Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 6-7/3-25 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Vedrørende de sager på Udlændinge- og Integrationsministeriets område,

der behandles på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. marts 2025.

12. februar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Kontor for Internationalt

Migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Dagsordenspunkt

Side

Dagsordenspunkt 7. Forslag til forordning vedr. gradvis s. 3

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)

KOM(2024) 567

Generel indstilling

Dagsordenspunkt 8. Schengenområdets generelle tilstand

KOM dokument foreligger ikke

a) Schengenbarometer

b) Implementering af prioriteter for Schengencyklus

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 9. Rådets gennemførelsesafgørelse om en s. 17

henstilling om de fælles områder for forbedringer som følge

af den tematiske Schengen-evaluering i 2024 på tilbagesen-

delsesområdet

KOM(2024) 589

= Vedtagelse

s. 13

Sagsbehandler

Hani Mohamed Bulale

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

+45 61 98 33 07

[email protected]

2025 - 399

3100113

Side

1/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 10. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 11. Den eksterne dimension af migration

KOM dokument foreligger ikke

= Status

s. 21

s. 26

Side

2/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 7. Forslag til forordning vedr. gradvis idriftsættelse af

ind- og udrejsesystemet (EES)

KOM(2024) 567

= Generel indstilling

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabets ventes at forsøge at vedtage generel indstilling af forslaget

om gradvis idriftsættelse af det kommende ind- og udrejsesystem (EES). Med

forslaget fraviges visse bestemmelser i forordningen (EU) 2017/2226 (EES-

forordningen) samt forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeks) med

henblik på at muliggøre en gradvis udrulning og en tilpasningsperiode af

EES, som EES-forordningen ikke giver mulighed for. Forslaget giver dermed

medlemsstaterne fleksibilitet til at idriftsætte systemet på de ydre grænseover-

gangssteder i enkelte faser over en periode på i alt 180 dage, herunder i for-

hold til indsamlingen af biometrisk information. Desuden indeholder forord-

ningsforslaget også foranstaltninger for medlemsstaterne til at håndtere eks-

traordinære omstændigheder såsom tekniske problemer eller perioder med

høj rejseaktivitet. Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en ud-

bygning af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter

en evt. vedtagelse beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret

og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag. Forslaget vurderes at

have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser for Danmark. Rege-

ringen er overordnet positiv over for Kommissionens initiativ om en gradvis

udrulning af EES systemet, om end man er opmærksom på, at dette ikke skal

medføre uforholdsmæssige konsekvenser for medlemsstaterne.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. december 2024 forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i

forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår

den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES). Forslaget blev

oversendt til Rådet den 6. januar 2025 i dansk sprogversion.

EES blev indført ved forordning (EU) 2017/2226 ("EES-forordningen") og

har betydning for grænseforvaltningen i Schengenområdet ved, at tredjelands-

statsborgere, der passerer Schengenområdets ydre grænser med henblik på et

kortvarigt ophold, registreres i EES. I tillæg hertil vil der med introduktionen

Side

3/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

af EES blive indsamlet biometriske oplysninger såsom ansigtsbilleder og fin-

geraftryk i forbindelse med ind- og udrejse ved de ydre Schengengrænser.

EES skulle oprindeligt være idriftsat på tværs af EU pr. oktober 2020, men er

udskudt ad flere omgange. Senest har det ikke vist sig muligt at idriftsætte

EES i fjerde kvartal af 2024, således som Rådet (retlige og indre anliggender)

i oktober 2023 gav sin støtte til. Kommissionen har således ikke modtaget

underretninger fra alle medlemsstaterne om deres parathed til at anvende

EES, hvilket er et retligt krav for, at EES kan idriftsættes.

Nærværende forslag er præsenteret på baggrund heraf, da det vurderes, at der

ved indførelsen af nye procedurer ved de ydre grænser også bør være en til-

pasningsperiode for de nationale myndigheder og de rejsende. EES-forord-

ningen giver kun mulighed for fuld idriftsættelse, hvilket kræver, at alle med-

lemsstaterne begynder at anvende EES fuldt ud og samtidigt på alle rejsende,

der er omfattet af kravet om EES-registrering, ved alle deres grænseover-

gangssteder ved de ydre grænser.

Kommissionen anfører, at forslaget skal muliggøre en gradvis idriftsættelse i

en begrænset periode. Dette forslag til forordning fraviger dermed EES-for-

ordningen i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre en gradvis idrift-

sættelse samtidig med, at forordningen lægger op til en fleksibel tilgang, der

imødekommer medlemsstaternes forskellige behov. Det gør det muligt for

dem, der ønsker at gennemføre EES gradvist, at gøre det, samtidig med at

andre kan påbegynde driften fuldt ud fra dag ét. Kommissionen bemærker

dog, at de fulde fordele ved EES først vil kunne opnås, når alle medlemssta-

terne anvender systemet fuldt ud.

Konkret medfører den gradvise idriftsættelse, at hver medlemsstat fra den før-

ste dag EES idriftsættes som minimum skal anvende EES ved et grænseover-

gangssted og registrere mindst 10 pct. af det anslåede antal grænsepassager i

den pågældende medlemsstat i EES. Endvidere kan medlemsstater i de første

60 dage efter den gradvise idriftsættelse af EES anvende systemet uden bio-

metriske funktioner. Senest 90 kalenderdage efter den gradvise udrulning skal

medlemsstaterne anvende EES ved mindst halvdelen af deres grænseover-

gangssteder og ligeledes registrere mindst 50 pct. af det anslåede antal græn-

sepassager i den pågældende medlemsstat. Senest den 150. kalenderdag efter

den gradvise idriftsættelse skal medlemsstaterne anvende EES systemet med

biometriske funktioner ved alle deres grænseovergangssteder og fortsat regi-

strere mindst 50 pct. af det anslåede antal grænsepassager i den pågældende

Side

4/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

medlemsstat i EES. Endelig skal medlemsstaterne senest den 170. kalender-

dag efter den gradvise idriftsættelse anvende EES med biometriske funktioner

ved alle deres grænseovergangssteder og registrere alle de i EES-forordnin-

gen omhandlede tredjelandsstatsborgere i EES.

