlinger om overordnede rammer for målet og ud-

møntning forventes at fortsætte under polsk for-

mandskab.

Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN

med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreformen

Forløb/status

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfat-

tende toldreformpakke i maj 2023. Reformpakken be-

står af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og

indebærer blandt andet indførelse af en ny fælles EU-

toldmyndighed

og indførelse af ”told fra første krone”

på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bund-

grænse på 150 euro afskaffes).

Det polske formandskab forventer, at ECOFIN mulig-

vis når helt eller delvist til enighed om toldreformpak-

ken under det polske formandskab, så trilogforhand-

linger kan påbegyndes.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2026

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2025 under dansk for-

mandskab. Forhandlingerne indledes under dansk le-

delse inden Danmark officielt overtager formandska-

bet.

Side 19 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Next Generation

(NGEU)

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten (RRF).

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten RRF samt også forskningsprogram-

met Horisont Europa, investeringsprogrammet In-

vestEU, og REACT EU-mekanismen under samhørig-

hedspolitikken.

Der skal under polsk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret 2024 sin års-

gettet 2023

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2023.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2023-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2025 under

polsk formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

troduktion af

nye indtægtskilder til EU’s budget.

egne indtægter

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Side 20 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Der kan evt. opstå drøftelser af sagen under polsk for-

mandskab. Der forventes dog ikke substantielle frem-

skridt på sagen før Kommissionen fremsætter sit for-

slag til EU’s kommende flerårige finansielle ramme

(MFF).

Øvrige sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF-møder og G20-møder for fi-

nansministre og centralbankchefer, herunder G20-

møder 26.-27. februar 2025 og IMF- og G20-møder

under

IMF’s forårsmøde 21.-26.

april 2025.

Side 21 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 2: Sikring af konkurrencedygtige

rammer for virksomheder i EU

–

simplificering, oprydning og

byrdereduktion

KOM-dokumenter foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN skal drøfte, hvordan rammerne for europæiske virksomheder kan

forbedres gennem regelforenkling (simplificering), oprydning og byrdereduk-

tioner, og dermed gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedyg-

tige. Der er tale om en indledende drøftelse, hvor ministrene får mulighed for

at præsentere deres respektive synspunkter og forventninger. Det er en top-

prioritet for regeringen at gøre det mindre bøvlet at drive virksomhed i Dan-

mark og i EU. Regeringen vil derfor også arbejde for, at lovgivning fra EU skal

være letforståelig og ligetil at håndtere og implementere for virksomheder og

myndigheder samt at omkostninger og byrder fra eksisterende og ny lovgiv-

ning nedbringes.

2. Baggrund

Under den nye Kommission ventes regelforenklings- og byrdereduktionsdags-

ordenen at få større betydning, og det fremgår bl.a. af kommissionsformand Ur-

sula von der Leyens politiske retningslinjer for 2024-2029, at det skal være

nemmere at drive virksomhed, og at der skal være et fokus på at reducere admi-

nistrative byrder og regelforenkling, herunder gennem mindre afrapportering.

Konkret har Kommissionen et mål om at reducere rapporteringsforpligtelserne

med mindst 25 pct. generelt, og med mindst 35 pct. for små- og mellemstore

virksomheder.

Valdis Dombrovskis (Letland) er udpeget som kommissær for bl.a. ”implemen-

tering og simplificering (regelforenkling)” i den nye Kommission. Han vil sam-

tidig også være ansvarlig for overordnet at styrke den europæiske økonomi og

produktivitet. Det indgår i hans såkaldte ”mission letter” vedr. implementering

og simplificering, at han får ansvar for bl.a.:

•

’stressteste’ EU’s regulering med henblik på at undgå

overlap og

modsatrettet regulering, herunder sørge for der bliver fremsat rele-

vante forslag til bl.a. at simplificere reguleringen.

At lave en årlig plan for ”fitness-checks” og evaluering, som skal præ-

senteres sammen med Kommissionens arbejdsprogram.

indføre en ny konsultationstilgang (”realitetschecks”) som skal ind-

samle førstehåndsinformationer fra udvalgte interessenter for at iden-

tificere udfordringer med implementering af EU-regler.

Side 22 af 81

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

•

At fremsætte forslag til at reducere administrative byrder og afrappor-

teringsbyrder i dialog med alle interessenter og EU-institutioner.

At styrke og sikre fuld efterlevelse af Kommissionens ’better regulation’

standarder i forbindelse med nye initiativer med signifikante konse-

kvenser, samt styrke anvendelsen af ”one in, one out” reglen ved nye

forslag.

At lede forhandlinger om en fornyet interinstitutionel aftale om simpli-

ficering og bedre lovgivning, der skal sikre bl.a. at hver institution laver

vurderinger af konsekvenser og omkostninger af forslag på samme

måde med en simpel og klar metode.

Derudover har alle kommissærer fået til opgave at afholde minimum to imple-

menteringsdialoger pr. år og udarbejde en årlig fremskridtsrapport om imple-

mentering og håndhævelse på deres respektive område. Dertil kommer, at kom-

missærerne generelt skal tage højde for tidligere eller kommende rapporter,

herunder særligt Draghi-rapporten.

Draghi-rapporten

peger overordnet på, at der er behov for at styrke EU’s beslut-

nings- og implementeringsproces (governance). Draghi-rapporten fremhæver

således, at der er behov for en forenkling af regler og reduktion af administrative

byrder for europæiske virksomheder, samt et større fokus på omkostningerne

ved al ny regulering. Konkret foreslås det i rapporten, at der skal etableres en

fælles metode på tværs af EU-institutionerne til at foretage konsekvensvurde-

ringer, som kvantitativt kan analysere gevinster og omkostninger ved nye EU-

forslag, så der kan laves ensartede konsekvensvurderinger hele vejen gennem

lovgivningsprocessen. Der peges også på, at virksomheder i EU i dag både skal

håndtere hyppige ændringer og overlap af eksisterende regler, og samtidigt na-

vigere i nationale forskelle i implementeringen af reglerne, og at byrderne er

særligt tunge for små-

og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Von der Leyen har i en tale i Europa-Parlamentet d. 27. november 2024 udtrykt,

at et af de første skridt for den nye Kommission er at fremsætte et ”omnibus-

forslag”. Forslaget forventes at have fokus på at strømline og simplificere rap-

porteringskrav i:

•

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD): regler om rappor-

tering, der har til formål at sikre gennemsigtighed og sammenlignelig-

hed af virksomheders bæredygtighed.

Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD): regler om,

at visse virksomheder forpligtes til at gennemføre due diligence-proces-

ser for at forebygge og håndtere negative indvirkninger på menneskeret-

tigheder og miljø i deres leverandørkælder.

Side 23 af 81

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

•

Taksonomiforordningen: vedrører EU’s taksonomi, som er et klassifika-

tionssystem med kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan siges

at være miljømæssigt bæredygtig.

På skatteområdet tegner der sig ligeledes et billede af ny dagsorden under titlen

”decluttering”/forenkling.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en drøftelse af prioriteter og forventninger vedr. sim-

plificering og byrdereduktion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Tiltag

og forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive statsfi-

nansielle konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. Tiltag kan på den

anden side også have negative statsfinansielle konsekvenser, hvis fx fjernelse

eller udvanding af værnsregler medfører et mindreprovenu. En nærmere vur-

dering vil afhænge af konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tiltag og forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. En nær-

mere vurdering vil afhænge af konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tiltag og forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at øge virksomhedernes

produktivitet. En nærmere vurdering vil afhænge af konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Side 24 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes blandt EU-landene generelt opbakning til at prioritere byrdereduk-

tion og regelforenkling ift. EU-lovgivning.

10. Regeringens generelle holdning

Det er en topprioritet for regeringen at gøre det mindre bøvlet at drive virksom-

hed i Danmark og i EU. Regeringen arbejder derfor også for, at lovgivning fra

EU skal være letforståelig og ligetil at håndtere og implementere for både virk-

somheder og myndigheder i EU-landene samt at omkostninger og byrder fra

eksisterende og ny EU-lovgivning nedbringes. Derudover er det også en natio-

nal prioritet at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler.

Regulering har forskellige formål, og noget af den regulering, der ventes justeret

under den nuværende Kommission, er indført af hensyn til bl.a. at fremme den

grønne omstilling, hvilket regeringen finder positivt. Det er dog samtidigt vigtigt

for regeringen, at effekten af pålagte byrder står mål med de ressourcer, der an-

vendes til at sikre regelopfyldelse og som ellers kunne være anvendt til værdi-

skabende aktiviteter. Derudover er det vigtigt, at nye krav implementeres så ef-

fektivt som muligt og understøtter digitale forretningsprocesser.

Regeringen støtter Kommissionens arbejde med byrdereduktioner og simplifi-

ceringer og med at styrke fokus på implementering særligt for små og mellem-

store virksomheder samt generelt at skabe mere konkurrencedygtige rammer

for virksomhederne under hensyntagen til formålene med reguleringen, herun-

der er det fx vigtigt, at regelforenkling mv. ikke svækker de nuværende værn

mod aggressiv skatteplanlægning. Når det kommer til ny lovgivning, er det der-

for også en prioritet for regeringen, at økonomiske konsekvensvurderinger af ny

EU-lovgivning i højere grad bidrager til at skabe et bedre grundlag for priorite-

ring af lovgivning samt bidrager til at mindske omkostninger for myndigheder

og erhvervslivet, herunder fx ved at se på konsekvenser på landeniveau. Konse-

kvensvurderinger understøtter bl.a. en politisk vurdering af, om gevinsterne ved

ny regulering overstiger omkostningerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 25 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 3: Præsentation af EU’s

konkurrenceevnekompas

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sit konkur-

renceevnekompas, der ventes offentliggjort

anden halvdel af januar 2025.

Det nærmere indhold i konkurrenceevnekompasset kendes ikke, men Kommis-

sionen har oplyst, at kompasset vil sætte ramme og retning for det videre ar-

bejde med at styrke europæisk konkurrenceevne på basis af Draghi-rappor-

ten. Konkurrenceevnekompasset ventes ikke at indeholde konkrete lovforslag,

men vil muligvis tage form af en meddelelse med overordnede politiske udmel-

dinger og prioriteter.

Draghi-rapporten slår overordnet set fast, at EU udfordres af en svagere ud-

vikling i produktiviteten end i særligt USA, som bl.a. kommer til udtryk ved et

tiltagende BNP-gab mellem EU og USA. Rapporten fremfører på den bag-

grund anbefalinger til EU og EU-landene om konkurrenceevneforbedrende

politikker, herunder vedrørende kapitalmarkedsunionen, strukturreformer,

byrdelettelser, mobilisering af private investeringer, og mere fælleseuropæisk

finansiering, herunder

mere effektiv anvendelse af EU’s budget.

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens præsentation af konkurren-

ceevnekompasset til efterretning. Regeringen finder det vigtigt, at der sættes

retning og præsenteres konkrete tiltag for at forbedre EU's konkurrenceevne.

Regeringen finder det generelt

vigtigt,

at styrke EU’s konkurrenceevne og pro-

duktivitet ved at skabe gode rammevilkår for private investeringer og euro-

pæiske virksomheder, så EU kan styrke sin innovation, produktion af strate-

giske teknologier og betingelser for vækst og velstand.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt

tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer (af 18. juli 2024) for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula

Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne

som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år. Det øgede fokus

på EU’s konkurrenceevne

hos den nye Kommission såvel som i EU-debatten ge-

nerelt

skal ses i lyset af, at EU’s

konkurrenceevne halter efter særligt USA’s, især

pga. svagere europæisk produktivitetsudvikling, hvilket gradvist medfører la-

vere realindkomst og velstand i EU. Det skal derudover ses i lyset af, at både

Kina og USA har iværksat aktive politikker for at styrke deres positioner inden

for innovation og strategiske teknologier.

Side 26 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Den tidligere ECB-formand, Mario Draghi, offentliggjorde 9. september 2024

en rapport vedr. EU’s konkurrenceevne. Rapporten

var bestilt af kommissions-

formanden og vil fungere som indspil til kommende konkurrenceevneinitiativer

fra Kommissionen.

Draghi-rapporten

Draghi-rapporten slår fast, at EU har en konkurrenceevneudfordring, der kom-

mer til udtryk ved svag BNP-vækst og et tiltagende BNP-gab mellem EU og USA,

som særligt har været drevet af svag produktivitetsudvikling i EU. Draghi frem-

hæver,

at EU’s svagere produktivitetsudvikling i særlig grad kan tilskrives ud-

viklingen i teknologitunge sektorer, særligt informations- og kommunikations-

teknologi (ICT), som har drevet produktiviteten i USA de seneste årtier. Den

svage produktivitetsudvikling vil, i kombination med en faldende arbejdsstyrke,

på sigt svække EU’s styrkeposition globalt og gøre det sværere at opretholde de

europæiske velfærds- og velstandsniveauer samt begrænse muligheden for at

fremme europæiske prioriteter inden for fx grøn omstilling og forsvar.

Draghi fremhæver følgende

overordnede indsatsområder

for at vende ud-

viklingen:

1. Innovationsgabet ift. USA og Kina skal lukkes: Draghi nævner bl.a., at der er

behov for at styrke betingelser og nedbringe barrierer for innovation i EU og

gøre det nemmere for europæiske virksomheder at skalere og få adgang til

risikovillig kapital. Det vil ifølge Draghi bl.a. kræve udbygning af digital in-

frastruktur, bedre vilkår for topforskere, øget kommercialisering af forsk-

ning og innovation udført på universiteterne samt et mindre fragmenteret

indre marked med bl.a. mere harmoniserede og simple regler i teknologisek-

toren. Draghi peger også på, at der er behov for at øge arbejdsstyrkens kva-

lifikationer og i højere grad målrette uddannelsessystemerne til fremtidens

teknologier. Der er bl.a. behov for, at uddanne flere inden for naturviden-

skab, styrke de digitale færdigheder i arbejdsstyrken generelt og øge effekti-

viteten af uddannelsesindsatserne.

Øget dekarbonisering sammen med styrkelse af konkurrenceevnen: Der er

behov for at sikre lavere energiomkostninger i EU, herunder for at styrke

vilkårene for europæisk industri. EU bør ifølge Draghi bl.a. reducere af-

hængigheden af energihandel på spotmarkeder og accelerere indsatsen med

at udrulle bæredygtige energikilder, herunder ved at nedbringe administra-

tive byrder relateret til etablering af bæredygtig energi samt gennem omfat-

tende investeringer i energinettet. EU bør generelt fokusere sine investerin-

ger i bæredygtig teknologi på områder, hvor EU har konkurrencemæssige

fordele og vækstpotentiale. Der er ifølge Draghi bl.a. også behov for, at EU

Side 27 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

indretter sin handelspolitik mhp. i højere grad at diversificere energiforsy-

ninger og opnå sikre og stabile forsyningskæder.

