Spm. nr. S 917

3) Til justitsministeren af:

Helene Brydensholt (ALT):

Mener ministeren, at det er i orden, at politiet bruger ansigtsgenkendelse, selv om Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der mangler klar lovhjemmel?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er i orden, at politiet bruger ansigtsgenkendelse, selv om Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der mangler klar lovhjemmel?

Justitsministeren.

Mange tak til fru Helene Brydensholt for spørgsmålet. Som jeg flere gange har tilkendegivet, dækker brug af ansigtsgenkendelsesteknologi meget bredt. Der er tale om en teknologi, som kan benyttes på mange forskellige måder. Ansigtsgenkendelse strækker sig jo lige fra simple sikkerhedsfunktioner såsom at låse sin iPhone op til udbygget og også avanceret overvågning af det offentlige rum. Der er ingen tvivl om, at brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi har et stort og også værdifuldt potentiale for politiet, og at den vil kunne understøtte og hjælpe politiet i deres arbejde, bl.a. i efterforskning, på forskellig vis. Ansigtsgenkendelse som efterforskningsværktøj kan jo f.eks. bruges til at gennemgå og analysere store mængder af indsamlet videomateriale i efterforskningen af konkrete sager. Jeg kan i den forbindelse nævne, at regeringen sammen med i øvrigt et bredt flertal i Folketinget har givet Københavns Politi grønt lys til at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet som f.eks. drab, drabsforsøg, grov vold og voldtægt, altså sager af betydning for statens sikkerhed og i særlige operative situationer.

Når det kommer til spørgsmålet om regulering, vil jeg igen gerne understrege, at det naturligvis ikke er sådan, at der ikke er regler for, hvordan politiet må bruge ansigtsgenkendelse. Politiets behandling af personoplysninger, herunder ved anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi, er underlagt de generelle regler i retshåndhævelsesloven. Det indebærer bl.a., at myndighederne er underlagt en streng nødvendighedsvurdering, og at anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi vil skulle vurderes og leve op til de grundlæggende principper om bl.a. god databehandlingsskik og også proportionalitet. Der er altså en retlig ramme omkring brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i dansk ret. Politiet bruger i dag ansigtsgenkendelse i begrænset omfang, og regeringen har derfor ikke på nuværende tidspunkt planer om at justere den retlige ramme for det. Men det er klart, at hvis politiet fremover vil anvende ansigtsgenkendelse mere systematisk eller omfattende, forudsætter det selvfølgelig, at vi gør os de relevante juridiske, praktiske og også principielle overvejelser om det. Tak for ordet.

Fru Helene Brydensholt.

Tak til ministeren for svaret. Grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål nu – det har jo været debatteret før – er, at Institut for Menneskerettigheder udgav en rapport i sidste uge, hvor de endnu en gang fremførte den her kritik af den manglende lovhjemmel. De mener, at der mangler klare rammer og præcise grænser for brugen af ansigtsgenkendelse.

Så når der nu er så meget uenighed om, hvorvidt der mangler klar og præcis lovhjemmel, vil det så ikke være tryggest for ministeren som ansvarlig minister for området og for borgernes retssikkerhed, at det her spørgsmål bliver afklaret af nogle uvildige jurister? Det kunne jo f.eks. være en hurtigtarbejdende ekspertgruppe.

Justitsministeren.

Jeg noterer mig, at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der bør indføres en udtrykkelig lovhjemmel i politiloven eller retsplejeloven, og at brugen af ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse på offentlige steder bør begrænses til situationer, hvor det er strengt nødvendigt og også står mål med kriminalitetens alvor.

Som jeg allerede har tilkendegivet, er politiet underlagt de generelle regler i retshåndhævelsesloven, og det betyder bl.a., at politiet skal foretage en streng nødvendighedsvurdering, og at anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi skal leve op til de grundlæggende principper om bl.a. god databehandlingsskik og også proportionalitet. Og som jeg også tidligere har tilkendegivet – og som jeg også sagde lige før – skal der, hvis man vil udvide det her og bruge det mere systematisk, gøres relevante juridiske, praktiske og også principielle overvejelser omkring det.

Spørgeren.

Men nu er der jo bare forskellige holdninger til, om der mangler lovhjemmel eller ej. Jeg kan så høre på ministeren, at ministeren ikke mener, at der mangler lovhjemmel. Ministeren er så klar til at kigge på det, hvis det bliver nødvendigt på et tidspunkt, altså hvis politiet, som jeg hører det, begynder at bruge det i videre omfang. Men vil det ikke være mere rettidig omhu, hvis man nu gik i gang med at kigge på at lave en klar og præcis lovhjemmel, så man var helt sikker på, hvad grænserne er, og hvordan vi overholder proportionaliteten, altså alle de her ting, som der jo bliver rejst kritik af?

Ministeren.

Jeg tror, det er meget vigtigt lige at holde sig for øje, hvad det er for et værktøj, vi nu i en forsøgsperiode har givet Københavns Politi mulighed for at anvende. Det er et værktøj, der – og jeg beklager, at jeg udtrykker det på engelsk – kan crunche store mængder billeder og videomateriale med henblik på at ansigts- og objektgenkende i eftersøgningen af mistænkte osv. Det erstatter det, at der sidder mange politibetjente og går det igennem manuelt. Det vil sige, at der i forhold til at indhente videomaterialet allerede er klare juridiske rammer omkring det. Der er ikke tale om ansigtsgenkendelse i realtid. Der er udelukkende tale om et værktøj, hvor man kan lægge det ned over, så man hurtigere kan gennemgå videomaterialet, som jo er meget relevant, når man er på jagt efter en drabsmand eller en, der har forsøgt at begå drab.

Fru Helene Brydensholt med et afsluttende spørgsmål.

Så ministeren mener, at Institut for Menneskerettigheder tager fejl i deres kritik og i deres bekymring over den manglende lovhjemmel? Er det det, jeg hører ministeren sige? Mener ministeren ikke – det spurgte jeg også om i mit første opfølgende spørgsmål – at det ville være mest rigtigt og tryggest for både ministeren og for os borgere, at man ligesom får undersøgt, om den her kritik er berettiget, altså at der mangler den her lovhjemmel?

Justitsministeren.

Det er hverken min eller Justitsministeriets vurdering, at der i dag mangler lovhjemmel til det begrænsede omfang af anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi i politiet, men det er klart, og her vil jeg gerne komme fru Helene Brydensholt i møde, at hvis vi når til et sted – og den diskussion tror jeg jo venter forude, fordi teknologien bliver ved med at forbedres, og den bliver ved med at blive oversat til værktøjer, som politiet så kan anvende i sin efterforskning – at man vil udvide og bruge det mere systematisk, så synes jeg, det giver rigtig god mening, som fru Helene Brydensholt foreslår, nemlig at have praktiske, juridiske og mere principielle overvejelser om brugen af ansigtsgenkendelsesværktøjer.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet.

Den næste spørgsmål er også til justitsministeren og bliver igen stillet af fru Helene Brydensholt fra Alternativet.