Foruden den gradvise udrulning af systemet lægges der i forslaget også op til

foranstaltninger, der har til hensigt at sætte medlemsstaterne i stand til effek-

tivt at håndtere ekstraordinære omstændigheder såsom tekniske problemer el-

ler perioder med høj rejseaktivitet. For at afbøde disse risici kan medlemssta-

terne i det tidsrum, hvor der sker en gradvis idriftsættelse, helt eller delvist

suspendere anvendelsen af systemet i en kort periode. Denne mekanisme vil

også blive opretholdt i en begrænset periode efter fuld idriftsættelse.

Fra dansk side forventes det fortsat, i lyset af den danske implementering af

EES-systemet, at man i Danmark vil idriftsætte systemet på alle grænseover-

gangene samtidigt fra første mulige idriftsættelsesdag. Den umiddelbare

praktiske konsekvens heraf er, at man ved de ydre grænser i den gradvise

idriftsættelsesperiode fortsat vil skulle stemple de fysiske rejsedokumenter i

tillæg til oprettelsen af sagsmappen i EES. Desuden vil man i denne periode

kunne forvente, at der også er behov for at oprette EES-sagsmapper ved ud-

rejse i de situationer, hvor tredjelandsstatsborgeren er indrejst via grænse-

overgangssteder, der endnu ikke har idriftsat EES. Desuden bemærkes det, at

ind- og udrejse data i den gradvise periode ikke kan bruges til opholds- og

visumsagsbehandling, hvorfor visum- og indvandringsmyndighederne ikke

kan benytte systemet fuldt ud i denne periode.

Forslaget vurderes af Kommissionen som værende i overensstemmelse med

anvendelsen af visuminformationssystemet (VIS) og det fremtidige europæi-

ske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) samt med

de fremtidige interoperabilitetskomponenter, der udvikles af eu-LISA, nemlig

den europæiske søgeportal, den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles

identitetsregister og multiidentitetsdetektoren. Der er dog behov for en revi-

deret integreret planlægning af ETIAS og af alle interoperabilitetskomponen-

terne mellem Kommissionen, medlemsstaterne og eu-LISA som følge af den

forventede idriftsættelse af EES.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og

artikel 87, stk. 2, litra a), som giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltnin-

ger vedrørende personkontrol ved passage af de ydre grænser. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Side

5/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-

len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, træffer

Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens

artikel 4.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med forslaget er at lette

operationaliseringen af EES-forordningen og dermed sætte medlemsstaterne

i stand til rettidigt og effektivt at nå de mål for systemet, der er fastsat i EES-

forordningen.

Mere specifikt anfører Kommissionen at formålet med forslaget er følgende:

1. at give medlemsstaterne fleksibilitet til at begynde at anvende EES på

grundlag af, hvor parate de er, i overensstemmelse med EES' høje

standarder for anvendelse af teknologisk avanceret udstyr til indsam-

ling af oplysninger

2. at lette de tekniske og operationelle tilpasninger i den første periode

af driften af EES ved at gøre det muligt at udrulle systemet gradvist

3. bedre at forvalte og undgå potentielle lange ventetider ved de ydre

grænser

4. at forbedre den nuværende situation ved at sikre, at slutbrugere såsom

grænsevagter, immigrationsmyndigheder, visummyndigheder og rets-

håndhævende myndigheder har adgang til de mest ajourførte oplys-

ninger om rejsendes identitet, selvom de oplysninger, der er registreret

i systemet, er ufuldstændige på grund af den gradvise udrulning af

EES

5. at sikre, at der findes løsninger, der gør det muligt for medlemssta-

terne at håndtere de uventede situationer, der kan opstå efter idriftsæt-

telsen af EES, for at undgå forstyrrelser ved de ydre grænser og lange

ventetider

6. at gøre det muligt for de nationale myndigheder, rejsende og trans-

portvirksomheder at tilpasse sig de nye grænseforvaltningsprocedurer

–teknologier

Side

6/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

7. at bevare de store investeringer, der er foretaget, navnlig i infrastruk-

tur, udstyr og menneskelige ressourcer, som forberedelse til idriftsæt-

telsen af EES.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det

kan oplyses, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre An-

liggender (LIBE) er det ansvarlige udvalg, og at Assita Kanko (ECR) er ud-

peget som ordfører.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført følgende:

”I overensstemmelse med nærhedsprincippet må der kun handles på EU-

plan, hvis de forventede mål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene.

Formålet med den foreslåede forordning er at muliggøre gennemførelsen af

reglerne i EES-forordningen. En gradvis idriftsættelse af et fælles informati-

onssystem med harmoniserede regler og frister kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne alene. Der er behov for en indsats på EU-plan

for at sikre en gradvis idriftsættelse af EES.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 ind-

trådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets

formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet

for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles

indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for pas-

sage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelands-

statsborgere.

Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ar-

tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling.

Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv. reguleres i ud-

lændingelovens kapitel 7. Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind-

og udrejsekontrol ved Schengenområdets ydre grænser skal finde sted i med-

før af Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8. Efter udlændingelovens § 38,

Side

7/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

stk. 7, kan politiet foretage stempling af en udlændings pas eller rejselegiti-

mation ved ind- og udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Endvidere

fremgår det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation. Det følger

endvidere af udlændingelovens § 39, stk. 1, at en udlænding ved indrejsen,

under ophold her i landet og ved udrejse herfra skal være i besiddelse af et

pas eller et andet dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens

bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation. Det fremgår endvidere af

bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at pas eller anden rejselegitimation efter begæ-

ring skal forevises for paskontrollen ved ind- og udrejse samt under ophold i

landet.

