Folketingets Lovsekretariat
Dato
27. marts 2025
Bilag
Sag
25/13878
Enhed
NORATL
Svar på
§ 20-spørgsmål nr. S 874 stillet den 24. marts 2025 af Sascha
Faxe (ALT) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvilke tiltag mener ministeren er nødvendige, passende og realistiske som reaktion
fra EU på søndagens nødråb fra formanden for Inuit Ataqatigiit i forbindelse med
besøg af USA's sikkerhedsrådgiver, set i lyset af Ursula von der Leyens udtalelser
om at EU står bag det danske rigsfællesskab?
Svar
USA’s interesse for Grønland udgør fortsat en alvorlig og vanskelig situation for
Kongeriget Danmark. Der er behov for, at vi og vores nære allierede siger klart fra
over for det pres, der lægges på grønlandske politikere, den grønlandske befolkning
og regeringerne i Danmark og Grønland. Samtidig skal vi holde døren åben for
dialog med USA, der, uanset hvordan vi vender og drejer det, stadig er vores
vigtigste allierede og største handelspartner.
Jeg har været glad for støtten og solidaritetserklæringerne fra vores nære allierede,
og EU’s lederskab, herunder kommissionsformand Ursula von der Leyens meget
klare udtalelser under hendes besøg i Danmark den 18. marts. Også formanden for
Det Europæiske Råd, António Costa, har været meget tydelig om hele EU's
opbakning til Kongeriget i forbindelse med ledernes møde i starten af februar.
Regeringen og Naalakkersuisut skal vedblive at være tæt koordineret i vores
håndtering af situationen. Jeg ser frem til at videreføre den gode dialog med
Grønlands kommende Naalakkersuisut.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1