Spm. nr. S 244 (omtrykt)

11) Til ministeren for grøn trepart af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens politiske holdning til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 40, at det forventes, at klageadgangen vil blive afskåret, og at det fremgår af § 8 i udkast til bekendtgørelse om supplerende regler til skovrydningsforordningen, at virksomhedernes klageadgang fjernes, selv om det fremgår tydeligt af artikel 32 og præambelbetragtning nr. 78 i forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023, at der skal være klageadgang i overensstemmelse med Århuskonventionen?

Velkommen.

Hvad er ministerens politiske holdning til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 40, at det forventes, at klageadgangen vil blive afskåret, og at det fremgår af § 8 i udkast til bekendtgørelse om supplerende regler til skovrydningsforordningen, at virksomheders klageadgang fjernes, selv om det fremgår tydeligt af artikel 32 og præambelbetragtning nr. 78 i forordningen, at der skal være klageadgang i overensstemmelse med Århuskonventionen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg sagde i salen for nogle uger siden, kræver skovrydningsforordningen, at der enten skal være en administrativ klageadgang til tilsynsmyndighedernes afgørelser eller adgang til domstolsprøvelse, og selv om vi foreslår at afskære den administrative klageadgang, vil der fortsat være adgang til domstolsprøvelse af myndighedernes afgørelse.

Den tilgang er altså også sammenlignelig med andre lignende områder. Det er f.eks. i naturbeskyttelsesloven allerede i dag sådan, at det er muligt at afskære klageadgangen for de typer af afgørelser, som vi taler om her, og lovforslaget laver derfor ikke om på naturbeskyttelseslovens klageregler. Jeg kan også nævne, at jeg grundlæggende har tillid til, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil føre tilsyn efter de regler, som forordningen påkræver.

Spørgeren.

Jeg skal jo være den første til at forbyde varer, der er baseret på afskovning, men jeg synes virkelig, vi skal gøre det ordentligt. Så man kan sige, at selve indholdet er jeg jo sådan set optaget af, men det, jeg er meget bekymret over, er, at vi har nogle krisesituationer og nogle politiske ambitioner, som vi så håndterer ved samtidig at skære i grundlæggende rettigheder, og jeg har set det i flere tilfælde.

Generelt i forhold til den grønne omstilling er det meget vigtigt, at vi ikke krænker borgernes eller virksomhedernes retssikkerhed, og ministeren har jo selv siddet som skatteminister på en sag om ejendomsværdivurderingerne, hvor man netop så et eksempel på, at man havde en forvaltningsform baseret på bemyndigelser, automatisering og også fjernelser af klageretten i de her forvaltningsmæssige afgørelser, der netop strider mod de grundlæggende retsprincipper. I alt det har ministeren jo selv erfaret, hvor store problemer det giver, når vi har den her kombination, og derfor mener jeg, at ministerens erfaring burde føre til, at vi er meget, meget mere forsigtige, når vi fjerner klageret, fordi det kan have nogle afledte effekter.

Derfor står vi nu med det her forslag, hvor jeg føler det ubegrundet og ikke forstår, hvorfor ministeren siger, at der skal være klageadgang eller domstolsprøvelse. Der står meget tydeligt i EU-forordningen, at der skal være klageadgang og domstolsprøvelse, men alligevel bliver det fjernet. Jeg forstår faktisk godt, at vi sådan politisk kan diskutere det, men juridisk forstår jeg faktisk ikke, hvordan det er muligt.

Jeg ser meget det her som en diskussion om, at vi har en hovedmotorvej, som går tilbage til Århuskonventionen og også vores egen naturbeskyttelseslovgivning, og som handler om, at klageret er en hjørnesten i vores retsstat og i vores måde at forvalte vores forskellige områder på, og så er der selvfølgelig nogle undtagelsesparagraffer, som ministeren også refererer til, men det er jo ikke sådan, at vi kan begynde at bruge undtagelserne, sådan at de bliver den nye hovedmotorvej. Det er det, jeg er bekymret for sker i øjeblikket.

