Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 11/3-25 - økofin Bilag 1
Offentligt

24. februar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11.03.2025

1) Konkurrenceevne, simplificering og forbedringer af erhvervsmiljøet i Europa: Om-

nibuspakken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

2) Ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(DAC9)

KOM(2024)497

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmini-

steriet og Forsvarsministeriet

4) Internationale møder: Opfølgning og forberedelse af G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer hhv. 26/27. februar og 23/.24 april samt IMF’s forårsmøder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådskonklusioner om en skatteforenklingsdagsorden, som understøtter EU’s kon-

kurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Dagsordenspunkt 1: Konkurrenceevne, simplificering og

forbedringer af erhvervsmiljøet i

Europa: Omnibuspakken

KOM-dokumenter foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 11. marts 2025 at skulle drøfte det første såkaldte omnibusfor-

slag om forenkling af krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og

ansvarlig virksomhedsadfærd, samt en

simplificering af EU’s forordning om

kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen). CBAM lægger

en pris på indlejret CO2 i importerede varer fra ikke-EU lande, det såkaldte

CBAM-bidrag. Omnibusforslaget ventes offentliggjort 26. februar 2025.

Omnibusforslaget skal ses i lyset af Kommissionens målsætning om at redu-

cere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. (35 pct. for små og

mellemstore virksomheder). Omnibusforslaget ventes at berøre fire EU-rets-

akter om hhv. direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD), direktiv om bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD),

taksonomiforordningen og CBAM.

Kommissionens konkurrenceevnekompas indikerer, at det første omnibusfor-

slag vil lægge op til omfattende forenklinger med fokus på at beskytte virk-

somheder mod utilsigtede byrder samtidig med, at essentielle informationsbe-

hov for investorer mødes inden for rammerne af reguleringens formål. For-

slaget er en del af opfølgningen på Draghi-rapporten og arbejdet med at

styrke den europæiske konkurrenceevne og produktivitet.

Regeringen støtter Kommissionens mål om at reducere virksomhedernes ad-

ministrative byrder ved at strømline og forenkle kravene om bæredygtigheds-

rapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om at

fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt, herunder

til indfrielsen af EU’s kli-

mamål, global klimahandling og øvrige elementer i den grønne dagsorden.

ECOFIN vil muligvis også skulle drøfte Kommissionens andet omnibusforslag

vedr. nemmere udmøntning og simplificeringer af EU’s investeringsfonde.

Det er vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilisering af flere pri-

vate investeringer i EU, og man ser i den sammenhæng positivt på forslag

målrettet bedre anvendelse af EU’s strategiske fonde. Regeringen lægger vægt

på, at midlerne målrettes mod at skabe størst mulig merværdi.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske

dagsorden. I sine

politiske retningslinjer af 18. juli 2024 for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år.

Side 2 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Som opfølgning herpå fremlagde Kommissionen 29. januar 2025 sit såkaldte

Konkurrenceevnekompas, en meddelelse der udpeger de overordnede priorite-

rer for arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne på basis af bl.a. Draghi-

rapporten. Meddelelsen identificerer bl.a. overordnede udfordringer for EU's

konkurrenceevne samt indsatsområder og konkrete tiltag, som Kommissionen

vil fremlægge og igangsætte i 2025 og 2026 for at adressere EU’s

konkurrence-

evneudfordringer. Det øgede fokus på EU’s konkurrenceevne hos den nye Kom-

mission såvel som i EU-debatten

generelt skal ses i lyset af, at EU’s konkurren-

ceevne halter efter særligt USA’s, især pga. svagere europæisk produktivitetsud-

vikling, hvilket gradvist medfører lavere realindkomst og velstand i EU.

Regelforenklinger og byrdereduktioner ventes at blive en stor del af konkurren-

ceevnedagsordenen. Bl.a. fremgår det af Von der Leyens politiske retningslinjer

og Konkurrenceevnekompasset, at det skal være nemmere at drive virksomhed,

og at der skal være et fokus på at reducere administrative byrder og regelforenk-

ling, herunder gennem færre rapporteringsforpligtelser.

Konkret har Kommissionen et mål om at reducere alle administrative byrder

med mindst 25 pct. generelt, og med mindst 35 pct. for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er)

i den nuværende Kommissions mandatperiode. En re-

duktion af de administrative byrder i Europa med 25 pct. vil indebære en byr-

dereduktion svarende til 37,5 mia. euro.

Derudover peger Draghi-rapporten

om EU’s konkurrenceevne på, at der er be-

hov for at styrke EU’s beslutnings-

og implementeringsproces (governance).

Draghi-rapporten fremhæver således, at der er behov for en forenkling af regler

og reduktion af administrative byrder for europæiske virksomheder, samt et

større fokus på omkostningerne ved al ny regulering. Der peges bl.a. på, at virk-

somheder i EU i dag både skal håndtere hyppige ændringer og overlap af eksi-

sterende regler, og samtidigt navigere i nationale forskelle i implementeringen

af reglerne, og at byrderne er særligt

tunge for SVM’er.

For at imødekomme sin målsætning forventes Kommissionen at fremsætte en

række omnibusforslag (en pakke bestående af flere forslag til nye lovtekster eller

ændringer af eksisterende lovtekster) vedr. regelforenklinger bredt set.

Det første omnibusforslag

om forenkling af rapporteringskrav på bæredygtig-

hedsområdet ventes offentliggjort 26. februar 2025. ECOFIN ventes at drøfte

forslaget på mødet 11. marts 2025

Det andet omnibusforslag,

der primært ventes at omhandle ændringer i og sim-

plificeringen af en række investeringsfonde i EU, ventes også snart offentlig-

gjort. Hvis forslaget offentliggøres inden ECOFIN 11. marts 2025, ventes ECO-

FIN også at drøfte dette forslag.

Rådet for konkurrenceevne (COMPET) ventes også at drøfte forslaget 6. marts 2025.

Side 3 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Det ventes, at det tekniske arbejde med alle omnibusforslag skal foregå i en ny

ad hoc-arbejdsgruppe

i regi af Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) med

inddragelse af relevante eksperter fra andre rådsformationer, ligesom andre

rådsformationer, herunder ECOFIN fortsat kan drøfte omnibusforslagene. Dele

af omnibusforslagene vil muligvis skulle drøftes i forskellige relevante arbejds-

grupper.

3. Formål og indhold

Kommissionen har i sin meddelelse om Konkurrenceevnekompasset af 29. ja-

nuar 2025 og sin meddelelse om implementering og simplificering i Europa af

12. februar 2025 angivet, at det første omnibusforslag vil lægge op til en omfat-

tende forenkling inden for bæredygtighedsrapportering og ansvarlig virksom-

hedsadfærd.

På baggrund af disse meddelelser ventes det første omnibusforslag at fokusere

på at strømline og forenkle rapporteringskrav i tre retsakter på bæredygtigheds-

området, nemlig direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Cor-

porate Sustainability Reporting Directive,

CSRD), direktiv om virksomheders

ansvarlige adfærd (’due

diligence’)

i forbindelse med bæredygtighed (Corporate

Sustainability Due Diligence Directive,

CSDDD) og forordning om fastlæggelse

af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen).

Disse tre retsakter er alle en del af Kommissionens europæiske Grønne Pagt

(European Green Deal).

CSRD og taksonomiforordningen har til formål at bidrage til mobilisering af

privat kapital til bæredygtig omstilling ved at stille krav til store virksomheders

(og børsnoterede SMV’ers) bæredygtighedsrapportering, der bl.a. skal mod-

virke, at virksomheder forsøger at fremstå grønnere, end de reelt set er (’green-

washing’),

samt sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed. CSDDD forplig-

ter de største virksomheder

til at udføre risikobaseret afdækning af konsekven-

ser på menneskerettigheds- og miljøområdet gennem virksomhedernes forsy-

ningskæder. Ved at bruge den risikobaserede afdækning skal de identificere, fo-

rebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø i deres egen

forretning, deres datterselskaber og deres globale aktivitetskæder.

Konkret ventes omnibusforslaget at indeholde ændringer til CSRD, CSDDD og

taksonomiforordningen, der skal sikre bedre tilpasning af kravene til investo-

rernes behov, finansielle målemetoder, der ikke afskrækker investeringer i min-

dre virksomheder i overgangsperioder, og sørge for rapporteringsforpligtelser,

der er proportionale med virksomhedernes størrelse og økonomiske aktiviteter.

Særligt ventes forslaget at adressere det nuværende problem med, at mindre

underleverandører i større forsyningskæder pålægges uforholdsmæssige bære-

dygtighedsrapporteringsforpligtelser.

Direktivet gælder virksomheder i EU, der både har over 1000 ansatte og en omsætning over 450

mio. euro, mens virksomheder uden for EU falder under direktivet, hvis de har en omsætning på

over 450 mio. kr. inden for EU’s grænser.

Side 4 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Ydermere ventes forslaget at kunne indebære en række tekniske ændringer, der

skal lette de administrative byrder ved kulstofgrænsetilpasningsmekanismen

(Carbon

Border Adjustment Mechanism,

CBAM) også kendt som EU’s CBAM-

bidrag. Med CBAM-forordningen prissættes CO2-udledningerne ved produk-

tion af en række varer, der produceres i tredjelande og importeres til EU, som

så lægges til prisen på de importerede produkter. CBAM er rettet mod import af

CO2-intensive produkter for at forhindre, at EU's indsats for at reducere driv-

husgasemissioner opvejes af import af produkter, der er fremstillet i tredjelande

med mindre ambitiøse klimapolitikker. Forordningen er således et alternativ til

gratiskvoterne i EU’s emissionshandelssystem (Emissions

Trading System,

ETS) og skal forhindre udflytning af produktion (lækage) eller import af kulstof-

intensive produkter. Forordningen omfatter produkter fra følgende sektorer:

cement, aluminium, brint, gødning, elektricitet samt jern og stål.