Derudover indeholder udlændingelovens §§ 40 a og 40 b bestemmelser om

optagelse af biometri (fingeraftryk og personfotografi) af udlændinge samt

om anvendelse og opbevaring af disse oplysninger.

I udlændingebekendtgørelsens kapitel 1 er der desuden fastsat forskellige reg-

ler om pas eller anden rejselegitimation.

Ved lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om

Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen gennemførtes EES-forord-

ningen i dansk lovgivning ved indsættelse af et nyt stk. 11 i udlændingelovens

§ 2 a, hvorefter EES-forordningen med senere ændringer gælder her i landet,

samt ved en række ændringer af udlændingelovens bestemmelser om bl.a. af-

visning efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, af udlændinge, som ikke

vil lade sig registrere i ind- og udrejsesystemet. Endvidere blev der ved lov

nr. 1698 af 30. december 2024 indsat krav i udlændingelovens § 39, stk. 5,

om afgivelse af biometri til brug for registrering i ind- og udrejsesystemet.

Disse ændringer af udlændingeloven er endnu ikke trådt i kraft, og sættes i

kraft ved udlændinge- og integrationsministerens bekendtgørelse herom.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes, at have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 2, omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Side

8/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en udbygning af Schengen-

reglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks stil-

ling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele Kommis-

sionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af forordningen i

dansk ret.

En sådan gennemførelse af forordningen i dansk ret vurderes at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

Økonomiske konsekvenser

Det kan indledningsvis oplyses, at implementering af EES i sig selv vil inde-

bære betydelige merudgifter, herunder til en varig styrkelse af den operative

grænsekontrol ved grænseovergangssteder i særligt lufthavn.

Forslaget, hvis realisering ændrer det nuværende planlægningsgrundlag for

dansk EES-implementering, vurderes at kunne medføre statsfinansielle kon-

sekvenser i form af øgede it-udviklingsomkostninger for dansk politi samt

yderligere opgaver i grænsekontrollen i en overgangsperiode frem til samtlige

lande i fuldt omfang har ibrugtaget EES. Disse meromkostninger er ikke esti-

meret.

Der er ikke foretaget en analyse af de erhvervs- og samfundsøkonomiske kon-

sekvenser af forslaget, men Dansk Industri har oplyst, at forslaget kan med-

føre erhvervsøkonomiske konsekvenser for lufthavne og luftfartselskaber.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1

8. Høring

Sagen har været forelagt høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 22. januar og 12. februar 2025. I forbindelse med

høring den 22. januar 2025 har Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Hav-

nevirksomheder afgivet følgende høringssvar, som de også henviste til ved

høring den 12. februar 2025:

Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder takker for muligheden

for at afgive bemærkninger til nærværende høring.

Grundlæggende bakker vi op om den gradvise indfasning af EES, som Kommissio-

nen lægger op til med forslaget. I Danmark har vi været klar længe til at tage det

Side

9/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

nye system i brug, og det er derfor ærgerligt, at en række lande ikke har prioriteret

opgaven tilstrækkeligt. Det er dog forsat afgørende, at samtlige lande er klar til

ibrugtagningen, da vi ellers risikerer at ende samme sted som tidligere.

Vi har en række bemærkninger, som fremføres nedenfor.

1. Nødvendig ressourceallokering hos politiet

Det bør fremgå tydeligt og eksplicit, at politiets ressourceforbrug vil blive markant

forøget, da der i en relativt lang periode både skal udføres EES-kontrol og alminde-

lig paskontrol i pasboksene (med stempel osv.). Det er vores forståelse, at politiet

ikke længere har allokeret de nødvendige ressourcer i deres budgetter, da EES-sy-

stemet er blevet forsinket. Ressourcerne er således allokeret andetsteds, og vi opfor-

drer til, at det fremgår eksplicit, at der hos politiet skal findes og allokeres ”nye”

ressourcer til opgaven. Forordningen her kan ikke gennemføres uden den nødven-

dige ressourcemæssige allokering hos politiet.

2. Danmark bør ikke tilstræbe fuld ibrugtagning fra start

Vi noterer, at det fra dansk side forventes, at systemet bliver idriftsat på alle græn-

seovergange samtidigt fra første mulige tidspunkt. Det er vores opfattelse, at dette

er en meget risikabel og ressourcetung tilgang. Vi opfordrer til, at Danmark følger

forordningens gradvise indfasninger i stedet for at ”overimplementere” og starte

med fuld kontrol.

Risikoen er, at der opstår enorme ventetid og kø i paskontrollen. Det vil først og

fremmest være generende for passagerne, men vil også have økonomiske og opera-

tionelle konsekvenser for både lufthavnene og luftfartsselskaberne. Det bør derfor

også fremgå af rammenotatet, at forslaget risikerer at medføre erhvervsøkonomiske

konsekvenser for både lufthavne og luftfartsselskaber.

Hvis det af systemtekniske og it-mæssige årsager kun er muligt at aktivere EES-sy-

stemet på fuld indfasning, så må der laves en eksplicit aftale om, at lufthavnene og

det lokale politi kan tilpasse de reelle kontrolperioder til lufthavnens passagerstrøm-

ninger, så der ikke forventes at blive foretaget fuld kontrol i spidsbelastningerne til

at starte med.

3. Ikrafttrædelse kan tidligst blive i oktober 2025

Som vi forstår processen, risikerer forslaget at træde i kraft omkring maj 2025, for-

udsat at der opnås generel indstilling i marts 2025. Det vil være katastrofalt at lade

forordningen træde i kraft lige op til årets absolut travleste periode i sommerferien.

På tværs af samtlige lufthavne i Europa er sommerperioden højsæson, og hundred-

tusindvis af rejsende går gennem paskontrollen dagligt i de europæiske og danske

lufthavne.

