Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 4088 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
2989740_0001.png
EU-formandskabssekretariat,
Internationalt og Nordatlanten
Den 12. marts 2025
FVM 425
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025
1.
Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen
skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende
generationer
- Udveksling af synspunkter
KOM (2025) 75
Side 2
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) 2025/202 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i
visse andre farvande, blandt andet for så vidt angår fiskerimuligheder efter
tobis for 2025
-
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
24. marts 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2025) 92
2.
Side 15
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 24. marts 2025
1.
Kommissionens meddelelse: En vision for landbrug og fødevarer: Sammen ska-
ber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generati-
oner
KOM (2025) 75
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har den 19. februar 2025 fremlagt meddelelse om sin
”Vision
for landbrug og fødeva-
rer”.
Visionen
lægger en overordnet strategisk retning for Kommissionens arbejde på landbrugs- og
fødevareområdet med sigte på at opnå en attraktiv, robust, bæredygtig og konkurrencedygtig sektor.
Meddelelsen peger frem mod forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, der forventes fremsat
andet halvår 2025. Derudover bebuder den en række initiativer i forhold til blandt andet proteiner,
dyrevelfærd, bio-pesticier, bioøkonomi, oprindelsesmærkning, vin, bæredygtighed, geografiske beteg-
nelser, styrket importkontrol, import og globale standarder samt madspild. Visionen bygger på flere
forskellige strategiske input, herunder resultaterne fra den strategiske dialog om fremtidens landbrug
i EU samt Draghi-rapporten om Europas konkurrenceevne. Visionen har i sig selv ingen lovgivnings-
mæssige eller økonomiske konsekvenser, men den indeholder en oversigt over kommende initiativer
på området og skitserer Kommissionens ambitioner frem til 2040. Visionen har i sig selv ikke konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen hilser visionen velkommen og finder det vigtigt, at der
er et langsigtet perspektiv for udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren, hvor der er fokus på grøn
omstilling, forenkling og markedsorientering. Regeringen finder endvidere, at internationale handels-
regler skal respekteres. Regeringen bemærker, at drøftelsen ikke skal foregribe fremtidige forhand-
linger om EU’s flerårige finansielle ramme eller forhandlinger om udvidelse. Sagen er på dagsordenen
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 med henblik på udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2025) 75 af den 19. februar 2025 fremlagt
dens ”Vision for landbrug og
fødevarer”.
Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 3. marts 2025.
Kommissionsformanden havde i forbindelse med nedsættelse af den nye Kommission givet landbrugs-
kommissæren til opgave at udarbejde en vision for landbrug og fødevarer inden for Kommissionens
første hundrede dage. Det er denne vision, som nu foreligger.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 med henblik på ud-
veksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionens vision for landbrug og fødevarer skal sætte den overordnede strategiske retning for den
fremtidige politik inden for landbrugs- og fødevaresektoren i EU. Fokus er på landbrugs- og fødevare-
sektorens strategiske betydning for EU, økonomien, sikkerhed, konkurrenceevne og robusthed samt
landbrugernes vilkår.
Hovedambitionerne for visionen er, at landbrugs- og fødevaresektoren skal være attraktiv og forudsige-
lig, og der skal genereres indkomster, som også tiltrækker nye generationer. Derudover skal landbrugs-
og fødevaresektoren være konkurrencedygtig og robust set i forhold til global konkurrence og eksterne
2
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
påvirkninger. Landbrugs- og fødevaresektoren skal desuden fremtidssikres og gøres bæredygtig i for-
hold til klima og biodiversitet. Der skal være fokus på fair arbejds- og livsvilkår, samt at sektoren indgår
i levende landdistrikter. Dertil er mulighederne i viden, forskning og innovation centrale for landbrugs-
og fødevaresektoren fremadrettet. Forenkling af den lovgivningsmæssige ramme, der påvirker landbru-
gerne og fødevarekæden, indgår som et tværgående hensyn i ambitionerne.
Visionen indeholder ikke konkrete lovforslag, men angiver en række fremtidige tiltag fra Kommissio-
nens side.
Kommissionen anfører i visionen, at mange af de udfordringer, som gør sig gældende for landbrugssek-
toren også omfatter fiskerisektoren. Kommissionen bebuder hertil, at den vil fremlægge en vision for
fiskeri- og akvakultursektoren, som sammen med den kommende europæiske havpagt (European Oce-
ans Pact) vil sætte rammerne for en bæredygtig og konkurrencedygtig sektor med fokus på jobskabelse,
mv.
Markedsregulering
Visionen sætter fokus på behovet for at sikre landbrugerne en rimelig indtjening og tiltrække nye gene-
rationer til landbruget. I forhold til landbrugssektorens indtjening fokuseres der på, at der er en uba-
lance i fødevareværdikæden, hvor landmændene bærer en uforholdsvis del af byrder, omkostninger, ri-
sici mv. Kommissionen finder, at landbrugernes position i fødevareværdikæden skal styrkes og har i den
forbindelse allerede fremlagt forordningsforslag om henholdsvis ændring af den fælles markedsordning
og myndighedssamarbejde om urimelig handelspraksis. Kommissionen vil ligeledes øge indsatsen gen-
nem det nye Observatorium for fødevaresektoren. Kommissionen vil i forbindelse med revisionen af
direktivet om urimelig handelspraksis i efteråret 2025 forfølge princippet om, at landmænd ikke syste-
matisk skal tvinges til at sælge under produktionsomkostninger. Der er endvidere fokus på at fremme
korte forsyningskæder med henblik på at bidrage til bedre afsætningspriser for landbrugere og fiskere.
Landbrugsstøtte
Et element i landmændenes indkomst er den direkte støtte gennem den fælles landbrugspolitik. Land-
brugsstøtten skal i højre grad målrettes landbrugere, der bidrager aktivt til fødevareproduktion og til
landbrugsbedrifternes økonomiske levedygtighed og bevaring af miljø. Der er også fokus på at sikre
bedre vilkår for de små og mellemstore bedrifter, herunder gennem forenkling af støtten. Det fremgår,
at den fælles landbrugspolitik efter 2027 vil være en del af Kommissionens forslag til den flerårige fi-
nansielle ramme efter 2027, der vil blive enklere og mere mål- og resultatorienteret samt indeholde en
mere klar balance mellem regler, krav og incitamenter. Det fremgår, at Kommissionen ønsker, at støtten
i højere grad skal målrettes behov med særlig fokus på landbrug i områder med naturbetingede ulemper,
unge og nye landmænd og blandede landbrug. Et element er øget brug af støttelofter pr. bedrift og støt-
tenedsættelse.
Unge landmænd fremhæves i forbindelse med at øge innovation samt i forhold til eksempelvis økologi,
agro-økologiske dyrkningspraksisser og mulighederne ved den cirkulære bioøkonomi. Der er også behov
for at udvikle nye værktøjer, der kan skabe nye indkomstmuligheder. Kommissionen peger i den sam-
menhæng på mulighederne i udviklingen af carbon-farming, hvor rammen for udvikling af klima-kre-
ditter er fastlagt, og den konkrete udvikling af opgørelser mv. er i gang. Dette vil udvides til også at
omfatte udvikling af natur-kreditter. Ligeledes peges på mulighederne for landmænd inden for vedva-
rende energiproduktion, herunder sol, vind, biogas mv.
Betydningen af små og mellemstore landbrug fremhæves, og Kommissionen overvejer en udvidet ud-
gave af den nuværende forenklede støtte til små landbrug, som vil indgå i Kommissionens forenklings-
pakke for landbrugssektoren i andet kvartal af 2025.
3
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
Kommissionen ønsker, at alle landmænd fortsat skal kunne drage fordel af bioordningerne under den
fælles landbrugspolitik, som vil blive strømlinet og forenklet, samt af investeringsstøtte og krise- og ri-
sikostyringsværktøjer. Det fremgår, at der i implementeringen af den fælles landbrugspolitik er behov
for en mere strategisk tilgang. Konditionalitet vil blive forenklet, og der signaleres et skifte i politikken
fra krav til incitamenter, herunder ved at belønne landmændene for at levere offentlige goder.