Det er forventningen, at forslaget til ændringerne af CBAM-forordningen vil in-

debære en ændring af grænseværdien for, hvornår forordningen finder anven-

delse (aktuelt gælder regelværket for import af de omfattede varer, der oversti-

ger en værdi af 150 euro) til en grænseværdi, der baserer sig på mængden af

indlejret CO2 i det importerede produkt. De omfattede virksomheder er således

alle virksomheder i EU, der indfører cement, aluminium, brint, gødning, elek-

tricitet samt jern og stål og en række simple produkter baseret på disse vare-

grupper (fx jernbaneskinner og ståltanke) til en værdi over 150 euro fra ikke-

EU-lande

. Kommissionens foreløbige undersøgelser viser, at næsten alle (97

pct.) af de CO2-udledninger, der er omfattet af CBAM-forordningen, kun stam-

mer fra 20 pct. af de virksomheder, der er omfattet af forordningen. Kommissi-

onen ventes derfor at fastsætte bagatelgrænsen sådan, at størstedelen af virk-

somheder, der i dag er omfattet, undtages fra forordningens krav, herunder krav

om at indberette mængden af de omfattede varegrupper, som importeres, pro-

duktets direkte CO2-forbrug under produktionen, samt det indirekte CO2-for-

brug indlejret i det elektricitetsforbrug, som har været nødvendigt for produk-

tionen. Forslaget forventes derudover at forenkle ansøgnings- og udstedelses-

processen for autoriseringen af europæiske importører af CBAM-omfattede va-

rer og ændre og lempe på rapporteringskravene til de omfattede virksomheder,

fx ved at introducere standardskemaer for CO2-udleding per produkt og en ud-

skydelse af fristen for rapporteringsforpligtelsen for virksomhederne.

Hertil ventes Kommissionen at prioritere, at mindre virksomheder i værdikæ-

den ikke bliver indirekte ramt af utilsigtede byrder. Endelig er det Kommissio-

nens bredere ambition i konkurrenceevnekompasset, at digitalisering skal gå

hånd i hånd med forenkling for at reducere rapporteringsbyrder, herunder gen-

nem brug af digitale formater med standardiserede data.

Varer med oprindelse i Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island samt områderne Ceuta og Me-

lilla er dog ikke omfattet.

Side 5 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Samlet set skal det første omnibusforslag stille de europæiske virksomheder

bedre i den internationale konkurrence ved at reducere byrder og omkostninger

forbundet med bæredygtighedsrapportering.

Det er muligt, at det andet omnibusforslag vil blive offentliggjort inden rådsmø-

det og blive del af drøftelsen på ECOFN 11. marts 2025. Baseret på Kommissio-

nens meddelelse af 12. februar 2025 om implementering og simplificering i Eu-

ropa er formålet med forslaget at lette udmøntningen af en række af EU’s stra-

tegiske investeringsfonde, herunder

InvestEU

og Den Europæiske Fond for

Strategiske Investeringer (EFSI), og at reducere rapporteringsbyrden for disse

fonde. Formålet med InvestEU, EFSI og andre strategiske investeringsfonde er

at mobilisere investeringer, herunder særligt private investeringer, der kan

fremme strategisk vigtige områder for EU såsom EU’s konkurrenceevne samt

den grønne og digitale omstilling. Størstedelen af midlerne under de strategiske

investeringsfonde er konkurrenceudsat gennem ansøgninger om støtte til spe-

cifikke projekter. Fondene stiller i udbredt omfang finansielle garantier med of-

fentlige midler til rådighed for disse projekter. Garantiernes hensigt er at til-

skynde private investorer til at investere i projekter, som de på normale mar-

kedsvilkår ikke ville investere i.

Det er muligt, at det andet omnibusforslag primært vil handle om at øge EU’s

mulighed for at stille finansielle garantier til strategisk vigtige investeringer og

dermed øge det samlede investeringsniveau. Desuden ventes forslaget at lægge

op til forenklinger i rapporteringsforpligtelsen for brugere af disse fonde, her-

under særligt for SMV’er, således at administrative

barrierer forbundet med

SMV’ernes brug af fondene mindskes, hvilket kan øge brugen af fondene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CSRD er først og fremmest implementeret i årsregnskabsloven, revisorloven og

lovgivning på det finansielle område. Loven, der implementerer CSRD i Dan-

mark, trådte i kraft 1. juni 2024. Rapporteringsforpligtelsen indfases for de om-

fattede virksomheder, så store børsnoterede virksomheder med over 500 an-

satte skal rapportere for regnskabsåret 2024, mens de øvrige (ca. 2.000) store

virksomheder skal rapportere fra regnskabsåret 2025. Børsnoterede SMV’er –

ca. 60 virksomheder

–

bliver omfattet fra regnskabsåret 2026 (men kan udsætte

deres rapportering til 2028). Standarder og indberetningstaksonomi for bære-

dygtighedsrapporteringen finder direkte anvendelse i Danmark og skal ikke im-

plementeres i dansk ret. Tilsvarende finder taksonomiforordningen og CBAM-

forordningen direkte anvendelse. En lov om supplerende bestemmelser til for-

ordning om indførelse af CBAM trådte i kraft 1. januar 2025.

Side 6 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Ændringer i direktiver vil kræve efterfølgende implementering i dansk ret. Det

drejer sig bl.a. om anvendelsesområde for reguleringen, ikrafttrædelse og virk-

ning, og de bæredygtighedsemner, som virksomhederne skal rapportere om.

Ændringer i rapporteringsstandarderne, taksonomiforordningen og CBAM-for-

ordningen kan foretages uden efterfølgende implementering i dansk ret.

CSDDD blev vedtaget i sommeren 2024 og trådte i kraft for medlemsstaterne

den 26. juli 2024. CSDDD stiller krav om, at medlemsstaterne skal have imple-

menteret direktivet i national ret senest den 26. juli 2026. Kravene indfases lø-

bende for de omfattede virksomheder i perioden 2027-2029. Danmark har ikke

implementeret CSDDD endnu.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslag

til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive statsfinansielle

konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. Tiltag kan på den anden side

også have negative statsfinansielle konsekvenser, hvis fx fjernelse eller udvan-

ding af værnsregler medfører et mindreprovenu. En nærmere vurdering vil af-

hænge af det eller de konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. En nærmere vur-

dering vil afhænge af det eller de konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at øge virksomhedernes produk-

tivitet. En nærmere vurdering vil afhænge af det eller de konkrete forslag.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være positive over for det første omnibusforslag,

med henvisning til, at det kan reducere virksomhedernes administrative byrder

og styrke de europæiske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Der

kan være forskellige holdninger blandt EU-landene til, hvilke elementer i CSRD,

CSDDD og taksonomiforordningen, der bør ændres, herunder hvor mange virk-

somheder som bør være omfattet, omfanget af rapporteringen, og om kravene

til virksomhederne bør udskydes eller ej.

Side 7 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Det forventes, at flere EU-lande vil være positive ift. forenklingerne i CBAM-

forordningen. Den forventede ændring af grænsen fra 150 EUR til en tærskel-

værdi baseret CO2 ventes eksempelvist at blive taget positivt imod af størstede-

len af EU-landene pga. byrdelettelser for erhvervslivet og myndigheder. Der kan

samtidig være fokus på, om ændringen vil blive understøttet i de nationale og

EU-centraliserede toldovervågningssystemer. De forventede strømligninger har

været længe efterspurgt af EU-landenes myndigheder og store dele af indu-

strien. EU-lande med betydelig egenproduktion af CBAM-varer ventes omvendt

at være mere forbeholdne over for forenklingerne, da lempelser af rapporte-

ringskrav i visse tilfælde eventuel vil kunne have effekt på selvsamme produkti-

onssektorer i EU-landene.

Der er blandt EU-landene enighed om, at mobilisering af private investeringer

kan og bør spille en større rolle fremover mhp. at fremme EU’s konkurrence-

evne. En omnibuspakke med et formål om at lette udmøntningen og sikre bedre

anvendelse af EU’s strategiske investeringsfonde, herunder InvestEU, som kan

sikre mobilisering af flere private investeringer, forventes derfor at få en positiv

modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at reducere virksomheder-

nes administrative byrder ved bl.a. at strømline og forenkle kravene om bære-

dygtighedsrapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om

at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt. Videre finder regeringen det også vigtigt,

at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for erhvervslivet samtidig

med, at forordningens bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål, global klima-

handling og øvrige elementer i den grønne dagsorden ikke reduceres.

Det er vigtigt for regeringen at skabe en markant og reel byrdereduktion for de

omfattede virksomheder. Det er samtidig vigtigt at sikre sammenlignelighed og

gennemskuelighed i bæredygtighedsrapporteringen, så virksomhederne kun

skal levere de oplysninger, som markedet efterspørger ift. grøn finansiering.

Endelig er det vigtigt for regeringen med en ambitiøs fælles EU-indsats for stan-

dardisering, digitalisering og automatisering af virksomhedernes arbejde med

at indsamle, behandle og dele data om bæredygtighed.

Det er samtidigt vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilisering af

flere private investeringer i EU, og man ser i den sammenhæng positivt på for-

slag målrettet bedre anvendelse

af EU’s strategiske fonde. Regeringen lægger

vægt på, at midlerne målrettes mod at skabe størst mulig merværdi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Dagsordenspunkt 2: Forslag til ændring af direktiv nr.

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på

beskatningsområdet (DAC9)

KOM(2024)497

1. Resume

ECOFIN vil muligvis 11. marts 2025 opnå enighed om forslag om ændring af

direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

, også kaldet

DAC9. DAC9-forslaget blev fremsat af Kommissionen den 28. oktober 2024.

