Den nye Europa-Kommission

Dyk ned i processen bag udnævnelsen af den nye Europa-Kommission og mød de personer, der skal forme Europas fremtid. Bliv klogere på processen omkring kommissærhøringerne og de politiske prioriteter, som vil præge de næste 5 år i EU

Europa-Kommissionen kaldes ofte for hjertet i EU. Den foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder love og regler, samtidig med at den spiller en afgørende rolle i at fremme EU-landenes fælles interesser og i at drive samarbejdet frem.

Der er 27 kommissærer – en fra hvert medlemsland – som sammen udgør Europa-Kommissionen. Kommissærerne har hvert deres politiske ansvarsområde, som afspejler Europa-Kommissionens prioriteter, og de har ansvaret for et eller flere generaldirektorater, som nogenlunde svarer til de danske ministerier. 

Læs mere om Europa-Kommissionen

Godkendelse i 2024


Med 370 stemmer for og 282 stemmer imod blev Europa-Kommissionen godkendt af Europa-Parlamentet den 27. november 2024. Det er det snævreste flertal for en Europa-Kommission siden 1993. 

Efter planen træder den nye Europa-Kommission til den 1. december 2024. Inden da skal den formelt godkendes af Det Europæiske Råd. Det sker med kvalificeret flertal. 

Sådan stemte de danske medlemmer af Europa-Parlamentet

For: Morten Løkkegaard (V), Asger Christensen (V), Stine Bosse (M), Sigrid Friis (RV), Niels Fuglsang (S), Christel Schaldemose (S), Marianne Vind (S), Kira Marie Peter-Hansen (SF), Villy Søvndal (SF), Rasmus Nordqvist (SF), Henrik Dahl (LA) og Niels Flemming Hansen (K).

Imod: Anders Vistisen (DF) og Per Clausen (EL).

Blankt: Kristoffer Storm (DD).

 
Se den fulde opgørelse over stemmeafgivelsen

Mød de nye kommissærer

> Se overblikket over og læs om kommissærkandidaterne på Europa-Kommissionens hjemmeside 

> Læs mere om høringerne af kommissærkandidaterne på Europa-Parlamentets hjemmeside

> Download programmet for høringerne af kandidaterne

Europa-Kommissionens politiske dagsorden

I juli blev Ursula von der Leyen genvalgt som formand for Kommissionen. Som politiske prioriteter for 2024-2029 har hun valgt

  • bæredygtig velstand og konkurrenceevne
  • forsvar og sikkerhed: En ny tid for europæisk forsvar og sikkerhed
  • en ambitiøs reformdagsorden
  • samarbejde med Europa-Parlamentet
  • fødevaresikkerhed, vand og natur: opretholdelse af livskvalitet
  • beskyttelse af demokratiet
  • Et globalt Europa.

 

Hvad det konkret betyder, kan du læse mere om i nedenstående:

Læs EU-noten: Nyvalg af Ursula von der Leyen og de politiske prioriteringer

Sådan udpeges den nye Europa-Kommission

I august og september 2024 indstillede alle medlemslandene deres kommissærkandidater. Herefter har Ursula von der Leyen ført samtaler med kandidaterne og været i dialog med medlemslandene. Sammen har de besluttet, hvilke kommissærposter de enkelte kandidater indstilles til.

Som Kommissionsformand har Ursula von der Leyen sigtet efter en ligelig kønsbalance, hvilket ikke har været muligt. Til gengæld er fire ud af seks ledende næstformænd kvinder.

Det er nu op til Europa-Parlamentet og i sidste ende Det Europæiske Råd at beslutte, hvorvidt den foreslåede kommission bliver udpeget. 

Læs mere i EU-noten: "Ny Europa-Kommission: Sådan udnævnes Kommissionen" Læs Europa-Parlamentets analyse af de kommende høringer
Større

Europa-Parlamentet hører kandidaterne

Kommissærkandidaterne skal i høring hos et eller flere udvalg i Europa-Parlamentet, som har ansvaret for de foreslåede ansvarsområder. Eksempelvis skal Dan Jørgensen, som er nomineret som kommissær for energi og bolig, høres bl.a. i Udvalget for Industri, Forskning og Energi samt Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Med høringerne skal Europa-Parlamentet vurdere kandidaternes egnethed i forhold til at varetage de foreslåede ansvarsområder, ligesom de bruges til at presse politiske indrømmelser igennem. Derfor kan det også godt gå heftigt til under høringerne, hvor kandidaterne nærmest krydsforhøres. Høringer varer normalt 3 timer – men kan forlænges til 4 – og bliver livestreamet på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Se listen over, hvilke udvalg, der skal høre kandidaterne
Større

