EU’s politik for Arktis handler om at støtte internationalt samarbejde i regionen og om at tackle udfordringer som klimaforandringer, miljøproblemer og bæredygtig udnyttelse af ressourcer.

Arktis et er område med et sårbart økosystem. I takt med at klimaforandringer får isen til at smelte, opstår der både miljøproblemer og ny adgang til Arktis. Det drejer sig om adgang til ressourcer som fisk og råstoffer samt nye handelsruter.

Tre EU-lande har territorium i Arktis og er medlemmer af Arktisk Råd. Det er Danmark, Sverige og Finland. EU har søgt observatørstatus, men har endnu ikke opnået det på grund af modstand fra Canada. Syv andre EU-lande er observatører i Arktisk Råd, f.eks. Tyskland og Holland.

EU har tre fokusområder i forhold til Arktis:

• Støtte til forskning i miljø og klima i regionen.
• Hjælp til at sikre bæredygtig økonomisk udvikling.
• Dialog mellem arktiske stater og oprindelige folk.

Rigsfællesskabet er en af fem kyststater

I takt med at isen smelter på grund af klimaforandringer, bliver der diskuteret grænsedragning i området. I 2014 gjorde Grønland og Danmark krav på et 895.000 kvadratkilometer stort område i Det Arktiske Ocean, inklusive Nordpolen. Det forventes, at andre lande vil gøre det samme. Det er FN's Havretskommission, der afgør disse grænser, og afgørelsen forventes at tage flere år.

Der findes fem arktiske kyststater. som er lande med betydelig kystlinje nord for polarcirklen. De består af: Rusland, USA, Canada, Norge og Rigsfællesskabet (Danmark/Grønland).