Certificeringsordninger og benchmarking
I forhold til klima og miljø peger Kommissionen på, at der er tiltagende byrder ved forskellige standar-
der, certificeringer mv. Dette er baggrunden for, at Kommissionen vil udvikle og gradvist indfase et fri-
villigt benchmarking-værktøj, hvor udviklingen af carbon-farming skal ses som et første led heri. På sigt
ønskes, at værktøjet udvikles fra landbrugsaktiviteter til at omfatte hele landbrugs- og fødevaresektoren
og dermed bidrage til information for forbrugerne.
Finansieringsinstrumenter
I forhold til finansieringsinstrumenter vil Kommissionen arbejde yderligere sammen med den Europæ-
iske Investeringsbank (EIB) og banksektoren for at geare og øge finansieringsmulighederne. I forhold
til at afdække risiko vil Kommissionen også undersøge mulighederne for offentligt-privat partnerskab
med henblik på at tiltrække investeringer til små og mellemstore virksomheder i landbrugs- og fødeva-
resektoren.
Generationsskifte
Kommissionen bebuder en strategi for generationsskifte i 2025, som skal udarbejdes i tæt samarbejde
med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og centrale aktører. Strategien skal indeholde anbefalinger
på såvel EU- som nationalt og regionalt niveau. Et element i generationsskiftet er adgangen til land-
brugsjord, hvor Kommissionen bebuder et EU-observatorium for landbrugsjord.
International handel
Det anføres, at global fødevareforsyningssikkerhed og europæisk fødevaresuverænitet fortsat vil være
en integreret del af EU's overordnede dagsorden om sikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtig-
hed. EU sætter høje niveauer for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø, hvilket af nogle ses som han-
delsirritationer samtidig med, at europæiske landmænd i stigende omfang er bekymret for urimelig glo-
bal konkurrence og mangel på reciprocitet (spejlbestemmelser)
i EU’s handelsaftaler.
Kommissionen vil
i 2025 præsentere mulige tiltag på området.
I forhold til import vil Kommissionen sikre, at ambitiøse EU-standarder ikke medfører lækage, hvis den
samme produktionsstandard ikke kræves for importerede varer. Dette anføres som særligt vigtigt i for-
hold til dyrevelfærd og pesticider. Blandt andet skal det ikke være muligt at importere fødevarer eller
foder, hvor der er rester af pesticider, som er forbudt i EU af hensyn til miljø eller sundhed. Kommissi-
onen bebuder, at den i 2025 vil udarbejde en konsekvensanalyse af dette, hvor der ses på EU’s konkur-
rencemæssige situation og betydningen i international sammenhæng. Analysen vil eventuelt følges af
forslag. Kommissionen vil ligeledes vurdere mulighederne for eksport af sådanne pesticider fra EU. Et
element i dette er også styrket importkontrol, og i den forbindelse skal der nedsættes en tværgående task
force, der samler ekspertise fra Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at styrke import-
kontrollen yderligere. I forhold til dyrevelfærd anføres det, at fremtidige forslag skal sikre samme pro-
duktionsstandarder for importerede produkter. En målrettet gennemgang af dyrevelfærdslovgivningen
vil være en anledning til at opnå dette på en måde, der er i overensstemmelse med de internationale
handelsregler fastlagt i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
4
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
Såfremt der af tredjelande iværksættes ulovlige tiltag målrettet landbrugs- og fødevaresektoren eller be-
stemte medlemsstater, er Kommissionen parat til at anvende alle tilgængelige instrumenter, og Kom-
missionen vil i 2025 udvikle et fælles sikkerhedsnet. Endvidere vil Kommissionen samarbejde med Den
Europæiske Investeringsbank om at udvikle eksportkreditter for at lette risikoen ved eksport. I den sam-
menhæng peges på etablering af en reserve på 1 mia. euro, som vil indgå i den næste flerårige finansielle
ramme efter 2027, og som skal ses i sammenhæng med EU-Mercosur-aftalen.
Diversificering af råvarer og input
Der er fokus på behov for diversificering af råvarer og andre input til produktionen, da afhængigheder
kan føre til sårbarheder. Et eksempel herpå er
EU’s proteinforbrug, som er afhængig af import fra et
begrænset antal tredjelande. Kommissionen vil udvikle en plan med henblik på at opnå en mere selvfor-
synende og bæredygtig proteinforsyning i EU. Et andet område, hvor der også ønskes mindre ekstern
afhængighed, er gødning, hvor der peges på muligheder for øget produktion i EU, bl.a. gennem øget
genanvendelse af næringsstoffer.
Den kommende udvidelse af EU vil bringe muligheder for at mindske sårbarheden i forhold til råvare-
grundlag samt at styrke produktions- og eksportmulighederne. Det anføres dog, at der også vil kunne
være udfordringer
for EU’s landbrugssektor. Forberedelsen af udvidelsen vil kunne skabe mulighed for
en gradvis integration i det indre marked af kandidatlandene. Det anføres endvidere, at der er brug for
særlig støtte til de østlige regioner i EU, hvor landdistrikterne i særdeleshed er sårbare, som følge af
Ruslands aggression mod Ukraine.
Husdyrsektoren
I forhold til at styrke konkurrencedygtigheden i sårbare sektorer, som f.eks. husdyrsektoren, vil Kom-
missionen præsentere en forenklingspakke og foreslå yderligere obligatorisk oprindelsesmærkning for
landbrugsprodukter samt intensivere salgsfremme. I forhold til husdyrsektoren peges på behov for en
arbejdsplan med et langsigtet fokus, som tager højde for den diversitet, som sektoren har på tværs af
EU. Kommissionen bebuder, at den vil udvikle forskellige mulige politiktiltag med sigte på at identificere
udfordringer, passende tilpasningstiltag, herunder evt. reciprocitet, muligheder for at reducere miljø-
og klimaaftryk samtidig med, at der er fokus på betydningen af natur og opretholdelse af græsarealer
samt at skabe investeringer og innovation og fremme bæredygtige produktionsmodeller.
Risiko- og krisehåndtering
I forhold til risiko- og krisehåndtering ser Kommissionen behov for en styrket værktøjskasse. Elemen-
terne i denne vil spænde fra incitamenter til risikospredning, f.eks. ved at landmænd bliver medlemmer
af producentorganisationer eller andelsvirksomheder, klimatilpasningsplaner, nye genomteknikker,
samt etablering af samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, forsikringsselskaber mv. for at
øge tilgængeligheden af betalelige forsikringer til landbrugerne og undersøge mulighederne for at etab-
lere forsikringsordninger for landbrugere. Den nuværende landbrugsreserve skal fokusere på tiltag som
følge af væsentlige markedsubalancer og plante- og husdyrsygdomme. Kommissionen peger endvidere
på, at nye EU-tiltag ved kriser i relation til fødevareforsyningssikkerhed skal overvejes, herunder føde-
varereserver mv. Den europæiske klimatilpasningsstrategi og en kommende strategi for vandresiliens
nævnes som vigtige elementer med henblik på at støtte medlemsstaternes forberedelse og planlægning
ved håndtering af risici som følge af klimaændringerne.
Forenkling
I forhold til byrdelettelser henviser Kommissionen til de allerede bebudede indsatser i konkurrenceev-
nekompasset, ligesom der peges på mulighederne ved brug af ny teknologi som f.eks. satellitter. Kom-
missionen vil i andet kvartal af 2025 fremlægge en forenklingspakke på landbrugsområdet, ligesom der
5
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
også i 2025 bebudes en tværgående forenklingspakke set i forhold til geopolitiske chok og global kon-
kurrence, der også vil gavne landmænd og fødevarevirksomheder. Forenklingspakken på landbrugsom-
rådet bebudes at ville levere forenklinger på bedriftsniveau, herunder i relation til dyrkningspraksisser
som f.eks. økologi, samt øge mulighederne for forenklet støtte til små og mellemstore bedrifter, øge ad-
gangen til finansielle instrumenter og øge medlemsstaternes fleksibilitet i håndteringen af de strategiske
planer under den fælles landbrugspolitik.