Så hvad er ministerens egentlige argument for, hvorfor det er nødvendigt at fjerne klageretten? Hvorfor kan vi ikke have EU-forordningen og den danske lovgivning på skovområdet uden at fjerne virksomhedernes klageret?

Ministeren.

Rent politisk set tror jeg sådan set at vi ikke er så uenige. Jeg er også meget optaget af borgeres og virksomheders rettigheder, særlig når det er myndigheder, som man på en eller anden måde har en forvaltningsberøring med.

Det er ikke helt rigtigt, hvad der bliver sagt. Nu har jeg jo været skatteminister i 2½ år. Altså, Ombudsmanden har jo faktisk testet det, der bliver sagt her i forhold til de foreløbige vurderinger. Ombudsmanden fandt ikke, at der var grundlag for at kritisere den metode, der var valgt, fordi vi ikke fjernede borgernes klageadgang. For når man får en endelig vurdering, har man klageadgang, men det er en anden historie, kan jeg godt mærke; nu går tiden med det.

Jeg forholder mig jo til det, som jeg også får beskrevet ligger i forordningen, og det, jeg også sagde i talen, da vi lovbehandlede. Det vil sige, at selvfølgelig er det vigtigt for mig, at man ikke ender i en situation, hvor der ikke er hverken klageadgang eller domstolsprøvelse.

Tak! Spørgeren.

Vi har set ret mange sager nu her – ejendomsvurderinger er den ene sag, men der er også den tredje Limfjordsforbindelse og Lynetteholmen – hvor man kan se, at man fjerner klageadgangen. Så det vil sige, at der er en ret klar politisk linje, hvor det her er en metode, man bruger til at give borgerne og virksomhederne mindre beføjelser over for myndighederne, som ministeren også selv siger.

Så hvordan kan ministeren sige, at han bekymrer sig omkring myndighedernes store magtbeføjelser over for virksomheder og borgere, når han ikke er med til at sige, at vi da helt klart skal begrænse den her type af indskrænkninger, som handler om at begrænse klageretten?

Ministeren.

Vi kan jo godt være enige om den bekymring på vegne af borgere og virksomheder, og så tror jeg også godt, vi samtidig måske kan være uenige om, hvor vidtrækkende det skal være, altså hvis vi også gerne nogle gange vil prioritere nogle ting. Altså, i yderste konsekvens er det jo nogle gange ekspropriation, når vi beslutter at gøre noget. Der kan man sige, at det ligger der så også nogle rettigheder i for den borger, når der bliver eksproprieret, så det er jo ikke det, jeg taler om her, men derfor er det jo alligevel altid en balance, hvordan vi så håndterer det.

Det, jeg læner mig op ad her, er, at vi ikke gør noget anderledes her, end man ellers gør andre tilsvarende steder i naturbeskyttelsesloven.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at undtagelserne i vores lovgivning bliver brugt rigtig meget. Det er det, jeg bekymrer mig over, og derfor vil jeg gerne have en politisk samtale om, hvorvidt vi skal blive på hovedvejen og så kun bruge undtagelserne, når det er yderst nødvendigt. Og i forhold til det her lovforslag eller i øvrigt de andre sager ser jeg ikke noget argument for, hvorfor det er nødvendigt at skære i borgernes og virksomhedernes retssikkerhed for at nå det politiske mål, man har.

Ud over det politiske er der også et juridisk spørgsmål. Vi har en Århuskonvention, som i formålsparagraffen handler om at give borgerne og virksomhederne klageadgang, så hvis man ikke er enig i at fastholde den konvention, så skal ministeren jo sige, at I politisk vil arbejde for at afratificere den konvention.

Ministeren.

Jeg er ikke noget sted i forberedelsen til et lovforslag eller til i dag blevet mødt med, at vi gør op med Århuskonventionen, er jeg nødt til at sige, og så må vi jo prøve at bore det ud på skrift, hvis der er et behov for det. Jeg læner mig op ad det, jeg får oplyst: at vi her har samme princip, som vi har andre steder i naturbeskyttelsesloven.

Så går vi videre til næste spørgsmål til ministeren, også stillet af fru Theresa Scavenius.

(Talen er under udarbejdelse)