Schengensamarbejdet og grænsekontrol

Schengensamarbejdet går ud på at gøre bevægelse over grænserne lettere for borgere og virksomheder, og der er fælles visumregler for tredjelandsborgere, som ønsker at rejse til Schengenområdet.

Større

Schengensamarbejdet dækker 27 lande (heraf 23 EU-lande) og er udbygget med blandt andet regler for grænsekontrol og for hvordan grænserne skal se ud. Der er regler for, hvordan trafik over grænserne må registreres. Reelt er grænsekontrollen ved de indre grænser i EU derfor ophævet, mens grænsekontrol ved EU’s ydre grænser varetages af de lande, der har grænser til resten af verden.

Schengensamarbejdets database (SIS) registrerer ikke kun grænsetrafik, men også:

  • Kriminelle, der er eftersøgt i andre lande og ønskes udleveret
  • Udlændinge, der er uønskede i Schengenlandene
  • Forsvundne personer
  • Vidner, der skal møde op i retten
  • Personer som politiet ønsker at lave en ”diskret overvågning” af

På grund af flygtningekrisen i 2015-17, indførte flere lande midlertidig grænsekontrol. Det kan man gøre ifølge Schengenreglerne, når der er tale om hensyn til den interne sikkerhed i landet. Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge indførte i 2016 midlertidig grænsekontrol. Danmark har også siden 2019 haft midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Sverige, fordi det er blevet vurderet, at der er en trussel fra organiseret kriminalitet og terror. 

 
Se kortet over Schengenlandene

Hvorfor hedder det Schengen?

Schengen er navnet på den by i Luxembourg, hvor den første aftale om samarbejdet blev underskrevet i 1985.

Det var dengang mellem kun fem lande.

Visum til Schengen

Et Schengenvisum giver mulighed for at rejse til og rundt mellem Schengenlandene.
Læs om Schengenvisum her

Personer kontrolleret ved grænsen i 2018

Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig: Kirstine Chege