Klima
I forhold til fremtidssikring af sektoren tages der udgangspunkt i, at fødevareproduktion hænger uløse-
ligt sammen med natur og økosystemer. Landbrugs- og fødevaresektoren kan yde et vigtigt bidrag til
EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den grønne omstilling skal ske under hensyntagen til øko-
nomiske og implementeringsmæssige udfordringer.
I forhold til EU’s klimamål for 2040 og konsekven-
serne for landbrugssektoren vil Kommissionen fremlægge forskellige måder, hvorpå landbruget kan bi-
drage til reduktionsmålet. Samtidig anføres betydningen af, at fødevaresektoren bidrager til 2040-kli-
mamålet, samt at alle sektorer skal bidrage for at realisere målet om klimaneutralitet i 2050. I husdyr-
sektoren peges på mulighederne for at bidrage gennem foder-strategier, og i forbindelse med den kom-
mende reform af den fælles landbrugspolitik vil det blive vurderet, hvordan landbrugssektoren bedst
kan støttes for at opnå lavere klimaudledninger fra driften og husdyrene.
Grønne tiltag
Kommissionen vil i fjerde kvartal af 2025 fremsætte forslag, som skal øge adgangen til bio-pesticider i
EU. Et element i dette er også flere midler til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). På
det grønne område anføres et fortsat behov for at støtte økologisk landbrug, ligesom integrerede pro-
duktioner som permanente kulturer også bør fremmes. Generelt er der også et fokus på betydningen af
uafhængig og pålidelig rådgivning for landbruget. Adgangen til vand er presset, særligt i det sydlige Eu-
ropa, og det vil være i centrum for en snarlig vandstrategi. I forhold til gødningshåndtering peges ho-
vedsageligt på igangværende evaluering af nitratdirektivet, som forventes tilendebragt ved udgangen af
2025. Der angives også støtte til ekstensivering i husdyrstætte områder samt mulighederne i genanven-
delse (RENURE mv.). Mulighederne for sektoren inden for bioøkonomi anføres, og Kommissionen vil
ved udgangen af 2025 præsentere en bioøkonomistrategi med sigte på, at EU skal være en global leder
på dette marked. Kommissionen vil desuden skabe incitamenter for og støtte til landbrugspraksisser,
der genskaber, bevarer eller forbedrer jordsundheden.
Vinsektoren
Inden for vinsektoren vil Kommissionen foreslå ændringer i forlængelse af konklusionerne fra højni-
veaugruppen om vin med henblik på bl.a. at øge udbuddet af de-alkoholiserede vinprodukter, herunder
en revision af reglerne om ønologiske fremgangsmåder til fremstilling af de-alkoholiserede vinproduk-
ter.
Landdistriktsudvikling
I forhold til den brede landdistriktsudvikling peger visionen på, at det ikke alene er op til den fælles
landbrugspolitik, men der er også brug for strukturfondspolitikken og generel integreret planlægning.
Et vigtigt element er mulighederne i den cirkulære bioøkonomi. Visionen anfører, at indsatser som de
lokale aktionsgrupper (LAG) og støtte til de oversøiske regioner i EU er af stor betydning. Kommissionen
peger også på betydningen af mentalt velvære og vigtigheden af rådgivning til landmænd inden for om-
rådet. Kommissionen vil endvidere etablere en platform for kvinder i landbruget. Kommissionen vil i
2025 lancere en opdateret handlingsplan for landdistrikterne (’EU Rural Action Plan’). Landdistrikts-
vurderingsprincippet vil blive yderligere operationaliseret og finansieret på EU-niveau. Desuden vil
landdistriktspagten fra 2021 blive styrket som et værktøj for dialog og inddragelse af civilsamfund og de
lokale samfund.
6
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0007.png
Fødevaredialog
Med henblik på at forbedre dialogen vil Kommissionen igangsætte en årlig
”fødevaredialog” med
ind-
dragelse af alle aktører i fødevarekæden fra forbruger til landbruger. Til denne dialog vil Kommissionen
bl.a. udarbejde en rapport om konsekvenser ved forbrug af ultra-forarbejdede fødevarer. I dialogen pe-
ger Kommissionen også på, at den vil fremsætte et forslag om at styrke uddannelseselementet i skole-
ordningen. I salgsfremmeordningen er der desuden et
redskab til at informere om EU’s kvalitetsordnin-
ger mv. Det anføres, at innovative teknologier, som bioteknologi, kræver en styrket dialog i forhold til at
vurdere sociale, etiske, økonomiske og kulturelle aspekter af fødevareinnovation. Som følge af nye krav
og forventninger fra forbrugerne vil der blive præsenteret forslag til revision af dyrevelfærdslovgivning,
herunder ophør med brug af bure mv. Desuden vil Kommissionen fortsætte sin indsats i forhold til at
reducere madspild.
Foruden dialogens betydning for ændring af landbrugs- og fødevaresektoren er der også brug for fokus
på betydningen og mulighederne i digitalisering samt viden, forskning og innovation. Kommissionen vil
fremlægge en digitaliseringsstrategi for landbruget. I forhold til udvikling af landbrugssektoren anføres
endvidere, at der er brug for en strategisk tilgang på EU-niveau til forskning og udvikling, herunder også
med henblik på at opnå en hensigtsmæssig målretning af investeringer. Centrale samarbejdsfora er den
stående komite for landbrugsforskning (SCAR), som bør styrkes, ligesom privat-offentlige partnerska-
ber er vigtige for at pulje ressourcer, talenter og forskningsinfrastruktur. Med henblik på at udbrede ny
forskning og innovation peges på betydningen af det nuværende instrument i den fælles landbrugspoli-
tik (AKIS) og det europæiske innovationspartnerskab (EIP) på landbrugsområdet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med drøftelsen.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
Konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har heller ikke konsekvenser for EU's budget eller be-
skyttelsesniveau. Når Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil eventuelle konse-
kvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-un-
derudvalg og i § 5-udvalget (fiskeri).
Landbrug & Fødevarer ser mange positive takter i Kommissionens vision for europæisk landbrug og
fødevarer. Landbrug & Fødevarer vil meget tæt følge de mere konkrete forslag, der vil komme som op-
følgning på visionen. Samlet set er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med en endelig
vurdering af visionen, da den er for ukonkret, og der ikke er taget stilling til finansieringen af de tanker
og ideer, der præsenteres.
Landbrug & Fødevarer bemærker på et overordnet plan, at der i den nuværende situation med uro om
handel og sikkerhed er vigtigt, at man ikke sætter fødevareforsyningssikkerhed over styr. Det gælder
7
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0008.png
både hos EU og på eksportmarkeder. Landbrug & Fødevarer noteret derfor med stor tilfredshed, at der
lægges vægt på landbrugs- og fødevaresektorens strategisk vigtige betydning for EU. For Landbrug &
Fødevarer er det også helt centralt, at Kommissionen sikrer det indre marked og lige konkurrencevilkår.
Det er i den sammenhæng positivt, at det bliver understreget, at EU er verdens største eksportør af
landbrugs- og fødevarer. Et øget fokus på konkurrenceevnen kan være med til at fastholde denne posi-
tion.