3. Styrket sikkerhed og reduktion af kritiske afhængigheder: Draghi peger på,

at der er behov for, at EU udvikler en strategi (”udenrigsøkonomisk politik”)

mhp. at sikre robuste og stabile leverancer af kritiske råstoffer. EU bør ifølge

Draghi bl.a. implementere forordningen om kritiske råstoffer fuldt ud samt

udvikle en fælles platform for indkøb af råstoffer mhp. at udnytte sin mar-

kedsmagt. EU skal samtidig udnytte potentialet i unionens egne ressourcer

gennem minedrift, genanvendelse og forskning i brugen af alternative ma-

terialer. EU bør samtidig fokusere på at udvikle en fælles strategi for udvik-

ling af europæisk produktionskapacitet inden for kritiske teknologier. EU

bør samtidig styrke sin forsvarssektor, herunder ved større grad af koordi-

nation af investeringer i denne sektor samt udvikling og investering i pro-

duktionskapacitet og forskning og udvikling i forsvarssektoren.

Foruden de tre ovenfornævnte indsatsområder, peger Draghi på, at der er behov

for at nedbringe administrative byrder og generelt styrke forvaltningen i EU.

Draghi nævner bl.a., at der er behov for forsimpling af regler og reduktion af

administrative byrder for virksomheder, herunder ved at etablere en fælles me-

tode til konsekvensvurderinger ved EU-regulering. Draghi peger også på, at

EU’s beslutningstagen bl.a. kan gøres hurtigere og mere effektiv ved øget brug

af kvalificeret flertal (QMV) ifm. afstemninger i Rådet samt ved øget anvendelse

af muligheden for forstærket samarbejde, hvor grupper af EU-lande laver lov-

givning sammen, som alene gælder de pågældende lande. Draghi foreslår desu-

den, at der skal etableres et nyt europæisk rammeværk for koordination af

spørgsmål og indsatser vedr. europæisk konkurrenceevne.

Fsva.

finansieringen

af tiltagene i rapporten estimerer Draghi et yderligere

investeringsbehov på 750-800 milliarder euro årligt, svarende til 4,4-4,7 pct. af

EU's BNP i 2023. En stigning i EU's investeringer på 5 pct. af BNP vil bringe

investeringerne som andel af BNP fra 22 til 27 pct. Draghi peger på, at mobili-

sering af private investeringer, der normalt udgør 4/5 dele af det samlede inve-

steringer, vil være af afgørende betydning, men at der også vil være behov for

øgede offentlige investeringer for at understøtte målsætningerne i rapporten

Draghi fremhæver, at der for at dække det yderligere investeringsbehov vil være

behov for følgende tiltag:

Det bemærkes, at Draghis skøn for det samlede løft i investeringsbehov bygger på en bottom up-

tilgang samt en række antagelser og derfor er behæftet med usikkerhed.

Side 28 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

1. Et mere integreret europæisk kapitalmarked: Rapporten fremhæver, at der

er er behov for et mindre fragmenteret og mere integreret europæisk kapi-

talmarked

på linje med EU’s ambition om udvikling af kapitalmarkedsunio-

nen. Der er bl.a. behov for en fælles myndighed for regulering af værdipa-

pirmarkederne, mere ensartet tilsynspraksis, øget ensartning ift. afvikling af

værdipapirhandler samt øget ensartning af skatte- og insolvensregler.

2. Et større og mere fokuseret EU-budget: I rapporten vurderes det bl.a., at en

for lille andel af EU’s budget går til investeringer (cirka 1/3), samt at disse

investeringer er spredt ud over for mange programmer (næsten 50 program-

mer), hvorfor disse i stedet bør samles og målrettes, og adgangen hertil for

virksomheder bør simplificeres. I rapporten anbefales det bl.a., at der etab-

leres en såkaldt konkurrenceevnesøjle under den næste flerårige finansielle

ramme (MFF).

3. Ny fælles EU-gæld: Gælden skal finansiere langsigtede projekter, særligt

fælleseuropæiske ’offentlige goder’, inden for bl.a. innovation og forsvar,

hvilket vil fremme integrationen af kapitalmarkederne og øge EU's konkur-

renceevne og sikkerhed. En forudsætning herfor er, ifølge Draghi, stærkere

finanspolitiske regler, hvor øget fælles gæld modsvares af reduktion af nati-

onale gældsniveauer.

Draghi-rapporten har siden dens offentliggørelse været en del af grundlaget for

løbende drøftelser i Rådet og i Det Europæiske Råd og ventes ligeledes at fun-

gere som indspil til kommende drøftelser og EU-udspil.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sit

konkurren-

ceevnekompas,

der ventes offentliggjort i anden halvdel af januar 2025. Kom-

missionen har oplyst, at konkurrenceevnekompasset vil sætte rammen for det

videre arbejde med målsætningerne og initiativerne i Draghi-rapporten. Det

præcise indhold i konkurrenceevnekompasset kendes ikke, men foreløbige ud-

meldinger fra Kommissionen peger på, at man vil tage udgangspunkt i Draghi-

rapportens tre overordnede indsatsområder. Udspillet ventes ikke at indeholde

konkret lovgivning. Konkurrenceevnekompasset vil muligvis tage form af en

meddelelse med overordnede politiske udmeldinger og prioriteter vedr. arbej-

det med at styrke EU’s konkurrenceevne og indsatsområderne i Draghi-rappor-

ten.

ECOFIN ventes efter præsentationen af konkurrenceevnekompasset at have en

overordnet drøftelse uden konklusioner.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Side 29 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. En eventuel udmøntning af konkrete initiativer i Draghi-rapporten, her-

under initiativer vedr. EU-budgettet og evt. fælles gæld, vil kunne have statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark. Der vil blive taget stilling til eventuelle

konsekvenser, når evt. forslag til konkrete initiativer foreligger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Initiativer mhp. at fremme europæisk konkurrenceevne vil kunne

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, særligt i det omfang initiati-

verne bidrager til at styrke rammebetingelserne for europæiske virksomheder

og private investeringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Initiativer mhp. at fremme europæiske konkurrenceevne vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, at initiativerne

er med til at styrke betingelserne for vækst og beskæftigelse.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne tage præsentationen af Kommissionens konkur-

renceevnekompas til efterretning. EU-landene

er generelt enige om, at EU’s

konkurrenceevne bør styrkes, og der ventes bred støtte til nogle indsatsområ-

der, herunder mobilisering af private investeringer og reduktion af byrder. Der

ventes samtidig blandt landene forskellige holdninger til andre områder, her-

under hvordan en evt. udmøntning af forslagene i Draghi-rapporten skal finan-

sieres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens præsentation af konkurrence-

evnekompasset til efterretning. Regeringen finder det vigtigt, at der sættes ret-

ning og præsenteres konkrete tiltag for at forbedre EU's konkurrenceevne.

Side 30 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Regeringen deler Draghi-rapportens vurdering

af, at EU’s konkurrenceevne

udfordret, herunder særligt af en svag

produktivitetsudvikling.

Det er vigtigt for

regeringen, at styrke EU’s

konkurrenceevne og produktivitet ved at

skabe gode

betingelser for private investeringer og de rette rammevilkår og færre byrder for

europæiske virksomheder. Det skal styrke potentialet for vækst og velstand, og

sikre at EU kan konkurrere globalt om fremtidens innovation og produktion af

grønne, digitale og strategiske teknologier. Det er samtidigt vigtigt, at der arbej-

des aktivt for, at kritiske afhængigheder nedbringes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 31 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 4: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 21. januar 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang særligt at om-

handle udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de fremti-

dige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver,

herunder EU’s

nye MFA-lån og etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine.

Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på blandt andet

Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov samt EU’s sanktioner

mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regeringen

har støttet vedtagelsen af MFA-lånet og etableringen af samarbejdsmekanis-

men for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver

ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 10. december 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 21. januar 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

•

Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov samt evt. forbe-

redelsen af den langsigtede genopbygning

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

Side 32 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Drøftelserne ventes især at fokusere på forordningen vedrørende ekstraordinær

makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine og etableringen af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine baseret på de fremtidige indtægter fra immobilise-

rede russiske centralbankaktiver som opfølgning på G7-initiativet.

Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på Ukraines økonomi-

ske situation og det forventede finansieringsbehov. Der kan også blive drøftelse

af den økonomiske situation i Rusland.

MFA-lån til Ukraine og etablering af samarbejdsmekanisme

EU vedtog 23. oktober 2024 forordningen om oprettelse af ny ekstraordinær

makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på op til 35 mia. euro og etablerin-

gen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine (’Ukraine Loan Cooperation

Mechanism’). Samarbejdsmekanismen vil kunne understøtte bilaterale lån fra

EU og G7-partnere på samlet op til 45 mia. euro, som tilbagebetales med frem-

tidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. G7-finansmi-

nistrene annoncerede 25. oktober 2024 enighed om en endelig aftale for ud-

møntningen af G7-initiativet fra juni 2024. Den endelige aftale indebærer, at

USA bidrager med et lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbri-

tannien tilsammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Dermed nedjusteres

EU’s MFA-lån

fra de maksimale 35 mia. euro ifølge forordningen til godt 18 mia.

euro,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Lånene skal ses i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at bringe de eks-

traordinære indtægter i anvendelse til støtte af Ukraine. EU vedtog 21. maj

2024, at ekstraordinære indtægter, som optjenes efter 15. februar 2024, skal gå

til at støtte Ukraine. Bidraget fra de ekstraordinære indtægter forventes årligt at

være 2,5-3,5 mia. euro. Renteindtægter oppebåret i 2024 anvendes fortrinsvis

til indkøb af militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens

en mindre del går til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. For renteindtægter

oppebåret i 2025 og frem vil 95 pct. i stedet kanaliseres til den nye samarbejds-

mekanisme med henblik på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på EU’s

Side 33 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

MFA-lån og bilaterale lån fra øvrige partnere under G7-initiativet. De reste-

rende 5 pct. af indtægterne vil fortsat gå til direkte militær støtte gennem

EPF’en.

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af ca. 210

mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne aktiver

på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af vær-

dipapircentralen Euroclear i Belgien.

Det er værdipapircentralernes forvaltning af aktiverne, som skaber ekstraordi-

nære indtægter, der ifølge en rådsafgørelse ikke tilkommer den russiske central-

bank. Derudover kan værdipapircentralerne ikke forvente at opnå økonomisk

gevinst fra forvaltningen af aktiverne, da de ekstraordinære indtægter udeluk-

kende følger af de restriktive foranstaltninger over for Rusland.

På G7-topmødet i Apulien 13.-15. juni 2024 blev der opnået enighed om at frem-

rykke støtten til Ukraine fra de forventede fremtidige indtægter fra immobilise-

rede russiske centralbankaktiver ved at yde nye lån til Ukraine på samlet om-

kring 50 mia. dollar (ca. 45 mia euro).

Det Europæiske Råd inviterede 27. juni 2024 Kommissionen, den højtstående

repræsentant og Rådet til at operationalisere G7-aftalen og udarbejde en model

for lån til Ukraine. Det blev samtidig understreget, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Det udgør derfor

et politisk tilsagn om at opretholde immobiliseringen af aktiverne og dermed

opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en finansieringskilde til at

servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der foreligger kompensation fra

Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale lånene. For at skabe større juri-

disk sikkerhed omkring de fremtidige ekstraordinære indtægter er der fremlagt

et særskilt forslag om at forlænge immobiliseringen af de russiske aktiver med

36 måneder frem til den 31. januar 2028, hvilket ifølge forslaget skal erstatte de

nuværende 6-måneders løbende fornyelser. Det forslag kræver dog enstemmig-

hed i Rådet og er endnu ikke vedtaget.

EU’s MFA-lån

garanteres via EU-budgettets

såkaldte ’headroom’, dvs. margen

mellem EU’s betalings-

og indtægtsloft, og finansieres på kapitalmarkederne

gennem låntagningsoperationer i henhold til EU’s diversificerede finansierings-

strategi. Ifølge Kommissionen er garantien via EU-budgettets headroom med til

at sikre betydeligt lavere renter end den rente, Ukraine selv ville kunne opnå

finansiering til på kapitalmarkederne. Udbetalingerne under MFA-lånet vil ikke

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 34 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

være knyttet til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine det finanspolitiske

råderum til at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest presserende behov,

herunder dets genopretning og genopbygning samt dets selvforsvar mod Rus-

lands angrebskrig. Lånet blev frigivet ved udgangen af 2024 med udbetalinger i

løbet af 2025. Ifølge låneaftalen har lånet en maksimal løbetid på 45 år med en

afdragsfri periode i de første 10 år.

Der er i forbindelse med MFA-lånet underskrevet et aftalememorandum mel-

lem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingelser for udbetalingen af

MFA-lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fastlagt i Ukrainepla-

nen (se beskrivelse af planen nedenfor). Det er således intentionen med betin-

gelserne, at de skal udgøre trædesten mod gennemførelsen af udvalgte nøglere-

former i Ukraineplanen. Kommissionen oplyser, at betingelserne for udbetalin-

gen er opfyldt.

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter

skal ses i lyset af de store negative konsekvenser Ruslands krig har for Ukraines

økonomi, herunder for Ukraines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Ifølge Ukraines nylige budgeterklæring udarbejdet i samarbejde med IMF er der

et betydeligt finansieringsbehov på omkring 35 mia. euro alene i 2025, som

blandt andet skal dækkes af de planlagte lån fra EU og G7-partnere. Den inter-

nationale økonomiske støtte er derfor afgørende for Ukraines økonomi, sociale

sammenhængskraft og modstandsevne mod den russiske aggression.

Tabel 2

Ukraine

– udvalgte nøgletal fra IMF’s prognose for 2024-2025

Nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

Kilde:

IMF’s

World Economic Outlook,

oktober 2024.

Betalingsbalancens

løbende poster.

2021

3,4

9,4

9,9

-4,0

48,9

-1,9

2022

-28,8

20,2

24,5

-15,6

77,7

5,0

2023

5,3

12,9

19,1

-19,6

82,3

-5,4

2024

3,0

5,8

14,2

-18,7

95,6

-8,1

2025

2,5

9,0

12,7

-19,2

106,6

-14,3

I Kommissionens seneste prognose for Ukraines økonomi skønnes en vækst i

BNP på 3,5 pct. i 2024 og 2,8 pct. i 2025, mens væksten i 2026 ventes at stige

til 5,9 pct.,

jf. tabel 3.

Det beror dog på en antagelse om, at betingelserne for en

gradvis påbegyndelse af den langsigtede genopbygning vil være til stede hen

imod slutningen af 2025 eller i starten af 2026. Det er derfor især fremgang i

Side 35 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

investeringerne, der sammen med et stigende privatforbrug ventes at løfte

Ukraines vækst frem mod 2027.

Tabel 3

Ukraine

–

udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Realvækst, pct.

BNP

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2022

-28,8

-27,5

31,4

-33,9

-42,0

-17,4

2023

5,3

6,1

9,0

52,9

-5,4

8,5

2024

3,5

4,4

-0,3

13,2

7,7

7,3

2025

2,8

3,7

-1,5

12,1

5,5

5,8

2026

5,9

5,0

-4,5

19,7

10,7

5,8

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-

onskapacitet. Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder udarbej-

dede i februar 2024 en fælles rapport, som skønner, at de direkte ødelæggelser

som følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro,

mens en fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at

kræve mere end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

Ukraine-facilitet.

Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering. Planen afspejler Ukrai-

nes ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har blandt andet til hensigt

udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med EU’s regler, standarder og

værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Side 36 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Der blev i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9

mia. euro under Ukraine-faciliteten. EU har i december 2024 godkendt Ukrai-

nes betalingsanmodning for den anden egentlige kvartalsbetaling på godt 4,2

mia. euro.

Udbetalingen

afspejler EU’s vurdering af, at Ukraine i 3. kvartal fuldt ud efter-

levede sine forpligtelser i henhold til Ukraineplanen. De samlede udbetalinger

under Ukraine-faciliteten har dermed nået godt 16 mia. euro i 2024.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 15 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af Rådet den 16.

december 2024. Der er tale om en sanktionspakke, som primært har fokus på

nye listninger af individer, entiteter og skibe. Der er dermed ikke tale om en

sektorsanktionspakke. Særligt bør det fremhæves, at 52 nye skibe sanktionsli-

stes, hvilket bringer det samlede antal skibe underlagt EU-sanktioner op på 79,

hvoraf størstedelen er olietankere. Derudover sanktionerer EU med 15. sankti-

onspakke for første gang reelt kinesiske virksomheder (fire i Fastlandskina og

to i Hong Kong).

EU’s sanktioner har indtil

videre blandt andet omfattet vidtgående restriktioner

rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver. Der er desuden indført fuldt transakti-

onsforbud mod udvalgte russiske banker, samt indført udelukkelse fra det in-

ternationale betalingsformidlingssystem SWIFT, hvilket nu suppleres af forbud

mod anvendelse af det russiske SPFS system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Sideløbende med vedtagelsen af 15. sanktionspakke blev man også enige om

sanktionslistninger under det nye sanktionsregime rettet mod Ruslands globale

destabiliserende og hybride aktiviteter. Der er tale om listninger af 16 individer

og tre juridiske personer. Sanktionsregimet målretter indsatsen mod individer

og enheder, som er involveret i Ruslands

handlinger, der underminerer EU’s og

medlemsstaternes grundlæggende værdier, deres sikkerhed, uafhængighed og

integritet, samt lignende fjendtlige handlinger rettet mod internationale orga-

nisationer og tredjelande. Dermed vil EU nu kunne imødegå en række såkaldte

hybride trusler, herunder desinformation, undermineringen af valgprocesser og

demokratiske institutioners funktionsevne, samt sabotage af økonomiske akti-

viteter og kritisk infrastruktur, fjendtlig cyberaktivitet mv.

Side 37 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

Selvom de internationale sanktioner er med til at lægge et betydeligt pres på

økonomien og Ruslands kapacitet til at føre krig, er den russiske økonomi ifølge

blandt andre Kommissionen og IMF ikke i samme omfang som Ukraines ramt

af krigens konsekvenser.

En markant stigning i det offentlige forbrug og omstillingen til krigsøkonomi

har været med til at holde hånden under aktiviteten i økonomien, mens arbejds-

løsheden er faldet til et historisk lavt niveau. Det aktuelt meget høje kapacitets-

pres bidrager samtidig blandt andet til en tiltagende inflation, der kan blive

yderligere forstærket af den seneste tids kraftige svækkelse af rublen som følge

af nye amerikanske sanktioner mod russiske banker. I et forsøg på at tøjle det

inflationære pres har den russiske centralbank gennemført markante pengepo-

litiske stramninger gennem det seneste år, der blandt andet sammen med en

tiltagende mangel på arbejdskraft forventes at medføre en vækstafmatning i de

kommende år,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Rusland

–

udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Nøgletal

Realt BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentligt forbrug (pct.)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024.

Betalingsbalancens løbende poster.

2022

-1,2

13,7

3,9

3,0

-1,4

10,5

2023

3,6

5,9

3,2

7,0

-2,3

2,5

2024

3,5

8,1

2,6

0,0

-1,8

2,8

2025

1,8

5,7

2,7

1,0

-1,5

2,5

2026

1,6

4,5

3,0

1,5

-2,4

2,8

Stockholm Institute of Transition Economics (SITE)

har efter bestilling fra den

svenske regering offentliggjort en omfattende rapport om Ruslands økonomi og

effekten af sanktionerne mod Rusland d. 1. oktober 2024. Ifølge SITE er den

russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end

det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I

rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk

BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle

have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året,

jf. figur 1.

Selvom den efterfølgende BNP-vækst i 2023-2024 har ligget forholds-

vis højt, ændrer det dog ikke på, at den opgjorte BNP-vækst i perioden 2022-

2023 samlet set har ligget betydeligt lavere end en forudsigelse udelukkende

Se fx også seneste prognose for Ruslands økonomi (oktober 2024) fra The Bank of Finland In-

stitute for Emerging Economies (BOFIT).

Side 38 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

baseret på olieprisen ville tilsige,

jf. figur 2.

Det er dermed ifølge rapporten et

tydeligt tegn på, at krigen og de internationale sanktioner har haft en mærkbar

negativ effekt på væksten i russisk økonomi. Fremgangen i 2023-2024 skal sam-

tidig især ses i lyset af effekterne fra en kraftig stigning i det offentlige forbrug

og det meget stramme arbejdsmarked, der har medført en overophedning af

økonomien og et stigende inflationspres. Analysen peger desuden på, at denne

omlægning til krigsøkonomi og krigens stigende træk på økonomiens ressourcer

især på længere sigt vil svække Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpo-

tentiale.

I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er

det endvidere nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed for-

bundet med de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige

nationalregnskabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at

Ruslands offentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt

undervurderer den faktiske inflation i russisk økonomi.

Figur 1

Lavere russisk BNP-vækst i 2022-23

(samlet set) end den normale sammenhæng mel-

lem oliepris og BNP-vækst tilsiger

Ændring i pris på Brent-olie, pct.

Figur 2

Tegn på tilbageslag i russisk BNP-vækst

som følge af sanktioner mv.

Indeks (2021=100)

112

110

Indeks (2021=100)

112

110

2022

108

106

104

102

100

2021

Real BNP

2022

2023

108

106

104

102

100

-20

-40

-60

2023

-20

-40

-60

-10

-5

Real BNP-vækst (pct.)

Real BNP, scenarie uden sanktioner mv.

Anm.: Figur 1 viser sammenhængen mellem ændringer i oliepris (Brent) og Ruslands BNP-vækst i 1996-2023. Figur 2 viser den

faktiske udvikling i Ruslands reale BNP i 2022-2023 baseret på offentliggjorte nationalregnskabstal sammenlignet med et

”kontrafaktisk” scenarie

baseret på sammenhængen mellem olieprisen og russisk BNP-vækst i 1996-2021 dvs. før fuldskala-

invasionen og de efterfølgende sanktioner.

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) og egne beregninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

“The Russian Economy in the Fog of War” (september 2024) fra

The Stockholm Institute of

Transition Economics (SITE)

Side 39 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for MFA-lånet via EU-budgettets ind-

tægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lånet. Manglende

ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet fra de immo-

biliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forpligtelser under EU’s

indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag. Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte

under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17 mia. euro svarende til omkring 127 mia.

kr., hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perio-

den 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler,

dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine. Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at

Side 40 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

støtte Ukraine. Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-lan-

dene til på basis af G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukra-

ine og til etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Det sær-

skilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliseringen af de russiske aktiver

har opbakning fra næsten alle EU-lande, men kræver enstemmighed.

Der kan blive rejst ønske om at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de

immobiliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende

selve aktiverne til at støtte Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen støtter det særskilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliser-

ingen af de russiske aktiver for at skabe større forudsigelighed omkring de frem-

tidige ekstraordinære indtægter.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Regeringen har ikke taget stilling til muligheden for mere vidtgående tiltag ved-

rørende de immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Regeringen finder det vigtigt, at EU i større grad udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere ikke kun til EU’s egne befolkninger, men ligeledes til befolkninger i tredje-

lande og Rusland selv.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assi-

stance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 6. december 2024 forud for ECOFIN 10. december 2024.

Side 41 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af EU’s fælles

finanspolitiske regler

KOM(2024)705, KOM(2024)710 - KOM(2024)730, KOM(2024)951 -

KOM(2024)959

1. Resume

På ECOFIN 21. januar 2025 ventes Rådet som led i implementeringen af EU’s

nye finanspolitiske regler, at vedtage rådshenstillinger vedr. EU-landenes

mellemfristede planer samt underskudshenstillinger om nedbringelse af ufor-

holdsmæssigt store underskud. Rådshenstillingerne vedtages på baggrund af

forslag fra Kommissionen, som blev præsenteret på ECOFIN 10. december

2024 som led i efterårspakken af 26. november 2024.

Vedtagelse af rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer føl-

ger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal fremlægge

en udgiftssti i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, som

skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. Udgiftsstierne angiver

den planlagte udvikling i udgifterne for en 4-7 årig periode (tilpasningsperio-

den), som EU-landene har til at tilpasse finanspolitikken, så der efterfølgende

opnås en holdbar udvikling i gælden og underskud under 3 pct. af BNP. Der er

desuden krav om, at lande, der ønsker en forlænget tilpasningsperiode på op

til 7 år i stedet for 4 år, skal redegøre for, hvordan planlagte reformer og in-

vesteringer lever op til kriterierne for forlængelse, herunder ved at fremme

vækstpotentialet og finanspolitisk holdbarhed. Disse tiltag skal ligeledes vur-

deres af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Rådshenstillingerne vedrører de 21 mellemfristede planer, som blev afleveret

tidsnok til, at Kommissionen har kunnet vurdere og stille forslag til rådshen-

stillinger om planerne inden offentliggørelsen af efterårspakken. Rådet ventes

at godkende fremlagte udgiftstier for 20 lande (Cypern, Danmark, Estland,

Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Luxem-

bourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sve-

rige og Tjekkiet). Fem lande har i deres plan anmodet om en forlænget tilpas-

ningsperiode (Finland, Frankrig, Italien, Rumænien og Spanien), og der læg-

ges op til Rådet godkender alle fem landes anmodning pba. fremlagte refor-

mer og investeringer. For Nederlandene ventes Rådet at vedtage en henstilling

om en nederlandsk udgiftssti baseret Kommissionens vurdering af, hvilken ud-

giftssti, der vil sikre overholdelse af reglernes krav til offentlige underskud og

gæld. Denne beslutning følger af Kommissionens vurdering af, at den afleve-

rede plan skønnes at medføre underskud over 3 pct. af BNP på mellemlang

sigt, og Nederlandene samtidig har frasagt sig retten til at aflevere en revide-

ret plan.

Side 42 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Vedtagelse af

underskudshenstillinger følger af EU’s korrigerende finanspoli-

tiske regler om nedbringelse af uforholdsmæssigt store underskud over 3 pct.

af BNP.

Rådet ventes konkret at vedtage underskudshenstillinger for de syv lande (Bel-

gien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn), for hvilke Rådet

på ECOFIN 16. juli 2024 vedtog beslutning om eksistensen af uforholdsmæs-

sigt store underskud. Det skete på basis af forslag fra Kommissionen og dennes

vurderinger af, hvorvidt de pågældende EU-landes offentlige underskud over-

holder traktatens kriterier om, at det faktiske eller skønnede underskud højst

må udgøre 3 pct. af BNP. Der er tale om helhedsvurderinger, der bl.a. tager

højde for underskudenes størrelse, skønnede varighed og andre relevante fak-

torer. Rådet ventes også at vedtage en underskudshenstilling til Rumænien,

der ifølge ECOFIN’s beslutning af 16. juli 2024 ikke har leveret tilstrækkeligt

på en tidligere underskudshenstilling.

Fra dansk side finder man det særdeles vigtigt, at der sikres effektiv imple-

mentering af EU’s nye finanspolitiske regler på linje med aftalen om en reform

af de finanspolitiske regler. Regeringen kan tilslutte sig Rådets vedtagelse af

rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede finans- og strukturpoliti-

ske planer og henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store under-

skud på linje med Kommissionens forslag. Regeringen kan

pba. FEU’s mandat

af 1/11 2024 konkret tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til

rådshenstillinger vedr. 20 EU-landes mellemfristede planer, samt Kommissi-

ons forslag til en alternativ udgiftssti for Nederlandene.

2. Baggrund

På ECOFIN 21. januar 2024 ventes Rådet at vedtage

rådshenstillinger vedr. 21

EU-landes mellemfristede planer

samt

underskudshenstillinger

til otte lande

om uforholdsmæssigt store underskud.

Rådets ventede beslutninger vil tage

udgangspunkt i forslagene i Kommissionens pakke af 26. november 2024 vedr.

implementeringen af EU’s finanspolitiske regler, som blev præsenteret på ECO-

FIN 10. december 2024.

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. mellemfristede planer

De reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024, indebæ-

rer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitik, der skal vurderes af Kommissionen. Pba. Kommissionens

vurdering vil Rådet efterfølgende godkende centrale elementer i planerne. Pla-

nerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år, men EU-landene kan i visse

Side 43 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

tilfælde aflevere reviderede mellemfristede planer, herunder ifm. et regerings-

skifte

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Lande med underskud over 3 pct. af BNP og/eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

4. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

5. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

6. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

7. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

8. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Ifm. et regeringsskifte vil den nytiltrådte regering kunne aflevere en revideret mellemfristet plan,

som, hvis indholdet godkendes af Rådet, vil være gældende for det pågældende land under en ny

planperiode på i udgangspunktet fire år. En revideret plan skal således leve op til samme kriterier

som en oprindelig plan, både fsva. udgiftsstien og fsva. reformer og investeringer i tilfælde, hvor

en plan indeholder anmodning om en forlænget tilpasningsperiode.

Side 44 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

9. Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

10. Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

11.

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

12. Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

13. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret

af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

fast procedure, jf.

boks 1.

Side 45 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Boks 1

Procedure for fremlæggelse, vurdering og godkendelse af mellemfristede planer

Aflevering af planer:

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere

og offentliggøre en mellemfristet plan. Forud for aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet

og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav. Fsva. afleveringen af planer i 2024 er

der aftalt en ekstraordinær proces i lyset af, at reglerne først trådte i kraft 30. april. Den ekstraordinære proces

indebærer, at EU-landene afleverer planer i efteråret 2024 mhp. godkendelse i Rådet primo 2025.

Vurdering:

Kommissionen skal senest seks uger efter afleveringen af en plan vurdere den pågældende plan.

Kommissionen skal bl.a. vurdere, om den foreslåede udgiftssti i planen sikrer, at gælden er faldende eller holdes

på et niveau under 60 pct. af BNP, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske

tilpasning ikke udskydes, samt at gælden i lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP som minimum falder

med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7 årige tilpasningsperiode. Derudover vurderes det,

om de beskrevne reformer og investeringer lever op til en række kriterier, særligt hvis landet anmoder om en

forlænget tilpasningsperiode.

Godkendelse:

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet vedtage en henstilling til

landet. Henstillingen godkender den finanspolitiske udgiftssti, som vil danne grundlag for overvågningen. Hvis

landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode, skal Rådets henstilling også endossere de planlagte

reformer og investeringer, der ligger til grund for planen. Som hovedregel skal denne henstilling vedtages af Rå-

det inden for seks uger efter Kommissionens vurdering af planen. Hvis Kommissionen ikke vurderer, at en kon-

kret mellemfristet plan i tilstrækkelig grad lever op til de finanspolitiske regler, vil Rådet pba. et forslag fra

Kommissionen vedtage en henstilling til det pågældende land om aflevering af en revideret mellemfristet plan,

der lever op til de finanspolitiske regler. Alternativt hvis landet frasiger sig retten til at aflevere en revideret

plan, vil Kommissionen anbefale Rådet at vedtage en henstilling, der, baseret på Kommissionens beregninger,

sikrer overholdelse af reglernes bestemmelser vedr. underskud og gæld.