Kommissionens forslag indebærer, at der skal etableres en fælles ordning,

hvorefter EU-landenes nationale kompetente myndigheder (i Danmark Skat-

testyrelsen) indbyrdes vil skulle udveksle centralt indberettede oplysninger om

multinationale koncerner eller visse store nationale koncerner. De indberet-

tede oplysninger er nødvendige for myndighedernes vurdering af og kontrol

med, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve eks-

traskat som følge af den

nationale lovgivning om implementering af EU’s mi-

nimumsbeskatningsdirektiv

, som udmønter OECD-aftalen om international

beskatning

, konkret aftalens søjle 2 om minimumsbeskatning på 15 pct. af

større multinationale koncerner.

Minimumsbeskatningsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr.

1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder (mini-

mumsbeskatningsloven). I tillæg til OECD-aftalen er der vedtaget et standard-

skema for indberetning (GIR) og en modelaftale for en multilateral aftale om

automatisk udveksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente myndighe-

der (GIR MCAA).

Kommissionens nye forslag understøtter koncernernes mulighed for at indbe-

rette centralt via moderselskabet eller anden udpeget enhed. Direktivforslaget

indfører samtidig OECD’s GloBE Information Return (GIR) som standard-

skema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat i EU for multinationale

koncerner og visse store nationale koncerner. Bestemmelserne om det admini-

strative samarbejde i Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad OECD’s GIR

MCAA.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. ja-

nuar 2025.

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatnings-

området og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF.

Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskat-

tesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.

Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy

–

Global Anti-Erosion Model

Rules (Pillar II).

Side 9 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Regeringen støtter, at det nye direktivforslag i videst muligt omfang afspejler

aftalerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent implementering i EU-

landene. Regeringen støtter således også Kommissionens forslag, der vil bi-

drage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne mere effektiv, sam-

tidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne holdes på det nødven-

dige minimum.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til

løbende at kunne opdatere standardskemaet ved delegerede retsakter, idet be-

myndigelsen er begrænset til ændringer, der følger af internationale aftaler

herom i regi af OECD.

Regeringen vil desuden arbejde for, at de valgte løsninger skal være effektive

og mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er Direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (DAC), der har været et blandt flere initiativer, der

løbende har øget gennemsigtigheden på skatteområdet og styrket samarbejdet

mellem EU-landenes kompetente myndigheder (i Danmark Skattestyrelsen)

med henblik på at fremme en mere fair og effektiv beskatning i EU.

Direktivet er ændret og styrket flere gange

–

første gang den 9. december 2014

med DAC2, som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest den 17. oktober

2023 med DAC8, som forpligter udbydere af tjenesteydelser relateret til

kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om deres kunders

transaktioner med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles mellem

EU-landenes kompetente myndigheder.

Direktivforslaget indebærer en udvidelse af det administrative samarbejde til

nu også at skulle omfatte udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet

centralt af multinationale og visse store nationale koncerner (koncerner med en

årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr.).

Direktivforslaget skal derfor også ses i sammenhæng med den politiske aftale

om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i

OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion

and Profit Shifting. Denne

aftales spor 2, Global Anti-Base Erosion Rules (GloBE-modelreglerne), blev im-

plementeret i EU-regi med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af

15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinatio-

nale koncerner og store nationale koncerner i EU (minimumsbeskatningsdirek-

tivet), mens direktivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1535 af 12. de-

cember 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskat-

ningsloven). Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven følger GloBE-model-

reglerne, dog således at store nationale koncerner også omfattes grundet hen-

synet til EU-Traktatens regler om fri etableringsret.

Side 10 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev der indført regler om be-

regning og opkrævning af ekstraskat hos koncerner, som i nogle af de jurisdik-

tioner, hvor koncernen har sine enheder, effektivt beskattes med en skattesats

på under 15 pct. Hvis fx et datterselskab betaler en effektiv skat under 15 pct.,

vil moderselskabet blive pålagt en ekstraskat, så den effektive skat for dattersel-

skabet bringes op til 15 pct. Således vil den globale effektive minimumsbeskat-

ning bidrage til at mindske den skadelige skattekonkurrence mellem landene,

til at begrænse udflytning af indkomst til beskatning i lavskattelande og til at

hæmme tilskyndelsen til at indføre eller opretholde særlige ordninger med for-

højede skattemæssige fradrag mv.

Minimumsbeskatningsloven indførte en regel om indkomstmedregning (IIR

–

Income Inclusion Rule) og en regel om underbeskattet overskud (UTPR

–

Un-

dertaxed Profit Rule). Reglen om UTPR anvendes i tilfælde, hvor det ultimative

moderselskab i koncernen er beliggende i et land, der ikke har indført regler

svarende til OECD-aftalen. Dernæst indførte loven en regel om indenlandsk

ekstraskat (QDTT

–

Qualified Domestic Top-up Tax), der for danske koncer-

nenheder i multinationale koncerner betyder, at den ekstraskat, som disse kon-

cernenheder måtte blive pålagt, tilfalder Danmark og ikke udlandet.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven fastsætter, at der årligt i et standard-

skema skal indgives oplysninger om ekstraskat til de kompetente myndigheder.

Ud over oplysninger til beregning af den effektive skattesats, ekstraskat og allo-

kering af ekstraskatten, skal skemaet indeholde oplysninger om koncernenhe-

dernes identitet (herunder skatteregistreringsnummer), selskabsstruktur, samt

de beslutninger, der er truffet i henhold til minimumsbeskatningsdirektivet og

-loven.

Standardskemaet med oplysninger om ekstraskat er både et risikovurderings-

værktøj og et grundlag for Skatteforvaltningen til at kunne vurdere og kontrol-

lere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat. I bemærkningerne til lov-

forslaget om minimumsbeskatning blev det i overensstemmelse med GloBE-

modelreglerne og minimumsbeskatningsdirektivet forudsat, at henvisningen til

”standardskemaet”, skulle forstås som en henvisning til det standardskema, der

er vedtaget i regi af OECD -

”GloBE Information Return (GIR)”.

I udgangspunktet påhviler pligten til at indgive standardskemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat den enkelte koncernenhed (lokal indberetning). Det indebæ-

rer, at alle koncernenheder skal indgive oplysninger om ekstraskat til de kom-

petente myndigheder i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende. Da stan-

dardskemaet indeholder oplysninger, som efter omstændighederne vil være

identiske for koncernenheder inden for samme koncern, er der mulighed for, at

koncernens moderselskab eller en anden udpeget indberettende enhed kan ind-

give standardskemaet for og på vegne af hele koncernen (central indberetning).

Det er en forudsætning for at kunne benytte central indberetning, at der er ind-

gået en betinget samarbejdsaftale mellem de kompetente myndigheder i de af

Side 11 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

koncernen berørte jurisdiktioner, og at indberetningen af standardskemaet fak-

tisk foretages. Det er forventningen, at de fleste koncerner vil benytte sig af

denne administrativt enklere mulighed for central indberetning.

I tillæg til OECD-aftalen er der ud over standardskemaet for indberetningen

(GIR) også vedtaget en modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk ud-

veksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente myndigheder (GIR MCAA).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles

efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og

høring af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at understøtte de multinationale koncerner og visse

store nationale koncerners mulighed for at foretage den administrativt lettere

centrale indberetning af oplysninger om ekstraskat i EU. Samtidig skal forslaget

sikre, at de kompetente myndigheder i EU-landene får de nødvendige oplysnin-

ger for at kunne vurdere og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve eks-

traskat.

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev det fastlagt, hvilke oplys-

ninger der skal indgå i beregningsgrundlaget. Dertil er alle omfattede koncer-

nenheder forpligtet til at indgive oplysningerne, herunder ved brug af et stan-

dardskema.

Med Kommissionens forslag etableres en ordning, hvorefter EU-landenes kom-

petente myndigheder indbyrdes nu også skal udveksle sådanne centralt indbe-

rettede oplysninger. Oplysningerne er nødvendige for deres vurdering og kon-

trol af, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve eks-

traskat hos de af direktivet omfattede koncerner. Forslagets bestemmelser om

det administrative samarbejde lægger sig tæt op ad OECD’s GIR MCAA, hvilket

vil sikre, at udvekslingen holder sig inden for rammerne af det i OECD-regi af-

talte og således også svarer til det, der vil være gældende i forhold til udvekslin-

gen med tredjelande.

Når direktivforslaget er implementeret i EU-landene, vil der mellem disse være

indgået en gældende betinget aftale mellem myndigheder.

Med hensyn til udveksling af oplysninger om ekstraskat med de kompetente

myndigheder i tredjelande, vil der skulle indgås betingede aftaler mellem EU-

landene og sådanne jurisdiktioner. Det forventes at ske i form af den i OECD-

regi vedtagne modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk udveksling af

oplysninger. Med modelaftalen udveksles oplysninger i GIR-standardskemaet

mellem de berørte kompetente myndigheder (”Multilateral Competent Autho-

rity Agreement on the exchange of GloBE-information”

(GIR MCAA)).

Forslaget indfører samtidig OECD’s GIR som standardskema for

multinationale

og visse store nationale koncerners indgivelse af oplysninger om ekstraskat og

Side 12 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

giver Kommissionen bemyndigelse til ved delegeret retsakt at opdatere stan-

dardskemaet for at bringe det i overensstemmelse med ajourføringer aftalt i

OECD. Bemyndigelsen er i forbindelse med forhandlingerne blevet tidsmæssigt

afgrænset til 4 år for at imødekomme de EU-lande, der har fremsat ønske om,

at opdateringerne i stedet skulle ske ved gennemførelsesretsakter vedtaget af

Rådet.

Det foreslås, at direktivforslaget skal være gennemført i EU-landene senest den

31. december 2025.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar

2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF ar-

tikel 113 og 115. Europa-Parlamentet har den 12. februar 2025 godkendt Kom-

missionens forslag uden ændringer.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionens forslag har til formål dels at operationalisere artikel 44 i Rådets

direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 ved at fastsætte ensartede ind-

beretningskrav for koncerner inden for direktivets anvendelsesområde samt

dels at udvide anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger

mellem skattemyndighederne om ekstraskat indgivet af multinationale og store

nationale koncerner.