Derudover finder Landrug & Fødevarer det positivt, at der er fokus på udvikling, innovation, anvendelse
og hurtigere implementering af nye teknologier, herunder nye planteforædlingsteknikker, NGT, digita-
lisering, biopesticider m.v. Det vil bidrage til øget produktivitet og konkurrencedygtighed, og samtidig
understøtte den grønne omstilling. Landbrug & Fødevarer havde dog gerne set, at Kommissionen blev
endnu mere konkret og en smule mere ambitiøs på de grønne dagsordener.
Landbrug & Fødevarer ser frem til, at der lægges op til reel forenkling
af EU’s fælles landbrugspolitik
og
de øvrige vilkår, som erhvervet er underlagt. Det er væsentligt at få lettet byrderne for erhvervet. Det
fremgår også af visionen, at det er ambitionen at flytte vægten fra støttebetingelser og krav til incita-
mentsbaserede ordninger. Det ser Landbrug & Fødevarer som et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Landbrug & Fødevarer er bekymret for en mulig indførelse af støttelofter og degressivitet, som potentielt
kan ramme dansk landbrug hårdt. Ligeledes kan tanken om at målrette støtten til de landbrug, der har
særligt behov (hvis der tænkes på små landbrug, bjerglandbrug m.v.) ramme dansk landbrug hårdt.
På den handelspolitiske dagsorden er der flere steder i visionen fokus på at stille krav om, at importerede
produkter skal leve fuldt og helt op til EU’s krav f.eks.
i forhold til dyrevelfærd og anvendelse af pestici-
der. Landbrug & Fødevarer ønsker selvfølgelig mere lige konkurrencevilkår med tredjelandsmarke-
derne, men det er vigtigt at være opmærksom på, at sådanne krav risikerer at føre til handelskonflikter
med lande, der eksporterer til EU. Dette vil sandsynligvis føre til modreaktioner på eksportmarkeder.
Som verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer, kan det ramme europæiske og danske land-
mænd hårdt.
Landbrug & Fødevarer mener, at det store fokus på fordelingen af indtjeningen i hele kæden, og at lave
tiltag til sikring af, at landmændene ikke tvinges til at sælge deres produkter til priser lavere end deres
omkostninger, skal vurderes nøje. Det risikerer at fjerne den markedsorientering, der har
præget EU’s
landbrugspolitik i mange år. Her skal det især fremhæves, at andelsvirksomhederne er den bedste måde
til at sikre, at en større andel af indtjeningen i hele kæden tilfalder landmanden.
Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at der i visionen anføres en tydelig anerkendelse
af behovet for, at landbruget respekterer planetætere grænser og bidrager til klimahandling. Dette be-
tydningsfulde og markante udsagn mangler dog en konsekvent opfølgning i resten af visionen.
Danmarks Naturfredningsforening finder det desuden positivt, at Kommissionen vil udvikle en plan for
at opnå en mere selvforsynende og bæredygtig proteinforsyning i EU. Et andet område, hvor der også
ønskes mindre ekstern afhængighed, er gødning, hvor der peges på muligheder for øget produktion i
EU, bl.a. gennem øget genanvendelse af næringsstoffer. Danmarks Naturfredningsforening støtter også
en forpligtelse til at tage fat på Europas afhængighed af udenlandske gødningsmidler og korn til fodring
af husdyr, som forårsager alvorlige luft- og vandforureningsproblemer i Europa. Dette åbner døren for
politikker, der kan forbedre kostvaner og fremme miljøvenlige landbrugsteknikker, der kan styrke Eu-
ropas 'strategiske autonomi'. Samtidigt støtter Danmarks Naturfredningsforening en anden forpligtelse
til at forbedre dyrevelfærdsreglerne og udfase hold af dyr i bur i landbruget.
8
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0009.png
Danmarks Naturfredningsforening noterer med bekymring, at der er en afgørende mangel på konkrete
forslag til miljøtiltag og mål eller et øget budget til miljøbetalinger til landbrug. Uden disse anser Dan-
marks Naturfredningsforening det for vanskeligt at se hvordan visionen på nogen måde skal kunne leve
op til en landbrugspolitik, der respekterer de planetære grænser. Danmarks Naturfredningsforening ser
desuden med stor bekymring på, at denne mangel i værste fald kan føre til at de sidste tilbageværende
miljøregler knyttet til landbrugsindkomstbetalinger kan være i fare for at blive afskaffet i forenklingens
navn.
Danmarks Naturfredningsforening noterer også med bekymring, at det foreslåede benchmark-system
lægges op til at skulle udvikles løbende, være frivilligt og at det står uklart, hvordan det reelt skal kunne
anvendes i forhold til landbrugsstøtten og til at udvikle landbruget i en mere miljø og klimavenlig ret-
ning. Danmarks Naturfredningsforening finder det ligeledes bekymrende, at der kun lægges op til en
forsigtig indsats for at reformere arealbaserede indkomststøttebetalinger, som i årevis har drevet indu-
strialiseringen af landbruget, uden at følge de brede anbefalinger, der opfordrede til, at landbrugsstøtten
"bør yde indkomststøtte til visse aktive landmænd, men på en langt mere målrettet måde."
Slutteligt noterer Danmarks Naturfredningsforening sig med bekymring at der ikke er medtaget planer
for at adressere kød- og mejeritunge kostvaner, som er skadelige for både miljøet og folkesundheden,
der ellers indgik i Dialogen om fremtiden landbrug i EU. Desuden er det bekymrende, at løftet om at
opfylde en mangeårig forpligtelse til at stoppe eksporten af farlige pesticider, der allerede er forbudt i
EU, kun indgår som
et “emne til vurdering.”
Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er generelt positive over for Kommissionens vision om et mere mod-
standsdygtigt, bæredygtigt, og innovativt landbrugs- og fødevareerhverv. For DAKOFO er det afgørende,
at disse visioner ikke kommer med et øget bureaukrati, som kan komme i vejen for erhvervets konkur-
renceevne. Derfor er det positivt, at Kommissionen lægger op til en såkaldt forenklingsindsats på land-
brugsområdet, som har til formål at forenkle den nuværende lovgivningsmæssige ramme.
DAKOFO noterer sig med tilfredshed, at man fra Kommissionens side er fast besluttet på at få gennem-
ført Kommissionens NGT-forslag hurtigst mulig. DAKOFO ser planteforædlingen som afgørende for
hver af Kommissionens visioner for landbruget, og ifølge DAKOFO er NGT en afgørende brik i denne
sammenhæng. DAKOFO er i øvrigt positivt stemt over for et øget fokus på innovation inden for land-
bruget.
DAKOFO ser frem til Kommissionens omfattende plan for et mere bæredygtigt proteinsystem, og deler
Kommissionens ønske om en mere diversificeret import af protein. Dog vil DAKOFO igen bemærke, at
dette ikke må komme på bekostning af danske virksomheders konkurrenceevne i form øget bureaukrati
og/eller øvrige forhindringer.
DAKOFO deler Kommissionens ønske om erhverv med balance mellem landbrug og natur, hvor der er
plads til både fødevareproduktion og øget biodiversitet, samt bevaring af arter. Det bemærkes dog, at
det måske største problem for biodiversiteten og bevaringen af arter er plads og sammenhængende na-
turområder. Derfor er det efter DAKOFO’s
mening afgørende, at
landbrugsarealer bliver så effektive og
højt ydende som muligt, sådan at der er plads til både natur og et sundt landbrugserhverv.
CropLife Danmark støtter op om Kommissionens tiltag for at gentænke landbrugs- og fødevaresektoren
i EU og finder det helt essentielt, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ser vigtigheden af et stærkt
europæisk landbrug, som har behov for adgang til nye løsninger og teknologier for at opretholde føde-
vareproduktionen. CropLife Danmark har store forventninger til at forslaget om anvendelse af NGT til
9
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0010.png
forædling af afgrøder godkendes i EU. I den forbindelse mindes det om, at innovation og udvikling kræ-
ver store investeringer, og det derfor er vigtigt at muligheden for at beskytte rettighedsindehaveren op-
retholdes. På EU-niveau har man sidst opnået godkendelse af et nyt konventionelt aktivstof i 2019. Sam-
tidig har man set, at omkring 50 pct. af aktivstofferne ikke opnår fornyet godkendelse. Landmandens
værktøjskasse bliver derfor mere og mere begrænset.
