Romtraktaten
|
Se EF-traktaten (TEF).
|
Rådet
|
Rådet kaldes også Ministerrådet og er den oprindelige centrale lovgivende institution i EU. Rådet består af repræsentanter for hver af EU-landenes regeringer.
|
Revisionsretten
|
Revisionsretten har siden 1977 haft ansvaret for den eksterne revision af EU's almindelige budget. Den afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
|
Retten
|
Retten (tidligere kaldt Retten i Første Instans) består af 27 dommere, en fra hver medlemsstat. På grund af arbejdspresset ved EU-Domstolen er Rettens kompetence blevet udvidet flere gange og omfatter nu en hel del søgsmålstyper.
|
Retsakter
|
Retsakter er en samlebetegnelse for de forskellige instrumenter, som indeholder de forskellige EU-regler. Det kan sammenlignes lidt med danske love, men der er forskel på, hvordan de forskellige retsakter forpligtiger EU-landene. De mest typiske EU-retsakter er forordninger, direktiver og afgørelser.
|
Retlige og indre anliggender (RIA)
|
Retlige og indre anliggender (RIA) er betegnelsen for EU's samarbejde grænsekontrol, indvandring, asyl, civilret samt politimæssige- og strafferetlige forhold.
|
Resolutioner
|
Resolutioner er ikke-bindende erklæringer. De benyttes oftest, når Rådet ønsker at give udtryk for en politisk hensigt.
|
Regionsudvalget
|
Regionsudvalget er et rådgivende udvalg med 353 regionalt og lokalt folkevalgte medlemmer fra EU's 27 medlemslande, der vælges for 5 år ad gangen.
|
Reformkontrakten
|
Reformtraktaten var det navn man tidligere brugte for det traktatforslag, som i dag i sin vedtagne form hedder Lissabontraktaten.
|
Ratifikation
|
Ratifikation betyder, at et land tiltræder en international aftale endeligt.
|
Rammeafgørelser
|
Rammeafgørelser er en type retsakt, man tidligere har brugt i forbindelse med EU's politi- og strafferetlige samarbejde.
|
Rådsmøder
|
Når ministrene fra EU's medlemslande tager til Bruxelles for at træffe beslutninger i Ministerrådet, sker det på de såkaldte rådsmøder.
|
Regionalpolitik
|
EU's regionalpolitik har til formål at mindske forskellene mellem rige og fattige regioner i EU og at forbedre den sociale, økonomiske og territorielle samhørighed.
|