Det er Kommissionens opfattelse, at retssikkerhed og klarhed for multinatio-

nale virksomheder og kompetente myndigheder kun kan sikres ved at etablere

et fælles regelsæt, som gælder for alle EU-lande. Det er Kommissionens opfat-

telse, at dette kun kan opnås, hvis indberetningsforpligtelserne vedtages cen-

tralt og gennemføres på ensartet vis.

Det er Kommissionens vurdering, at et EU-initiativ tilfører merværdi i forhold

til, hvad en lang række nationale gennemførelsesmetoder baseret på retligt ik-

kebindende GloBE-modelregler vil kunne opnå. Der henvises til: 1) at indførel-

sen af en af EU-landene fuldt ud afstemt fælles retlig ramme for indberetning

og udveksling vil gøre det lettere for multinationale virksomheder at opfylde

indberetningskravene; 2) at udvekslingen af oplysningerne vil blive understøt-

tet af en fælles it-infrastruktur; og 3) at en ensartet implementering på EU-plan

vil give skatteyderne retssikkerhed med hensyn til deres indberetningsforplig-

telser og reglerne om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndig-

heder.

Det er regeringens opfattelse, at fælles EU-implementering

af OECD’s GIR og

GIR MCAA er en nødvendig og hensigtsmæssig fortsættelse af de tilpasninger

Side 13 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

til EU’s indre marked og den

ensartede gennemførelse af reglerne i EU, der blev

gennemført med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven. Det er således også

regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Samarbejde med udenlandske kompetente myndigheder, herunder udveksling

af oplysninger mellem EU-landenes kompetente myndigheder, sker med hjem-

mel i § 66 i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024.

Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der må indgå i beregningen af den

effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger

for koncernenheder, det ultimative moderselskab i en koncern eller den udpe-

gede indberettende enhed i multinationale eller store nationale koncerner, føl-

ger af minimumsbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 12. december 2023, der

implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523.

For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret og lovgivningsændringer

som følge af ændringsdirektivet henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2025.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet blev det forudsat, at

OECD’s GIR skulle anvendes

som standardskema for indgivelse af oplysninger

om ekstraskat, og at central indberetning ville være den foretrukne indberet-

ningsmetode for de fleste af de omfattede koncerner.

It-løsningen til minimumsbeskatningsdirektivet og -loven vurderes derfor alle-

rede at understøtte direktivforslagets krav til rapportering og informationsud-

veksling, herunder udvekslingsmetode. Der forventes således ikke yderligere

udgifter forbundet med it-funktionalitet i forhold til DAC9, ud over det der al-

lerede forventes med implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet og

-loven.

I relation til ovenstående vurdering er det forudsat, at der indkøbes en eksternt

udviklet it-løsning. Hvis Skatteforvaltningen skal egenudvikle it-understøttel-

sen, vil der skulle foretages en ny konsekvensvurdering. Derudover tages der

forbehold for de konsekvenser, der måtte følge af de tekniske specifikationer,

som først vil blive fastsat i gennemførelsesretsakter efter direktivforslagets ved-

tagelse.

For en nærmere gennemgang af de statsfinansielle konsekvenser henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 8. januar 2025.

Side 14 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget understøtter implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet,

da reglerne medvirker til at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes ikke at have negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Direktivforslaget omhandler alene udveksling mellem EU-landenes

kompetente myndigheder af oplysninger, der allerede er indberetningspligtige

efter anden lovgivning. Dertil kommer, at indberetningen i OECD’s GIR stan-

dardskema allerede var forudsat ved implementeringen af minimumsbeskat-

ningsdirektivet.

Direktivforslaget vurderes at have den positive konsekvens, at indberetnings-

byrden reduceres for de enkelte koncernenheder derved, at udvekslingen mel-

lem EU-landenes kompetente myndigheder understøtter den centrale indberet-

ningsmulighed. Beslutter en multinational koncern således, at oplysningerne

om ekstraskat for og på vegne af hele koncernen skal indgives af eksempelvis

koncernens ultimative moderselskab til den kompetente myndighed i det land,

som dette selskab er hjemmehørende i, er koncernenhederne i Danmark heref-

ter alene forpligtede til at meddele Skatteforvaltningen identiteten på den en-

hed, der indgiver oplysningerne om ekstraskat for koncernen og den jurisdik-

tion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ved høringssvar af

13. november 2024 meddelt, at direktivforslaget ikke vurderes at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Grundet den nære sammenhæng med minimumsbeskatningsdirektivet/mini-

mumsbeskatningsloven er det vurderingen, at direktivforslaget ikke i sig selv

har administrative konsekvenser ud over dem, der allerede er estimeret i for-

bindelse med implementeringen af nævnte direktiv/lov.

De administrative konsekvenser afledt af minimumsbeskatningsdirektivet/mi-

nimumsbeskatningsloven blev vurderet til at medføre administrative konse-

kvenser i Skattestyrelsen svarende til 0,8 mio. kr. i 2024, 21,1 mio. kr. i 2025,

og 20,7 mio. kr. i 2026, 11,9 mio. kr. i 2027-2028 og 7,5 mio. kr. varigt fra 2029.

For en nærmere gennemgang af andre konsekvenser og beskyttelsesniveau hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 8. januar 2025.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 30. oktober 2024 sendt i høring hos:

Side 15 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Re-

deriforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæg-

lerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne,

Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitali-

seringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,

Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteret-

ten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenha-

gen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark (ODM), Oxfam

IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Vindmøl-

leindustrien.

FSR finder det positivt, at EU vil ensarte standardskemaet for rapportering un-

der spor 2, at EU vælger at benytte GIR som standardskema, samt at EU vil

sikre, at betingelserne i minimumsbeskatningsdirektivets art. 44 om informati-

onsudveksling er opfyldt inden for EU, og at der er en klar procedure for, hvor-

ledes landene skal dele informationerne, samt hvilke informationer, der skal de-

les med hvilke lande.

Vedrørende den digitaliserede standardformularer ønsker FSR bekræftet, at fejl

og forsinkelser, der kan tilskrives fejl og forsinkelser i EU-landenes IT-systemer,

herunder i den standard digitaliserede formular, som Kommissionen vil imple-

mentere, ikke kan forårsage en anden eller ringere retsstilling for koncernenhe-

derne, end den, som følger af minimumsbeskatningsdirektivet, og at mini-

mumsbeskatningsdirektivet dermed har forrang frem for direktivet om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet.

Vedrørende den nye artikel 8ae ønsker FSR bekræftet, at forsinkelser i relation

til de kompetente myndigheders modtagelse af GIR, der kan tilskrives fejl eller

forsinkelser i EU-landenes IT-systemer mv., eller med andre ord forsinkelser

som ikke kan tilskrives forsinkelser mv. hos koncernenhederne, udskyder fri-

sten for udveksling af GIR til tre måneder efter det tidspunkt, hvor det ultima-

tive moderselskab mv. med rimelighed kunne forventes at have mulighed for at

rapportere GIR’en. Hvis dette ikke kan bekræftes, foreslår

FSR det tilføjet.

Vedrørende den nye artikel 9a ønsker FSR bekræftet, at bestemmelsen har til

formål at sikre, at hvis der er foretaget en central indberetning, så foretages der

også kun skatterevisioner

mv. i relation til GIR’en og minimumsbeskatningslo-

ven i den jurisdiktion, hvor den centrale rapportering er foretaget. Derudover

ønsker FSR bekræftet, at de generelle skatteprocessuelle regler i det land, der

har modtaget den centrale rapportering og dermed foretager skatterevisio-

nerne, fuldt ud finder anvendelse i relation til skatterevisioner vedrørende mi-

nimumsbeskatningsdirektivet med de ændringer, der måtte følge af minimums-

beskatningsdirektivet og den lokale implementering heraf. Såfremt dette ikke

kan bekræftes, ønsker FSR, at et nyt stk. 3 tilføjes, hvori det præciseres, at det

Side 16 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

relevante medlemslands skatteprocessuelle regler finder anvendelse i relation

til stk. 1 og 2.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget, og det anses for muligt, at der

kan opnås enighed om forslaget på ECOFIN 11. marts 2025. Det kan dog ikke

udelukkes, at enkelte, mindre lande her vil presse på for, at standardskemaet

introduceres og opdateres gennem gennemførelsesretsakter vedtaget af Rådet

i stedet for delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen.

I relation til tidsplanen har en række lande peget på behovet for at sikre fornø-

den tid til den tekniske implementering, således at indgivelse af standardske-

maet (GIR) vil kunne finde sted som forudsat i minimumsbeskatningsdirektivet

(senest den 30. juni 2026). Omvendt har enkelte lande udtrykt bekymring for

samspillet mellem tidsplanen og nationale parlamentariske processer.

Flere lande har understreget nødvendigheden af, at reglerne på samme måde

som minimumsbeskatningsdirektivet i videst muligt omfang afspejler OECD’s

regler på området, dvs. GIR og GIR MCAA’en.

Derfor er der også bred støtte til introduktionen af GIR som standardskema for

indgivelse af oplysninger om ekstraskat. Til gengæld har der været forskellige

opfattelser af, om forpligtelsen til at anvende GIR skulle pålægges både multi-

nationale og alle store nationale koncerner. Til støtte for kun at forpligte multi-

nationale koncerner og visse store nationale koncerner har enkelte lande frem-

ført, at DAC9 handler om indgivelse af oplysninger med henblik på udveksling,

hvorfor kun multinationale koncerner og visse store nationale koncerner er di-

rekte berørte. Andre lande har blot ønsket at forbeholde sig retten til at be-

stemme andet for store nationale koncerner. En række andre lande har mod

disse synspunkter fremført, at de forpligtede bør være alle koncerner omfattet

af minimumsbeskatningsdirektivet primært af hensyn til simplificering og klar-

hed. Det seneste kompromisforslag forpligter kun multinationale koncerner og

visse store nationale koncerner, hvilket ikke ventes at udgøre et stridspunkt i

forhandlingerne, idet de enkelte EU-lande i forbindelse med implementeringen

vil kunne vælge at forpligte alle store nationale koncerner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale ar-

bejde mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhand-

lingerne.