CropLife Danmark er enig i EU’s ambition om at sikre fødevareproduktionen ved ikke at tilbagetrække
pesticidaktivstoffer fra markedet før reelle alternativer er til rådighed. Særligt i Danmark står landbruget
et svært sted i forhold til bekæmpelse af visse skadevoldere, hvor tilgængeligheden af bekæmpelsesmu-
ligheder er så begrænset, at udviklingen af resistens er uundgåelig. I lyset af dette bakkes også op om
forslaget om at forenkle pesticidforordningen for at fremskynde adgangen til biologiske pesticider. Der
er behov for en EU-definition af biologiske pesticider, og det er vigtigt, at landbruget kan få hurtigere
adgang til nye teknologier. EFSA spiller en vigtig rolle i godkendelsesproceduren for pesticider, og man
ser derfor meget positivt på ønsket om at tilføre agenturet flere resurser, hvilket vil være en fordel for
processen for både de konventionelle og de biologiske pesticider. Det er vigtigt, at begge typer produkter
spiller sammen, så man i landbruget kan opnå synergi og hermed opretholde de gode udbytter.
CropLife Danmark bakker op om ambitionen om at beskytte europæisk landbrug og styrke sektoren,
men der er behov for en forståelse af, at selvom et pesticid ikke er godkendt i Europa, kan anvendelsen
sagtens have en berettigelse i et land uden for EU, hvor skadevolderne giver helt andre udfordringer.
Man skal derfor være varsom med at afskrive en import af fødevarer på den baggrund. Tilsvarende ift.
eksport af pesticider, der ikke er tilladt anvendt i EU, er det nødvendigt med en forståelse af behovet for
løsninger i lande hvor klima og afgrødetyper stiller andre krav til bekæmpelsesmidler.
Rådet for Grøn Omstilling støtter som udgangspunkt fremme af naturlig kulstoflagring (carbon far-
ming). Dog understreges det, at hvis der skal gives økonomiske incitamenter hertil, er det afgørende, at
der ikke kun fokuseres på den mængde kulstof, der lagres i marken. Der skal ligeledes tages højde for
den biomasse, der fjernes fra skov og mark, da denne biomasse udgør et eksisterende kulstoflager. Der-
for er det nødvendigt at etablere et troværdigt system, der sikrer lagring af kulstof. Rådet for Grøn Om-
stilling opfordrer derfor til, at metodikkerne til certificering af kulstoflagring i EU-certificeringsrammen
for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter (CRCF) udvikles
så hele kulstofkredsløbet inddrages.
Rådet for Grøn Omstilling anerkender Kommissionens ønske om at sikre, at ambitiøse EU-standarder
ikke medfører lækage, hvis den samme produktionsstandard ikke kræves for importerede varer. Dette
må ikke føre til slækkelse af klima- og miljøkrav i EU. Rådet for Grøn Omstilling finder tværtimod, at
der er brug for skærpelser, herunder økonomiske incitamenter til at sænke klima- og miljøbelastning.
Rådet for Grøn Omstilling støtter bestræbelserne for at forbyde eksport af pesticider, som er forbudt i
EU
både af hensyn til miljø og sundhed i importlandene, særligt i Det Globale Syd, men også for at
beskytte forbrugere i EU. Rådet for Grøn Omstilling mener, at det skal gælde alle forbudte pesticider og
ikke blot
”de farligste”, som Kommissionen
nu foreslår.
Rådet for Grøn Omstilling finder desuden, at EU's klimatold (CBAM) udvides til flere varegrupper, her-
under animalske fødevarer, dvs. med told på varer fra lande, som har slappere klimaregulering af hus-
dyrbrug end EU har. CBAM skal udformes, så den ikke strider imod WTO-regler.
Rådet for Grøn Omstilling støtter Kommissionens bestræbelser på at gøre EU mere uafhængig af import
af både protein, særligt foder, og kunstgødning. Mht. foder bør det ske ved gradvist at omstille landbrug
i EU over mod at producere flere plantebaserede fødevarer. Det bør desuden ske ved at fremme produk-
tion i EU af mere bæredygtigt proteinfoder, f.eks. bælgfrugter og græsprotein. I forhold til kunstgødning
10
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0011.png
bør det som anført erstattes af øget recirkulering af næringsstoffer. I en overgangsperiode kan der even-
tuelt også være tale om produktion af E-ammoniak til landbrug.
I forhold til husdyrsektoren finder Rådet for Grøn Omstilling, at det er afgørende at bestræbelserne på
at styrke konkurrencedygtigheden i husdyrsektoren bl.a. med en forenklingspakke ikke stiller sig i vejen
for nødvendige skærpelser af klima- og miljøkrav for at leve op til såvel klimamål som implementering
af Vandrammedirektivet m.v. Samtidig skal måletvære at indlede en omstilling mod øget produktion af
plantebaserede fødevarer.
Rådet for Grøn Omstilling støtter ideen om at fremme biopesticider, men det kræver at man er opmærk-
som på, at disse i nogle tilfælde kan have de samme negative effekter som de industrielt fremstillede
pesticider. Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er langt vigtigere dels at fremme økologi og dels
inden for det konventionelle jordbrug at implementere EU’s
otte
IPM-principper.
Rådet for Grøn Omstilling støtter desuden forslaget om ekstensivering i husdyrstætte områder, men
finder, at det bør ske som led i en samlet plan for nedbringelse af den animalske produktion. Herunder
støtter Rådet for Grøn Omstilling forslaget om at udarbejde en rapport om konsekvenser ved forbrug af
ultra-forarbejdede fødevarer. Men det er vigtigt her også at se på hvad alternativerne er til de pågæl-
dende fødevarer,
Dansk Vegetarisk Forening er overordnet enige i, at der skal gøres en indsats for, at EU's landbrugere
kan få en pris for deres produkter, der sikrer sunde og økonomisk bæredygtige forretningsmodeller,
samt at produktionen fungerer inden for de planetære grænser. Dansk Vegetarisk Forening finder, at
der bør være større fokus på frugt, grønt og det plantebaserede. Visionen bør have langt større fokus på
de europæiske producenter af frugt, grønt og bælgfrugter, der producerer mad direkte til forbrugerne.
Den strategiske dialog anbefalede, at Kommissionen udviklede en EU-handlingsplan for plantebaserede
fødevarer fra jord til bord. Dette er beklageligvis ikke en del af visionen. Dog lægges der i strategien op
til, at EU's husdyrsektor har brug for en langsigtet vision. Dansk Vegetarisk Forening er enige i, at EU
bør have en strategi for husdyrssektoren. Men at man selvfølgelig derfor også bør have en for plantesek-
toren.
Visionen anerkender, at EU er i underskud af planteproteiner, idet EU er afhængige af import af prote-
infoder til husdyr. Dansk Vegetarisk Forening er enige i visionens målsætninger om at se på, hvordan
protein produceres og forbruges i EU. Der bør derfor være en langsigtet vision
eller handlingsplan
for plantebaserede fødevarer. Visionen har endvidere meget lidt fokus på forbrugerne, herunder at for-
brugerne sikres sunde og bæredygtige fødevarer. Dansk Vegetarisk Forening finder, at en EU-handlings-
plan for plantebaserede fødevarer også vil løfte denne mangel i strategien.
Dansk Vegetarisk Forening understreger, at fremme af plantebaseret produktion og forbrug ikke bare
sikrer mere bæredygtige fødevaresystemer og en sundere europæisk befolkning, men også en større au-
tonomi og dermed et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Dansk Vegetarisk Forening fremhæver, at Danmark
som det første land i verden har en Handlingsplan for Plantebaserede Fødevarer samt Fonden for Plan-
tebaserede Fødevarer (Plantefonden) til at finansiere udviklingen.