Overvågning:

Kommissionen vil efter Rådets vedtagelse af en henstilling med godkendelse af et lands udgifts-

sti og eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode, efterfølgende

skulle overvåge landets implementering af planen. Kommissionen vil særligt overvåge overholdelse af de fast-

lagte udgiftsstier. For at kontrollere eventuelle afvigelser fra udgiftsstien, etablerer Kommissionen en såkaldt

kontrolkonto, der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Håndhævelse:

EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP, der ikke overholder de fastsatte udgiftsstier, kan som

følge af de finanspolitiske reglers korrigerende del modtage såkaldte

gældshenstillinger.

Gældshenstillingerne

vil i udgangspunktet blive tildelt i tilfælde, hvor der på kontrolkontoen registreres en årlig eller akkumuleret af-

vigelse fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP. Beslutningerne om gældshenstillinger vil dog

afhænge af en helhedsvurdering af situationen i det pågældende land, herunder en nærmere vurdering af rele-

vante faktorer, særligt omfanget af det pågældende lands gældsudfordringer.

Fremskridtsrapporter:

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer skal alle lande

hvert år i april aflevere og offentliggøre rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med imple-

menteringen af deres plan. Fremskridtsrapporten skal bl.a. indeholde en sammenligning af de faktiske offent-

lige nettoudgifter og udgiftsstien godkendt i kraft af Rådets henstilling, en opgørelse af gennemførte indtægts-

forøgende og -reducerende tiltag samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og

investeringerne fastfast i planerne.

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. tildeling af underskuds- og

gældshenstillinger

Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af EU’s finanspolitiske

regler, herunder gennem helhedsvurderinger i rapporter. Kommissionens rap-

porter om efterlevelse af de finanspolitiske regler følger af Traktatens artikel

126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om

et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke efterlever de fælles fi-

nanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offentlig gæld

Side 46 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

(gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrækkeligt hur-

tigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det faktiske eller skønnede

underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

I rapporten foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes manglende

efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der på den baggrund

bør træffes beslutning henstillinger om finanspolitiske tilpasninger.

Vurderingen af underskudskriteriet inddrager de finanspolitiske reglers be-

stemmelser om, at lande med underskud over 3 pct. af BNP bl.a. kan undgå pro-

ceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

•

underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

overskridelsen er

midlertidig,

hvilket i praksis tolkes som, at underskuddet

ventes at komme ned på maksimalt 3 pct. inden udgangen af næste år.

overskridelsen er

exceptionel,

dvs. at overskridelsen vurderes at skyldes

omstændigheder uden for regeringens kontrol.

Kommissionens vurdering tager ligeledes højde for, at lande med underskud

over 3 pct. af BNP også i visse tilfælde kan undgå proceduren vedr. uforholds-

mæssigt store underskud, når der tages højde for relevante faktorer, herunder

omfanget af landenes gældsudfordringer, den økonomiske udvikling

(herun-

der inflation og konjunkturer),

udvikling i landenes budgetter, gennemførelse

af reformer og investeringer

omfanget af landenes forsvarsudgifter.

Kom-

missionen kan ifølge de finanspolitiske regler inddrage relevante faktorer for

lande, der enten har gæld under 60 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP,

men hvor underskuddet samtidig kan karakteriseres som værende

tæt

på un-

derskudsgrænsen og overskridelsen kan karakteriseres som

midlertidig.

Vurderingen af gældskriteriet vil blive foretaget i de tilfælde, hvor et land med

gæld over 60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti. Vurderingen

vil afhænge af størrelsen af afvigelsen fra de respektive udgiftsstier. Tbf. denne

vurdering anvendes en kontrolkonto, der summerer de samlede positive og ne-

gative afvigelser fra udgiftsstien. Konkret vil en årlig eller akkumuleret afvigelse

fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP i udgangspunktet

medføre, at Kommissionen vurderer, at landet skal have en gældshenstilling.

Med afsæt i rapporten skal Kommissionen ifølge de finanspolitiske regler anbe-

fale, at ECOFIN træffer beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud, hvor de finanspolitiske regler vurderes brudt på baggrund af hel-

hedsvurderingen. Kommissionen anbefaler dernæst, at ECOFIN vedtager un-

derskuds- eller gældshenstillinger om finanspolitiske tilpasninger i de pågæl-

dende lande.

Side 47 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Underskudshenstillingerne fastlægger finanspolitiske tilpasninger mhp. at

bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en given frist. Gældshen-

stillinger vedr. overskridelser af godkendte udgiftsstier fastlægger finanspoliti-

ske tilpasninger, som sikrer at gælden er faldende efter den fire- til syvårige til-

pasningsperiode. Underskuds- og gældshenstillingerne vil normalt blive vedta-

get på samme tid som beslutningerne om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud.

Procedure for underskudshenstillinger i 2024

ECOFIN godkendte 16. juli 2024 rådsbeslutninger om eksistensen af uforholds-

mæssigt store underskud i 7 lande (Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slo-

vakiet og Ungarn) på baggrund af forslag fra Kommissionen. ECOFIN beslut-

tede samtidig, at Rumænien ikke i tilstrækkeligt omfang havde efterlevet en

henstilling, som Rumænien modtog i 2020, og som blev revideret i 2021. Kom-

missionens forslag til ECOFIN’s beslutninger tog udgangspunkt

i en rapport fra

Kommissionen af 19. juni 2024 om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, som omfattede en helhedsvurdering af 12 lande, der ifølge Kommis-

sionens forårsprognose af 15. maj 2024 har faktiske eller skønnede underskud

over 3 pct. af BNP i 2023 og/eller 2024 (Belgien, Estland, Finland, Frankrig,

Italien, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Ungarn).

På baggrund af rapporten, vurderede Kommissionen på daværende tidspunkt i

sin rapport, at der bør åbnes en procedure vedr. uforholdsmæssigt store under-

skud for Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn.

Underskudshenstillingerne til de pågældende lande blev dog ekstraordinært ud-

skudt til efter EU-landenes frist for aflevering af mellemfristede planer. Begrun-

delsen var, at der således kunne blive taget højde for de respektive landes plan-

lagte udgiftsstier indeholdt i de mellemfristede planer samt Rådets stillingtagen

til disse. Det vedrører ligeledes afklaring på om landene får en tilpasningsperi-

ode på 4 eller 7 år, hvilket har betydning for fristen for at bringe underskuddet

under 3 pct. af BNP.

Ifm. sin finanspolitiske pakke af 26. november 2024 foretog Kommissionen en

vurdering for yderligere to lande, Østrig og Finland, idet Kommissionens efter-

årsprognose af 15. november 2024 skønner overskridelser af 3-procentsgræn-

sen for offentlige underskud i 2024 i Finland samt i 2024, 2025 og 2026 i Østrig.

Kommissionen fandt ud fra en helhedsvurdering, at Finland ikke bør tildeles en

underskudshenstilling, idet Finland uden yderligere politiktiltag skønnes at

nedbringe sit underskud fra 3,7 af BNP i 2024 til 3,0 pct. i 2025. Fsva. Østrig

vurderede Kommissionen, at beslutningen om en underskudshenstilling bør

Side 48 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

udskydes og afhænge af, om Østrig som annonceret vil fremlægge tiltag, der sik-

rer et underskud på højst 3 pct. af BNP i 2025, i forbindelse med ECOFIN 21.

januar 2025.

EU-landenes efterlevelse af kriteriet for offentlig gæld har Kommissionen

endnu ikke vurderet under de nye finanspolitiske regler. Det skyldes, at efterle-

velsen afhænger af, om landene overholder udgiftsstierne i deres respektive na-

tionale mellemfristede planer, som først ventes godkendt af Rådet ifm. ECOFIN

21. januar 2025.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del, herunder rådshenstil-

linger vedr. nationale mellemfristede planer, har hjemmel i TEUF artikel 121.

Ved vedtagelse af rådshenstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpoli-

tiske planer træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågæl-

dende lands egen stemme).

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, herunder forslag

om tildeling af underskudshenstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved

vedtagelse af underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands egen

stemme). Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører un-

derskudshenstillinger til eurolande.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 21. januar 2024 ventes Rådet pba. af Kommissionens forslag af 26.

november 2024 at vedtage rådshenstillinger vedr. 21 landenes nationale mel-

lemfristede planer. Der er tale om de 21 lande, der har afleveret en plan tidsnok

til, at Kommissionen har kunnet foretage en vurdering af denne forud for of-

fentliggørelse af sin finanspolitiske pakke den 26. november 2024. På mødet 21.

januar ventes ECOFIN ligeledes at vedtage underskudshenstillinger til otte

lande om nedbringelse af uforholdsmæssigt store underskud pba. af forslag fra

Kommissionen.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens forslag til råds-

og underskudshenstillinger forud for ECOFIN 10. december 2024.

Rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer

ECOFIN ventes at vedtage rådshenstillinger vedr. 21 landes mellemfristede pla-

ner på linje med Kommissionens forslag af 26. november 2024. Rådshenstillin-

gerne vil konkret godkende følgende:

14. Stier for udviklingen i de offentlige nettoudgifter i den 4-5 årige planperiode

i de 21 lande.

Side 49 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

15. Reformer og investeringer, der ligger til grund for anmodningerne om for-

længede tilpasningsperioder i planerne fra de fem lande, der anmoder om

forlængelse.

1. EU-landenes udgiftsstier

For 20 lande ventes Rådet at godkende de udgiftsstier, som de pågældende

lande har præsenteret i deres mellemfristede planer. Udgiftsstierne gengives i

tabel 1.

Der er tale om:

•

5 lande (FI, FR, IT, RO og ES), som har modtaget retningslinjer om udgifts-

stien fra Kommissionen og anmodet om forlænget tilpasningsperiode. Rådet

ventes at godkende disse landes udgiftsstier pba. en vurdering fra Kommis-

sionen af, at de afleverede planer indeholder udgiftsstier, som er forenelige

med kravene i de finanspolitiske regler, herunder om at sikre underskud un-

der 3 pct. af BNP og fald i gældskvoter over 60 pct. i en 10-årig periode efter

tilpasningsperioden,

jf. baggrundsafsnit.

Udgiftsstierne afspejler desuden,

at Kommissionen vurderer, at disse landes planer indeholder reformer og

investeringer, der samlet set lever op til kriterierne for at få adgang til en

forlænget tilpasningsperiode, herunder styrkelse af vækstpotentiale og fi-

nanspolitisk holdbarhed, jf. særskilt afsnit nedenfor.

8 lande (CY, EE, EL, MT, PL, PT, SI, SK), som har modtaget retningslinjer

om udgiftsstier fra Kommissionen uden at anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode. Rådet ventes at godkende disse landes udgiftsstier pba. en

vurdering fra Kommissionen af, at de afleverede planer indeholder udgifts-

stier, som er forenelige med kravene om at sikre underskud under 3 pct. af

BNP og fald i gældskvoter over 60 pct. i en 10-årig periode efter tilpasnings-

perioden,

jf. baggrundsafsnit.

7 lande (HR, CZ, DK, IE, LT, LU og SE), der ikke har modtaget retningslinjer

fra Kommissionen. Rådet ventes at godkende disse landes udgiftsstier pba.

en vurdering fra Kommissionen af, at de afleverede planer indeholder ud-

giftsstier, der lever op til kravene til disse lande om at fastholde underskud

og gæld på maksimalt 3 og 60 pct. af BNP,

jf. baggrundsafsnit.

•

For Nederlandene ventes Rådet med sin henstilling at godkende en anden ud-

giftssti, end den der lægges frem i den nederlandske plan, idet Kommissionen

vurderer, at denne udgiftssti som den eneste ikke overholder kravene i de fi-

nanspolitiske regler, selvom Nederlandenes underskud og gæld aktuelt er inden

for traktatens grænser på hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at

udgiftsstien i Nederlandenes plan ikke overholder kravet om, at underskuddet

på mellemlangt sigt holdes under 3 pct. af BNP, idet underskuddet ifølge planen

overstiger denne grænse i 2029 og ventes øget til 4 pct. af BNP i 2038 ifølge

Side 50 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Nederlandenes egne fremskrivninger. Såfremt Kommission og Rådet konklude-

rer, at et lands udgiftssti ikke overholder kravene, har landet ret til at aflevere

en revideret plan. Nederlandene frasiger sig dog denne ret. Kommissionen har

derfor foreslået, at Rådet vedtager en henstilling, der indebærer den maksimale

vækst i nettoudgifterne, som samtidig vil sikre, at underskuddet fastholdes un-

der 3 pct. af BNP på mellemlang sigt,

jf. tabel 1.

For en række lande vil de ventede rådshenstillinger godkende udgiftsstier fast-

lagt i de mellemfristede planer, som afviger fra Kommissionens retningslinjer.

Kommissionen vurderer generelt, at der i de tilfælde, hvor udgiftsvæksten over

tilpasningsperioden overstiger Kommissionens retningslinjer, er tale om velbe-

grundede forskelle i de bagvedliggende antagelser. Afvigelserne fra Kommissi-

onens antagelser omfatter bl.a. et mere favorabelt udgangspunkt for økonomien

og de offentlige finanser sammenlignet med i foråret 2024, muligheden for at

bruge et mere ensartet skøn for den økonomiske vækst på tværs af planperioden

og på mellemlangt sigt, højere end ventet inflation, der påvirker den nominelle

udgiftsvækst, samt tilfælde hvor den planlagte finanspolitiske tilpasning sker

hurtigere, end Kommissionen har lagt til grund i retningslinjerne, og der således

er mulighed for en lidt højere udgiftsvækst i løbet af perioden.

