Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 18/2-25 - økofin Bilag 1
Offentligt

3. februar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18.02.2025

1) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2023

KOM dokument foreligger ikke.

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Retningslinjer for EU’s budget for 2026

KOM dokument foreligger ikke.

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af anbefalinger

til euroområdet

KOM(2024) 702, KOM(2024) 704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Implementering af EU’s

fælles finanspolitiske regler

KOM(2025)14, KOM(2025)15

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet og Udenrigs-

ministeriet

6) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)21, KOM(2025)25

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Kommissionens konkurrenceevnekompas

KOM(2025) 30

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

8) Internationale møder: Forberedelse af G20-møder 26.-27. februar 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 1: Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2023

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret version af Finansministeriets samlenotat oversendt den 9. januar

2025. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.

1. Resume

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN 10. december 2024 sin årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2023. På baggrund af årsbe-

retningen forventes ECOFIN den 18. februar 2025 at vedtage sin rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2023. Finansmi-

nisteren forelagde forhandlingsoplæg vedr. rådshenstillingen for Folketingets

Europaudvalg den 17. januar 2025.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i

betalingerne som helhed er 5,6 pct. i 2023. Det er den højest skønnede fejlrate

i 16 år og en stigning i forhold til 2022-budgettet, hvor fejlraten var 4,2 pct.,

og 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct. Revisionsretten har på baggrund heraf af-

givet en negativ erklæring om betalingerne som helhed for femte år i træk.

Regeringen finder dette meget utilfredsstillende. Ligeledes finder regeringen

det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har været nødsaget til at afgive

en erklæring med forbehold om Genopretnings- og resiliensfaciliteten. Rege-

ringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisionsretten for 17. år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Regeringen vil

arbejde for fortsat at styrke fokus på og forbedring af effektmåling og EU-

budgettets resultatopnåelse i forbindelse med fremtidige årsrapporter.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommis-

sionen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommis-

sionen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-

charge.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentlig-

gjort d. 10. oktober 2024. Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 10. de-

cember 2024 sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret

2023. Rådet skal i forlængelse heraf udarbejde en henstilling til Europa-Parla-

mentet. ECOFIN forventes at vedtage henstillingen den 18. februar 2025.

Side 2 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets ind-

tægter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for insti-

tutionernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen

er todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rig-

tighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissi-

onen har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissio-

nens foranstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsolide-

rede årsregnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Revisionsretten

udtaler sig på den baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregn-

skab rapporterer pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjag-

tigt, og om aktiverne og passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest

sandsynlige fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner for-

delt på budgettets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt

fejlniveau

på 2 pct. Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ

stikprøve fra en række medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering

af forvaltningen i de enkelte medlemslande.

Revisionsretten reviderer ligeledes udgifterne under Genopretnings- og resili-

ensfaciliteten. Retten kontrollerer betalingsanmodninger fra medlemslandene

og den formelle rigtighed af opnåelsen af de mål og milepæle, som indgår heri.

Årsberetningen indeholder et kapitel om EU-budgettets resultatopnåelse. Ka-

pitlet indeholder primært henvisninger til Revisionsrettens tidligere særberet-

ninger om udvalgte politikområder samt en opfølgning på anbefalinger fra Re-

visionsretten ift. regnskabsåret 2020.

Som noget nyt indeholder kapitlet om EU-budgettets resultatopnåelse i år en

særskilt del, der undersøger programmerne under udgiftsområde 4

–

Migration

og grænseforvaltning. Revisionsretten vil i fremtidige årsberetninger undersøge

de forskellige udgiftsområder på skift.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og

give erklæring til Europa-Parlamentet

og Rådet om rigtigheden af EU’s konso-

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantifi-

ceres. Ud fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de

kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Side 3 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

liderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Re-

visionsretten agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med

henblik på

at beskytte EU’s finansielle interesser, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s

økonomiske forvaltning.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 5,6 pct. i 2023. Det er en stigning i forhold til 2022, hvor den

anslåede fejlforekomst var 4,2 pct., og 2021, hvor den anslåede fejlforekomst

var 3,0 pct.

Revisionsretten giver for 17. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver

et retvisende billede

af EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,

konkluderer Retten følgende:

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU’s

egne indtægter.

Retten afgiver en

erklæring med forbehold

vedr. genopretningsfacilite-

ten, som er hovedkomponenten i EU’s genopretningsinstrument (Next-

GenerationEU). Det er tredje år, hvor en erklæring om genopretningsfa-

ciliteten gives og andet år i træk, hvor denne er med forbehold. I 2023

blev der gennemført 23 betalingsanmodninger, hvoraf Retten fandt, at

16 ud af 452 reviderede mål og milepæle fordelt på syv betalinger var

påvirket af problemer med den formelle rigtighed af opfyldelsen af mål

og milepæle.

•

Retten afgiver en

negativ erklæring

om udgifterne som helhed. Det er

femte år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative

erklæring forklares med den nævnte fejlrate på 5,6 pct. Herunder udgør

udgifter med høj risiko, særligt godtgørelsesbaserede udgifter, største-

delen af fejlraten med en anslået fejlforekomst på 7,9 pct. (2022: 6,0

pct.). Denne gruppe af udgifter udgør igen i 2023 størstedelen af de un-

dersøgte transaktioner (64,4 pct.).

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i over-

ensstemmelse med relevant EU-lovgivning eller specifikke nationale regler.

Svig derimod er forsætlig vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er kon-

kret mistanke om svig indberettes til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæm-

pelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker og følger op på sagerne. Re-

visionsretten oplyser, at den i 2023 sendte 20 sager til OLAF med mistanke om

svig på grundlag af 748 reviderede transaktioner. I 2022 var der ifølge Revisi-

onsretten 14 sådanne sager og i 2021 15.

•

Side 4 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 5,6 pct. i 2023. Der er tale om en stigning i fejlraten på 1,4 pro-

centpoint i forhold til 2022, hvor fejlraten var 4,2 pct. og yderligere 1,2 procent-

point i forhold til 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1

Revisionsrettens anslåede fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2023)

Fejlrate

10%

Fejlrate

10%

7,3%

6,9%

5,2%

5,6%

4,8%

3,7%

3,3%

3,9%

4,5% 4,4%

3,8%

3,1%

2,7%

2,4% 2,6% 2,7%

3,0%

4,2%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Anm.: De blå linjer angiver Revisionsrettens beregnede hhv. øvre og nedre fejlgrænse. Den stiplede linje markerer

Revisionsrettens væsentlighedstærskel for fejlforkomsten på 2 pct.

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2023.

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden, udgifter

afholdes på, og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem

områder, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og

formel rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på bag-

grund af en udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt ret-

tighedsordninger, hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne ud-

betales, når visse betingelser er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2023 at udgøre 7,9 pct.

mod 6,0 pct. i 2022 og 4,7 pct. i 2021. Udgifter med høj risiko udgør fortsat

størstedelen af de reviderede transaktioner med 64,4 pct. (2022: 66,0 pct.). For-

delingen af udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i

EU’s flerårige finansielle ramme er vist i

figur 2.

Side 5 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Figur 2

Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt

på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme

Mia. euro

1 - Det indre 2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og 6 - Naboområder

marked,

resiliens og

Naturressourcer grænseforvaltning

forsvar

og verden

innovation og det

værdier

og miljø

digitale område

Mia. euro

Høj risiko

Lav risiko

7 - Europæisk

offentlig

forvaltning

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2023.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. Ligesom beretningen for

2022 har Revisionsretten for 2023 estimeret en fejlrate specifikt for tre udgifts-

områder, hvor stikprøven indeholdt en tilstrækkelig stor mængde transaktioner

til at kunne beregne en sandsynlig fejlrate. For udgiftsområde 1

– ”Det indre

marked, innovation og det digitale område” estimeres fejlraten til 3,3 pct., for

udgiftsområde 2

– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejlraten til

9,3 pct. og for udgiftsområde 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten

til 2,2 pct. For udgiftsområderne 1 og 2 er der tale om en stigning i fejlraten i

forhold til 2022,

jf. figur 3.

Figur 3

Revisionsrettens anslåede fejlrate for udgiftsområderne 1, 2 og 3 (2019-2023)

Fejlrate

10%

4,0% 3,9%

9,3%

Fejlrate

10%

6,4%

4,4%

2,7%

3,3%

4,4%

3,5% 3,6%

2,2%

1,9%

2,0% 1,8%

2,2%

1 - Det indre marked, innovation og det

digitale område

2 - Samhørighed, resiliens og værdier

2019

2020

2021

2022

2023

3 - Naturressourcer og miljø

Anm.: Den stiplede linje markerer Revisionsrettens væsentlighedstærskel for fejlforkomsten på 2 pct.

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2023.

Side 6 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Udgiftsområde 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbeta-

ler tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-pro-

jekt. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationspro-

grammet Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række program-

mer vedr. rummet, transport, energi og digitale tjenester, herunder Connecting

Europe-faciliteten (CEF), samt investeringsfonden InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for udgiftsområdet skyldes ikke-støt-

teberettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reg-

lerne for offentlige udbud samt andre ikke-støtteberettigede omkostninger, fx i

form af rejse- og opholdsudgifter samt rådgivningsomkostninger. Desuden på-

peger Revisionsretten, at der er risiko for ukorrekt beregning af dagssatser for

tilskud under Horizon. En stor del af fejlraten kan henføres til fejl i anmeldelsen

af personaleomkostninger i forskningsprogrammerne, hvor Revisionsretten pe-

ger på, at reglerne er komplekse på trods af bestræbelser på forenkling. Denne

konklusion er enslydende med årsrapporterne for 2021 og 2022.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen: 1) ind-

fører foranstaltninger mhp. at forbedre støttemodtagernes overholdelse af reg-

lerne for dagssatser vedr. rapporteringen under Horizon, 2) præciserer reglerne

og metoderne vedr. beregning af dagssatser under Horizon, 3) videreudvikler

retningslinjerne fsva. forudgående kontrol af de anvendte udvælgelses- og tilde-

lingskriteriers rigtighed vedr. udbud ifm. CEF-projekter.

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Eu-

ropæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Erasmus+, rentebetalinger til de

fælles genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgif-

terne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslan-

dene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene under udgiftsområdet særligt skyldes

ikke-støtteberettigede projekter og omkostninger samt overtrædelse af udbuds-

og statsstøttereglerne. Ligesom for 2022 konstaterer Revisionsretten igen

manglende bilag eller dokumentation vedr. nogle transaktioner, og i 2023 har

disse fejl en direkte og målbar effekt på udgifternes størrelse. Revisionsretten

peger derudover på, at den eksisterende kontrol hos medlemslandenes forvalt-

nings- og revisionsmyndigheder fortsat ikke er tilstrækkelig til at afbøde den

iboende risiko på udgiftsområdet. Den væsentligt forøgede fejlrate i forhold til

2022 kan ifølge Revisionsretten forklares ved en række faktorer, herunder at

REACT-EU stillede betydelige ekstra midler til rådighed, samt at samhørigheds-

midlernes støtteberettigelsesperiode 2014-2020 havde slutdato ved udgangen

af 2023.

Side 7 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen: 1) føl-

ger op på de svagheder i medlemslandenes forvaltnings- og kontrolsystemer,

der er konstateret i den foregående budgetperiode og bringer de vigtigste erfa-

ringer herfra i anvendelse for perioden 2021-2027, 2) indfører harmoniseret be-

handling af fejl ifm. offentlige udbud under direkte og delt forvaltning, 3) sikrer,

at medlemslandene indfører procedurer til kontrol af opfyldelsen af præstati-

onsmål ifm. støttede projekter, 4) udformer detaljerede procedurer forud for

afslutningen af perioden 2014-2020, der imødegår de risici, Revisionsretten har

identificeret i deres årsberetninger.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre pro-

grammer som bl.a. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og LIFE-programmet

for miljø- og klimaindsatsen. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte

betalinger, som finansieres fuldt ud af EU-budgettet, og som falder under de

såkaldte rettighedsordninger, som generelt er et område med lav risiko, jf. figur

2. En mindre del udgøres af programmer for udvikling af landdistrikter og mar-

kedsforanstaltninger, som ofte medfinansieres af medlemslandene. Udgifterne

afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og de nationale beta-

lingsmyndigheder. 2023 var første år af den fælles landbrugspolitik 2023-2027,

men størstedelen af 2023-betalingerne var omfattet af reglerne for den foregå-

ende periode 2014-2022.

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 2,2 pct., hvilket er

over væsentlighedsgrænsen på 2 pct., og Revisionsretten anfører videre, at fejl-

raten ikke var væsentlig vedrørende direkte betalinger, men at den er væsentlig

vedrørende de øvrige områder under udgiftsområde 3. De største kilder til den

anslåede fejlrate var ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter og

udgifter, administrative fejl samt angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer

eller dyr. Revisionsretten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret

med 1,0 procentpoint, hvis Kommissionen og betalingsmyndighederne havde

anvendt alle tilgængelige oplysninger ved tilskudsudmålingen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen under-

søger effektiviteten af medlemslandenes foranstaltninger til begrænsning af di-

rekte betalinger til store bedrifter, idet medlemslandene er ansvarlige for at

målrette indkomststøtten mod dem, der har mest brug for den.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og for-

svar

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en

række fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde

samt Den Europæiske Forsvarsfond og Fonden for Intern Sikkerhed. Størstede-

len af udgifterne i disse fonde udmøntes under delt forvaltning mellem Kom-

missionen og medlemslandene (eller associerede Schengenlande). Derudover

omfatter udgiftsområdet en række decentrale agenturer, herunder Frontex.

Side 8 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at esti-

mere en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er tale om et højrisikoom-

råde, idet der er blevet konstateret fejl vedr. ikke-støtteberettigede omkostnin-

ger, manglende bilag og offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen: 1) giver

medlemslandenes myndigheder yderligere vejledning om gældende regler for

dokumentation samt gennemsigtighed og ligebehandling, 2) kontrollerer pro-

jekters tekniske aspekter før tilskudstildeling til militær mobilitet under CEF.

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og

internationalt arbejde

–

et globalt Europa (NDICI), udgifter til humanitære

hjælpeforanstaltninger og instrumentet til førtiltrædelsesbistand samt andre

mindre aktioner og programmer. Størstedelen af udgifterne udmøntes ved di-

rekte eller indirekte forvaltning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at esti-

mere en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at risikoen for fejl på udgiftsom-

rådet er høj. De mest almindelige fejl var udbetaling af tilskud for ikke-støtte-

berettigede modtagere og omkostninger, ikke-afholdte udgifter og offentlige ud-

bud. Revisionsretten konstaterer igen for 2023 svagheder i Kommissionens ri-

sikovurderinger og interne kontroller.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen: 1) træf-

fer foranstaltninger til forbedring af kontrolsystemerne vedr. afregning af pre-

finansiering, 2) giver støttemodtagerne vejledning om fordelingen af de delte

omkostninger, 3) sikrer overholdelse af synlighedsreglerne, 4) sikrer, at EU-de-

legationerne aflægger tilstrækkelige overvågningsbesøg på stedet, 5) forbedrer

overvågnings- og styringsmekanismerne for blandingsoperationer for at mind-

ske risikoen for forsinkelser i gennemførelsen af foranstaltninger.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øv-

rige administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer ligesom for 2022, at fejlforekomsten i 2023 er un-

der væsentlighedstærsklen på 2 pct., dog uden at estimere en konkret fejlrate.

De hyppigst konstaterede fejl vedrører offentlige udbud og manglende doku-

mentation fsva. Europa-Parlamentets udgifter til politiske grupper. Fsva. Kom-

missionen konstaterede Revisionsretten enkelte fejltilfælde vedr. hhv. persona-

leudgifter og udgifter til bygge- og anlægsarbejder samt andre ikke-kvantificer-

bare fejl. Derudover konstaterede Revisionsretten fejl vedr. EU-delegationernes

indkøb og lejebetalinger, en kontrakts varighed i Det Europæiske Regionsud-

valg og en lønudbetaling i Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Side 9 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Europa-Parlamentet

bygger videre på sine eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af svig ved

at udvikle en tværgående strategi for bekæmpelse af svig og sikre, at den anven-

des i hele organisationen.

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen

af EU’s budget, idet udbetaling af midler sker efter en vurdering af opfyldelsen

af de mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemslandes genopretnings-

planer. Der sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte

omkostninger er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte

mv., da dette ansvar påhviler medlemslandene. Revisionsretten erkender, at

genopretningsfacilitetens særegne udgiftsmodel har en betydelig indvirkning på

omfanget af Rettens revision og den sikkerhed, den kan give.