Dansk Vegetarisk Forening finder, at
Plantefonden bør fremhæves som et værktøj i den ”gulerods-reto-
rik”
Kommissionens vision taler ind i. Den danske Plantefond er indført som incitament til handling
frem for ”pisk”. Visionen lægger op til at indsatser på landbrugsområdet i langt højere grad skal være
incitaments-drevet.
11
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0012.png
Dansk Vegetarisk Forening støtter ikke forenkling på landbrugsområdet, hvis det overordnet set fører
til en forringelse af naturbeskyttelsen og klimaindsatser. En forenkling, som man gerne ser, er ændrin-
ger i statsstøttereglerne under ABER/GBER. Statsstøttereglerne er i dag sådan indrettet, at støtte
f.eks. under Plantefonden
til selv mildt forarbejdede produkter ikke kan opnå de samme høje støtte-
satser som ikke forarbejdede produkter (som f.eks. mejeriprodukter og ikke forarbejdede grøntsager).
Dette skaber ulige vilkår for producenter og SMV’er.
En løsning kunne være at man tillod 100 pct. stats-
støtte til forarbejdede plantebaserede fødevarer, hvis modtageren har mindre end f.eks. 10 mio. euro i
omsætning om året. En anden løsning kunne være at forøge de minimis til f.eks. 1 mio. euro om året for
plantebaserede fødevarer og/eller til modtagere med mindre end f.eks. 10 mio. euro i omsætning om
året.
Det bemærkes, at Kommissionen vil udvikle og gradvist indfase et frivilligt benchmarkingsystem for
bæredygtighedsvurderinger på bedrifterne. Dansk Vegetarisk Forening støtter et sådant benchmarking-
system, men er uforståede overfor at dette skal være frivilligt. Et centralt besluttet og obligatorisk bench-
markingsystem på bedrift-niveau vil lette og forenkle implementeringen af dette, skabe gennemsigtig-
hed for brugen af EU's støttemidler. Og landbrugsstøtten kan målrettes de bedrifter og landbrugsformer
(f.eks. økologi) der bidrager mest til f.eks. en sundere jordbund, øget biodiversitet mv.
Økologisk Landsforening mener, visionen giver anledning til stor bekymring. Visionen har meget karak-
ter af den oprindelig EU-landbrugspolitik, som var anledningen til, at der i 1990´erne kom de første
forsøg på at gøre landbrugspolitikken grønnere. Det er vanskeligt at se, hvordan de problemer som EU's
fælles landbrugspolitik har påført samfundet kan løses ved at gå tilbage til den oprindelige politik med
stærkt fokus på direkte indkomststøtte. Behovet for indkomststøtte bør løftes via socialpolitikken og
ikke blandes sammen med landbrugspolitikken. Økologisk Landsforening finder det endvidere meget
kritisk, at Kommissionen ikke forholder sig til det store antal analyser, der er lavet af EU's landbrugs-
politik herunder fra både OECD og EU's revisionsret og de tilhørende anbefalinger til, hvordan EU's
landbrugspolitik skal ændres for at fremtidssikre det europæiske landbrug, sikre grundlag for at effekt-
evaluere politikken, og sikre et landbrug, der respekterer de planetære grænser. Det er tilsvarende svært
at finde anbefalingerne fra den strategiske dialoggruppe om EU's landbrug afspejlet i Kommissionens
vision.
Økologisk Landsforening mener, at visionen bør fastslå, som det også anbefales af den strategiske dia-
loggruppe, at EU's landbrugsstøtte gradvis skal ændres, så den betaler for ecosystem services og herun-
der for leverancer, der går videre end minimumskrav frem for fødevareproduktion. Denne anbefaling
kan imødekomme Kommissionens ønske om i højere grad at arbejde med incitamenter frem for kondi-
tionalitet. Så længe der gives basisindkomststøtte vil det omvendt være naturligt at reducere basisind-
komststøtten, hvis landbrugene ikke lever op til gældende krav til landbruget, eftersom overtrædelse af
reglerne for landbruget skal have en konsekvens ligesom øvrige overtrædelser af regler. De gældende
krav bør afspejle de byrdeforpligtelser de enkelte medlemsstater har forpligtet sig på i forhold til vand-
miljø, drikkevand, klima, natur og dyrevelfærd. Hvis landbrugsstøtten udbetales for ecosystem services
fremfor som ren indkomststøtte, vil det være mindre relevant at indsætte et støtteloft. Det vil ligeledes
være mindre relevant at have som målsætning, at støtten skal have særligt fokus på områder med na-
turbetingede ulemper.
Økologisk Landsforening advarer mod at etablere carbon farming som en selvstændig indkomstkilde
uden for landbrugsstøttesystemet. Kulstoflagrende landbrugspraksis vil høre ind under, hvad der kan
betragtes som ecosystem service. Carbon farming som omsættelige kreditter, der handles i et selvstæn-
digt system evt. handles til sektorer uden for landbruget vil være ledsaget af stort bureaukrati og der vil
opstå behov for at sikre, det ikke både finansieres fra landbrugsstøtten og via handel med certifikater.
12
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0013.png
Visionen indeholder, at der skal udvikles et benchmarkingværktøj. Økologisk Landsforening lægger
vægt på, at dette værktøj, ligesom det indgår i anbefalingerne fra den strategiske gruppe, kan bruges
som udbetalingsgrundlag fra landbrugsstøtten, hvor opgørelsessystemerne består af resultatindikato-
rer. Det vil være en bedre anvendelse af et benchmarkingværktøj end at udvikle certificerings- og mærk-
ningsordninger. Den grønne omstilling i landbruget kan ikke drives af mærkningsordninger.
Økologisk Landsforening ser kritisk på, at investeringsstøtteordninger og støtte til miljøteknologi. En
indretning af landbrugsstøtten, så den udbetales i henhold til simulerede klima, natur, miljø og dyrevel-
færdsresultater vil skabe en efterspørgsel på ny teknologi. Det er en efterspørgsel, der både vil stimulere
udvikling af ny teknologi og markedsmodne teknologien herunder ramme et realistisk prisniveau. Di-
rekte teknologitilskud kapitaliserer sig i priserne og sikrer ikke de samfundsmæssigt omkostningseffek-
tive løsninger.
Økologisk Landsforening er positive overfor, at der skal ses på løsninger, der kan beskytte europæiske
landmænd mod konkurrence fra produkter fra tredjelande, der produceres under mere lempelige for-
hold, herunder at der bruges pesticider, der ikke er tilladt i EU, at der er lempeligere dyrevelfærdsstan-
darder. Økologisk Landsforening noterer, at der tales om at udvikle eksportkreditter. Det er vigtigt for
Økologisk Landsforening, at disse ikke skaber en konkurrenceforvridning over for udviklingslandene,
og dermed forhindrer dem i at få en produktion og handel op at stå.
Økologisk Landsforening noterer sig, at Kommissionen vil sikre en større selvforsyning med protein.
Økologisk Landsforening efterlyser, at Kommissionen anerkender, at det store behov for import af pro-
tein skal tilskrives den meget store husdyrproduktion. Der er endvidere ikke vundet noget i forhold til
at sikre fødevareforsyningssikkerhed ved at øge egenforsyningen med protein, hvis det er på bekostning
af egenforsyning med kalorier. En strategi, der skal sikre større egenforsyning bør handle om egenfor-
syning med fødevarer.
