Det er en prioritet for EU at styrke internationalt samarbejde mellem verdens lande. EU samarbejder med en række internationale organisationer. Det kan være strategiske aftaler om at arbejde efter samme målsætninger, eller det kan være konkrete opgaver som eksempelvis:

• Samarbejde mellem NATO's fredskabende styrke i Kosovo (KFOR) og EU's civile mission (EULEX), der skal hjælpe med at styrke politi og retsvæsen i Kosovo
• Fælles EU-FN-program der går ud på at opbygge en velfungerende landbrugssektor i Swaziland i Afrika ved at uddanne landmænd og sikre dem adgang til lokale markeder.

Ofte er alle eller nogle af EU's medlemslande også medlemmer af de internationale organisationer. EU forsøger at få medlemslandene til at koordinere deres indsatser og tale med en fælles stemme.

EU forsøger også selv at blive en anerkendt partner i forskellige organisationer og har f.eks. observatørstatus i FN's Generalforsamling. Det betyder, at f.eks. formanden for Det Europæiske Råd kan tale i FN's Generalforsamling, men EU har ikke stemmeret. EU er fuldgyldig medlem af WTO og af FAO, mens EU har søgt, men ikke opnået observatørstatus i Arktisk Råd.

De vigtigste internationale og regionale organisationer, som EU samarbejder med:

• FN og FN organisationer som UNDP (udvikling), UNICEF (udvikling med fokus på børn), UNESCO (kultur og uddannelse), WFP (fødevareprogram), UNHCR (flygtninge), OCHA (nødhjælp/humanitær bistand), UNFPA (befolkningsudvikling) m.fl.
• NATO (nordatlantisk forsvarsalliance)
• OECD (organisation for økonomisk samarbejde og udvikling)
• Europarådet (samarbejder bl.a. om menneskerettigheder)
• OSCE (Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa)
• WHO (Verdenssundhedsorganisationen) 
• WTO (Verdenshandelsorganisationen)
• G7/G8 (de 8 største økonomier i verden)
• G20 (de 20 største økonomier i verden) 
• Den Afrikanske Union
• ASEAN (sammenslutning af sydøstasiatiske nationer)
• Organisation for Islamic Cooperation
• Verdensbanken
• IMF (den internationale valutafond)

EU-ambassader ved internationale organisationer

EU's Fælles Udenrigstjeneste har delegationer ved flere forskellige organisationer, der svarer til ambassader. Delegationerne arbejder sammen med medlemslandenes repræsentationer for de pågældende organisationer og forsøger at koordinere medlemslandenes synspunkter, så EU kan arbejde i samme retning. Nogle af delegationerne dækker flere internationale organisationer, hvis disse har hovedkvarter i samme by:

• FN i New York
• FN-organisationer i Genève
• OECD og UNESCO i Paris
• Europarådet i Strasbourg
• OSCE og FN-organisationer som Det Internationale Atomenergiagentur i Wien
• FN's landbrug og fødevareorganisationer, FAO i Rom
• Den Afrikanske Union i Addis Ababa
• WTO i Genève

Samarbejdet mellem EU og NATO

North Atlantic Treaty Organisation (NATO) er verdens største forsvarsalliance. Forsvarsorganisationen blev dannet i 1949 under den kolde krig og består af USA, Tyrkiet, Canada og en lang række europæiske lande, herunder Danmark og de fleste andre EU-lande.

Formålet med forsvarsalliancen er at sikre sikkerheden for sine medlemmer og mere generelt fred i verden. Ifølge NATO-pagtens artikel 5, som nogle gang kaldes musketereden, anses et angreb på ét medlemsland som et angreb på hele NATO. Så hvis USA, Frankrig eller et andet medlemsland bliver angrebet, har vi i Danmark som medlem pligt til at hjælpe militært. Og omvendt. 

EU's forsvarssamarbejde er ikke en konkurrent til forsvarsalliancen NATO. Tværtimod samarbejder EU og NATO meget tæt. Der er både helt konkrete samarbejdsrelationer mellem de to organisationer, og der er bred enighed om, at et tæt og konstruktivt samarbejde er nødvendigt for effektivt at kunne beskytte Europa, også i fremtiden. Helt konkret er der 74 fælles EU-NATO-samarbejdsområder, herunder inden for cybersikkerhed, hybride trusler, klimasikkerhed og nye teknologier.