Revisionsretten konkluderer, at betalings- og støtteberettigelsesbetingelserne

ikke var overholdt for 16 af de 452 undersøgte mål og milepæle (2022: 15 af 281

mål og milepæle). Dette påvirker syv betalinger i syv medlemslande. I syv af de

undersøgte mål og milepæle var opfyldelsen af disse utilfredsstillende, i seks

blev støtteberettigelsesperioden ikke overholdt og tre tilfælde vedrørte støtte,

som trådte i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter, hvilket er i

strid med støtteberettigelsesbetingelserne. På grund af facilitetens særegne ud-

giftsmodel estimerer Retten ikke en konkret fejlrate, men anslår, at fejlenes mi-

nimale finansielle effekt ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten fandt 15 tilfælde af vagt definerede mål eller milepæle, hvilket

forårsager en mere skønsmæssig vurdering af deres opfyldelse og risikerer at

underminere de ønskede resultater (2022: seks tilfælde). Derudover konstate-

rede Retten vedvarende svagheder i Kommissionens og medlemslandenes kon-

trolsystemer.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen: 1) an-

vender strengere kriterier for vurdering af overholdelsen af støtteberettigelses-

perioden ved at anvende datoen for den første (retlige) forpligtelse som foran-

staltningens iværksættelse, 2) fastlægger specifikke kriterier for, hvad der udgør

støtte, som træder i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter, 3) sik-

rer, at medlemslandene straks træffer foranstaltninger til at afhjælpe de reste-

rende svagheder i deres kontrolsystemer, 4) anvender resultaterne af sin kon-

trol af medlemslandenes kontrolsystemer til at fremsætte en klar konklusion om

deres effektivitet.

Side 10 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Uddybende om præstation i programmerne under udgiftsområde 4 -

Migration og grænseforvaltning

Revisionsrettens præstationsanalyse af udgiftsområdet fokuserer på hhv. Asyl-,

Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), og Fonden for Integreret Grænse-

forvaltning, som samlet tegner sig for 62,5 pct. af det samlede budget på 22,7

mia. euro for udgiftsområdet i programmeringsperioden 2021-2027.

Revisionsretten bemærker, at idet omfattende præstationsoplysninger om EU-

programmer først foreligger hen imod programmeringsperiodens afslutning, er

præstationsoplysningerne for indeværende budgetperiode 2021-2027 spar-

somme og viser begrænsede fremskridt.

Revisionsretten konkluderer, at præstationsrapporteringsrammen vedrørende

indeværende budgetperiode er blevet forbedret. For den foregående budgetpe-

riode 2014-2020 konkluderer Retten, at indikatorerne viser fremskridt i retning

af deres mål. Retten understreger, at man ikke på den baggrund kan sige noget

om programmernes samlede resultater, eller hvorvidt de har dækket behovene.

På baggrund af præstationsanalysen anbefaler Revisionsretten, at Kommissio-

nen forbedrer kvaliteten af præstationsoplysningerne ved dels at præsentere op-

nåede frem for forventede resultater og dels at øge gennemsigtighed om ophavet

for nøgleresultatindikatorerne i de årlige forvaltnings- og effektivitetsrapporter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår

som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Europa-Parlamentet

ventes ultimo maj at træffe afgørelse om afgivelse af decharge.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-bud-

gettet foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Re-

visionsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at kor-

respondance med Retten primært foregår gennem Rigsrevisionen.

Sagen er ikke sendt i ekstern høring.

Side 11 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt et ønske i Rådet om, at fejlraten bringes ned. Generelt beklager

Rådet således den fortsatte stigning i fejlraten fra 2022 til 2023, og at fejlraten

fortsat er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Der er imidlertid forskellige op-

fattelser af, hvilket billede, der med Revisionsrettens årsberetning er baggrund

for at tegne. Derfor er der ligeledes forskellige opfattelser af, hvad der er den

rette tone i Rådets henstilling samt hvilke midler, der bør tages i brug for at

nedbringe fejlraten.

En større gruppe af lande ønsker det afspejlet i rådshenstillingen, at Kommissi-

onens egne skøn over fejlraten generelt er lavere end Revisionsrettens, samt at

Kommissionens skønnede fejlrate samlet set er under væsentlighedstærsklen på

2 pct. Samtidig har denne gruppe i drøftelserne om enkelte udgiftsområder lagt

vægt på, at selvom fejlraten her er over 2 pct., ligger den tæt på væsentligheds-

tærsklen eller inden for samme interval som senest reviderede budgetår.

Modsat har en række lande på linje med Danmark udtrykt betydelig bekymring

for den høje og stigende fejlforekomst og endnu en negativ erklæring om beta-

lingerne som helhed. Blandt disse lande er det efterspurgt, at rådshenstillingen

i tilstrækkelig grad afspejler alvoren heraf, og at der bl.a. bør fokuseres på ud-

gifter med høj risiko og områder, der generelt er fejlbehæftede, herunder særligt

udgiftsområde 2 (Samhørighed, resiliens og værdier), der ses at udgøre et ved-

blivende, strukturelt problem. Ligeledes har disse lande efterspurgt et øget fo-

kus på at nedbringe regelkompleksitet samt styrke fokus på effektmåling, resul-

tatopnåelse og definitionen af mål og milepæle ift. nationale genopretningspla-

ner.

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate an-

slås til 5,6 pct. i 2023, hvilket er betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

og samtidig udgør en markant stigning i forhold til niveauet i 2022, således fejl-

raten nu er på sit højeste niveau i 16 år. Regeringen anser den fortsatte stigning

i fejlraten som et tegn på, at der stadig ikke er sket den nødvendige forbedring

af rigtigheden og lovligheden af EU’s udbetalinger. Det gælder særligt udgifter

med høj risiko og inden for områder, der generelt er fejlbehæftede, herunder

særligt samhørighedsområdet, hvor den anslåede fejlforekomst er på 9,3 pct. i

2023. Regeringen finder det derfor helt centralt, at de identificerede problemer

adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene med henblik på,

at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.

Regeringen finder det ligeledes meget utilfredsstillende, at Revisionsretten for

femte år i træk har været nødsaget til at afgive en negativ erklæring for betalin-

gerne som helhed.

Side 12 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Regeringens finder det dog tilfredsstillende, at Revisionsretten for 17. år i træk

har kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed an-

ser EU’s regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter

samt EU’s finansielle stilling. Regeringen finder det ligeledes

tilfredsstillende,

at der har kunnet afgives en positiv erklæring vedr. EU’s egne indtægter.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave. Derfor er det en central prioritet for regeringen, at der fo-

kuseres på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen

imod færre og enklere regler, som vil lette administrationen for både myndig-

heder og støttemodtagere. Det er samtidig regeringens holdning, at krav om

mere kontrol skal stå mål med de administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet i de enkelte medlemslande.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen for 2023 har

været nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og

resiliensfaciliteten. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen i samar-

bejde med medlemslandene styrker definitionen af mål og milepæle ved even-

tuelle fremtidige revisioner af planerne, samt at Kommissionen fører en propor-

tional kontrol med medlemslandene ift. overholdelse af støtteberettigelseskri-

terierne i forordningen om Genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Regeringen ser positivt på, at Revisionsretten i kapitlet om EU-budgettets re-

sultatopnåelse har styrket sit fokus på effektmåling og vurdering af resultatop-

nåelse. Det er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med

reel EU-merværdi. Regeringen vil arbejde for, at Revisionsrettens fokus på ef-

fektmåling styrkes yderligere ved at rette det mod flere dele af EU-budgettet end

blot ét udgiftsområde for hver årsberetning.

Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner central betydning og finder

det væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud adresseres i decharge-

proceduren og implementeres af Kommissionen og medlemslandene. Regerin-

gen finder det derfor centralt, at ovenstående afspejles tilstrækkeligt i Rådets

henstilling om decharge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. december 2024 til orien-

tering og den 17. januar 2025 til forhandlingsoplæg.

Side 13 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 2:

Retningslinjer for EU’s budget for

2026

KOM dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusi-

oner om

Rådets prioriteter for EU’s budget for det kommende år ifm. ECOFIN

d. 18. februar 2025.

Rådet forventes bl.a. at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig

margen til lofterne til håndtering af uforudsete udgifter, samt at der er til-

strækkelige betalinger til at honorere de politiske målsætninger. Rådet forven-

tes ligeledes at opfordre til ansvarlig budgettering samt overholdelse af sunde

budgetprincipper. Rådet forventes endvidere at understrege væsentligheden i

forudsigelighed i medlemsstaternes

bidrag til EU’s budget samt understrege,

at evt. merudgifter til renter på EU’s genopretningslån i videst muligt omfang

skal finansieres ved omprioritering og brug af eksisterende reserver.

Regeringen finder det centralt, at der sikres tilstrækkelige margener til ufor-

udsete udgifter samt at evt. merudgifter til renter på EU’s genopretningslån i

videst muligt omfang finansieres ved omprioritering, mhp. at overholde de

indgåede aftaler, herunder revisionen af EU’s flerårige finansielle ramme. Re-

geringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusio-

nerne om retningslinjerne for EU’s 2026-budget.

Det bemærkes, at Danmark som formandskab for Rådet i 2. halvår 2025 vil

varetage forhandlingerne om EU’s 2026-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste

års budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlæg-

ger sit budgetforslag for 2026. Medlemslandene forventes at opnå enighed om

konklusionerne på ECOFIN-rådsmødet den 18. februar 2025.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2026 spiller en vigtig rolle i at

udvikle og levere på EU’s prioriteter, herunder at vise EU's solidaritet og støtte

til Ukraine.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt

på, at alle EU’s institutioner respekterer

alle elementerne i den reviderede MFF-aftale. Det forventes ligeledes, at Rådet

finder, at det fremsatte budget skal være i overensstemmelse med de budget-

mæssige principper, der fremgår af EU’s finansforordning,

herunder princippet

om etårighed, sund finansforvaltning og gennemsigtighed. Det forventes dertil,

at Rådet vil understrege, at der skal udvises budgetdisciplin og fremhæve, at

Side 14 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

finansieringen af nødvendige udgifter skal ske ved prioriteringer i overensstem-

melse med de politiske målsætninger.

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2026 skal være realistisk, at bud-

getteringen skal være hensigtsmæssig, og at der i overensstemmelse med den

interinstitutionelle aftale med Europa-Parlamentet af 16. december 2020 sikres

tilstrækkelig margen under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter.

Det forventes dertil, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressour-

cer til implementering af EU’s prioriteter og igangsættelse af nye programmer.

Det understreges, at der som led heri skal afdækkes muligheder for finansiering

via omprioriteringer. Samtidig forventes det, at der vil være fokus på kontinu-

erlig monitorering af niveauet for indgåede forpligtelser, der henstår til betaling.

Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemssta-

ternes bidrag til EU’s budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Rådet

fremhæver vigtigheden i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så med-

lemsstaterne har mulighed for

rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s budget.

Det forventes, at Rådet understreger, at brugen af ændringsbudgetter bør be-

grænses, samt at fremsættelse af ændringsbudgetter bør ske rettidigt mhp. at

undgå afbrydelser i EU’s programmer. Rådet inviterer

Kommissionen til at

fremsætte ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden særskilt. Rådet under-

streger sin forpligtelse til at forholde sig til ændringsbudgetterne så hurtigt som

muligt.

I lyset af udgiftspresset på udgiftskategorien for administration, forstærket af

den mekaniske lønregulering for EU-ansatte samt af generelle prisstigninger,

ventes Rådet fortsat at lægge vægt på at sikre holdbarheden af administrations-

udgifter inden for udgiftsloftet herfor. Rådet ventes ligeledes at opfordre Kom-

missionen til at gøre brug af sin kompetence til at udfordre øvrige institutioners

udgiftsønsker fsva. administration.

Rådet forventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetfor-

slaget for 2026, således at Rådet har mulighed for at analysere forslaget og fo-

retage en grundig forberedelse af sin position. Kommissionen opfordres ligele-

des til at fortsætte sine bestræbelser for at forbedre de forklarende dokumenter,

der ledsager budgetforslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og mere

transparente. Kommissionen anmodes om at stille det fulde sæt af dokumenter

til rådighed, som retningslinjerne i artikel 41 i finansforordningen foreskriver.

Dette gælder også vedrørende midler under EU’s genopretningsinstrument.

Det forventes derudover, at Rådet - ligesom sidste år - vil opfordre Kommissio-

nen til at afsætte tilstrækkelige midler til rentebetalingerne for EU’s genopret-

ningslån (NGEU). Det forventes, at Rådet som led heri vil opfordre til, at en

væsentlig andel af merudgifter til renter finansieres ved omprioriteringer inden

for udgiftslofterne, dernæst ved at anvende afsatte reserver uden for loft og kun

Side 15 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

som sidste udvej ved ekstraordinære renteinstrumenter i tråd med Det Europæ-

iske Råds konklusioner om revision af MFF i februar 2024.

Rådet forventes ligeledes at anmode Kommissionen om løbende at informere

om formålsbestemte indtægter, der tilføres EU-budgettet, herunder midler un-

der EU’s genopretningsinstrument, samt rentebetalingerne hertil.

Endelig forventes det, at Rådet vil opfordre alle institutioner til at sikre en ef-

fektiv og konstruktiv budgetprocedure i overensstemmelse med de frister, der

fremgår af Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU). I sær-

deleshed inviteres Kommissionen til at spille rollen som ærlig mægler under

hele budgetproceduren og understøtte forligsproceduren ved at sikre rettidig le-

vering af udkastene for fælles konklusioner med al relevant information.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets retningslinjer medfører isoleret set ingen statsfinansielle konsekvenser,

samfunds-, erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser. Retnings-

linjerne er vejledende for

Rådets position til EU’s 2026-budget,

som forventeligt

vil have konsekvenser for det danske EU-bidrag.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger

en gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener

til brug for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. Denne gruppe lande

lægger ligeledes vægt på, at merudgifter til renter i størst muligt omfang finan-

sieres ved omprioritering. På den anden side lægger en gruppe af lande vægt på,

at der i budgettet sikres et tilstrækkeligt niveau for betalinger, herunder særligt

til samhørighedspolitikken. Der ventes generelt bred støtte til ønsket om tiltag

til at sikre den finansielle holdbarhed af udgiftskategorien for administration.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at det fremgår af retningslinjerne, at der sikres

tilstrækkelige margener under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete ud-

gifter, og at budgettet overholder sunde budgetprincipper. Regeringen finder

Side 16 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

det i forlængelse heraf vigtigt, at der er fokus på, at merudgifter finansieres via

omprioriteringer.

Regeringen finder det fortsat vigtigt, at EU’s 2026-budget

loyalt implementerer

EU’s flerårige finansielle ramme og revisionen heraf i 2024, herunder hvad an-

går det samlede betalingsloft. Regeringen finder det derudover særligt vigtigt,

at eventuelle merudgifter til rentebetalinger for EU’s genopretningslån i videst

muligt omfang finansieres ved omprioriteringer,

jf. tidligere indgåede aftaler

herunder revisionen af EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen støtter i

den forbindelse, at Kommissionen løbende fremlægger opdateret information

om renteudgifterne under genopretningsinstrumentet.

Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at udgiftspresset under udgiftskate-

gorien for administration håndteres inden for det vedtagne udgiftsloft, herun-

der ved at alle institutioner overholder princippet om et stabilt antal ansatte.

På ovenstående baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig

det foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s 2026-budget.

Det bemærkes, at Danmark som formandskab for Rådet i 2. halvår 2025 vil va-

retage forhandlingerne om EU’s 2026-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 17 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 3: Rådskonklusioner vedr. det

europæiske semester samt god-

kendelse af anbefalinger til

euroområdet

KOM(2024) 702, KOM(2024) 704

1. Resume

ECOFIN ventes 18. februar 2025 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommis-

sionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Konklusionerne vil bl.a. fungere som input til Kommissionens kommende dyb-

degående analyser af potentielle ubalancer for de lande, der blev udpeget til

videre analyse i Kommissionens varslingsrapport om potentielle ubalancer i

EU-landene af 17. december 2024. Konklusionerne ventes generelt at dele

Kommissionens analyse i varslingsrapporten og notere sig vurderingen af, at

der er risiko for ubalancer i ti EU-lande (Rumænien, Cypern, Grækenland, Ita-

lien, Nederlandene, Slovakiet, Sverige, Tyskland, Ungarn og Estland). Dan-

mark vurderes ikke at have risiko for makroøkonomiske ubalancer i Kommis-

sionens varslingsrapport og udpeges derfor ikke til nærmere analyse.

Endelig ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2025. Anbefalingerne fokuserer på 1) konkurren-

ceevne, 2) robusthed i EU, herunder økonomisk robusthed og 3) makroøkono-

misk og finansiel stabilitet. Anbefalingerne vil danne baggrund for de lande-

specifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes vedtaget i juni 2025

(som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om varslingsrapporten

med det ventede hovedindhold og noterer sig anbefalingerne til euroområdet

som helhed. Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fokuserer

på at få nedbragt makroøkonomiske ubalancer, herunder særligt ved at gen-

nemføre strukturreformer.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2025 blev indledt 17. december 2024 med offentliggø-

relsen af Kommissionens efterårspakke, der indeholdt varslingsrapporten om

makroøkonomiske ubalancer (Alert

Mechanism Report,

AMR) og udkastet til

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed (Euro

Area Recommendations,

EAR).

