Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 6-7/3-25 - RIA Bilag 2
Offentligt

Dato:

20. februar 2025

Kontor:

Internationalt kontor

Sagsbeh: Abdullahi Hassan Aden

Yarow

Sagsnr.: 2025-00673

Dok.:

3610498

Samlenotat for sager på Justitsministeriets ressortom-

råde, der forventes behandlet på rådsmøde for retlige

og indre anliggender (RIA) den 6.-7. marts 2025 i Bru-

xelles

Side:

3-7

Punkt 1

Implikationerne af den geopolitiske situation

for EU’s indre sikkerhed: a) Syrien

og b)

Ukraine

Meningsudveksling (fsva. Syrien)

Status (fsva. Ukraine)

8-10

Punkt 2

EU og Den Latinamerikanske Komité for In-

dre Sikkerhed (CLASI)

Status

11-13

Punkt 3

Kampen mod narkotikahandel og organise-

ret kriminalitet

Status

14-39

Punkt 4

Forslag til direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen

Politisk drøftelse

40-45

Punkt 5

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed for krigsforbrydelser

Side 1/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Status

46-49

Punkt 6

Rådskonklusioner om anvendelse af

Chartret: finansiering til fremme, beskyt-

telse og håndhævelse af grundlæggende ret-

tigheder

Vedtagelse

Side 2/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: Implikationerne af den geopoliti-

ske situation for EU’s indre sikkerhed:

a) Syrien og b)

Ukraine

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 6. og 7. marts 2025 med henblik på en drøftelse af im-

plikationerne af den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed

med fokus på Syrien og Ukraine. Der er lagt op til en meningsudveks-

ling om situationen i Syrien og en status for Ukraine. Der er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af drøftelserne.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærheds-

princippet er ikke relevant. Sagen har for nuværende ikke lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter man

op om en drøftelse af implikationerne af den geopolitiske situation for

EU’s indre sikkerhed med fokus på henholdsvis Syrien og Ukraine.

2. Baggrund

2.1 Ad meningsudveksling om situationen i Syrien

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at den seneste udvikling i

Syrien på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terror-

truslen mod Danmark. Imidlertid kan udviklingen få negative konse-

kvenser for den regionale stabilitet, styrke militant islamistiske grup-

per i nærområdet og potentielt tiltrække militante islamister fra Ve-

sten. Et styrket Islamisk Stat i Syrien vil kunne medvirke til en øget

terrortrussel mod Vesten, herunder Danmark.

Det fremgår desuden af den seneste Vurdering af Terrortruslen mod

Danmark (VTD) fra marts 2024, at CTA vurderer, at der siden som-

meren 2012 er udrejst et større antal personer fra Danmark til

Side 3/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

konfliktområdet i Syrien/Irak. CTA er ikke bekendt med, at der siden

2016 er udrejst personer fra Danmark til konfliktområdet med henblik

på at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.

CTA bemærker, at ca. en tredjedel af de udrejste er omkommet i kon-

flikten, og ca. halvdelen på tidspunktet for udgivelse af VTD’en, var

vendt tilbage til Danmark eller andre lande uden for konfliktzonen.

Alle voksne, der er returneret til Danmark siden 2016, er dømt eller

under retsforfølgelse for forbrydelser begået i forbindelse med deres

ophold i konfliktzonen.

Endelig fremgår det af VTD’en, at CTA vurderer, at radikaliserede

personer, der har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom

Syrien, eller som har våbenkendskab fra f.eks. militærtjeneste, skytte-

foreninger, kriminelle netværk eller lignende, vil være i stand til at

gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.

PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trus-

ler fra indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber og

tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsva-

rets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder og

udenlandske samarbejdspartnere.

Det fremgår

af EU’s seneste trusselsvurdering på terrorbekæmpelses-

området for 1. halvår af 2024 på terrorbekæmpelsesområdet, at trus-

selsniveauet i EU fortsat er højt. Militant islamistisk terrorisme udgør

fortsat den mest fremtrædende trussel mod EU. Det fremgår også, at

konflikten i Mellemøsten

har skærpet truslen mod EU’s interne sik-

kerhed, og rummer betydeligt mulighed for mobilisering og radikali-

sering.

2.2. Ad status vedrørende Ukraine

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022

besluttede EU’s

justits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en

kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de

ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske

myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale

Side 4/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen

er baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig

handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske fri-

villige og 4) andre sikkerhedsrisici.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikker-

heds-

og forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til

for-

mål at fremme stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrø-

belige miljøer i tredjelande.

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af

Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine

er EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har

bl.a. fået tillagt nye ansvarsområder, herunder understøtte kapacitets-

opbygning indenfor efterforskning og retsforfølgning af internationale

forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem Ukraine og

EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre sik-

kerhed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning sup-

pleret med forskellige træningsaktiviteter.

Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der er en

markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters ef-

terretningsvirksomhed mod Danmark. PET har i de seneste år afdæk-

ket flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater aktivt ud-

fører efterretningsvirksomhed mod Danmark, ligesom PET har kend-

skab til en række sager i udlandet.

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år

har udgjort den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel er

blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske efterretningstjene-

ster har en vedvarende interesse for især danske udenrigs- og sikker-

hedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik, politik om Arktis, kri-

tisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og konkrete sager med stor

betydning for Rusland.

Side 5/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Der har i 2024 været en række eksempler på, at personer med mulig

forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag forskel-

lige former for fysisk sabotage

–

eksempelvis ildspåsættelse og groft

hærværk

–

i en række europæiske lande.

Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere ri-

sikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler

mod og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe

frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa

til den fortsatte støtte til Ukraine.

Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund

PET's vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra

Rusland mod både militære og civile mål i Danmark, der har tilknyt-

ning til støtten til Ukraine.

PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle

situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine

ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på ter-

rortruslen mod Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte effekter,

som på sigt kan påvirke terrortruslen, herunder via spredning af visse

af de våben, som i dag finder anvendelse i krigen.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6. og 7. marts 2025

med henblik på en drøftelse af implikationer af den geopolitiske situ-

ation for EU’s indre sikkerhed

med fokus på henholdsvis Syrien og

Ukraine. Der er lagt op til en meningsudveksling om situationen i Sy-

rien og en status for Ukraine. Der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Side 6/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man op om en drøftelse af implikationerne af

den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på

hen-

holdsvis Syrien og Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om henholds-

vis konsekvenserne for EU’s sikkerhed af Ruslands aggression mod

Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Folketingets Europaudvalg er

senest orienteret herom bl.a. i forbindelse med forelæggelse af dags-

ordenen for RIA-rådsmødet henholdsvis den 4.-5. marts 2024, 13.-14.

juni 2024 samt den 10.-11. oktober 2024.

Side 7/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: EU og Den Latinamerikanske Ko-

mité for Indre Sikkerhed (CLASI)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes,

at drøftelsen vil omhandle nylige og kommende aktiviteter i regi af samar-

bejdet mellem EU og Den Latinamerikanske Komité for Indre Sikkerhed

(CLASI) såvel som mulighederne for at styrke samarbejdet mellem EU og

de latinamerikanske lande på området for indre sikkerhed yderligere. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Fra dansk side er man positiv i forhold til EU-CLASI-samarbej-

det.

2. Baggrund

Dagsordenspunktet indeholder en statusdrøftelse af samarbejdet mellem EU

og Den Latinamerikanske Komité for Indre Sikkerhed (CLASI), som er et

uformelt samarbejdsforum bestående af 16 latinamerikanske stater.

Siden etableringen af CLASI i 2022 har der været et tæt og løbende samar-

bejde mellem CLASI og EU med forankring i Den Stående Komité for det

Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI). Samarbejdet

omfatter bl.a. udveksling af viden og erfaring, operationelt samarbejde med

afsæt i

EU’s EMPACT-cyklus

(European Multidisciplinary Platform Aga-

inst Criminal Threats) samt fælles prioriteter for samarbejdet om indre sik-

kerhed og bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet

såsom bl.a. narkotikasmugling, menneskehandel og handel med ulovlige

skydevåben.

EU’s samarbejde med Latinamerika om bekæmpelse af

grænseoverskri-

dende og organiseret kriminalitet har senest været på dagsordenen ved RIA-

rådsmødet den 28. september 2023, hvor flere medlemsstater udtrykte sig

Side 8/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

positivt i forhold til et øget samarbejde mellem retshåndhævende myndig-

heder i EU og Latinamerika med henblik på bekæmpelse af organiseret kri-

minalitet, herunder i særdeleshed narkotikahandel.

Samarbejdet mellem EU og CLASI gennemføres i cyklusser af 18 måneders

varighed og omfatter møder på både minister- og embedsmandsniveau. Der

skal i forbindelse med RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025 afholdes et mi-

nistermøde mellem EU og CLASI, hvor der forventes at skulle vedtages en

fælles EU-CLASI-erklæring, der bygger videre på de eksisterende erklærin-

ger, og introducerer en køreplan med prioriteter for det videre operationelle

samarbejde.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025 med hen-

blik på en statusdrøftelse. Det forventes, at formandskabet vil orientere om

status for samarbejdet, herunder om EU-CLASI-ministermødet i forbindelse

med rådsmødet, og at der vil være en drøftelse om nylige og kommende

aktiviteter i regi af EU-CLASI-samarbejdet samt mulighederne for at styrke

samarbejdet mellem EU og de latinamerikanske lande vedrørende bekæm-

pelse af organiseret kriminalitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen medfører ikke i sig selv andre konsekvenser.

Side 9/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at være generelt positivt indstillede i forhold til

EU-CLASI-samarbejdet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for EU-CLASI-samarbejdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Et

dagsordenspunkt om retligt samarbejde med Latinamerika i kampen mod

organiseret kriminalitet, herunder CLASI, har været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2023.

Side 10/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Kampen mod narkotikahandel

og organiseret kriminalitet

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på en status. Det forventes, at det

polske formandskab vil orientere om implementeringen af de foranstaltnin-

ger

i EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kri-

minalitet, som er prioriteret af formandskabet, herunder bl.a. bekæmpelse

af narkotikasmugling og kriminel infiltration i havne, kortlægning af krimi-

nelle netværk, EU’s samarbejde med tredjelande samt syntetisk narkotika.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets ønske om en

styrket indsats på området.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for bekæm-

pelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder

17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske

Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske knudepunkters modstands-

dygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og

4) internationalt samarbejde.

De tidligere belgiske og ungarske formandskaber udvalgte en række priori-

terede foranstaltninger i

EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel

og organiseret kriminalitet, hvor formandskaberne fulgte tæt op på imple-

menteringen af foranstaltningerne og fremlagde fremskridtsrapporter i Rå-

det i løbet af 2024. Senest fremlagde det ungarske formandskab på RIA-

rådsmødet den 12.-13. december 2024 en fremskridtsrapport med beskri-

velse af de vigtigste resultater, der var opnået i forbindelse med de af for-

mandskabet prioriterede foranstaltninger, samt den påtænkte opfølgning.