Side 51 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Tabel 1

Finanspolitiske udgiftsstier og Kommissionens retningslinjer, nominelle vækstrater

2024

3,7

4,0

3,8

1,8

-1,9

-2,8

14,3

5,3

3,8

2025

1,6

1,4

0,0

2,0

1,3

1,6

5,1

6,1

3,7

3,2

2026

1,9

1,5

1,4

1,7

1,6

4,9

5,7

3,5

2,8

2027

2,6

1,4

1,6

1,9

1,5

4,7

5,3

3,2

2,7

2028

2,6

1,5

1,4

1,7

1,4

4,3

5,0

3,0

2,7

2029

2,8

1,5

1,3

1,5

1,3

4,2

4,8

3,0

2,5

2030

2,8

1,6

1,3

1,6

1,1

1,3

3,9

4,7

2,5

2,6

9 2031

2,9

1,7

1,3

1,7

1,2

1,4

3,8

4,5

2,4

2,5

Akkumuleret vækst, 2024 til

ultimo planperiode

13,0

10,2

9,5

10,4

6,2

4,6

37,6

41,7

20,1

16,1

Lande med forlænget tilpasnings-

periode og retningslinjer

Finland

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

Spanien

KOM retningslinjer

Frankrig

Italien

Rumænien

Lande med retningslinjer

Cypern

Estland

Grækenland

Malta

Polen

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM forslag

Mellemfristet plan

2,7

7,0

1,9

5,4

2,6

1,8

7,4

5,5

12,5

12,8

11,8

8,3

6,2

5,6

18,6

5,3

7,2

9,8

9,1

8,0

6,9

6,7

6,4

6,0

5,9

7,1

3,3

3,7

3,0

6,0

6,3

5,3

5,0

4,1

3,8

2,8

5,6

4,9

6,4

4,5

5,0

5,1

5,9

5,8

6,8

3,5

4,0

5,0

5,1

3,3

3,6

3,2

5,8

4,4

4,6

5,1

3,6

0,9

2,0

4,4

4,5

4,9

2,5

5,7

6,5

3,6

4,7

3,5

3,3

4,4

5,4

4,5

3,6

2,9

3,1

5,8

5,9

4,0

4,2

1,2

3,4

1,6

4,1

4,3

4,1

2,6

3,8

4,9

3,4

3,8

2,1

3,0

4,4

4,3

3,2

2,9

3,0

6,1

5,7

3,5

3,9

3,3

1,5

4,0

4,2

3,7

2,9

5,4

3,3

5,4

4,3

3,0

4,6

4,7

25,7

29,6

22,6

19,1

17,1

14,9

35,2

32,4

34,4

34,5

28,9

24,8

14,8

26,6

25,8

42,9

19,2

27,1

42,3

27,9

36,9

25,8

21,0

26,1

Lande uden retningslinjer

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Irland

Letland

Luxembourg

Nederlandene

Sverige

Anm: Tal angivet med

fed

markerer udgiftsvæksten i år under planperioden

Kilde: Landenes mellemfristede planer, Kommissionens vurderinger og Kommissionens retningslinjer.

For de seks lande (AT, BE, BG, DE, HU og LT), som ikke har afleveret en plan

rettidigt forud for offentliggørelse af Kommissionens finanspolitiske pakke af

Side 52 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

26. november 2024, vil Kommissionens forslag og Rådets efterfølgende stilling-

tagen finde sted, efter planerne er afleveret, og Kommissionen har haft tilstræk-

kelig tid til at foretage vurderinger.

2. Reformer og investeringer vedr. forlængede tilpasningsperioder

ECOFIN’s ventede rådshenstillinger vil pba. af Kommissionens forslag god-

kende forlængelse af tilpasningsperioden fra 4 til 7 år for alle fem lande, som

har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode. Kommissionens forslag er

stillet på baggrund af vurderinger af, at reformerne og investeringerne i de på-

gældende landes planer lever op til de finanspolitiske reglers kriterier for for-

længelser.

Kommissionen vurderer således, at landenes planer generelt indeholder refor-

mer og investeringer, der fremmer vækstpotentialet, bidrager til at styrke hold-

barheden af de offentlige finanser samt adresserer fælles EU-prioriteter og lan-

despecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Det fremgår desu-

den, at de relevante reformer og investeringer i vidt omfang planlægges imple-

menteret i starten af tilpasningsperioden, og at den planlagte finanspolitiske

konsolidering ikke sker gennem reduktion af det offentlige investeringsniveau.

Alle fem lande har både inkluderet nye tiltag og tiltag fra landenes genopret-

ningsplaner, som Kommissionen generelt vurderer vil styrke vækstpotentialet

og fremme den finanspolitiske holdbarhed. Tiltag fra landenes genopretnings-

planer udgør størstedelen af de inkluderede reformer og investeringer.

Kommissionen fremhæver bl.a., at planerne indeholder tiltag i form af arbejds-

markedsreformer, social- og sundhedsreformer, pensionsreformer, skatterefor-

mer og initiativer der vil lette virksomheders adgang til finansiering. Af

tabel 3

fremgår et overblik over reformer og investeringer på landeniveau, som af Kom-

missionen vurderes centrale ift. at leve op til kravene for forlænget tilpasnings-

periode.

Side 53 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Tabel 2

Land

Reformer og investeringer i lande med forlænget tilpasningsperiode

Centrale tiltag

Kommissionens vurdering af tiltag

Planlagte reformer og investeringer som helhed

vurderes at leve op til kriterierne for forlængelse.

Styrkelse af beskæftigelsesindsatserne, herunder gennem flere res-

sourcer til at styrke den aktive indsats og strammere krav til jobsøg-

ningen (RRP-tiltag)

Finland

Tiltagene ventes at øge fleksibiliteten på det fin-

ske arbejdsmarked, fremme innovationen samt

Reduktion af dagpengeperioden (RRP-tiltag)

effektivisere adgangen til sundhedsydelser og det

sociale sikkerhedsnet, hvilket kan fremme pro-

Implementering af sundheds- og socialreform der skal fremme en

duktivitet, og herved vækstpotentialet, i den fin-

lovpligtig behandlingsgaranti (RRP-tiltag)

ske økonomi. De forventede væksteffekter er

plausible og velbegrundede. Vigtigt at monitorere

Introduktion af flere digitale værktøjer i social- og sundhedssektoren den videre udvikling såvel som de præcise re-

(RRP-tiltag)

formeffekter.

Investeringer i forskning og innovation mhp. at udvikle nye teknolo-

gier inden for energiområdet og den grønne omstilling (RRP-tiltag)

Reformer af ydelsessystemet mhp. at øge incitamenterne til beskæf-

tigelse samt i højere grad at målrette de sociale ydelser gennem et

forenklet system (nye tiltag)

Tiltagene ventes at fremme den finanspolitiske

holdbarhed, primært gennem budgettilpasninger.

En styrket beskæftigelsesindsats, reformer af

ydelsessystemet og administrative effektiviserin-

ger ventes at medføre besparelser. Desuden ven-

tes et øget skatteprovenu som følge af reformer-

nes effekt på beskæftigelsen.

Reform af dagpengesystemet mhp. at styrke incitamenterne til be-

skæftigelse samt reducere omfanget af korttidskontrakter (RRP-til-

tag)

Investering og tiltag inden for forskning mhp. at fremme videnskabe-

lig ekspertise, forbedre attraktiviteten af videnskabelige jobs samt

Planlagte reformer og investeringer som helhed

styrke formidling af resultater mellem offentlig forskningsinstitutio- vurderes at leve op til kriterierne for forlængelse.

ner og den private sektor (RRP-tiltag)

Initiativerne skønnes ifølge den franske plan som

Investering i vedvarende energiproduktion mhp. at fremskynde etab- helhed at øge BNP-niveauet med over 0,7 pct. in-

lering af vedvarende energikilder og efterlevelse af Frankrigs natio- den 2030, primært drevet af den planlagte reform

nale mål for energiomstilling og forsyningssikkerhed (RRP-tiltag)

af dagpengesystemet, som ventes at øge beskæfti-

gelsen. Desuden ventes initiativer inden for forsk-

Investeringer i innovation og udvikling inden for digitale teknologier ning, innovation og reduktion af administrative

og strategisk vigtige sektorer såsom sundhed, energi og luftfart

byrder at kunne fremme vækstpotentialet i den

(RRP-tiltag og nye tiltag)

franske økonomi.

Reform af system til evaluering af offentlige udgifter, herunder im-

plementering af årlige gennemgange af kvaliteten af udgifterne på

tværs af offentlige delsektorer (RRP-tiltag)

Tiltagene ventes at styrke den finanspolitiske

holdbarhed sfa. en reduktion af de offentlige un-

derskud, som ifølge den franske plan estimeres til

ca. 0,6 pct. af BNP årligt fra og med 2027. Sær-

Reform af offentlige pensionssystemer gennem en forøgelse af ar-

ligt ventes de planlagte reformer af dagpenge- og

bejdsgivernes sociale bidrag mhp. at øge den økonomiske holdbar-

ydelsessystemet samt systemet til at evaluere of-

hed af systemet (nyt tiltag)

fentlige udgifter at styrke den finanspolitiske

holdbarhed gennem besparelser på udgiftssiden,

Reformer inden for forenkling og reduktion af administrative byrder men også sfa. højere skatteindtægter fra øget be-

for erhvervslivet, herunder mhp. mere gennemsigtige og strømlinede skæftigelse.

standarder for at modtage erhvervsstøtte (nye tiltag)

Reformer inden for skattefradrag og sociale udgifter, som har til for-

mål at fjerne de mindst effektive eksisterende ordninger (nye tiltag)

Frankrig

Side 54 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Tabel 3 fortsat

Reformer og investeringer i lande med forlænget tilpasningsperiode

Reformer og investeringer inden for sikring af civilret, herunder im-

plementering af en insolvensreform og reduktion af sagsbehand-

lingstiden (RRP-tiltag)

Reformer og investeringer inden for skatteforvaltning, herunder

mhp. at fremme effektiv skatteindkrævning og styrke tiltag mod

skattesvig (RRP-tiltag)

Reformer og investeringer der fremmer vilkår for erhvervslivet, her-

under ved at øge offentlig støtte til R&D, forenkle regler og byrder

for virksomheder og liberalisering af konkurrencelovgivningen

(RRP-tiltag)

Planlagte reformer og investeringer som helhed

vurderes at leve op til kriterierne for forlængelse.

De planlagte reformer inden for offentlig forvalt-

ning, rammevilkår for erhvervslivet m.v. skønnes

ifølge den italienske plan at øge det italienske

BNP-niveau med omkring 0,5 pct. i 2031. RRP-

tiltag, der endnu ikke er implementeret, skønnes

ifølge planen samlet at øge BNP-niveauet med

3,8 pct. i 2031.

Italien

Reformer inden for den offentlige forvaltning, som sigter mod effek-

Tiltagene ventes at fremme den finanspolitiske

tiviseringer og forenkling (RRP-tiltag)

holdbarhed. Ifølge den italienske plan skønnes

gældskvoten reduceret til mellem 102 og 110 pct.

Reformer og investeringer inden for børnepasning, herunder mhp. at

af BNP på mellemlang sigt (med udgangspunkt i

øge udbuddet og tilgængeligheden af faciliteter til børnepasning

2041) sammenlignet med Kommissionens skøn

(RRP-tiltag)

på godt 124 pct. af BNP i fravær af reformer. Re-

former inden for styring af de offentlige udgifter,

Reformer inden for styring af de offentlige udgifter, herunder en

skatteforvaltning og skatteunddragelse ventes

styrkelse af kapaciteten til at overvåge og evaluere forvaltningen af

særligt at fremme den finanspolitiske holdbarhed,

offentlige udgifter (RRP-tiltag)

mens reformer og investeringer inden for børne-

pasning ventes at kunne bidrage til øget arbejds-

Reformer inden for skatteforvaltning og effektivisering af offentlige

udbud.

virksomheder, herunder reduktion af subsidier til miljøskadelige ak-

tiviteter, reduktion af skattebyrden for lav- og mellemindkomst fami-

lier og strømlining af statslige selskaber (nye tiltag)

Pensionsreformer mhp. at sikre et mere økonomisk bæredygtigt of-

fentligt pensionssystem, herunder gennem omlægning til et bidrags-

baseret system og tiltag der tilskynder senere tilbagetrækning (RRP-

tiltag)

Reform af minimumslønnen mhp. at holde minimumslønsatsen in-

den for et bestemt interval ift. gennemsnitslønnen, og herved sikre

forudsigelig lønudvikling (RRP-tiltag)

Reform af systemet til at fastlægge offentlige lønninger, herunder

ved at sikre mere gennemsigtig lønpolitik (RRP-tiltag)

Planlagte reformer og investeringer som helhed

vurderes at leve op til kriterierne for forlængelse.

Rumænien

Tiltagene ventes samlet set at styrke vækstpoten-

Reform af skatteordninger for mindre virksomheder mhp. at reducere

tialet i den rumænske økonomi, særligt drevet af

og simplificere særordninger (RRP-tiltag)

pensionsreformer som skønnes at øge arbejdsud-

buddet og det potentielle BNP-niveau. Desuden

Skattereform med fokus på bl.a. forenkling og forudsigelighed i

ventes planlagte offentlige investeringer at bi-

skattesystemet, samt udvikling af et system til at generere automati-

drage til øget vækstpotentiale.

ske ejendomsvurderinger (RRP-tiltag)

Investering i digitale værktøjer inden for skatteforvaltningen (RRP-

tiltag)

Reform af det offentlige udgiftssystem mhp. at øge effektiviteten,

gennemsigtigheden og den finanspolitiske ansvarlighed i anvendel-

sen af offentlige midler. Omfatter bl.a. øget kontrol af uberettigede

overskridelser af budgetter og gennemgange af offentlige udgifter

(RRP-tiltag)

Investering i tiltag der kan fremme erhvervslivets (særligt SMV’er)

evne til at mobilisere privat kapital, herunder gennem etablering af

en investeringsfond og en ny juridisk ramme for støtte til strategisk

vigtige investeringer (nyt tiltag)

Reform inden for statslige virksomheder mhp. besparelser og effekti-

viseringer, herunder gennem strammere styring af udgifter (nyt til-

tag)

Flere tiltag ventes at fremme den finanspolitiske

holdbarhed. Pensionsreformerne ventes at medføre

lavere udgifter, især på længere sigt. Skatterefor-

merne ventes ifølge den rumænske plan, at kunne

øge det samlede skatteprovenu med 2-2,5 pct. af

BNP når de er fuldt implementeret, mens refor-

merne af det offentlige udgiftssystem ventes at

kunne bidrage med besparelser på 0,5-1 pct. af

BNP i perioden mellem 2024 og 2031.

Side 55 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Tabel 2 fortsat

Reformer og investeringer i lande med forlænget tilpasningsperiode

Reformer inden for digital omstilling, herunder med formålet

om at fremme digitalisering af den spanske økonomi, øge ud-

bredelsen af nye teknologier og fremme produktiviteten (RRP-

tiltag)

Reformer inden for grøn omstilling, herunder reduktion af af-

hængigheden af fossile brændstoffer mhp. at fremme den

grønne omstilling og styrke konkurrenceevnen (RRP-tiltag)

Reformer inden for skattesystemet mhp. at modernisere syste-

met og en mere effektiv skatteindkrævning (RRP-tiltag)

Reformer inden for bekæmpelse af skatteunddragelse, herun-

der ved at styrke det juridiske og administrative rammeværk,

forbedre koordinationen mellem skattemyndighederne og øge

brugen af teknologi til bedre at opdage og forhindre svindel

(RRP-tiltag)

Planlagte reformer og investeringer som helhed vur-

deres at leve op til kriterierne for forlængelse.

Initiativerne ventes samlet set ifølge den spanske

plan at øge det potentielle BNP-niveau i 2031 med

3,3 pct., herunder 1,7 pct.-point fra RRP-tiltag og

1,6 pct.-point fra nye tiltag.

Spanien

Tiltagene ventes at fremme den finanspolitiske

holdbarhed. Planlagte skattereformer ventes ifølge

den spanske plan samlet set at forbedre den offent-

Reformer inden for fysisk kapital og produktivitet, herunder

lige saldo med 0,5 pct. af BNP, mens reformen af

reduktion af bureaukrati for virksomheder (RRP-tiltag)

det offentlige udgiftssystem ifølge planen ventes at

reducere de offentlige udgifter med 0,1 pct. af BNP.