Kommissionens

varslingsrapport for 2025

udgør første skridt i implemen-

teringen af samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer i 2025, den såkaldte

makroubalanceprocedure

(Macroeconomic

Imbalance Procedure,

MIP). I

varslingsrapporten udpeges de lande, som Kommissionen vurderer har risici for

makroøkonomiske ubalancer til såkaldte dybdegående analyser. Vurderingerne

Side 18 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

i varslingsrapporten tager bl.a. udgangspunkt i et scoreboard med makroøko-

nomiske variable, der vurderes at kunne indikere risici for makroøkonomiske

ubalancer i EU-landene,

jf. bilag 1.

I varslingsrapporten for 2025 udpeges ti lande til dybdegående analyse. Det er

bl.a. tale om de ni lande, der blev vurderet til at have ubalancer i Kommissionens

dybdegående analyser fra juni 2024 (Rumænien, Cypern, Grækenland, Italien,

Nederlandene, Slovakiet, Sverige, Tyskland og Ungarn), som generelt vurderes

udfordret af de samme ubalancer, som blev identificeret i de seneste dybdegå-

ende analyser. Der er bl.a. tale om ubalancer vedr. privat og offentlig gæld, be-

talingsbalancer og huspriser. For en oversigt over konklusioner i de dybdegå-

ende analyser fra 2024 henvises til

bilag 2.

Derudover vurderes Estland at have

risiko for udvikling af nye makroøkonomiske ubalancer, hvorfor landet udpeges

til nærmere analyse. Det er særligt konkurrenceevnen, høj inflation, underskud

på betalingsbalancen, stigende boligpriser og høj privat boliggæld som vurderes

at udfordre Estlands økonomi og medføre risici for nye ubalancer. Kommissio-

nen fremhæver ikke yderligere lande.

De dybdegående analyser ventes offentliggjort i maj 2025. I de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, i hvilket omfang det pågæl-

dende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil

–

hvis et land vurderes at opleve uba-

lancer

–

give anledning til konkrete landespecifikke anbefalinger om korrektion

af disse ubalancer som del af de samlede landespecifikke anbefalinger til det

pågældende land. Ved særligt alvorlige ubalancer vil der i sidste ende kunne

blive tildelt henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedu-

rens korrigerende del).

Om Danmark vurderer Kommissionen i varslingsrapporten overordnet set, at

dansk økonomi ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er

således ikke påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette

er på linje med Kommissionens vurdering af Danmark de seneste mange år.

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. beta-

lingsbalancen, privat gæld og gælden blandt ikke-finansielle virksomheder kan

vise tegn på risici og kræver øget opmærksomhed, men at risiciene generelt vur-

deres begrænsede.

I Kommissionens udkast til

anbefalinger til euroområdet

er fokus på 1)

konkurrenceevne, 2) robusthed i EU, herunder økonomisk robusthed og 3)

makroøkonomisk og finansiel stabilitet. Anbefalingerne til euroområdet som

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en pro-

cedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende

land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land

fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land

har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Makroubalanceproceduren har endnu

ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

Side 19 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

helhed vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eu-

rolande som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene, der ventes

vedtaget i juli 2025. Anbefalingerne til eurolandene som helhed godkendes

alene af eurolandene.

Kommissionens varslingsrapport og anbefalingerne til euroområdet som hel-

hed blev præsenteret på ECOFIN 21. januar 2025, jf. samlenotat af 9. januar

2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på mødet 18. februar 2025 at vedtage konklusioner om Kom-

missionens varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2025. Euro-

landene skal desuden godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euro-

området som helhed.

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2025

Rådskonklusionerne vedr. varslingsrapporten ventes at lægge vægt på følgende:

•

Rådet understreger, at der igen er moderat økonomisk vækst i EU, samt at

inflationen er blevet reduceret. Rådet noterer sig de divergerende vækstrater

på tværs af EU-landene og varierende stigninger i prisniveauerne. Rådet

fremhæver, at der fortsat er blevet skabt arbejdspladser gennem de seneste

år. Væksten i arbejdskraftsproduktiviteten er dog aftaget, og enhedsomkost-

ningerne er steget i de fleste lande. Rådet understreger, at de makroøkono-

miske og geopolitiske omstændigheder forbliver udfordrende og usikre,

hvilket medfører risici ift. udviklingen af makroøkonomiske ubalancer.

Rådet understreger vigtigheden af fortsat implementering af proceduren for

makroøkonomiske ubalancer (MIP) for at identificere, forebygge og ned-

bringe ubalancer, der enten har eller potentielt kan få en negativ indflydelse

på et EU-land eller EU som helhed. Rådet byder varslingsrapporten for 2025

velkommen.

Rådet hilser analysen i varslingsrapporten velkommen, herunder dennes fo-

kus på EU og euroområdet som helhed. Rådet fremhæver, at rapporten er

baseret på den uændrede forordning vedr. proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer samt Kommissionens fremadskuende, økonomiske læsning af

procedurens økonomiske variable for 2023 samt det nyligt opdaterede sco-

reboard. Rådet anerkender samtidig usikkerheden ved prognose og vigtig-

heden i både at vurdere niveauer og udviklinger i de økonomisk variabler.

Rådet deler varslingsrapportens vurdering vedr. udviklingen af makroøko-

nomiske ubalancer og nye risici. Rådet anerkender, at selvom forbrugerpris-

stigningerne er aftaget, er der stadigvæk substantielle forskelle i prisudvik-

lingerne på tværs af EU-landene, dog i mindre omfang end ved højdepunktet

i 2022. Rådet anerkender, at gennem de seneste år har et antal EU-lande

oplevet kraftige stigninger i deres pris- og omkostningsniveauer, hvilket ud-

•

Side 20 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

•

gør en risiko ift. disse landes konkurrenceevne. Rådet anerkender, at udvik-

lingen i den ikke-omkostningsrelaterede konkurrenceevne også er relevant,

og at denne generelt skal forbedres på tværs af EU.

Rådet anerkender, at virksomhedernes og husholdningers gæld som andel

af BNP fortsat faldt kraftigt i 2023, hvilket hovedsageligt skyldtes nævneref-

fekten sfa. høj inflation. Denne nævnereffekt ventes at aftage, i takt med at

inflationen aftager. Rådet noterer sig de stigende låneomkostninger fra 2022

til 2024 og de efterfølgende rentenedsættelser i midten af 2024. Rådet frem-

hæver, at virksomhedernes investeringer forbliver lave, men ventes at stige,

i takt med at efterspørgslen stiger, og finansierings- og rammebetingelserne

forbedres. Rådet anerkender, at huspriserne fortsat er høje i flere EU-lande

trods nylige fald. Rådet understreger, at

EU’s banksektor

forsat er mod-

standsdygtig, herunder pga. et vedvarende lavt niveau af misligholdte lån.

Rådet noterer sig, at de offentlige investeringer er steget i de fleste EU-lande.

Rådet byder det velkommen, at de offentlige gældskvoter er blevet reduceret

i 2023, herunder i de fleste lande med høj gæld, selvom de er forblevet højere

end før pandemien i mange EU-lande. Rådet anerkender, at den offentlig

gæld primært blev nedbragt som følge af høj inflation og nominel vækst,

samt at gældsnedbringelsen ventes at bremse op som følge af lavere inflation

og nominel BNP-vækst.

Rådet bemærker, at betalingsbalancerne blev styrket i næsten alle EU-lande

i 2023, hovedsageligt på grund af de aftagende energipriser og den afdæm-

pede indenlandske efterspørgsel. I flere lande er betalingsbalanceunder-

skuddene dog fortsat højere, end hvad der kan forklares af de fundamentale

økonomiske forhold. Rådet fremhæver, at der forekommer en stigende di-

vergens mellem EU-landene, som følge af de stigende betalingsbalanceover-

skud, mens andre lande har substantielle betalingsbalanceunderskud, der er

større end før pandemien. Rådet anerkender, at nettoudlandsformuen steg

i de fleste EU-lande i 2023, men at udenlandsgælden kan stige igen i flere

EU-lande. Rådet anerkender, at stigningen i nettoformuen i nogle få euro-

lande ligger til grund for forbedringen i nettoformuen i euroområdet som

helhed.

Rådet noterer sig Kommissionens hensigt om at foretage dybdegående ana-

lyser af ubalancer af ni EU-lande, hvor det er blevet vurderet, at der var uba-

lancer eller store ubalancer i 2024, samt i et yderligere EU-land. Rådet op-

fordrer til at offentliggøre de dybdegående analyser i begyndelsen af foråret.

Rådet opfordrer til en effektiv implementering af proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer. Rådet understreger, at proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer skal være konsistent med de nye finanspolitiske regler. Rådet

understreger behovet for at en helhedsorienteret tilgang til vurderingerne af

makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger, at rettidige politiske til-

tag er afgørende, herunder implementeringen af reformer og investeringer

anbefalet i de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Side 21 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

•

Rådet fremhæver, at forebyggelse og nedbringelse af makroøkonomiske

ubalancer øger EU-landenes evne til at imødegå økonomiske stød og under-

støtter økonomisk konvergens i EU. Rådet understreger, at reduktionen af

ubalancer bidrager til den europæiske økonomis resiliens og kan medføre

positive afsmittende effekter på tværs af EU.

Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2025

Eurolandene ventes at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroom-

rådet som helhed på linje med Kommissionens udkast af 17. december 2024:

1. Fsva. konkurrenceevnen anbefales eurolandene at øge produktiviteten ved

at kanalisere ressourcer til højproduktive sektorer og sektorer med potenti-

ale for høj produktivitet. Konkret anbefales det at forbedre de europæiske

vare-

og servicemarkeder og styrke EU’s

evne til at facilitere skabelsen af nye

virksomheder og anvendelsen og udviklingen af ny og innovativ teknologi,

herunder digital og grøn teknologi. Desuden anbefales det at understøtte

kommercialiseringen af europæiske virksomheders forskning og udvikling.

Ydermere anbefales eurolandene at styrke betingelserne for europæiske

virksomheders effektivitet, herunder via stordriftsfordele, ved yderligere in-

tegration af det indre marked, en reduktion af de administrative byrder for

erhvervslivet og fjernelse af investeringsbarrierer i EU. Eurolandene anbe-

fales tillige at målrette industripolitik til strategisk vigtige sektorer og tekno-

logier. Dette for at sikre, at statsstøtten bidrager positivt til EU’s konkurren-

ceevne og EU’s åbne strategiske autonomi og ikke negativt påvirker den fri

konkurrence på det indre marked.

Eurolandene anbefales også at udvikle en såkaldt opsparings- og investe-

ringsunion i EU, herunder ved at styrke båndene mellem arbejdet med EU’s

Kapitalmarkedsunion (’Capital

Markets Union’,

CMU) og Bankunion (BU).

Hvad angår BU anbefales det særligt at færdiggøre reformen af rammerne

for krisehåndteringen af nødlidende banker og de nationale indskyderga-

rantiordninger. Hvad angår CMU anbefales det særligt at sikre implemente-

ringen af CMU-handlingsplanen fra 2020 og opnå fremdrift med de initiati-

ver, Eurogruppen har identificeret for at sikre en konkurrencedygtig og kon-

sistent regulering og tilsyn med kapitalmarkedet. I relation til CMU anbefa-

les det også at sikre tilstrækkelige finansieringsmuligheder så virksomheder

kan vokse og investere, herunder særlig innovative små og mellemstore virk-

somheder, at øge investeringsmulighederne for detailinvestorerne samt at

mobilisere og tiltrække venturekapital både i og uden for EU, særligt til eu-

ropæiske opstartsvirksomheder og virksomheder med skaleringspotentiale.

Eurolandene anbefales ligeledes at understøtte efteruddannelse og omsko-

lingen af arbejdsstyrkerne for at sikre produktivitet og en retfærdig grøn og

digital omstilling. Samtidig anbefales det at sikre deltagelse på arbejdsmar-

Side 22 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

kedet for særligt underrepræsenterede grupper, herunder vha. aktive ar-

bejdsmarkedspolitikker og at forbedre uddannelses- og efteruddannelsespo-

litikken, herunder for erhvervsuddannelser, for at sikre en bedre sammen-

hæng mellem udbuddet og efterspørgslen af bestemte typer arbejdskraft.

Eurolandene anbefales derudover at fremme investeringer i kritisk tekno-

logi og infrastruktur og prioriterede sektorer, såsom den grønne og digitale

sektor, og mobiliseringen af private og offentlige midler til opbygningen af

EU’s egen forsvarsevne. Tillige anbefales det

at stimulere investeringer i

forskning og udvikling, særligt ved at facilitere private investeringer vha.

bedre rammebetingelser for investeringer, strukturreformer og bedre koor-

dinering mellem private og offentlige investorer, herunder på EU-niveau.

Eurolandene

anbefales også fortsat implementering af EU’s genopretnings-

plan (RRF) og den fulde udmøntning af EU’s samhørighedsmidler. Endeligt

anbefales eurolandene at øge effektiviteten af produktivitetspolitikker ved at

sikre tilstrækkelig identificering, koordinering og prioritering af politiktil-

tag, herunder ved bedre involvering af lokale og regionale myndigheder og

bedre udnyttelser af nationale produktivitetsråd.

2. Fsva. robusthed, herunder økonomisk robusthed, anbefales eurolandene at

øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for underrepræsenterede grupper, herunder

ved at fjerne forhindringer for deres deltagelse og øge kvaliteten og tilgæn-

geligheden af børnepasnings- og undervisningstilbud. Desuden anbefales de

at facilitere lovlig migration fra tredjelande i sektorer med arbejdskrafts-

mangel. En understøttelse af en bæredygtig løn- og produktivitetsvækst an-

befales også, særligt inden for lav- og mellemindkomster. Lønforhandlinger

bør derfor overvejes i forhold til konkurrenceevne i de respektive eurolande.

Eurolandene anbefales derudover at lette skattetrykket på arbejdsindkom-

ster, at fattigdom bekæmpes, herunder vha. sikring og styrkelse af den soci-

ale beskyttelse samt adgang til billige boliger. Eurolandene anbefales tillige

at udvikle og implementere EU-strategier, der kan komplementere natio-

nale strategier vedr. elektrificering og den grønne omstilling, herunder vha.

en stor udvidelse af produktionen af vedvarende energi og yderligere reduk-

tioner i brugen af importeret fossil energi. Et tilstrækkelig og effektivt elfor-

syningsnet, særligt på tværs af grænser, fremhæves som særligt vigtigt for at

forbinde producenter og forbrugere på tværs af geografiske områder. Euro-

landene anbefales også at lave tiltag, der sikrer et godt beredskab mod kri-

sehændelser fra bl.a. klimaforandringer og andre naturrelaterede risici, sær-

lig i de mest udsatte egne af EU.

3. Fsva. makroøkonomisk og finansiel stabilitet anbefales eurolandene at ef-

terleve de nye finanspolitiske regler og forbedre gældsholdbarheden ved

sikre overholdelse af udgiftsstierne i Rådets henstillinger vedr. eurolandenes

respektive mellemfristede planer. Efterlevelse af de finanspolitiske regler vil

sikre en overordnet kontraktiv finanspolitik i euroområdet i 2025 og 2026.

Side 23 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Eurolandene anbefales også at styrke kvaliteten og effektivteten af de offent-

lige udgiftspolitikker og indtægtsforøgende tiltag, herunder ved at sænke

skatten på arbejde for i stedet at hæve skatten på andre og mindre forvri-

dende dele af skattebasen samt ved at gennemføre tiltag, der mindsker skat-

teundgåelse og

–svig.

Eurolandene anbefales også at overvåge udviklingen i

makrofinansielle risici og styrke det makroprudentielle tilsyn med den del

af den finansielle sektor, der ikke udgøres af banker.

Rådskonklusionerne, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet

som helhed forberedes på teknisk niveau frem til ECOFIN og vil kunne blive

justeret ift. ovenstående forventede hovedindhold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet

som helhed har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske seme-

ster vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. varslings-

rapporten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som

helhed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at Dan-

mark ikke vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer. Regeringen

støtter indsatsen med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, så betingel-

serne for europæisk vækst styrkes, og EU-landenes økonomier bliver mere ro-

buste, herunder ift. at håndtere økonomiske tilbageslag.

Regeringen noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed, som alene

vedtages af eurolandene.

Side 24 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens varslingsrapport og udkast til euroområdean-

befalinger for 2025 blev oversendt Folketingets Europaudvalg 9. januar 2025 til

orientering forud for ECOFIN 21. januar 2025.