Det må være i alles interesse, at EES-systemet ikke tages i brug, før sommertrafikken

er afviklet. Det vil i praksis betyde, at EES kan aktiveres fra oktober 2025, hvilket vi

kraftigt opfordrer til, at Danmark arbejder for i forhandlingerne.

Side

10/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

4. Passagerne risikerer at blive taberne

Det er vigtigt at huske, at de største tabere ved en forhastet og ufuldstændig imple-

mentering og overgang vil være passagererne. Vi anerkender behovet for at få EES-

systemet i gang, men vi må også huske på, at der er ingen passagerer, der i dag

savner systemet. Passagererne har ingen ide om, hvad et EES-system er og kan, og

de vil egentligt helst bare have en smidig og problemfri rejse.

Der står ingen passagerer ude i lufthavnene og efterspørger, at EU forhaster en

implementering igennem, som ikke er teknologisk klar i praksis. EES-systemet er en

prioritet for myndighederne; helt forståeligt, men det er passagerer, der risikerer at

blive taberne. Det er derfor vores klare indstilling, at implementeringen hellere

skubbes yderligere, indtil samtlige lande er klar, og indtil de nødvendige ressourcer

hos politiet er allokeret.

5. Skibsfart og Krydstogt (besætnings- og passagerskift)

Skibsfarten og krydstogt rummer mange rejsende med EES kontrol. Her skal det po-

interes, at de enkelte politikredse i Danmark ved de enkelte hovedstationer fungerer

som grænseovergange, hvor søfolkene kontrolleres ved påmønstring og/eller afmøn-

string.

Danmarks geografiske placering betyder, at det er attraktivt at skifte besætning sam-

tidig med, at man er under passage i den internationale Rute Tango, og derfra ser

vi mange kontroller af søfolk ud over de mange besætningsskift fra skibe i de danske

havne.

Det er derfor vigtigt, at EES kontroludstyret er fuldt funktionsdygtig i de 12 politi-

kredses hovedstationer, som Rigspolitiet tidligere har bekræftet, at det ville det være.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder finder det væsentligt, at EU beslutter en

opstartsdato for ”Progressive Approach” tidsligt til efteråret 2025 for at undgå pres

i den travle sommersæson.

Dansk Flygtningehjælp har ligeledes i forbindelse med høring i Specialudval-

get for Asyl- og Indvandringssamarbejde (SPAIS) den 12. februar 2025, haft

følgende bemærkninger:

” DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at drøftelser om “tiltag, der effektivi-

serer tilbagesendelser“ bør respektere princippet om non-refoulement

og ret-

ten til asyl samt inddrage hensynet til det enkelte menneske, så man sikrer, at

processen omkring tilbagesendelse er værdig. Det er vigtigt, at man som af-

vist asylansøger bliver inddraget i tilbagesendelsesprocessen, så man kan få

Side

11/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

mulighed for at acceptere tilbagevenden og deltage i tilbagesendelsesproces-

sen. Afviste asylansøgere skal have adgang til uvildig rådgivning om de mu-

ligheder, som man har

–

både i forhold til andre muligheder for

lovligt ophold og tilbagevenden. For at sikre bæredygtig tilbagevenden, er

det også afgørende, at afviste asylansøgere får adgang til meningsfuld og

passende reintegrationsstøtte.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på forslaget om en gradvis idriftsættelse af

ind- og udrejsesystemet.

Regeringen finder det væsentligt, at forslaget bidrager til en korrekt og retti-

dig, men også forsvarlig implementering af EES på såvel EU-plan som i samt-

lige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's

ydre grænser.

De gentagne forsinkelser i udrulningen og idriftsættelsen af EES lægger et

stort ressourcemæssigt og økonomisk pres på medlemslandene, og det er der-

for vigtigt at arbejde på at minimere konsekvenserne for medlemslandene,

herunder særligt at sikre forholdsmæssige konsekvenser for de medlemsstater

der vælger at idriftsætte EES fuldt ud fra starten af tilpasningsperioden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. fe-

bruar 2025 til forhandlingsoplæg.

Grund- og nærhedsnotatet blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

29. januar 2025.

Side

12/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 8. Schengenområdets generelle tilstand: a) Schengen-

barometer og b) implementering af prioriteter for Schengencyklus

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets

generelle tilstand med udgangspunkt i seneste Schengenbarometer. Efterfulgt

af dette forventes det, at formandskabet vil fokusere på implementering af tre

prioriteter for Schengencyklus 2024-2025, som Rådet støttede ved rådsmødet

i juni 2024. De tre prioriteter vedrører styrkelse af ydre grænser, tilbagesen-

delse og indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at sikre fri

bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekontrol. Fra dansk

side støttes generelt målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet gennem drøftelser i Schengenrådet, herunder drøftelser af Schen-

genområdets aktuelle funktion og prioriteter. Regeringen støtter de tre prio-

riteter for Schengencyklus 2024-2025. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet eller gældende dansk ret, og sagen har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Der blev i første halvdel af 2022 opnået opbakning i Rådet til at betegne den

del af rådsmødet for retlige og indre anliggender, der behandler Schengenre-

laterede sager, for Schengenrådet (Schengen Council). Formålet var at øge

politisk fokus på og styring af Schengensamarbejdet. Der har været afholdt

møder i Schengenrådet ved alle rådsmøderne for retlige og indre anliggender

siden marts 2022.

Der har til flere af møderne i Schengenrådet været fremlagt et såkaldt Schen-

genbarometer. Schengenbarometret indeholder en oversigt over Schengens

generelle tilstand, herunder statistik vedrørende ydre grænser, tilbagesendel-

ser og grænsekontrol ved indre grænser.