Side 11/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Det polske formandskab har tilkendegivet, at formandskabet vil prioritere

implementeringen af foranstaltningerne i køreplanen vedrørende styrkelse

af retshåndhævelsesoperationer i havne, et offentlig-privat partnerskab til

bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltration, kortlægning af

de kriminelle netværk, der udgør de største trusler mod samfundet, bekæm-

pelse af udbredelsen af designerprækursorer, forbedring af den offentlige

sikkerhed og folkesundheden i områder, der er berørt af brug og salg af nar-

kotika og narkotikarelateret kriminalitet, styrkelse af EU's samarbejde med

landene i Latinamerika og Caribien om bekæmpelse af organiseret krimina-

litet samt indgåelse af alliancer til håndtering af trusler i form af syntetisk

narkotika.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på RIA-rådsmødet den 6. marts

2025 med henblik på en orientering og eventuel drøftelse vedrørende status

på

implementeringen af de foranstaltninger i EU’s køreplan

for bekæmpelse

af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, som er prioriteret af det pol-

ske formandskab.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

Side 12/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen.

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt

prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra med-

lemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette om-

råde.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-

tet højt prioriteret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-

tet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-rådsmødet den 12.-

13. december 2024.

Side 13/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik en politisk drøftelse. Det nærmere

indhold af den politiske drøftelse kendes ikke på nuværende tidspunkt. Kom-

missionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslov-

givningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 20. ja-

nuar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til

formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til

dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at

forfølge dette formål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive

insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og en rimelig for-

deling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et skridt

i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapitalmarkeds-

union og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlemsstater.

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggende) i december 2024 op-

nået en delvis generel indstilling omfattende afsnit II (omstødelse), III (spo-

ring af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrø-

rende landenes insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de be-

stemmelser, der har betydning for de førnævnte afsnit.

Fra dansk side støtter man det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-

rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-

neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterla-

der Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.

Side 14/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Regeringen er kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet proce-

dure for likvidation af mikrovirksomheder, idet de foreslåede regler bl.a. vil

medføre væsentlige omkostninger for domstolene. Derudover peges der på,

at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører mikrovirk-

somheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en for-

enkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed for

at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.

Det er væsentligt for regeringen, at samspillet mellem det foreliggende di-

rektivforslag og insolvensforordningen afklares, herunder indvirkningen på

dansk ret henset til, at insolvensforordningen er omfattet af retsforbeholdet,

mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld implemente-

ring af direktivet som muligt.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk lovgiv-

ning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige statsfinan-

sielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både erhvervs- og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt mu-

ligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger. Det er på

denne baggrund væsentlig for regeringen, at forslaget medfører færrest mu-

lige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-

kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-

nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.

Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede

insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den

frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-

relt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-

handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-

rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-

ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Side 15/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den 7. de-

cember 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

6.-7. marts 2025 med henblik på en politisk drøftelse. Det nærmere indhold

af den politiske drøftelse kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggende) i december 2024 opnået

en delvis generel indstilling omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing

af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende

landenes insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmel-

ser, der har betydning for de førnævnte afsnit.

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-

slaget vil forfølge dette formål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-

oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,

sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens

pligter, forenklede likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder, kreditor-

udvalg og endelig medlemsstaternes udarbejdelse af et faktablad med cen-

trale oplysninger om national insolvenslovgivning. Nedenfor gennemgås

udelukkende de afsnit, som

ikke

indgik i den delvise generelle indstilling på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2024. Idet afsnittene

fortsat er genstand for drøftelser, er der ikke foretaget ændringer i beskri-

velsen af reglerne i forhold til samlenotatet af 26. september 2024.

Side 16/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-

mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-

nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.

3.2.1. Relation til national ret og mulighed for suspension

Artikel 1a giver i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der kan for-

styrre landenes økonomier i alvorlig grad, og hvor anvendelse af reglerne

vil lede til masseinsolvenser, medlemsstaterne mulighed for at afvige fra

direktivets regler. Det blev ved den delvise generelle indstilling på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) i december 2024 besluttet, at direktivfor-

slaget skal indeholde en bestemmelse herom, men det nærmere indhold af

bestemmelsen er fortsat genstand for drøftelser.

Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og fastsætter, at

retsakten er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

3.2.2. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)

Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at

sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er

tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-

pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af) skyld-

nerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.

Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består

af to på hinanden følgende faser

– ”forberedelsesfasen” og ”likvidationsfa-

sen”. Artikel 20-

21 omhandler bl.a. sammenhængen mellem direktivforsla-

get og andre EU-instrumenter.

Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.

udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af kredi-

torforfølgning og principper for salgsprocessen.

Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at

den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af

virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende

aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er nødven-

dige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres uden

samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem pre-

pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og forpligtelser,

Side 17/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for opsættende

virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse eller gen-

nemførelse af salget af virksomheden.

Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det bed-

ste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge mel-

lem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes

regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar

for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter

med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve skyld-

nerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at de

underretter den tilsynsførende om deres forhold til skyldneren.

Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder

bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den

midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, og at mid-

lertidig finansiering kan modregnes som led i et afgivet tilbud.

Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at

blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller gennem-

føres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse af sik-

kerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme krav

som ved likvidation.

Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer

i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,

hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig proce-

dure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der indebærer en

betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.

3.2.3. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)

Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og fast-

sætter regler for en forenklet likvidationsproces.

Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at mikrovirk-

somheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder betingel-

serne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og hvornår der

kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at medlemssta-

terne sikrer, at al kommunikation mellem retten, insolvensbehandleren og

de berørte parter kan foregå elektronisk.

Side 18/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en

begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente

myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger

efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for, hvor-

når en begæring om forenklet likvidation kan afslås.

Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer kon-

trollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal an-

gives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte

og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have

adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer of-

fentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer i det regi-

ster, der er omhandlet i artikel 24 i insolvensforordningen.

Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af for-

dringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og op-

rettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren

anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin be-

gæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de foreslåede

regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse tilfælde. Slut-

telig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en endelig liste over

de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den liste, som skyldne-

ren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.

I artikel 49 foreslås det, at retten, efter insolvensboet er oprettet, træffer af-

gørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet

uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.

Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et elektro-

nisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens aktiver.

Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i for-

enklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere

samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med

ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i over-

ensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III, frigø-

res fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation.

3.2.4. Kreditorudvalg (artikel 58-67)

Side 19/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.

Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget, udvæl-

gelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal medlem-

mer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan ned-

sættes et kreditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på kreditor-

mødet. Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorer-

nes interesser og skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.

Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det

foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en proto-

kol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære og

deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed, beslutningsdygtighed og in-

teressekonflikter. Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal

have ret til at høre insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt,

ret til at give møde og blive hørt under insolvensbehandlingen, ret til at blive

underrettet og hørt om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget har en inte-

resse i, mv.

Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter og ve-

derlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der

afholder udgifterne til kreditorudvalget.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudvalget er

fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af medlem af

udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme eller forsætlige

handlinger, samt at der nationalt fastsættes en klageadgang, såfremt kredi-

torudvalget får beføjelse til at godkende visse afgørelse eller dispositioner.

3.2.4. afsluttende bestemmelser (artikel 69-72)

Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet

efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for

ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er Eu-

ropa-Parlamentets Retsudvalg (JURI), og udtalelse fra Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) afventer. I samlenotat af 28. november

2024 er det angivet, at Europa-Parlaments udvalg for Indre Marked og

Side 20/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive udtalelse om for-

slaget. IMCO er dog ikke længere udpeget til at afgive en udtalelse om for-

slaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-

førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.

Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-

lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-

deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-

gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-

vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-

ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til

finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-

ditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-

tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af

boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-

sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til

at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke

kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Side 21/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt skifteretten modtog be-

gæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositioner,

der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositi-

oner, jf. § 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-

nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-

solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-

vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om anerkendelse

af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de finansielle markeder

og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes som udgangspunkt, selv om

en part i aftalen tages under insolvensbehandling, og kan således også und-

tages fra omstødelse.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes der ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af akti-

ver i forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

Side 22/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-

tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-

destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditorerne.

Under rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Li-

geledes kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en

rekonstruktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekon-

struktør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-

nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-

ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-

tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-

skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-

vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-

sitioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

Side 23/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-

res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-

kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-

kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets

afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal

fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-

kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-

gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion

over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-

ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om

gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-

neren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-

ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-

ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal

kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan

endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-

handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er

der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-

frister, der skal sikre sagens fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-

selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-

pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning,

herunder opløsning ved erklæring, frivillig likvidation og tvangsopløsning.

Side 24/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-

ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,

og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-

samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-

rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-

bet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-

delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-

delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-

skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således

til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at

det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere

sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-

stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-

nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-

gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om

foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under udførel-

sen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade. Det

samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Der er

tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der

kan pålægges erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er for-

voldt ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes skade-

volderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at der er år-

sagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende adfærd og skaden.

Hvis driften af et selskab fortsættes efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste

eller burde vide, at fortsat drift ikke kunne ske uden yderligere tab for kre-

ditorerne (håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.

Side 25/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-

der likvidation.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med

begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en hen-

visning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket bl.a.

betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens kapitalberedskab er forsvar-

ligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksomhedens

forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til enhver

tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-

deværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af

begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler en fonds

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens for-

pligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver

tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-

deværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes senest 3 måneder efter,

at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens

grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om foran-

staltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen eller stille forslag

om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest to uger efter afholdelsen af

bestyrelsesmødet indsende protokoludskrift med en redegørelse for fondens

økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens

vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af

likvidator.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men

Side 26/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

loven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har

deltaget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at del-

tage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingel-

ser, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig

forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget forven-

tes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven. Det vil

bl.a. skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuværende regler om om-

stødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabs-,

erhvervsvirksomheds- og erhvervsfondslovens regler om ledelsesansvar

grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at ind-

give begæring om insolvensbehandling, da disse love i dag ikke pålægger

ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed heller

ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil skulle

konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere udformning, og

hvor opgavevaretagelsen placeres.

De forslåede regler om sporing af aktiver og om mikrovirksomheder med-

fører begge væsentlige

statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i forhold til

de statsfinansielle konsekvenser på det foreliggende grundlag og med bety-

delig usikkerhed, at forslagets samlede it-udviklingsopgave vil indebære be-

tydelige merudgifter svarende til ca. 50-70 mio. kr. over en periode på to år.