Side 25 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Bilag 1 Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapport for 2025

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Betalingsbalan-

cens løbende

poster - % af

BNP (3-årigt

gennemsnit)

Effektiv valuta-

kurs

–

42 han-

delspartnere,

HICP deflator (3-

årlig % ændring)

±3% (EA)

±10%(Non-EA)

0.0

8,5

24,2

-1,0

1,9

15,7

-1,2

-0,8

-1,8

4,3

0,7

0,3

10,8

12,8

-1,5

10,2

-0,5

Nominelle en-

hedsomkostnin-

ger for arbejds-

kraft (3 årlig %

ændring)

9% (EA)

12% (Non-EA)

15,8

26,9

17,2

5,7

11,0

32,5

11,9

-1,8

10,0

9,5

17,1

5,0

3,7

25,8

37,3

20,9

35,4

0,4

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

År 2023

Nettostilling over-

for udlandet,

NIIP (% af BNP)

Eksportmarkeds

andel

–

% af glo-

bal eksport (3 år-

lig % ændring)

Boligprisindeks,

deflateret (1 årlig

% ændring)

Kapitalindstrøm-

ning i den private

sektor, konsoli-

deret (% af BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig brutto-

gæld (% af BNP)

Ledigheds-pro-

cent (3-årligt

gennemsnit)

Kapitalindstrøm-

ninger i hushold-

ninger, konsoli-

deret (% af BNP)

Husholdnings-

gæld (HH), kon-

solideret (% af

BNP)

Erhvervsfrekvens blandt de

15-64-årige (3-årlig ændring i

pp.)

Bund/top-grænse

-4/6%

-35%

-3%

13%

85%

60%

10%

14%

55%

-0,2 pp.

-0,1

-0,9

-2,1

10,1

5,8

-3,1

9,7

-7,7

1,3

-0,6

0,1

-6,7

-4,5

-1,2

7,9

-3,9

5,0

51,5

-6,8

-13,4

51,3

70,8

-21,1

-101,4

-139,3

-51,7

-28,1

-26,0

7,4

-92,7

-26,0

-4,6

33,1

-36,8

92,9

-6,0

15,4

0,8

2,5

-7,8

7,7

-9,2

32,1

14,0

2,1

36,6

3,1

17,4

-1,7

6,6

-14,4

1,2

-10,7

2,3

9,9

-1,7

-4,2

-8,5

5,9

3,1

13,8

4,0

-0,4

11,9

1,3

2,9

3,7

9,8

-9,1

7,1

6,2

3,2

8,5

0,6

4,7

2,7

3,8

39,5

4,6

-3,1

3,1

7,7

-1,9

0,4

1,8

12,1

-25,7

8,0

18,1

96,4

48,3

41,8

108,6

59,6

54,5

109,7

52,4

65,9

91,9

42,8

58,1

130,2

35,8

29,9

273,1

55,5

69,6

103,1

22,9

42,4

33,6

62,9

20,2

43,3

163,9

105,1

109,9

61,8

134,8

73,6

45,0

37,3

25,5

73,4

47,4

5,5

4,3

2,6

5,1

3,1

6,4

4,3

11,1

12,2

7,3

6,1

7,7

5,8

6,5

6,9

5,2

4,1

3,5

2,3

16,3

4,9

0,4

0,7

6,3

3,7

-1,0

-1,9

1,3

9,5

-0,5

1,0

5,2

6,6

1,0

3,4

6,8

57,1

23,5

31,0

88,3

51,0

36,8

28,9

40,9

46,1

62,6

30,1

37,2

64,3

18,6

21,2

67,9

16,9

49,1

2,1

1,3

0,7

1,8

2,4

2,0

6,7

4,2

2,3

1,9

2,9

3,2

4,2

-1,4

0,3

1,9

2,9

4,7

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

8,8

0,7

-0,6

-0,7

-7,8

2,4

-5,4

-0,8

6,1

52,9

16,6

-32,6

-72,3

-39,5

2,3

-54,9

12,6

36,1

2,4

1,8

9,2

-1,4

6,7

1,1

7,5

-1,9

-7,5

-2,0

-1,4

7,7

16,2

6,8

0,2

-3,1

-6,0

-2,9

9,2

10,3

23,9

11,0

27,5

15,2

17,8

14,0

11,3

-1,9

-2,9

8,8

8,2

3,3

7,2

-0,2

-5,7

-5,3

-1,4

1,3

4,0

-0,6

9,6

-2,1

2,5

2,6

0,8

114,3

71,4

32,2

70,8

28,2

34,7

41,4

76,3

117,2

45,1

78,6

49,7

97,9

48,9

68,4

56,1

77,1

31,5

3,6

5,1

2,8

6,5

5,6

3,7

5,8

7,2

7,7

1,1

-1,6

-0,2

0,1

2,8

3,9

4,6

-0,4

0,6

94,1

45,0

23,7

55,0

12,5

23,9

44,0

63,9

84,6

2,1

1,8

4,3

4,0

2,7

1,4

2,0

2,6

1,9

Anm.: Gul markering indikerer overskridelse af grænseværdi i scoreboardet.

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2025.

Side 27 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Bilag 2

–

Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser for 2024

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Stort offentligt underskud, stingende pris- og omkost-

ningspres, mens der kun har været svag politisk hand-

ling. Underskuddet på betalingsbalancen er forbedret,

men er fortsat stort.

Høj men aftagende gæld. Stigende underskud på beta-

lingsbalancen.

Høj statsgæld og misligholdte lån i kontekst af høj ar-

bejdsløshed, om end disse forhold er under bedring.

Høj statsgæld, svag produktivitetsvækst, skrøbeligheder

på arbejdsmarkedet og svagheder i finanssektoren.

Høj privat gæld i kontekst af et overvurderet boligmar-

ked. Stort overskud på betalingsbalancen, som dog er

afhjulpet af relativt stærk vækst i indenrigsefterspørgsel.

Svag konkurrenceevne, sårbart boligmarked, høj privat

gæld og stigende offentlig gæld. Mangel på politisk

handling.

Høj privat gæld, sårbart ejendomsmarked og begrænset

politisk handling.

Stort overskud på betalingsbalancen, svag indenlandsk

efterspørgsel med mangel på politisk respons.

Højere gæld. Forbedret betalingsbalance. Relativt høj

men aftagende inflation. Udfordringer med prispres og

dækning af offentlige finansieringsbehov.

Forbedret produktivitet og konkurrenceevne. Dog fortsat

høj offentlig gæld, hvilket håndteres under de finanspoli-

tiske regler.

Høj men aftagende gæld hjulpet af stærk BNP-vækst.

Høj gæld, men betydelig reduktion i privat gæld og lang-

sommere aftagende offentlig gæld hjulpet af stærk BNP-

vækst.

Rumænien

Alvorlige ubalancer

Cypern

Ubalancer

Grækenland

Ubalancer

Italien

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Slovakiet

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Ungarn

Ubalancer

Frankrig

Ingen Ubalancer

Portugal

Ingen ubalancer

Spanien

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 19. juni 2024 vedr. det europæiske semester, KOM(2024)600 final.

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 4:

Implementering af EU’s fælles fi-

nanspolitiske regler

KOM(2025)14, KOM(2025)15

1. Resume

På ECOFIN 18. februar 2025 ventes Rådet som led i implementeringen af EU’s

nye finanspolitiske regler at vedtage en rådshenstilling vedr. Ungarns mel-

lemfristede plan samt en underskudshenstilling om nedbringelse af uforholds-

mæssigt stort underskud i Ungarn. Rådshenstillingen vedtages på baggrund

af forslag fra Kommissionen.

Vedtagelse af rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer føl-

ger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal fremlægge

en udgiftssti i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, som

skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. Udgiftsstierne angiver

den planlagte udvikling i udgifterne for en 4-7 årig periode (tilpasningsperio-

den), som EU-landene har til at tilpasse finanspolitikken, så der efterfølgende

opnås en holdbar udvikling i gælden og underskud under 3 pct. af BNP. Un-

garn har afleveret en 4-årig plan, som Kommissionen har vurderet positivt.

Vedtagelse af underskudshenstillinger følger af EU’s korrigerende finanspoli-

tiske regler om nedbringelse af uforholdsmæssigt store underskud over 3 pct.

af BNP. På ECOFIN 18. februar ventes Rådet at vedtage underskudsindstillin-

gerne for Ungarn. Rådet vedtog på ECOFIN 16. juli 2024 beslutning om eksi-

stensen af uforholdsmæssigt store underskud i Ungarn. Det skete på basis af

forslag fra Kommissionen og dennes vurderinger af, hvorvidt Ungarns offent-

lige underskud overholder traktatens kriterier om, at det faktiske eller skøn-

nede underskud højst må udgøre 3 pct. af BNP. Der er tale om helhedsvurde-

ringer, der bl.a. tager højde for underskudenes størrelse, skønnede varighed

og andre relevante faktorer.

Fra dansk side finder man det særdeles vigtigt, at der sikres effektiv imple-

mentering af EU’s nye finanspolitiske regler på linje med aftalen

om en reform

af de finanspolitiske regler. Regeringen kan pba. FEU’s mandat af 1. november

2024 konkret tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til rådshen-

stilling vedr. Ungarns mellemfristede planer. Regeringen kan ligeledes til-

slutte sig vedtagelsen af Kommissions forslag til en underskudshenstilling.

2. Baggrund

På ECOFIN 18. februar 2025 ventes Rådet at vedtage en

rådshenstilling vedr.

Ungarn mellemfristede plan

og en

underskudshenstilling

vedr. et uforholds-

mæssigt stort underskud i landet. Rådets ventede beslutninger vil tage udgangs-

punkt i et forslag fra Kommissionen af 16. januar 2025.

Side 29 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. mellemfristede planer

De reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024, indebæ-

rer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitik, der skal vurderes af Kommissionen. Pba. Kommissionens

vurdering vil Rådet efterfølgende godkende centrale elementer i planerne. Pla-

nerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år, men EU-landene kan i visse

tilfælde aflevere reviderede mellemfristede planer, herunder ifm. et regerings-

skifte

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Lande med underskud over 3 pct. af BNP og/eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

4. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

5. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

6. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

7. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

8. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

Ifm. et regeringsskifte vil den nytiltrådte regering kunne aflevere en revideret mellemfristet plan,

som, hvis indholdet godkendes af Rådet, vil være gældende for det pågældende land under en ny

planperiode på i udgangspunktet fire år. En revideret plan skal således leve op til samme kriterier

som en oprindelig plan, både fsva. udgiftsstien og fsva. reformer og investeringer i tilfælde, hvor

en plan indeholder anmodning om en forlænget tilpasningsperiode.

Side 30 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Forlængelse af tilpasningsperioden

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

fast procedure, jf.

boks 1.

Side 31 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Boks 1

Procedure for fremlæggelse, vurdering og godkendelse af mellemfristede planer

Aflevering af planer:

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere

og offentliggøre en mellemfristet plan. Forud for aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet

og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav. Fsva. afleveringen af planer i 2024 er

der aftalt en ekstraordinær proces i lyset af, at reglerne først trådte i kraft 30. april 2024. Den ekstraordinære

proces indebærer, at EU-landene afleverer planer i efteråret 2024, eller hurstigst muligt herefter mhp. godken-

delse i Rådet primo 2025.

Vurdering:

Kommissionen skal senest seks uger efter afleveringen af en plan vurdere den pågældende plan.

Kommissionen skal bl.a. vurdere, om den foreslåede udgiftssti i planen sikrer, at gælden er faldende eller holdes

på et niveau under 60 pct. af BNP, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske

tilpasning ikke udskydes, samt at gælden i lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP som minimum falder

med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7 årige tilpasningsperiode. Derudover vurderes det,

om de beskrevne reformer og investeringer lever op til en række kriterier, særligt hvis landet anmoder om en

forlænget tilpasningsperiode.

Godkendelse:

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet vedtage en henstilling til

landet. Henstillingen godkender den finanspolitiske udgiftssti, som vil danne grundlag for overvågningen. Hvis

landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode, skal Rådets henstilling også endossere de planlagte

reformer og investeringer, der ligger til grund for planen. Som hovedregel skal denne henstilling vedtages af Rå-

det inden for seks uger efter Kommissionens vurdering af planen. Hvis Kommissionen ikke vurderer, at en kon-

kret mellemfristet plan i tilstrækkelig grad lever op til de finanspolitiske regler, vil Rådet pba. et forslag fra

Kommissionen vedtage en henstilling til det pågældende land om aflevering af en revideret mellemfristet plan,

der lever op til de finanspolitiske regler. Alternativt hvis landet frasiger sig retten til at aflevere en revideret

plan, vil Kommissionen anbefale Rådet at vedtage en henstilling, der, baseret på Kommissionens beregninger,

sikrer overholdelse af reglernes bestemmelser vedr. underskud og gæld.

Overvågning:

Kommissionen vil efter Rådets vedtagelse af en henstilling med godkendelse af et lands udgifts-

sti og eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode, efterfølgende

skulle overvåge landets implementering af planen. Kommissionen vil særligt overvåge overholdelse af de fast-

lagte udgiftsstier. For at kontrollere eventuelle afvigelser fra udgiftsstien, etablerer Kommissionen en såkaldt

kontrolkonto, der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Håndhævelse:

EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP, der ikke overholder de fastsatte udgiftsstier, kan som

følge af de finanspolitiske reglers korrigerende del modtage såkaldte

gældshenstillinger.

Gældshenstillingerne

vil i udgangspunktet blive tildelt i tilfælde, hvor der på kontrolkontoen registreres en årlig eller akkumuleret af-

vigelse fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP. Beslutningerne om gældshenstillinger vil dog

afhænge af en helhedsvurdering af situationen i det pågældende land, herunder en nærmere vurdering af rele-

vante faktorer, særligt omfanget af det pågældende lands gældsudfordringer.

Fremskridtsrapporter:

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer skal alle lande

hvert år i april aflevere og offentliggøre rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med imple-

menteringen af deres plan. Fremskridtsrapporten skal bl.a. indeholde en sammenligning af de faktiske offent-

lige nettoudgifter og udgiftsstien godkendt i kraft af Rådets henstilling, en opgørelse af gennemførte indtægts-

forøgende og -reducerende tiltag samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og

investeringerne fastfast i planerne.

De finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. tildeling af underskuds- og

gældshenstillinger

Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af EU’s finanspolitiske

regler, herunder gennem helhedsvurderinger i rapporter. Kommissionens rap-

porter om efterlevelse af de finanspolitiske regler følger af Traktatens artikel

126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om

et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke efterlever de fælles fi-

nanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offentlig gæld

Side 32 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

(gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrækkeligt hur-

tigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det faktiske eller skønnede

underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

I rapporten foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes manglende

efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der på den baggrund

bør træffes beslutning henstillinger om finanspolitiske tilpasninger.

Vurderingen af underskudskriteriet inddrager de finanspolitiske reglers be-

stemmelser om, at lande med underskud over 3 pct. af BNP bl.a. kan undgå pro-

ceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

•

underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

overskridelsen er

midlertidig,

hvilket i praksis tolkes som, at underskuddet

ventes at komme ned på maksimalt 3 pct. inden udgangen af næste år.

overskridelsen er

exceptionel,

dvs. at overskridelsen vurderes at skyldes

omstændigheder uden for regeringens kontrol.

Kommissionens vurdering tager ligeledes højde for, at lande med underskud

over 3 pct. af BNP også i visse tilfælde kan undgå proceduren vedr. uforholds-

mæssigt store underskud, når der tages højde for relevante faktorer, herunder

omfanget af landenes gældsudfordringer, den økonomiske udvikling

(herun-

der inflation og konjunkturer),

udvikling i landenes budgetter, gennemførelse

af reformer og investeringer

omfanget af landenes forsvarsudgifter.

Kom-

missionen kan ifølge de finanspolitiske regler inddrage relevante faktorer for

lande, der enten har gæld under 60 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP,

men hvor underskuddet samtidig kan karakteriseres som værende

tæt

på un-

derskudsgrænsen og overskridelsen kan karakteriseres som

midlertidig.

Vurderingen af gældskriteriet vil blive foretaget i de tilfælde, hvor et land med

gæld over 60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti. Vurderingen

vil afhænge af størrelsen af afvigelsen fra de respektive udgiftsstier. Tbf. denne

vurdering anvendes en kontrolkonto, der summerer de samlede positive og ne-

gative afvigelser fra udgiftsstien. Konkret vil en årlig eller akkumuleret afvigelse

fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP i udgangspunktet

medføre, at Kommissionen vurderer, at landet skal have en gældshenstilling.