Med den første såkaldte Schengenstatusrapport fra maj 2022 har Kommissi-

onen samtidig lanceret et koncept med etårige såkaldte Schengencyklusser,

hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schengensamarbejdet. Kommissio-

nen har også i foråret 2023 udsendt en Schengenstatusrapport. Rådet vedtog

Side

13/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

på baggrund heraf ved rådsmødet i juni 2023 ikke-bindende prioriteter for

Schengencyklus 2023-2024.

3. Formål og indhold

Kommissionen vedtog den 16. april 2024 Schengenstatusrapporten for 2024.

Rapporten fremhæver betydelige fremskridt både på lovgivnings- og operati-

onelt niveau. Den påpeger dog også det fortsatte behov for Schengenrådets

arbejde med bl.a. at sikre en rettidig implementering af de nye Schengen-

retsakter, ophævelser af intern grænsekontrol ved landegrænserne til Bulga-

rien og Rumænien i forlængelse af Rådets afgørelsen fra 30. december 2023

om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i de to lande, styrkelse af for-

valtningen af de ydre grænser, opbygning af et effektivt EU-tilbagesendelses-

system og styrkelse af politisamarbejdet for at sikre den interne sikkerhed i

Schengenområdet.

I Schengenstatusrapporten beskrives det også, at Kommissionens Schengen-

koordinator siden oktober 2023 har været i tæt dialog med de medlemslande,

der midlertidigt har genindført grænsekontrol i flere på hinanden følgende

perioder. Som følge af denne konsultationsproces har Kommissionen i no-

vember 2023 vedtaget henstillinger med henblik på at styrke politisamarbej-

det blandt medlemsstater, der midlertidigt har genindført grænsekontrol ved

indre grænser for at imødegå de sikkerhedstrusler, der er årsag til grænsekon-

trollen. Ligeledes har Kommissionen udarbejdet en rapport som bilag til

Schengenstatusrapporten for 2024 på baggrund af denne konsultationsproces,

hvor de midlertidigt genindførte grænsekontroller, herunder i Danmark, be-

skrives.

For første gang fremsatte Kommissionen i april 2024 sammen med Schen-

genstatusrapporten et forslag til en rådshenstilling for den næste Schengency-

klus på baggrund af Schengenstatusrapporten. Det belgiske formandskab

valgte imidlertid ikke at gå videre med vedtagelse af rådshenstillingen. I ste-

det søgte det belgiske formandskab ved rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. juni 2024 opbakning til følgende prioriteter for Schengency-

klus 2024-2025:

Styrkelse af de ydre grænser samtidig med forbedring af digitaliserin-

gen af procedurer og systemer.

Øge effektiviteten af tilbagesendelsessystemerne gennem effektiv im-

plementering af vedtaget lovgivning og strategier vedrørende tilba-

gesendelse.

Side

14/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Øge den indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at

sikre fri bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekon-

trol.

Der var på rådsmødet i juni 2024 generelt opbakning til formandskabets for-

slag til prioriteter. Derimod var der ved rådsmødet ikke enighed om vedta-

gelse af en Schengenerklæring, som det belgiske formandskab havde forslået

i anledning af i anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985.

Det polske formandskab ventes ved rådsmødet at præsentere et nyt Schen-

genbarometer og sætte fokus på implementering af de tre prioriteter for

Schengencyklus 2024-2025. De tre prioriteter er allerede blevet drøftet i for-

bindelse med rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i oktober og decem-

ber 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 12. februar 2025. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Side

15/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

Regeringen støtter de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettel-

sen af Schengenrådet inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

den 9.-10. juni 2022, den 13.-14. oktober 2022, den 8.-9. december 2022, den

9.-10. marts 2023, den 8.-9. juni 2023, den 19.-20. oktober 2023, den 4.-5.

december 2023, den 4.-5. marts 2024, 13.-14. juni 2024, 10.-11. oktober 2024

og den 12.-13 december 2024.

Side

16/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 9. Rådets gennemførelsesafgørelse om en henstilling

om de fælles områder for forbedringer som følge af den tematiske Schen-

genevaluering i 2024 på tilbagesendelsesområdet

KOM(2024)589

= Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det polske formandskab har foreslået vedtagelse af gennemførelsesafgørelse

om henstillingerne fra den tematiske schengenevaluering vedrørende tilba-

gesendelse. Den tematiske schengenevaluering blev iværksat i april 2024 for

at identificere operationelle løsninger, der kan bidrage til at styrke effektive

og hurtige tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.

Kommissionen har på baggrund af evalueringen udfærdiget en rapport, som

henstillingerne er baseret på. På baggrund af konklusionerne fra Det Euro-

pæiske Råds møde den 17.-18. oktober 2024 er det afgørende, at der hurtigt

kan iværksættes alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre afgørel-

ser om tilbagesendelse truffet af medlemsstaternes myndigheder. De foreslå-

ede henstillinger skal bl.a. støtte disse bestræbelser og give indsigt i den nye

fælles EU-tilgang til tilbagesendelse,

herunder EU’s fremtidige

lovgivnings-

mæssig ramme, samt sikre sammenhæng med arbejdet om tilbagesendelse i

forbindelse med implementering af pagten om migration og asyl. I de politi-

ske retningslinjer for 2024-2029 fra Kommissionsformand Ursula Von der

Leyen opfordres ligeledes til en fælles og ny tilgang til tilbagesendelse. Kom-

missionen har fremsat forslag til en gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse

af henstillingerne. Såfremt denne vedtages, skal medlemsstaterne udarbejde

handlingsplaner med henblik på afhjælpning af henstillingerne, og afrappor-

tere handlingsplanerne til Kommissionen, ligesom det kendes fra de periodi-

ske Schengenevalueringer. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold,

men udgør en udbygning af Schengenreglerne. Sagen har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man po-

sitiv over for tiltag, der effektivisere tilbagesendelser.

