På nogle områder har EU enekompetence til at handle. Det betyder, at EU kan vedtage bindende lovgivning på vegne af medlemslandene. EU har for eksempel enekompetence inden for handelspolitikken. På de fleste af de områder, som EU beskæftiger sig med, er lovgivningskompetencen imidlertid delt med medlemslandene. Her bruges nærhedsprincippet, også kendt som subsidiaritetsprincippet, til at sikre, at EU kun lovgiver der, hvor det vil være mere effektivt, end hvis medlemslandene gjorde det hver for sig.

Inden Europa-Kommissionen fremsætter et lovforslag, skal de derfor altid først undersøge og begrunde, om forslaget overholder nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet hænger tæt sammen med det såkaldte proportionalitetsprincip, som går ud på, at de ting, som EU foretager sig, ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde traktatens målsætninger.

Nærhedsprincippet er fastlagt i EU-traktatens artikel 5.

Nationale Parlamenter fungerer som vagthunde
​

De nationale parlamenter i EU-landene kan lave en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis et nationalt parlament finder ud af, at et forslag fra Kommissionen er i strid med nærhedsprincippet. Proceduren er beskrevet i en protokol til Lissabontraktaten.

De nationale parlamenter har også mulighed for at stævne Europa-Kommissionen ved EU-Domstolen, hvis de mener, at en retsakt ikke overholder nærhedsprincippet. Denne mulighed har Regionsudvalget også.

De nationale parlamenter har 8 uger, fra et forslag er fremsat, til at gøre indsigelser, hvis de vurderer, at nærhedsprincippet ikke er overholdt.

De kan i så fald gå sammen om at give forslaget et gult kort eller et orange kort. 

Gult kort

En tredjedel af de nationale parlamenter vurderer, at nærhedsprincippet ikke er overholdt.

Ved et gult kort skal Europa-Kommissionen genoverveje forslaget, men er ikke tvunget til at trække det tilbage. Europa-Kommissionen skal begrunde det, hvis den ikke ændrer i forslaget. 

Der er blevet givet tre gule kort indtil videre. Det seneste blev givet i 2016. 

Orange kort

Mindst halvdelen af de nationale parlamenter vurderer, at nærhedsprincippet ikke er overholdt. 

Ved et orange kort kan Europa-Kommissionen blive tvunget til at trække sit forslag tilbage. Hvis Europa-Kommissionen ikke selv vælger at trække forslaget tilbage overgår sagen til Europa-Parlamentet og Ministerrådet. De skal tage stilling til, hvorvidt forslaget skal stoppes. Det kræver et flertal i enten Europa-Parlamentet eller Ministerrådet at stemme forslaget ned. 

Der er endnu ikke nogen forslag, som har fået et orange kort. 

Gult kort førte til, at Europa-Kommissionen trak et forslag tilbage

Første gang Kommissionen fik et gult kort var i maj 2012 ifm. et meget omdiskuteret forslag om strejkeretten. Her mente 12 parlamenter, herunder det danske Folketing, at forslaget overskred nærhedsprincippet. 

Kommissionens forslag blev fremlagt i kølvandet på en række domme fra EU-Domstolen om forholdet mellem arbejdstagerrettigheder og retten til fri bevægelighed. Kommissionen forsøgte med forslaget at skabe balance mellem de to til tider modsatrettede hensyn. Forslaget indeholdt en række mekanismer og regler for, hvordan man håndterer situationer, hvor den frie bevægelighed og strejkeretten er i konflikt med hinanden, f.eks. situationer, hvor arbejdstagere fra andre EU-medlemslande arbejder under dårlige arbejdsvilkår. I sådanne tilfælde kan der opstå en arbejdskonflikt, hvor landets fagforeninger forhindrer den udenlandske virksomhed i at fortsætte sit arbejde i landet. 

I svaret fra Folketinget - i form af den såkaldte begrundede udtalelse – mente Folketinget bl.a., at forslaget ikke løste det formål, det havde til hensigt og løse. Og at forslaget tværtimod risikerede at gribe forstyrrende ind i velfungerende nationale ordninger på det arbejdsretlige område. Folketinget mente, at Kommissionen med forslaget greb unødigt ind i medlemslandenes kompetence.

Foruden Folketinget valgte 11 øvrige EU-landes nationale parlamenter at udtale sig imod forslaget. Det drejede sig om Belgien, Finland, Frankrig, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Sverige, Nederlandene og Storbritannien. 

Som følge af det gule kort valgte Kommissionen at trække forslaget tilbage den 12. september 2012.