Investering i forøgelse af boligmassen, herunder øget udbud af

Desuden skønnes et øget skatteprovenu fra højere

billige lejeboliger (RRP-tiltag)

økonomisk aktivitet.

Arbejdsudbudsreformer mhp. at øge udbuddet af kvalificeret

arbejdskraft, herunder initiativer relateret til erhvervsuddan-

nelse og forenkling af systemet for godkendelse af eksamens-

beviser (nye tiltag)

Reform af det offentlige ydelsessystem mhp. forbedret og

mere effektiv forvaltning af offentlige midler, herunder i til-

fælde hvor individer er midlertidigt uarbejdsdygtige (nyt til-

tag)

Rådsudtalelser i rådshenstillingerne

Rådshenstillingerne, der ventes vedtaget på ECOFIN 21. januar, indeholder en

præambel, foruden Rådets konkrete beslutninger om godkendelse af udgiftstier

og eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængede til-

pasningsperioder. Præamblen vil foruden Kommissionens vurderinger af de på-

gældende mellemfristede planer også indeholde rådsudtalelser vedr. de pågæl-

dende planer.

Tabel 3

opsummerer centrale elementer i de ventede rådsudtalel-

ser.

Side 56 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Tabel 4

Centrale elementer i ventede rådsudtalelser

Rådet byder de finans- og strukturpolitiske planer velkommen og mener, at implemente-

ringen af planerne generelt vil bidrage til at fremme finanspolitisk holdbarhed og økono-

misk vækst.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde særskilte dokumenter med Kommissionens

vurderinger i forbindelse med vurderinger af fremtidige planer.

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af, at afvigelser i de makroøkonomiske og fi-

nanspolitiske antagelser, der ligger til grund for landenes planlagte udgiftsstier, generelt er

velbegrundede og understøttet af økonomiske argumenter.

Rådet noterer sig de finanspolitiske strategier angivet i planerne samt Kommissionens vur-

dering, der peger på, at risici under fremskrivningsperioden kan påvirke realiseringen af de

makroøkonomiske scenarier samt underliggende antagelser, og dermed implementering af

planernes udgiftsstier. Rådet forventer, at landene justerer deres finanspolitiske strategier

efter behov, således at den planlagte udgiftssti overholdes. Rådet noterer sig endvidere, at

særligt geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planernes indhold vedr. reformer og inve-

steringer, der adresserer de udfordringer, der er identificeret under det Europæiske Seme-

ster.

Rådet ser frem til de årlige fremskridtsrapporter, der skal gøre status over gennemførelsen

af de nettoudgiftsstier, som Rådet har fastlagt, samt status for gennemførelsen af reformer

og investeringer inden for rammerne af det Europæiske Semester.

Rådet tilslutter sig Kommissionens vurdering af reformer og investeringer, der ligger til

grund for forlængelse af landenes tilpasningsperioder, og roser indsatsen i de tilfælde, hvor

landene har estimeret effekten på vækst og finanspolitisk holdbarhed. Rådet er enige med

Kommissionen i, at de respektive lande kan få adgang til en forlænget tilpasningsperiode

på 7 år pba. fremlagte reformer og investeringer. Rådet anbefaler, at landene fuldt ud im-

plementerer planlagte reformer og investeringer mhp. at fastholde retten til en forlænget

tilpasningsperiode. (FI, FR, IT, RO og ES)

Rådet bifalder tilfælde med involvering af relevante nationale interessenter i forbindelse

med udarbejdelsen af planerne, herunder drøftelser med eller orientering af nationale par-

lamenter for en række landes vedkommende. (CZ, DK, ES, FI, FR, IT, LU, LV, MT, NL,

PL, SE, SK, SL, HR og ES)

Rådet bifalder tilfælde, hvor landenes mellemfristede planer er blevet godkendt af de nati-

onale parlamenter og de nationale uafhængige finanspolitiske institutioner. (IT)

Rådet bemærker, at den forværrede udsigt for sikkerheden som følge af Ruslands krig mod

Ukraine påvirker økonomien, med konsekvenser for de offentlige finanser. (FI og PL)

Rådet noterer sig den nederlandske plan samt, at landet frasiger sig retten til at aflevere en

revideret plan. Rådet vurderer, at en fuld implementering af Rådets anbefaling til landets

udgiftssti vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og holdbar gældsudvikling. (NL)

Horisontale elementer

Elementer for lande med for-

længelse

Landespecifikke elementer

Kilde: Kommissionens forslag til rådshenstillinger.

Underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store underskud

ECOFIN ventes pba. af Kommissionens forslag fra 26. november 2024 at ved-

tage underskudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud til føl-

gende otte lande:

•

Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn som ifølge Rå-

dets beslutninger ifm. ECOFIN 16. juli 2024 har uforholdsmæssigt store un-

derskud.

Side 57 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

•

Rumænien som ifølge Rådets beslutning ifm. ECOFIN 16. juli 2024 ikke har

efterlevet en tidligere underskudshenstilling fra 2020 (revideret i 2021).

I underskudshenstillingerne fastlægges konkrete frister for nedbringelse af de

uforholdsmæssigt store underskud til maksimalt 3 pct. af BNP samt en sti for

væksten i de offentlige nettoudgifter, der er forenelig med at nedbringe under-

skuddet til maksimalt 3 pct. af BNP inden for de fastlagte frister. Stierne for

væksten i de offentlige nettoudgifter i henstillingerne svarer til stierne i Kom-

missionens forslag til respektive rådshenstillinger vedr. de mellemfristede pla-

ner for de lande, hvor der er stillet forslag til rådshenstilling, da disse stier netop

tager højde for krav om at nedbringe for store underskud. I tilfælde med under-

skudshenstillinger til lande, hvor der endnu ikke er stillet forslag til en rådshen-

stilling (BE og HU) vedr. de respektive mellemfristede planer, afspejler under-

skudshenstillingerne Kommissionens retningslinjer for de pågældende landes

udgiftsstier baseret på en fireårig tilpasningsperiode. Når der foreligger råds-

henstillinger vedr. disse landes mellemfristede planer, vil de respektive under-

skudshenstillinger kunne blive revideret mhp. at tilpasse til udgiftsstierne i

rådshenstillingerne, herunder i eventuelle tilfælde, hvor udgiftsstierne i rådhen-

stillingerne baseres på en syvårig tilpasningsperiode.

Tabel 4

angiver udgiftsstier og frister for at bringe underskuddene under 3 pct.

af BNP i de ventede underskudshenstillinger samt den offentlige saldo i de re-

spektive EU-lande.

Tabel 4

Kommissionens forslag til underskudshenstillinger og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2023

Belgien

Frankrig

Italien

Malta

Polen

Rumænien

Slovakiet

Ungarn

-4,2

-5,5

-7,2

-4,5

-5,3

-6,5

-5,2

-6,7

2024

-4,6

-6,2

-3,8

-4,0

-5,8

-8,0

-5,8

-5,4

2025

-4,9

-5,3

-3,4

-3,5

-5.6

-7,9

-4,7

-4,6

2025

2,4

0,0

1,3

6,0

6,3

5,1

3,8

3,9

Årlige finanspolitiske tilpasninger

(Loft over årlig vækst i nettoudgifter)

2026

1,9

1,4

1,6

5,8

4,4

4,9

0,9

3,3

2027

2,0

1,4

5,8

4,0

4,7

1,6

3,2

2028

1,4

3,5

4,3

2029

1,3

4,2

2030

3,9

Frist

2027

2029

2026

2027

2028

2030

2027

Anm.: Offentlige underskud er skøn i 2024 og 2025. Vækstrater for offentlige nettoudgifter angivet med

kursiv

er identiske med

vækstrater lagt frem i forslag til rådshenstillinger vedr. mellemfristede planer.

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose af 15. november 2024 samt forslag til underskudshenstillinger af 26. november 2024.

I ECOFIN’s ventede underskudshenstillinger specificeres det for alle otte lande,

at landene har frist 30. april 2025 for at fremlægge foranstaltninger mhp. at få

Side 58 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

bragt deres respektive underskud ned. Derefter skal landene rapportere om ind-

satsen med at nedbringe underskuddet hver sjette måned indtil underskuddene

er bragt under 3 pct. af BNP.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og in-

vesteringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt under-

skudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Implementeringen af EU’s finanspolitiske

regler kan have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af de finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der øger den finanspolitiske holdbarhed og

vækstpotentialet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 59 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer, der styrker væksten og forbedrer rammebe-

tingelserne for europæiske virksomheder.

8. Høring

Forslagene har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. EU-

landenes mellemfristede planer på linje med Kommissionens forslag. EU-lan-

dene ventes således i kraft af disse rådshenstillinger at godkende dels udgifts-

stier på linje med de mellemfristede planer for 20 EU-lande (FI, FR, IT, RO ES,

CY, EE, EL, MT, PL, PT, SK, SI. HR, CZ, DK, IE, LT, LU og SE), samt Kommis-

sions forslag til en alternativ udgiftssti for Nederlandene, og dels godkendelse

af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængende tilpasningspe-

rioder i fem lande (FI, FR, IT, RO, ES).

EU-landene ventes generelt også at støtte Kommissionens forslag til under-

skudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud til otte EU-lande

(BE, FR, IT, MT, PL, RO, SK og HU), som indebærer finanspolitiske tilpasninger

på linje med udgiftsstierne i rådshenstillingerne eller alternativt Kommissio-

nens retningslinjer, og som skal sikre underskud under 3 pct. af BNP inden for

givne frister.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig Rådets vedtagelse af rådshenstillinger vedr. EU-lan-

denes mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer og henstillinger om

korrektion af uforholdsmæssigt store underskud på linje med Kommissionens

forslag.

Regeringen kan konkret tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til

rådshenstillinger vedr. 21 EU-landes mellemfristede planer pba. af Kommissio-

nens vurdering af, at:

•

Udgiftsstierne i de mellemfristede planer afleveret af Cypern, Estland, Fin-

land, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slo-

vakiet, Slovenien og Spanien lever op til de finanspolitiske reglers bestem-

melser for lande med underskud og/eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP,

herunder at udgiftsstierne sikrer faldende gæld og nedbringelse af under-

skud til under 3 pct. af BNP.

Udgiftsstierne i de mellemfristede planer afleveret af Danmark, Kroatien,

Tjekkiet, Irland, Litauen, Luxemburg og Sverige lever op til kravene til lande

Side 60 af 81

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

•

med underskud og gæld, der ikke overstiger hhv. 3 og 60 pct. af BNP, om at

fastholde underskud og gæld på maksimalt 3 og 60 pct. af BNP.

Den alternative udgiftssti for Nederlandene præsenteret i Kommissionens

forslag til rådshenstilling til Nederlandene lever op til kravene til lande med

underskud og gæld, der ikke overstiger hhv. 3 og 60 pct. af BNP, om at fast-

holde underskud og gæld på maksimalt 3 og 60 pct. af BNP.

Reform- og investeringsforpligtelserne, der ligger til grund for forlængede

tilpasningsperioder i Finland, Frankrig, Polen, Rumænien og Spanien, lever

op til de finanspolitiske reglers krav om bl.a. at styrke finanspolitisk hold-

barhed og vækstpotentialet.

Regeringen kan konkret tilslutte sig Rådets vedtagelse af Kommissionens for-

slag til underskudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud til Bel-

gien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovenien og Ungarn samt forslaget om en

revideret underskudshenstilling til Rumænien, idet henstillingerne på linje med

bestemmelserne i de finanspolitiske regler fastlægger finanspolitiske tilpasnin-

ger i de pågældende lande mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP

inden for en givne frister.

Regeringen finder det generelt centralt, at EU-landene efterlever de finanspoli-

tiske regler, herunder fastlagte udgiftsstier og underskudshenstillinger, og ge-

nerelt øger deres fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, så der sikres

en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande, som kan forebygge kriser. Det

er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider,

så man sikrer råderum til dårlige tider.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke af 26. november 2024 med forslag til

rådshenstillinger

vedr. 21 EU-landes mellemfristede planer

samt

underskudshenstillinger til otte

lande om uforholdsmæssigt store underskud

blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering 6. december 2024 forud for ECOFIN 10. december

2024, hvor Kommissionen præsenterede pakken.

Sagen om rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1. november 2024 forud

for ECOFIN 5. november 2024.

Sagen vedr. rådsbeslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store under-

skud i Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16. juli 2024.

Sagen om reformen af EU’s finanspolitiske regler blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 14. juni 2023 forud for ECOFIN 16. juni

2023 og er løbende blevet forelagt Udvalget til orientering

Side 61 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 6: Det europæiske semester 2025 -

Kommissionens varslingsrapport og

udkast til anbefalinger til

euroområdet som helhed

KOM(2024) 702, KOM(2024) 704

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sin pakke af

17. december 2024, som er med til at indlede det europæiske semester for 2025.

Pakken indeholder udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til eu-

roområdet som helhed for 2025 og Kommissionens varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Anbefalingerne til euroområdet fokuserer på 1) konkurrenceevne, 2) ro-

busthed i EU, herunder økonomisk robusthed og 3) makroøkonomisk og finan-

siel stabilitet. Anbefalingerne vil danne baggrund for de landespecifikke anbe-

falinger til de enkelte eurolande, der ventes vedtaget i juni 2025 (som led i lan-

despecifikke anbefalinger til alle EU-landene). Varslingsrapporten om makro-

økonomiske ubalancer udpeger ti EU-lande (Rumænien, Cypern, Grækenland,

Italien, Nederlandene, Slovakiet, Sverige, Tyskland, Ungarn og Estland) til

nærmere analyser, idet de vurderes at have risiko for makroøkonomiske uba-

lancer. Danmark vurderes ikke at have risiko for makroøkonomiske ubalancer

og udpeges derfor ikke til nærmere analyse.

ECOFIN ventes at vedtage anbefalingerne til euroområdet som helhed og

rådskonklusioner om varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt

18. februar 2025.

Regeringen kan generelt tage Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester af 17. december 2024 til efterretning. Det vurderes generelt vigtigt for

Danmark, at Kommissionens prioriteter for det økonomiske samarbejde i EU

lægger vægt på sund økonomisk politik, der sikrer produktivitet og sunde of-

fentlige finanser med plads til prioritering af grøn omstilling og velfærd.

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure

(”det

europæiske semester”),

hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske

udfordringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområ-

det og EU som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også for-

ankret i semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx

tab af konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og of-

fentlig gæld mv. Det europæiske semester munder hvert år ud i landespecifikke

Side 62 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

anbefalinger til EU-landene pba. de økonomisk-politiske drøftelser og analyser,

herunder analyserne vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Det europæiske semester indledes normalt med offentliggørelsen af en pakke

fra Kommissionen med en række forskellige horisontale økonomisk-politiske

udspil i november eller december året før. Pakken indeholder normalt udkast

til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed og

Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske uba-

lancer.

