Artikel 253 EUF: Udnævnelse af dommere, generaladvokater, nybesættelse
[tidligere artikel 223 TEF]
Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel 255.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet.