Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4085 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

4. marts 2025

J nr.

2025-1039

/ PEHPE

Rådsmøde (energi) den 17. marts 2025

Dagsorden

Handlingsplan om prismæssigt overkommelig energi

KOM(2025) 79

Politisk drøftelse

Side

EU’s energisikkerhedsarkitektur –

status og mulig vej frem

Politisk drøftelse

Side 1/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

1. Handlingsplanen om prismæssigt overkommelig energi

KOM(2025) 79

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har lanceret en handlingsplan om prismæssigt overkommelig

energi. Handlingsplanen har til formål at sikre stabile og lave energipriser for industri

og husholdninger.

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre

konsekvenser for Danmark eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter hensigten om at holde energipriserne nede til gavn for forbrugere

og virksomheder. For at sikre energipriser, der er til at betale, er der behov for en

ambitiøs og fremskyndet udbygning af vedvarende energi samt at fremme og styrke

udbygningen af energiinfrastruktur.

Emnet er sat på dagsorden for energirådsmødet den 17. marts 2025 til politisk drøf-

telse.

2. Baggrund

Den 26. februar 2025 præsenterede Europa-Kommissionen en handlingsplan om

prismæssigt overkommelig energi, KOM(2025) 79. Handlingsplanen har til formål at

sikre stabile og lave energipriser på kort og lang sigt, da prismæssigt overkommelig

energi er fundamentet for den europæiske konkurrenceevne.

Handlingsplanen blev præsenteret sammen med en strategi om rene industrier, også

kaldet

Clean Industrial Deal,

KOM(2025) 85. Strategien sætter den overordnede

ramme for Kommissionens indsats for at fremme industriens grønne omstilling og

styrkelse af den europæiske konkurrenceevne. Den del af strategien, som omhand-

ler energisektoren, udfoldes i dybden i handlingsplanen om prismæssigt overkom-

melig energi.

Det polske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse om handlingsplanen om

prismæssigt overkommelig energi på energirådsmødet den 17. marts 2025.

3. Formål og indhold

Det fremhæves i handlingsplanen, at det europæiske energimarked er vigtigt i forhold

til den europæiske økonomi, samt at det er med til at understøtte det europæiske

samfund og forbinde EU-landene. EU formåede at komme igennem energikrisen

pga. den hurtige udbygning af ren energi, diversificering af energileverancer, opret-

holdelse af energiforbindelser af betydning for forsyningssikkerheden og solidaritet

blandt EU-landene.

Side 2/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

Kommissionen fremhæver samtidig, at der er et klart og hastigt behov for at styrke

EU’s energiunion, da høje energipriser påvirker borgerne. Handlingsplanen skal der-

for være med til at sikre en ægte energiunion, som kan levere konkurrenceevne,

sikkerhed, dekarbonisering og en retfærdig omstilling, og som i sidste ende kan sikre

forbrugerne og industrien fordele ved billigere energi.

Handlingsplanen adresserer disse faktorer i fire søjler:

•

Sikre lave energipriser til alle

•

Fuldbyrde energiunionen

•

Tiltrække investeringer

•

Forberede krisesituationer.

Handlingsplanen annoncerer både kommende initiativer af hhv. lovgivnings- og ikke-

lovgivningskarakter.

Søjle 1: Sikre lave energipriser til alle

Under den første søjle lægger Kommissionen op til en række initiativer, der skal sikre

lavere energipriser på kort sigt. Dette skal ske ved 1) mere effektive tarifmetoder og

lavere afgifter, 2) at reducere udgifter til elforsyning, 3) at forbedre gasmarkedet og

4) fremme energieffektivitet.

Kommissionen planlægger bl.a. at fremlægge initiativer, der knytter sig til elforbru-

gernes elregning, f.eks. udvikle et nyt design af tarifmetode, samt initiativer, der vil

reducere udgifterne til elforsyningen, f.eks. ved fremme af brugen af PPA’er (”Power

Purchase Agreements”) og CfD’er (”Contract for difference”), hurtigere godkendel-

sesprocesser og netudbygning samt fremme af forbrugsfleksibilitet og lagring. Kom-

missionen planlægger også at forbedre gasmarkedet og vil nedsætte en task force,

der skal udarbejde anbefalinger herom i 2025.

Søjle 2: Fuldbyrde energiunionen

Under den anden søjle lægger Kommissionen op til at lancere en række strategier

og handlingsplaner, herunder en elektrificeringsstrategi, en varme/køle-strategi, en

investeringsstrategi for ren energi samt en strategi for digitalisering og kunstig intel-

ligens. Derudover vil Kommissionen lancere en Energiunions-task force, som bl.a.

skal overvåge udviklingen i energipriser på tværs af EU.

Søjle 3: Tiltrække investeringer

Under den tredje søjle foreslår Kommissionen at nedsætte en trepartskontrakt for

prismæssigt overkommelig energi, der skal udvikle et investeringsklima, der under-

støtter omkostningseffektiv grøn energi, pålidelig energiproduktion og langsigtet øko-

nomisk vækst for alle aktører.

