Europa-Parlamentet gav den 10. april grønt lys for en gennemgribende reform af EU’s asyl- og migrationslovgivning med vedtagelsen af den såkaldte asyl- og migrationspagt. Der er tale om en ganske omfattende lovpakke, som har været undervejs i EU i næsten et årti.

Pakken består af hele ti EU-lovtekster. Fem af de nye EU-love blev fremlagt af Von der Leyen-Kommissionen i september 2020:

• Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR)
• Screeningsprocedureforordningen (SCREENING)
• Forordningen om asylprocedure (APR)
• Forordningen om krise og force majeure (CRISIS)
• Eurodacforordningen (EURODAC).

Hertil kommer yderligere en række EU-lovtekster, som blev fremlagt af Juncker-Kommissionen i 2016, som Ministerrådet og Parlamentet allerede nåede til enighed om i 2022. Det drejer sig bl.a. om:

• Revision af direktiv om modtagelsesforhold for asylansøgere,
• Ajourføring af kvalifikationsforordningen og
• Vedtagelse af en forordning om genbosættelser. 

Endelig har EU også vedtaget en forordning om tilbagesendelser.

Danmark er som udgangspunkt ikke bundet af EU’s nye lovgivning på asyl- og migrationsområdet, men har mulighed for at deltage i de dele af lovgivningen, som udbygger Schengenreglerne og Dublinkriterierne om, hvilket EU-land der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om asyl. 

Læs en gennemgang af de enkelte aftaler nedenfor. 

Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR)

Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring erstatter den nuværende Dublinforordning. De nye regler bevarer i store træk Dublinforordningens kriterier om, at asylansøgere skal ansøge i den første medlemsstat, de ankommer til, eller i den medlemsstat, de opholder sig lovligt i. Som noget nyt kan asylansøgningen dog også sendes til et andet EU-land, hvis asylansøgeren kan fremvise et eksamensbevis fra en uddannelsesinstitution fra denne medlemsstat, eller har familie der.

Med forordningen indføres som noget nyt en såkaldt solidaritetsmekanisme, der skal hjælpe med en mere ligelig byrdefordeling mellem EU-landene, hvis et EU-land udsættes for et stort migrationspres. Ifølge forordningen bliver det obligatorisk for EU-landene at bistå et presset EU-land, men frivilligt hvordan de vil hjælpe. Det kan ske i form af omfordeling af asylansøgere, men også ved alternative solidaritetstiltag såsom at yde finansiel støtte til projekter i tredjelande, udsende personale eller bistå med kapacitetsopbygning i et presset EU-land. Ifølge forordningen skal EU årligt omfordele mindst 30.000 personer fra de hårdest belastede EU-lande til mindre udsatte lande.

Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at tage del i omfordelinger, men kan selv vælge, hvilken type solidaritet de ønsker at udvise. Hvis et land ikke vil tage imod omfordelte flygtning og migranter, kan det betale sig fra det med et minimumsbeløb på 600 mio. euro.

Danmark kan deltage i den del af forordningen, som handler om Dublinkriterierne på et mellemstatsligt grundlag i kraft af vores parallelaftale om Dublinforordningen. Dog kan Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltage i den del af forordningen, som vedrører byrdefordeling (solidaritetsmekanismen). Den falder uden for parallelaftalen.

Screeningsprocedureforordningen (SCREENING)

Ifølge screeningsprocedureforordningen skal alle irregulære migranter screenes ved indrejse i EU. Det må højst tage 7 dage at screene dem, når de ankommer til EU’s ydre grænser. Formålet med dette krav er hurtigt at identificere personer, som ikke har ret til beskyttelse, så de kan sendes hurtigere hjem.  EU indfører samtidig ensartede regler for identifikation af tredjelandsborgere ved deres ankomst til EU. Bl.a. skal man kunne tage de pågældendes fingeraftryk og ansigtsbilleder og foretage sikkerheds- og sundhedstjek af dem. 

Med forordningen lægger EU op til at holde flygtninge og migranter ved EU’s ydre grænser. Personer, der er omfattet af denne screening, må ikke rejse ind på medlemsstatens område, men skal opholde sig i særligt udpegede områder ved eller i nærheden af de ydre grænser eller transitområder.

Kravet om screening gælder for enhver tredjelandsborger, som er pågrebet i forbindelse med en irregulær passage ind i EU, hvad enten den pågældende er ankommet ved et grænseovergangssted, eller ved ilandsætning efter en redningsoperation til søs. Screeningsproceduren finder også sted for personer, der først pågribes på EU’s område og har unddraget sig kontrol ved passagen af EU’s ydre grænser. I et sådant tilfælde skal screeningen foretages inden for 3 dage.

