Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4078 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU-formandskabssekretariat,

Internationalt og Nordatlanten

Den 12. februar 2025

FVM 421

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025

Implementering af princippet om landdistriktsvurderinger

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Markedssituationen for landbrugsvarer

Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 4

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 24. februar 2025

Implementering af princippet om landdistriktsvurderinger

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse af implementeringen af princippet om landdistriktsvurdering,

herunder om vurderingen bør forbedres og i givet fald hvordan. Kommissionen anvender allerede nu

principperne for ”bedre regulering”, når der udarbejdes nye initiativer,

der kræver en konsekvensana-

lyse. Dette omfatter bl.a. en vurdering af Kommissionens forslag med hensyn til deres indvirkning på

landdistrikterne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025

med henblik på udveksling af synspunkter. Regeringen finder det positivt, at Kommissionens inddra-

ger landdistriktsvurderinger, når Kommissionen arbejder på nye initiativer, der kan påvirke geogra-

fiske balancer.

Baggrund

Formandskabet ønsker en drøftelse af implementering af princippet om landdistriktsvurdering, herun-

der om vurderingen bør forbedres og i givet fald hvordan.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formandskabet ønsker en drøftelse af gennemførelsen af princippet om sikring af landdistriktsvurde-

ringer (rural proofing), herunder om vurderingen bør forbedres og i så fald hvordan. Formandskabet

ønsker desuden

at drøfte, hvordan udvikling af landdistrikterne kan integreres bedre i EU’s strategier,

politikker og fonde ud over den fælles landbrugspolitik for at øge dens reelle indvirkning på samhørig-

heden og mindske ulighederne i udviklingen af byer og landdistrikter.

Udgangspunktet for drøftelsen er, at landdistrikter er en væsentlig del af Europas økonomiske potenti-

ale, og at de er ansvarlige for at opretholde fødevareforsyningssikkerheden for EU-borgerne og for at

levere offentlige goder, der er relateret til deres sociale, kulturelle, økonomiske, miljømæssige og land-

skabelige funktioner. Landdistrikternes levedygtighed og langvarige samarbejdsrelationer med bycentre

er derfor afgørende for opretholdelsen af samhørigheden i EU som helhed. I mange medlemsstater står

landdistrikterne over for stigende udfordringer, ikke mindst vedrørende den demografiske og økonomi-

ske situation.

Ifølge formandskabet er et af værktøjerne til at nå målene for udvikling af landdistrikterne en effektiv

gennemførelse af princippet om landdistriktsvurdering og formidling af god praksis på dette område på

nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med anbefalingerne i den langsigtede vision for

EU's landdistrikter. Dette princip skal give mulighed for tilpasning af alle politikker og af juridiske og

organisatoriske løsninger på behovene og udviklingsudfordringerne i landdistrikterne. Ved anvendelsen

af princippet om landdistriktsvurdering analyseres de potentielle konsekvenser af lovgivning og politik-

ker i forhold til landdistrikterne, og der træffes eventuelt foranstaltninger for at minimere negative ef-

fekter. Dette kan f.eks. omfatte adgang til offentlige tjenester, transport, økonomisk udvikling og ar-

bejdskraft.

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

Anerkendelse og udnyttelse af landdistrikternes forskelligartede potentiale er nøglen til, at de bliver

stærkere, mere forbundne, modstandsdygtige og velstående, som beskrevet i Kommissionens medde-

lelse (KOM (2021)

345) om ”En langsigtet vision for EU's landdistrikter

- Hen imod stærke, forbundne,

modstandsdygtige

og fremgangsrige landdistrikter i 2040”. Et af redskaberne for at nå disse mål er im-

plementeringen af landdistriktsvurderinger, som skal gøre det muligt at tilpasse politikker samt finde

juridiske og organisatoriske løsninger på landdistrikternes behov og udfordringer.

I Rådets konklusioner om den langsigtede vision for EU’s landdistrikter fra november 2023 udtrykte

Rådet sin støtte til Kommissionens gennemførelse af landdistriktsvurderinger.