Søjle 4: Forberede krisesituationer

Side 3/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

Under den fjerde og sidste søjle lægger Kommissionen op til

at revidere EU’s forsy-

ningssikkerhedslovgivning, vejlede EU-landene til at udvikle værktøjer, der kan kom-

pensere elforbrugere ved nedregulering af forbrug samt samarbejde med TSO’er og

regulatorer med henblik på at sikre midlertidig forøgelse af kapacitet på udlandsfor-

bindelser.

Det fremgår desuden af handlingsplanen, at Kommissionen vil understøtte EU-lan-

dene i at udarbejde prisregulerende tiltag for at adressere meget høje energipriser,

og at dette skal baseres på kendte værktøjer. Det fremgår ikke specifikt, hvordan

Kommissionen konkret vil understøtte dette, men hjælp til at designe statsstøtteord-

ninger nævnes bl.a. som et eksempel.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den politiske drøftelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomi-

ske eller andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handlingsplanen om prismæssigt overkommelig energi er sendt i høring i EU-speci-

aludvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik. Høringssvar vil blive indarbejdet i

et kommende grund- og nærhedsnotat om handlingsplanen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes generelt at støtte op om formålet med handlingsplanen

om prismæssigt overkommelig energi. Det forventes dog, at der vil være diverge-

rende holdninger blandt medlemslandene ift., hvorvidt udfordringerne skal adresse-

res på kort sigt ved at adressere omkostninger knyttet til forbrugsniveauet, som fx

afgifter og tariffer, eller på lang sigt med initiativer, der adresserer omkostninger knyt-

tet til produktionen og engrosenergiprisen.

Derudover forventes der at være divergerende holdninger til spørgsmålet om prisre-

gulerende mekanismer i tilfælde af meget høje energipriser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter hensigten om at holde energipriserne nede til gavn for forbrugere

og virksomheder under forudsætning, at det ikke udfordrer

EU’s faslagte klimamål.

Side 4/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

Prismæssigt overkommelige energipriser kan bidrage til at fremskynde den grønne

omstilling af den europæiske industri og styrke europæisk konkurrenceevne.

Regeringen finder, at for at sikre energipriser, der er til at betale for husholdninger

og virksomheder, er der særligt behov for et velfungerende indre marked, hvor ener-

gien kan flyde frit, samt en ambitiøs og fremskyndet udbygning af vedvarende energi

og energiinfrastruktur på tværs af grænserne. Regeringen finder det derfor også cen-

tralt, at godkendelsesprocesser bliver mere smidige og effektive for netop at sikre en

hurtigere udbygning. Regeringen ser frem til konkret opfølgning på disse områder.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at der i regi af handlingsplanen ikke igang-

sættes initiativer af mere prisregulerende karakter. Prisregulerende tiltag må alene

overvejes indført i krisetider med ekstraordinære høje energipriser, i en begrænset

periode og under særlige omstændigheder, da de ellers kan påvirke den europæiske

forsyningssikkerhed samt udbygningen af vedvarende energi i negativ retning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

EU’s energisikkerhedsarkitektur –

status og mulig vej frem

KOM-nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker en drøftelse om fremtidens energisikkerhed i EU.

Drøftelsen vil ikke dække energisikkerhed bredt, men fokusere på den kommende

revision af gasforsyningssikkerhedsforordningen og elberedskabsreguleringen.

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre

konsekvenser for Danmark eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen er enig i, at der med baggrund i erfaringerne fra energikrisen i 2022 er

behov for at se nærmere på EU’s forsyningssikkerhedslovgivning

(gasforsyningssik-

kerhed og elberedskab) med henblik på at opdatere lovgivningen, så den bedre kan

tage hånd om fremtidige kriser. Regeringen finder overordnet, at den kommende re-

vision af EU’s lovgivning om energisikkerhed skal have fokus på resiliens, konkur-

renceevne og strategisk autonomi. Samtidig skal den spille sammen med EU’s mål

om klimaneutralitet senest i 2050.

Sagen er sat på dagsordenen for energiministrenes rådsmøde den 17. marts 2025

til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har i Clean Industrial Deal og den supplerende handlingsplan om

prismæssigt overkommelig energi, der begge blev lanceret den 26. februar 2025,

annonceret, at der vil blive fremsat en forsyningssikkerhedspakke i 2026. Pakken

forventes bl.a. at omfatte en revision af forordningen for gasforsyningssikkerhed

((EU) 2017/1938) og forordningen om elberedskab ((EU) 2019/941).