Udvalgene godkender

Efter høringen evaluerer udvalgets formand og koordinatorer. Hvis mindst totredjedele støtter kandidaten, afsluttes høringsprocessen. Ellers stilles skriftlige spørgsmål. Hvis svarene ikke er tilfredsstillende, kan der anmodes om og holdes en ny høring på 1½ time. Udvalget kan i sidste instans afgive en negativ udtalelse om kandidatens egnethed som EU-kommissær. Bliver en kommissærkandidat afvist, vil medlemslandet som regel nominere en ny. Den nye kandidat skal gennemgå samme procedure.
Større

Europa-Parlamentet stemmer

Når høringsprocessen er overstået, præsenterer kommissionsformanden sit kollegium af indstillede kommissærer og forelægger Kommissionens program. Herefter stemmer Parlamentet om, hvorvidt det kan godkende Kommissionen som helhed. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer ved navneopråb.
Større

Det Europæiske råd godkender

Det er formelt set stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, som udnævner Europa-Kommissionen. Det sker ved en afgørelse med et kvalificeret flertal. 
Forrige
Næste

En ny struktur for Europa-Kommissionen

I perioden 2019 til 2024 var Europa-Kommissionen organiseret i seks tematiske grupper, som blev ledet af hver deres næstformand. Derudover havde Kommissionen en næstformand for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn samt en næstformand for demokrati og demografi. For at sikre styringen af arbejdet var der desuden udnævnt tre ledende næstformænd, herunder danske Margrethe Vestager.

Det foreslår Ursula von der Leyen at ændre med sit forslag til en ny Europa-Kommission for 2024 til 2029. Fremadrettet vil der være seks ledende næstformænd. Udover deres porteføljer vil de have ansvaret for bredere tværgående politikområder. Det betyder, at de får ansvaret for at koordinere og lede samarbejder mellem de kommissærer, hvis porteføljer hører under dem.

For eksempel vil danske Dan Jørgensen, som kommissær for energi og bolig, sandsynligvis høre under Teresa Ribera. Som ledende næstformand står hun til at få ansvaret for ren og retfærdig omstilling og konkurrence. Enkelte kommissærer vil på grund af deres porteføljer referere direkte til Ursula von der Leyen.

Forhåbningen er, at dette kan være med til at sikre et bedre samarbejde på tværs af Kommissionen og nedbryde siloer mellem politikområderne. Kandidaterne til at blive ledende næstformænd er:

Teresa Ribera (Spanien) – Ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling
Henna Virkkunen (Finland) – Teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati
Stephane Séjourne (Frankrig) – Velstand og industristrategi
Kaja Kallas (Estland) – Udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Roxana Mînzatu (Rumænien) – Mennesker, færdigheder og parathed
Raffaele Fitto (Italien) – Samhørighed og reformer

Den nye struktur betyder et farvel til et ”ledelseslag” i Kommissionen, og Ursula von der Leyen håber på, at det vil give en slankere, mere interaktiv og forbundet Europa-Kommission.

 

  1. Parlamentet vurderer de indstillede kommissionsmedlemmer på grundlag af 
    deres almindelige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed. Det vurderer deres viden om deres forventede ansvarsområde samt deres 
    kommunikationsevner.
  2. Parlamentet lægger særlig vægt på kønsbalance. Parlamentet kan udtale sig om 
    den valgte formands fordeling af ansvarsområder.
  3. Parlamentet kan indhente alle oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de indstillede kommissionsmedlemmers egnethed. Parlamentet forventer, at de indstillede kommissionsmedlemmer fremlægger oplysninger om alle deres økonomiske interesser. De indstillede kommissionsmedlemmers interesseerklæringer sendes til prøvelse i det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål.

    Kilde: Europa-Parlamentets forretningsorden, bilag VII, artikel 
 

Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden 1 måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.

Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den valgte formand listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. De udvælges på grundlag af medlemsstaternes forslag i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i stk. 3, andet afsnit, og stk. 5, andet afsnit. 

Formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne godkendelse udnævnes Kommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

 

Kilde: Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 17, stk. 7

Det er ikke usædvanligt, at en eller flere af de foreslåede kommissærer dumper efter høringerne i Europa-Parlamentet. Sker det, vil medlemslandet som regel trække deres kandidat tilbage og nominere end ny.