Kommissionen anvender principperne for ”bedre regulering”, når

der arbejdes på nye initiativer, der

kræver en konsekvensanalyse. I forhold til landdistriktsvurderingerne bemærkes det, at principperne

for ”bedre regulering” tillige omfatter en vurdering af Kommissionens forslag med hensyn til deres ind-

virkning på landdistrikterne.

Danmarks strategiske plan under den fælles landbrugspolitik for 2023-27, der beskriver den danske

gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, indeholder en række støtteordninger, der understøtter

udviklingen af de danske landdistrikter. Det gælder f.eks. støtte til etablering af grøn bioraffinering og

støtte til investeringer i miljø- og klimateknologi, der bidrager til den grønne omstilling af landbruget

samt til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen, men også til teknologiud-

vikling og etablering af grønne arbejdspladser i landdistrikterne. Desuden bidrager ordningen etable-

ringsstøtte til unge landbrugere og gartnere til at sikre generationsskiftet i landbruget og gartneriet,

hvilket bidrager til at sikre bosætning samt arbejdspladser i landdistrikterne. Endvidere bidrager ø-støt-

teordningen, hvor der ydes et tillæg til støtten til landbrugsarealer på en række ikke-brofaste øer, til at

sikre en rentabel drift på øerne, hvilket understøtter opretholdelsen af levevilkår og produktion. Ord-

ningen med Lokale Aktionsgrupper (LAG), der er omfattet af den danske strategiske plan under den

fælles landbrugspolitik, understøtter ligeledes udviklingen af landdistrikterne gennem støtte til projek-

ter, der skaber vækst og arbejdspladser samt projekter, der forbedrer rammevilkårene for befolkningen

i landdistrikterne.

Regeringen lancerede desuden i august 2024 en ny politisk plan for landdistrikterne kaldet ”Sammen-

hæng og balance”, som omfatter mere end 30 initiativer til at forbedre den positive

udvikling i landdi-

strikterne i Danmark fra 2024-27. Planen fokuserer hovedsageligt på forbedring af levevilkårene, for-

bedring af adgangen til uddannelse, opgradering af mulighederne for både offentlig og privat transport,

styrkelse af det lokale sundhedsvæsen samt sikring af arbejdspladser og forretningsmuligheder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen på rådsmødet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser. Drøftel-

sen vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bakker op om formandskabets ønske om en drøftelse af implementeringen af

princippet om landdistriktsvurderinger. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at en styrkelse af de

europæiske landdistrikter i højere grad tænkes ind i EU’s strategier og politikker.

Landbrug & Fødevarer

mener, at der ligger et stort økonomisk potentiale i disse områder. Landbrug & Fødevarer understreger,

at landbruget og dets følgeerhverv i høj grad er med til at sikre liv, vækst og beskæftigelse i landdistrik-

terne, men at erhvervet ikke kan løfte denne opgave alene. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at den

fælles europæiske landbrugspolitik kan stå alene i forhold til at løfte udviklingen i landdistrikterne.

Landbrug & Fødevarer mener, at der bør tænkes på tværs af de europæiske fonde, når opgaven med at

styrke de europæiske yderområder skal løftes. Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvis, at det er

afgørende, at implementeringen af landdistriktsvurderinger ikke fører til yderligere administrative byr-

der for vores medlemmer i form af øgede indrapporteringskrav.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil tages udgangspunkt i, at landdistriktsudvikling generelt er et vigtigt emne for

hele samfundet, hvor der er brug for at tænke på tværs af aktører og ressortområder.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at det fortsat er vigtigt at være ambitiøse, når det kommer til udvikling af landdi-

strikterne. Det er især vigtigt i forhold til uddannelse, transport og for at skabe vækst og arbejdspladser

i landdistrikterne. Regeringen finder det positivt, at Kommissionens inddrager landdistriktsvurderin-

ger, når Kommissionen arbejder på nye initiativer, der kan påvirke geografiske balancer. Regeringen

finder, at den fælles landbrugspolitik og andre EU-fonde allerede omfatter muligheder for at støtte le-

vedygtigheden og udviklingen af landdistrikter. Derudover mener regeringen, at der bør være en mere

resultatorienteret tilgang til samhørighedspolitikken, herunder udviklingen af landdistrikter, i den næ-

ste flerårige finansielle ramme efter 2027. Ved at knytte EU-støtte til mål og milepæle kan det i højere

grad sikres, at finansieringen bidrager til strategiske prioriteringer. Samtidig er det vigtigt at fokusere

på at begrænse de administrative byrder for både støttemodtagerne og forvaltningsmyndigheden.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen for landbrugsvarer i EU er forholdsvis stabiliseret i forhold til de foregående år.