Det polske formandskab har valgt ”sikkerhed” som en overordnet politisk prioritet

under deres formandskab, hvilket også inkluderer energisikkerhed. Det polske for-

mandskab har af den grund sat fremtidens energisikkerhedsarkitektur på dagsorde-

nen for energirådsmødet den 17. marts 2023 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Det polske formandskab har planlagt, at der skal være en politisk drøftelse af fremti-

dens energisikkerhedsarkitektur på rådsmødet. Drøftelsen vil ikke dække energisik-

kerhed i en bred forstand, men forventes konkret kun at fokusere på gasforsynings-

sikkerhed og elberedskab. Drøftelsen forventes bl.a. at omhandle behovet for at

tænke gasforsyningssikkerhed og elforsyningssikkerhed bedre sammen, da ukon-

trollerede påvirkninger af f.eks. gasmarkedet kan få betydning for elsikkerheden og

Side 6/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

omvendt. Med drøftelsen vil Rådet kunne levere input til Kommissionens arbejde

med at forberede den kommende forsyningssikkerhedspakke.

Det er muligt, at formandskabet vil tage initiativ til at vedtage rådskonklusioner om

emnet på energirådsmødet i juni 2025. Den politiske drøftelse vil i så fald kunne tjene

som bidrag til indholdet af disse konklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den politiske drøftelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige, økonomi-

ske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt af den opfattelse, at det er vigtigt at sikre og beskytte den

europæiske forsyningssikkerhed, da forsyningssikkerheden er af betydning for det

europæiske samfund, økonomi og sikkerhed samt konkurrenceevne. Europa skal i

større omfang være i stand til at producere sig egen energi selv og via energiinfra-

strukturen få energien til at flyde frit over grænserne til gavn for den europæiske

industri og borgerne.

På baggrund af erfaringerne fra energikrisen i 2022 finder regeringen, at det vil være

relevant at se nærmere på EU’s

eksisterende forsyningssikkerhedslovgivning med

henblik på at sikre, at lovgivningen er tilstrækkeligt fremtidssikret og egnet til at hånd-

tere forsyningssikkerhedskriser fremover. Det gælder bl.a. i forhold til gasforsynings-

sikkerhed og elberedskabsreguleringen, som er de to emner, som den politiske drøf-

telse på rådsmødet vil tage udgangspunkt i.

En kommende revision af EU’s forsyningssikkerhedslovgivning bør først og frem-

mest have fokus på resiliens, konkurrenceevne og strategisk autonomi, ligesom den

skal sikre vejen frem mod EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Side 7/8

Rådsmøde nr. 4085 (transport, telekommunikation og energi) den 17. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 17/3-25

Regeringen er desuden af den opfattelse, at det er vigtigt at styrke markedet, og at

markedsregulering bør holdes til et absolut minimum. Energikrisen viste, at markedet

var i stand til at selvregulere i fraværet af egentlige sanktionsbeføjelser og regulato-

risk fastsatte incitamentsstrukturer. Regeringen finder, at der bør være et øget fokus

på sektorkobling og et strukturelt skifte mod øget diversificering mhp. at undgå, at en

eventuel gaskrise

–

og mulig medfølgende elkrise

–

overhovedet indtræffer.

Regeringen finder også, at gasreduktioner bør tænkes sammen med de eksisterende

solidaritetsregler i gasforsyningssikkerhedsforordningen og øvrige forpligtelser om

bl.a. gaslagerfyldning, således at medlemsstater skal kunne påvise, at de har gjort

alle rimelige bestræbelser for at reducere gasforbruget før, der anmodes om solida-

ritet fra et naboland.

Den nuværende lovgivning om gasforsyningssikkerhed lægger desuden vægt på at

sikre sårbare forbrugergrupper under forsyningsafbrydelser. Regeringen finder sta-

dig, at dette er vigtigt. Energikrisen i 2022 understregede dog samtidig betydningen

af at forhindre en fuldstændig afbrydelse af industriproduktionen og andre kritiske

samfundsfunktioner, som kan have store økonomiske konsekvenser. Regeringen er

derfor af den opfattelse, at der er brug for at revidere definitionen af beskyttede gas-

kunder i gasforsyningssikkerhedsforordningen og gøre det muligt også at beskytte

en andel af kritiske industriers gasforbrug. Den kommende revision bør også moti-

vere store kommercielle el- og gasforbrugere til at styrke resiliensen af deres aktivi-

teter.

En revision af elberedskabsforordningen bør generelt udformes på en måde, så den

yderligere understøtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med

det sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne, mu-

liggøre en omkostningseffektiv integration af mere vedvarende energi og dermed

sikre en bedre energiforsyningssikkerhed i Danmark og i Europa. Regeringen finder,

at dette kan opnås ved bl.a. at understøtte mere fleksibilitet i det europæiske energi-

system (f.eks. energilagring gennem fjernvarme, power-to-x og batterier), bedre kon-

kurrence og klare prissignaler for markedsaktører. Regeringen finder desuden, at det

kan være relevant at analysere andre elementer nærmere af betydning for elbered-

skabet, f.eks. brugen af kapacitetsmekanismer eller strategiske reserver, håndtering

af fysiske begrænsninger i elnettet og sikkerheden af elsystemet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8