EØS-samarbejdet

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein gør det muligt for de tre lande at være en del af EU’s indre marked.

Større

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. EØS-aftalen betyder, at de tre lande er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Alle love og regler knyttet til det indre marked gælder dermed også i Norge, Island og Liechtenstein. Landene er ikke medlemmer af EU, og er derfor ikke med til at vedtage den lovgivning.

EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS.

Mens EØS-landene er forpligtet til at gennemføre al lovgivning om det indre marked, har de mulighed for at samarbejde på andre områder inden for rammerne af EØS, f.eks. forskning, uddannelse, miljø, turisme og socialpolitik. I praksis har de tre lande ønsket at indgå et samarbejde på disse områder og er derfor med i mange af EU’s programmer, f.eks. forskningsprogrammet Horisont Europa og ERASMUS-programmet, der handler om udveksling af elever og studerende. EØS-landene betaler EU for at deltage i disse programmer.

De tre EØS-lande er også med i grænsesamarbejdet Schengen.

EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning, på engelsk European Free Trade Association) er en international frihandelsorganisation, der består af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

EFTA begyndte i 1960 som et frihandelssamarbejde mellem Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. EFTA blev dannet som en modvægt til EF-samarbejdet, der var blevet etableret mellem seks andre europæiske lande i 1957.

Efterhånden blev flere lande medlemmer af EF og forlod dermed EFTA. EFTA er udelukkende et mellemstatsligt samarbejde i modsætning til EU, som har overnationale træk.

EØS er forkortelsen for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (på engelsk EEA), som blev etableret ved en aftale mellem EU og tre af EFTA-landene, nemlig Norge, Island og Liechtenstein i 1994. EØS-aftalen betyder, at EU’s bestemmelser om f.eks. det indre marked også gælder i disse tre lande. EØS-aftalen omfatter dog ikke EU's toldunion fiskeri eller landbrug.

EØS-landene

EØS opstod som et samarbejde mellem EU og EFTA (European Free Trade Area), der er en mellemstatslig frihandelsorganisation. Danmark var medlem indtil optagelsen i EF. EØS-samarbejdet omfatter i dag:

  • Alle 27 EU-lande
  • Tre EFTA-lande: Norge, Island og Liechtenstein

Schweiz er fortsat medlem af EFTA, men ikke en del af EØS-samarbejdet. Schweiz har i stedet mere end 120 bilaterale aftaler med EU, som dog omfatter stort set de samme bestemmelser som i EØS.

Sådan foregår EØS-samarbejdet

Ny lovgivning om EU's indre marked undersøges af Det Blandede EØS-udvalg, der er sammensat af repræsentanter for EU og de tre EFTA/EØS-stater. Udvalget beslutter hvilken lovgivning der skal indarbejdes i EØS. Når en EU-retsakt er indarbejdet i EØS-aftalen, skal den omsættes i EFTA-landenes nationale lovgivning. Flere tusinde retsakter er blevet indarbejdet i EØS-aftalen på denne måde.

Både Europa-Parlamentet og EFTA/EØS-landenes nationale parlamenter inddrages i tilsynet med EØS-aftalen.

Vil du vide mere om EØS?

Senest opdateret: [07.02.2025]
Sideansvarlig: EU-Oplysningen