Den russiske invasion af Ukraine påvirker dog fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en

række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Udsvingene er dog

aftagende, og priserne er efterhånden stabiliseret. Generelt er priserne på animalske produkter høje,

og det samme gør sig gældende for madolie. Kommissionen har fremsat forslag om øget told på import

af en række landbrugs- og gødningsprodukter fra Rusland og Belarus. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 med henblik på orientering fra Kommissionen

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

og udveksling af synspunkter. Regeringen arbejder for en markedsorienteret og konkurrencedygtig

landbrugssektor, et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår samt velfungerende in-

ternational handel.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 med henblik på ori-

entering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i januar 2025 faldet med 1,6 pct. fra december 2024. Set over det seneste år er priserne i januar 2025

6,2 pct. højere end i januar 2024. Indekset er drevet af faldende priser fra december 2024 til januar

2025 på sukker (6,8 pct.), madolie (5,6 pct.), kød (1,4 pct.), stabile priser på korn og stigende priser på

mejeri (2,4 pct.). Det bemærkes, at priserne på mejeriprodukter og madolie fortsat er på historisk høje

niveauer.

Import af landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus

Kommissionen har fremsat forslag om at indføre told på en række landbrugs- og gødningsprodukter fra

Rusland og Belarus. På kvælstofbaseret gødning øges tolden gradvist fra juli 2025 og vil fra juli 2028

være prohibitiv. Formålet med forslaget er at mindske afhængigheden af import fra Rusland og Belarus

af navnlig gødning, ligesom Kommissionen forventer, at toldsatserne vil påvirke de russiske eksportind-

tægter negativt.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra januar 2025 et mindre fald i pro-

duktionen for indeværende år 2023/24 på 0,2 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på korn

forventes at stige med 0,7 pct. på grund af stigende efterspørgsel på foder, industriel anvendelse og

madvarer.

I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

mikken, særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med arbejdet

og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet med estimater. For-

ventningerne til indeværende år 2024/25 er et fald i den samlede kornproduktion med 13,4 pct. ift.

2023/24, heraf et fald i produktionen af majs på 18,5 pct., af hvede på 10,8 pct. og af byg 2,37 pct. Den

samlede produktion af korn forventes dermed at være 8,7 pct. lavere end i produktionsåret før krigen

2020/21.

Eksport af korn fra Ukraine

Ukraine er storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin har været ramt af

den lavere ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres

korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Der for-

ventes derfor fortsat internationalt fokus på den ukrainske eksport via EU’s alternative fragtruter.

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for eksport af korn og andre land-

brugsprodukter fra Ukraine til EU og herfra videre til tredjelande med henblik på at omgå den russiske

flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn fra Ukraine. Fra maj

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

2022 til december 2024 har ca. 87 mio. ton landbrugsvarer forladt Ukraine gennem de alternative fragt-

ruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 50 pct. af Ukraines korn siden krigens begyndelse,

mens den resterende halvdel er blevet eksporteret via Sortehavsruterne.

De midlertidige ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger for ukrainske varer eksporteret til EU

blev den 14. maj 2024 forlænget frem til juni 2025. Formålet er at afhjælpe de økonomiske og handels-

mæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion. Som følge

af kritik fra en række medlemsstater over ordningens utilsigtede negative konsekvenser for visse land-

brugssektorer er der inkluderet beskyttelsesforanstaltninger for EU. Derudover er der for de mest sen-

sitive

landbrugsprodukter (fjerkræ, æg, sukker havre, majs, gryn og honning) en automatisk ’nød-

bremse’, der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger bestemte niveauer. Den 1. januar 2025

blev niveauerne for aktivering af nødbremsen nulstillet. Allerede den 9. januar 2025 havde importen af

honning fra Ukraine nået niveauet for aktivering. Kommissionen oplyste den 21. januar 2025, at for æg

var 45,7 pct. af loftet udnyttet, for gryn 39,8 pct., for fjerkræ 8,8 pct., for majs 4 pct., for sukker 1,3 pct.

og for havre 1,2 pct.