Med afsæt i rapporten skal Kommissionen ifølge de finanspolitiske regler anbe-

fale, at ECOFIN træffer beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud, hvor de finanspolitiske regler vurderes brudt på baggrund af hel-

hedsvurderingen. Kommissionen anbefaler dernæst, at ECOFIN vedtager un-

derskuds- eller gældshenstillinger om finanspolitiske tilpasninger i de pågæl-

dende lande.

Side 33 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Underskudshenstillingerne fastlægger finanspolitiske tilpasninger mhp. at

bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en given frist. Gældshen-

stillinger vedr. overskridelser af godkendte udgiftsstier fastlægger finanspoliti-

ske tilpasninger, som sikrer at gælden er faldende efter den fire- til syvårige til-

pasningsperiode. Underskuds- og gældshenstillingerne vil normalt blive vedta-

get på samme tid som beslutningerne om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud.

Procedure for underskudshenstilling til Ungarn

ECOFIN godkendte 16. juli 2024 rådsbeslutninger om eksistensen af uforholds-

mæssigt store underskud i 8 lande, herunder i Ungarn, på baggrund af forslag

fra Kommissionen.

Beslutningerne om underskudshenstillingerne blev ekstraordinært udskudt til

efter frist for aflevering af mellemfristede planer. Begrundelsen var, at der såle-

des kunne blive taget højde for landenes planlagte udgiftsstier indeholdt i de

mellemfristede planer samt Rådets stillingtagen til disse. På ECOFIN 21. januar

2025 vedtog Rådet underskudshenstillinger til 7 lande (Belgien, Frankrig, Ita-

lien, Malta, Polen og Slovakiet, samt en revideret henstilling til Rumænien),

mens vedtagelse af en underskudshenstilling til Ungarn blev udskudt til ECO-

FIN 18. februar, idet der ikke forelå et forslag til en rådshenstilling vedr. den

ungarske mellemfristede plan tidsnok forud for ECOFIN 21. januar, mens man

ventede, at forslaget ville kunne fremlægges forud for ECOFIN 18. februar.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del, herunder rådshenstil-

linger vedr. nationale mellemfristede planer, har hjemmel i TEUF artikel 121.

Ved vedtagelse af rådshenstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpoli-

tiske planer træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågæl-

dende lands egen stemme).

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, herunder forslag

om tildeling af underskudshenstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved

vedtagelse af underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands egen

stemme). Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører un-

derskudshenstillinger til eurolande.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 18. februar 2025 ventes Rådet at vedtage en rådshenstilling vedr.

Ungarns nationale mellemfristede plan pba. Kommissionens forslag af 16. ja-

nuar 2025. Ungarn afleverede ikke sin plan tidsnok til, at Kommissionen kunne

fortage sin vurdering forud for ECOFIN 21. januar, hvor Rådet vedtog henstil-

linger vedr. 21 landes planer. Ifølge Ungarn skyldes den forsinkede aflevering af

Side 34 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

planen hensynet til at sikre overensstemmelse mellem planen og udfaldet af den

nationale proces for 2025-budgettet.

Ungarn har afleveret en 4-årig plan, som ikke indeholder anmodning om for-

længet tilpasningsperiode. Ifølge Kommissionen havde Ungarn i 2024 under-

skud og gæld på hhv. 5,4 pct. og 74,5 pct. af BNP, og landet har således modtaget

retningslinjer for sin udgiftssti fra Kommissionen.

Kommissionen vurderer i sit forslag til en rådshenstilling, at Ungarns planlagte

4-årige udgiftssti lever op til kravene om at reducere underskud til maksimalt 3

pct. af BNP, samt kravet om at sikre en holdbar gældsafvikling,

jf. baggrunds-

afsnit.

Ungarns planlagte udgiftssti og Kommissionens retningslinjer fremgår

tabel 1.

Tabel 2

Finanspolitisk udgiftssti for Ungarn og Kommissionens retningslinjer, nominelle vækstrater

Akkumuleret vækst,

2025 til 2028

18,3

22,2

2025

2026

2027

2028

KOM retningslinjer

Ungarns mellemfristet

plan

3,9

4,3

3,3

4,0

3,3

3,9

3,1

3,7

Anm: Kommissionens retningslinjer er opdateret pba. data fra Kommissionens efterårsprognose.

Kilde: Ungarns mellemfristede plan, Kommissionens forslag til rådshenstilling til Ungarn og Kommissionens retningslinjer til Ungarn.

Rådshenstillingen til Ungarn ventes at godkende en udgiftssti, som afviger fra

Kommissionens retningslinjer. Kommissionen vurderer, at der er tale om vel-

begrundede forskelle i de bagvedliggende antagelser. Der er tale om et mere fa-

vorabelt udgangspunkt for de offentlige finanser sammenlignet med Kommis-

sionens udgangspunkt. Desuden antages en højere inflation sammenlignet med

i Kommissionens efterårsprognose, hvilket begrundes med en aftalt lønvækst i

2026, der overstiger Kommissionens antagelser. Begge forskelle tillader en hø-

jere udgiftsvækst i løbet af planperioden i forhold til retningslinjerne. Kommis-

sionen konkluderer, at Ungarns mellemfristede plan og dens udgiftssti er for-

enelig med de finanspolitiske regler.

Rådsudtalelser i rådshenstillingerne

Rådshenstillingen, der ventes vedtaget på ECOFIN 18. februar, indeholder en

præambel, foruden Rådets konkrete beslutninger om godkendelse af den ungar-

ske udgiftsti. Præamblen vil foruden Kommissionens vurderinger af den ungar-

ske plan også indeholde rådsudtalelser vedr. de pågældende planer.

Tabel 3

op-

summerer centrale elementer i den ventede rådsudtalelse.

Side 35 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Tabel 3

Centrale elementer i den ventede rådsudtalelse til Ungarn

Rådet byder den ungarske finans- og strukturpolitiske plan velkommen og mener, at implementering af planen generelt vil

bidrage til at fremme finanspolitisk holdbarhed og økonomisk vækst i landet.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde særskilte dokumenter med Kommissionens vurderinger i forbindelse med

vurderinger af fremtidige planer.

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af, at afvigelser i de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, der ligger

til grund for Ungarns planlagte udgiftssti er velbegrundet og understøttet af økonomiske argumenter.

Rådet noterer sig den finanspolitiske strategi angivet i planen samt Kommissionens vurdering, der peger på, at risici under

fremskrivningsperioden kan påvirke realiseringen af de makroøkonomiske scenarier samt underliggende antagelser, og der-

med implementering af planens udgiftssti. Rådet forventer, at Ungarn justerer sin finanspolitiske strategi efter behov, såle-

des at den planlagte udgiftssti overholdes. Rådet noterer sig endvidere, at særligt geopolitiske risici kan lægge pres på for-

svarsudgifterne.

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planens indhold vedr. reformer og investeringer, der adresserer de udfordrin-

ger, der er identificeret under det Europæiske Semester.

Rådet ser frem til de årlige fremskridtsrapporter, der skal gøre status over gennemførelsen af de nettoudgiftsstier, som Rå-

det har fastlagt, samt status for gennemførelsen af reformer og investeringer inden for rammerne af det Europæiske Seme-

ster.

Kilde: Kommissionens forslag til Ungarns rådshenstilling.

Underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store underskud

På ECOFIN 18. februar 2025 ventes Rådet ligeledes at vedtage en underskuds-

henstilling til Ungarn om nedbringelse af det uforholdsmæssigt store under-

skud i landet, efter at Rådet traf beslutning om eksistensen af et uforholdsmæs-

sigt stort underskud på ECOFIN 16. juli 2024,

jf. baggrundsafsnit.

I underskudshenstillingen fastlægges en konkret frist for nedbringelse af det

uforholdsmæssigt store underskud til maksimalt 3 pct. af BNP i 2026, samt en

sti for væksten i de offentlige nettoudgifter i Ungarn, som er forenelig med at

nedbringe underskuddet til maksimalt 3 pct. af BNP inden for denne fastlagte

frist. Stien for væksten i de offentlige nettoudgifter i henstillingen svarer til stien

i Kommissionens forslag til en rådshenstilling vedr. den ungarske mellemfri-

stede plan.

Tabel 3

angiver udgiftsstien og fristen for at bringe underskuddene under 3 pct.

af BNP i den ventede underskudshenstilling samt den offentlige saldo for Un-

garn.

Tabel 4

Kommissionens forslag til underskudshenstillinger og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2023

Ungarn

-6,7

2024

-5,4

2025

-4,6

Årlige finanspolitiske tilpasninger

(Loft over årlig vækst i nettoudgifter)

2025

4,3

2026

4,0

2026

Frist

Anm.: Offentlige underskud er skøn i 2024 og 2025. Vækstrater for offentlige nettoudgifter angivet med

kursiv

er identiske med

vækstrater lagt frem i forslag til rådshenstillinger vedr. mellemfristede planer.

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose af 15. november 2024 samt forslag til underskudshenstillinger til Ungarn.

Side 36 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

I ECOFIN’s ventede underskudshenstilling specificeres det, at Ungarn har frist

30. april 2025 for at fremlægge foranstaltninger mhp. at få bragt deres under-

skud ned. Derefter skal Ungarn rapportere om indsatsen med at nedbringe un-

derskuddet hver sjette måned indtil underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. den ungarske mellemfristede plan for fi-

nans- og strukturpolitikken med udgiftsstier, har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler kan have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. den ungarske mellemfristede plan for finans-

og strukturpolitikken med udgiftsstier, har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Implementeringen af de finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, der øger den finanspolitiske holdbarhed og vækstpotentialet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. den ungarske mellemfristede plan for finans-

og strukturpolitik med udgiftsstier, har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, der styrker væksten og forbedrer rammebetingelserne for euro-

pæiske virksomheder.

8. Høring

Forslagene har ikke været i ekstern høring.

Side 37 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vedtagelsen af en rådshenstilling vedr. Un-

garns mellemfristede plan på linje med Kommissionens forslag og således god-

kende udgiftsstien i Ungarns plan. EU-landene ventes ligeledes at støtte vedta-

gelsen af en underskudshenstilling vedr. et uforholdsmæssigt stort underskud i

Ungarn, som indebærer finanspolitiske tilpasninger på linje med Ungarns plan,

og som skal sikre underskud under 3 pct. af BNP inden 2026.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan på baggrund af FEU’s mandat af 1. november 2024 tilslutte sig

Rådets vedtagelse af en rådshenstilling vedr. Ungarns mellemfristede finans- og

strukturpolitiske plan pba. en positiv vurdering fra Kommissionen. Det indebæ-

rer konkret vedtagelse af en udgiftssti indeholdt i Ungarns mellemfristede plan,

som vurderes at leve op til de finanspolitiske reglers bestemmelser for lande

med underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder at udgiftssti-

erne sikrer faldende gæld og nedbringelse af underskud til under 3 pct. af BNP.

Regeringen kan ligeledes tilslutte sig en henstilling om korrektion af et ufor-

holdsmæssigt stort underskud på linje med Kommissionens forslag, idet hen-

stillingen på linje med bestemmelserne i de finanspolitiske regler fastlægger fi-

nanspolitiske tilpasninger mhp. at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP in-

den en given frist, her 2026.

Regeringen finder det generelt centralt, at EU-landene efterlever de finanspoli-

tiske regler, herunder fastlagte udgiftsstier og underskudshenstillinger, og ge-

nerelt øger deres fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, så der sikres

en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande, som kan forebygge kriser. Det

er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider,

så man sikrer råderum til dårlige tider.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådets vedtagelse af

rådshenstillinger vedr. 21 landes planer

samt

underskuds-

henstillinger til syv lande

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring 17. januar 2025 forud for ECOFIN 21. januar 2025.

Kommissionens pakke af 26. november 2024 med forslag til

rådshenstillinger

vedr. 21 EU-landes mellemfristede planer

samt

underskudshenstillinger til otte

lande om uforholdsmæssigt store underskud

blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering 6. december 2024 forud for ECOFIN 10. december

2024, hvor Kommissionen præsenterede pakken.

Sagen om rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1. november 2024 forud

for ECOFIN 5. november 2024.

Side 38 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Sagen vedr. rådsbeslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store under-

skud i Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16. juli 2024.

Sagen om reformen af EU’s finanspolitiske regler blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 14. juni 2023 forud for ECOFIN 16. juni

2023 og er løbende blevet forelagt Udvalget til orientering

Side 39 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 5: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 18. februar 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang igen at komme

ind på udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de fremtidige

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Derudover ventes

Kommissionen at give en status på blandt andet Ukraines økonomiske situa-

tion og finansieringsbehov.

Drøftelserne kan også komme ind på EU’s sankti-

oner mod Rusland og effekten af krigen og de internationale sanktioner på den

russiske økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen har støttet

vedtagelsen af

EU’s ekstraordinære MFA-lån

og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at immobiliserede

aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigsskadeerstat-

ning. Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sank-

tioner mod Rusland, der kan findes enighed om i EU.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 21. januar 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 18. februar 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

•

Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov samt evt. forbe-

redelsen af den langsigtede genopbygning

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

Side 40 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landenes finansministre annoncerede 25. oktober 2024, at der var opnået

enighed om en endelig aftale for operationaliseringen af G7-erklæringen fra juni

2024 og de såkaldte

ERA-lån

til Ukraine (’Extraordinary Revenue Acceleration

Loans for Ukraine’) på op til 45 mia. euro baseret på de fremtidige ekstraordi-

nære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Lånene skal ses

i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at anvende de løbende ekstraor-

dinære indtægter til at støtte Ukraine og har dermed til formål at fremrykke den

støtte, som over tid alligevel var tilfaldet Ukraine. De ekstraordinære indtægter

forventes årligt at være 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinære indtægter oppebåret i 2025 og frem vil

95 pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik

på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinære MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere,

jf. figur 1.

Det er således ikke

intentionen med samarbejdsmekanismen og de ekstraordinære indtægter, at de

skal tilbagebetale fx tidligere MFA-lån eller lånestøtten under Ukraine-facilite-

ten. De ekstraordinære indtægter blev i 2024 fortrinsvis anvendt til indkøb af

militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre

del gik til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. Fremadrettet vil 5 pct. af ind-

tægterne

fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Figur 4

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Kilde: Kommissionen.

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Det ekstraordinære MFA-lån fra

Side 41 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op til samarbejdsmekanismens mak-

simale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s

ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af ca. 210

mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne aktiver

på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af vær-

dipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvaltning

af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der ifølge en rådsafgørelse

ikke tilkommer den russiske centralbank. Derudover kan værdipapircentra-

lerne ikke forvente at opnå økonomisk gevinst fra forvaltningen af aktiverne, da

de ekstraordinære indtægter udelukkende følger af de restriktive foranstaltnin-

ger over for Rusland.

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Det udgør derfor

et politisk tilsagn om at opretholde immobiliseringen af aktiverne og dermed

opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en finansieringskilde til at

servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der foreligger kompensation fra

Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale lånene. For at skabe større juri-

disk sikkerhed omkring de fremtidige ekstraordinære indtægter er der fremlagt

et særskilt forslag om at forlænge immobiliseringen af de russiske aktiver med

36 måneder frem til den 31. januar 2028, hvilket ifølge forslaget skal erstatte de

nuværende 6-måneders løbende fornyelser. Det forslag kræver dog enstemmig-

hed i Rådet og er endnu ikke vedtaget.

EU’s sektorsanktionsregime, der blandt

andet giver hjemmel til immobiliseringen af de russiske centralbankaktiver,

blev senest forlænget i seks måneder den 27. januar 2025 gældende fra 31. ja-

nuar 2025.

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 42 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

EU’s

ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen

garanteres via EU-budgettets

såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s

betalings- og indtægtsloft, og finansieres på kapitalmarkederne gennem låntag-

ningsoperationer i henhold til EU’s diversificerede finansieringsstrategi.

Ifølge Kommissionen er garantien via EU-budgettets headroom med til at sikre

betydeligt lavere renter end den rente, Ukraine selv ville kunne opnå finansie-

ring til på kapitalmarkederne.

Det ekstraordinære MFA-lån udbetales i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaf-

talen har lånet en maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første

10 år. Udbetalingerne under det ekstraordinære MFA-lån vil ikke være knyttet

til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine det finanspolitiske råderum til

at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest presserende behov, herunder dets

genopretning og genopbygning samt dets selvforsvar mod Ruslands angrebs-

krig.

Der er i forbindelse med det nye ekstraordinære MFA-lån underskrevet et afta-

lememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingelser

for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fastlagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Det er således intentionen

med betingelserne, at de skal udgøre trædesten mod gennemførelsen af ud-

valgte nøglereformer i Ukraineplanen. Den 7. januar 2025 meddelte Kommissi-

onen, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt første tranche på 3

mia. euro, som blev udbetalt til Ukraine 10. januar 2025. Hele det ekstraordi-

nære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen ventes at blive

udbetalt i løbet af 2025.

