Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 10/3-25 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2980049_0001.png
NOTAT
1. Det Europæiske Semester 2025
19. februar 2025
J.nr. 2025 - 825
- Politisk drøftelse, godkendelse og vedtagelse
Nyt notat
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resumé
EPSCO-Rådet skal under punktet om det europæiske semester 2025 traditionen tro
godkende Den Fælles Beskæftigelsesrapport samt vedtage rådskonklusioner om
både Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den Årlige Undersøgelse for Bæredyg-
tig Vækst. Den Fælles Beskæftigelsesrapport kortlægger udviklingen på beskæfti-
gelses- og socialområdet i medlemslandene. Herudover ventes en politisk drøftelse
i regi af semesteret, som det er kutyme. Emnet for drøftelsen kendes endnu ikke.
Rapporten og rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen støtter udkast til henholdsvis Den Fælles Beskæftigelsesrapport og
rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Den Fælles Beskæftigelsesrapport
Den Fælles Beskæftigelsesrapport
(Joint Employment Report, JER),
der udarbejdes
årligt, er en uddybende analyse af udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet
i medlemslandene. Rapporten er del af det europæiske semester, der bidrager til
koordinationen af økonomisk, finansiel, beskæftigelses- og socialpolitik i EU.
Rapporten har igen i år fokus på principperne i
EU’s
sociale søjle. Bl.a. er med-
lemslandenes nationale 2030-mål vedrørende
beskæftigelse, opkvalificering
og
so-
cial inklusion
som skal bidrage til at nå de fælleseuropæiske 2030-mål
integre-
ret i rapporten.
Forud for EPSCO-rådsmødet er rapportudkastet og dertilhørende rådskonklusioner
blevet behandlet i Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Socialkomitéen (SPC), der
rådgiver EPSCO-Rådet om udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og af
de sociale forhold.
3. Formål og indhold
På rådsmødet skal EPSCO-Rådet vedtage udkastet til Den Fælles Beskæftigelses-
rapport.
Blandt rapportens hovedbudskaber er:
Til trods for udfordrende økonomiske omstændigheder i 2024 er arbejdsstyrken
vokset i EU
og dette på tværs af de fleste sektorer.
EU oplever historisk lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse. I en kontekst
hvor færre EU-borgere er i den arbejdsdygtige alder, skyldes dette i høj grad ar-
bejdskraft fra tredjelande, samt at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet selv
efter pensionsalderen.
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 10. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 10/3-25 - beskæftigelsesdelen
Flere personer fra underrepræsenterede grupper, såsom unge, kvinder og lavt
uddannede samt personer med minoritetsbaggrund, er indtrådt på arbejdsmarke-
det. Kommissionen vurderer, at der fortsat kan ske forbedringer.
Antallet af personer, som arbejder på midlertidige kontrakter og deltid, såsom
vikarer, er nu under niveauet fra før pandemien.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft anses fortsat som en flaskehals for produkti-
vitet og vækst, om end den øgede indsats for at matche arbejdstageres kvalifika-
tioner med rette arbejdsgivere har bidraget til, at dette er lidt mindre udtalt.
Selvom mindstelønningerne er steget, er der fortsat ikke tale om reallønsstignin-
ger grundet den fortsat høje inflation.
Det fremhæves også, at fattigdom i EU generelt er faldende, men at børnefattig-
dommen fortsat ligger på et stabilt niveau, som er højere end for resten af be-
folkningen.
Indkomstuligheden ligger fortsat på et stabilt niveau, men det bemærkes, at
energifattigdommen er stigende for andet år i træk.
Kommissionen har et større landefokus i dette års Fælles Beskæftigelsesrapport -
konkret ved at have implementeret
dele af den foreslåede ”EU-ramme
for social
konvergens” (Social
Convergence Framework, SCF)
i rapporten.
Ud over Den Fælles Beskæftigelsesrapport skal der på rådsmødet vedtages råds-
konklusioner om rapporten. I skrivende stund er rådskonklusionerne under udarbej-
delse på teknisk niveau. Disse forventes dog som vanligt blot at afspejle indholdet i
Den Fælles Beskæftigelsesrapport.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelse af de Den Fælles Beskæftigelsesrapport samt rådskonklusionerne har
ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-
hvervsøkonomiske og statsfinansielle effekter i det omfang, at en konsistent imple-
mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig
vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold orienteres forud for
EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
2
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 10. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 10/3-25 - beskæftigelsesdelen
Der forventes bred opbakning til vedtagelse af Den Fælles Beskæftigelsesrapport
med dertilhørende rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte vedtagelsen af Den Fælles Beskæftigelsesrapport og godken-
delsen af rådskonklusionerne.
Regeringen finder det positivt, at vigtige dagsordener såsom dialog med arbejds-
markedets parter, opkvalificering og håndteringen af inflationen er fremhævet i
Den Fælles Beskæftigelsesrapport. Det er vigtigt at fastholde fokus på at sikre et
velfungerende, bæredygtigt og inklusivt arbejdsmarked.
Fra dansk side støtter man generelt op om et effektivt europæisk semester, der un-
derstøtter genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økono-
mier. Dette inkluderer ikke mindst høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økono-
miske strukturer, der er stabile og robuste over for lavkonjunkturer og kriser, som
især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet.
For regeringen er det centralt, at det fortsat er EU’s medlemslande, der har det pri-
mære ansvar for at træffe beslutninger på beskæftigelses- og socialområdet. Det
sikrer, at beslutninger træffes tæt på borgerne, og at der kan tages hensyn til lande-
nes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller. Regeringen lægger
derfor vægt på, at arbejdet med
EU’s
sociale søjle
i tillæg til respekten for kom-
petencefordelingen mellem EU og medlemslandene og nærhedsprincippet
fuldt
ud respekterer hensynet til landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og vel-
færdsmodeller og arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3