Nabolandene Polen, Ungarn og Slovakiet har fortsat importforbud for en række varer fra Ukraine, her-

under korn. I april 2023 indførte en række medlemsstater og naboer til Ukraine, Polen, Ungarn, Slova-

kiet, Bulgarien og Rumænien, importforbud på ukrainske landbrugsprodukter efter internt pres fra de-

res egne landbrugssektorer. Kommissionen lavede en midlertidig aftale med landene om at tillade for-

buddet af produkter ind i de respektive lande. Aftalen indebar samtidig, at man skulle tillade transit til

tredjelande, og at Kommissionen ville støtte landbrugene i de respektive lande. I september 2023 udløb

forbuddene, og Kommissionen valgte ikke at forlænge dem. Dette førte til, at Polen, Ungarn og Slovakiet

indførte nye unilaterale forbud. Derfor rejste Ukraine WTO-sager mod hvert af de tre lande i september

2023. Sagerne er stadig i indledende konsultationsfase.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I perioden januar til november 2024 er mælkeindvejningen i EU steget med 0,4 pct. i forhold til samme

periode af 2023. Mælkeprisen og prisen på især smør og ost er høje, og prisen på foder er faldende.

Afregningsprisen på mælk i EU i november 2024 er gennemsnitligt 53,5 cent/kg. Det er 17,4pct. over

den tilsvarende pris i november 2023. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter fortsætter med

historisk høje priser. Ultimo januar 2025 lå prisen på skummetmælkspulver på 255 euro/100 kg. Det er

på niveau med samme tid sidste år. Smørprisen lå samme tid på 741 euro/100 kg, hvilket er 38 pct. over

prisen samme tid sidste år. Kina har i august 2024 igangsat en antisubsidie-undersøgelse af visse med-

lemsstaters eksport af udvalgte mejeriprodukter til Kina. Danmark er for nuværende ikke direkte om-

fattet af undersøgelsen. EU har den 23. september 2024 anmodet om WTO-konsultationer for at udfor-

dre Kinas antisubsidie-undersøgelse på mejeriområdet.

Markedssituationen for svinekød

Produktionen af svinekød i EU i perioden januar til oktober 2024 steg 2,4 pct. i forhold til samme peri-

ode af 2023, heraf stigning på 3,4 pct. i Danmark. Det skal dog ses i lyset af, at antallet af slagtninger på

EU-niveau faldt med 7,3 pct. og heraf 18,8 pct. i Danmark i 2023 i forhold til 2022. EU's marked for

svinekød har været præget af høje priser. Svinekødsprisen i EU var stabil det mest af 2024 med ca. 10

pct. under de rekordhøje priser i 2023, men højt over det flerårige gennemsnit. I sidste kvartal af 2024

og den første måned i 2025 er der indtruffet et prisfald, og var ultimo januar 2025 8,9 pct. under prisen

på samme tidspunkt af 2024. Den danske notering følger nogenlunde samme tendens. EU’s smågrise-

pris, der i foråret 2024 lå på over 90 euro/stk., er i uge 3 af 2025 på 65,7 euro/stk. De danske afreg-

ningspriser ligger på nuværende tidspunkt under de øvrige store producentlande i EU. Kina har i juni

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

2024 igangsat en antidumping-undersøgelse af europæisk svinekød. Såfremt Kina introducerer an-

tidumping-told på baggrund af undersøgelsen, kan det medføre negative konsekvenser for dansk ek-

sport af svinekød til Kina, særligt af biprodukter. Udbrud af afrikansk svinepest påvirker ligeledes fortsat

markedssituationen. Der er især mange udbrud blandt tamsvin på Balkan.

