Spm. nr. S 288

2) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Hvad er ministerens holdning til at indføre danske sanktioner og EU-sanktioner rettet mod de organisationer og firmaer, der fremmer og understøtter de folkeretsstridige israelske bosættelser på Vestbredden, på samme måde som den canadiske og britiske regering har gjort tidligere i år?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til meddelelsen »Canada imposes second round of sanctions on perpetrators of extremist settler violence against civilians in West Bank« på www.canada.ca og meddelelsen »New UK sanctions target illegal outposts and organisations supporting extremist Israeli settlers in the West Bank« fra den 15. oktober 2024 på www.gov.uk.

Værsgo.

Tak for det, og spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til at indføre danske sanktioner og EU-sanktioner rettet mod de organisationer og firmaer, der fremmer og understøtter de folkeretsstridige israelske bosættelser på Vestbredden, på samme måde som den canadiske og britiske regering har gjort tidligere i år?

Udenrigsministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for endnu en gang at rette fokus på situationen på Vestbredden. Det synes jeg er vigtigt. Med alt det, der sker i Gaza og Libanon, er der en overmåde stor risiko for, at vi glemmer Vestbredden, og det må vi ikke. Det gælder jo ikke mindst, hvad angår Israels bosættelsespolitik, hvor vi har set en voldsom stigning i bosættelsesaktiviteten og vold begået af ekstremistiske bosættere mod civile palæstinensere og deres ejendom, og det er selvfølgelig helt og aldeles uacceptabelt og noget, vi fra dansk side har påtalt og fordømt. Det er i strid med folkeretten, og det udgør en væsentlig barriere for en tostatsløsning. Derfor har vi fra dansk side også støttet op om EU-sanktioner mod individer og organisationer af ekstremistiske bosættere. Sanktionsregimet indeholder målrettede tiltag i form af indefrysning af aktiver i EU, forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed samt indrejseforbud for enkeltpersoner.

Når der nu bliver spurgt ind til danske sanktioner og EU-sanktioner, må jeg sige, at sanktioner er noget, der foregår inden for en EU-retlig ramme, og som kræver enighed, og at den danske holdning er, at vi er åbne for yderligere tilføjelser af ekstremistiske bosættere, såfremt der er et juridisk grundlag herfor. Det gælder også, for så vidt angår de organisationer og grupper, som Storbritannien og Canada har sanktioneret, idet jeg dog også skal sige, at EU bl.a. allerede har indført sanktioner mod flere af de organisationer, som der henvises til i den canadiske pressemeddelelse, som er den, spørgeren henviser til. Men den danske regering er altså åben over for mere.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak for svaret. Jeg er fuldstændig enig med udenrigsministeren i, at det er utrolig vigtigt, at vi ikke glemmer det, det foregår på Vestbredden. For situationen i Palæstina som helhed har jo mange forskellige blokke, og der er ikke kun den krig, som foregår i Gaza i øjeblikket.

Men når jeg stiller spørgsmålet, er det jo, fordi udenrigsministeren også flere gange før har givet udtryk for, at det er vigtigt, at vi fra dansk side har som officiel udenrigspolitik, at vi tror på en tostatsløsning, og at vi vurderer, at bosættelserne og de fortsatte udvidelser, annekteringen af jord og tyveriet af naturressourcer udgør en barriere for en retfærdig fred og for den tostatsløsning, som er den officielle danske udenrigspolitik. Vi har igen også en international domstols vurdering fra i sommer, som netop siger fuldstændig klokkeklart, at bosættelserne, som ministeren også siger det, er folkeretsstridige, og at det er vores pligt at gøre noget i forhold til det.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om de sanktionstiltag, der er taget i EU-regi indtil videre, overhovedet er nok, fordi de i stor stil kun retter sig mod personer og ikke rigtig mod firmaer. Så er det ikke på tide, at man fra EU's side faktisk udvider hele sanktionsapparatet, så man for alvor kan få grebet omkring hele den ulovlige tilstedeværelse på Vestbredden? Og vil Danmark f.eks. med afsæt i det, man har gjort i Canada og i England, arbejde aktivt for, at man fra EU's side analyserer sig grundigt frem til, hvad det er for nogle organisationer, firmaer, selskaber, som man kunne putte på en EU-sanktionsliste?

Udenrigsministeren.

Men når jeg siger, at den danske regering er åben over for yderligere sanktioner, så ligger der jo også i det svar, at de eksisterende sanktioner ikke er tilstrækkelige. For ellers var der ingen grund til at lave flere. Så det bliver jo en genbekræftelse af det, jeg har sagt indtil nu, altså at vi synes, det er vigtigt, også som venner af Israel, at holde et fokus på nogle helt fundamentale ting. Og det, der sker på Vestbredden, og som sker lidt i ly af krigen i Gaza og situationen i Libanon, er folkeretsstridigt, og det fremmer ikke nogen varige løsninger.