OECD-aftalens spor 2 med dets formål om at lægge en effektiv global bund un-

der selskabsskatten, ved at omfatte alle større multinationale koncerner med

aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, af minimumsbeskat-

ningen på 15 pct., var et afgørende skridt.

Side 17 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Den efterfølgende vedtagelse af minimumsbeskatningsdirektivet sikrede en ju-

ridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering af OECD-model-

reglerne, hvorved der blev taget et afgørende skridt i kampen for at bekæmpe

skatteundgåelse og for at stoppe skadelig skattekonkurrence i EU.

Direktivforslaget understøtter minimumsbeskatningsdirektivet, idet det via

muligheden for at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder

faciliterer koncernernes mulighed for at foretage central indberetning af oplys-

ninger om ekstraskat. Samtidig sikres en ensartet indgivelse af oplysninger om

ekstraskat i EU.

Regeringen støtter OECD-aftalen, og at direktivforslaget i videst muligt omfang

afspejler aftalerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent EU- og dansk

implementering heraf. Regeringen er derfor positiv over for direktivforslaget,

der vurderes at ville bidrage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne

mere effektiv, samtidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne hol-

des på det nødvendige minimum.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til

ved delegeret retsakt at opdatere standardskemaet. Dette skyldes navnlig, at der

er behov for, at EU-lovgivningen hurtigt kan tilpasses udviklingen i OECD, og

at bemyndigelsen udtrykkeligt er begrænset til ændringer, der følger af interna-

tionale aftaler herom i regi af OECD. Regeringen vil dog også i et eventuelt kom-

promis kunne støtte, at standardskemaet indføres og opdateres ved gennemfø-

relsesretsakt vedtaget af Rådet.

Regeringen støtter desuden det polske formandskabs ambition om hurtig ved-

tagelse af forslaget. Herved sikres det, at indgivelsen og udvekslingen af stan-

dardskemaet (GIR) er understøttet fra det tidspunkt, hvor de første indgivelser

skal finde sted.

Regeringen lægger også vægt på, at implementeringen af direktivforslaget

umiddelbart ikke forventes at indebære udgifter til it-implementering ud over

dem, der følger af minimumsbeskatningsloven. Regeringen vil fortsat arbejde

for, at valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostningstunge

og it-udviklingskrævende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2025 til forhand-

lingsoplæg. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 8. januar 2025.

Side 18 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Dagsordenspunkt 3: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 11. marts 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang igen at komme

ind på udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de fremtidige

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Derudover ventes

Kommissionen at give en status på blandt andet Ukraines økonomiske situa-

tion og finansieringsbehov.

Drøftelserne kan også komme ind på EU’s sankti-

oner mod Rusland og effekten af krigen og de internationale sanktioner på den

russiske økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen har støttet

vedtagelsen af

EU’s ekstraordinære MFA-lån

og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at immobiliserede

aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigsskadeerstat-

ning. Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sank-

tioner mod Rusland, der kan findes enighed om i EU.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 18. februar 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 11. marts 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

•

Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov samt evt. forbe-

redelsen af den langsigtede genopbygning

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske

situation i Rusland

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landenes finansministre annoncerede 25. oktober 2024, at der var opnået

enighed om en endelig aftale for operationaliseringen af G7-erklæringen fra juni

Side 19 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

2024 og de såkaldte

ERA-lån

til Ukraine (’Extraordinary Revenue Acceleration

Loans for Ukraine’) på op til 45 mia. euro baseret på de fremtidige ekstraordi-

nære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Lånene skal ses

i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at anvende de løbende ekstraor-

dinære indtægter til at støtte Ukraine og har dermed til formål at fremrykke den

støtte, som over tid alligevel var tilfaldet Ukraine. De ekstraordinære indtægter

forventes årligt at være 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinære indtægter oppebåret i 2025 og frem vil

95 pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik

på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinære MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere,

jf. figur 1.

Det er således ikke

intentionen med samarbejdsmekanismen og de ekstraordinære indtægter, at de

skal tilbagebetale fx tidligere MFA-lån eller lånestøtten under Ukraine-facilite-

ten. De ekstraordinære indtægter blev i 2024 fortrinsvis anvendt til indkøb af

militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre

del gik til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. Fremadrettet vil 5 pct. af ind-

tægterne

fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Figur 1

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Kilde: Kommissionen.

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Det ekstraordinære MFA-lån fra

EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op til samarbejdsmekanismens mak-

simale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel 1.

Side 20 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s

ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af ca. 210

mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne aktiver

på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af vær-

dipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvaltning

af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der ifølge en rådsafgørelse

ikke tilkommer den russiske centralbank. Derudover kan værdipapircentra-

lerne ikke forvente at opnå økonomisk gevinst fra forvaltningen af aktiverne, da

de ekstraordinære indtægter udelukkende følger af de restriktive foranstaltnin-

ger over for Rusland.

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Det udgør derfor

et politisk tilsagn om at opretholde immobiliseringen af aktiverne og dermed

opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en finansieringskilde til at

servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der foreligger kompensation fra

Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale lånene.

EU’s sektorsanktionsre-

gime, der blandt andet giver hjemmel til immobiliseringen af de russiske cen-

tralbankaktiver, blev senest forlænget i seks måneder den 27. januar 2025 gæl-

dende fra 31. januar 2025.

EU’s

ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen

garanteres via EU-budgettets

såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s

betalings- og indtægtsloft, og finansieres på kapitalmarkederne gennem låntag-

ningsoperationer i henhold til EU’s diversificerede finansieringsstrategi.

Ifølge Kommissionen er garantien via EU-budgettets headroom med til at sikre

betydeligt lavere renter end den rente, Ukraine selv ville kunne opnå finansie-

ring til på kapitalmarkederne.

Det ekstraordinære MFA-lån udbetales i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaf-

talen har lånet en maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første

10 år. Udbetalingerne under det ekstraordinære MFA-lån vil ikke være knyttet

til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine det finanspolitiske råderum til

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 21 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest presserende behov, herunder dets

genopretning og genopbygning samt dets selvforsvar mod Ruslands angrebs-

krig.

Der er i forbindelse med det nye ekstraordinære MFA-lån underskrevet et afta-

lememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingelser

for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fastlagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Det er således intentionen

med betingelserne, at de skal udgøre trædesten mod gennemførelsen af ud-

valgte nøglereformer i Ukraineplanen. Den 7. januar 2025 meddelte Kommissi-

onen, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt lånet. Hele det eks-

traordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen ventes

at blive udbetalt i løbet af 2025.

Den 10. december 2024 annoncerede det amerikanske finansministerium, at

USA’s lånebidrag på 20 mia. dollar (ca.

18 mia. euro) var blevet overført til en

Financial Intermediary Fund

administreret af Verdensbanken med henblik på

udbetaling til Ukraine i løbet af 2025 og 2026.

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands invasion har haft alvorlige humanitære konsekvenser, og det vurde-

res, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er flygtet ud af landet, og 4

mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er næsten 12.000 civile blevet dræbt og knap

26.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er påvirket af fødevareusik-

kerhed.

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver skal ses i lyset af de store negative

konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for Ukra-

ines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale økonomiske støtte er der-

for afgørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstands-

evne mod den russiske aggression.

Tabel 2

Ukraine

– Opsummering af grundscenariet i IMF’s 6.

gennemgang af EFF

2024

Realvækst i BNP (pct.)

Betalingsbalance (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Kilde: IMF.

2025

2,5-3,5

-14,6

-18,9

104,3

2026

5,3

-10,1

-9,9

105,8

2027

4,5

-5,3

-3,6

101,8

4,0

-8,4

-18,9

92,2

Ifølge

IMF’s 6. gennemgang af

Ukraines program under den udvidede fondsfa-

cilitet (EFF) fra december 2024, har Ukraine i det nuværende grundscenarie et

eksternt finansieringsbehov på knap 40 mia. euro i 2025, som i høj grad skal

dækkes af ERA-lånene og

EU’s Ukraine-facilitet,

jf. figur 2.

Det vurderes der-

med, at finansieringsbehovet i 2025 vil være i samme størrelsesorden som i

2023-2024. Grundscenariet bygger på en antagelse om, at krigshandlingerne

Side 22 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

ophører mod udgangen af 2025, hvilket medfører et aftagende finansieringsbe-

hov ind i 2026. Denne antagelse ventes dog at blive opdateret, hvis situationen

ændrer sig frem mod kommende gennemgange af IMF-programmet, som det

også har været tilfældet i forbindelse med tidligere gennemgange. I et negativt

scenarie, hvor krigshandlingerne fortsætter ind i 2026 og evt. intensiveres, vur-

deres finansieringsbehovet at stige med yderligere 25-30 mia. euro frem mod

2027.

Figur 2

Forventning om fortsat betydeligt finansieringsbehov i 2025

Mia. euro

2023

USA

2024

IMF

Øvrige

2025

ERA-lån

2026

Finansieringsbehov

Anm.:

EU’s finansielle støtte til Ukraine omfatter udbetalinger fra Ukraine-faciliteten

og de tidligere MFA-lån.

Øvrige

udgøres bl.a. af

finansiel støtte fra Japan, Canada, Storbritannien og Norge.

ERA-lån

er lånestøtten fra EU og G7, der tilbagebetales med

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Værdier er omregnet til euro ved brug af den gen-

nemsnitlige USD/EUR-kurs for året. For 2025-2026 er anvendt 2024-gennemsnittet.

Kilde: IMF.