Markedssituationen for oksekød

Produktionen af oksekød i EU i perioden januar-oktober 2024 steg 3,6 pct. i forhold til samme periode

af 2023. Dette skal dog ses i lyset af, at EU’s produktion af oksekød faldt med 4,3 pct. i 2023 sammen-

lignet med samme periode af 2022. I uge 3 af 2025 er set en stigning til 572,7 euro/100 kg for slagte-

kroppe, hvilket er 15 pct. pct. højere end samme tid i 2024. Generelt er producenternes indtjeningsmar-

gener rentable. EU’s eksport steg med 2,0 pct. i kalenderåret 2023 sammenlignet med 2022. EU’s im-

port faldt med 3,0 pct. i kalenderåret 2023 i forhold 2022. I perioden januar-september 2024 steg im-

porten 2,5ct. EU’s eksport steg 5,1 pct. i denne periode, navnlig på grund af høje eksporttal til Tyrkiet. I

Tyskland blev der fundet tilfælde af mund- og klovsyge den 10. januar 2025 i delstaten Brandenburg tæt

på Berlin. Det drejer sig om en besætning med et mindre antal vandbøfler og får. Der er ikke konstateret

andre tilfælde. Handelsmæssigt betyder det dog, at Tyskland ikke længere regnes som mund- og klov-

sygefrit, og foreløbigt har UK og Sydkorea lukket for import af animalske produkter fra Tyskland.

Markedssituationen for fjerkrækød og æg

I perioden januar-oktober 2024 steg produktionen af fjerkrækød 6,0 pct. i EU og 3,9 pct. i Danmark i

forhold til samme periode i 2023. Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved forholds-

vis høje priser. Prisen er stigende, og i uge 4 af 2025 var den på 275,59 euro/100 kg, hvilket er 6,7 pct.

over prisen ved samme tid i 2024. Der er for tiden høje indtjeningsmargener til producenter af fjerkræ-

kød. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Fugleinfluenza er fortsat

et problem for fjerkræsektoren, og flere tredjelande har indført importforbud.

EU’s import af fjerkræ faldt med 3,6 pct. for perioden januar-september

2024 i forhold til samme peri-

ode i 2023, mens eksporten i samme periode steg 3,5 pct. I samme periode er importen fra Ukraine

faldet med 8,1 pct. Ukraine er dog fortsat det næststørste importland med 19,6 pct., hvilket kun overgås

af Brasilien med 26,8 pct. Ift. æg kan det oplyses, at importen fra Ukraine fortsat er høj, og Ukraine er

fortsat den største eksportør af æg med 62,7 pct.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport nåede et rekordniveau i 2023 på 228,6 mia. euro, hvilket primært skyldes høje

priser, mens eksportvolumen faldt for tredje år i træk. Eksport- og importtallene for 2024 foreligger

endnu ikke. Landbrugsimporten til EU faldt med 7 pct. i 2023 i forhold til 2022. EU’s landbrugsimport

var på 158,6 mia. euro i 2023, hvilket gav EU et handelsoverskud på 70,1 mia. euro og dermed en stigning

på 22 pct. i forhold til 2022 (57,8 mia. euro), som dog ikke er renset for inflation. Seneste handelstal for

oktober 2024 viser en fortsat positiv udvikling i handelsoverskuddet på landbrugsområdet.

EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i 2023 stod for 40 pct. af EU’s sam-

lede eksport. Eksport til UK voksede med 7 pct., mens eksport til USA og Kina faldt med henholdsvis 6

pct. og 8 pct. I 2023 var EU’s tre største importmarkeder

Brasilien, UK og Ukraine, som tilsammen

udgjorde 28 pct. af EU’s samlede import. Brasilien er fortsat den største eksportør til EU med 11 pct.,

men importen herfra faldt med 15 pct. i 2023. Importen fra UK udgjorde 10 pct., som dermed steg med

1 pct. Ukraine forblev den tredjestørste eksportør til EU med 7 pct., hvilket er et fald med 10 pct., men

dog 71 pct. højere end i 2021.

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for grisekød, at der er mange usikkerhedsfakto-

rer, der kan få indflydelse på priserne. Mund- og klovsyge i Tyskland har bl.a. medført et eksportstop fra

Tyskland til UK. Derudover kører Kina en antidumping-sag mod EU's eksport af grisekød til Kina, og

samtidig truer USA med stigninger i importtolden. Produktionen i EU ser ud til at blive nogenlunde

stabil i 2025, hvilket kunne tyde på en nogenlunde stabil prisudvikling. Den danske produktion er også

stabil, hvilket ses af tællingen fra januar 2025.