Pakken har tidligere også indeholdt en meddelelse med prioriteter for samar-

bejdet under det kommende års europæiske semester

Pakken danner i de efterfølgende måneder grundlag for horisontale drøftelser

af økonomiske udfordringer og prioriteter i EU i bl.a. ECOFIN. Pakken og de

efterfølgende drøftelser samt rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN fungerer bl.a.

som indspil til Det Europæiske Råd (DER) i marts, hvor stats- og regeringsche-

ferne normalt drøfter økonomisk-politiske spørgsmål. EU-landene fremlægger

efterfølgende og senest i april årlige fremskridtsrapporter, som bl.a. gør status

for implementeringen af EU-landenes mellemfristede planer afleveret som led i

implementeringen af EU’s finanspolitiske regler samt opfølgningen på lande-

specifikke anbefalinger fra tidligere runder af det europæiske semester.

Kommissionen ventes efterfølgende i maj eller juni med udgangspunkt i Kom-

missionens pakke med horisontale udspil og Rådets drøftelser heraf samt EU-

landenes fremskridtsrapporter at fremlægge udkast til landespecifikke anbefa-

linger. På den baggrund skal ECOFIN efterfølgende, oftest i juni, opnå enighed

om de landespecifikke anbefalinger. Herefter ventes DER i juni at tiltræde de

landespecifikke anbefalinger inden de formelt vedtages af ECOFIN, oftest i juli.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til

formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene og vil

blive afspejlet i Kommissionens udkast til landspecifikke anbefalinger til de en-

kelte eurolande. Anbefalingerne til euroområdet forventes godkendt på ECO-

FIN 18. februar 2025. Herefter ventes de tiltrådt af DER 20.-21. marts 2025, før

Under den tidligere EU-Kommission (2019-2024) indeholdt pakken også den såkaldte

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (’Annual

Sustainable Growth

Survey,

ASGS).

ASGS skitserede de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for

EU-landene, som dannede ramme for semesteret.

Side 63 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

de formelt ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som helhed

godkendes og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentlig-

gøres som led i

makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Pro-

cedure’,

MIP), der udgør rammen for

samarbejdet i EU om systematisk over-

vågning af makroøkonomiske ubalancer, som er integreret i det europæiske se-

mester. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge

potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, som er ved at

udvikle sig, og at kunne gribe ind over for ubalancer, der har materialiseret sig,

med henblik på at korrigere disse. MIP operationaliseres via en varslingsmeka-

nisme med et

’scoreboard’

bestående af et antal økonomiske indikatorer, som

skal give en indledende indikation på ubalancer. Varslingsrapporten for 2025

vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande og identificerer de lande, som

har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalancer.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne, vil Kommissi-

onen foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have uba-

lancer eller at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående

analyser vil indgå i Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort i

maj 2025. I de dybdegående analyser gennemføres en grundigere vurdering af,

i hvilket omfang det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses ka-

rakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil

–

hvis et land vurderes at opleve uba-

lancer

–

give anledning til konkrete landespecifikke anbefalinger om korrektion

af disse ubalancer som del af de samlede landespecifikke anbefalinger til det

pågældende land. Ved særligt alvorlige ubalancer vil der i sidste ende kunne

blive tildelt henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedu-

rens korrigerende del)

3. Formål og indhold

På ECOFIN 21. januar 2025 ventes en præsentation og en indledende drøftelse

af udkastet til Rådets forslag til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområ-

det som helhed og Kommissionens varslingsrapport om makroøkonomiske

ubalancer for 2025.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en pro-

cedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende

land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land

fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land

har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Makroubalanceproceduren har endnu

ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

Side 64 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

ECOFIN ventes at vedtage anbefalingerne til euroområdet som helhed og råds-

konklusioner om varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 18. fe-

bruar 2025.

Udkast til Rådets anbefalinger til euroområdet som helhed

Kommissionen lægger konkret op til, at Rådet giver følgende anbefalinger til

euroområdet som helhed:

1. Fsva. konkurrenceevnen anbefales eurolandene at øge produktiviteten ved

at kanalisere ressourcer til højproduktive sektorer og sektorer med potenti-

ale for høj produktivitet. Konkret anbefales det at forbedre de europæiske

vare-

og servicemarkeder og styrke EU’s

evne til at facilitere skabelsen af nye

virksomheder og anvendelsen og udviklingen af ny og innovativ teknologi,

herunder digital og grøn teknologi. Desuden anbefales det at understøtte

kommercialiseringen af europæiske virksomheders forskning og udvikling.

Ydermere anbefales eurolandene at styrke betingelserne for europæiske

virksomheders effektivitet, herunder via stordriftsfordele, ved yderligere in-

tegration i dybden af det indre marked, en reduktion af de administrative

byrder for erhvervslivet og fjernelsen af investeringsbarrierer i EU. Eurolan-

dene anbefales tillige at målrette industripolitik til strategisk vigtige sektorer

og teknologier. Dette for at sikre, at statsstøtten bidrager positivt til EU’s

konkurrenceevne og EU’s åbne strategiske autonomi og ikke negativt påvir-

ker den fri konkurrence på det indre marked.

Eurolandene anbefales også at udvikle en såkaldt opsparings- og investe-

ringsunion i EU, herunder ved at styrke båndene mellem arbejdet med EU’s

Kapitalmarkedsunion (’Capital

Markets Union’,

CMU) og Bankunion (BU).

Hvad angår BU anbefales det særligt at færdiggøre reformen af rammerne

for krisehåndteringen af nødlidende banker og indskydergarantiordningen.

Hvad angår CMU anbefales det særligt at sikre implementeringen af CMU-

handleplanen fra 2020 og opnå fremdrift med de initiativer, Eurogruppen

har identificeret for at sikre en konkurrencedygtig og konsistent regulering

og tilsyn med kapitalmarkedet. I relation til CMU anbefales det også at sikre

tilstrækkelige finansieringsmuligheder så virksomheder kan vokse og inve-

stere, herunder særlig innovative små og mellemstore virksomheder, at øge

investeringsmulighederne for detailinvestorerne samt at mobilisere og til-

trække venturekapital både i og uden for EU, særligt til europæiske start-ups

og scale-ups.

Eurolandene anbefales ligeledes at understøtte efteruddannelse til og om-

skolingen af deres arbejdsstyrker for at sikre produktivitet og en retfærdig

Side 65 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

grøn og digital omstilling. Samtidig anbefales det at sikre deltagelse på ar-

bejdsmarkedet for særligt underrepræsenterede grupper, herunder vha. ak-

tive arbejdsmarkedspolitikker og at forbedre uddannelses- og efteruddan-

nelsespolitikken, herunder for erhvervsuddannelser, for at sikre en bedre

sammenhæng mellem udbuddet og efterspørgslen af bestemte typer ar-

bejdskraft.

Eurolandene anbefales derudover at fremme investeringer i kritisk tekno-

logi og infrastruktur og prioriterede sektorer, såsom den grønne og digitale

sektor, og mobiliseringen af privat og offentlige midler til opbygningen af

EU’s egen forsvarsevne. Tillige anbefales det at stimulere investeringer i

forskning og udvikling, særligt ved at facilitere private investeringer vha.

bedre rammebetingelser for investeringer, strukturreformer og bedre koor-

dinering mellem private og offentlige investorer, herunder på EU-niveau.

Eurolandene anbefales også fortsat

implementering af EU’s genopretnings-

plan (RRF) og den fulde udmøntning af EU’s samhørighedsmidler. Endeligt

anbefales eurolandene at øge effektiviteten af produktivitetspolitikker ved at

sikre tilstrækkelig identificering, koordinering og prioritering af politiktil-

tag, herunder ved bedre involvering af lokale og regionale myndigheder og

bedre udnyttelser af nationale produktivitetsråd.

2. Fsva. robusthed, herunder økonomisk robusthed, anbefales eurolandene at

øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for underrepræsenterede grupper, herunder

ved at fjerne forhindringer for deres deltagelse og øge kvaliteten og tilgæn-

geligheden af børnepasnings- og undervisningstilbud. Desuden anbefales de

at facilitere lovlig migration fra tredjelande i sektorer med arbejdskrafts-

mangel. En understøttelse af en bæredygtig løn- og produktivitetsvækst an-

befales også, særligt inden for lav- og mellemindkomster. Lønforhandlinger

bør derfor overvejes i forhold til konkurrenceevne i de respektive eurolande.

Eurolandene anbefales derudover at lette skattetrykket på arbejdsindkom-

ster, at fattigdom bekæmpes, herunder vha. sikring og styrkelse af den soci-

ale beskyttelse samt adgang til billige boliger. Desuden anbefales det at ind-

satsen for at forbedre beredskab til ugunstige udviklinger øges, herunder kli-

maændringer og naturrelaterede risici, særligt i de udsatte områder. Euro-

landene anbefales tillige at udvikle og implementere EU-strategier, der kan

komplementere nationale strategier vedr. elektrificering og den grønne om-

stilling, herunder vha. en stor udvidelse af produktionen af vedvarende

energi og yderligere reduktioner i brugen af importeret fossil energi. Et til-

strækkelig og effektivt elforsyningsnet, særligt på tværs af grænser, fremhæ-

ves som særligt vigtigt for at forbinde producenter og forbrugere på tværs af

geografiske områder. Eurolandene anbefales også at lave tiltag, der sikrer et

Side 66 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

godt beredskab mod krisehændelser fra bl.a. klimaforandringer og andre na-

turrelaterede risici, særlig i de mest udsatte egne af EU.

3. Fsva. makroøkonomisk og finansiel stabilitet anbefales eurolandene at ef-

terleve de nye finanspolitiske regler og forbedre gældsholdbarheden ved

sikre overholdelse af udgiftsstierne i Rådets henstillinger vedr. eurolandenes

respektive mellemfristede planer. Efterlevelse af de finanspolitiske regler vil

sikre en overordnet kontraktiv finanspolitik i euroområdet i 2025 og 2026.

Eurolandene anbefales også at styrke kvaliteten og effektivteten af de offent-

lige udgiftspolitikker og indtægtsforøgende tiltag, herunder ved at sænke

skatten på arbejde for i stedet at hæve skatten på andre og mindre forvri-

dende dele af skattebasen samt ved at gennemføre tiltag, der mindsker skat-

tesnyd og

–svig.

Eurolandene anbefales også at overvåge udviklingen i ma-

krofinansielle risici og styrke det makroprudentielle tilsyn med den del af

den finansielle sektor, der ikke udgøres af banker.

Kommissionens varslingsrapport for 2025

Kommissionens varslingsrapport for 2025 præsenterer en række økonomiske

indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer,

jf. bilag 1.

Rapporten bygger på 2023-værdier for indikatorerne for de

respektive lande samt mere aktuelle udviklinger i relevante nøgletal.

Kommissionen udpeger i varslingsrapporten for 2025 ti lande til dybdegående

analyser. Det er bl.a. tale om de ni lande, der blev vurderet til at have ubalancer

i Kommissionens dybdegående analyser fra juni 2024 (Rumænien, Cypern,

Grækenland, Italien, Nederlandene, Slovakiet, Sverige, Tyskland og Ungarn),

som generelt vurderes udfordret af de samme ubalancer, som blev identificeret

i de seneste dybdegående analyser. Der er bl.a. tale om ubalancer vedr. privat

og offentlig gæld, betalingsbalancer og huspriser. For en oversigt over konklu-

sioner i de dybdegående analyser fra 2024 henvises til

bilag 2.

Derudover vur-

deres Estland at have risiko for udvikling af nye makroøkonomiske ubalancer,

hvorfor landet udpeges til nærmere analyse. Det er særligt konkurrenceevnen,

høj inflation, underskud på betalingsbalancen, stigende boligpriser og høj privat

boliggæld som vurderes at udfordre Estlands økonomi og medføre risici for nye

ubalancer.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om vurderingerne i varslingsrappor-

ten for 2025:

•

I 2023 blev betalingsbalanceoverskuddene generelt øget og betalingsbalan-

ceunderskuddene generelt formindsket i de fleste EU-lande, særligt som

følge af faldende energipriser. Dog er overskuddene stadig lavere og under-

skuddene stadig højere end før pandemien i 2019 i de fleste EU-lande. I

Side 67 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

•

2024 og 2025 skønnes en gradvis forøgelse af den nationale efterspørgsel at

lede til en stabilisering af betalingsbalanceoverskuddene og betalingsbalan-

ceunderskuddene.

Enhedslønomkostningerne har generelt været stigende, dog med stor varia-

tion mellem EU-landene. I de fleste tilfælde skyldes det stigende lønvækst

og lav eller negativ produktivitetsvækst. Kommissionens seneste økonomi-

ske prognose peger på aftagende lønstigninger i 2024. En lang række løn- og

overenskomstforhandlinger i løbet af året betyder dog, at dette skøn er be-

hæftet med nogen usikkerhed. Arbejdstagere mange steder i EU-landene

står i favorable lønforhandlingspositioner som følge af den generelt lave ar-

bejdsløshed i mange brancher.

Den reale effektive valutakurs i euroområdet steg i værdi i 2023 relativt til

andre store valutaer, herunder den amerikanske dollar, da euroens værdi

generelt er blevet styrket som følge af en stramning af pengepolitikken i eu-

roområdet. Meget høj inflation i visse eurolande var desuden medvirkende

til at styrke den reale eurokurs. I 2024 steg euroen fortsat generelt i værdi

relativt til andre store valutaer, men hastigheden af værdiforøgelsen aftog

betydeligt, og den reale eurokurs stabiliseredes i takt med, at prisforskellene

eurolandene imellem mindskedes.

Gældskvoten blandt virksomhederne i EU faldt i 2023 i takt med den sti-

gende økonomiske aktivitet.

Gældskvoten blandt husholdningerne i EU fortsatte med at falde i 2023, og

Kommissionen skønner, at gældskvoten vil vise ydereligere fald for 2024

som følge af generelt lavere renteniveau og højere lønninger, dog med lavere

hastighed end i 2023.

Huspriserne voksede generelt moderat i 2023, dog med store forskelle på

tværs af EU-landene med faldende priser i nogle lande og stigende priser i

andre. Forventningen er, at huspriserne på længere sigt generelt vil stige.

De offentlige gældskvoter faldt i de fleste EU-lande i 2023, bl.a. understøttet

af stærk nominel BNP-vækst. Gældskvoterne er dog fortsat betydeligt højere

end før pandemien i 2019. For 2024 og 2025 skønner Kommissionen, at fal-

det i de offentlige gældskvoter vil aftage kraftigt eller stige som følge af struk-

turelle underskud i en række EU-lande med høj gæld og en generelt lavere

nominel BNP-vækst. Kommissionen peger desuden på en yderligere makro-

økonomisk risiko i en række lande, som har høj offentlig gæld og som ligger

uden for euroområdet, da deres gældsbyrder er sårbare over for udsving i

valutakurser. Kommissionen fremhæver implementeringen af EU’s nye fi-

nanspolitiske regler som afgørende for at understøtte en generel reduktion

af de offentlige gældskvoter.

Banksektoren i EU er robust og velkapitaliseret, vurderer Kommissionen.

Højere renteindtægter og en fortsat stabil andel af misligholdte lån har bi-

draget til mere profitable bankforretninger overordnet set. Banksektoren

Side 68 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

skønnes også robust i 2024, dog identificerer Kommissionen en række min-

dre risici, herunder likviditetsudfordringer for grupper af låntagere, fx bo-

ligudviklere.