Hertil kommer driftsomkostninger i udviklingsprojektet på 7,5-12,5 mio. kr.

over den toårige periode. Endvidere forventes varige drifts- og vedligehol-

delsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt til it-drift.

Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29

mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i

Side 27/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

retterne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af ak-

tiver i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den fore-

slåede såkaldte ”pre-pack procedure” må forventes at medføre et øget res-

sourceforbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af

salg af skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal

retssager som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget res-

sourceforbrug som følge af de organisatoriske og databeskyttelsesmæssige

rammer, som forslaget kræver.

Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af aktiver

forudsætter, at domstolene vil have opgaven i de tilfælde, hvor der er valg-

frihed mellem domstole og administrative myndigheder. I tilfælde af, at ad-

ministrative myndigheder ender med at varetage opgaven, vil det skulle ud-

bores, om merudgifterne kan mindskes markant.

Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet

med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om værdipapirer

efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige merudgifter på mellem

1-15 mio. kr. Udgifterne kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling

af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af oplys-

ninger. Dertil er det Motorstyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet

med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om køretøjer i Mo-

torregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1-20 mio. kr. Ud-

gifterne kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling af anmodninger

om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af oplysninger.

Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige myndigheder

på Erhvervsministeriets og Transportministeriets område som følge af for-

slaget vil have begrænsede merudgifter til øget administration af nationale

registre og databaser. Omkostningerne kan henføres til, at insolvensbehand-

lere

–

uanset hvilken medlemsstat de er udpeget i

–

vil have ret til oplysnin-

ger i nationale registre og databaser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom. Der vil skulle tages stilling til

nærmere finansiering i forbindelse med den konkrete implementering af di-

rektivet.

Side 28/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan forslaget potentielt

medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer

dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente mikrovirksomhe-

der potentielt kan medføre nye administrative byrder for mikrovirksomhe-

derne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende tidspunkt og ud fra de

foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de positive og negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.

Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, navnlig i forhold

til de foreslåede regler om mikrovirksomheder og den konkrete implemen-

tering af sporing af aktiver, hvorfor skønnene vedrørende de statsfinansielle

konsekvenser og vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser lige-

ledes er behæftet med væsentlig usikkerhed.

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på

tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have

samfundsøkonomiske

konsekvenser,

idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle

konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde i perioden den 9. december 2022 til den 17. ja-

nuar 2023 og endvidere i offentlig høring til følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,

ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening,

Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæg-

lere og Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Side 29/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisor-

forening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer,

Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-

gets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA,

Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), Interna-

tional Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-

benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Politi-

direktørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspo-

litiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at

følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske

sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity As-

sociation, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU

–

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater og

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen,

Københavns Byret på vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten,

Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Side 30/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke

at udtale sig om direktivforslaget.

CFU

–

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at have be-

mærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvensområ-

det end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yderligere om-

fattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har derfor en bekym-

ring for, at en harmonisering af området kan få karakter af ”laveste

fælles-

nævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og

Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af direktiv-

forslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes samt Sø-

og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger om direk-

tivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende tids-

punkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det be-

mærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at

gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til

formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom rå-

det kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning. Derud-

over er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne, som

har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til person-

oplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede

faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil fremme ind-

drivelsesraten. Derudover findes bl.a. revisionsbestemmelserne hensigts-

mæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over

for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,

der bør ændres.

Side 31/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om

retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som ud-

gangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål

på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om om-

stødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en ugyldig-

hedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler. Rådet anfører

endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver bevismæssige ud-

fordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være forudsat i bestem-

melserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden, der ligger inden

for anfægtelsesfristerne. Advokatrådet anfører herudover, at bestemmel-

serne om anfægtelsessøgsmål kan komme i konflikt med dødsboskiftelo-

vens § 83, idet direktivforslagets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende

princip om, at et krav ikke er fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et

dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til

skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for

nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne

blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte

fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får

løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde. Forenin-

gen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan undtages fra

bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale løngarantiordnings

refusionskrav og det vedhængende privilegerede skattekrav medfører, at be-

hovet for udligning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene

til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske

regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere

end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse, og

hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver

Side 32/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for gam-

mel gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse

ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker

utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før

forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for an-

læggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel

kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at

salgsprocessen skal være fortrolig. Rådet bemærker, at forberedelse af et

salg af (en del af) skyldners virksomhed i en fortrolig proces er egnet til at

give skuffelser i retsforhold, og at der i direktivforslagsteksten ikke er givet

fortrinsret til krav, som stiftes i forberedelsesperioden. Det bemærkes end-

videre, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren pålægger den tilsynsfø-

rende en stor risiko for at ifalde ansvar. Det bemærkes herudover, at artikel

34 indeholder regler, som skal beskytte kreditorernes interesse, men at be-

stemmelsen ses at gå betydeligt videre end reguleringen af pantesikrede for-

dringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget

lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om

medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,

at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,

at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de over-

dragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er en

klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen over-

bevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke

kan støtte sådanne regler. FH anfører endvidere, at de foreslåede bestem-

melser rejser spørgsmål om, hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver af-

skediget i forbindelse med en pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra

Lønmodtagernes Garantifond, hvilket naturligvis må belyses. FH anfører

herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser spørgsmål

om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende rekonstruktion

og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-procedure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for over-

dragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun

Side 33/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden

efter indledningen af forberedelsesfasen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det

afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan for-

beredes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således at

de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for over-

dragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog

ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og likvidations-

fasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske udfordrin-

ger i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt bebyr-

dende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der ikke kan

ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede

regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket

kan have stor betydning for panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-

procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om, hvor-

dan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de gæl-

dende danske regler om virksomhedsoverdragelse. Derudover anføres det,

at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke ændres afgørende i forhold

til de gældende danske regler, samt at kreditinstitutter ikke er forpligtede til

at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om

pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt

dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af lea-

singgenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvi-

dere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende

høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det an-

føres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensi-

digt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at

indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter virksom-

hedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for lang. Dog

kan fristen skærpes i national lovgivning.