2. Baggrund

I overensstemmelse med det flerårige evalueringsprogram for 2023-2029, og

det årlige evalueringsprogram for 2024, blev der for at kontrollere anvendel-

sen af Schengenreglerne i 2024 afholdt en tematisk evaluering med henblik

på at identificere de vigtigste fælles hindringer, der begrænser myndigheder-

nes evne til at tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovlig opholdsret, og

Side

17/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

bygge videre på fælles spørgsmål, hvor fælles EU-løsninger og -praksis vil

tilføre merværdi. Kommissionen har udfærdiget en rapport med resultaterne

af evalueringen.

På baggrund af rapporten har Kommissionen fremlagt forslag til Rådets gen-

nemførelsesafgørelse om fastlæggelse af henstillinger om identificerede fæl-

les områder, der kan forbedres.

Medlemsstaterne skal som opfølgning på henstillingerne forelægge en natio-

nal handlingsplan, der skal indeholde foranstaltninger til gennemførelse af

henstillingerne med henblik på at fastlægge effektive operationelle procedu-

rer, der skal sikre effektive tilbagesendelser. Derudover skal medlemsstaterne

også forklare, hvordan de agter at gennemføre den konstaterede bedste prak-

sis, som anses for relevant, samt præcisere, hvorfor de eksisterende former

for praksis ikke kan tages i betragtning i lyset af nationale retlige og operati-

onelle forhold.

Forordning 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en eva-

luerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-

reglerne har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Lissabon-traktaten

(”retsforbeholdet”), finder derfor anvendelse, hvilket

indebærer, at Danmark ikke deltog i vedtagelsen af forordningen. Forordnin-

gen udgør dog en videreudvikling af Schengenreglerne, hvorfor Danmark

havde mulighed for inden for seks måneder efter vedtagelsen at træffe afgø-

relse om, hvorvidt retsakten skulle gennemføres i dansk ret jf. protokollens

artikel 4 (”schengenteknikaliteten”). Danmark har ved notifikation af 24. au-

gust 2022 meddelt Rådet og Kommissionen, at Danmark har truffet afgørelse

om at gennemføre forordningen i dansk ret. Danmark har derfor været omfat-

tet af og deltaget aktivt i den tematiske Schengenevaluering i 2024 om af-

hjælpning af nationale mangler

–

på vej mod et effektivt EU-tilbagesendel-

sessystem ved hjælp af fælles løsninger og innovativ praksis.

3. Formål og indhold

Den tematiske evaluering blev gennemført af eksperter fra Kommissionen og

15 medlemsstater med observatører fra Frontex og Agenturet for Grundlæg-

gende Rettigheder. Evalueringen havde to formål: at identificere de vigtigste

fælles udfordringer, der begrænser myndighedernes evne til at gennemføre

tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, og at tage ud-

gangspunkt i fælles spørgsmål, hvor fælles EU-løsninger og innovativ praksis

vil tilføre merværdi.

Side

18/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Rapporten om den tematiske evaluering for 2024 belyser de fælles udfordrin-

ger, som medlemsstaterne står over for, når de forbereder eller gennemfører

procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.

Derudover præsenterer rapporten en bred vifte af bedste praksis, som med-

lemsstaterne har gennemført for at gøre tilbagesendelsesprocedurerne mere

bæredygtige, hurtige og forudsigelige, til støtte for et fælles EU-tilbagesen-

delsessystem, samtidig med, at de grundlæggende rettigheder respekteres.

Den 16. december 2024 fremsatte Kommissionen et forslag til en gennemfø-

relsesafgørelse rettet mod medlemsstaterne, som skal implementere henstil-

lingerne, der er beskrevet i afgørelsen. Forslaget indeholder 18 henstillinger

til medlemsstaterne og Schengen-associerede lande for at styrke deres syste-

mer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Hen-

stillingerne er generelle og rettet mod alle medlemsstater og Schengen-asso-

cierede lande. Det er derfor ikke sikkert, at alle henstillinger er relevante for

Danmark, idet visse henstillinger allerede kan være implementeret.

Det står endvidere beskrevet, at henstillingerne, der er fremsat i forslaget til

gennemførelsesafgørelsen, understøtter refleksionerne og forberedelsen af

det kommende forslag til et nyt lovgivningsrammeværk på tilbagesendelses-

området og sigter i højere grad at integrere tilbagesendelse i nationale strate-

gier for integreret grænseforvaltning, samt overholdelse af bestemmelser

Frontex-forordningen om beredskabs- og kapacitetsudviklingsplaner. Derud-

over er der også fokus på personer, der udgør sikkerhedsrisici.

Senest to måneder efter Rådets vedtagelse af gennemførelsesafgørelsen om

fastlæggelse af henstillingerne, skal hver medlemsstat indberette en hand-

lingsplan til Kommissionen og Rådet med henblik på vurdering af handlings-

planens tilstrækkelighed, ligesom det kendes fra de periodiske Schengeneva-

lueringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side

19/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 12. februar 2025. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for tiltag, der effektiviserer tilba-

gesendelser af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

20/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 10. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter

vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder sær-

lig status for forordningsforslaget om gradvis idriftsættelse af det europæiske

ind- og udrejsesystem (EES) og status på tidsplan for den samlede gennem-

førsel af interoperabilitet, forventes på dagsordenen for rådsmødet. Det for-

ventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om den generelle sta-

tus. Danmark følger EU’s gennemførelsesplaner for interoperabilitet. Status-

opdateringen giver ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet eller

retsforbeholdet og giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret og

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske

grænse- og kystvagt (Frontex) og Kommissionen aktuelt implementerer en

række forordninger om større EU it-systemer på området for visum, grænse-

kontrol og indre sikkerhed. Implementeringen vedrører EES (et nyt system til

elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et nyt system for rejsetilladelser

til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schengenområdet),

ændringer til det eksisterende system VIS (Visuminformationssystemet) og

SIS (Schengeninformationssystemet) samt ændringer til det eksisterende Eu-

rodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-

proceduren). Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for in-

teroperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og ve-

rifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-systemer samt et

nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i modsætning til de

øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Side

21/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system

SIS (Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i

marts 2023.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 oriente-

rede Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i

implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for ju-

steringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juli

2022 præsenterede Kommissionen endnu en ny tidsplan, som mødte opbak-

ning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) i marts 2023 konstateret,