Den 10. december 2024 annoncerede det amerikanske finansministerium, at

USA’s lånebidrag

på 20 mia. dollar (ca. 18 mia. euro) var blevet overført til en

Financial Intermediary Fund

administreret af Verdensbanken med henblik på

udbetaling til Ukraine i løbet af 2025 og 2026.

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands invasion har haft alvorlige humanitære konsekvenser, og det vurde-

res, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er flygtet ud af landet, og 4

mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er næsten 12.000 civile blevet dræbt og knap

26.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er påvirket af fødevareusik-

kerhed.

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver skal ses i lyset af de store negative

konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for Ukra-

ines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale økonomiske støtte er der-

for afgørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstands-

evne mod den russiske aggression.

Side 43 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Tabel 2

Ukraine

–

Opsummering af

grundscenariet i IMF’s 6. gennemgang af EFF

2024

Realvækst i BNP (pct.)

Betalingsbalance (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Kilde: IMF.

2025

2,5-3,5

-14,6

-18,9

104,3

2026

5,3

-10,1

-9,9

105,8

2027

4,5

-5,3

-3,6

101,8

4,0

-8,4

-18,9

92,2

Ifølge

IMF’s 6. gennemgang af

Ukraines program under den udvidede fondsfa-

cilitet (EFF) fra december 2024, har Ukraine i det nuværende grundscenarie et

eksternt finansieringsbehov på knap 40 mia. euro i 2025, som i høj grad skal

dækkes af ERA-lånene

og EU’s Ukraine-facilitet,

jf. figur 2.

Det vurderes der-

med, at finansieringsbehovet i 2025 vil være i samme størrelsesorden som i

2023-2024. Grundscenariet bygger på en antagelse om, at krigshandlingerne

ophører mod udgangen af 2025, hvilket medfører et aftagende finansieringsbe-

hov ind i 2026. Denne antagelse ventes dog at blive opdateret, hvis situationen

ændrer sig frem mod kommende gennemgange af IMF-programmet, som det

også har været tilfældet i forbindelse med tidligere gennemgange. I et negativt

scenarie, hvor krigshandlingerne fortsætter ind i 2026 og evt. intensiveres, vur-

deres finansieringsbehovet at stige med yderligere 25-30 mia. euro frem mod

2027.

Figur 5

Forventning om fortsat betydeligt finansieringsbehov i 2025

Mia. euro

2023

USA

2024

IMF

Øvrige

2025

ERA-lån

2026

Finansieringsbehov

Anm.:

EU’s finansielle støtte til Ukraine omfatter udbetalinger fra Ukraine-faciliteten

og de tidligere MFA-lån.

Øvrige

udgøres bl.a. af

finansiel støtte fra Japan, Canada, Storbritannien og Norge.

ERA-lån

er lånestøtten fra EU og G7, der tilbagebetales med

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Værdier er omregnet til euro ved brug af den gen-

nemsnitlige USD/EUR-kurs for året. For 2025-2026 er anvendt 2024-gennemsnittet.

Kilde: IMF.

I Kommissionens seneste prognose for Ukraines økonomi skønnes en vækst i

BNP på 3,5 pct. i 2024 og 2,8 pct. i 2025, mens væksten i 2026 ventes at stige

til 5,9 pct.,

jf. tabel 3.

Side 44 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Det beror dog på en antagelse om, at betingelserne for en gradvis påbegyndelse

af den langsigtede genopbygning vil være til stede hen imod slutningen af 2025

eller i starten af 2026. Det er derfor ifølge Kommissionen især fremgang i inve-

steringerne, der sammen med et stigende privatforbrug ventes at løfte Ukraines

vækst frem mod 2027.

Tabel 3

Ukraine

–

udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Realvækst, pct.

BNP

Inflation

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2022

-28,8

13,7

-27,5

31,4

-33,9

-42,0

-17,4

2023

5,3

5,9

6,1

9,0

52,9

-5,4

8,5

2024

3,5

8,1

4,4

-0,3

13,2

7,7

7,3

2025

2,8

5,7

3,7

-1,5

12,1

5,5

5,8

2026

5,9

4,5

5,0

-4,5

19,7

10,7

5,8

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-

onskapacitet. Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder udarbej-

dede i februar 2024 en fælles rapport, som skønner, at de direkte ødelæggelser

som følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro,

mens en fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at

kræve mere end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode. Disse tal må dog

forventes at blive opjusteret i en opdateret rapport, der ventes offentliggjort den

17. februar 2025.

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Side 45 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Der blev i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9

mia. euro under Ukraine-faciliteten. EU har i december 2024 godkendt Ukrai-

nes betalingsanmodning for den anden egentlige kvartalsbetaling på godt 4,2

mia. euro, hvilket afspejler, at Kommissionen har vurderet, at Ukraine i 3. kvar-

tal fuldt ud efterlevede sine forpligtelser i henhold til Ukraineplanen. De sam-

lede udbetalinger under Ukraine-faciliteten nåede dermed godt 16 mia. euro i

2024 og vil efter planen være på knap 13 mia. euro i 2025.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 15 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af Rådet den 16.

december 2024. Der er tale om en sanktionspakke, som primært har fokus på

nye listninger af individer, entiteter og skibe. Der er dermed ikke tale om en

sektorsanktionspakke. Særligt bør det fremhæves, at 52 nye skibe sanktionsli-

stes, hvilket bringer det samlede antal skibe underlagt EU-sanktioner op på 79,

hvoraf størstedelen er olietankere. Derudover sanktionerede EU med 15. sank-

tionspakke for første gang reelt kinesiske virksomheder (fire i Fastlands-Kina

og to i Hong Kong).

Med 14. sanktionspakke vedtaget i juni 2024 indførte EU for første gang visse

restriktioner mod russisk flydende naturgas (LNG). De nye tiltag omfatter im-

portforbud mod russisk LNG via LNG-terminaler i EU, som ikke er forbundet

til det europæiske gasnet, samt forbud mod omladning af russisk LNG. Investe-

ringer og tilrådighedsstillelse af varer, teknologi og serviceydelser til færdiggø-

relse af russiske LNG-projekter er nu også forbudt. Den 14. sanktionspakke in-

deholdt desuden nye og substantielle tiltag på det maritime område. Sanktio-

nerne medfører blandt andet, at der gælder en lang række restriktioner for sank-

tionslistede skibe i EU, herunder forbud mod import, salg, køb eller overførsel

samt forbud mod at tilbyde flagregistrering, inspektion eller certificeringsydel-

ser til fordel for skibene. Derudover gælder som udgangspunkt et forbud mod

adgang til EU-havne, forbud mod at tilbyde finansiering eller finansiel assi-

stance, herunder forsikringer til skibene, samt visse forbud mod levering af ma-

ritime serviceydelser inkl. bunkering, skib-til-skib overførsler og bemandings-

skift.

EU’s

tidligere sanktionspakker har blandt andet omfattet vidtgående restriktio-

ner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver.

Side 46 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem

SWIFT, hvilket nu suppleres af forbud mod anvendelse af det russiske SPFS sy-

stem.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Sideløbende med vedtagelsen af 15. sanktionspakke blev man også enige om

sanktionslistninger under det nye sanktionsregime rettet mod Ruslands globale

destabiliserende og hybride aktiviteter. Der er tale om listninger af 16 individer

og tre juridiske personer. Sanktionsregimet målretter indsatsen mod individer

enheder, som er involveret i Ruslands handlinger, der underminerer EU’s og

medlemsstaternes grundlæggende værdier, deres sikkerhed, uafhængighed og

integritet, samt lignende fjendtlige handlinger rettet mod internationale orga-

nisationer og tredjelande. Dermed vil EU nu kunne imødegå en række såkaldte

hybride trusler, herunder desinformation, undermineringen af valgprocesser og

demokratiske institutioners funktionsevne, samt sabotage af økonomiske akti-

viteter og kritisk infrastruktur, fjendtlig cyberaktivitet mv.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

De internationale sanktioner mod Rusland er med til at lægge et betydeligt pres

på Ruslands økonomi og kapacitet til at føre krig. Prognoser for russisk økonomi

kan variere på tværs af kilder som følge af fx forskelle i metode og tidspunkt for

offentliggørelse, men der er generelt forholdsvis bred enighed om, at Rusland i

den kommende tid ser ind i en vækstafmatning med lavere vækst end i de fore-

gående år,

jf. tabel 4.

Nogle analyser peger desuden på en betydelig risiko for et

større tilbageslag afhængigt af udviklingen i krigen i Ukraine og de internatio-

nale sanktioner mod Rusland,

jf. nedenfor.

Omlægningen til krigsøkonomi og

krigens stigende træk på økonomiens ressourcer ventes især på længere sigt at

svække Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.

Side 47 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Tabel 4

Russisk BNP-vækst i 2024-2026 ifølge udvalgte konjunkturprognoser

Realvækst i BNP, pct.

Kommissionen (nov. 2024)

IMF (jan. 2025)

BOFIT (okt. 2024)

2024

3,5

3,8

3,5

2025

1,8

1,4

1,0

2026

1,6

1,2

1,0

1) Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2) IMF’s

World Economic Outlook Update Global Growth: Divergent and Uncertain,

januar 2025

3) The Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT)

Forecast for Russia 2024-2026,

oktober 2024

Stockholm Institute of Transition

Economics (SITE) har efter bestilling fra den

svenske regering 1. oktober 2024 offentliggjort en omfattende rapport om Rus-

lands økonomi og effekten af sanktionerne mod Rusland.

Ifølge SITE er den

russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end

det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I

rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk

BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle

have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året.

Der er dermed ifølge rapporten tydelige tegn på, at krigen og de internationale

sanktioner lige fra starten af Ruslands fuldskalainvasion har haft mærkbar ne-

gativ effekt på væksten i russisk økonomi.

Den efterfølgende fremgang i 2023-2024 skal samtidig især ses i lyset af effek-

terne fra en kraftig stigning i det offentlige forbrug og det meget stramme ar-

bejdsmarked, der har medført en overophedning af økonomien og et betydeligt

inflationært pres. De seneste måneders svækkelse af rublen som følge af ameri-

kanske sanktioner rettet mod russiske banker kan desuden være med til at puste

yderligere til inflationen. I forsøget på at tøjle den stigende inflation har den

russiske centralbank gennemført markante pengepolitiske stramninger gennem

det seneste år og hævede i oktober 2024 sin ledende rente til det nuværende

historisk høje niveau på 21 pct.,

jf. figur 3.

En markant stigning i det offentlige forbrug som følge af krigen i Ukraine lægger

desuden pres på Ruslands offentlige finanser, hvor den offentlige saldo er gået

fra et lille overskud i 2021 til et årligt underskud på omkring 2 pct. af BNP i

2022-2024. De offentlige finanser afhænger i høj grad af statens indtægter fra

eksport af olie og gas. Ifølge tal fra det russiske finansministerium har den of-

fentlige saldo, når der ses bort fra indtægter fra olie og gas, vist et årligt under-

skud på 7-10 pct. i perioden 2022-2024,

jf. figur 4.

The Russian Economy

in the Fog of War” (september 2024) fra The Stockholm Institute of Tran-

sition Economics (SITE)

Side 48 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Det viser tydeligt, hvorfor internationale sanktioner rettet mod den russiske

energieksport generelt vurderes at være mest effektive i forhold til at kunne

svække Ruslands økonomi og evne til at føre krig.

I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er

det nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed forbundet med

de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige nationalregn-

skabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at Ruslands of-

fentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt undervurde-

rer den faktiske inflation i russisk økonomi.

Figur 6

Historisk høje renter i Rusland

Pct.

Figur 7

Ruslands offentlige finanser

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2021

2022

2023

2024

Offentlig saldo

Offentlig saldo, ekskl. indtægter fra olie og gas

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2020

2021

Inflation

2022

2023

2024

Pengepolitisk rente

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE), Ruslands centralbank (CBR) og Ruslands finansministerium.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære MFA-lån via EU-

budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-

net.

Side 49 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forplig-

telser under EU’s indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine. Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at

støtte Ukraine. Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-lan-

dene til på basis af G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukra-

ine og til etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Det sær-

skilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliseringen af de russiske aktiver

frem til 31. januar 2028 har opbakning fra næsten alle EU-lande, men kræver

enstemmighed.

Nogle lande ønsker at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende selve

hovedstolen til at støtte Ukraine. Andre lande er tilbageholdende med dette med

henvisning til de potentielle juridiske, finansielle og politiske risici forbundet

hermed.

Side 50 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen støtter det særskilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliser-

ingen af de russiske aktiver frem til 31. januar 2028 for at skabe større forudsi-

gelighed omkring de fremtidige ekstraordinære indtægter.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning. Regeringen har ikke taget stilling

til muligheden for mere vidtgående tiltag vedrørende de immobiliserede russi-

ske centralbankaktiver.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assi-

stance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU. Det er fra dansk side særlig vig-

tigt, at der i sanktionspakkerne fokuseres på maritime tiltag, energi (inkl. LNG),

samt yderligere tiltag for at modgå sanktionsomgåelse.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU aktivt udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere ikke kun til EU’s egne befolkninger, men ligeledes til befolkninger i tredje-

lande og Rusland selv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 17. januar 2025 forud for ECOFIN 21. januar 2025.

Side 51 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 6: Implementeringen

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)21, KOM(2025)25

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 18. februar 2025 at behandle Kommissionens forslag til revi-

derede rådsbeslutninger vedr. Belgiens, Letlands og Østrigs reviderede gen-

opretningsplaner. Belgien og Letland har lavet målrettede justeringer af deres

planer, der allerede indeholder REPowerEU-kapitler. Kommissionen har

fremlagt samlede positive vurderinger af Belgiens og Letlands reviderede pla-

ner, herunder ift. at planerne fortsat lever op til genopretningsforordningens

kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om

kontrol- og revisionsmekanismer. Der ventes en lignende positiv vurdering af

Østrigs plan forud for ECOFIN 18. februar 2025.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutning vedr.

Belgiens og Letlands genopretningsplaner. Såfremt der fremlægges en lig-

nende positiv vurdering af Østrigs plan, støtter regeringen også rådets vedta-

gelse af en revideret rådsbeslutning vedr. denne genopretningsplan. Det gør

regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række

principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfacilite-

ten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af gen-

opretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg

12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

Side 52 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 18. februar 2025 at behandle Kommissionens forslag til revide-

rede rådsbeslutninger vedr. Belgiens, Letlands og Østrigs opdaterede genopret-

ningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en generel

status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Revisionerne af Belgiens og Letlands genopretningsplaner indeholder målret-

tede justeringer, som er retfærdiggjort af objektive forhold. Østrigs genopret-

ningsplan ventes ligeledes at indeholde målrettede justeringer.

Belgiens

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i ét tiltag. Tiltaget,

der skal bidrage til digitaliseringen af administrationen i Flandern, justeres

mhp. at reducere administrative byrder. Samtidig bevares ambitionsniveauet

ved tiltaget. Omkostningerne til planen er uændrede med revisionen (5,3 mia.

euro). Andelen af midler, der går til hhv. grøn og digital omstilling er ligeledes

uændret.

Letlands

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i 28 tiltag. For 10

tiltag er der fundet bedre alternativer til at opnå formålet med tiltagene, bl.a.

vedrørende et tiltag der skal forbedre den offentlige transport i hovedstaden

Riga. For 13 tiltag er der fundet alternativer, der reducerer administrative byr-

der, mens ambitionsniveauet med tiltagene bevares, bl.a. på hhv. klima- og so-

cialområdet. Det gælder fx vedr. et system, der anvendes som krisestyringsin-

strument ifm. bl.a. klimaforandringer. For to tiltag er vilkårene i tiltagene æn-

dret som konsekvens af, at der ikke var nok efterspørgsel på hhv. social- og di-

gitaliseringsområdet. Frigivne midler herfra anvendes til at tilføje tre nye tiltag

og opskalere et eksisterende tiltag på bl.a. klimaområdet. Omkostningerne til

planen er uændret med revisionen (2,0 mia. euro). Andelen af midler, der an-

vendes til digital omstilling er ligeledes uændret, mens andelen af midler der

går til grøn omstilling reduceres fra 41,5 pct. til 38,1 pct. Det er fortsat højere

end det forordningsfastsatte krav på 37 pct.