Side 34/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at

indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,

og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af

en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske anderle-

des set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den foreslåede

forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne om fore-

byggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for

direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne

for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige for-

handlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering, som

løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at være en

uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirksom-

heder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og kreditorer

større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at kunne påføre med-

lemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører endvidere, at bestem-

melserne om, at personer, der hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan

opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt

ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om

elektroniske auktionssystemer findes hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes

en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets

bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører endvi-

dere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de foreslå-

ede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin virksomhed,

samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige be-

tydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problemati-

ske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at

unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af

alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen

Side 35/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at

et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsmi-

nisteriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator

konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, in-

den selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste op-

gave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lov-

overtrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i

ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af

konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattesty-

relsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvor-

vidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal

indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens års-

beretning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkursdekreter,

mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På den baggrund

mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til at insolvensbe-

handle mindre virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en

præventiv effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af direk-

tivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol

fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af dan-

ske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.

Foreningen mener, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder

er kontraproduktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,

hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomhe-

der kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige ud-

fordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi reg-

lerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle konkursbehandlinger.

Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen for misbrugsmulighe-

der. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre dansk statistik om forde-

lingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil

øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling

ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres end-

videre, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages stil-

ling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de

nærmeste år.

Side 36/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem insolvens-

behandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret i dansk

ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes, at ord-

ningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende dan-

ske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg

bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår tyde-

ligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget, og at

dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om

kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift. veder-

læggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om kre-

ditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definitionsbe-

stemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil medføre øgede

udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede retter og admini-

strative myndigheder, herunder til etablering og drift af et nationalt elektro-

nisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af

placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser

om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende

mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at

medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til

bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Side 37/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke

har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige be-

handlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland

ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig

til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at

Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing

af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til

oplysninger, som befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den

formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a. spo-

ring af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det af-

klares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som udgangs-

punkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i forhold til

kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske regering arbejder

for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske

personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af

aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale

bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra ban-

kerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor andel af medlemsstaterne har under de igangværende forhandlinger

udtrykt stærk skepsis over for Kommissionens forslag til en forenklet pro-

cedure for likvidation af mikrovirksomheder. Derudover har flere medlems-

stater givet udtryk for, at forslaget ikke giver medlemsstaterne nok fleksibi-

litet til at opretholde nationale regler på området, herunder i lyset af RIA-

rådsmødet den 19.-20. oktober 2023, hvor harmoniseringsniveauet for de

foreslåede omstødelsesregler blev problematiseret af en række medlemssta-

ter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at

styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan

Side 38/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også

bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og

dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-

rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-

neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne. Regeringen finder

det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader Danmark en ri-

melig fleksibilitet i implementeringen. Det er derudover væsentligt for re-

geringen, at forslaget medfører færrest mulige statsfinansielle konsekvenser

og byrder for erhvervslivet.

Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler

om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, idet de fo-

reslåede regler bl.a. vil medføre væsentlige omkostninger for domstolene.

Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Dan-

mark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødven-

digvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskelig-

gøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offent-

ligretlige hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-

ningen på dansk ret henset til, at insolvensforordningen er omfattet af rets-

forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld

implementering af direktivet som muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaud-

valg den 4. oktober 2024. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet ori-

enteret om sagen, herunder senest i forbindelse med forelæggelse af råds-

mødedagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 39/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Ruslands aggression mod Ukra-

ine: Kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på en status. Det forven-

tes, at der vil blive orienteret om den hidtidige indsats vedrørende ret-

lige modsvar og bekæmpelse af straffrihed for internationale forbry-

delser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine,

herunder om den seneste udvikling i arbejdet med oprettelsen af et

særtribunal til retsforfølgelse af aggressionsforbrydelser og en klage-

kommission, der kan træffe afgørelse om fordringer som følge af tab

og skader. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsfor-

følgelse af internationale forbrydelser begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar

2022 har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-

regi vedrørende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgiv-

ningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af be-

viser for potentielt begåede internationale forbrydelser.

Dagsordenspunktet har været på RIA-rådsmødet ad flere omgange. På

RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog man rådskonklusio-

ner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse

med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen var senest på dagsor-

denen for RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 40/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internatio-

nale forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammen-

hæng vedrører den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer

et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en beslutning om

ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. Den Internationale

Straffedomstol, ICC, har

–

i forhold til situationen i Ukraine

–

kun

jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden

og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydel-

sen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression

mod Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for

retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har

siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande

(pt. 37 medlemmer), der undersøger mulighederne for etablering af et

sådant særtribunal.

På RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024 oplyste Kommissio-

nen, at kernegruppen var nået til enighed om oprettelsen af et særtri-

bunal og om at gå videre med en model, hvor tribunalet oprettes via

en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukraine. Seneste møde i

kernegruppen, som fandt sted den 3.-4. februar 2025, markerede en

nærtstående afslutning på teknisk niveau i forhold til etableringen af

tribunalet. Det er forventningen, at man vil kunne starte forhandlinger

inden for rammerne af Europarådet inden 2. halvår af 2025.

Herudover er der oprettet et skadesregister for fordringer. Skadesregi-

stret tjener som en fortegnelse over fordringer og bevismateriale ved-

rørende skader, tab eller kvæstelser forårsaget af Den Russiske Føde-

rations internationalt retsstridige handlinger i eller mod Ukraine. Ska-

desregistret indledte proceduren for indgivelse af fordringer den 2.

april 2024. Den 1. februar 2025 havde registeret modtaget 13.000 ska-

deskrav for skader mod privat ejendom.

Endvidere er der indledt drøftelser om oprettelsen af en klagekommis-

sion, hvilket udgør det næste skridt imod en fuldstændig international

Side 41/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

erstatningsmekanisme, der skal træffe afgørelse om de fordringer, der

er registreret i skadesregistret. Der er i den forbindelse blevet afholdt

flere forberedende møder i Haag, hvor det retlige instrument til opret-

telse af klagekommissionen er blevet drøftet.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevis-

indsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a.

støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national eksper-

tise. Det bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforsk-

ning af situationen i Ukraine.

Hertil kommer, at Rigspolitiet

under ICC’s kriminaltekniske

rotati-

onsmodel i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående af

fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC i

fire uger for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser.

Senest har Rigspolitiet i perioden fra den 12.-27. oktober 2024 haft

udsendt et kriminalteknisk efterforskningshold bestående af tre krimi-

nalteknikere og en holdleder til Ukraine. Rigspolitiet planlægger at

udsende et yderligere efterforskningshold i 1. halvdel af 2025.

Endelig kan nævnes, at Ukraine den 13. november 2024 fik status som

observatør i Folkedrabsnetværket. Ukraine har desuden vedtaget an-

den del af en lovgivningspakke om tiltrædelse af Rom-statutten den

22. oktober 2024 og har deponeret ratifikationsinstrumentet med hen-

blik på tiltrædelse af Romstatutten. Ratifikationsinstrumentet trådte i

kraft januar 2025, hvorfor Ukraine nu er ICC-deltagerstat.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025 med

henblik på en status. Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret om

den seneste udvikling i arbejdet med etableringen af et særtribunal og

en klagekommission samt eventuelle yderligere retlige modsvar og

indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for in-

ternationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggres-

sion mod Ukraine.

Side 42/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Inter-

nationale Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik

ICC mulighed for at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menne-

skeheden samt krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementari-

tetsprincippet, at ICC kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv

gennemfører en effektiv efterforskning og retsforfølger de pågæl-

dende personer.

I dansk ret var folkedrab tidligere kriminaliseret i folkedrabsloven,

mens krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i

al væsentlighed kunne straffes efter gældende dansk ret, herunder

straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt,

frihedsberøvelse og hærværk. Disse bestemmelser finder ligeledes an-

vendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk

straffemyndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmel-

ser muliggjorde således, at personer, der havde begået bl.a. krigsfor-

brydelser, kunne holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark. Der var

imidlertid ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserede

forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.

Regeringen har

–

i kølvandet på Ruslands aggression mod Ukraine

–

haft et ønske om at indføre straffebestemmelser i dansk straffelov-

givning, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneske-

heden, krigsforbrydelser og tortur. Selvstændige straffebestemmelser

om disse forbrydelser sender et klart og vigtigt signal til omverdenen

og ikke mindst ofrene om, at sådanne forbrydelser ikke accepteres.

Derfor blev der i juni 2023 nedsat et udvalg (Krigsforbrydelsesudval-

get), der bl.a. fik til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan en selv-

stændig kriminalisering af forbrydelser mod menneskeheden,

Side 43/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

krigsforbrydelser og tortur bedst kunne gennemføres, samt et beslut-

ningsgrundlag for regeringens stillingtagen til, om Danmark skulle ra-

tificere ændringen af ICC-statutten om aggressionsforbrydelsen. Ud-

valget afgav en betænkning, herunder udkast til lovforslag, i juni 2024

(betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser).

Betænkningen har været i offentlig høring i perioden fra den 28. juni

2024 til den 20. august 2024, og et lovforslag, der bygger på lovudka-

stet i betænkningen, blev fremsat den 23. oktober 2024 og 1. behandlet

den 5. november 2024. Lovforslaget blev endeligt vedtaget den 17.

december 2024. Loven trådte i kraft den 1. januar 2025.

På baggrund af udvalgets betænkning besluttede regeringen endvidere

at ratificere ændringen til ICC-statutten om aggressionsforbrydelsen.