Økologisk Landsforening finder det problematisk, at Kommissionen angiver, at den vil intensivere salgs-
fremme for husdyrprodukter. Det er direkte i modstrid med behovet for at skabe større sikkerhed for
den globale fødevareforsyning. Det er i samme forbindelse opsigtsvækkende, at Kommissionen ikke an-
noncerer initiativer, der skal fremme en mere planterig kost. Økologisk Landsforening mener, det er
vigtigt og godt, at Kommissionen vil sikre øget genanvendelse af næringsstoffer. Det er ligeledes positivt,
at Kommissionen vil reducere miljø- og klimaaftryk samtidigt med, der er fokus på betydningen af natur
og opretholdelse af græsarealer samt at skabe innovation og fremme bæredygtige produktionsmodeller.
Økologisk Landsforening finder det positivt, at landbruget skal medvirke til at nå klimaneutralitet i
2050, og at økologi og permanente strukturer skal fremmes. Dette vil kunne sikres gennem udbetaling
af landbrugsstøtten baseret på resultatopgørelser. Det er i den forbindelse ligeledes positivt, at Kommis-
sionen peger på, at der skal fremlægges en digitaliseringsstrategi for landbruget, da øget digitalisering
vil gøre det enklere at arbejde med resultatopgørelser som udbetalingsgrundlag for landbrugsstøtten.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisa-
tion (DPPO) noterer med tilfredshed, at Kommissionen i sit visionspapir gør det klart, at fødevarepro-
duktion, herunder fiskeri er et strategisk fokusområde for EU. Den samlede fødevareproduktion, her-
under fiskeri, bidrager markant til EU’s fødevaresuverænitet, og spiller samtidig en central rolle for den
globale fødevaresikkerhed. DFPO og DPPO noterer, at Kommissionen også fremhæver, at fødevaresu-
verænitet aldrig må tages for givet, og nævner bl.a., at presset fra geopolitiske spændinger mv, truer
denne vigtige sektors levedygtighed og EU's strategiske autonomi, hvorfor det er nødvendigt at styrke
sektoren.
13
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0014.png
DFPO og DPPO er positive over for Kommissionens tilkendegivelser om, at visionen skal ses som en
køreplan, der skal være retningsgivende for EU’s indsats for at sikre, at alle politikker flugter med visi-
onen og tilpasses udviklingen i Europa samt at visionen og de kommende initiativer også skal medvirke
til at styrke EU’s konkurrenceevne.
DFPO og DPPO ser, i forhold til Kommissionens kommende havpagt og vision for fiskeri- og akvakul-
tursektoren, med positive øjne på den øgede opmærksomhed på fødevareproduktion og byrdelettelser i
EU og ser frem til at byde ind med konkrete løsninger på de problemstillinger, som Kommissionen op-
ridser i sin vision.
DFPO og DPPO mener ikke, at Kommissionens vision for den fremtidige fødevareproduktion kan stå
alene, men skal ses i sammenhæng med Kommissionens øvrige arbejdsprogram, f.eks. ønsket om at lette
de administrative byrder for virksomheder i EU. DFPO og DPPO opfordrer derudover til, at man fore-
tager en gennemgribende revision af de eksisterende politikker, der afbalancerer miljømæssig bæredyg-
tighed med fødevareforsyningssikkerheden, økonomisk og social bæredygtighed og reduceret bureau-
krati. DFPO og DPPO hilser et grundigt servicetjek af alle politikker, der påvirker fiskeriet, herunder
fiskerikontrolforordningen og de stramninger, der er vedtaget i den nye forordning og naturgenopret-
ningsloven velkommen.
DFPO og DPPO opfordrer afslutningsvis til at arbejde for, at der etableres et særligt forum i rådsregi i
form af bredere sammensatte rådsarbejdsgrupper og bredere sammensatte ministerrådsmøder, der skal
overvåge de forslag, som Kommissionen vil fremsætte, så man ikke risikerer, at de gode intentioner re-
sulterer i endnu mere bureaukrati, administrative byrder og manglende politisk overblik. DFPO og
DPPO opfordrer til et tæt samarbejde med erhvervet i de fremtidige forhandlinger og drøftelser om,
hvordan visioner og planer kan blive til virkelighed.
Marine Ingredients Denmark (MID) støtter Kommissionens ambitiøse dagsorden, men er bekymret
over den manglende fokus på konkrete tiltag til sikring af blå fødevareproduktion. På trods af en aner-
kendelse af skaldyrs- og fiskeriproduktionens strategiske betydning for EU's økonomi og fødevareforsy-
ning, mener MID ikke, at fiskeri og akvakultur er tilstrækkeligt integreret i den bredere europæiske fø-
devarepolitik. MID mener, at dette afspejles i sammensætningen af Det Europæiske Råd for Landbrug
og Fødevarer
(det såkaldte ”European Board on Agriculture and Food”), ledet af fødevare-
og landbrugs-
kommissær Christophe Hansen, hvor kun repræsentanter fra landbrugssektoren er inkluderet. MID me-
ner, at den snævre repræsentation overser fiskeri- og akvakultursektorens væsentlige bidrag til fødeva-
resikkerheden.
MID opfordrer til at der arbejdes for, at Kommissionens vision anerkender vigtigheden af fiskeri- og
skaldyrsproduktion, herunder fiskeolie og fiskemel, som en central del af fødevaresikkerheden ved at
integrere
den i EU’s fødevarepolitik.
MID opfordrer endvidere til, at de naturlige fordele ved skaldyr og
fisk i udviklingen af en robust og fremtidssikret fødevaresektor inddrages, samt at der sikres en helheds-
orienteret tilgang, hvor samspillet mellem landbaseret og akvatisk fødevareproduktion ikke skaber kon-
kurrence, men i stedet understøtter en balanceret og bæredygtig fødevareproduktion på tværs af sekto-
rer.
MID mener, at det for at håndtere de komplekse udfordringer i moderne fødevaresystemer, er afgørende
med en integreret strategi, der rummer både landbaseret og akvatisk produktion. MID mener, at Dan-
mark spiller en ledende rolle som EU’s største producent af fiskemel og fiskeolie, og blandt de største på
det globale marked. MID mener, at EU halter efter udviklingen på området. Mens Asien, og særligt Kina,
dominerer akvakulturproduktionen, oplever EU en nedgang, der kan føre til større afhængighed af eks-
terne forsyninger og øge risikoen for fødevaresikkerheden.
14
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0015.png
MID mener afslutningsvis, at det derfor er vigtigt, at Kommissionens visioner tager højde for og inklu-
dere alle relevante aktører i den blå værdikæde når det gælder fisk og skaldyr. Fiskemel og fiskeolie
binder den blå værdikæde sammen fra fangst til foder og videre til produktionen af sunde fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede visionen for landbrug og fødevarer på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
24. februar 2025. Der blev på mødet generelt taget positiv imod visionen af medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om visionen for fremtidens landbrug og fødevarer i EU
velkommen. Regeringen ønsker, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, her-
under i forhold til et styrket
fokus på grøn omstilling, behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats
frem mod 2040 og et klimaneutralt EU senest i 2050 samt en resultatorienteret arkitektur for den fælles
landbrugspolitik. Regeringen arbejder for, at landbrugspolitikken udvikles til at kunne understøtte et
kvotehandelssystem for landbrugssektoren i EU. Regeringen finder, at der er behov for et styrket fokus
på regelforenkling og bedre regulering. Regeringen ønsker et velfungerende indre marked for land-
brugsvarer i EU med lige rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkur-
rencelovgivningen, herunder en udfasning af koblet støtte til produktionsgrene med stor klimaaftryk
samt begrænsning af national statsstøtte til landbrugssektoren uden sigte på grøn omstilling. Regerin-
gen finder det endvidere vigtigt, at internationale handelsregler respekteres og fødevareforsyning ses i
en global kontekst.
Regeringen finder, at landbrugsstøtten bør målrettes grønne tiltag og samfundsgoder, herunder inve-
steringer i ny teknologi, bæredygtige landbrugsformer, reduktion og optag af drivhusgasser, tiltag mål-
rettet miljø og biodiversitet, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed samt udvikling af landdistrikterne og ge-
nerationsskifte
frem for bestemte størrelser af landbrug eller landbrug i bestemte geografiske områ-
der. Regeringen støtter, at innovation og forskning samt udvikling af bioøkonomien og generationsskifte
er vigtige elementer for udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren samt for udvikling af landdistrikter.