 

Grundene dertil kan være mange. I 2014 blev den slovenske kandidat, Alenka Bratušek, afvist, fordi udvalgene vurderede, at hun ikke havde tilstrækkelig viden om det foreslåede ansvarsområde. Der var ligeledes etiske bekymringer, fordi hun selv sad i spidsen for den regering, som havde stået for nomineringen. 

Grundlønnen for Kommissionens formand er 138% af den højest betalte embedsmand i Kommissionen. Pr. 1. januar 2024 får den højest betalte embedsmand 178.768 kr. pr. måned, og derfor får Kommissionsformanden i grundløn 246.700 kr. pr. måned (uden tillæg).

 

Næstformænd får 125% af den højest betalte embedsmands løn, dvs. 223.460 kr. pr. måned.

 

En kommissærs løn er 201.114 kr. per måned, hvilket er 112,5% af den højest betalte embedsmand.

> Læs mere om, hvor meget kommissærerne tjener

Europa-Parlamentet har 20 stående udvalg med hver deres sagsområde. 

Gennem betænkninger, ændringsforslag til plenarmøder og forhandlingsteams kommer de med input til lovgivningsmæssige forslag. Derudover vedtager de initiativbetænkninger, arrangerer høringer og undersøger arbejdet i de øvrige EU-organer og institutioner. 

Hvert udvalg har mellem 25 og 90 medlemmer plus et tilsvarende antal stedfortrædere. Deres sammensætning afspejler den politiske sammensætning i plenarforsamlingen. Udvalgene vælger en formand og op til fire næstformænd, som sidder i en periode på 2½ år ad gangen. 

I processen med at udpege en nye Europa-Kommission spiller udvalgene en vigtig rolle. Hver enkel kandidat skal nemlig høres af et eller flere udvalg. 


> Se den fulde liste over udvalg i Europa-Parlamentet

> Læs mere i "Et hurtigt kig på de parlamentariske udvalg"

1.  De europæiske politiske partiers bestyrelser indstiller hver især deres bud på en spidskandidat.  

2. De europæiske politiske partier i Europa-Parlamentet vælger spidskandidat(er) for den samlede partigruppe.  

3. Efter valget til Europa-Parlamentet konsulterer formanden for Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet om kandidater. I Europa-Parlamentet indleder spidskandidaten fra det europæiske politiske parti, der har opnået den største andel af pladserne ved valget forhandlingerne i Europa-Parlamentet. Gennem forhandlingerne udpeger de den kandidat, der kan samle det største flertal i Europa-Parlamentet, som fælles kandidat til posten som formand for Kommissionen. Det skal ifølge Europa-Parlamentet være op til formanden for Europa-Parlamentet at meddele Det Europæiske Råd navnet på Europa-Parlamentets fælles kandidat.  

4. Formanden for Det Europæiske Råd indstiller denne kandidat til Det Europæiske Råd, som skal godkende kandidaten med kvalificeret flertal.  

5. Europa-Parlamentet skal – med et flertal af sine medlemmer – godkende formanden.

 

Valget af en ny formand for Europa-Kommissionen

Processen med at vælge en ny formand er kompleks og præget af magtkampe mellem EU’s institutioner. Traditionelt har EU’s stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd udpeget formanden bag lukkede døre. Siden 2014 har Europa-Parlamentet dog ønsket at gøre processen mere gennemsigtig og demokratisk gennem spidskandidatprocessen.

Der er uenighed om, hvorvidt regeringslederne er forpligtigede til at følge den. For Lissabontraktaten beskriver kun, at Det Europæiske Råd skal »tage højde for valgresultatet til Europa-Parlamentet«. Ikke, hvordan det skal gøres.

I 2019 valgte det Europæiske Råd således at pege på Ursula von der Leyen (EPP) som formand – selv om Europa-Parlamentets største gruppe havde udpeget en anden EPP-kandidat, nemlig Manfred Weber.

Da von der Leyen i 2024 genopstillede som kandidat til formandsposten, var det som spidskandidat for Parlamentets største gruppe, EPP. Hun stillede dog ikke op til Parlamentet.  I juni blev hun valgt med 401 ud af 719 stemmer. Hun står dermed i spidsen for kommissionen i endnu en periode på 5 år. 

 

Læs mere i EU-noten: "Hvordan udpeges formanden for Kommissionen - lever spidskandidatprocessen?