Danmark har ret til at deltage i screeningsprocedureforordningen på mellemstatsligt grundlag, da der er tale om en viderebygning af Schengenreglerne. Danmark skal senest 6 måneder efter vedtagelsen beslutte, om vi vil gennemføre forordningen i dansk lovgivning.

Forordningen om asylprocedure (APR)

EU indfører med denne forordning fælles procedurer, som EU-landene skal følge, når de behandler asylansøgninger fra personer, der søger om international beskyttelse. 

Bl.a. skal man efter screeningen af en asylansøger beslutte, om dennes ansøgning skal behandles efter en almindelig asylprocedure, eller om det kan ske efter en ny særligt hurtig grænseprocedure, som højst må vare 12 uger, fra ansøgningen er registreret.

Formålet med den særlige grænseprocedure er at give myndighederne mulighed for hurtigt at afgøre ansøgninger fra migranter, som kun har små chancer for at opnå asyl, så de hurtigt kan sendes tilbage til deres oprindelsesland. Det er obligatorisk for EU-landene at benytte denne grænseprocedure:

1. Hvis en person kommer fra et land med anerkendelsesrate for internationale beskyttelse på under 20 pct.,
2. Hvis ansøgeren udgør en risiko for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden,
3. Hvis personen har vildledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger.

Uledsagede mindreårige er ikke omfattet af grænseproceduren, medmindre de udgør en sikkerhedsrisiko. Hvis det med grænseproceduren fastslås, at beskyttelse ikke er nødvendig, kan man indlede en hjemsendelsesprocedure.

Forordningen giver også asylansøgerne visse vigtige garantier for deres rettigheder. F.eks. garanteres asylansøgerne ret til gratis juridisk rådgivning i den administrative procedure. Uledsagede børn vil også have krav på, at der hurtigst muligt udpeges en repræsentant, som skal varetage deres tarv.

Danmark er ikke bundet af forordningen på grund af retsforbeholdet og kan derfor ikke deltage. 

Forordning om grænseprocedure for tilbagesendelse (RBP)

Forordningen fastsætter en procedure for hurtig tilbagesendelse af tredjelandsborgere, som har fået afslag i forbindelse med den særlige grænseprocedure. Ifølge forordningen kan asylansøgere ikke indrejse på et EU-lands område, mens deres ansøgning behandles efter proceduren. De kan tilbageholdes i op til 12 uger i et modtagecenter i nærheden af en ekstern grænse, mens deres sag behandles. Ansøgerne vil i denne periode ikke blive anset for at være indrejste i EU i juridisk forstand. I krisesituationer kan medlemsstaterne forlænge denne frist med yderligere 6 uger.

Hvis ikke grænseproceduren for tilbagesendelse kan gennemføres inden for de fastsatte frister, overgår ansøgerne til en almindelig tilbagesendelseprocedure i henhold til det såkaldte tilbagesendelsesdirektiv fra 2008.

Danmark har ret til at deltage i grænseproceduren for tilbagesendelse på mellemstatsligt grundlag, da der er tale om en viderebygning af Schengenreglerne. Danmark skal senest 6 måneder efter vedtagelsen beslutte, om vi vil gennemføre forordningen i dansk lovgivning.

Forordningen om krisesituationer og force majeure (CRISIS)

Denne forordning skal sikre, at EU-lande, som kommer under stort migrationstryk, kan håndtere krisesituationer. Forordningen muliggør derfor, at EU-lande kan få tilladelse til at fravige nogle af reglerne om asyl- og tilbagesendelsesproceduren, hvis landene kommer under pres. 

F.eks. skal et presset EU-land kunne få forlænget fristen for registrering af en ansøgning om international beskyttelse fra 7 dage til 4 uger for at lette belastningen på de nationale forvaltninger. Et land skal også kunne bede om at få ændret kriterierne for, at en ansøgning skal behandles under den særligt hurtige grænseprocedure.

Derudover vil pressede EU-lande kunne anmode de øvrige EU-lande om solidaritets- og støtteforanstaltninger, som vil skulle godkendes af Ministerrådet.

Endelig indeholder forordningen regler om, hvordan man skal håndtere konsekvenserne af situationer, hvor migranter bruges som våben af EU’s nabolande for at fremme politiske formål. Det var det, som skete, da diktaturet i Belarus i november 2021 åbnede grænserne for irregulære migranter mod EU som modsvar på økonomiske sanktioner.

Danmark kan meddele Europa-Kommissionen, at vi ønsker at gennemføre de dele af forordningen, som falder inden for parallelaftalen om Dublinforordningen på et mellemstatsligt grundlag. Danmark er ikke omfattet af de øvrige dele af forordningen pga. retsforbeholdet.