at tidsfristen for EES i medio maj 2023 ikke længere var realistisk. Man blev

derfor enige om at drøfte en ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juni 2023 gav eu-LISA en status

for arbejdet med udarbejdelsen af en ny samlet tidsplan, herunder at en revi-

deret plan forventedes forelagt på rådsmødet i oktober 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober 2023 fremlagde eu-LISA

en ny køreplan til godkendelse. Det fremgik af køreplanen, at EES ville kunne

idriftsættes i anden halvdel af 2024, at ETIAS skulle træde i kraft i første

halvår af 2025, at ECRIS-TCN forventedes at være klar i medio 2025, og at

det samlede system for interoperabilitet skulle færdiggøres i andet halvår af

2026. Køreplanen blev vedtaget på rådsmødet.

På møde i eu-LISA’s

bestyrelse 25-26

september 2024 meddelte Kommissi-

onen, at man ikke længere forventer, at EES-forordningen og systemet tages

i drift i fuldt omfang den 10. november 2024. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. oktober 2024 orienterede Kommissionen om forsin-

kelsen og oplyste, man vil fremsætte et lovforslag, der skal sikre hjemmel til

en alternativ trinvis ibrugtagning af EES.

Kommissionen fremsatte den 4. december forslag til forordning om midlerti-

dig fravigelse af visse bestemmelser i EES-forordningen og Schengengræn-

sekodeks med henblik på at muliggøre en gradvis idriftsættelse af EES.

På rådsmødet den 12-13. december 2024 konstateredes det, at forsinkelsen af

EES også ville medføre forsinkelse af planen for implementering af det sam-

lede system for interoperabilitet som vedtaget på rådsmøde (retlige og indre

Side

22/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

anliggende) oktober 2023. Eu-LISA blev derfor anmodet om at udarbejde nyt

forslag til samlet tidsplan.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengenreglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks stilling artikel 4.

For omarbejdningen af Eurodac-forordningen, som Danmark har tiltrådt på

mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Danmark imidlertid

inden 30 dage skulle give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om status på

arbejdet med forordningsforslaget om den gradvise idriftsættelse af EES samt

status på arbejdet med en ny tidsplan for den samlede gennemførsel af inter-

operabilitet.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter

vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer

til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

i programmet. Da forordningsforslaget om ændring af Eurodac er vedtaget,

forventes dette også inkluderet i programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Side

23/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser, herunder samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 12. februar 2025. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

De gentagne forsinkelser i udrulningen og idriftsættelsen lægger dog stort

ressourcemæssigt og økonomisk pres på medlemslandene, og det derfor vig-

tigt, at Kommissionen og eu-LISA arbejder på at minimere risikoen for for-

sinkelser og konsekvenserne for medlemslandene.

I lyset af omfanget af EU-sager, der kan have betydelige økonomiske konse-

kvenser, og at der for visse sager er meget kort tid til at fastlægge en rege-

ringsholdning, fx ved delegerede eller implementerende retsakter, vurderes

det centralt, at det løbende, aktive arbejde for at minimere negative økonomi-

ske konsekvenser fortsættes og intensiveres

–

samt at der tilstræbes tidligere

forelæggelser for regeringen af omkostningstunge eller politiske sager.

Det vurderes centralt, at der også arbejdes for mere strukturelle løsninger i

EU-regi, herunder et øget politisk fokus i Kommissionen og øvrige EU-insti-

tutioner på udfordringer ifm. implementeringen af EU-retsakter og de natio-

nale omkostninger herved. Det er vurderingen, at dette ikke er tilfældet i dag

i alle sager, herunder i lyset af, at implementering af de af Kommissionen

foreslåede tiltag henhører under medlemslandenes kompetence.

Der er derfor lagt op til, at der fremadrettet skal stilles krav om tidligere og

bedre konsekvensvurderinger med information om de økonomiske konse-

kvenser på medlemsstatsniveau samt krav om opdaterede konsekvensvurde-

ringer, når retsakter ændres væsentligt under forhandlingerne.

Side

24/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, den 6. oktober 2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet og status for interoperabilitet har været forelagt Europaudvalget til

orientering den 3. juni 2021, den 2. december 2021, den 13. oktober 2023,

den 1. marts 2024, den 7. juni 2024, den 4. oktober 2024 og den 6. december

2024.

Sagen om forordningsforslaget vedr. den gradvise idriftsættelse af EES har

været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. februar 2025

til forhandlingsoplæg.

Side

25/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 11. Den eksterne dimension af migration

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at man på rådsmødet vil drøfte den eksterne dimension af EU’s

asyl- og migrationspolitik. Det kan forventes, at det polske formandskab vil

cirkulere et drøftelsesdokument, som nærmere konkretiserer fokus for drøf-

telsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved oversendelse af inde-

værende notat til Folketinget ikke modtaget et dokument til brug for drøftel-

sen. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincip-

pet, retsforbeholdet eller gældende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen støtter op om at styrke sam-

arbejdet med relevante lande på migrationsområdet, herunder lande langs de

væsentligste migrationsruter.

2. Baggrund

Antallet af asylansøgninger i EU var i 2023 med ca. 1,05 mio. det højeste

siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015-2016. I 2015 blev der ifølge Eu-

rostat registreret op mod 1,3 mio. asylansøgninger i EU-landene. Ifølge kon-

soliderede tal fra Eurostat blev der i de første 10 måneder af 2024 indgivet ca.

777.000 asylansøgninger i EU, hvilket var et fald på ca. 10% ift. samme pe-

riode i 2023.