Ratifikationen blev effektueret den 1. januar 2025. Desuden er aggres-

sionsforbrydelsen nu selvstændigt kriminaliseret i dansk strafferet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om

kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Side 44/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod

Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukra-

ine og den ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke ind-

satsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine, her-

under gennem oprettelsen af et særtribunal for aggressionsforbrydel-

sen.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til ind-

samling og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, her-

under på EU-plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser be-

gået i Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-

rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 45/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om anven-

delse af Chartret: finansiering til fremme, beskyttelse

og håndhævelse af grundlæggende rettigheder

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på vedtagelse af rådskon-

klusioner om anvendelse af Chartret med fokus på finansiering til

fremme, beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende rettigheder.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side er man generelt positivt stillet over for udkastet til rådskonklusi-

oner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede i december 2020 en ny strategi om at

styrke anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder

(Chartret). Strategien indebærer bl.a., at Kommissionen hvert år præ-

senterer en beretning om anvendelsen af Chartret med fokus på et ud-

valgt tema. Kommissionen præsenterede den 10. oktober 2024 sin år-

lige beretning med fokus på finansiering til fremme, beskyttelse og

håndhævelse af grundlæggende rettigheder. Beretningen viser bl.a.,

hvordan EU bidrager til at fremme de rettigheder, frihedsrettigheder

og principper, der er fastsat i chartret gennem EU’s særlige finansie-

ringsprogrammer og sektorprogrammer. Af udfordringer inden for

området fremhæves i beretningen vanskeligheder med at finde oplys-

ninger om tilgængelig finansiering, manglende kapacitet til at ansøge

om finansiering og komplicerede ansøgnings- og rapporteringsproces-

ser samt begrænsede muligheder for at opnå langsigtet finansiering og

finansiering af kerneaktiviteter eller aktiviteter i visse sektorer.

Side 46/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

Som opfølgning på beretningen og de udfordringer, som er fremhævet

heri, har det polske EU-formandskab udarbejdet et udkast til rådskon-

klusioner om anvendelse af Chartret med fokus på finansiering til

fremme, beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende rettigheder,

der er sat på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025

med henblik på vedtagelse.

Første udkast til rådskonklusionerne blev udsendt den 19. december

2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i Rådets ar-

bejdsgruppe for grundlæggende rettigheder, borgerlige rettigheder og

fri bevægelighed for personer (FREMP).

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på

finansiering af aktiviteter, der har til formål at fremme, beskytte og

håndhæve de grundlæggende rettigheder, som følger af Chartret både

på EU og nationalt plan.

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer til medlems-

staterne. Medlemsstaterne opfordres bl.a. til

udnævne og facilitere

arbejdet for nationale kontaktpunkter, der som en

del af EU’s strategi

til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder

har til opgave at styrke informationsstrømmen og udbrede erfaringer

med anvendelse af Chartret og koordinere kapacitetsopbygningsind-

satsen, samt

yde

–

inden for rammerne af de nationale budgetpro-

cesser

–

tilgængelighed og lige adgang til national central- og projekt-

finansiering for civilsamfundsorganisationer, herunder sikre gennem-

sigtighed om den tilgængelige finansiering, og at sikre at allokering af

finansiering sker på en gennemsigtig og uafhængig måde.

Medlemsstaterne opfordres desuden til

yde tilstrækkelig og stabil

finansiering af aktiviteter, som statslige, regionale eller lokale myn-

digheder faciliterer for at implementere anvendelsen af Chartret,

sikre tilstrækkelig finansiering til nationale menneskerettighedsinsti-

tutioner, tilsvarende institutioner og ombudspersoner,

yde fair og

gennemsigtig finansiering inden for fremme og beskyttelse af

Side 47/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

grundlæggende rettigheder og afstå fra at foretage vilkårlige nedskæ-

ringer i tilskud, som ikke stemmer overens med demokratiske- og li-

gebehandlingsprincipper værdier, samt

understøtte EU’s efterforsk-

nings-

og revisionsagenturer i deres målsætning om at beskytte EU’s

budgetter.

Rådskonklusionerne indeholder endvidere en række opfordringer til

Kommissionen. Kommissionen opfordres til bl.a.

fortsætte med at

udforske og udvikle synergier mellem EU og medlemsstaternes finan-

siering inden for fremme, beskyttelse og håndhævelse af grundlæg-

gende rettigheder,

fortsætte med at promovere Kommissionens di-

rekte finansieringsprogrammer inden for grundlæggende rettigheder

samt

fortsætte med at fremme tilgængeligheden af programmet for

borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV-programmet),

som blev lanceret i 2021 og løber til 2027 og har til formål at beskytte

og fremme de rettigheder og værdier, der er nedfældet i EU-traktaterne

og i EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ved at støtte

civilsamfundsorganisationer, som er aktive på lokalt, nationalt og

tværnationalt plan, for et bredt udvalg af potentielle ansøgere. Kom-

missionen opfordres desuden til at fortsætte med aktivt at engagere sig

i dialogen med civilsamfundsorganisationer og menneskerettigheds-

forkæmpere,

fortsætte med at yde dedikeret og direkte finansie-

ringsmuligheder for civilsamfundsorganisationer for at støtte effektive

og bæredygtige projekter,

fortsætte dets tætte samarbejde med EU’s

efterforsknings- og revisionsagenturer samt

forsætte med at sikre et

stærkt fokus på udfordringer inden for grundlæggende rettigheder i

overensstemmelse med TEU artikel 21 og gennem eksterne finansie-

ringsinstrumenter.

Der har fra dansk side været fokus på at sikre, at det tydeligt fremgår

af rådskonklusionerne, at der er tale om finansiering inden for den ek-

sisterende flerårige finansielle ramme (Multiannual Financial

Framework), og at rådskonklusionerne dermed ikke kommer til at fo-

regribe de kommende forhandlinger herom.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 48/49

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. marts 2025 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA rådsmøde 6-7/3-25 - justitsdelen

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred opbakning til rådskonklusionerne blandt

medlemsstaterne. Det er dermed også forventningen, at medlemssta-

terne vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklu-

sioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 49/49