Om Danmark vurderer Kommissionen overordnet set, at dansk økonomi ikke

giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket

af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kom-

missionens vurdering af Danmark de seneste mange år..

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. beta-

lingsbalancen, privat gæld og gælden blandt ikke-finansielle virksomheder kan

vise tegn på risici og kræver øget opmærksomhed, men at risiciene generelt vur-

deres begrænsede. Kommissionen bemærker bl.a.:

•

at betalingsbalanceoverskuddet var højt i 2023 og forsat ventes at forblive

højt i 2024 og 2025. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark

har medvirket til opbygning af store tilgodehavender i udlandet, hvilket ge-

nererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsba-

lanceoverskud. Kommissionen fremhæver tillige medicinalbranchen som

medvirkende til Danmarks store overskud på betalingsbalancen i 2023.

at der kun er begrænsede udfordringer fsva. priskonkurrenceevnen, omend

der bl.a. ventes stigende enhedslønomkostninger i de kommende år.

at den privat gældskvote fortsat er høj. De danske husholdningers brutto-

gældskvote er fortsat den højeste i EU. Andelen af misligholdte lån hos de

danske husholdninger er dog fortsat lav.

at de reale boligpriser faldt i 2023, men at Kommissionen fortsat vurderer,

at de danske huspriser generelt set er overvurderede.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke vedr. det eu-

ropæiske semester 2025.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester 2025 og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfunds-

økonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Side 69 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske seme-

ster vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens

varslingsrapport samt udkastet til anbefalinger til euroområdet som helhed for

2025 til efterretning.

Nogle lande vil muligvis forholde sig skeptiske ift. Kommissionens vurderinger

af risici og ubalancer, herunder i deres egne respektive økonomier.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrø-

rende det europæiske semester for 2025 til efterretning.

Fra dansk side vurderes det generelt vigtigt for Danmark, at der i det økonomi-

ske samarbejde i EU lægges vægt på sund økonomisk politik, der sikrer produk-

tivitet og sunde offentlige finanser med plads til investeringer i grøn omstilling

og velfærd.

Fra dansk side noteres det, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde

en dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og at

Kommissionen vurderer, at ti lande har eller risikerer at få makroøkonomiske

ubalancer. Fra dansk side bemærkes, at den høje private gældskvote modsvares

af store opsparinger, herunder pensionsopsparinger. Overordnet set vurderes

det fra dansk side, at der ikke har været tegn på opbygning af ubalancer i kre-

ditgivningen i de senere år, hvilket til dels også kan skyldes betydelige stram-

ninger i lånereguleringen siden finanskrisen. Danmark er også enige med Kom-

missionen i, at stigningen i overskuddet på betalingsbalancen sidste år i høj grad

kunne tilskrives øget indtjening fra medicinalbranchen.

Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at samarbejdet om makroøkonomi-

ske ubalancer bidrager til at minimere økonomiske risici og sikre mere robuste

økonomier, så økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele

EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke

mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig udkastet til anbefalinger til euroområdet som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 70 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Bilag 5 Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapport for 2025

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Betalingsbalan-

cens løbende

poster - % af

BNP (3-årigt

gennemsnit)

Effektiv valuta-

kurs

–

42 han-

delspartnere,

HICP deflator (3-

årlig % ændring)

±5% (EA)

±11%(Non-EA)

0.0

8,5

24,2

-1,0

1,9

15,7

-1,2

-0,8

-1,8

4,3

0,7

0,3

10,8

12,8

-1,5

10,2

-0,5

2,4

Nominelle en-

hedsomkostnin-

ger for arbejds-

kraft (3 årlig %

ændring)

9% (EA)

12% (Non-EA)

15,8

26,9

17,2

5,7

11,0

32,5

11,9

-1,8

10,0

9,5

17,1

5,0

3,7

25,8

37,3

20,9

35,4

0,4

9,2

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

År 2023

Nettostilling over-

for udlandet,

NIIP (% af BNP)

Eksportmarkeds

andel

–

% af glo-

bal eksport (5 år-

lig % ændring)

Boligprisindeks,

deflateret (1 årlig

% ændring)

Kapitalindstrøm-

ning i den private

sektor, konsoli-

deret (% af BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig brutto-

gæld (% af BNP)

Ledigheds-pro-

cent (3-årligt

gennemsnit)

Kapitalindstrøm-

ninger i hushold-

ninger, konsoli-

deret (% af BNP)

Husholdnings-

gæld (HH), kon-

solideret (% af

BNP)

Erhvervsfrekvens blandt de

15-64-årige (3-årlig ændring i

pp.)

Bund/top-grænse

-4/6%

-35%

-6%

14%

133%

60%

10%

14%

133%

-0,2 pp.

-0,1

-0,9

-2,1

10,1

5,8

-3,1

9,7

-7,7

1,3

-0,6

0,1

-6,7

-4,5

-1,2

7,9

-3,9

5,0

8,8

51,5

-6,8

-13,4

51,3

70,8

-21,1

-101,4

-139,3

-51,7

-28,1

-26,0

7,4

-92,7

-26,0

-4,6

33,1

-36,8

92,9

52,9

-6,0

15,4

0,8

2,5

-7,8

7,7

-9,2

32,1

14,0

2,1

36,6

3,1

17,4

-1,7

6,6

-14,4

1,2

-10,7

-2,0

2,3

9,9

-1,7

-4,2

-8,5

5,9

3,1

13,8

4,0

-0,4

11,9

1,3

2,9

3,7

9,8

-9,1

7,1

6,2

-1,9

3,2

8,5

0,6

4,7

2,7

3,8

39,5

4,6

-3,1

3,1

7,7

-1,9

0,4

1,8

12,1

-25,7

8,0

18,1

-1,4

96,4

48,3

41,8

108,6

59,6

54,5

109,7

52,4

65,9

91,9

42,8

58,1

130,2

35,8

29,9

273,1

55,5

69,6

114,3

103,1

22,9

42,4

33,6

62,9

20,2

43,3

163,9

105,1

109,9

61,8

134,8

73,6

45,0

37,3

25,5

73,4

47,4

45,1

5,5

4,3

2,6

5,1

3,1

6,4

4,3

11,1

12,2

7,3

6,1

7,7

5,8

6,5

6,9

5,2

4,1

3,5

3,6

2,3

16,3

4,9

0,4

0,7

6,3

3,7

-1,0

-1,9

1,3

9,5

-0,5

1,0

5,2

6,6

1,0

3,4

6,8

1,1

57,1

23,5

31,0

88,3

51,0

36,8

28,9

40,9

46,1

62,6

30,1

37,2

64,3

18,6

21,2

67,9

16,9

49,1

94,1

2,1

1,3

0,7

1,8

2,4

2,0

6,7

4,2

2,3

1,9

2,9

3,2

4,2

-1,4

0,3

1,9

2,9

4,7

2,1

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

0,7

-0,6

-0,7

-7,8

2,4

-5,4

-0,8

6,1

16,6

-32,6

-72,3

-39,5

2,3

-54,9

12,6

36,1

1,8

9,2

-1,4

6,7

1,1

7,5

-1,9

-7,5

-1,4

7,7

16,2

6,8

0,2

-3,1

-6,0

-2,9

10,3

23,9

11,0

27,5

15,2

17,8

14,0

11,3

-2,9

8,8

8,2

3,3

7,2

-0,2

-5,7

-5,3

1,3

4,0

-0,6

9,6

-2,1

2,5

2,6

0,8

71,4

32,2

70,8

28,2

34,7

41,4

76,3

117,2

78,6

49,7

97,9

48,9

68,4

56,1

77,1

31,5

5,1

2,8

6,5

5,6

3,7

5,8

7,2

7,7

-1,6

-0,2

0,1

2,8

3,9

4,6

-0,4

0,6

45,0

23,7

55,0

12,5

23,9

44,0

63,9

84,6

1,8

4,3

4,0

2,7

1,4

2,0

2,6

1,9

Anm.: Gul markering indikerer overskridelse af grænseværdi i scoreboardet.

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2025.

Side 72 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Bilag 2

–

Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser for 2024

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Stort offentligt underskud, stingende pris- og omkost-

ningspres, mens der kun har været svag politisk hand-

ling. Underskuddet på betalingsbalancen er forbedret,

men er fortsat stort.

Høj men aftagende gæld. Stigende underskud på beta-

lingsbalancen.

Høj statsgæld og misligholdte lån i kontekst af høj ar-

bejdsløshed, om end disse forhold er under bedring.

Høj statsgæld, svag produktivitetsvækst, skrøbeligheder

på arbejdsmarkedet og svagheder i finanssektoren.

Høj privat gæld i kontekst af et overvurderet boligmar-

ked. Stort overskud på betalingsbalancen, som dog er

afhjulpet af relativt stærk vækst i indenrigsefterspørgsel.

Svag konkurrenceevne, sårbart boligmarked, høj privat

gæld og stigende offentlig gæld. Mangel på politisk

handling.

Høj privat gæld, sårbart ejendomsmarked og begrænset

politisk handling.

Stort overskud på betalingsbalancen, svag indenlandsk

efterspørgsel med mangel på politisk respons.

Højere gæld. Forbedret betalingsbalance. Relativt høj

men aftagende inflation. Udfordringer med prispres og

dækning af offentlige finansieringsbehov.

Forbedret produktivitet og konkurrenceevne. Dog fortsat

høj offentlig gæld, hvilket håndteres under de finanspoli-

tiske regler.

Høj men aftagende gæld hjulpet af stærk BNP-vækst.

Høj gæld, men betydelig reduktion i privat gæld og lang-

sommere aftagende offentlig gæld hjulpet af stærk BNP-

vækst.

Rumænien

Alvorlige ubalancer

Cypern

Ubalancer

Grækenland

Ubalancer

Italien

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Slovakiet

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Ungarn

Ubalancer

Frankrig

Ingen Ubalancer

Portugal

Ingen ubalancer

Spanien

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 19. juni 2024 vedr. det europæiske semester, KOM(2024)600 final.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Dagsordenspunkt 7: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)587, KOM(2024)591,

KOM(2024)592

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 25. januar 2025 at behandle Kommissionens forslag til revide-

rede rådsbeslutninger vedr. Cyperns, Grækenlands og Spaniens reviderede

genopretningsplaner. Landene har lavet målrettede justeringer af deres pla-

ner, der allerede indeholder REPowerEU-kapitler. Kommissionen har frem-

lagt samlede positive vurderinger af de tre landes reviderede planer, herunder

ift. at planerne fortsat lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a.

vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og re-

visionsmekanismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Cyperns, Grækenlands og Spaniens reviderede genopretningsplaner. Det gør

regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række

principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfacilite-

ten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af gen-

opretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg

12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 21. januar 2025 at behandle Kommissionens forslag til revide-

rede rådsbeslutninger vedr. Cyperns, Grækenlands og Spaniens opdaterede

genopretningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en

generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Revisionerne af Cyperns, Grækenlands og Spaniens genopretningsplaner for in-

deholder målrettede justeringer, som er retfærdiggjort af objektive forhold.

Side 74 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Cyperns

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i to tiltag. For de

to tiltag er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål. Det gælder

hhv. et tiltag mhp. at fremme konkurrencen på elektricitetsmarkedet og et tiltag

der skal styrke landbrugets konkurrenceevne. Omkostningerne ved planen er

uændret med revisionen (1,2 mia. euro) og ambitionsniveauet for digitalisering

og grøn omstilling er uændret.

Grækenlands

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 24 tiltag.

To tiltag vedr. hhv. energieffektiviseringer og reduktioner af CO2-udledninger i

den private sektor nedskaleres på grund af manglende efterspørgsel. Et tiltag

vedr. forbedringer af boligområder nedskaleres, da der er opstået juridiske ud-

fordringer. For fire tiltag på bl.a. beskæftigelses- og sundhedsområdet justeres

tiltag, da der er fundet bedre alternativer til at opnå samme formål. For 11 tiltag

er der fundet bedre alternativer med mindre administrative byrder, bl.a. på

energi-, skatte- og sundhedsområdet. Det gælder fx for et projekt der bl.a. styr-

ker skatteadministrationen og skatteopkrævningen. Med de frigivne midler til-

føjer Grækenland tre nye tiltag på bolig- og energiområdet, herunder mhp. at

flere skal have råd til en bolig. Derudover opjusteres fire tiltag på sundheds-,

energi og affaldsområdet. Omkostningerne ved planen er uændret med revisio-

nen (36,6 mia. euro).

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 38,0 pct. af den direkte støtte sammenlignet

med 38,1 pct. før revisionen. Det er fortsat

en større andel

end det forordnings-

fastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostninger til

digitale til-

tag

udgør 21,4 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet

mod 22,1 pct. før revisionen. Grækenland efterlever derfor fortsat det forord-

ningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Spaniens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 33 tiltag. For tre

tiltag vedr. turistområdet og understøttelse af SMV’er er der ikke tilstrækkelig

efterspørgsel, hvorfor de nedskaleres. For to tiltag forlænges fristen for imple-

mentering, bl.a. pga. forsinkelser sfa. uforudsete juridiske hindringer. Spanien

ønsker 24 tiltag justeret, da de har fundet bedre alternativer til at opnå de op-

rindelige ambitioner for hvert tiltag. Det gælder fx for et tiltag der skal forbedre

kvaliteten og pålideligheden af offentlig togtransport. Fire tiltag justeres for at

reducere administrative byrder, fx vedr. styrkelse af kystlinjer til at kunne

modgå konsekvenser af klimaforandringer. Omkostningerne ved planen er

uændret med revisionen (79,9 mia. euro) og ambitionsniveauet for digitalise-

ring og grøn omstilling er uændret.

Planerne tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skøn-

nede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om

Side 75 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-

mester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol-

og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 2

Kommissionens vurdering af Cyperns, Grækenlands og Spaniens reviderede genopretningsplaner

Cypern

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundheds-

mæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energi-

infrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr.

energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under

særlige tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige

konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være af-

stemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPo-

werEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet

er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til

REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-

overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerhe-

den

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Grækenland

Spanien

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr.

Spaniens genopretningsplaner.

Cyperns, Grækenlands og

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

Side 76 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Cyperns, Grækenlands og

Spaniens genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-

grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal

ifm. ECOFIN 25. januar 2025.

Side 77 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 25. januar 2025

gælder det de reviderede rådsbeslutninger for Cypern, Grækenland og Spanien.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

og 10. december 2024. Samlenotat om implementering af genopretningsfacili-

teten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af

dagsordenen for begge ECOFIN).

Side 78 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 79 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 80 af 81

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 21/1-25

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

primo januar 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,0

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

130,0

68,4

3,1

17,5

0,2

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,6

1,4

0,2

0,7

0,4

0,2

25,2

6,1

0,3

36,9

2,8

0,5

0,7

0,02

0,1

1,3

6,8

6,5

3,6

2,6

0,4

37,9

0,3

9,0

2,6

1,7

0,6

59,7

0,3

8,0

Lån

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Seneste revideret

beslutningsforslag

20. november 2024

21. november 2023

16. juli 2024

18. november 2024

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

16. juli 2024

21. maj 2024

26. april 2024

21. november 2023

16. november 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

14. oktober 2024

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

20. november 2024

22. april 2024

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 81 af 81