Aftalen er den største og mest omfattende af sin slags i EU’s historie, og den dækker alt fra varehandel til fiskeri og Storbritanniens deltagelse i EU-programmer. Aftalen medfører dog store ændringer i forhold til tiden inden den britiske udtræden af EU.

Brexit betyder papirarbejde

Aftalens kapitel om varehandel indeholder fuld told- og kvotefrihed for alle sektorer. Det betyder med andre ord, at der ikke er told på varer, der handles mellem EU og Storbritannien. Det findes der ikke i nogle andre frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande. Told- og kvotefriheden gælder dog kun for produkter og materialer, som har oprindelse i enten EU eller Storbritannien. 

Men selvom der hverken er told eller kvoter, så er Storbritannien ude af EU – og derfor også ude af det indre marked og EU’s toldunion. Det betyder, at vilkårene for samhandlen mellem EU og Storbritannien vil blive væsentligt forringet som følge af Brexit.

Der er bl.a. grænsekontrol af varer og eksportcertifikater for fødevarer, og kravene til produkter kan ændre sig, hvis Storbritannien indfører andre regler end EU’s produktkrav. Det giver øget administrativt arbejde, og varehandlen vil blive mere omkostningsfuld og mindre smidig. 

På begge sider af den Engelske Kanal har man således allerede ansat mange tusind ekstra toldere til at varetage det øgede administrative arbejde i forbindelse med handel mellem Storbritannien og EU.

Alt samlet i ét

I aftalekomplekset (der fylder næsten 1500 sider) er der først og fremmest en bred økonomisk aftale, en samarbejdsaftale om intern sikkerhed, en aftale om britisk adgang til EU-programmer samt en struktur for, hvordan den samlende aftale implementeres og håndhæves i praksis. Der er derudover indgået en separat aftale om nukleart samarbejde under EURATOM.

To af de helt store knaster: Fiskeri og fair konkurrence

Et af de helt centrale spørgsmål gennem hele forhandlingsprocessen har været, hvordan man sikrer fair konkurrence mellem europæiske og britiske virksomheder. Her er parterne blevet enige om forpligtelser om fair konkurrence inden for bl.a. statsstøtte, arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse, miljø og sundhed, klima og skat. Helt overordnet ligger forpligtelserne på de fleste områder tæt op ad de allerede eksisterende regler i EU.

Et andet område, der skilte parterne til det absolut sidste, var fiskeri. Fiskere fra lande som Danmark, Frankrig, Belgien og Holland fanger rigtig mange fisk i britisk farvand. I korte træk ville EU gerne sikre sig fortsat adgang, mens Storbritannien ville reservere kvoterne til britiske fiskere.

Her er parterne blevet enige om en aftale, der sikrer en fordeling af fiskerimuligheder og gensidig farvandsadgang i en tilpasningsperiode frem til juni 2026, hvorefter der skal være årlige forhandlinger om kvoter. I tilpasningsperioden reduceres EU’s fiskeri med 25 procent af værdien af fangsterne i britisk farvand. I hovedreglen sker det med en indfasning, der begynder med en reduktion på 15 procent i 2021. 

I Danmark er det især fiskeri efter bl.a. torsk, mørksej, havtaske og kuller, der risikerer at blive ramt hårdt af reduktionen. 
Dyk ned i de enkelte områder af aftalen i regeringens notat i Folketinget her.

Hvad vil der ske med kvoterne efter 2026?

Aftalen fastlægger kvoterne frem til 2026. Fra 2026 og frem vil der løbende skulle forhandles om kvoter og adgang til britisk farvand. Det betyder dog ikke, at Storbritannien uden videre bare kan udelukke europæiske, herunder danske, fiskere fra britisk farvand.

Antagelsen er, at kvoterne fortsætter på et stabilt niveau fra 2026 og frem. Hvis Storbritannien ønsker at skære i kvoterne, har EU mulighed for som modsvar f.eks. at begrænse briternes adgang til at sælge fisk på det europæiske marked.