I Kommissionens seneste prognose for Ukraines økonomi skønnes en vækst i

BNP på 3,5 pct. i 2024 og 2,8 pct. i 2025, mens væksten i 2026 ventes at stige

til 5,9 pct.,

jf. tabel 3.

Det beror dog på en antagelse om, at betingelserne for en gradvis påbegyndelse

af den langsigtede genopbygning vil være til stede hen imod slutningen af 2025

eller i starten af 2026. Det er derfor ifølge Kommissionen især fremgang i inve-

steringerne, der sammen med et stigende privatforbrug ventes at løfte Ukraines

vækst frem mod 2027.

Side 23 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Tabel 3

Ukraine

–

udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Realvækst, pct.

BNP

Inflation

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2022

-28,8

13,7

-27,5

31,4

-33,9

-42,0

-17,4

2023

5,3

5,9

6,1

9,0

52,9

-5,4

8,5

2024

3,5

8,1

4,4

-0,3

13,2

7,7

7,3

2025

2,8

5,7

3,7

-1,5

12,1

5,5

5,8

2026

5,9

4,5

5,0

-4,5

19,7

10,7

5,8

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-

onskapacitet. Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder offentlig-

gjorde i februar 2024 en fælles rapport, som skønner, at de direkte ødelæggelser

som følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro,

mens en fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at

kræve finansiering for omkring 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Disse tal må dog forventes at blive opjusteret i en opdateret rapport, der ventes

offentliggjort i februar eller marts 2025.

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

EU har i december 2024 godkendt Ukraines betalingsanmodning for den anden

egentlige kvartalsudbetaling på godt 4,2 mia. euro, hvilket afspejler, at Kommis-

sionen har vurderet, at Ukraine i 3. kvartal 2024 fuldt ud efterlevede sine for-

pligtelser i henhold til Ukraineplanen. Den næste udbetaling på omkring 3,5

Side 24 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

mia. euro ventes at blive gennemført i marts 2025. De samlede udbetalinger un-

der Ukraine-faciliteten var på godt 16 mia. euro i 2024 og vil efter planen nå

knap 13 mia. euro i 2025.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 15 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den 15. sanktionspakke blev godkendt af Rådet den 16. de-

cember 2024. Der er tale om en sanktionspakke, som primært har fokus på nye

listninger af individer, entiteter og skibe. Der er dermed ikke tale om en sektor-

sanktionspakke. Særligt bør det fremhæves, at 52 nye skibe sanktionslistes, hvil-

ket bringer det samlede antal skibe underlagt EU-sanktioner op på 79, hvoraf

størstedelen er olietankere. Derudover sanktionerede EU med 15. sanktions-

pakke for første gang reelt kinesiske virksomheder (fire i Fastlands-Kina og to i

Hong Kong). EU indførte i forbindelse med den 14. sanktionspakke vedtaget i

juni 2024 for første gang visse restriktioner rettet mod Ruslands eksport af fly-

dende naturgas (LNG). Det omfatter fx importforbud mod russisk LNG via

LNG-terminaler i EU, som ikke er forbundet til det europæiske gasnet, samt

forbud mod omladning af russisk LNG.

En ny 16. sanktionspakke ventes at blive endeligt vedtaget på møde i Udenrigs-

rådet 24. februar 2025 i anledning af treårsdagen for Ruslands fuldskalainva-

sion af Ukraine.

EU’s

tidligere sanktionspakker har blandt andet omfattet vidtgående restriktio-

ner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver.

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem

SWIFT, hvilket nu suppleres af forbud mod anvendelse af det russiske SPFS sy-

stem.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

De internationale sanktioner mod Rusland er med til at lægge et betydeligt pres

på Ruslands økonomi og kapacitet til at føre krig. Prognoser for russisk økonomi

kan variere på tværs af kilder som følge af fx forskelle i metode og tidspunkt for

offentliggørelse, men der er generelt forholdsvis bred enighed om, at Rusland i

den kommende tid ser ind i en vækstafmatning med lavere vækst end i de fore-

gående år,

jf. tabel 4.

Nogle analyser peger desuden på en betydelig risiko for et

større tilbageslag afhængigt af udviklingen i krigen i Ukraine og de internatio-

nale sanktioner mod Rusland,

jf. nedenfor.

Omlægningen til krigsøkonomi og

krigens stigende træk på økonomiens ressourcer ventes især på længere sigt at

svække Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.

Side 25 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Tabel 4

Russisk BNP-vækst i 2024-2026 ifølge udvalgte konjunkturprognoser

Realvækst i BNP, pct.

Kommissionen (nov. 2024)

IMF (jan. 2025)

BOFIT (okt. 2024)

2024

3,5

3,8

3,5

2025

1,8

1,4

1,0

2026

1,6

1,2

1,0

1) Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2) IMF’s

World Economic Outlook Update Global Growth: Divergent and Uncertain,

januar 2025

3) The Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT)

Forecast for Russia 2024-2026,

oktober 2024

Stockholm Institute of Transition

Economics (SITE) har efter bestilling fra den

svenske regering 1. oktober 2024 offentliggjort en omfattende rapport om Rus-

lands økonomi og effekten af sanktionerne mod Rusland.

Ifølge SITE er den

russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end

det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I

rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk

BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle

have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året.

Der er dermed ifølge rapporten tydelige tegn på, at krigen og de internationale

sanktioner lige fra starten af Ruslands fuldskalainvasion har haft mærkbar ne-

gativ effekt på væksten i russisk økonomi.

Den efterfølgende fremgang i 2023-2024 skal samtidig især ses i lyset af effek-

terne fra en kraftig stigning i det offentlige forbrug, lempelig kreditgivning for

blandt andet dele af erhvervslivet relateret til krigsindustrien og det meget

stramme arbejdsmarked, der har medført en overophedning af økonomien og

et betydeligt inflationært pres. I efteråret 2024 medførte blandt andet ameri-

kanske sanktioner rettet mod russiske banker desuden en betydelig svækkelse

af rublen.

Den udvikling er dog vendt i den seneste tid, hvor rublen er styrket som følge af

usikkerheden forbundet med USA’s fremtidige engagement i støtten til Ukraine

og det internationale sanktionsregime mod Rusland. I forsøget på at tøjle den

stigende inflation har den russiske centralbank gennemført markante pengepo-

litiske stramninger gennem det seneste år og hævede i oktober 2024 sin ledende

rente til det nuværende historisk høje niveau på 21 pct.,

jf. figur 3.

En markant stigning i det offentlige forbrug som følge af krigen i Ukraine lægger

desuden pres på Ruslands offentlige finanser, hvor den offentlige saldo er gået

fra et lille overskud i 2021 til et årligt underskud på omkring 2 pct. af BNP i

2022-2024. De offentlige finanser afhænger i høj grad af statens indtægter fra

The Russian Economy in the Fog of War” (september 2024) fra The Stockholm Institute of Tran-

sition Economics (SITE)

Side 26 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

eksport af olie og gas. Ifølge tal fra det russiske finansministerium har den of-

fentlige saldo, når der ses bort fra indtægter fra olie og gas, vist et årligt under-

skud på 7-10 pct. i perioden 2022-2024,

jf. figur 4.

I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er

det nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed forbundet med

de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige nationalregn-

skabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at Ruslands of-

fentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt undervurde-

rer den faktiske inflation i russisk økonomi.

Figur 3

Historisk høje renter i Rusland

Pct.

Figur 4

Ruslands offentlige finanser

Pct.

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2021

2022

2023

2024

Offentlig saldo

Offentlig saldo, ekskl. indtægter fra olie og gas

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2020

2021

Inflation

2022

2023

2024

2025

Pengepolitisk rente

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE), Ruslands centralbank (CBR) og Ruslands finansministerium.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære MFA-lån via EU-

budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-

net.

Side 27 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forplig-

telser under EU’s indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der

ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine.

Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af

G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etablerin-

gen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Nogle lande ønsker at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende selve

hovedstolen til at støtte Ukraine. Andre lande er tilbageholdende med dette med

henvisning til de potentielle juridiske, finansielle og politiske risici forbundet

hermed.

Side 28 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning. Regeringen har ikke taget stilling

til muligheden for mere vidtgående tiltag vedrørende de immobiliserede russi-

ske centralbankaktiver.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assi-

stance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU. Det er fra dansk side særlig vig-

tigt, at der i sanktionspakkerne fokuseres på maritime tiltag, energi (inkl. LNG),

samt yderligere tiltag for at modgå sanktionsomgåelse.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU aktivt udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere ikke kun til EU’s egne befolkninger, men ligeledes til befolkninger i tredje-

lande og Rusland selv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 7. februar 2025 forud for ECOFIN 18. februar 2025.

Side 29 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Dagsordenspunkt 4: Internationale møder: Opfølgning

og forberedelse af G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer

hhv. 26/27. februar og 23/.24 april

samt IMF’s forårsmøder

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det polske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer (FMCBG) 26.-27. februar

2025. Derudover ventes ECOFIN 11. marts 2025 at skulle fastlægge fælles EU-

holdninger til G20-mødet (FMCBG) 23.-24.

april 2025 samt EU’s fælles skrift-

lige erklæring til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC,

24.-25. april 2025.

Møderne afholdes i forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder i

Washington D.C.

2. Baggrund

Sydafrika overtog 1. december 2024 formandskabet for G20 fra Brasilien. Ho-

vedteamet for det sydafrikanske G20-formandskab er

”Solidarity,

Equality,

Sustainability” (”Solidaritet, Lighed, Bæredygtighed”)

med vægt på klimafi-

nansiering, styrkelse af offentlig gældsholdbarhed, retfærdig udvinding af kriti-

ske mineraler og styrket katastrofeberedskab for at fremme bæredygtig vækst

samt udvikling i lav- og mellem indkomstlande.

Der afholdes G20-møder (FMCBG) 26.-27. februar i Sydafrika samt 23.-24.

april 2025 i Washington D.C. ifm. IMF’s og Verdensbankens forårsmøder. Mø-

derne bliver det første og det andet under det sydafrikanske G20-formandskab.

