Den nye Europa-Kommission
Dyk ned i processen bag udnævnelsen af den nye Europa-Kommission og mød de personer, der skal forme Europas fremtid. Få et overblik over kommissionens nye politiske prioriteter, der vil præge EU’s arbejde de næste 5 år.
Europa-Kommissionen kaldes ofte for hjertet i EU. Den foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder love og regler, samtidig med at den spiller en afgørende rolle i at fremme EU-landenes fælles interesser og i at drive samarbejdet frem.
Der er 27 kommissærer – en fra hvert medlemsland – som sammen udgør Europa-Kommissionen. Kommissærerne har hvert deres politiske ansvarsområde, som afspejler Europa-Kommissionens prioriteter, og de har ansvaret for et eller flere generaldirektorater, som nogenlunde svarer til de danske ministerier.
Læs mere om Europa-Kommissionen
Kandidater til Europa-Kommissionen
Sådan udpeges den nye Europa-Kommission
I august og september 2024 indstillede alle medlemslandene
deres kommissærkandidater. Herefter har Ursula von der Leyen ført samtaler med
kandidaterne og været i dialog med medlemslandene. Sammen har de besluttet,
hvilke kommissærposter de enkelte kandidater indstilles til.
Som Kommissionsformand har Ursula von der Leyen sigtet efter
en ligelig kønsbalance, hvilket ikke har været muligt. Til gengæld er fire ud
af seks ledende næstformænd kvinder.
Det er nu op til Europa-Parlamentet og i sidste ende Det
Europæiske Råd at beslutte, hvorvidt den foreslåede kommission bliver
udpeget.
Læs mere i EU-noten: "Ny Europa-Kommission: Sådan udnævnes Kommissionen"
Læs mere i Europa-Parlamentets gennemgang af processen
Valget af en ny formand for Europa-Kommissionen
Processen med at vælge en ny formand er kompleks og præget af magtkampe mellem EU’s institutioner. Traditionelt har EU’s stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd udpeget formanden bag lukkede døre. Siden 2014 har Europa-Parlamentet dog ønsket at gøre processen mere gennemsigtig og demokratisk gennem spidskandidatprocessen.
Der er uenighed om, hvorvidt regeringslederne er forpligtigede til at følge den. For Lissabontraktaten beskriver kun, at Det Europæiske Råd skal »tage højde for valgresultatet til Europa-Parlamentet«. Ikke, hvordan det skal gøres.
I 2019 valgte det Europæiske Råd således at pege på Ursula von der Leyen (EPP) som formand – selv om Europa-Parlamentets største gruppe havde udpeget en anden EPP-kandidat, nemlig Manfred Weber.
Da von der Leyen i 2024 genopstillede som kandidat til formandsposten, var det som spidskandidat for Parlamentets største gruppe, EPP. Hun stillede dog ikke op til Parlamentet. I juni blev hun valgt med 401 ud af 719 stemmer. Hun står dermed i spidsen for kommissionen i endnu en periode på 5 år.
Læs mere i EU-noten: "Hvordan udpeges formanden for Kommissionen - lever spidskandidatprocessen?
Europa-Kommissionens politiske dagsorden
I juli blev Ursula von der Leyen genvalgt som formand for Kommissionen. Som politiske prioriteter for 2024-2029 har hun valgt
- bæredygtig velstand og konkurrenceevne
- forsvar og sikkerhed: En ny tid for europæisk forsvar og sikkerhed
- en ambitiøs reformdagsorden
- samarbejde med Europa-Parlamentet
- fødevaresikkerhed, vand og natur: opretholdelse af livskvalitet
- beskyttelse af demokratiet
- Et globalt Europa.
Hvad det konkret betyder, kan du læse mere om i nedenstående:
Læs EU-noten: Nyvalg af Ursula von der Leyen og de politiske prioriteringer