Regeringen støtter understøttelse af landdistriktsudvikling, som har til formål at skabe liv og vækst i
landdistrikterne samt understøttelse af generationsskifte i landbruget. Regeringen ønsker, at der udar-
bejdes en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer, hvilket bør inddrages i Kommissio-
nens arbejde med forsyning og proteiner.
Regeringen finder det vigtigt, at forhandlinger om udvidelse af EU, for så vidt angår landbrugsområdet,
ikke foregribes, og at drøftelsen ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme og
EU's budget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2025/202 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiske-
bestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre far-
vande, blandt andet for så vidt angår fiskerimuligheder efter tobis for 2025
KOM (2025) 92
Nyt notat.
Resumé
På baggrund af Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) rådgivning for tobis, som blev of-
fentliggjort den 28. februar 2025, foreslår Kommissionen en tilpasning af fiskerimulighederne for
15
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2025 for så vidt angår tobis, hvor sæsonen traditionelt starter den 1. april. Kommissionen foreslår
endvidere visse andre ændringer vedrørende regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. Sagen
skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde
for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 24. marts 2025, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2025) 92 af 6. marts 2025 fremlagt forslag til Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) 2025/202 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fi-
skebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, blandt andet for
så vidt angår fiskerimuligheder efter tobis for 2025. Forslaget er endnu ikke modtaget i dansk sprogver-
sion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025, men forventes
vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2024 politisk enighed om en forordning om fastsættelse
af fiskerimuligheder for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-far-
vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2024/257 for
så vidt angår fiskerimuligheder for 2025. Forordningen indeholdt ikke fiskerimuligheder for tobis for
fiskerisæsonen 2025, da den videnskabelige rådgivning ikke forelå.
Forslaget indeholder derfor blandt andet en fastsættelse af fiskerimuligheder for tobis for 2025. Forsla-
get indeholder desuden visse ændringer for så vidt angår Den Internationale Konvention om bevarelse
af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det
Sydlige Stillehav (SPRFMO) og Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC). Disse
ændringer er ikke direkte relevante for danske fiskeriinteresser.
Tobis
Tobis er en delt bestand mellem EU og UK. Kommissionen foreslår, at EU baserer sig på rådgivningen,
som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggjorde den 28. februar 2025. Tobissæso-
nen forudsættes påbegyndt den 1. april 2025.
TAC-rådgivningen for tobis gives pr. område for hvert af de syv følgende forvaltningsområder:
16
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0017.png
For 2025 har ICES fremlagt ny rådgivning for følgende syv forvaltningsområder (i parentes rådgivnin-
gen for 2024).
Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 72.997 tons (132.315 tons),
Område 2r (centrale østlige Nordsø og Skagerrak): 39.159 tons (35.925 tons),
Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 0 tons (0tons),
Område 4 (skotske østkyst): 0 tons (0 tons),
Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons (0 tons),
Område 6 (Kattegat): 112 tons (140 tons),
Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons (0 tons).
For område 3r og 4 er der en 0-rådgivning. ICES plejer i sådanne tilfælde at anbefale en moniterings-
TAC på maksimalt 5.000 tons. ICES har i år valgt ikke at anbefale en moniterings-TAC for område 3r
med den begrundelse, at bestanden selv med en 0-fangst ikke forventes at komme over grænsereferen-
cepunktet for bestandens gydebiomasse (B
lim
) i 2026. For område 4, som udelukkende er i britisk far-
vand, anbefaler ICES en moniterings-TAC på 5.000 tons.
EU og UK er fortsat forpligtet i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalen til at afholde konsultationer
med henblik på at fastsætte en TAC for alle syv tobisbestande.
På baggrund af konsultationer med UK i første halvdel af marts 2025 forventes Kommissionen at frem-
sætte et forslag til konkrete TAC og kvoter for tobis for 2025, som følger rådgivningen i område 2r, 3r, 4
(uden moniterings-TAC), 5r, 6 og 7r. For område 1r fastsættes TAC til 97 pct. af rådgivningen til 70.807
tons.
Den 8. februar 2024 notificerede UK EU i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalen om, at UK ville
lukke for tobisfiskeri i den engelske del af Nordsøen (ICES område 4) og i skotsk farvand fra 26. marts
2024. Som følge af den britiske beslutning om at forbyde tobisfiskeri i den engelske del af Nordsøen og
i skotsk farvand fra den 26. marts 2024,
er der på EU’s anmodning nedsat en voldgiftsret i medfør af
Handels- og Samarbejdsaftalen artikel 739. Voldgiftsretten blev nedsat den 18. november 2024 og for-
ventes at levere sin endelige kendelse inden udgangen af april 2025.
17
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
2989740_0018.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-
kvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er samlet set faldende fi-
skerimuligheder for tobis af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Konsekvenserne for brutto-indtjenin-
gen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,
herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har også afledte erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Tobis er en kortlivet industrifisk, som anvendes til at fremstille fiskemel og fiskeolie. Det er økonomisk
en vigtig fisk for dansk fiskeri samt for den danske fiskemel- og fiskeolieindustri. Tobis er sammen med
brisling og blåhvilling de vigtigste industriarter i dansk fiskeri. Priserne for tobis svinger, også afhængigt
afden globale produktion af fiskeolie og fiskemel. Ligeledes svinger niveauet af fiskerimulighederne, som
følge af den biologiske rådgivning. Danmark har 96 pct. af EU's fiskerimuligheder efter tobis. Danske
fiskeres samlede fiskerimuligheder for tobis var i 2024 på 158.096 tons. I gennemsnit var prisen for
tobis i 2024 2,10 kr. pr. kilo, hvilket svarer til en førstehåndsværdi for fiskeriet på omkring 332 mio. kr.
i 2024, og dertil kommer betydningen af tobis som råvare for fiskemel- og fiskeolieindustrien. Som følge
af den videnskabelige rådgivning for 2025 for tobis og UK's lukning af fiskeriet i engelske og skotske
farvande i 2024, forudses der fortsat et fald i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.
Sagen skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager
højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) er positive over for resultatet af kvoteforhandlin-
gerne, idet DPPO bemærker, at forståelsen var, at alle elementer inkl. år-til-år fleksibiliteten er den
samme som sidste år.
Marine Ingredients Denmark (MID)
støtter DPPO’s bemærkninger om kvotefastsættelsen for tobis, men
konstaterer, at det er ærgerligt, at kvoten er endt et par procent under de videnskabelige anbefalinger.
MID stiller desuden spørgsmålstegn ved, om sagen har en positiv virkning på beskyttelsesniveauet, hvil-
ket er anført i notatet, idet en eventuel flytning af fiskeri til områder, hvor det er uhensigtsmæssigt at
fiske bl.a. kan medføre et mere intensivt fiskeri og øget brændstofforbrug.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
18
Rådsmøde nr. 4088 (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/3-25
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste tilgængelige videnska-
belige rådgivning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bære-
dygtigt udbytte (MSY).
Regeringen støtter, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes i overensstemmelse med den videnskabelige
rådgivning og finder det vigtigt, at danske fiskeriinteresser så vidt muligt fastholdes i britisk farvand.
Regeringen finder i den sammenhæng, at der bør findes proportionale alternativer til en fuldstændig
lukning. Regeringen finder det desuden vigtigt, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes hurtigst muligt,
så fiskeriet kan påbegyndes fra den 1. april 2025.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag KOM (2024) 506 om de generelle fiskerimuligheder i Nordsøen, Skagerrak, Kat-
tegat mv. for 2025 blev tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 15. no-
vember 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2024.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 6. november 2024.
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. december 2024 forud for rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 28. november 2024.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
19