Til møderne vil EU være repræsenteret ved det polske EU-formandskab og

Kommissionen. Det danske EU-formandskab vil i anden halvdel af 2025 deltage

som repræsentant for EU sammen med Kommissionen ved FMCBG-møderne i

juli og i oktober.

I G20 og i IMFC ventes der forsat uenighed omkring den geopolitiske situation

især fsva. Ruslands krig mod Ukraine, hvilket præger diskussionerne af fælles

erklæringer fra møderne. Ved tidligere møder i IMFC, siden invasionen i 2022,

har det ikke været muligt at opnå enighed om en fælles erklæring som i stedet

er blevet erstattet af en udtalelse fra formandskabet for IMFC.

Ved de seneste G20-møder lykkedes det at opnå enighed om en pakke med dels

en fælles kommuniké uden omtale af den geopolitiske situation samt en udta-

lelse fra G20-formandskabet, der konstaterede, at nogle G20-medlemmer

havde udtrykt synspunkter om geopolitiske spørgsmål, herunder Rusland og

Ukraine, mens andre fandt, at G20 (FMCBG) ikke er det rette forum for drøf-

telse af disse spørgsmål.

Side 30 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det polske

EU-formandskab vedr. G20-mødet (FMCBG) 26-27. februar 2025. Der henvises

til bilag 1 samt samlenotat fremsendt til Folketingets Europaudvalg d. 4. februar

forud for ECOFIN d. 18. februar.

Derudover ventes ECOFIN at drøfte en overordnet fælles EU-holdning (Terms

of Reference)

til G20-mødet (FMCBG) 23.-24. april 2025 og en fælles skriftlig

EU-erklæring

(IMFC statement) til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC,

hvor Danmark er repræsenteret ved den nordisk-baltiske kreds.

Både den fælles EU-holdning til G20-mødet i april og den skriftlige erklæring

til IMFC-møderne ventes generelt at fortsætte den tidligere linje og afspejle pri-

oriteringer i hhv. holdningen og erklæringen forud for de seneste møder i G20

d. 26.-27. februar og i IMFC i oktober 2024. EU forventes fortsat at fordømme

Ruslands krig i Ukraine og dens påvirkning på verdensøkonomien herudover

bl.a. også at fremhæve den forsatte vigtighed af en række international aftaler,

som Paris-aftalen, OECD-selskabsskatteaftalen og Basel-standarderne for fi-

nansiel regulering. Ligeledes ventes EU at fremhæve de økonomiske risici ved

geoøkonomisk framentering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 og IMF vurderes generelt at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mø-

det 26.-27. februar 2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

EU-landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-

det 23.-24. april 2025 og en fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 22.-25. april

2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

Side 31 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-mødet i februar til efterretning.

Regeringen ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-

det 23.-24. april 2025 og en fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 24.-25. april

2025, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFINs forberedelse af G20-mødet (FMCBG) 26.-27. februar

2025 blev forelagt Europaudvalget 7. februar 2025 forud for ECOFIN 18. fe-

bruar 2025. Der henvises til samlenotatet, som blev oversendt til Europaudval-

get 3. februar 2025.

Side 32 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Bilag 1

– EU’s fælles holdning til G20-mødet

(FMCBG) 26./27. februar 2025

EU’s fælles holdning til G20-mødet

som godkendt af ECOFIN 11. marts 2025

forventes bl.a. at lægge vægt på:

•

At EU fordømmer Ruslands krig i Ukraine.

EU vil fortsætte sin støtte til

Ukraine og fremhæver at Ruslands krig har en signifikant negativ effekt

på den globale økonomi.

At EU hilser våbenhvileaftalen i Gaza velkommen.

At den globale økonomiske genopretning har været stærk, men vækst-

udsigter er lavere end før COVID-19 pandemien.

Samtidigt er usikker-

heden omkring den fremtidige økonomiske udvikling høj, bl.a. som følge

af geopolitiske spændinger. EU opfordrer G20 til forsat at overvåge risi-

ciene ved makroøkonomiske ubalancer som fx høje offentlige gældsni-

veauer samt effekterne af en mere fragmenteret verdenshandel.

At tilrettelæggelsen af finanspolitikken bør sikre en gradvis finanspo-

litiske konsolidering,

og samtidig understøtte private investeringer og

strukturelle reformer, der promoverer en bæredygtig vækst, højere pro-

duktivitet og den grønne omstilling.

At EU er en åben økonomi der forpligter sig til at være en pålidelig og

forudsigelig partner globalt.

EU vil forsat fokusere på konkurrence-

evne, økonomisk sikkerhed og bæredygtighed. I den sammenhæng me-

ner EU forsat at det internationale samarbejde og det regelbaserede in-

ternationale system bør styrkes bl.a. ved at reformere og styrke verdens-

handelsorganisationen (WTO).

At EU fremhæver OECD-aftalen om selskabsbeskatning som et stort in-

ternational fremskridt og at det forsat er en prioritet at færdiggøre

dens udestående elementer.

Man skal fremme en fair international be-

skatning via OECD-aftalen om selskabsbeskatning og bekæmpelse af

skatteundgåelse m.v. EU opfordrer G20 til at reflektere over, hvordan

man fremmer synergier mellem internationalt skattesamarbejde på

tværs af internationale fora.

At EU opfordrer til at fremme implementeringen af G20/Parisklubbens

fælles ramme for håndtering af uholdbar gæld i lavindkomstlande

(Common Framework for Debt Treatments) og støtter IMF og Verdens-

bankens arbejde med principper (”Three-pillar

approach”)

for, hvordan

man hjælper lande med likviditetspres, men hvor den offentlige gæld

stadig er holdbar.

At EU vil gå konstruktivt til forhandlinger om den 17. kvotegennem-

gang i IMF.

EU understreger igen, at IMF fora er det mest oplagte sted

at diskutere kvotegennemgang, da hele medlemskabet af IMF er repræ-

senteret.

At EU opfordrer G20, som repræsentant for verdens største økono-

mier, til forsat at arbejde for Parisaftalens mål.

G20 bør fremme arbej-

det med overvågning af de makroøkonomiske risici ved klimaforandring

•

Side 33 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

•

og vise lederskaber frem mod COP30. EU understreger også vigtigheden

af en trofast implementering af Basel-reformerne i alle jurisdiktioner.

At EU støtter the Financial Stability Boards (FSB) arbejde

med at

adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandringer, na-

turødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede herunder

rentemiljøet.

EU opfordrer til, at implementeringen af G20’s Sustainable Finance

Roadmap accelereres

for at fremme bæredygtige private investeringer.

Herudover bør G20 forsat fokusere på at tilvejebringe finansiering til in-

frastruktur,

bl.a. ved G20’s

Roadmap for Infrastructure as an Asset

Class.

At EU byder de opnåede fremskridt i G20 Joint Finance and Health

Task Force (JFHTF) velkommen

bl.a. fsva. pandemiberedskab og simu-

lationsøvelser.

At EU hilser gennemganen af G20’s rolle velkommen

og understreger

vigtigheden af G20 som forum for samarbejde inden for international

økonomi, finansiel regulering, skattesamarbejde mm.

Side 34 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Dagsordenspunkt 5: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2025)56

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 11. marts 2025 at behandle Kommissionens forslag til rådsbe-

slutninger vedr. Irlands reviderede genopretningsplan. Irland har lavet mål-

rettede justeringer af deres plan, der allerede indeholder et REPowerEU-kapi-

tel. Kommissionen har fremlagt en samlet positiv vurdering af Irlands revide-

rede plan, herunder ift. at planen fortsat lever op til genopretningsforordnin-

gens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav

om kontrol- og revisionsmekanismer. Det er muligt at Kommissionen vil frem-

lægge lignende positive vurderinger af hhv. Litauens, Luxembourgs, Polens,

Portugals og Østrigs reviderede planer forud for ECOFIN 11. marts 2025.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutning vedr.

Irlands genopretningsplan. Såfremt der fremlægges en lignende positiv vur-

dering af Litauens, Luxembourgs, Polens, Portugals og Østrigs planer, støtter

regeringen også rådets vedtagelse af en revideret rådsbeslutning vedr. denne

genopretningsplan. Det gør regeringen på baggrund af Kommissionens for-

slag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen

om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af Fol-

ketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 11. marts 2025 at behandle Kommissionens forslag til revideret

rådsbeslutning vedr. Irlands opdaterede genopretningsplan. Det er muligt, at

ECOFIN ligeledes skal behandle revisioner af Litauens, Luxembourgs, Polens,

Portugals og Østrigs planer. Det er ligeledes muligt, at Kommissionen på råds-

mødet vil give en generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Side 35 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Revisionen af Irlands genopretningsplan indeholder målrettede justeringer,

som er retfærdiggjort af objektive forhold. Litauens, Luxembourgs, Polens, Por-

tugals og Østrigs genopretningsplaner ventes ligeledes at indeholde målrettede

justeringer.