Derudover oplyser EU’s grænse-

og kystvagtsagentur (Frontex), at man i

2024 registrerede ca. 239.000 irregulære grænsekrydsninger til EU, hvilket er

et fald på 38% ift. antallet i 2023, hvor man registrerede 385.900. Det over-

ordnede fald i antallet af irregulære grænsekrydsninger til EU skyldes navnlig

et fald i antallet via den centrale middelhavsrute på 59% (i alt 66.766 i 2024),

og et fald i antallet via ruten over Vestbalkan på 79% (i alt 21.520 i 2024).

Samtidig har Frontex i 2024 registreret en stigning i antallet af irregulære

grænsekrydsninger via den østlige middelhavsrute på 14% ift. 2023 (i alt

69.436 i 2024) og en stigning på 18% via atlanterhavsruten til De Kanariske

Øer, som med næsten 47.000 irregulære grænsekrydsninger oplevede det hø-

jeste antal, siden Frontex begyndte at indsamle data i 2009.

Med henblik på bl.a. at forebygge og adressere den irregulære migration, in-

den den når EU’s ydre grænser,

har EU indgået omfattende og strategiske

Side

26/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

partnerskaber med hhv. Tunesien i 2023, Egypten i 2024, og senest med Jor-

dan i januar 2025, der alle indeholder en søjle om samarbejde på migrations-

området. Derudover har EU også indgået en migrationsspecifik fælleserklæ-

ring med Mauretanien.

Fælles for EU’s partnerskaber med de pågældende tredjelande er et stort fo-

kus på økonomisk udvikling, jobskabelse for lokalbefolkningen, bekæmpelse

af migrantsmugling og støtte til at huse det høje antal af migranter og flygt-

ninge, der befinder sig i landene, hvilket navnlig er gældende i Egypten, Jor-

dan og Mauretanien. Derudover indeholder partnerskaberne også støtte til ka-

pacitetsopbygning af landenes asyl-, migrations- og grænseforvaltning.

Det er Kommissionens vurdering, at faldet i irregulære grænsekrydsninger i

2024 ift. 2023 bl.a. skyldes en styrket indsats fra tunesiske og libyske myn-

digheder i forbindelse med det styrkede samarbejde med EU.

3. Formål og indhold

Det kan forventes, at det polske formandskab vil cirkulere et dokument til

brug for drøftelsen

af EU’s håndtering af irregulær migration. Formandskabet

har ved oversendelsen af indeværende notat til Folketinget ikke udgivet et

dokument, og det vides derfor ikke, hvad man ønsker konkret at fokusere på

under drøftelsen.

Det er forventningen, at Kommissionen vil give en status på den eksterne di-

mension af EU’s asyl-

og migrationspolitik. Det er Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets umiddelbare vurdering, at man også vil benytte dagsordens-

punktet til at drøfte arbejdet med at udvikle nye løsninger til at adressere ir-

regulær migration mod EU, samt situationen i Syrien, herunder eventuelle

udviklinger ift. syreres tilbagevenden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Side

27/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Den eksterne dimension af EU’s asyl-

og migrationspolitik har været forelagt

Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamarbejde (SPAIS) den 12. fe-

bruar 2025.

Dansk Flygtningehjælp har i forbindelse med høringen haft følgende be-

mærkninger:

”DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk over for forslag om ”nye løsninger

til at adressere irregulær migration”, som handler om forøget EU-samar-

bejde med tredjelande for at hindre asylansøgeres ankomst og fremskynde

tilbagesendelser. Forskning og evidens peger på, at asyl- og migrationssam-

arbejde med tredje lande, som er drevet af mål om at reducere antallet af

ankomster i Europa og undgå ansvar for flygtningebeskyttelse, bidrager til

krænkelser af grundlæggende rettigheder og gør det sværere for mennesker

på flugt at opnå beskyttelse. Med asyl- og migrationssamarbejde med tredje-

lande dybt forankret i EU's politiske tilgang, er det afgørende, at der tages

skridt til at imødegå de afledte negative konsekvenser og at øge ansvarlighe-

den for krænkelser af rettigheder. Danmark og EU bør målrette samarbejdet

med tredjelande mod at sikre beskyttelse af mennesker på flugt og forbedre

adgangen til varige løsninger, fx ved at forøge antallet af flygtninge, som

genbosættes, fordi de ikke har mulighed for at skabe sig en værdig fremtid,

hvor de er.”

DRC henviser derudover til deres anbefalinger til EU’s samarbejde med tred-

jelande.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan forventes generel bred opbakning til den styrkede indsats på den eks-

terne dimension

mhp. at forebygge, at den irregulære migration når EU’s ydre

grænser, herunder styrket fokus på betydningen af at etablere omfattende

partnerskaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i Nordafrika.

Derudover kan det forventes, at især frontlinjestaterne vil påpege, at de påta-

ger sig et langt større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne dimension af EU’s

migrationspolitik er, at den irregulære migration skal adresseres, inden den

når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær

migration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i

Side

28/29

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/3-25 - integrationsdelen

oprindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for

asyl-, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af migrantsmugling og

menneskehandel, data, samt udsendelse og reintegration. Som supplement til

Migrations- og asylpagten arbejder regeringen for at skabe opbakning til en

reform af det europæiske asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa

kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil. Et nyt asylsystem skal

tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde, så flere flygtninge hjæl-

pes bedre i nærområderne eller via kvotesystemet. Fra dansk side vil man

engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale

konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder om der f.eks.

kan indgås samarbejde med andre lande inspireret af EU-Tyrkiet-erklærin-

gen, oprettelse af et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsva-

rende bidrager til at løse udfordringerne. Det er regeringens mål, at et modta-

gecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række

andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den eksterne di-

mension af EU’s asyl-og

migrationspolitik den 1. marts 2024, 1. december

2023, 13. oktober 2023, 22. september 2023, 2. juni 2023, den 3. marts 2023

og den 2. december 2022.

Side

29/29