EU's budget

EU’s budget er på omkring 186 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.384 mia. kroner - eller ca. 3.400 kroner pr. borger i EU.

Større

EU’s årlige budget vedtages i fællesskab af politikerne i Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer i Ministerrådet. Kommissionen kommer med forslaget til EU-budgettet og vedtagelsen sker efter én behandling i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Hvis de to institutioner ikke kan blive enige, indkaldes et såkaldt forligsudvalg.

Hvis man her kan forhandle et kompromis på plads, skal det kun godkendes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet for at blive vedtaget. Hvis ikke, bliver forslaget forkastet, og Kommissionen må lave et nyt.

Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet har udkæmpet store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til og især om, hvordan de bliver brugt inden for landbrugspolitikken.

Udgifter

EU bruger sine penge på en lang række forskellige politikker i EU – eksempelvis inden for landbrug, forskning og udvikling – og på at hæve velstandsniveauet i EU’s mindre velstående lande. Desuden bruger EU penge på udviklingsstøtte og humanitær bistand til lande uden for EU.

EU’s bevillinger til at dække de forskellige udgifter på budgettet opgøres i henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtigelserne er løfter om betalinger, som ikke nødvendigvis bliver udbetalt i det pågældende år, men som typisk strækker sig over flere år. Betalingerne er derimod de faktiske beløb, der kan udbetales fra EU-budgettet i et givent år.

Indtægter

Pengene til EU’s budget kommer primært fra EU-landene, men tilhører EU og kaldes derfor EU’s egne indtægter. Landenes betalinger til budgettet kommer først og fremmest fra to kilder: Den såkaldte BNI-indtægt, som beregnes som en vis procentdel af landenes bruttonationalindkomst (BNI) og en momsindtægt, som fastsættes på baggrund af landenes momsindtægter. Hertil kommer de såkaldt traditionelle egne indtægter, som kommer fra told og sukkerafgifter.

Derudover har EU også nogle andre mindre indtægter, som bl.a. kommer fra bøder til virksomheder.

Langt den største del af pengene – omkring 90 pct. – betales tilbage til EU-landene via programmer og aktiviteter.

Rabatter

Nogle lande har forhandlet sig frem til en rabat på deres betalinger, fordi de mener, at de betaler for meget i forhold til, hvad de modtager fra EU.

Den danske nuværende rabat på betalingerne til EU’s budget svarer til ca. 2,7 mia. kroner om året.

EU-Oplysningen: Hvilke rabatter har medlemslandene på betalingerne til EU's budget?

Danmarks bidrag til EU's budget

Danmark betaler relativt mere til budgettet, end Danmark modtager. Det vil sige, at Danmark er nettobidragsyder.

Danmark modtager flest penge fra EU i form af landbrugsstøtte og støtte til forskning og udvikling.

EU Oplysningen: Hvor meget betaler og modtager Danmark?

Den flerårige finansielle ramme

EU’s flerårige finansielle ramme (FFR) fastsætter rammerne og øvre grænser for EU’s årlige budgetter. Den nuværende flerårige finansielle ramme gælder fra 2021-2027

Eur-Lex: Budgettet online Europa Kommissionen: Where the money goes (engelsk)

Hvad skal pengene bruges på? Kampen om budgettet er fløjtet i gang

Senest opdateret: [13.08.2024]
Sideansvarlig: Stine Sofie Mathisen