Derfor bør det være en del af EU's tilgang til det her spørgsmål hele tiden at se på, hvordan man kan sanktionere yderligere. Det forudsætter, som spørgeren også ved, enstemmighed, men jeg har her tilkendegivet, hvad der er den danske regerings indfaldsvinkel.

Spørgeren.

Tak, og igen vil jeg sige, at jeg er helt opmærksom på, hvad den danske regerings position er. Spørgsmålet er, hvordan man handler ud fra den videre end det, man har gjort indtil videre. Og et spørgsmål er jo, om man aktivt fra dansk side vil fremme den her dagsorden, eller om man afventer, at andre gør det. Hvordan forsøger man fra dansk side at skabe alliancer i EU-kredsen for faktisk at kunne styrke det her? For som udenrigsministeren selv er inde på, sker der jo alt for lidt. Det har simpelt hen ikke en effekt. Vi står jo i den situation, at den israelske regering ikke ønsker en tostatsløsning og ikke ønsker at ophæve det, som vi andre, hele verdenssamfundet og Den Internationale Domstol betragter som ulovlig besættelse.

Udenrigsministeren.

Det gør man ved hele tiden at italesætte det her behov, senest jo altså i mandags, da jeg selv deltog i et udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor vi aftenen forinden i øvrigt havde en middagssamtale med en tidligere israelsk premierminister og en tidligere palæstinensisk udenrigsminister, som begge to omfavner tostatsløsningen, og som i øvrigt også retter den appel til Europa om at spille vores rolle mere aktivt. Derfor er det, jeg selv gør, at prøve at appellere til, hvor fællesmængderne i Europa er. Det er klart, at på mange måder fremstår Europa splittet i den her sag, men det er dog værd at hæfte sig ved, at tostatsløsningen er konsolideret europæisk politik, altså det gælder alle 27 lande. Hvis man har det som afsæt, bør man også i EU kunne være enige om, at forudsætningerne for en tostatsløsning skal man stå vagt om. Og den udhuling, vi ser på Vestbredden, harmonerer ikke med det. Så det handler om hele tiden at tale op til det, og det gør vi.

Fru Trine Pertou Mach med et afsluttende spørgsmål.

Det er rigtigt, at alle EU-landene konsolideret er enige om, at en tostatsløsning er vejen frem. Realiteten er, at vi aldrig har været så langt fra en virkeliggørelse eller fra mulighederne for at kunne virkeliggøre en tostatsløsning. Der er ikke meget tid at løbe på, og vi har en International Domstol, der klokkeklart ikke blot har sagt, at det er folkeretsstridigt, men også, at der pålægger alle andre stater et ansvar for at imødegå den folkeretsstridige bosættelse og den besættelse, og hvad der i øvrigt er i den vejledende vurdering.

Så det grundlæggende spørgsmål er: Vil Danmark aktivt bringe ind på EU-bordet, at EU er nødt til at skrue op for det, som briterne og canadierne har gjort, nemlig at udvide hele sanktionsregimet markant?

Udenrigsministeren.

Man kan selvfølgelig godt sige, at en tostatsløsning aldrig har været længere fra at blive realiseret. Det er jo også lidt at give op. Man kunne også vende det om og sige: Der er jo et helt anderledes internationalt momentum bag en ambition om at få en langsigtet løsning i Mellemøsten. Det kan man se på det engagement, der er omkring de initiativer, som EU har taget sammen med nogle af Golflandene, f.eks. Og jeg synes, det er vigtigt, vi læner os ind i det.

Det, der bekymrer mig, er i virkeligheden, at vi ser et Europa, som splittes i en lille gruppe lande, som er meget, meget proaktiv på Palæstinaspørgsmålet, og en lille gruppe lande, som står i det modsatte hjørne, og det fører ingen steder hen. Der synes jeg det danske bidrag skal være at prøve på at finde ud af, hvor fællesmængderne er. Og fællesmængderne er tostatsløsningen og at stå vagt omkring konditionaliteterne bag det, og det handler bl.a. om sanktioner.

Så ja, vi arbejder løbende for at få sat den her dagsorden. Men jeg må jo også erkende, at det er en dagsorden, der hviler på konsensus, og derfor kan jeg ikke stå her og love, hvornår de eksisterende sanktionslister, som er gennemført ad to omgange, udvides. Men det er klart en ambition, vi har.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren.

Jeg byder nu velkommen til finansministeren, og spørgsmålet bliver stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.