Planerne tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skøn-

nede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om

at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-

mester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol-

og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Side 53 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Tabel 2

Kommissionens vurdering af Belgiens og Letlands reviderede genopretningsplaner

Belgien

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig

og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiinfrastruk-

turforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssik-

kerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde undtages. Ne-

gative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses

og skal være afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et

REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i ud-

gangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-

målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænseoverskri-

dende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Letland

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Belgiens og Letlands

genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Belgiens, Letlands og Østrigs

genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Side 54 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-

grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal

ifm. ECOFIN 18. februar 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

Side 55 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 18. februar 2025

gælder det de reviderede rådsbeslutninger for Belgien og Letland. Det ventes

ligeledes at gøre sig gældende for en revideret rådsbeslutning for Østrig.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

og 10. december 2024. I 2025 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN 21. januar 2025. Samlenotat om implementering

af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog

efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Side 56 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 57 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt

til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 58 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo januar 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

130,0

68,4

3,1

17,5

0,2

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,6

1,4

0,2

0,7

0,4

0,2

25,2

6,1

0,3

36,9

2,8

0,5

0,7

0,02

0,1

1,3

6,8

6,5

3,6

2,6

0,4

37,9

0,3

9,0

2,6

1,7

0,6

59,7

0,3

8,0

Lån

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Seneste revideret

beslutningsforslag

23. januar 2025

21. november 2023

13. december 2024

18. november 2024

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

18. december 2024

21. maj 2024

26. april 2024

21. november 2023

27. januar 2025

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

14. oktober 2024

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

20. november 2024

19. december 2024

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 59 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 7:

Præsentation

konkurrenceevnekompas

EU’s

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 18. februar 2025 at præsentere sit konkur-

renceevnekompas, der blev offentliggjort

29.

januar 2025. Med kompasset har

Kommissionen til hensigt at sætte retning for det videre arbejde med at styrke

europæisk konkurrenceevne på basis af Draghi-rapporten. Kompasset inde-

holder overordnede politiske udmeldinger og prioriteter samt henvisninger til

kommende konkrete lovforslag og udspil fra Kommissionen.

Konkurrenceevnekompasset lægger op til, at EU på linje med anbefalingerne

i Draghi-rapporten skal 1) lukke innovationsgabet ift. særligt USA, 2) have en

samlet plan for dekarbonisering og konkurrenceevne og 3) mindske afhængig-

heden af tredjelande og styrke sin sikkerhed. For at lykkes med de overord-

nede, anbefalede indsatsområder som peget på i Draghi-rapporten, skal EU

samtidig sikre, at de grundlæggende forudsætninger er på plads, herunder i

form af i) enklere og bedre regulering, ii) et udbygget og mere velfungerende

indre marked, iii) bedre rammer for finansiering og mobilisering af investe-

ringer, iv) de rette færdigheder hos arbejdsstyrken og v) styrket koordination

af indsatser på hhv. nationalt og EU-niveau.

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af konkurrenceevnekom-

passet til efterretning. Regeringen vil tage stilling til de kommende konkrete

forslag til at forbedre EU's konkurrenceevne i takt med at de fremlægges. Det

er vigtigt for regeringen, at EU’s konkurrenceevne og produktivitet styrkes via

bedre rammebetingelser for europæiske virksomheder og private investerin-

ger, herunder mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og energimarke-

der samt reduktion af byrder. Det er generelt vigtigt, at der arbejdes aktivt for

at videreudvikle EU’s indre marked samtidig med at kritiske afhængigheder

nedbringes.

2. Baggrund

EU’s

konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer (af 18. juli 2024) for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år. Det øgede fokus

på EU’s konkurrenceevne hos den nye Kommission såvel som i EU-debatten

ge-

nerelt skal ses i lyset af, at EU’s konkurrenceevne halter efter særligt USA’s, især

pga. svagere europæisk produktivitetsudvikling, hvilket gradvist medfører la-

vere realindkomst og velstand i EU. Det skal derudover ses i lyset af, at både

Kina og USA har iværksat aktive politikker for at styrke deres positioner inden

for innovation og strategiske teknologier.

Side 60 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Den tidligere ECB-formand, Mario Draghi, offentliggjorde 9. september 2024

en rapport vedr. EU’s konkurrenceevne. Rapporten var bestilt af kommissions-

formanden og vil fungere som indspil til kommende konkurrenceevneinitiativer

fra Kommissionen.

Draghi-rapporten

Draghi-rapporten slår fast, at EU har en konkurrenceevneudfordring, der kom-

mer til udtryk ved svag BNP-vækst og et tiltagende BNP-gab mellem EU og USA,

som særligt har været drevet af svag produktivitetsudvikling i EU. Draghi frem-

hæver, at EU’s svagere produktivitetsudvikling

i særlig grad kan tilskrives ud-

viklingen i teknologitunge sektorer, særligt informations- og kommunikations-

teknologi (ICT), som i særlig grad har drevet produktiviteten i USA de seneste

årtier. Den svage produktivitetsudvikling vil, i kombination med en faldende ar-

bejdsstyrke, på sigt svække EU’s styrkeposition globalt og gøre det sværere at

opretholde de europæiske velfærds- og velstandsniveauer samt begrænse mu-

ligheden for at fremme europæiske prioriteter inden for fx grøn omstilling og

forsvar.

Draghi fremhæver følgende

overordnede indsatsområder

for at vende ud-

viklingen:

Innovationsgabet ift. USA og Kina skal lukkes: Draghi nævner bl.a., at der

er behov for at styrke betingelser og nedbringe barrierer for innovation i EU

og gøre det nemmere for europæiske virksomheder at skalere og få adgang

til risikovillig kapital. Det vil ifølge Draghi bl.a. kræve udbygning af digital

infrastruktur, bedre vilkår for topforskere, øget kommercialisering af forsk-

ning og innovation udført på universiteterne samt et mindre fragmenteret

indre marked med bl.a. mere harmoniserede og enklere regler i teknologi-

sektoren. Draghi peger også på, at der er behov for at øge arbejdsstyrkens

kvalifikationer og i højere grad målrette uddannelsessystemerne til fremti-

dens teknologier. Der er bl.a. behov for, at uddanne flere inden for naturvi-

denskab, styrke de digitale færdigheder i arbejdsstyrken generelt og øge ef-

fektiviteten af uddannelsesindsatserne.

Øget dekarbonisering sammen med styrkelse af konkurrenceevnen: Der er

behov for at sikre lavere energiomkostninger i EU, herunder for at styrke

vilkårene for europæisk industri. EU bør ifølge Draghi bl.a. accelerere ind-

satsen med at udrulle bæredygtige energikilder, herunder ved at nedbringe

administrative byrder relateret til etablering af bæredygtig energi samt gen-

nem omfattende investeringer i energinettet. EU bør generelt fokusere sine

investeringer i bæredygtig teknologi på områder, hvor EU har konkurren-

cemæssige fordele og vækstpotentiale. Der er ifølge Draghi bl.a. også behov

for, at EU indretter sin handelspolitik mhp. i højere grad at diversificere

energiforsyninger og opnå sikre og stabile forsyningskæder.

Side 61 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Styrket sikkerhed og reduktion af kritiske afhængigheder: Draghi peger på,

at der er behov for, at EU udvikler en strategi mhp. at sikre robuste og sta-

bile leverancer af kritiske råstoffer (”udenrigsøkonomisk politik”). EU bør

ifølge Draghi bl.a. implementere forordningen om kritiske råstoffer fuldt ud

samt udvikle en fælles platform for indkøb af råstoffer mhp. at udnytte sin

markedsmagt. EU skal samtidig udnytte potentialet i unionens egne res-

sourcer gennem minedrift, genanvendelse og forskning i brugen af alterna-

tive materialer. EU bør samtidig fokusere på at udvikle en fælles strategi for

udvikling af europæisk produktionskapacitet inden for kritiske teknologier.

EU bør samtidig styrke sin forsvarssektor, herunder ved større grad af ko-

ordination af investeringer i denne sektor samt udvikling og investering i

produktionskapacitet og forskning og udvikling i forsvarssektoren.

Foruden de tre ovenfornævnte indsatsområder, peger Draghi på, at der er behov

for at nedbringe administrative byrder og generelt styrke forvaltningen i EU.

Draghi nævner bl.a., at der er behov for forenkling af regler og reduktion af ad-

ministrative byrder for virksomheder, herunder ved at etablere en fælles metode

til konsekvensvurderinger ved EU-regulering, som kan anvendes på tværs af

EU-institutionerne.

Draghi peger også på, at EU’s beslutningstagen bl.a. kan gø-

res hurtigere og mere effektiv ved øget brug af kvalificeret flertal (QMV) ifm.

afstemninger i Rådet samt ved øget anvendelse af muligheden for forstærket

samarbejde, hvor grupper af EU-lande laver lovgivning sammen, som alene gæl-

der de pågældende lande. Draghi foreslår desuden, at der skal etableres et nyt

europæisk rammeværk for koordination af spørgsmål og indsatser vedr. euro-

pæisk konkurrenceevne.

Fsva.

finansieringen

af tiltagene i rapporten estimerer Draghi et yderligere

investeringsbehov på 750-800 milliarder euro årligt, svarende til 4,4-4,7 pct. af

EU's BNP i 2023. En stigning i EU's investeringer på 5 pct. af BNP vil bringe

investeringerne som andel af BNP fra 22 til 27 pct. Draghi peger på, at mobili-

sering af private investeringer, der normalt udgør 4/5 dele af det samlede inve-

steringer, vil være af afgørende betydning, men at der også vil være behov for

øgede offentlige investeringer for at understøtte målsætningerne i rapporten

Draghi fremhæver, at der for at dække det yderligere investeringsbehov vil være

behov for følgende tiltag:

6. Et mere integreret europæisk kapitalmarked: Rapporten fremhæver, at der

er behov for et mindre fragmenteret og mere integreret europæisk kapital-

marked på linje med EU’s ambition om udvikling af kapitalmarkedsunio-

Det bemærkes, at Draghis skøn for det samlede løft i investeringsbehov bygger på en bottom up-

tilgang samt en række antagelser og derfor er behæftet med usikkerhed.

Side 62 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

nen. Der er bl.a. behov for en fælles myndighed for regulering af værdipa-

pirmarkederne, mere ensartet tilsynspraksis, øget ensartning ift. afvikling af

værdipapirhandler samt øget ensartning af skatte- og insolvensregler.

7. Et større og mere fokuseret EU-budget: I rapporten vurderes det bl.a., at en

for lille andel af EU’s budget går til investeringer (cirka 1/3), samt at disse

investeringer er spredt ud over for mange programmer (næsten 50 program-

mer), hvorfor disse i stedet bør samles og målrettes, og adgangen hertil for

virksomheder bør forenkles. I rapporten anbefales det bl.a., at der etableres

en såkaldt konkurrenceevnesøjle under den næste flerårige finansielle

ramme (MFF).

8. Ny fælles EU-gæld: Gælden skal finansiere langsigtede projekter, særligt

fælleseuropæiske

’offentlige goder’, inden for bl.a. innovation og forsvar,

hvilket vil fremme integrationen af kapitalmarkederne og øge EU's konkur-

renceevne og sikkerhed. En forudsætning herfor er ifølge Draghi stærkere

finanspolitiske regler, hvor øget fælles gæld modsvares af reduktion af nati-

onale gældsniveauer.

Draghi-rapporten har siden dens offentliggørelse været en del af grundlaget for

løbende drøftelser i Rådet og i Det Europæiske Råd og ventes fortsat at fungere

som indspil til kommende drøftelser og EU-udspil.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes at præsentere sit

konkurrenceevnekompas

på ECOFIN

18. februar 2025. ECOFIN ventes efter Kommissionens præsentation at have en

indledende, overordnet drøftelse af kompasset. Der er ikke lagt op til konkrete

beslutninger eller konklusioner.

Konkurrenceevnekompasset blev offentliggjort 29. januar 2025 og tager form af

en meddelelse med overordnede prioriterer for arbejdet med at styrke EU’s kon-

kurrenceevne på basis af bl.a. Draghi-rapporten. Meddelelsen identificerer bl.a.

overordnede udfordringer for EU's konkurrenceevne samt indsatsområder og

konkrete tiltag, som Kommissionen vil fremlægge og igangsætte i 2025 og 2026

for at adressere EU’s konkurrenceevneudfordringer.

Kompasset identificerer på linje med Mario Draghis rapport tre transformatio-

ner, som er afgørende for EU's fremtidige konkurrenceevne. For det første skal

innovationsgabet lukkes; for det andet er der brug for en samlet plan i EU for

dekarbonisering og styrket konkurrenceevne; og for det tredje skal EU's økono-

miske afhængigheder reduceres og sikkerheden øges. Kompasset peger bl.a. på

følgende under de tre indsatsområder:

9. Lukning af

innovationsgabet:

EU’s

skal fjerne barrierer for opstarts- og

skaleringsvirksomheder, herunder ved at lancere en

strategi for opstart og

skalering.

Der vil bl.a. være behov for at sikre øget adgang til risikovillig ka-

pital og et mindre fragmenteret europæisk indre marked. EU skal også øge

Side 63 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

sine investeringer i forskning og udvikling, herunder mhp. at fremme tekno-

logiske fremskridt inden for bl.a. kunstig intelligens og bæredygtighed. Der

skal også sikres bedre betingelser for og investeringer i sektorer med stort

vækstpotentiale, herunder inden for biovidenskab og rumindustrien. En

række kommende initiativer så som EU’s

lov for udvikling af cloud-tekno-

logi og kunstig intelligens

samt EU’s

kvantestrategi

har til hensigt at styrke

Europas position inden for vigtige teknologiske områder. EU’s skal

ligeledes

sikre bedre spredning og optag af nye teknologier i traditionelle sektorer.

Der vil også være behov for at evaluere EU’s konkurrencelovgivning, herun-

der ift. om der er unødige begrænsninger ift. skalering af virksomheder.

10. Samlet plan for

dekarbonisering og styrket konkurrenceevne:

Kom-

missionen vil bl.a. præsentere et udspil vedr. europæisk energi og industri,

Clean Industrial Deal,

der har til formål at sikre EU som et attraktivt sted

for produktion, herunder for energiintensive industrier, samt at fremme

grønne teknologier. Det er centralt for EU’s konkurrenceevne at få sænket

energipriserne, hvorfor EU bl.a. skal accelerere omstillingen til bæredygtig

energi, herunder ved at udrulle og investere i bæredygtige energikilder og

udbygge det europæiske energinet. EU bør også i højere grad omstille sig til

en mere cirkulær økonomi og sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig

landbrugsproduktion. Kommissionen vil også foretage en evaluering af

grænsetilpasningsmekanismen

(CBAM), herunder mhp. at reducere mulig-

heden for at omgå mekanismens bestemmelser og reducere eventuelle ne-

gative konsekvenser for europæiske virksomheders værdikæder.

Mindre afhængighed og styrket sikkerhed:

Handel med tredjelande

er afgørende for Europas velstand, men det europæiske marked er i visse

tilfælde for afhængig af én eller få leverandører, og EU har derfor brug for

politikker og investeringer mhp. at sikre økonomisk sikkerhed. I tilfælde

hvor uretfærdig konkurrence udgør en trussel for det indre marked, bør der

anvendes nødvendige beskyttelsesværktøjer, såsom tilgængelige handels-

forsvarsinstrumenter og regulering målrettet udenlandske subsidier. Mere

intensiv koordinering blandt EU-landene og fælles indkøb på EU-niveau,

herunder af kritiske materialer, kan desuden øge EU's indflydelse over for

udenlandske parter. EU’s virksomheder inden for forsvarssektoren er ud-

fordret af en kombination af fragmentering og manglende investeringer.

Europa skal derfor styrke forsvarssamarbejdet på tværs af landene ved bl.a.

øget brug af fælles forsvarsindkøb, fremme af industrielle kapaciteter, sam-

arbejde om forskning og udvikling koncentreret om europæiske initiativer,

fælles forsvarsprojekter og etablere et indre marked for forsvar. Kommissi-

onen vil præsentere en

hvidbog om Europas fremtidige forsvar,

der skal

fastlægge de nødvendige indsatser for at nå disse mål. En kommende

intern

sikkerhedsstrategi

i EU skal være med til at sikre større modstandsdygtig-

hed samt skitsere modforanstaltninger ift. de tiltagende sikkerhedstrusler

fra bl.a. cyberangreb og angreb på kritisk infrastruktur.

Side 64 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

I konkurrenceevnekompasset redegøres overordnet for konkrete tiltag, som

Kommissionen påtænker at fremsætte forslag om inden for hver af ovenstående

indsatsområder. Der er tale om ca. 40 tiltag, hvoraf nogle er nævnt i ovenstå-

ende gennemgang af de tre indsatsområder.

Bilag 1

gengiver de konkrete tiltag

og den ventede timing af disse.

Kompasset udpeger endvidere fem horisontale indsatser, som er nødvendige for

at understøtte de ovenstående prioriteter og konkurrenceevnen i EU på tværs af

alle sektorer. Hovedbudskaberne i de horisontale indsatser gennemgås i det føl-

gende:

11.

