Europaudvalget 2024-25
Rådsmøde 27/3-25 - miljø Bilag 1
Offentligt
2989627_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
11. marts 2025
J nr.
2025-1039
/ SOVFI
Rådsmøde (miljø) den 27. marts 2025
Dagsorden
1.
Kommissionens meddelelse om en aftale for rene industrier
KOM(2025) 85
-
Politisk drøftelse
Side
2
Side 1/4
Rådsmøde (miljø) den 27. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 27/3-25, klimadelen
2989627_0002.png
1. Kommissionens meddelelse om en aftale for rene industrier
KOM(2025) 85
Nyt notat
1. Resumé
Det polske formandskab har på miljørådsmødet planlagt en politisk drøftelse af de
miljø- og klimamæssige aspekter af Kommissionens meddelelse om en aftale for
rene industrier (Clean Industrial Deal). Meddelelsen blev offentliggjort den 26. fe-
bruar 2025.
Det overordnede formål med meddelelsen er at forbedre europæiske industriers kon-
kurrenceevne ved at fremme industriens grønne omstilling, udbrede grønne teknolo-
gier og fremme grønne investeringer. Den politiske drøftelse har i sig selv ingen lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Regeringen bakker generelt op
om, at der sættes fokus på at styrke EU’s konkurren-
ceevne og ser den grønne omstilling af bl.a. industri- og energisektoren som et cen-
tralt middel hertil.
Regeringen støtter, at en strategi om EU’s konkurrenceevne går
hånd i hånd med et 2040-klimamål. Fra dansk side arbejdes der for et EU 2040-
klimamål på mindst 90 pct. ift. 1990-niveauet. Dertil finder regeringen, at cirkulær
økonomi er vigtig for at sikre forsyningssikkerhed og strategisk autonomi og mindske
miljø- og materialeaftrykket.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 26. februar 2025 meddelelsen om en aftale for
rene industrier (Clean Industrial Deal), KOM(2025) 85. Det overordnede formål med
meddelelsen er at forbedre europæiske industriers konkurrenceevne ved at fremme
industriens grønne omstilling, udbrede grønne teknologier og fremme grønne inve-
steringer.
Det polske formandskab har sat miljø- og klimaaspekterne af Kommissionens med-
delelse på dagsordenen til politisk drøftelse på miljørådsmødet den 27. marts 2025.
3. Formål og indhold
Meddelelsen om en aftale for rene industrier har til formål at bringe konkurrenceevne,
industriens grønne omstilling og EU's klimamål under en samlet vækststrategi. Der
er fokus på, at den grønne omstilling gennemføres på en måde, der understøtter
europæisk konkurrenceevne og arbejdspladser, så den grønne omstilling udgør en
drivkraft for vækst. Det vil kræve store investeringer i nye produktionsanlæg og pro-
cesser, en grøn omstilling af energisystemet samt udvikling og udbredelse af nye
grønne teknologier og løsninger. EU’s klimamål, herunder målet om klimaneutralitet
i 2050 og et kommende forslag til revision af den europæiske klimalov med et 2040-
Side 2/4
Rådsmøde (miljø) den 27. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 27/3-25, klimadelen
2989627_0003.png
mål om 90 pct. reduktion, er med til at sætte retningen for industriens grønne omstil-
ling.
Meddelelsen indeholder en række initiativer og handlingsplaner for udvalgte sekto-
rer, herunder bl.a. en handlingsplan for prismæssigt overkommelig energi, en forord-
ning om acceleration af den grønne omstilling af industrien, og forslag om at fremme
grønne virksomhedsflåder. Meddelelsen indeholder dertil en række finansielle initia-
tiver for at mobilisere finansiering til den grønne omstilling. Kommissionen vil bl.a.
oprette en industriel dekarboniseringsbank, som skal mobilisere øget investering i
grønne teknologier og innovation bl.a. ved brug af midler fra innovationsfonden, In-
vestEU og indtægter fra EU’s kvotehandelssystem. Kommissionen vil også gennem-
føre et nyt statsstøtterammeværk for rene industrier for at skabe hurtigere processer
for statsstøttegodkendelse af vedvarende energi og grøn omstilling af industrien.
Kommissionen ser cirkulær økonomi som et centralt led i strategien for at sikre bedre
udnyttelse af EU's begrænsede naturressourcer, reducere afhængighed og styrke
modstandsdygtighed samt øge markedet for genanvendelse og jobskabelse i gen-
anvendelsessektoren. Kommissionen vil i den forbindelse prioritere en hurtig imple-
mentering af forordningen om kritiske råstoffer og i 2026 præsentere en forordning
om cirkulær økonomi, som bl.a. skal fremme det indre marked for cirkulære produk-
ter, sekundære materialer og affald og stimulere høj kvalitet i genanvendelsen. En-
delig foreslås en række sektorspecifikke tiltag en handlingsplan for bilindustrien med
fokus på værdikæden, en handlingsplan for stål og metal samt en kemiindustripakke,
som skal fremme sektorens konkurrencedygtighed og modernisering såvel som an-
erkende den strategiske rolle for kritiske molekyler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes generelt at støtte fokus på at styrke EU’s konkurrence-
evne. Der forventes dog divergerende holdninger blandt medlemsstaterne ift. til de
Side 3/4
Rådsmøde (miljø) den 27. marts 2025 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 27/3-25, klimadelen
2989627_0004.png
konkrete initiativer i meddelelsen, herunder særligt i forhold til tempoet i den grønne
omstilling, hvordan konkurrenceevnen påvirkes, behovet for statsstøtte samt priori-
teringen mellem sektorer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen og støtter det overordnede
formål med meddelelsen. Regeringen vil tage stilling til de opfølgende konkrete initi-
ativer i meddelelsen, når disse fremlægges. Regeringen bakker generelt op om, at
der sættes fokus på at styrke EU’s konkurrenceevne og
støtter op om den grønne
omstilling af bl.a. industri- og energisektoren. Regeringen støtter, at en strategi om
EU’s konkurrenceevne går hånd i hånd med
den grønne omstilling, herunder et EU
2040-klimamål. Fra dansk side støtter man et mål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-
niveauet.
Regeringen støtter et arbejde for at styrke
EU’s konkurrenceevne og
finder det vigtigt
at skabe de rette rammevilkår gennem en omfattende grøn omstilling. Regeringen
vil samtidig arbejde for, at nye regler og krav indføres med så få byrder for erhvervs-
livet som muligt. Regeringen deler analysen af, at der er behov for betydelige inve-
steringer for at fremme den grønne omstilling i europæisk industri, særligt ved at
skabe gode betingelser for private investeringer. Regeringen er umiddelbart positiv
overfor hurtigere processer for godkendelse af statsstøtte.
Regeringen finder det vigtigt, at klima- og miljøindsatsen i EU er omkostningseffektiv.
EU’s kvotehandelssystem er et kerneinstrument for
at sikre en omkostningseffektiv
og markedsbaseret grøn omstilling af industrien, og regeringen arbejder for, at kvo-
tehandel udbredes til at omfatte så mange sektorer som muligt, herunder perma-
nente, negative emissioner og landbruget.
I drøftelsen af de miljømæssige aspekter på rådsmødet vil desuden indgå, at cirkulær
økonomi er vigtig for at sikre forsyningssikkerhed og strategisk autonomi og mindske
miljø- og materialeaftrykket, at regeringen arbejder for at fremme højere kvalitet i
genanvendelse af kritiske råstoffer i relevante sektorer som f.eks. elektronikaffald,
harmoniserede kriterier
for ”end of waste”,
øget anvendelse af biobaserede materia-
ler og øget digitalisering. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at beskyttelsesni-
veauet fastholdes eller styrkes med en kommende kemikalieindustripakke, og at der
som udgangspunkt ikke gives subsidier til petrobaserede kemikalier.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.
Side 4/4