Landbrug & Fødevarer anfører vedr. markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, at der stadig er

høje priser, som skyldes en stigende efterspørgsel. Dertil er der ingen ændringer i mælkeleveringen i

2024 i forhold til samme periode sidste år. Der ses et fald i leverancer af økologisk mælk, men dette

opvejes af en stigning i konventionelle mælkeleverancer. Ydermere er det forventningen, at mælkeind-

vejningen vil vise en mindre stigning i den kommende periode. Der opleves, at flere eksportmarkeder

lukker ned for importen grundet mund- og klovsyge i Tyskland.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for oksekød, at konkurrencen inden for kvæg-

sektoren i EU stadig er hård og råvaregrundlaget i Danmark fortsat er støt nedadgående. Fra 2022 til

2023 blev Danmarks eksport af oksekød mængdemæssigt reduceret med 9,7 pct. og i værdi med 19,4

pct., mens importen blev reduceret med 13 pct. Dog ses en markant fremgang i mængden importeret

okse- og kalvekød fra hhv. Belgien og Brasilien. Udbruddet af bluetongue, som ramte Danmark i august

2024, har haft betydning for eksporten af levende kvæg, men ingen konsekvenser for eksporten af okse-

og kalvekød. I august 2024 var der et tydeligt fald i eksporten af levende kvæg over 2 måneder, mens

eksporten af spæde kalve var uændret. I september 2024 var eksporten af levende kvæg over 2 måneder

været reduceret, mens eksporten af spæde kalve var uændret.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for fjerkræ og æg, at der på fjerkræområdet op-

leves større grad af protektionisme, hvor især udbrud af fugleinfluenza bruges på en række eksportde-

stinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU. Omvendt har sektoren haft stor gavn af de ind-

gåede regionaliseringsaftaler med hovedmarkederne, hvortil eksporten har kunne fortsætte. Den danske

Rådsmøde nr. 4078 (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2-25

og EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine. Den mar-

kante importstigning presser ifølge Landbrug & Fødevarer EU’s marked for fjerkrækød.

En effekt af den

øgede import af fjerkrækød og æg og produkter fra Ukraine ind i EU er, at polsk fjerkrækød presses ind

på det danske marked til priser markant under de danske priser.

Landbrug & Fødevarer anfører, at fjerkræsektoren støtter indførelsen af importloft for fjerkrækød og æg

fra Ukraine frem mod juni 2025, hvor aftalen erstattes af en revision af EU-Ukraine frihandelsaftalen.

Det anføres endvidere, at Ukraine har indført et internt importlicenssystem, der allokerer kvoten til EU

i 2024 over årets kvartaler, således at kvoteloftet ikke nås før årets udgang. Da Ukraine har kapacitet til

at eksportere endnu større mængder til EU og fremadrettet forventes yderligere at udbygge fjerkræpro-

duktionen, er det af afgørende betydning for EU’s fjerkræsektors

overlevelse, at der i den kommende

revision af frihandelsaftalen ikke sker væsentlige yderligere indrømmelser i importen af fjerkrækød.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for korn og raps, at der generelt ses langsomt

faldende afgrødepriser, mens efterspørgslen ser stabil ud. Globalt er der rigelige mængder korn fra Rus-

land og Ukraine samt soja fra Brasilien til at mætte lokal efterspørgsel. Samtidig efterspørger Kina min-

dre grundet landets økonomiske situation. Det største problem for europæiske landmænd er lave priser

på afsætning kombineret med høje priser på input, hvilket skærer direkte i indkomsten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stort fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine og på de generelt faldende kornpriser. Generelt forventes en relativt positiv vurdering af mar-

kedssituationen fra en lang række medlemsstater, om end visse eventuelt vil påpege udviklingen med

prisfald i sukkersektoren og på korn. Hertil kommer flere tilfælde af dyresygdomme, bl.a. mund- og

klovsyge i Tyskland.

Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær

støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større

robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger markedssi-

tuationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU un-

derstøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2024 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2024.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.