Eurodacforordningen (EURODAC)

Med denne nye forordning ajourfører EU de nuværende EU-regler for fingeraftryksdatabasen Eurodac. I Eurodac lagrer man i dag fingeraftryk fra asylansøgere, men også en række andre personoplysninger såsom navn, fødselsdato, nationalitet samt dato og sted for registrering af ansøgning om international beskyttelse. Med den nye forordning tilføjes bl.a. et krav om registrering af biometriske oplysninger såsom ansigtsbilleder.

Som noget nyt pålægger forordningen medlemsstaterne at indsamle biometriske data for alle personer ned til 6 år til databasen. Tidligere var det kun personer, som var fyldt 14 år, der skulle registreres i Eurodac.

Også personer, der opholder sig ulovligt i et EU-land, og som er indrejst ulovligt i EU, og personer, som ilandsættes efter en redningsaktion til søs, skal registreres i databasen. Ifølge den nye forordning skal desuden personer, som nyder midlertidig beskyttelse eller genbosættes i EU, registreres i Eurodac. Ukrainske flygtninge vil dog ikke være omfattet, da de nyder midlertidig beskyttelse efter den nuværende ordning.

Endelig udvides lagringsperioden af data fra 18 måneder til 10 år. 

Danmark kan i kraft af den eksisterende parallelaftale om Eurodac-forordningen meddele, at vi ønsker at deltage i den reviderede forordning.

Revision af direktiv om modtagelsesforhold for asylansøgere (RD) 

Med direktivet fastsætter EU ensartede standarder for modtagelsesforholdene for asylansøgere, så de får bedre og ensartede levevilkår i EU. 

Bl.a. skal asylansøgere have ret til at tage arbejde, senest 6 måneder efter, de har indgivet deres ansøgning om asyl. EU-landene pålægges at tilbyde undervisning til mindreårige børn af asylansøgere svarende til den, der tilbydes landets egne unge. Medlemsstaterne pålægges også at udpege værger til uledsagede mindreårige, hvilket skal ske, senest 15 dage efter, de har søgt om asyl. 

Direktivet giver samtidig et EU-land mulighed for at begrænse asylansøgeres ret til at foretage sekundære bevægelser til andre EU-lande ved at pålægge dem at begrænse deres ophold til et nærmere fastsat geografisk område inden for EU-landets territorium.

Danmark er ikke bundet af direktivet på grund af retsforbeholdet og kan derfor ikke kan deltage.

Kvalifikationsforordningen

Forordningen fastsætter fælles standarder for anerkendelse og fratagelse af flygtningestatus for tredjelandsborgere og statsløse. Forordningen skal sikre mere ensartede vurderinger i de enkelte EU-lande af deres asylansøgninger. Med forordningen fastsættes bl.a. en minimumsvarighed for opholdstilladelser for personer med flygtningestatus og subsidiær beskyttelse på henholdsvis 3 og 1 år.

Forordningen skal samtidig reducere flygtninges mulighed for at foretage sekundære bevægelser til andre EU-lande. De pålægges derfor at være bosiddende i den medlemsstat, hvor de er tildelt beskyttelsesstatus. De må således ikke tage fast ophold i andre EU-lande, men må gerne bevæge sig frit i hele EU i henhold til Schengenreglerne.

For at sikre større konvergens i asylbeslutningerne på tværs af EU, pålægger forordningen EU-landene at tage hensyn til informationer, rapporter og fælles analyser om oprindelseslande fra Den Europæiske Unions Asylagentur. EU-landene forpligtes samtidig til i højere grad at foretage løbende statusvurderinger af personer med international beskyttelse, således at de udelukkende ydes beskyttelse, så længe de har et beskyttelsesbehov.

Danmark er ikke bundet af forordningen på grund af retsforbeholdet og kan derfor ikke kan deltage.

Forordning om genbosætninger 

Med denne forordning fastsætter EU procedurer for, hvordan man vil overholde sine tilsagn om genbosætning i EU af tredjelandsborgere eller statsløse personer med behov for internationale beskyttelse.

Rådet skal ifølge forordningen udarbejde en årlig genbosætningsplan, der fastsætter det maksimale antal flygtninge, som EU samlet skal genbosætte, og det antal personer, som hver enkelt EU-land skal tage sig af. 

EU-landene tilskyndes til at genbosætte med økonomiske incitamenter. For hver genbosat flygtning vil et EU-land få udbetalt 10.000 euro fra EU’s budget og 6.000 euro for hver person, som man lader indrejse af humanitære grunde. Dog øges beløbet til 8.000 euro, hvis der f.eks. er tale om udsatte kvinder og børn eller uledsagede mindreårige.
I forordningen fastsættes både en række kriterier, der skal opfyldes af flygtninge, som skal genbosættes, og kriterier for, hvilke tredjelandsborgere man skal nægte adgang til genbosættelse i EU.

Danmark er ikke bundet af forordningen på grund af retsforbeholdet og kan derfor ikke deltage.