Forenkling af regler og byrdereduktion:

De reguleringsmæssige ram-

mer skal forenkles, hvilket skal reducere byrder og fremme hastighed og

fleksibilitet. Her anfører Kommissionen, at den eksisterende 25 pct.-mål-

sætning for reduktion af rapporteringsbyrder (35 pct. for SMV) udvides, så

målet omfatter alle administrative byder for virksomheder. Man vil dermed

reducere de administrative byrder i Europa for 37,5 mia. euro i den nuvæ-

rende Kommissions mandatperiode.

Det indre marked:

Det indre marked er stadig ikke fuldt udbygget og der

eksisterer fortsat barrierer for handel og markedsintegration. For at øge

konkurrenceevnen og fremme væksten vil Kommissionen derfor fokusere

på at fjerne disse barrierer, herunder gennem en

horisontal indre markeds

strategi.

Kommissionen vil også arbejde for at styrke forholdene for små og

mellemstore virksomheder samt opstartsvirksomheder, især inden for tek-

nologier som 5G, AI og vedvarende energi.

Finansiering:

Adgangen til finansiering skal styrkes gennem en opspa-

rings- og investeringsunion og et mere fokuseret EU-budget, med særlig fo-

kus på mobilisering af private investeringer. Kommissionen vil derfor frem-

lægge en

strategi for en opsparings- og investeringsunion

mhp. at fremme

arbejdet med at styrke mobiliseringen af kapital til europæiske projekter.

Under EU’s kommende flerårige finansielle ramme for EU’s budget (MFF)

vil der blive fremsat forslag om en

konkurrenceevnefond,

som skal strøm-

line EU's investeringsprogrammer og

understøtte strategiske teknologier og

fremme private investeringer

Arbejdsstyrkens færdigheder og social retfærdighed:

Arbejdsstyr-

kens færdigheder skal styrkes og der skal sikres øget udbud af kvalitetsjob

og samtidig sikres social retfærdighed. Kommissionen vil arbejde for, at

indsatser vedr. bl.a. livslang læring og samarbejde mellem virksomheder og

universiteter styrkes.

Koordination af konkurrenceevnepolitikker:

Politikker skal koordi-

neres bedre på EU og på nationalt niveau ved etableringen af et instrument

til koordination af konkurrenceevnetiltag. Koordinationsinstrumentet skal

Side 65 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

styrke koordinationen mellem EU-landene, så nationale industri- og inve-

steringspolitikker i højere grad er afstemt og adresserer fælleseuropæiske

prioriter. Koordinationsinstrumentet vil sammen med det europæisk seme-

ster bidrage til at sætte retning for investeringer under EU-budgettet og

med det kommende forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) vil

Kommission foreslå etableringen af en ny konkurrenceevnefond, der skal

understøtte koordinationsinstrumentet.

Konkurrenceevnekompasset redegør overordnet for konkrete tiltag, som Kom-

missionen påtænker at fremsætte forslag om for at fremme ovenstående hori-

sontale indsatser. Der er tale om ca. 10 tiltag, hvoraf nogle er nævnt i ovenstå-

ende gennemgang af de horisontale indsatser.

Bilag 2

gengiver de konkrete til-

tag og den ventede timing af disse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens konkurrenceevne-

kompas.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. En eventuel udmøntning af konkrete initiativer i konkurrenceevnekom-

passet, herunder initiativer vedr. EU-budgettet, vil kunne have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekven-

ser, når evt. forslag til konkrete initiativer foreligger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Initiativer mhp. at fremme europæisk konkurrenceevne vil kunne

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, særligt i det omfang initiati-

verne bidrager til at styrke rammebetingelserne for europæiske virksomheder

og private investeringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Initiativer mhp. at styrke den europæiske konkurrenceevne vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, at initiativerne

er med til at styrke betingelserne for vækst og beskæftigelse.

Side 66 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

8. Høring

Konkurrenceevnekompasset blev sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 29. januar med frist for hø-

ringssvar den 5. februar 2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne tage præsentationen af Kommissionens konkur-

renceevnekompas til efterretning. EU-landene

er generelt enige om, at EU’s

konkurrenceevne bør styrkes, og der ventes overordnet støtte til indsatsområ-

derne fremhævet i kompasset, herunder mobilisering af private investeringer og

reduktion af byrder. Der ventes samtidig blandt landene forskellige holdninger

på en række områder, herunder i spørgsmål berørt i de konkrete kommende

forslag og udspil fra Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af konkurrenceevnekompas-

set til efterretning. Regeringen vil tage stilling til de kommende konkrete forslag

til at forbedre EU's konkurrenceevne i takt med at de fremlægges.

Regeringen finder det vigtigt, at der sættes en klar retning og præsenteres kon-

krete forslag til at forbedre EU's konkurrenceevne. Regeringen deler vurderin-

gen af, at EU’s konkurrenceevne er udfordret, særligt som følge af en svag pro-

duktivitetsudvikling og strukturelle barrierer for innovation og vækst. Det er en

tværgående udfordring på tværs af EU-landene, som kræver målrettede struk-

turelle reformer og konkrete tiltag på tværs af politikområder.

Det er en topprioritet for regeringen at styrke EU’s konkurrenceevne og produk-

tivitet ved at fremme innovation, investeringer og effektive markedsmekanis-

mer. Det kræver bedre rammevilkår, herunder lettere adgang til privat kapital,

bedre betingelser for private investeringer og forenkling af regler og nedbrin-

gelse af byrder, som hæmmer virksomhedernes produktivitet. Det skal styrke

potentialet for vækst og velstand og sikre, at EU kan konkurrere globalt om

fremtidens innovation og produktion af grønne, digitale og strategiske teknolo-

gier.

Regeringen finder det vigtigt, at indsatsen med at skabe bedre rammevilkår un-

derstøttes af omfattende forenklingstiltag, der nedbringer byrderne for virk-

somhederne og forbedrer det indre markeds funktion. Regeringen støtter i det

lys Kommissionens arbejde med byrdereduktioner og forenklinger, men under-

streger behovet for en ambitiøs tilgang hvor der også arbejdes for at begrænse

byrder ifm. ny lovgivning. Det er ligeledes vigtigt at der sikres fremskridt ift. at

videreudvikle det indre marked og kapitalmarkedsunionen samt nationale re-

former, der styrker betingelserne for produktivitet og vækst.

Side 67 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Regeringen støtter ligeledes, at den grønne omstilling indgår som central trans-

formation i kompasset og i indsatsen for at forbedre EU’s konkurrenceevne. Re-

geringen arbejder i den forbindelse aktivt for at styrke den grønne omstilling.

Regeringen kan også støtte, at der i indsatsen med at styrke europæisk konkur-

renceevne fokuseres på fremme af digitalisering. Regeringen finder det ligeledes

vigtigt, at arbejdet med at styrke EU's økonomiske sikkerhed og nedbringe af-

hængigheder prioriteres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog samlenotat om sagen ifm. forelæggelsen af

dagsordenen for ECOFIN 21. januar 2025. Sagen blev dog efterfølgende taget af

dagsordenen og flyttet til ECOFIN 18. februar 2025.

Side 68 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Bilag 1

–

Tiltag vedr. kompassets overordnede indsatsområder

Bilagstabel 4

Overordnede indsatsområder

Timing

K2 2025

K4 2025

–

K1 2026

K4 2025

–

K1 2026

2026

K1 2025 og K3 2025

K4 2025

–

K1 2026

K2 2025 og K4 2025

2025-2026

K2 2025

2026

K2 2025

K4 2025

Lukning af innovationsgabet

Start-up and Scale-up Strategy

regime

European Innovation Act

European Research Area Act

AI Factories Initiative and Apply AI and AI in Science and Data Union Strategies

EU Cloud and AI Development Act

EU Quantum Strategy and Quantum Act

European Biotech Act and Bioeconomy Strategy

Life Sciences Strategy

Advanced Materials Act

Space Act

Review of the Horizontal Merger Control Guidelines

Digital Networks Act

Samlet plan for dekarbonisering og styrket konkurrenceevne

Clean Industrial Deal and an Action Plan on Affordable Energy

Industrial Decarbonisation Accelerator Act

Electrification Action Plan and European Grids Package

New State Aid Framework

Steel and metals action plan

Chemicals industry package

Strategic dialogue on the future of the European automotive industry and Industrial Action Plan

Sustainable Transport Investment Plan

European Port Strategy and Industrial Maritime Strategy

High Speed Rail Plan

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) Review

Circular Economy Act

Vision for Agriculture and Food

Oceans Pact

Amendment of the Climate Law

Mindre afhængighed og styrket sikkerhed

Conclude and implement ambitious trade agreements, Clean Trade and Investment Partnerships

Trans-Mediterranean Energy and Clean Tech Cooperation initiative

Joint purchasing platform for Critical Raw Minerals

Revision of directives on Public Procurement

White Paper on the Future of European Defence

Preparedness Union Strategy

Internal Security Strategy

Critical Medicines Act

European Climate Adaptation Plan

Water Resilience Strategy

K4 2025

K2-3 2025

2026

K1 2025

2026

K2 2025

K1 2025

K4 2025

K1 2026

K2 2025

2025

K4 2025

K1 2025

K3 2025

2025

K4 2026

K1 2025

K2 2025

2025

Side 69 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Kilde: Kommissionens konkurrenceevnekompas

Bilag 2

–

Tiltag vedr. kompassets horisontale indsatsområder

Bilagstabel 1

Horisontale indsatser mhp. at understøtte konkurrenceevnen i EU

Timing

26/2/2025

2025

K2 2025

2026

K1 2025

2025

K1 2025

K4 2025

2026

Tiltag vedr. horisontale indsatser

Omnibus simplification and definition of small mid-caps

European Business Wallet

Single Market Strategy

Revision of the Standardisation Regulation

Savings and Investments Union

Next MFF, including Competitiveness Fund and a Competitiveness Coordination Tool

Union of Skills

Quality jobs roadmap

Skills Portability Initiative

Kilde: Kommissionens konkurrenceevnekompas.

Side 70 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

Dagsordenspunkt 8: Internationale møder: Forberedelse

af G20-møder 26-27. februar 2025

1. Resume

ECOFIN ventes 18. februar 2025 at skulle fastlægge fælles EU-holdninger

(Terms of References) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

(FMCBG) 26-27. februar 2025. Det er det første G20-møde under det sydafri-

kanske G20-formandskab. Til mødet er EU repræsenteret ved det polske EU-

formandskab og Kommissionen. Den fælles EU-holdning ventes bl.a. at adres-

sere og diskutere risici for vækst og beskæftigelse fra den stigende geoøkono-

miske fragmentering samt ubalancer og globale gældsniveauer.

2. Baggrund

Sydafrika overtog 1. december 2024 det roterende formandskab for G20 fra Bra-

silien. Hovedteamet for det sydafrikanske G20-formandskab er

”Solidarity,

Equality, Sustainability” (”Solidaritet, Lighed, Bæredygtighed”)

med vægt på

klimafinansiering, styrkelse af offentlig gældsholdbarhed, retfærdig udvinding

af kritiske mineraler og styrket katastrofeberedskab for at fremme bæredygtig

vækst samt udvikling i lav- og mellem indkomstlande. Konkret har G20-for-

mandsskabet følgende hovedprioriteter:

1) Styrkelse af den globale økonomi med fokus på 1) makroøkonomiske

ubalancer, inflation og gæld 2) produktivitetsvækst via kunstig intelli-

gens 3) de økonomiske udfordringer ved klimaforandringer, demografi-

ske ændringer og migration.

2) Styrkelse af den internationale finansielle arkitektur med fokus på

gældsramte lav- og mellemindkomstlande.

3) Fortsætte med at fremme international beskatning igennem internatio-

nalt samarbejde og informationsudveksling.

4) Fremme nødvendige investeringer i infrastruktur med fokus på bære-

dygtighed særligt på det afrikanske kontinent

5) Bibeholde fremdrift af klimaindsats og bæredygtig finansiering

6) Gennemføre aftalte reformer vedr. regulering af den finansielle sektor

samt G20-køreplaner for initiativer på det finansielle område.

7) Finansiering af sundhed med fokus på pandemiberedskab

8) Statusopgørelse af G20 som institution i lyset af afslutning på den insti-

tutionelle cyklus (alle faste G20-medlemmer har haft formandskabet).

Finansministrene og centralbankcheferne fra G20-medlemmerne skal drøfte

økonomiske og finaniselle emner på møderne under det sydafrikanske G20-for-

mandskab. Møderne skal bidrage til at forberede G20-topmødet for stats- og

regeringschefer, der afholdes 22.-23. november 2025 i Sydafrika. Det danske

EU-formandskab vil i anden halvdel af 2025 deltage som repræsentant for EU

sammen med Kommissionen ved møderne for finansministre og centralbank-

chefer.

Side 71 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 18. februar 2025 at fastlægge fælles EU-holdninger til G20-mø-

det (FMCBG) 26.-27. februar 2025. EU-landende er repræsenteret på G20-mø-

det ved det polske EU-formandskab og Kommissionen.

EU’s fælles holdning til G20-mødet

forventes bl.a. at lægge vægt på:

•

At EU fordømmer Ruslands krig i Ukraine.

EU vil fortsætte sin støtte til

Ukraine og fremhæver at Ruslands krig har en signifikant negativ effekt

på den globale økonomi.

At EU hilser våbenhvileaftalen i Gaza velkommen.

At den globale økonomiske genopretning har været stærk, men vækst-

udsigter er lavere end før COVID-19 pandemien.

Samtidigt er usikker-

heden omkring den fremtidige økonomiske udvikling høj, bl.a. som følge

af geopolitiske spændinger. EU opfordrer G20 til forsat at overvåge risi-

ciene ved makroøkonomiske ubalancer som fx høje offentlige gældsni-

veauer samt effekterne af en mere fragmenteret verdenshandel.

At tilrettelæggelsen af finanspolitikken bør sikre en gradvis finanspo-

litiske konsolidering,

og samtidig understøtte private investeringer og

strukturelle reformer, der promoverer en bæredygtig vækst, højere pro-

duktivitet og den grønne omstilling.

At EU er en åben økonomi der forpligter sig til at være en pålidelig og

forudsigelig partner globalt.

EU vil forsat fokusere på konkurrence-

evne, økonomisk sikkerhed og bæredygtighed. I den sammenhæng me-

ner EU forsat at det internationale samarbejde og det regelbaserede in-

ternationale system bør styrkes bl.a. ved at reformere og styrke verdens-

handelsorganisationen (WTO).

At EU fremhæver OECD-aftalen om selskabsbeskatning som et stort in-

ternational fremskridt og at det forsat er en prioritet at færdiggøre

dens udestående elementer.

Man skal fremme en fair international be-

skatning via OECD-aftalen om selskabsbeskatning og bekæmpelse af

skatteundgåelse m.v. EU opfordrer G20 til at reflektere over, hvordan

man fremmer synergier mellem internationalt skattesamarbejde på

tværs af internationale fora.

At EU opfordrer til at fremme implementeringen af G20/Parisklubbens

fælles ramme for håndtering af uholdbar gæld i lavindkomstlande

(Common Framework for Debt Treatments) og støtter IMF og Verdens-

bankens arbejde med principper (”Three-pillar

approach”)

for, hvordan

man hjælper lande med likviditetspres, men hvor den offentlige gæld

stadig er holdbar.

At EU vil gå konstruktivt til forhandlinger om den 17. kvotegennem-

gang i IMF.

EU understreger igen, at IMF fora er det mest oplagte sted

at diskutere kvotegennemgang, da hele medlemskabet af IMF er repræ-

senteret.

Side 72 af 74

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

•

At EU opfordrer G20, som repræsentant for verdens største økono-

mier, til forsat at arbejde for Parisaftalens mål.

G20 bør fremme arbej-

det med overvågning af de makroøkonomiske risici ved klimaforandring

og vise lederskaber frem mod COP30. EU understreger også vigtigheden

af en trofast implementering af Basel-reformerne i alle jurisdiktioner.

At EU støtter the Financial Stability Boards (FSB) arbejde

med at

adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandringer, na-

turødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede herunder

rentemiljøet.

EU opfordrer til, at implementeringen af G20’s Sustainable Finance

Roadmap accelereres

for at fremme bæredygtige private investeringer.

Herudover bør G20 forsat fokusere på at tilvejebringe finansiering til in-

frastruktur, bl.a. ved G20’s

Roadmap for Infrastructure as an Asset

Class.

At EU byder de opnåede fremskridt i G20 Joint Finance and Health

Task Force (JFHTF) velkommen

bl.a. fsva. pandemiberedskab og simu-

lationsøvelser.

At EU hilser gennemganen af G20’s rolle velkommen

og understreger

vigtigheden af G20 som forum for samarbejde inden for international

økonomi, finansiel regulering, skattesamarbejde mm.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæf-

tigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mø-

det 26.-27. februar 2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

Side 73 af 74

Rådsmøde (økonomi og finans) den 18. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-25

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig den fælles EU-holdning til G20-mø-

det 26.-27. februar 2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 74 af 74