55 % af virksomhederne i EU har svært ved at finde IT-specialister, de kan ansætte., og der mangler op mod 2 millioner ansatte i sundhedssektoren i EU.
EU mangler altså især højtkvalificeret – uddannet – arbejdskraft. Demografien forstærker tendensen, for EU’s borgere bliver ældre, så der er flere, der skal passes (ældre og syge) og færre til at arbejde og betale skat. Andre steder i verden oplever man samme tendens. Derfor er der konkurrence i verden om at tiltrække kloge hoveder. Det gælder både internt mellem EU-landene, men også mellem EU og resten af verden, f.eks. USA, Kina og Indien.
EU ønsker derfor at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande (det vil sige lande udenfor EU). EU’s blå kort skal tiltrække højtuddannede og højtlønnede medarbejdere fra hele verden til EU-landene ved at lave faste rammer for jobbaseret ophold i EU. Det handler blandt andet om, hvor høj en løn man skal have for at kunne sikre sig ophold i EU. Dermed ønsker man at afskaffe EU-landenes egne procedurer for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og lave ens vilkår for hele EU, da mange tredjelandsborgere alligevel nemt flytter rundt mellem EU-landene. Men også for at undgå at EU-landene konkurrerer med hinanden.
Danmark deltager ikke i det blå kort på grund af vores retsforbehold.
Men det er ikke kun højtkvalificeret arbejdskraft, der mangler i EU. Også visse brancher, som bruger meget ufaglært eller lavtuddannet arbejdskraft, har svært ved at tiltrække arbejdere, fordi mange europæere ikke ønsker at arbejde til den løn og under de vilkår, som der tilbydes indenfor branchen.
I Danmark er arbejdsløsheden ifølge tal fra november 2022 på 2,6%. Det svarer til, at 77.300 danskere, som har mulighed for at tage et job, er arbejdsløse. Den meget lave ledighed betyder, at flere danske virksomheder har svært ved at finde både højtuddannet og ufaglært arbejdskraft.
Der er kommet godt 16.000 fuldtidsbeskæftigede til Danmark fra lande uden for EU (2018-tal) gennem erhvervsordningerne - Danmarks nationale version af EU’s blå kort. Størstedelen er fra Indien, Kina og USA.
Ifølge Det Økonomiske Råds vurdering hjælper migranterne med at skabe mere produktivitet og vækst i Danmark, men også med at forhindre, at økonomien ”overopheder” med fare for en ny finanskrise. Det hænger blandt andet sammen med, at migranterne typisk er i Danmark, mens de er i den erhvervsaktive alder. Når de så skal pensioneres, rejser de ofte tilbage til deres hjemlande igen. Det samme sker typisk, hvis økonomien i Danmark svækkes, og det derfor ikke længere er så attraktivt at arbejde og bo her.