Irlands

reviderede genopretningsplan vedrører ændringer i syv tiltag. Alle syv

tiltag er justeret for at implementere bedre alternativer med mindre administra-

tive byrder. Samtidig bevares ambitionsniveauet ved tiltagene. Det gælder bl.a.

på hhv. klima- og sundhedsområderne. Omkostningerne til planen er uændrede

med revisionen (1,2 mia. euro). Andelen af midler, der går til hhv. grøn og digital

omstilling er ligeledes uændret.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne fast-

lagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede

omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske seme-

ster, opfyldelse

af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og

revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 2

Kommissionens vurdering af Irlands reviderede genopretningsplan

Irland

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv

vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer,

der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og

olie kan under særlige tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekven-

ser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan hø-

jest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i udgangspunktet und-

taget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænseoverskridende effekter,

der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Irlands genopretningsplan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

Side 36 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Irlands, Litauens, Luxem-

bourgs, Polens, Portugals og Østrigs genopretningsplaner har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

Side 37 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-

grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal

ifm. ECOFIN 11. marts 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument

(Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 18. februar 2025

gælder det den reviderede rådsbeslutning for Irland. Det ventes ligeledes at

gøre sig gældende for de reviderede rådsbeslutninger for Litauen, Luxembourg,

Polen, Portugal og Østrig.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

Side 38 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

og 10. december 2024. I 2025 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN 21. januar og 18. februar 2025. Samlenotat om

implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april

2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 39 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning,

forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 40 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo februar 2025

Finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

130,0

68,4

3,1

17,5

0,2

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,6

1,4

0,2

0,7

0,4

0,2

25,2

6,1

0,3

36,9

2,8

0,5

0,7

0,02

0,1

1,3

6,8

6,5

3,6

2,6

0,4

37,9

0,3

9,0

2,6

1,7

0,6

59,7

0,3

8,0

Lån

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Seneste revideret

beslutningsforslag

23. januar 2025

21. november 2023

13. december 2024

18. november 2024

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

18. december 2024

18. februar 2025

26. april 2024

21. november 2023

27. januar 2025

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

14. oktober 2024

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

20. november 2024

19. december 2024

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 41 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om en

skatteforenklingsdagsorden, som

understøtter EU’s konkurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om

forenkling af EU’s

skattereg-

ler,

som understøtter EU’s konkurrenceevne.

Rådskonklusionerne skal rammesætte det videre arbejde med skatteforenk-

lingsdagsordenen. Konklusionerne fremhæver de opnåede gevinster ved den

gældende lovgivning, men åbner også for, at eksisterende lovgivning kan for-

enkles.

Konkret foreslås det med rådskonklusionerne, at der først foretages en evalu-

ering af direktivet om administrativt samarbejde (DAC) og skatteundgåelses-

direktivet (ATAD). Derefter kan der foretages en evaluering af andre skattedi-

rektiver samt en komparativ analyse i forhold til den bredere EU-skattelov-

givning og det indre markeds funktion. Det understreges, at man i arbejdet

med at reducere kompleksitet i skattelovgivningen skal bevare de milepæle,

som EU har opnået i forhold til at bekæmpe skattesvindel, skatteunddragelse

og skatteundgåelse.

Med rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til at udbygge sine konse-

kvensvurderinger af fremtidige direktivforslag på skatteområdet. Endvidere

opfordres Kommissionen til at fremlægge en indledende rapport om mulighe-

derne for at forenkle EU’s skatteregler

inden udgangen af tredje kvartal af

2025.

Rådet opfordrer kommende formandskaber til at behandle forenklingsdags-

ordenen fast på møderne for højniveaugruppen for skattespørgsmål, og at in-

kludere punktet i ECOFIN-halvårsrapporterne om skattespørgsmål til Det Eu-

ropæiske Råd (DER). Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne, der sætter en god retning

for det videre arbejde med forsimplingsdagsordenen. Regeringen støtter ar-

bejdet med at forenkle skattelovgivning til gavn for danske og europæiske

virksomheder. Regeringen finder det centralt, at værnsregler, der er vedtaget

for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og sikre fair beskatning, ikke

svækkes.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer af 18. juli 2024 for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år.

Side 42 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

Som opfølgning herpå fremlagde Kommissionen 29. januar 2025 sit såkaldte

Konkurrenceevnekompas; en meddelelse, der udpeger de overordnede priorite-

rer for arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne

på baggrund af bl.a.

Draghi-rapporten.

Fsva. skatteområdet fremhæves det i Konkurrenceevnekompasset, at:

en del vigtige håndtag til at øge konkurrenceevnen ligger i vid udstræk-

ning i hænderne på regeringerne i de enkelte EU-lande, herunder på

skatteområdet. En del af den overordnede strategi vil være at koordinere

nationale reformer og investeringer på EU-niveau.

Kommissionen vil arbejde for at fjerne skattemæssige barrierer for

grænseoverskridende investeringer.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om en skatteforenklingsdagsor-

den, som understøtter EU’s konkurrenceevne.

Det polske formandskab har forenklingsdagsordenen som en central tværgå-

ende prioritet, herunder på skatteområdet, hvor spørgsmålet drøftes på alle mø-

der i højniveaugruppen for skattespørgsmål i første halvår af 2025.

Det er ambitionen, at man med forenklingsarbejdet på skatteområdet kan finde

rum til at reducere byrder for virksomheder, uden at de værnsregler, der har til

formål at bekæmpe skattesvindel, skatteundgåelse og skatteunddragelse, ud-

vandes.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at sætte en retning for arbejdet med forenk-

ling af skattelovgivningen mhp. at understøtte konkurrenceevnen i EU. Det se-

neste udkast er gengivet nedenfor.

•

Rådskonklusionerne betoner vigtigheden

af at øge EU’s konkurrence-

evne ved at reducere administrative byrder og ved at øge retssikkerhe-

den for at fremme vækst og innovation.

Rådskonklusionerne byder Draghi-rapporten og Budapest-erklæringen

velkommen.

Det understreges, at det indre marked

er essentielt for EU’s konkurren-

ceevne, og at det bør undersøges, hvordan EU’s skattelovgivning kan for-

bedres mhp. at sikre et effektivt og attraktivt marked samt fortsat vækst.

Rådet noterer sig Kommissionens arbejdsprogram for 2025, og i særde-

leshed evalueringerne af direktivet om administrativt samarbejde (DAC)

og direktivet om skatteundgåelse på selskabsområdet (ATAD).

Rådet genkalder sig, at man i de seneste år har opnået store fremskridt

på skatteområdet, der bl.a. har skabt væsentlige værktøjer for informa-

tionsudveksling, sikret EU-landenes skattegrundlag og skabt mere ens-

artede vilkår for virksomhederne.

Rådet anerkender, at den eksisterende lovgivning overordnet set opfyl-

der sit formål, men at der er potentiale for at reducere overlappende eller

Side 43 af 45

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

•

uforholdsmæssige administrative byrder for virksomheder og skattefor-

valtninger.

Rådet understreger, at forenklingstiltag skal opretholde de opnåede

fremskridt i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse.

Rådet understreger, at den eksisterende lovgivning bør evalueres mhp.

at nedbringe administrative byrder for både virksomheder og forvaltnin-

ger. Det foreslås konkret, at evalueringen skal koncentreres om fire ho-

vedpunkter:

1. Byrder forbundet med rapportering for forvaltninger og skatteydere

skal nedbringes.

2. Overlappende og forældet lovgivning skal fjernes.

3. Skattelovgivningen skal være mere overskuelig.

4. Anvendelsen af skattelovgivningen skal strømlines.

Rådet noterer sig, at reduktionen af indberetningspligt for at reducere

administrative byrder skal eliminere overflødige forpligtelser og undgå

uforholdsmæssige implementeringsomkostninger. Forenkling af EU’s

skatteregler skal øge retssikkerheden for både skattemyndigheder og

virksomheder.

Rådet betoner, at forenklingsdagsordenen ikke skal forstås som en gen-

åbning eller undtagelse til de gældende principper, kompetencer og nor-

mer i den eksisterende skattelovgivning.

Rådet opfordrer Kommissionen til at tænke forenkling ind i al fremtidig

skattelovgivning. I forlængelse deraf opfordres Kommissionen til at for-

bedre konsekvensvurderingerne af de enkelte forslag, også ift. at kunne

sandsynliggøre at de økonomiske gevinster ved fremtidige forslag er

større end omkostningerne ved at overholde dem. Kommissionen opfor-

dres til at inddrage EU-landene ved udviklingen af nye forslag.

Rådet fremhæver, at en gennemgang af skattelovgivningen kræver en

grundig plan og en klar afgrænsning af analysen. Evalueringen af direk-

tivet om administrativt samarbejde (DAC) og direktivet om skatteund-

gåelse på selskabsområdet (ATAD) er et godt sted at starte. Gennemgan-

gen kan efterfølgende dække al EU-skattelovgivning.

Rådet opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-landene om at

udvikle retningslinjer, der sikrer, at EU-skattelovgivning implementeres

og fortolkes ens i alle EU-lande.

Rådet inviterer Kommissionen til at fremlægge en operationel hand-

lingsplan for arbejdet med forenklingsdagsordenen. Endvidere inviteres

Kommissionen til at fremlægge en foreløbig rapport inden udgangen af

tredje kvartal af 2025 for EU-landene og andre relevante interessenter.

Endeligt opfordrer Rådet de kommende formandskaber til at have ”for-

enkling” som et tilbagevendende dagsordenspunkt for møderne i højni-

veaugruppen for skattespørgsmål og at inkludere punktet i ECOFIN’s

halvårsrapporter om skattespørgsmål til DER med angivelse af, hvilke

konkrete tiltag, der drøftes.

Side 44 af 45

Rådsmøde (økonomi og finans) den 11. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/3-25

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til at vedtage rådskon-

klusionerne. Der ventes enighed om, at rådskonklusionerne lægger en god

ramme for det videre arbejde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne.

Regeringen støtter arbejdet med at forenkle skattelovgivning til gavn for danske

og europæiske virksomheder. Regeringen finder det centralt, at værnsregler, der

er vedtaget for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og sikre fair beskat-

ning, ikke svækkes.

Regeringen ser positivt på, at der sættes en retning for arbejdet med forenk-

lingsdagsordenen. Endvidere ser regeringen positivt på, at forenklingsdagsor-

denen kan medføre, at Kommissionen foretager grundigere konsekvensvurde-

ringer af forslagene på skatteområdet, og at EU-landene inddrages tættere i ud-

arbejdelsen af nye forslag. Regeringen finder det også positivt, hvis der i fælles-

skab udvikles juridiske vejledninger til forståelse af den eksisterende EU-skat-

telovgivning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 45 af 45